H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj Regeringen præsenterer ny energikommission Regeringen har nedsat en ny energikommission med Danfoss administrerende direktør Niels B. Christiansen i spidsen. Kommissionen skal komme med nye ideer til, hvordan Danmarks energipolitik skal se ud i perioden 2020-2030. Forslagene skal være omkostningsneutrale og må dermed ikke koste samfundet penge. Ifølge klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) er det afgørende, at den grønne omstilling fortsat har en høj prioritet, men at den ikke må blive en byrde for erhvervslivet. Regeringen varsler opgør med radikale imamer Efter det første møde med Folketingets partier har regeringen fremlagt en skitse til det videre forhandlingsforløb om, hvordan man kan stoppe radikaliserede imamer, der prædiker imod det danske demokrati. Planen følger tre spor: Såkaldte hadprædikanter skal nægtes adgang til Danmark. Regeringen vil se på mulighederne for at kriminalisere ytringer, der direkte undergraver det danske samfund, og imamer skal kunne fratages deres vielseskompetence eller tilskud til folkeoplysning, hvis de aktivt bekæmper grundlæggende danske værdier. Debatten om imamernes virke kommer i kølvandet på en dokumentarserie på TV2, hvor det med skjult kamera er blevet dokumenteret, at en række imamer i Danmark prædiker imod bl.a. demokratiet. Forhandlingerne fortsætter i næste uge. Skatteministeren præsenterer ny kontrolplan Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har offentliggjort SKATs samlede kontrolplan for 2016. I 2016 vil SKAT have særligt fokus på svindel med moms, skatter og afgifter. Der bliver oprettet en ny anti-svindelenhed med ca. 20 årsværk, der skal sikre, at SKAT er på forkant med nye typer af svindel, herunder også den udbyttesvindel, som har kostet statskassen milliarder af kroner. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) vil dog ikke love, at der med den nye kontrolplan kommer flere ressourcer til SKAT.
Bidragssatser sendes til eftersyn Efter kritik af Nykredits beslutning om at forhøje bidragssatserne har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) besluttet at nedsætte en ekspertgruppe, der til efteråret skal komme med anbefalinger til, hvorvidt lovgivningen på området skal ændres i retning af lempeligere kapitalkrav. Samtidig får Konkurrencerådet nu til opgave at belyse konkurrencesituationen i den danske realkreditsektor. Nykredit har dels begrundet beslutningen om at forhøje bidragssatserne med de øgede krav til penge på kistebunden, som Folketinget vedtog i kølvandet på finanskrisen. I starten af marts måned blev der afholdt et møde mellem Folketingets Erhvervsudvalg og ledelsen i Nykredit. Her blev de regnestykker, som efter Nykredits mening nødvendiggør de højere bidragssatser, fremlagt. På den baggrund er det dog ikke lykkedes at overbevise DF, SF og de Radikale om, at de forhøjede satser har været nødvendige. Både De Konservative og Liberal Alliance mener, at kravene til realkreditsektoren er for stramme og bør lempes. Forhøjet PSO-regning får regeringen til at overveje at genåbne energiaftale Klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) mener, at PSO-afgiften, der finansierer den grønne omstilling, er blevet for høj. Nye beregninger fra Energistyrelsen viser, at afgiften i perioden 2016-2020 vil indbringe 38,7 mia. kr. mod de 23 mia. kr., som man forventede i 2012, da energiaftalen blev indgået. Derfor vil ministeren nu tage fat i partierne bag aftalen, der blev indgået af alle partier i Folketinget på nær Liberal Alliance, for at se om man kan blive enige om en ændring. Regeringen møder dog på forhånd modstand fra de Konservative, SF, De Radikale og Enhedslisten, som afviser at skære i den grønne afgift. Omprioriteringsbidrag skal tilbage til kommunerne Regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om, at det omdiskuterede omprioriteringsbidrag i kommunerne på 2,4 mia. kr. næste år bør sendes tilbage til kernevelfærd i kommunerne. Omprioriteringsbidraget er indført af regeringen og betyder, at kommunerne skal skære én procent af de kommunale budgetter fra 2016 til 2019. Midlerne skal så gå til regeringens særligt prioriterede indsatser. Den præcise anvendelse af omprioriteringsbidraget skal aftales hhv. i forhandlingerne om kommunernes økonomi til sommer og i efterårets finanslovsforhandlinger. Faldende oliepriser æder statens økonomiske råderum Et notat fra Finansministeriet viser et dyk i oliepriserne, og det vil ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) få stor betydning for de offentlige finanser frem mod 2020. Ifølge finansministeren vil det betyde, at statens råderum på 15 mia. kr. frem mod 2020 nu bliver reduceret med en tredjedel. Dermed vil der være færre penge at gøre godt med ved efterårets finanslovsforhandlinger. Både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti vil på den baggrund have regeringen til at droppe de planlagte skattelettelser til efteråret. Aftale om kontanthjælpsloftet på plads Sammen med resten af de blå partier har regeringen vedtaget et nyt kontanthjælpsloft og genindført 225-timers reglen, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. Aftalen skærer i kontanthjælpsmodtagernes særlige tilskud og boligstøtte, men ikke i børnerelaterede ydelser eller selve kontanthjælpen. 225-timers reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225-timer årligt, hvis kontanthjælpen skal opretholdes. Aftalen betyder, at kontanthjælpsmodtagere maks. kan modtage ydelser svarende til 80 pct. af lønnen i et lavtlønsjob til 17.700 kr. om måneden, hvilket skal øge incitamentet til at tage et arbejde. Aftalen om det nye kontanthjælpsloft er del af regeringens JobReform, som også har til hensigt at sænke skatterne for de laveste arbejdsindkomster. Det skal regeringen forhandle med Folketingets partier om til efteråret. Trepartsaftale om flygtninge på plads Regeringen er sammen med arbejdsmarkedets parter blevet enige om en trepartsaftale, der skal få flere flygtninge i arbejde og styrke integrationen. Parterne er blevet enige om følgende:
- Et nyt indslusningsforløb for flygtninge (IGU), som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb. Alt efter overenskomst og anciennitet vil timelønnen variere fra 120 kr. til 49 kr. i timen. - Virksomheder, der ansætter og fastholder en flygtning i ordinær beskæftigelse, kan få en bonus på op til 40.000 kr. - Kommunerne kan få en bonus på 25.000 kr. for hver flygtning, de får i arbejde i 2016 og 2017. - Flygtninge skal nu i udgangspunktet erklæres jobparate. I modsætning til tidligere hvor det har været udgangspunktet, at flygtninge først skal lære dansk, før de kan komme ud på arbejdsmarkedet. - Mulighederne for beskæftigelse skal indgå som et helt centralt hensyn i forhold til, hvor den enkelte flygtning placeres. Trepartsforhandlingerne er dog ikke endeligt afsluttet, da arbejdsmarkedets parter og regeringen nu skal forhandle om andre udfordringer på arbejdsmarkedet, herunder tiltag, der skal skabe mere kvalificeret arbejdskraft og flere praktikpladser til unge. Topartsaftale med kommunerne på plads Regeringen er også nået i mål med en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om håndtering af flygtninge. Samlet set får kommunerne omkring 1 mia. kr. til at håndtere de mange flygtninge. Hovedelementet er, at der bliver afsat 150 mio. kr. til etablering af midlertidige boliger og 640 mio. kr. til små, almene boliger. De 640 mio. kr. placeres i en pulje, som kommunerne kan søge. Det vurderes, at puljen kan dække 75 pct. af kommunernes omkostninger ved at opføre 10.000 nye boliger. Lægemiddelindustrien vil have egen minister Lægemiddelindustriforeningen efterlyser en mere strategisk satsning på hele life-science-området. I et oplæg til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) opfordrer brancheforeningen til, at medicinalindustrien får sin egen minister, som skal være garant for, at Danmark kan bevare en førerposition inden for life-science. Ifølge Lægemiddelindustriforeningen har statsministeren taget godt imod oplægget. Regeringen vil lette flere byrder for erhvervslivet Regeringens målsætning om, at der skal fjernes administrative byrder for 3 mia. kr. frem mod 2020 opjusteres nu, da regeringen i løbet af de første seks måneder har fjernet byrder for 1 mia. kr. Det melder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor højt ambitionsniveauet skal hæves eller hvilke byrder, man vil gå efter. Men målsætningen vil fremgå af den 2025-plan, som regeringen vil præsentere til sommer. Taxa-tjenesten Uber splitter Folketinget Under en forespørgselsdebat i Folketinget om kørselstjenesten Uber blev der fremsat hele tre vedtagelsesforslag dog uden, at der kunne dannes flertal bag nogen af dem. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF stod bag et forslag, mens Socialdemokratiet og Alternativet stod bag et andet. Begge forslag lagde op til, at der skulle nedsættes en task-force, der skulle kulegrave forholdene omkring Uber. Forslaget fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF var dog skrappere, og parterne kunne ikke nå til enighed om vedtagelse. Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Radikale Venstre stod sammen bag et tredje forslag, der ikke ville foretage ændringer, før seks Uber-chauffører skal for retten for overtrædelse af taxaloven. Dommen skal danne grundlag for kommende lovgivning på området.