SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brigadevej 28 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-073084 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 106214 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 164 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 12/02/08-16/01/09 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 2 Efterisolering af etageadskillelse over kælder 4 Efterisolering af etageadskillese mod pulterrumsloft 6 Efterisolering af uisolerede ledninger og komponenter i varmeanlægget 7 Udskiftning af glødepærer til lavenergipærer 6.2 MWh Fjernvarme 3260 kr. 64750 kr. 19.9 år 15 MWh Fjernvarme 8100 kr. 66500 kr. 8.2 år 0.8 MWh Fjernvarme 420 kr. 2250 kr. 5.4 år 419 kwh el 840 kr. 1496 kr. 1.8 år 8 Reduktion af vandforbrug, efterisolering af stigstrenge samt udskiftning af cirkulationspumpe 20 MWh Fjernvarme, 452 kwh el, 74 m³ varmt vand 14010 kr. 36950 kr. 2.6 år 9 Udskiftning af ældre radiatorventiler til 4.3 MWh Fjernvarme 2260 kr. 15000 kr. 6.6 år
SIDE 2 AF 10 nye termostatventiler Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 24800 kr./år Samlet besparelse på el: 1790 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 26600 kr./år Investeringsbehov: 186900 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4.
SIDE 3 AF 10 Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 1 Efterisolering af kælderydervægge mod opvarmede rum 2.3 MWh Fjernvarme 1230 kr. 3 Udvendig efterisolering af ydervægge 63 MWh Fjernvarme, 91 kwh el 33410 kr. 5 Udskiftning af termoruder i kælder til lavenergiruder 0.5 MWh Fjernvarme 250 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Det beregnede energiforbrug til opvarmning er 211 MWh pr. år og ligger 29% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på 164 MWh pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse. Bygningsdele kan være bedre isoleret end antaget i beregningen, her tænkes særligt på facader og gavle som er efterisoleret indvendigt. Af rapporten fremgår det, at uisolerede ledninger og komponenter i varme- og varmtvandsanlægget bør efterisoelres. Etageadskillelse mod uopvarmet loft og mod kælder bør efterisoleres. Dernæst er der en række større projekter der kan igangsættes ifm. en renovering af installationer eller af bygningen. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms. Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Bygningen er en beboelsesejendom med 2 hoved- og 2 bagtrapper. Der er uopvarmet pulterrumsloft, dog er en mindre del af loftet inddraget til en af lejlighederne på 4. sal. Der er fuld kælder med radiatorer i flere lokaler. Bortset fra udlejet lokale, er kælderen dog regnet som uopvarmet, idet det vil give et misvisende billede af muligheden for energibesparelser. Bl.a. er kælderen netop fugtsikret og supplerende opvarmning er mindre relevant end tidligere. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Det anbefales at downloade en driftsjournal på www.jdming.dk/pages/download. Med driftsjournaler følges anlæggets drift måned for måned og evt. udsving vil opdages lettere og unødvendige varmeudgifter kan undgås. På større ejendomme er det et krav at der føres driftsjournal over varmeanlægget. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 2. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Årsopgørelse for el og varme - Varmefordelingsregnskab - Bygningstegninger med planer-, snit, og facadeopstalter Følgende blev inspiceret: - 28, st. tv. - 28, 3. tv. - 28, 4. tv. - 28A 3. th. - 28A 4. th. - Pulterrumsloft, fælles kælder herunder varmecentral, vaskeri m.m.
SIDE 4 AF 10 Det opvarmede areal er opmålt til 1.470 m² hvorimod arealet til beboelse i BBR-meddelelsen er angivet til 1.372 m². Forskellen skyldes, at udlejet kælderrum samt trapper i kælder er regnet som opvarmede. Udlejet kælderrum er regnet med et opvarmet areal på 73 m² som øvrige lejligheder i 28, tv. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Tagkonstruktion er udført med hanebåndsspær. Etageadskillelse mod uopvarmet pulterrumsloft er et uisoleret træbjælkelag med lerindskud. En del af loftsrummet er udnyttet til bolig. Skråvægge og skunke er iht. tegningsmateriale isoleret med 200 mm. Tage over bagtrapper er puds på forskalling og er uisolerede. Forslag 4: Etageadskillelse mod uopvarmet pulterrumsloft efterisoleres ved indblæsning af isoleringsgranulat i adskillelsens hulrum. Det vurderes, at der er plads til ca. 100 mm granulat. Vandrette lofter og skråvægge over bagtrapper forsøges efterisoleret med 100 mm isoleringsbatts. Dog sikres min. 50 mm ventilation over isoleringsbatts. Ydervægge Ydervægge er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca. 36-72 cm. Ydervægge er som gennemsnit regnet som 48 cm tykke. Det oplyses, at flere lejligheder opleves kolde, særligt gavllejligheder med gavle vendende mod det fri. I flere lejligheder er der foretaget en indvendig efterisolering af gavle med mellem 25-100 mm isolering og en forsatsvæg. Brystninge under vinduer er med reduceret tykkelse, ca. 24 cm og med et hulrum og en træbeklædning indvendig. Enkelte brystninge oplyses at være efterisolerede, men brystninge regnes alle som uisolerede. Der er generelt monteret radiatorer under vinduer. Væg mellem beboelseslejlighed på loft og uopvarmet pulterrumsloft er en let væg, isoleret med 150 mm. Forslag 3: Ydervægge efterisoleres udvendig med hårde isoleringsbatts som efterfølgende pudses i bygningens farve. I forslaget er der regnet med 100 mm isolering. Den bedste løsning vil være hvis vinduer samtidig føres frem i facaden, da dette minimerer kuldebroen omkring vinduer og sikrer et bedre solindfald. Udover en stor varmebesparelse, vil der opnås en markant løft i komfortniveauet. Problemer med skimmelsvamp vil med stor sandsynlighed forsvinde. Besparelsesforslaget er ikke umiddelbart rentabelt, men da der bør tages hensyn til det forbedrede komfortniveau samt beboeres sundhed, bør en efterisolering alligevel overvejes.
SIDE 5 AF 10 Besparelsen kan være mindre end angivet, afhængigt af, i hvor mange lejligheder der allerede er foretaget en indvendig efterisolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er 2- og 3 fags Danebrogsvinduer med lavenergiruder. Vinduer mod vej er fra ca. 2002 og vinduer mod gård er fra ca. 2007. Vinduer er i god stand og tætningslister og kalfatringsfuger er fine. Der er ældre ovenlys i skråvægge. Vinduer er dog med nye lavenergiruder. Et eller flere af ovenlysene lukker ikke tæt. I Kælder er 2- og 3 fagsvinduer med lavenergiruder. Store faste vinduespartier er med termoruder. Hovedtrappedøre er med lavenergiruder. Bagtrappedøre er massive. Forslag 5: Termoruder i opvarmede kælderrum udskiftes til moderne lavenergiruder med et mindre varmetab. Utætte ovenlysvinduer efterjusteres, så korrekt lukning og optimal tæthed opnås. Gulve og terrændæk Etageadskillelse over kælder er uisoleret træbjælkelag med lerindskud. Forslag 2: Etageadskillelse over uopvarmet kælder efterisoelres ved indblæsning af granulat i adskillelsens hulrum. Det vurderes, at der er plads til 100 mm indblæst granulat. Det bør overvejes også at efterisolerer adskillelsen over opvarmede rum da det formodes, at rum alligevel ikke altid er opvarmede. Alternativt monteres 100 mm faste isoleringsbatts på adskillelsens underside (kælderloftet). Kælder Kælderydervægge er murede og ca. 72 cm tykke. Kælderindervægge mellem opvarmede og uopvarmede rum er murede og massive og ca. 23 cm. tykke. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Forslag 1: Ved en renovering af kældervægge bør der samtidig foretages en efterisolering med op til 150 mm polystyren af kældervægge mod opvarmede kælderrum. Varmebesparelsen vurderes imidlertid at være noget mindre end angivet, pga. de meget tykke kældervægge og den relativt højt beliggende kælder. Ventilation Ventilation Der er alene naturlig ventilation via oplukkelige vinduer og døre samt via aftrækskanaler. Der
SIDE 6 AF 10 er regnet med et naturligt luftskifte på 0,3 l/sm². Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er fjernvarme via en isoleret pladevarmeveksler. Alder og fabrikat er ukendt, men er af nyere dato. Varmefordelingsanlægget er 2-strenget med nedre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger i kælder er isolerede med ca. 20 mm. Der er indreguleringsventiler på returledninger. Indreguleringsventiler er uisolerede. Der er uisolerede ledninger i værksted i kælderen. Opvarmning sker via radiatorer. Der er deusden opsat radiatorer i fælles kælderrum som oplyses kun at være i brug i begrænset omfang. Der føres ikke driftsjournal over varmeanlægget. Uden en driftsjournal, er det vanskeligt at vurdere varmeanlæggets driftsmæssige tilstand. Anlægget antages at være lagt ud for et dimensionerende temperatursæt på 70/40 C ved en udetemperatur på -12 C. Hovedpumpe er en selvregulerende Grundfos UPE 25-80. Pumpe er uden isoleringskappe mod varmetab. Forslag 6: Uisolerede motorventiler, pumper, samt indreguleringsventiler i varmeanlægget i kælderen efterisoleres med formstøbtes kapper så et undøvnedigt varmetab undgås. Det er vanskeligt at vurderer varmeanlæggets driftsmæssige tilstand. Det anbefales, at der føres en driftsjournal, som er et krav på større ejendomme. Radiatorer i fælles kælder, som ikke benyttes regelmæssigt, bør tages ned eller i det mindste afspærres, så de ikke ved en fejl tages i drift. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder på 800 l. Beholder er en K&N fra 1998 og er isoleret med 100 mm. Der er nedre fordeling på det varme vand. Ledningsanlægget i kælderen er isoleret med 20 mm. Stigstrenge i lejligheder samt ledninger på uopvarmet loft er isoleret med 20 mm. Der er indreguleringsventiler på cirkulationsledninger, type Circon. Indreguleringsventiler og ledninger omkring ventiler er helt nye og uisolerede. Cirkulationspumpe er en Grundfos UPS 25-60 på 90W. Pumpe er uisoleret mod varmetab. Idet der generelt ikke benyttes armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion, er der regnet med et årligt varmtvandsforbrug på 250 l/m². Der er ikke individuel måling af vandforbrug. Forslag 8: Uisolerede stigstrenge i boliger efterisoleres med blot 10 mm, for at forhindre et stort varmetab, som særligt om sommeren alligevel ikke kan nyttiggøres. Flere stigstrenge er enten skjult i rørkasser eller er placeret så en efterisolering er vanskelig. Ved en udskiftning af rørinstallationen, anbefales det, at placere rør så isolering med 20-30 mm er mulig.
SIDE 7 AF 10 Uisolerede ledninger og indreguleringsventiler i varmtvandsanlægget i kælderen, skal isoleres med kapper og min, 20 mm rørisolering. Cirkulationspumpe udskiftes til en model med et lavt energiforbrug, som f.eks. Grundfos Alpha2. Pumpe skal være med isoleringskappe mod unødigt varmetab. Alle armaturer udstyres med vandspareperlatorer og brusehoveder udskiftes til modeller med lavt vandforbrug. Herved kan vandforbruget skønsmæssigt reduceres til 200 l/m² pr. år og energiforbruget til produktion af varmt vand reduceres. Automatik Radiatorer er generelt med termostatventiler, men flere ventiler vurderes og oplyses at fungerer dårligt. Nogle ventiler er uden termostatfunktion. Det antages, at 30% af ventilerne ikke fungerer tilfredsstillende. Der er en TAC klimastat for udekompensering af fremløbstemperaturen. Varmeveksler lukkes manuelt om sommeren. Forslag 9: Radiatorventiler uden termostatfunktion og dårligt virkende termostater udskiftes til nye termostatventiler. Herved opnås en bedre varmekomfort samt et mindre varmeforbrug. Besparelsen er vanskelig at vurderer da den i høj grad kommer an på brugen af de enkelte radiatorer. El Belysning Belysning på hoved- og bagtrapper er henholdsvis 60W og 40W glødepærer. Der er registreret enkelte lavenergipærer. Lys aktiveres via en trappeautomat og regnes i drift i en time pr. dag. Belysning på uopvarmet pulterrumsloft er 60W glødepærer. Lys aktiveres via trappeautomat og regnes i drift i 15 min. pr. dag. Lys i opvarmet fælles kælder er en blanding af 36W lysstofarmaturer med konventionelle forkoblinger, 60W glødepærer og lavenergipærer. Lys regnes i drift i 1 time pr. dag. Udebelysning på facader og ved hoveddøre er 10 armaturer med lavenergipærer. Lys aktiveres via skumringsrelæ. Forslag 7: Glødepærer i armaturer på trapper og i fælles kælder udskiftes til lavenergipærer med en tilsvarende lysstyrke. Hårde hvidevarer I fælles vaskeri er der registreret følgende hårde hvidevarer: - Vaskemaskine: Speed Queen - Vaskemaskine: Podab HC60 - Tørretumbler: Speed Queen, el forsynet Vaskemaskiner er fra 2008 og 2009.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1924 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1372 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1470 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 526.3 kr./mwh Fast afgift på varme: 22640 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der foretages varmefordelingsregnskab af Ista på baggrund af individuel varmemåling. Der korrigeres for lejligheder med udsat beliggenhed. I varmeudgiften, angivet på forsiden, er indregnet en bonus, som en følge af god afkøling af fjernvarmevandet, på kr. 3.592,-. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 57 m² iht. BBR 58 4190 kr. Lejligheder på 59 m² iht. BBR 60 4335 kr. Lejligheder på 73 m² iht. BBR 74 5346 kr. Lejligheder på 75 m² iht. BBR 76 5491 kr. Lejligheder på 111 m² iht. BBR 113 8164 kr. Kælderlokale 28. tv., ca. 73 m² 74 5346 kr.
SIDE 9 AF 10
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Drejøgade 37, 3. th. 2100 København Ø Telefon: 88 30 72 20 E-mail: jdm@jdm-ing.dk Dato for bygningsgennemgang: 10-06-2009 Energikonsulent nr.: 103407 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.