Årsrapport 2009 Metroselskabet i n t e r e s s e n t s k a b
Selskabsoplysninger Selskabet Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 København S Telefon: 3311 1700 Telefax: 3311 2301 E-mail: m@m.dk Hjemmeside: www.m.dk CVR-nr: 30 82 36 99 Oprettet ved lov nr. 551 af 6. juni 2007 Regnskabsår 1. januar til 31. december Hjemstedskommune: København Bestyrelse Henning Christophersen (formand) Jesper Christensen (næstformand) Jørgen Glenthøj (næstformand) Birgit Aagaard-Svendsen Hans Jensen Ayfer Baykal Birthe Skaarup Jens H. Gravgaard Bente G. Rønnebæk Direktion Henrik Plougmann Olsen (administrerende direktør) Revision Rigsrevisionen Deloitte BDO Kommunernes Revision (Godkendt revisionsaktieselskab) Ejerforhold Københavns Kommune: 50% Staten: 41,7% Frederiksberg Kommune: 8,3%
Indhold 4 Forord Ledelsesberetning 6 Økonomi 10 Virksomhedsledelse 16 Metrodrift 20 Cityringen 24 Samfundsansvar Årsregnskab: 1. januar til 31. december 2009 30 Regnskabspraksis 35 Resultatopgørelse 36 Balance 38 Pengestrømsopgørelse 40 Noter 49 Metroselskabets bestyrelse og direktion Påtegninger 52 Ledelsespåtegning 53 Den uafhængige revisors påtegning Bilag til ledelsesberetningen 56 Metroselskabets langtidsbudget 2010
side 4 metroselskabet Forord For Metroselskabet vil det forgangne år blive husket som året, hvor arbejdet med Cityringen blev synligt i gadebilledet. Kongens Nytorv og Assistens Kirkegård ved Nørrebros Runddel bar fra efteråret præg af, at hovedstaden skal have 17 nye Metrostationer. Og skuer vi lidt frem, vil der være cirka 16 store arbejdspladser, når vi rammer udgangen af 2010. 2009 blev året, hvor Metroen rundede et skarpt hjørne i kraft af 50 millioner årlige passagerer. Samtidig begyndte Metroen d. 16. marts at køre døgnet rundt alle ugens dage, og lidt senere på året blev nattaksten afskaffet. Den samlede driftspålidelighed for hele året var 98,6 procent en tangering af Metroens rekord fra 2008. Driften af den eksisterende Metro resulterede i et tilfredsstillende regnskabsmæssigt resultat et over- skud på 66 mio. kr., hvilket er en stigning på 9 mio. kr. i forhold til 2008. DRs koncerthus åbnede i januar, og endnu et kulturtilbud blev føjet til Metrokundernes i forvejen store udvalg. Ude i byen satte mega-events som IOCs topmøde og klimakonferencen COP15 såvel hovedstaden som Metroen på den anden ende. Det førte blandt andet til de to travleste dage i Metroens historie med fredag den 18. december som kulminationen. Her steg 240.000 på toget. Der skal samtidig lyde en stor tak til vores faste passagerer for det ekstra hensyn og den ekstra tålmodighed, som mange udviste under COP15 og IOCs topmøde. Ligesom der skal lyde en tak til Metro Service, der håndterede begge begivenheder gnidningsløst og professionelt. God læselyst. Henning Christophersen Bestyrelsesformand Metroselskabet Henrik Plougmann Olsen Administrerende direktør Metroselskabet
Ledelsesberetning
side 6 metroselskabet Økonomi Årets resultat og egenkapitaludvikling Resultat før afskrivninger og finansielle poster udgør for 2009 et regnskabsmæssigt overskud på 66 mio. kr., hvilket er en stigning på 9 mio. kr. i forhold til 2008. Overskuddet vedrører driften af Metroen. Det er selskabets vurdering at der er tale om et tilfredsstillende resultat, som afspejler at metroen er en virksomhed, der årligt tilvejebringer midler til de videre investeringer i Cityringen. Af og nedskrivninger udgør 596 mio. kr, hvilket er på niveau med 2008. Resultatet før finansielle poster udgør herefter et underskud på 530 mio. kr. Finansielle poster omfatter renteindtægter på 160 mio. kr. og renteudgifter på 17 mio. kr. Derudover medfører markedsværdiregulering en regnskabsmæssig omkostning på 30 mio. kr. De samlede finansielle poster udgør en indtægt på 113 mio. kr. Resultat efter finansielle poster udgør et underskud på 417 mio. kr., hvilket er 140 mio. kr. højere end i 2008. Underskuddet skyldes den regnskabsmæssige nedskrivning af Selskabets investering i Cityringen samt afskrivninger på den eksisterende Metro. Årets resultat på 417 mio. kr. er fragået egenkapitalen, der ultimo 2009 udgør 9,4 mia. kr. En konsekvens af den anvendte regnskabspraksis er, at man må forvente, at nedgangen i egenkapitalen fortsætter i de kommende år. I 2010 forventes således indgået kontrakter om anlæg af Cityringen. Det betyder, at egenkapitalen som planlagt forventes reduceret til ca. 1 mia. kr., idet Selskabet ved kontraktunderskrivelse forpligter sig økonomisk. Der er ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2009. Hoved og nøgletal Mio. kr. 2009 2008 2007 Åbningsbalance Årets nettoomsætning 722 670 480 - Resultat før ned- og afskrivninger 66 57 26 - Af- og nedskrivninger -596-575 -230 - Resultat før finansielle poster -530-518 -204 - Finansielle poster 113 242 53 - Årets resultat -417-277 -151 - Balancesum 9.691 9.950 10.323 12.797 Årets investering i Metroen 448 442 235 - Egenkapital 9.413 9.830 10.100 10.251 Soliditetsgrad 97% 99% 98% 80%
Årsrapport 2009 side 7 Metroens driftsresultat Resultat for driften af Metroen (før afskrivninger) i 2009 udgør et overskud på 66 mio. kr. Dette er en forbedring på 9 mio. kr. i forhold til 2008. Indtægter fra Metroen har i 2009 udgjort 522 mio. kr. fra takstfællesskabet, samt 147 mio. kr. for udlejning af Metroen med videre. Omkostninger til betaling for drift af metroen, kontraktstyring, administration og lignende har i året udgjort 604 mio. kr. Afskrivninger på Metroen er foretaget i overensstemmelse med Selskabets regnskabspraksis. Årets samlede resultat er herigennem belastet med 192 mio. kr. Takstindbetalingen er baseret på en gennemsnitlig passagerindtægt pr. påstiger på 10,69 kr. i 2009 beregnet på grundlag af Transportministeriets bekendtgørelse om deling af billetindtægter i hovedstadsområdet. Anlæg af Cityringen Det samlede anlægsbudget for Cityringen på 15,4 mia. kr. (2005-priser) er baseret på det optimerede dispositionsforslag. Anlægsbudgettet er opregnet til 18,1 mia. kr. i 2010-priser. I 2009 har der været afholdt investeringer i Cityringen på 404 mio. kr. så den samlede investering i Cityringen til dato er 860 mio. kr. Den regnskabsmæssige værdi af Cityringen er i balancen opgjort til 0 kr. Dette er en følge af, at Cityringen løbende nedskrives til anlæggets forventede genindvindingsværdi, under hensyntagen til de planlagte anlægsinvesteringer. Metroens driftsresultat Mio. kr. 2009 2008 Takstindbetalinger 522 493 Metroens driftsindtægter 135 122 Andre driftsindtægter 13 8 Indtægter i alt 669 622 Betaling for drift -522-497 Kontraktstyring mv. -26-22 Øvrige omkostninger -30-19 Administrationsomkostninger -26-27 Omkostninger i alt -604-565 Resultat før afskrivninger 66 57 Afskrivninger -192-186 Samlet resultat -126-129 Overskudsgrad før afskrivninger 10 % 9 % Cityringens investeringsbudget Mio. kr. Investeringer i 2009 Investeringer pr. 31. dec 2009 Samlet budget Cityring 404 860 18.087
side 8 metroselskabet Finansiering Metroselskabet har ved udgangen af 2009 et samlet indestående på 1,8 mia. kr. Selskabet har foretaget aftaleindskud i banker og købt obligationer. Alle placeringer er foretaget i danske kroner. Selskabet opnåede i 2009 en samlet effektiv forrentning på 3,7 % (4,8 % i 2008) på indeståenderne. I forlængelse af stiftelsen af Metroselskabet har Selskabet i 2009 overtaget en realrenteswap med en hovedstol på 135 mio. EUR. Med udgangen af 2009 indgår swappen under langfristede gældsforpligtelser med en negativ urealiseret markedsværdi på i alt 56 mio. kr. Voldgiftssager Anlægsentreprenøren på Metroens etape 1 og 2A, COMET, har i forbindelse med entreprenørens slutopgørelse fremsat et krav om merbetaling på ca. 2 mia. kr. Kravet vedrører årene 1999 og fremefter og omfatter således en periode, hvor anlægsarbejdet er forløbet uden væsentlige problemer. Det daværende Ørestadsselskabet gennemgik kravene og meddelte COMET, at disse krav i det væsentlige måtte afvises på det foreliggende grundlag. COMET har efterfølgende indbragt kravet for en voldgift. Metroselskabet har overtaget de krav, der er rejst mod Ørestadsselskabet. Sagen forventes afgjort i 2011, efter gældende tidsplan fastlagt af Voldgiften. Der er primo 2010 indgået forlig med Trafikselskabet Movia vedrørende fordelingen af passagerindtægter for perioden 2005-2007, hvor Movia havde anlagt en voldgiftssag med et krav overfor Metroselskabet. Anlægsentreprenøren på Metroens etape 3, Hoffmann/Arkil-Novejfa, har i forbindelse med entreprenørens slutopgørelse fremsat krav om merbetaling på ca. 81 mio.kr. Metroselskabet har gennemgået kravene og meddelt entreprenøren, at kravene i al væsentlighed må afvises. Entreprenøren har indbragt kravet for en voldgift. Voldgiftsrettens kendelse forventes i 2011.
Årsrapport 2009 side 9
side 10 metroselskabet Virksomhedsledelse Selskabsmæssige forhold Metroselskabet blev stiftet den 26. oktober 2007 med hjemmel i lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. I den forbindelse overtog Metroselskabet Metroaktiviteterne fra det tidligere Ørestadsselskab og Frederiksbergbaneselskab. Loven danner rammerne om Metroselskabets arbejde og fastsætter samtidig Metroselskabets formål, der beskriver at Selskabet skal: varetage projektering og anlæg af en Cityring stå for drift og vedligehold af den samlede Metro drives på et forretningsmæssigt grundlag foretage offentligt udbud af drift og vedligehold af Metroen Metroselskabet indgår i et samarbejde med de øvrige selskaber, der udfører kollektiv trafik i hovedstaden. Formålet med samarbejdet er at give de rejsende i hovedstadsområdet en oplevelse af, at trafikken fungerer som en samlet helhed, på trods af at den udføres af forskellige selskaber. Dette skal ske ved, at parterne koordinerer deres indsats i hovedstadsområdet, især hvad angår kundeinformation, omstigningsforhold og køreplanlægning. Parterne er endvidere forpligtet til at indgå i et samarbejde om indtægtsfordelingen. Trafikstyrelsen står for den overordnede koordinering af samarbejdet, hvor indtægterne fra det fælles billetsystem fordeles på baggrund af passagertællinger og det fælles vedtagne takstniveau. Endvidere skal Selskabet i henhold til lov om trafikselskaber koordinere og udbyde offentlig servicetrafik. Det skal ske i samarbejde med andre trafik- og jernbaneselskaber og indebærer, at Metroselskabet medvirker i fastsættelsen af takster og billetteringssystemer samt koordinering af køreplaner mellem busser og tog i hovedstadsområdet. Selskabet har således tre overordnede opgaver anlæg af Cityringen, drift af Metroen samt koordinering og udbud af offentlig servicetrafik. Grundlaget for både anlæg og drift er, at det foregår på et forretningsmæssigt grundlag. Ved at løse disse opgaver bidrager Selskabet til at løse samfundets infrastrukturelle udfordringer, og derfor skal begrebet forretningsmæssigt anskues i et langsigtet perspektiv. Anlægsopgaverne er således langsigtede investeringer, hvor en umiddelbar besparelse på anlægsomkostningerne kan medføre endog meget store ekstraomkostninger for driften i mange år frem. Selskabets forretningsmæssige strategi bygger således på en afbalancering mellem de kortsigtede likviditetsmæssige hensyn og de langsigtede økonomiske interesser, hvor det sidste hensyn må veje tungest. Organisation Metroselskabet ejes af Københavns Kommune (50 procent), staten (41,7 procent) og Frederiksberg Kommune (8,3 procent), som et interessentskab. Metroselskabets bestyrelse er Selskabets øverste ledelse og har dermed ansvaret for, at Metroselskabet opfylder de formål, som lovgivningen stiller. Bestyrelsen godkender Selskabets vision og strategi på basis af oplæg fra direktionen. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der vælges for en periode på fire år. Københavns Kommune og staten udpeger hver tre medlemmer mens Frederiksberg Kommune udpeger et medlem. Derudover vælger Selskabets medarbejdere 2 medlemmer af bestyrelsen. Der afholdes årligt ca. 12 møder i bestyrelsen og derudover afholder bestyrelsens komiteer møde efter behov. I forretningsstrategien lægges der op til, at Selskabet jævnligt afrapporterer en risikovurdering til bestyrelsen. Bestyrelsen har i den forbindelse valgt at oprette en risikokomité under bestyrelsen. Risikokomiteens
Årsrapport 2009 side 11 formål er at forberede bestyrelsens behandling af Selskabets risikostyring, herunder udarbejdelsen af risikovurderingen og risikorapporteringen. Metroselskabets bestyrelse har ligeledes valgt at oprette en Revisionskomite, der har til formål at bistå bestyrelsen med kontrollen af regnskabsaflæggelsesprocessen. Revisionskomiteen arbejder særligt med henblik på, at sikre troværdighed, integritet og transparens i de offentliggjorte regnskaber. Den daglige ledelse varetages af den administrerende direktør. Den 1. november tiltrådte Henrik Plougmann Olsen, som ny administrerende direktør. Den afgående administrerende direktør Anne-Grethe Foss fortsætter sit engagerede virke som driftsdirektør. Den øvrige ledelse består foruden den administrerende direktør og driftsdirektøren, af en teknisk direktør med ansvar for Selskabets anlægsopgaver samt en kommunikationsog personaledirektør. Ved regnskabsårets udløb beskæftiger Selskabet 93 medarbejdere, der tager sig af Selskabets drift, driften af den eksisterende Metro samt anlæg af Cityringen. Endvidere arbejder ca. 150 rådgivere i Metroselskabets lokaler på Metrovej, alle med anlæg af Cityringen. Selskabets bestyrelse og ledelse lader sig løbende inspirere af de eksisterende anbefalinger om god selskabsledelse. Publikationer som Staten som aktionær (Finansministeriet m.fl.) og den af Københavns Borgerrepræsentation vedtagne politik for aktivt ejerskab, er med i overvejelserne, når Selskabet løbende vurderer sin forretningsstrategi. Driften af Metroen er udliciteret til Ansaldo STS med Metro Service A/S som underleverandør frem til oktober 2010. Arbejdet med, gennem et EU-udbud, at finde en ny driftsentreprenør er afsluttet i januar 2010 og driften af Metroen vil i perioden frem til 2015 forsat blive varetaget af Ansaldo STS med Metro Service som underleverandør. Organisation Direktion Direktionssekretariat Økonomi Drift Fælles funktioner Seniorrådgivere Kommunikation HR Intern Service IT / Kvalitet Trafik politik Udvikling Sikkerhed Udbud Bygge- og anlægsarbejder Transportsystem Andre kontrakter Projektering Areal, rettigheder og ledningsomlægninger Metroselskabets bestyrelse en oversigt over bestyrelsens medlemmer findes bagerst
side 12 metroselskabet Forretningsstrategi Metroselskabets forretningsstrategi fastlægger Selskabets vision og mission. Det sker på baggrund af det formål, som lovgrundlaget fastlægger, og dermed er forretningsstrategien et vigtigt styringsdokument. Visionen tager udgangspunkt i, at Metroen er et samfundsmæssigt gode. Både den eksisterende Metro og Cityringen er med til at sikre den mobilitet, der er vigtig for en moderne hovedstad. Metroen er med til at bidrage til udviklingen af København og Frederiksberg, som en Nordeuropæisk Metropol, og giver befolkningen større valgmuligheder med hensyn til transportform. Selskabet medvirker til at forbedre det kollektive transportsystem gennem driften af den eksisterende Metro og etableringen af en ny. Selskabet medvirker dermed til at fastholde Danmarks høje profil, når det gælder klimahensyn, miljø, ressourcebevidsthed og social ansvarlighed. Metroselskabets vision er derfor, at underbygge disse overordnede samfundsmæssige bestræbelser ved at tilrettelægge og styre Selskabets anlægsaktiviteter og fortsætte driften på både den nuværende og kommende Metrolinjer. Med henblik på at leve op til denne vision vil Metroselskabet sætte fokus på den langsigtede økonomi og værdiskabelse, sikre en stram og proaktiv projektstyring, optimere driftsomkostninger og passagerindtægter, inddrage hensynet til klima, miljø, ressourcer og socialt ansvar, samt udvise størst mulig åbenhed om Selskabets aktiviteter. Langtidsbudgettet viser forventningerne til den langsigtede økonomiske udvikling i Selskabet. Beskrivelsen af Selskabets økonomiske forhold heri er baseret på en række forudsætninger, der er forbundet med den usikkerhed, der altid må gælde vurderinger af fremtidige forhold. Budgettet er blandt andet baseret på forudsætninger om udviklingen i antal passagerer i Metroen og renteudviklingen. Under de givne forudsætninger forventes nettogælden at være på sit maksimum i år 2029, hvor den vil være på 17,1 mia. kr. (i løbende priser). Gælden forventes at være afdraget i år 2059. Det gældende langtidsbudget indgår som bilag til ledelsesberetningen. Den danske stat, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune hæfter som interessenter i Selskabet direkte, ubetinget og solidarisk for alle Selskabets forpligtelser, herunder for de af Selskabet optagne lån. På grund af den danske stats solidariske hæftelse er Selskabet indirekte kreditvurderet som staten, hvilket vil sige AAA hos Moodys og AAA hos Standard & Poors. Det betyder, at Selskabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår. Herudover har Selskabet mulighed for at optage såkaldte genudlån i Danmarks Nationalbank. Med genudlån forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til Selskabet, baseret på en konkret statsobligation, og med samme vilkår som obligationen sælges til på markedet. Kommunikation Metroselskabet lægger stor vægt på åbenhed. Selskabet offentliggør udover årsrapporten og miljørapporten også kvartalsrapporter, hvor der gives en løbende opdateret status for aktiviteter og økonomisk stilling. Selskabets kvartals- og årsrapporter offentliggøres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som det også er tilfældet med statslige aktieselskaber. Endvidere er blandt andet oplysningerne om Metroens driftsstabilitet og antallet af passagerer offentligt tilgængelige på selskabets hjemmeside. Metroselskabet er ligeledes meget opmærksom på omverdenens behov for viden og dialog i forbindelse med anlæg af Cityring. Cityringen vil påvirke rigtig mange mennesker og her spiller kommunikation en afgørende rolle. Vi ønsker derfor en tæt dialog med alle involverede under anlægsarbejdet både for deres og vores skyld. Naboerne skal vide, hvad der sker i deres lokalområde, og samtidig ønsker Selskabet at have kendskab til lokale forhold, fokusområder og problemstillinger. Forretningsgange i forbindelse med regnskabsaflæggelse Metroselskabets bestyrelse har fastlagt de overordnede procedurer og kontroller på de væsentligste områder i relation til regnskabsaflæggelsen. Den gældende regnskabsinstruks beskriver således Selskabets regnskabsmæssige organisation og tilret-
Årsrapport 2009 side 13
side 14 metroselskabet Finansielle risici Metroselskabet håndterer en række finansielle risici. telæggelse af regnskabsopgaverne, herunder oplysninger om ansvars- og kompetencefordelingen i Selskabet. Endvidere fremgår de regelsæt, der skal tilgodeses af medarbejderne ved udførelsen af regnskabsopgaverne. Valutarisici Låneoptagelsen er reguleret ved en trepartsaftale mellem Danmarks Nationalbank, Transportministeriet og selskabet. Aftalen indeholder retningslinjer for, hvilke typer af finansielle instrumenter og låneaftaler selskabet kan lade indgå i låneporteføljen. Selskabets låneportefølje vil i henhold til disse retningslinjer alene blive eksponeret i DKK og EUR. Renterisici Renterisici styres aktivt ved både at låne og placere penge til variabel og fast rente. Varigheden den gennemsnitlige rentebindingstid af selskabets indestående er ultimo 2009 0,1 år. Årsresultatet er påvirket af udsving i den såkaldte markedsværdiregulering, som overordnet set bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Hvis renten eksempelvis falder, stiger kursværdien af en fastforrentet obligation og omvendt. Modpartsrisici Selskabets placering af likviditet sker alene i de mest kreditværdige danske og udenlandske institutioner, således at risikoen på modparten i videst muligt omfang begrænses. Denne risiko styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici, samt et maksimum for hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens ratings hos de internationale ratingbureauer. Risici søges endvidere reduceret ved anvendelse af hensigtsmæssig aftaledokumentation. Der indgås i den forbindelse særlige aftaler om sikkerhedsstillelser såkaldte CSA-aftaler med modparter. IT-strategien beskriver den samlede IT-anvendelse, herunder sikkerhed, back-up mv., og finansieringsinstruksen beskriver rammerne for håndteringen af finansielle transaktioner bl.a. med henblik på at sikre den ønskede risikoprofil. Der er etableret en rapporteringsproces med kvartalsvis økonomirapportering og ajourføring af Selskabets forventninger for året. Rapporteringen omfatter ud over resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter, tillige beskrivelse af den aktuelle status på driften af Metroen, anlæg af Cityringen, samt Selskabets finansielle forhold. Risikostyring De risici selskabet er eksponeret overfor bliver kortlagt. Det er målet for den overordnede risikostyring, at risici inddrages på tværs af organisationen. Risici rapporteres på fire niveauer. Første niveau er de udpegede risikoejere, der på deres respektive faglige områder i Selskabet identificerer eventuelle nye risici, følger allerede kendte risici, bidrager med forslag til og følger op på risikominimerende/forebyggende tiltag og evaluerer på aktuel status. Risikoejerne rapporterer til direktionen, der opsamler forslag til ændringer i den aktuelle risikovurdering. Direktionen vurderer de indkomne forslag, og sikrer at risiciene bedømmes ensartet med hensyn til sandsynlighed og konsekvens på tværs af organisationen. Direktionen udarbejder på det grundlag en bruttoliste over Selskabets risici. Direktionen forelægger kvartalsvis forslag til en prioriteret aktuel risikoliste for risikokomiteen og derefter for den samlede bestyrelse. På kvartalsmøder med Selskabets ejere rapporterer Selskabet om risikovurderingen ud fra Bestyrelsens behandling af denne.
Årsrapport 2009 side 15
side 16 metroselskabet Metro Drift 2009 blev året, hvor Metroen rundede et skarpt hjørne i kraft af 50 millioner årlige passagerer. Den samlede driftspålidelighed for hele året var 98,6 procent en tangering af Metroens rekord fra 2008. Fra d. 16. marts begyndte Metroen at køre døgnet rundt alle ugens dage, og lidt senere på året blev nattaksten afskaffet. Passagertal Metroselskabet arbejder løbende på at tiltrække flere kunder til Metroen. Derfor er det positivt, at der i 2009 var 50 mio. passagerer, der benyttede metroen. I forhold til 2008 er der tale om en vækst på ca. 6 procent. Det medførte, at Metroen i 2009 havde et gennemsnitligt passagertal pr. hverdagsdøgn på ca. 162.000 passager. Passagertallet i 2009 har været højere end budgetteret. Fakta om den eksisterende Metro Strækning på 21 km 22 stationer 34 togsæt 50 mio. passagerer årligt i 2009 Kører døgnet rundt alle ugens dage Driftsstabilitet på 98,6 i 2009 Gennemsnitshastighed inkl. stop på 40 km/t Bygget i tre etaper Første etape åbnede oktober 2002 Anden etape åbnede maj og oktober 2003 Tredje etape åbnede september 2007 Drives p.t. af Ansaldo På kort sigt er det Metroselskabets målsætning at have 51 mio. passagerer i 2010. På længere sigt er det målsætningen, at passagertallet skal stige til 62 mio. passagerer i 2018. Passagertal 2005-2009 Mio. passagerer 60 For at sikre den fortsatte vækst i passagertallet arbejder Metroselskabet sammen med Ansaldo og Metro Service om markedsføring af Metroen. Ligesom Selskabet samarbejder med andre trafikselskaber om fælles markedsføring af den kollektive trafik (tog, busser og Metro) i hovedstadsområdet. Samtidig er passagerincitamentet styrket i forbindelse med genudbuddet af drifts- og vedligeholdelseskontrakten. Målet er, at operatøren i højere grad selv skal iværksætte tiltag, som kan tiltrække flere passagerer. 50 40 30 20 10 0 2005 2006 2007 2008 2009 B 2010
Årsrapport 2009 side 17 Passagerer pr. gennemsnitligt hverdagsdøgn 2007-2009 Passagerer 200.000 150.000 100.000 50.000 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 2007 2008 2009
side 18 metroselskabet Driftsstabilitet % 100 99 98 97 Målsætning Kundetilfredshed For Metroen er kundernes tilfredshed afgørende både for at fastholde nuværende kunder og for at tiltrække nye. Metroselskabet, Ansaldo og Metro Service, hører derfor godt efter, når kunderne ytrer sig, og benytter flere forskellige værktøjer til at indsamle viden om, hvad kunderne forventer og ønsker, blandt andet gennemføres løbende kundetilfredshedsundersøgelser i Metroen. 96 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Det samlede resultat for 2009 kan ses i diagrammet herunder. Driftsstabilitet Metroens driftsstabilitet er et væsentligt grundlag for, at fastholde og tiltrække nye passagerer. Derfor fokuserede Metroselskabet, Ansaldo og Metro Service igen i 2009 på at opnå en høj driftsstabilitet i Metroen. Det er glædeligt, at der i hele 2009 har været en generelt høj driftsstabilitet, hvilket resulterede i en samlet driftsstabilitet på 98,6 procent. Det vil med andre ord sige, at i 2009 afgik 98,6 procent af Metrotogene rettidigt. Det er samme resultat som i 2008 og 0,6 procentpoint over Selskabets målsætning på 98 procent. Sikkerhed Sikkerheden i Metroen er meget høj sammenlignet med andre transportformer, bilen i særdeleshed. Det understreges af, at Metroen i hele sin levetid ikke har haft en eneste ulykke i forbindelse med togdriften. Metroselskabet har en målsætning om, at Metroen skal være mindst lige så sikker som de sikreste nye metroer i verden. Metroens sikkerhedsforhold er derfor i fokus både hos operatøren og dennes ansatte og i Metroselskabet. Kundetilfredshed Tilfredshed med rejsen Information Tryghed 75 80 85 90 % 95 100 Tilfreds/Meget tilfreds Hverken/eller Utilfreds/Meget utilfreds
Årsrapport 2009 side 19 Elektronisk rejsekort Metroselskabet ejer 8% af Rejsekort A/S, der skal tilvejebringe et landsdækkende elektronisk billetsystem. Udover Metroselskabet ejes Rejsekort A/S af en række trafikselskaber i Danmark, herunder DSB og Movia. Rejsekortet skal sikre at bl.a. Metroens kunder i fremtiden vil kunne tage Metroen og andre transportformer i hele landet uden at behøve tænke på takstzoner eller billet. Rejsekortet vil løbende blive taget i brug og vil være fuldt implementeret i 2012. Rejseplanen Metroselskabet ejer 3,2 % af Rejseplanen A/S. Rejseplanen A/S blev stiftet d. 1. januar 2003 og leverer nu over 10 mio. rejseplanopslag hver måned og er dermed Danmarks største offentlige internetservice. Rejseplanen har til formål, at stille rejserelevant information om kollektiv trafik i Danmark til rådighed for offentligheden. Derfor er Metroselskabet medejer af Rejseplanen A/S. Resten af Ejerkredsen er de regionale og lokale trafikselskaber i hele landet. Ansøgerne blev vurderet ud fra deres økonomiske formåen, deres selskabsmæssige robusthed og deres tekniske kvalifikationer. Seks tilbudsgivere blev prækvalificeret til at give tilbud på opgaven. Tilbud fra alle seks tilbudsgivere blev modtaget den 24. august 2009, og efter en første evaluering blev der gennemført en forhandlingsrunde og alle tilbudsgivere fik muligheden for at fremkomme med reviderede tilbud. Herefter blev tilbuddene underkastet endnu en evaluering. På baggrund af denne evaluering blev de tre økonomisk mest fordelagtige tilbud indbudt til videre forhandlinger med mulighed for at afgive endnu et revideret tilbud. Disse tilbud dannede grundlag for den endelige evaluering og udpegning af det økonomisk mest fordelagtige tilbud som vinder af udbuddet. Herefter blev der d. 29. januar 2010 indgået kontrakt med Ansaldo om drift og vedligeholdelse af Metroen i 5 år med mulighed for forlængelse med yderligere 3 år. Driftskontrakten Drift og vedligeholdelse af den eksisterende Metro er, i henhold til loven om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, udliciteret. Den nuværende kontrakt er indgået med Ansaldo, der også leverede transportsystemet (tog, skinner, styresystem m.v.) i det eksisterende Metrosystem. Kontrakten løber frem til oktober 2010. Betalingen i henhold til den nuværende driftskontrakt består af en fast grundbetaling, der afhænger af det planlagte kørselsomfang, og en variabel betaling, der omfatter forskellige bonus- og bodsbestemmelser. Genudbud af driftskontrakt I 2009 er der gennemført et genudbud af drift og vedligehold af den eksisterende Metro. Udbudsbekendtgørelse blev udsendt i marts 2009 med opfordring om at søge om prækvalifikation til at give tilbud på opgaven. Som opfølgning af kontraktindgåelsen skal der gennemføres en mobiliseringsfase, hvor bl.a. Metroens tilstand dokumenteres som afslutning af den nuværende kontraktperiode og grundlag for den nye kontraktperiode, ligesom ændringerne i den nye kontrakt i forhold til den eksisterende forberedes af operatøren med tæt opfølgning fra Metroselskabet, således at det sikres, at driften gennemføres i henhold til den nye kontrakt.
side 20 metroselskabet Cityringen Staten ved Transportministeriet samt Københavns og Frederiksberg kommuner har indgået aftale om at udvide den nuværende Metro med en Cityring. Cityringen bliver en helt ny Metrostrækning, der anlægges efter samme koncept som den nuværende Metro. Dette betyder ikke, at det er de samme entreprenører og leverandører, der skal bygge, men at anlægstyperne i stor udstrækning vil være de samme som den eksisterende metro. F.eks. er Metroen fuldautomatisk, førerløs og betjent af korte tog med tæt togfølge, og stationskonceptet som udgangspunkt det samme som i den eksisterende metro, hvor stationerne blandt andet er udformet som store åbne rum. Cityringen skal køre i en tunnel under City, brokvartererne og Frederiksberg. Cityringen får 17 underjordiske stationer. I alt skal der anlægges en tunnelstrækning med to tunneller på ca. 15,5 kilometer hver samt en afgrening til et nyt Kontrol og vedligeholdelsescenter (CMC). Arbejdet med at anlægge Cityringen går for alvor i gang i 2010. Når Cityringen åbner, kan man skifte til den eksisterende Metro på stationerne Kongens Nytorv og Frederiksberg. Derudover kan man skifte til bl.a. Regionaltog og S-tog på København H og Østerport og til S-tog på Nørrebro station. Når Cityringen står færdig vil man kunne komme eksempelvis fra Nørrebro Runddel til Enghave Plads på syv minutter, fra Nørrebro station til Trianglen på seks minutter eller fra Poul Henningsens Plads til Rådhuspladsen på 8 minutter. Cityringen er i lovforslaget vurderet til at koste ca. 15 mia. kr. målt i 2005-priser. Cityringen forventes at åbne for passagerer i 2018. Cityringen i 2009 En af Cityringens helt afgørende milepæle blev passeret i foråret 2009 da transportministeren d. 27. marts godkendte det endelige projekt for Cityringen. Godkendelsen bygger på Metroselskabets optimerede dispositionsforslag, der er blevet fremlagt for Selskabet interessenter. Desuden sker godkendelsen på baggrund af Københavns og Frederiksberg Kommunes koordinerede indstilling til transportministeren. Fakta om Cityringen Lov vedtaget af Folketinget i juni 2007 Dispositionsforslaget godkendt af Transportministeren marts 2009 efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner Forventes åbnet i 2018 Budget på 15,4 mia. (2005-priser) Strækning på 15,5 km. Tunnelbane i ca. 10-35 meters dybde 17 stationer Forventet passagertal på 72 mio. årligt Københavns og Frederiksberg kommune fremlagde i foråret 2008 en VVM-redegørelse for Cityringen, som var grundlaget for en offentlig høring blandt borgerne i København og på Frederiksberg. I løbet af høringen sendte ca. 200 borgere indsigelser og bemærkninger til kommunerne. Bemærkningerne er blevet samlet i en hvidbog, som har dannet grundlag for godkendelse af kommuneplantillæg og VVM-redegørelsen for Cityringen. I 2009 er der blevet arbejdet intenst med udarbejdelsen af udbudsmaterialet for de store kontrakter med entreprenørerne for henholdsvis Bygge- og Anlægsarbejder og Transportsystementreprisen, der også indeholder drift og vedligeholdelsen af Cityringen i 5-8 år. Begge udbudsmaterialer blev udsendt, i henhold til tidsplanen, oktober 2009 og markerer afslutningen af en afgørende fase i anlæg af Cityringen. Dermed er planlægningen af Cityringen kommet så langt, at de