Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab giver et indblik i miljøindsatsen og miljøtilstanden i København. Miljøregnskabet bliver gennemskrevet og layoutet hvert år og er delt op i seks temaer. Min opgave var i år at sætte regnskabet op for 2014, som så mange gange før denne gang dog med et nyt design for layoutet. 1
2
Opgave Jeg fik til opgave at sætte årets Miljøregnskab op. Kravene til opgaven er hvert år, at det skal fylde 24 sider. Derudover var den layoutmæssige del af opgaven til fri fortolkning. Dog var der et ønske om, at det denne gang gerne måtte få et lidt andet udtryk end den tidligere version, da det var meget teksttungt og fyldte siderne helt ud. Layout Jeg fik lov til at lave denne opgave udenfor Teknik og Miljøforvaltningens designmanual, da vi er i gang med at redesigne den overordnede designmanual for Københavns Kommune. Derfor er denne opgave blevet brugt som en lille test, til hvordan det kan komme til at tage sig ud, set udfra den nye designmanual. Jeg har valgt at layoute det så luftigt som muligt på trods af den tunge tekst både mængden men også emnet. Da regnskabet gerne skal sælge vores by, skal udseendet derfor også være tiltalende og give læseren lyst til at give sig i kast med det. Struktur Jeg benytter Mastersider, Paragraph, Character og Object Styles for at gøre det nemmere at bevare overblikket, og for at gøre det lettere for en anden grafiker at overtage jobbet. 3
Dokumentindstillinger Jeg har valgt formatet A4, da det både skal egne sig til at ligge online og til tryk. Format: 210 x 297 mm. Krydsmetode Til at finde den rigtige margin brugte jeg krydsmetoden (de stiplede røde linjer). Jeg har dog justeret dem lidt, da jeg gerne vil have samme luft i højre og venstre margin. Topmargin: 20 mm Bundmargin: 32,456 mm (justeret så den passer til grundlinje) Indre + ydre margin: 14 mm Spaltebredde: 88 mm Gutter: 6 mm Grid Finder ud af, hvor første grundlinje skal starte: 1,48 mm fra top margin. Der er plads til 54 linjer indenfor margin. Jeg vil gerne have 10 linjer ml. hver grid inddeling. Dvs., at der er plads til 5 inddelinger + afstande ml. gridbokse. Jeg måler afstanden, der skal være ml. grid inddelingen. Dette skal passe, så øverste linje i hver inddeling går til x højden. Jeg måler min afstand til at være 7,684 mm Jeg opretter hjælpelinjer: Antal rækker: 5 Spaltemellemrum: 7,684 mm 4
Billeder For at billederne skal flugte med teksten flot optisk, følger de grid'et og holder altid overkant med x højden. 5
Skriftvalg Jeg bruger Gill Sans Std til rubrikker, manchetter, mellemrubrikker samt til infografikken. GILL SANS Til min brødtekst bruger jeg Adobe Garamond, da den er let læselig og derudover har et meget klassisk og formelt udtryk, som passer godt til stilen i regnskabet. Begge fonte er Opentype, som er beregnet til tryk og kan læses på både Mac og PC. Begge fonte indeholder en del flere skriftsnit, end jeg har vist til højre jeg har dog valgt kun at vise dem, som jeg har haft med i mine overvejelser. Overskrifter Overskrifterne er sat til versaler 30/33 pkt., regular og metrisk. Overskriften er også sat til at have et mellemrum efter sig på 30,941 mm for at skyde resten af teksten ned. Hxkpdqrc Overlængde x-højde Grundlinje Underlængde fi Ligatur Manchetter og afsnitsoverskrifter Manchetterne er sat til minuskler 10,5/13 pt., bold og metrisk. Manchetterne spænder over begge spalter. Jeg er opmærksom på, at dette giver for mange karakterer pr. linje, men det er med vilje, at de er sat sådan for at bryde grid'et, og give noget variation. ADOBE GARAMOND Afsnitsoverskrifterne er sat til versaler 9,5/13 pkt., bold og metrisk. Grunden til, at jeg har sat den et punkt ned ift. brødteksten er, at den synes meget stor, fordi den er rund og bred i formen. Brødtekst Brødteksten er sat til 10,5/13 pkt. Den får en god læsbarhed med en skydning på 2,5 pkt. Hxkpdqrc fi 6
Ombrydning Dokumentet er sat op efter de typografiske regler. Overskrifter og afsnitsoverskrifterne er med til at give læseren et overblik samt pauser undervejs i tekstforløbet. En regel siger at der maks. må være 67 karakterer pr. linje for at bevare optimal læsbarhed. For lange linjer kan gøre, at man som læser mister overblikket og springer i linjerne. Før knibning Orddeling Min orddeling af brødteksten er sat som vist til højre. Normalt siger man, at værdierne skal stå til 5, 2, 3, 3. Jeg har dog vurderet, at det ser pænere ud, hvis ordene først deles efter de to første bogstaver og før de tre sidste. Derudover har jeg sat den til, at der gerne må være fire orddelinger i træk. Efter knibning Udover det har jeg bestemt, at der ikke må deles på tværs af spalter, og at sidste ord ikke må deles. Knibe og spærre Jeg har flere steder i teksten været nødt til at knibe i ordmellemrummene for at opnå bedre orddeling og en pænere, jævn sats. Jo mere man kniber, desto mørkere bliver tekstbilledet og omvendt ved spærring. Det er bl.a. derfor, at man bruger justification til at indstille den rigtige luft mellem ordene (Lille i test). Knibning af hårfint mellemrum (-90) Citationstegn Specialtegn Jeg har brugt danske citationstegn 99/66. Derudover har jeg indsat hårfine mellemrum før de steder, hvor der er %(procent) samt i starten af overskrifterne for at knibe overskriften ud til venstre margin, så den flugter med brødteksten. 7