Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark
Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen for det danske sundhedsvæsen 3. Regionernes økonomi 4. Kommunernes økonomi 5. Det videre forløb 2
Sundhedsområdet - udgifter Mio. Dkr. Offentlige udgifter 76.681 Heraf Sygehusudgifter 57.667 Sygesikring 12.443 Medicin 6.571 2. Private udgifter 19.551 3. I alt 96.232 3
Sundhedsområdet tilførte midler Udviklingen i tilførte midler til sundhedsvæsnet 2001 til 2008, opgjort i mia. kr. i 2008-priser Mia. kr. 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 4
Sundhedsområdet absolutte niveau Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2006 40000 30000 Kr. (PPP) 20000 10000 0 Norge Danmark Sverige EU-15 Finland 5
Kommunalreformen i Danmark I 5 regioner Driftsansvar for sygehuse psykiatri praktiserende læger speciallæger 6
Kommunalreformen i Danmark II 98 kommuner Forebyggelse Genoptræning Plejeindsats Misbrugsbehandling 7
Finansieringsmodel - betalingsstrømme Kommuner 8 Bloktilskud Grundbidrag Medfinansiering (Sundheds)skat Stat Bloktilskud Regioner Aktivitetsafhængigt tilskud
Finansieringsmodel den konkrete model Finansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsbidrag (8 pct.) Finansierer hovedparten af de kommunale og regionale sundhedsudgifter Afløser delvist den amtskommunale indkomstskat Staten (ca. 80 pct.) Bloktilskud (ca. 75 pct.) Aktivitetsbaseret bidrag (max. 5 pct.) Kommunerne (ca. 20 pct.) Grundbidrag (ca. 10 pct.) Aktivitetsbaseret bidrag (ca. 10 pct.) 9
Finansieringsmodel - økonomiaftaler Hvert år forhandler og indgår regeringen og de kommunale parter (Kommunernes Landsforening og Danske Regioner) aftaler om den samlede økonomi Økonomiaftalerne er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem regeringen og de kommunale parter Økonomiaftalerne fastlægger det samlede aktivitetsniveau i kommuner og regioner for det følgende budgetår samt finansieringen heraf Rationalet bag ansvarsfordelingen er at give bedre mulighed for tilpasning af opgaveløsningen til lokale ønsker og behov 10
Regionernes økonomi Ingen skatteudskrivning Finansiering af sundhed: Bloktilskud (generelt statsbidrag) (ca. 75%) Statsligt aktivitetsbestemt tilskud (max. 5% og er 3% i 2007) Kommunalt bidrag til finansiering af sundhedsvæsenet (ca. 20% - delvis aktivitetsafhængigt, delvis indbyggertalsafhængigt) 11
Regionernes økonomi Grundvilkår for regionerne Fri og lige adgang til sygehusbehandling Frit og udvidet frit sygehusvalg Konsekvens for regionerne Regionernes styringsmuligheder er med den samlede lovgivning derfor i højere grad rettet mod at styre enhedsomkostningerne for den produktion, der ydes på regionens egne virksomheder citat for budget 08, Region Sjælland 12
Regionernes økonomi takststyring af sygehuse Stat Fra uniform 70 pct. DRG til marginal andel på sygehusene Grundbevilling Takstafregning (diskretionær) Diskretionær!! (tilpasning til lokale omkostningsstrukturer) Diskretionær!!!! (tilpasning til lokale omkostningsstrukturer) Direkte bevilgende myndighed (region) Sygehus Afdeling Sygehus Afdeling 13
Kommunernes økonomi Med den kommunale medfinansiering tildeles kommunerne en større rolle i sundhedsvæsenet. Kommunerne får i kraft af medfinansieringen en stærkere interesse i at iværksætte forebyggelse og en tilskyndelse til at aflaste sundhedsvæsenet (Aftalen om kommunalreformen) Understøtte opgavefordeling Kommunerne får flere opgaver (forebyggelse og genoptræning) Mere formaliseret samarbejde mellem kommuner og region Økonomiske incitamenter bedre sammenhæng mellem opgaver og finansiering 14
Kommunernes økonomi Sammenhæng mellem opgave- og finansieringsansvar Rigtige incitamenter: o o o Incitament til forebyggelse Incitament til at holde borgerne raske Alternativer til sygehusindlæggelser fordi sygehusindlæggelser er dårligt for patienten og dyrt for samfundet 15
Kommunernes økonomi Kommunal medfinansiering er baseret på Sygehusindlæggelser (30 pct. af DRG-takst, max. 4.615 kr.) Obligatorisk plejetakst for færdigbehandlede patienter (1.701 kr. pr. dag) Ambulant behandling (30 pct. af DAGS(ambulant)-takst, max. 307 pr. besøg) Genoptræning Psykiatrisk behandling (Sengedags- og besøgstakst med max.) Sygesikringsområdet (10 pct. af honorar til praktiserende læger m.v.) 16
Kommunernes økonomi bedre grundlag for forebyggelse I Der er betydelig variation i de kommunale medfinansieringsudgifter pr. indbygger mellem de 98 kommuner Halvdelen af variationen i den kommunale medfinansiering må formodes at skyldes forskelle i kommunernes indsats, sygehusenes indsats samt forskelle på de praktiserende lægers henvisningspraksis mv. Patienter på 65 år og derover er den patientgruppe, hvor kommunerne har det største potentiale for at forebygge indlæggelser og undgå uhensigtsmæssige indlæggelser 17
Kommunernes økonomi variation i kommunale medfinansiering Regionahospitalet Lemvig Lemvig Struer Thisted Holstebro Regionshospitalet Ringkøbing Kommunal medfinansiering pr. indbygger [1200-1400[ Distriktspsykiatrien Thy-Mors Regionshospitalet Holstebro Ringkøbing-Skjern Regionshospitalet Tarm Varde [1400-1600[ [1600-1800[ [1800-2000[ [2000-2300] Jammerbugt Rebild Morsø Vesthimmerland Sygehus Thy-Mors Sygehus Himmerland (Terndrup) Sygehus Himmerland (Farsø) Mariager Fjord Skive Regionshospitalet Skive Billund Viborg Regionshospitalet Viborg Regionshospitalet Kjellerup Give sygehus Sydvestjysk sygehus (Grindsted) Vejle Vejle sygehus Søndejyllands sygehus (Haderslev) Haderslev Aalborg Hjørring Sygehus Himmerland (Hobro) Randers Brønderslev Frederikshavn Favrskov Regionshospitalet Hammel Neurocenter Herning Århus Universitetshospital (Skejby) Regionshospitalet Silkeborg Århus Silkeborg Århus Universitetshospital Regionshospitalet Herning Skanderborg Ikast-Brande Regionshospitalet Odder Regionshospitalet Brædstrup Odder Horsens Hedensted Søndejyllands sygehus (Aabenraa) Regionshospitalet Randers Regionshospitalet Skanderborg Regionshospitalet Horsens Assens Norddjurs Samsø Samsø hospital Læsø Regionshospitalet Grenaa Syddjurs Fredericia Fredericia sygehus Bogense Vejen Kolding sygehus Sydvestjysk sygehus (Esbjerg) Odense universitetshospital (Middelfart) Sydvestjysk sygehus (Brørup) Kolding Middelfart Odense Kerteminde Fanø Esbjerg Odense universitetshospital Tønder Sygehus Vendsyssel (Hjørring) Sygehus Vendsyssel (Brønderslev) Aalborg Sygehus Sygehus Vendsyssel (Skagen) Sygehus Vendsyssel (Frederikshavn) Aalborg Sygehus (Dronninglund) Nyborg sygehus Nyborg Svendborg sygehus (Ringe) Faaborg-Midtfyn Svendborg Svendborg sygehus (Fåborg) Svendborg sygehus Aabenraa Søndejyllands sygehus (Tønder) Sønderjyllands Sønderborg sygehus Svendborg sygehus (Ærø) (Sønderborg) Langeland Ærø Kalundborg sygehus Kalundborg Slagelse sygehus Slagelse Korsør sygehus Nakskov sygehus Lolland Odsherred Høje-Taastrup Greve Furesø Frederiksværk-Hundested Hillerød Hospital Fredensborg Hillerød Guldborgsund Gribskov Faxe Rudersdal Egedal Holbæk sygehus Roskilde sygehus Holbæk Lejre Roskilde Sorø Ringsted Ringsted sygehus Næstved Allerød Ishøj Gladsaxe Herlev Ballerup Herlev Hospital Vallensbæk Frederikssund Solrød Køge Køge sygehus Vordingborg Nykøbing Falster Sygehus Hørsholm Lyngby-Taarbæk Hvidovre Fakse sygehus Næstved sygehus Gentofte Stevns Bornholm Bornholms Hospital Frederikssund Hospital Hørsholm Hospital Tårnby Esbønderup Sygehus Helsingør Gentofte Hospital Bispebjerg Hospital Rigshospitalet Glostrup Frederiksberg Hospital Albertslund Rødovre Frederiksberg København Glostrup Hospital Brøndby Hvidovre Hospital Amager Hospital Dragør Helsingør Hospital 18
Kommunernes økonomi Bedre grundlag for forebyggelsesindsats i kommunerne Store forskelle på kommunernes udgifter til medfinansiering af behandlingsudgifter. Figuren viser variation i kommunernes udgifter i de enkelte regioner til syv diagnoser, hvor kommunerne har gode muligheder for at forebygge 160 140 120 100 80 60 40 20 0 Hovedstaden Sjæ ll. Sy d Midt Nord 19
Finansieringsmodel det videre forløb Kommunal medfinansiering Mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændring af den nuværende model for medfinansiering vurderes fokus på ældre medicinske patienter Spørgsmålet om udskrivningsforløb for ældre medicinske patienter belyses, med sammenligninger af kommunernes og regionernes indsats på området Statslig aktivitetsafhængig finansiering af regioner bevæges mod P4P Omkostningseffektive afdelinger Referencetakster Pakketakster 20