Arrangementer for Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup vinterhalvåret 2015/2016 Hold dig opdateret på hjemmesiden: www.hvidbjergborgerforening.dk Er din husstand endnu ikke medlem - men ønsker at blive det denne sæson - klik da ind på hjemmesiden og tilmeld din husstand - eller overfør kr. 100 til reg. nr. 9307 konto 2721014005 eller overføre via mobilepay til tlf. nr. 50274925 Husk at angive dit navn og adresse.
SENESTE NYT FRA BESTYRELSEN Endnu en sommersæson er gået, og efteråret står for døren. Borger- og idrætsforeningens aktiviteter henover foråret og sommeren har desværre været præget af mange aflysninger. Det er vi i foreningen meget kede af, men vi må desværre erkende, at vi ikke alene kan stå for både planlægning og udførelse af de mange arrangementer i løbet af året. Derfor har vi stadig brug for frivillige, som kunne tænke sig at gøre en aktiv indsats for at forhindre flere af ovennævnte aflysninger. Derudover er vi afhængige af god lokal opbakning, når vi har arrangementer, for at det kan løbe rundt økonomisk. Har du ideer til forbedringer af nuværende arrangementer / aktiviteter eller helt nye spændende ideer, hører vi rigtig gerne fra dig. Vi vil gerne tilbyde arrangementer og aktiviteter, som er attraktive for alle aldre (og selvfølgelig også nogle kun for små eller store ). Seneste nyt er, at kommunen har givet tilladelse til at indrette en cykelbane på den gamle BMX-bane i grusgraven, som de nye beboere på Vikingebakken vil være primus motor på. En af aflysningerne var bl.a. Sankt Hans og bålbrænding, hvor vi desværre ikke fik brandtilladelse. Foreningen har nu været i dialog med kommunen og har fået tilladelse til Sankt Hans 2016, såfremt alle overholder reglerne om aflevering af grenaffald i grusgraven. Det er vigtigt for det, forhåbentligt, kommende aktivitetshus, at vi kan bevare de aktiviteter, vi har, og at nye kommer til. I forbindelse med finansieringen af Flex-huset, vil hver husstand i september-oktober få besøg om en tilkendegivelse på et beløb til at støtte selvsamme finansiering. Foreningen råder folk til at støtte op om projektet, med hvad husstandens økonomi kan holde til. Der skal lyde en stor tak til de frivillige, som har lavet nogle rigtig gode arrangementer og et stort stykke arbejde i den foregående sæson. Med håb om et godt efterår med stor lokal opbakning! Bestyrelsen PS: Bestyrelsen mangler frivillige til at omdele diverse foldere mm. Så er du frisk på at omdele disse evt. på cykel, så er du velkommen til at kontakte foreningen.
UNDERVISNING Stenhuggerkursus Lær at hugge i granit på to weekender i efteråret 2015. Her kan du fx lave et fuglebad, dit husnummer eller en skulptur i sten. Kurset er et inspirationskursus for de øvede, men også helt uøvede er meget velkomne. Der kræves ingen forudgående kvalifikationer. Medbring selv mark- eller strandsten (granitsten), vinkelsliber med diamantklinge, mukkert, mejsler og sikkerhedsudstyr. Øvrigt udstyr kan lånes på kurset. Specialværktøj til stenslibning kan bestilles på kurset. Kursusweekender den 5. + 6. september og 3. + 4. oktober 2015 Alle dage kl. 9 15. Kursussted: Lykkeholm Murerfirma, Brøndum Kirkevej 14, Hvidbjerg. Maks. antal kursister er 12 - så skynd dig! Kursusafgift: Nye kursister: 700 kr., øvede: 300 kr. medlemmer får 100 kr. i rabat! Kursusinstruktør: Steen Reinholdt, Vikingebakken 24, Hvidbjerg. Bindende tilmelding til Steen Reinholdt, 97 53 31 72/61 30 06 72 eller via e-mail:steen.reinholdt@hotmail.com
Idrætsforeningen Pilates Starter i uge 43, tirsdag d. 27 oktober og 6 gange frem til jul og 4 gange efter jul. Tidspunktet er fra 19.30-20.30 i gymnastiksalen på Hvidbjerg skole. Pris: 500 kr. for alle 10 gange Tilmelding senest fredag d. 23 oktober pr. sms til Henrik Ørnstrand på 22 57 70 33 Håber på stort fremmøde, således vi kan bevare pilates-holdet i sæsoner fremover! Hockey Så starter hockeysæsonen atter op. Prisen er 10 kr. pr. gang og finder sted om torsdagen kl. 20.00 i gymnastiksalen på Hvidbjerg skole. Tilmelding er fra gang til gang via Svend Lund på sms til 40 27 16 54
FÆLLESARRANGEMENTER Fællesspisninger på Hvidbjerg Skole alle dage kl. 18.00 Vi har besluttet at ændre formen på fællesspisninger, så den nu er "som i gamle dage". Det betyder, at vi skal bruge frivillige til at lave mad til sæsonens tre fællesspisninger. Der er fundet arrangører af den første fællespisning i november og i løbet af aftenen skulle arrangørerne af næste fællesspisning gerne findes. Onsdag den 25. november 2015 Onsdag den 27. januar 2015 Onsdag den 30. marts 2016 Nærmere info om menu og måltidets pris vil komme til at fremgå af hjemmesiden og opslag i børnehave og busskur. Til fællesspisning skal du selv medbringe service og drikkevarer. Ud over aftensmaden serveres der kaffe/te og kage.
Mandagsklubben Mandagsklubben er lokalområdets pensionistklub, der mødes hver mandag kl. 14 17 i Brøndum Præstegårds konfirmandstue til hyggeligt samvær over kaffen. De 15-16 ældre spiller kort, bob og synger, desuden arrangerer de også foredrag og lign. på møderne, samt en årlig sommerudflugt. Mandagsklubben har deres egen økonomi under Borgerforeningen. Kom og vær med eller hør nærmere hos Valborg Mortensen, tlf. 28 44 20 58. Udkantskvinderne Udkantskvinderne er Brøndum-Hvidbjerg-Rettrups svar på en moderne husmoderforening. Foreningen laver flere fælles arrangementer. Følg med på borgerforeningens hjemmeside og/eller facebook, hvor de forskellige arrangementer bliver annonceret. Næste arrangement er Græsk aften den 29. oktober 2015. For nærmere info kontakt Karin Stampe på tlf. 29 40 74 26
Lokalhistorie 2016 Som sædvanlig inviterer Lokalhistorisk gruppe for Brøndum og Hvidbjerg sogne til tre aftener til vinter (mellem jul og påske). Vi håber og regner med, det bliver på skolen. Kommunen har lovet, at vi kan beholde skolen til møder og andre aktiviteter, hvis der bliver lokal opbakning til et aktivitetshus ved børnehaven, indtil en sådan vil stå færdig. Hvis ikke det bliver på skolen vil det nye sted blive omtalt i Spøttrup Ugeavis og sikkert også Midt på Ugen i Skive Folkeblad omkring nytår. Der er åbningsaften, onsdag den 20. januar, kl. 19.00, hvor Steen Reinholdt, Erik Boll og Knud Mouritsen vil fortælle og vise lysbilleder. Det er ikke planlagt endnu, hvad aftenens program vil indeholde, men der vil komme information i Spøttrup Ugeavis, hvor aftenens program vil blive omtalt. Husk selv at medbringe kop, kaffe/te og brød! Øvrige mødeaftener, hvor vi snakker gamle dage på skolen den kommende vinter, er følgende onsdage kl. 19: 24. februar & 16. marts Hvis du kender nogen, der kunne være interesseret i egnens historie, så giv dem besked om ovennævnte datoer. Hvis I har papirer (breve, skøder, pantebreve og lignende) eller gamle billeder, er vi meget interesserede i at låne dem til kopiering. (I får tingene ubeskadigede tilbage!) Kontakt kan rettes til Erik Boll (97533175) eller Knud Mouritsen (97533014). Alle er velkomne!
Julebingo Kom og vær med til en hyggelig aften med masser af flotte gevinster torsdag den 3. december i gymnastiksalen på Hvidbjerg Skole. Dørene åbnes kl. 17.45 og spillet starter kl. 18.30. Juletræsfest Borgerforeningen søger frivillige til at arrangere årets juletræsfest søndag d. 6. december. Såfremt ingen melder sig bliver arrangementet ikke afholdt Fastelavnsfest Søndag den 7. februar for børn i alle aldre og barnlige sjæle. Fastelavnseftermiddag på skolen med tøndeslagning, fastelavnsboller samt sjov, ballade og hygge. Alle møder udklædte. Der kommer opslag op på skolerne og i børnehaven m.m. Tilmelding via sms til Maiken på 29 90 50 05 Generalforsamling Borgerforeningens generalforsamling bliver afholdt søndag d. 20. marts 2016 Revy 2016 Vi havde jo en fantastisk aften sidst, men intet ligger fast i forhold til revy 2016. Er der nogen der går rundt med en lille skuespiller i maven, er det bare med at kalde folk sammen.
Stafet for livet Borgerforeningen og Idrætsforeningen stod bag etableringen af et Team Hvidbjerg-Brøndum-Rettrup til Stafet for livet 2015. Det var et rigtig godt arrangement, så derfor forsøger vi igen i 2016. Stafetten afholdes d. 28 til d. 29 maj. Det skal understreges, at det ikke er nødvendigt at være i god form og, at man ikke skal løbe for at deltage. Det primære er at støtte op om kampen mod kræft! Besøg hjemmesiden for mere info. www.stafetforlivet.dk/stafet/skive. Tilmelding kan ske via borgerforeningens hjemmeside eller til Henrik Ørnstrand på tlf. 22 57 70 33(sms). Sankt Hans Foreningen har nu været i dialog med kommunen og har fået tilladelse til Sankt Hans 2016, såfremt alle overholder reglerne om aflevering af grenaffald i grusgraven. Det er tilladt at aflevere tørt grenaffald i perioden 1. juni 23. juni, så længe der er rigelig med plads til bevoksningen omkring pladsen. Camp Hvidbjerg / Byfest Borgerforeningen søger frivillige til at arrangere Camp Hvidbjerg og Byfest 2016. Man skal ikke nødvendigvis være i begge udvalg. Har man interesse kan man kontakte borgerforeningen.
Andre lokale foreninger Jagtforeningen Ved spørgsmål til foreningen eller ønske om medlemsskab kontakt venligst: Formand: Jens Møller Lidegård Holstebrovej 425, Hvidbjerg Tlf.: 97 53 30 04 / 40 97 82 84 Mail: jensml@live.dk Jagtforeningen holder til i plantagen og har planlagt jagt på følgende datoer i sæson 2015/2016 3. oktober 7. november 5. december 28. december 16. januar Alle jagter begynder kl. 10 og slutter ca. kl 12:30. Der vil være skiltet ved indfaldsveje og stier Vi vil naturligvis helst have skoven for os selv på disse tidspunkter, men møder vi andre gæster i skoven, er der ingen fare for deres sikkerhed. På morgenparolen bliver alle jægere informeret om, at vi kan møde andre gæster i skoven, som har lige så meget ret til at være der som os. Der er mange brugere af naturen, og skulle vi mødes på en jagtdag, er vi naturligvis interesserede i at løse det på en venlig og god måde.
HUSK ARRANGEMENTERNE (til opslagstavlen) - - - - - -- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2015-2016: 23. sept. Hjertestarterkursus henholdsvis kl. 14.00-16.00 og 16.30-18.30 3. oktober Jagt i plantagen 3.+4. okt Stenhuggerkursus 27.okt. Opstart Pilates kl. 19.30 29. okt. Græsk aften med udkantskvinderne 7. nov. Jagt i plantagen 25. nov. Fællesspisning på gl. Hvidbjerg Skole 29. nov. Juletræstænding kl. 16.00 5. dec. Jagt i plantagen 6. dec. Juletræsfest på gl. Hvidbjerg Skole 28. dec. Jagt i plantagen Aflysninger og ændringer kan forekomme, ligesom nye arrangementer kan komme til. Alt sammen vil blive annonceret på foreningens hjemmeside www.hvidbjergborgerforening.dk
HUSK ARRANGEMENTERNE (til opslagstavlen) 2016: 16. jan. Jagt i plantagen 20. jan. Åbningsaftenen. Lokalhistorie på gl. Hvidbjerg Skole - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 27. jan. Fællesspisning på gl. Hvidbjerg Skole 7. feb. Fastelavnsfest på gl. Hvidbjerg Skole 24. feb. Lokalhistorie på gl. Hvidbjerg Skole 16. mar. Lokalhistorie på gl. Hvidbjerg Skole 20. mar. Generalforsamling i Borgerforeningen på gl. Hvidbjerg Skole. Tag endelig børnene med. Der serveres kaffe/te og rundstykker. 30. mar. Fællesspisning på gl. Hvidbjerg Skole Apr. 28.+29. maj Stafet for Livet Evt. revy med spisning og dans på gl. Hvidbjerg Skole 23. juni Sankt Hans i den gamle grusgrav juni juni Camp Hvidbjerg Byfest