Informationsskrivelse vedr. VOC produkt bekendtgørelse

Februar 2007 1. udgave marts 2006 Informationsskrivelse vedr. VOC produkt bekendtgørelse Denne informationsskrivelse omhandler Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1049 af 27. oktober 2005 om markedsføring og mærkning af flygtige organiske forbindelser i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering. Bekendtgørelsen implementerer Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF af 21. april 2004 om begrænsning af emissioner af flygtige organiske forbindelser fra anvendelsen af organiske opløsningsmidler i visse malinger og lakker samt produkter til autoreparationslakering og om ændring af direktiv 1999/13/EF. Informationsskrivelsen gennemgår bekendtgørelsens 'er og er et forsøg på at beskrive, hvordan 'er skal betragtes i praksis. Bekendtgørelsens område 1 Denne bekendtgørelse omfatter markedsføring og mærkning af de i bilag 1 anførte produkter. Bilag 1 er opdelt i del 1 og del 2. Del 1 omfatter maling og lakker: produkterne i de i bilag 1, 1) anførte underkategorier, dog ikke aerosoler. Det drejer sig om overfladebehandlingsmidler, som med dekorative, funktionelle og beskyttende formål anvendes til bygninger, disses udsmykning og beslag samt dertil knyttede strukturer. Definitionen på overfladebehandlingsmidler se under afsnittet Definitioner. Del 2 omfatter produkter til autoreparationslakering: produkter i de i bilag 1, 2) anførte underkategorier. De anvendes til overfladebehandling af motorkøretøjer, som defineret i direktiv 70/156/EØF eller dele heraf, som udføres som del af reparationsarbejde, vedligeholdelse eller dekorering uden for bilfabrikkerne. Som udgangspunkt omfatter bekendtgørelsen derfor konventionelle bygningsmalinger og produkter til autoreparationslakering. Industrimalinger kan også være omfattet Oprindelig var der med i definitionerne, at bygningsmalingerne skulle påføres in situ altså på stedet i bygningen. Dette er ikke længere i teksten, hvilket juridsk betyder, at produkter til industriel overfladebehandling kan være omfattet i det omfang de anvendes til bygningsdele, som senere isættes en bygning. FDLF januar 2007 1/12

Fortolkningen bekræftes af bekendtgørelsens 3, stk. 4, hvoraf det fremgår, at Bestemmelserne i stk. 1 3 omfatter ikke produkter, der udelukkende sælges til brug i en aktivitet, der er omfattet af direktiv 1999/13/EF, og som finder sted i et anlæg, der er registreret eller godkendt i henhold til artikel 3 og 4 i direktivet. Det betyder, at bekendtgørelsens bestemmelser ikke omfatter produkter, der udelukkende sælges til brug i en aktivitet, der er omfattet af direktiv 1999/13/EF (VOC emissionsbekendtgørelse*). I praksis betyder det, at såfremt der anvendes organiske opløsningsmidler i mængder under tærskelværdien angivet i VOC emissionsbekendtgørelsen, så er virksomheden ikke omfattet af VOC emissionsbekendtgørelsen. Produkterne der anvendes i virksomheden skal i stedet opfylde kravene i VOC-bekendtgørelsen. For virksomheder indenfor eksempelvis træindustri betyder det, at anvendes der under 15 tons VOC pr. år, så skal produkterne opfylde VOC bekendtgørelsens regler. For anden industri er tærskelværdien 5 tons/år. Situationen er altså, at kunders forbrug af VOC vil være bestemmende for, om jeres produkter er omfattet af den nye VOC bekendtgørelse. Definitioner Der en række definitioner i bekendtgørelsens 2. Af de definitioner, der her skal fremhæves er definitionerne på henholdsvis "overfladebehandlingsmiddel" og "film": Overfladebehandlingsmiddel er i 2 5) defineret som: præparater herunder organiske opløsningsmidler eller præparater, der indeholder organiske opløsningsmidler, som er nødvendige for at midlet kan påføres korrekt, og som anvendes til at opnå en film med dekorativ, beskyttende eller andre funktionelle virkninger på en overflade. Film er i 2 6) defineret som : et sammenhængende lag, der fremkommer ved påføring af et eller flere lag på et underlag. At et overfladebehandlingsmiddel skal danne film for er være omfattet af bekendtgørelsen er en meget vigtig pointe, da grundingsmidler eksempelvis, der ikke danner film, dermed er undtaget. Herudover har definitionen på markedsføring været drøftet meget bl.a. i CEPE regi, da definitionen har betydning for, hvornår en producents ansvar ophører bl.a. i forbindelse med mulige krav om ommærkning af produkter ude hos kunder eller tilbagetrækning fra markedet i tilfælde af, at produkterne ikke opfylder kravene i bekendtgørelsen. Markedsføring er i bekendtgørelsens 2 9) defineret som tilrådighedstillelse for tredjemand mod eller uden betaling. Indførelse i Fællesskabets toldområde betragtes som markedsføring i henhold til denne bekendtgørelse. Markedsføringsbegrebet har været diskuteret. Miljøstyrelsens fortolkning er, at når varen er sendt ud fra virksomheden, så ophører forpligtelserne lovgivningsmæssigt. Imidlertid skal man være FDLF januar 2007 2/12

opmærksom på, at forpligtelserne overgår til den, varen er solgt til f.eks. en distributør et byggemarked, en farvehandel eller andre. Men da distributører ikke vil være i stand til f.eks. at ommærke et produkt, så vil man som producent fortsat have et indirekte ansvar. Der er altså ikke tale om et lovgivningsmæssigt ansvar, men at den enkelte producent vil have et ansvar overfor sin kunde. Ovenfornævnte er vigtig i forbindelse med bekendtgørelsens overgangsbestemmelser. Se også afsnittet om "Overgangsbestemmelser". Krav til produkterne Kravene om VOC-indhold En af de mest centrale paragraffer i bekendtgørelsen er 3, da den stiller kravene til VOC-indholdet i produkterne, der er omfattet som følge af 1. 3, stk. 1 Markedsføring af produkter, som er opført i bilag 1, er forbudt, hvis produkterne efter de i bilag 2 anførte datoer har et VOC-indhold, der overskrider de i bilag 2 fastsatte grænseværdier. Dvs. pr. 1. januar 2007 skal alle produkter, der er omfattet af bekendtgørelsen, overholde de i bilag 2 fastsatte grænser for indhold af opløsningsmidler. Der er dog overgangsbestemmelser for produkter produceret før 1. januar 2007. Se afsnittet om "Overgangsbestemmelser" 3, stk. 2 For at fastslå, om grænseværdierne for VOC-indhold i bilag 2 er overholdt, anvendes de analysemetoder, der er henvist til i bilag 3. Miljøstyrelsen har i den forbindelse forklaret, at man anvender direktivets tekst vedr. analysekravet i bekendtgørelsen og man med denne formulering mener følgende: - at der først bliver fremsat krav til analyse af et produkts VOC-indhold, såfremt man fra myndighedsside tvivler på rigtigheden af en virksomheds mærkning af produkterne, eller man har en klar overbevisning om, at branchen generelt ikke mærker korrekt. Med andre ord vil der ikke blive stillet krav om, at man fra starten analyserer samtlige sine produkter, men at man kan blive stillet overfor et analysekrav for konkrete produkter, såfremt myndighederne er i tvivl om rigtigheden af produktets mærkning. Man kan altså som udgangspunkt anvende beregningsmetoden. Analysemetoden vil være fornuftigt at anvende eksempelvis såfremt et produkts VOC indhold ligger ganske tæt på en grænseværdi for at understøtte beregningen. FDLF januar 2007 3/12

3, stk. 3 For de produkter, der er opført i bilag 1, som skal have tilsat opløsningsmidler eller andre komponenter indeholdende opløsningsmidler for at blive brugsklare, finder grænseværdierne i bilag 2 anvendelse på VOC-indholdet i produktet i brugsklar tilstand. Paragraffen betyder, at for produkter, der skal blandes eller fortyndes, før de er klar til brug, er det den blanding med det højeste indhold af opløsningsmidler, der skal overholde de fastsatte grænser for indhold af opløsningsmidler. 3, stk. 4 Bestemmelserne i stk. 1 3 omfatter ikke produkter, der udelukkende sælges til brug i en aktivitet, der er omfattet af direktiv 1999/13/EF, og som finder sted i et anlæg, der er registreret eller godkendt i henhold til artikel 3 og 4 i direktivet. Produkter indenfor anvendelsesområdet bygninger og bygningsdele er som udgangspunkt omfattet. Kun produkter, der anvendes i et anlæg, godkendt ifølge VOC emissionsdirektivet er undtaget, jf. Bekendtgørelsens område. Mærkning Bekendtgørelsen stiller krav om indholdet af mærkningen, som produkterne skal forsynes med. 4 Import, salg og anvendelse af produkter, som er omfattet af 3, er endvidere forbudt, hvis produktet ikke er forsynet med angivelse af: 1) produktets underkategori, og de relevante VOC-grænseværdier i g/l, jf. bilag 2, og 2) det maksimale VOC-indhold i g/l i produktet i brugsklar tilstand. Bekendtgørelsen stiller altså krav om indholdet af mærkningen, men der er ikke konkret angivelser af hvordan ordlyden skal være samt hvordan mærkningen skal placeres. CEPE er fremkommet med forslag, som foreningen anbefaler at anvende, bl.a. fordi forslaget er i tråd med Kommissionens svar på spørgsmål omkring mærkning i en FAQ-note (Frequently Asked Questions) om direktivet, der ligger til grund for bekendtgørelsen. Dvs. såfremt CEPE s forslag følges, vil være ifølge Kommissionen være tilstrækkelig til at opfylde bekendtgørelsens krav. Mærkning af Bygningsmaling CEPE s forslag til VOC mærkning af bygningsmaling er opdelt i to: 1) EU grænseværdi for dette produkt (kat.a/c) x g VOC/l (2007)/y g VOC/l (2010), 2) Dette produkt indeholder max. z g VOC/l Ad 1) EU grænseværdi for dette produkt (kat.a/c) x g VOC/l (2007)/y g VOC/l (2010) Den første del af mærkningen referer til 4 1). (kat.a/c) betyder at produktet er i bilag 2, del A, som er grænseværdier for maksimalt VOC-indhold i bygningsmalinger og lakker. Det angivne c er udtryk for hvilke underkategori produktet tilhører - i eksemplet undergruppe c. Værdien x er grænseværdien for 2007 og y for 2010, som angivet i bekendtgørelsens bilag 2, del A. FDLF januar 2007 4/12

I de tilfælde hvor grænseværdien for et bestemt produktkategori som angivet i bekendtgørelsens bilag 2, del A er den samme for både 2007 og 2010, nævnes grænseværdien kun en gang (det er kun enkelte eksempler på dette). I de tilfælde hvor produktet kun opfylder grænseværdien for 2007 og derfor skal tilpasses igen op til 1. januar 2010 nævnes kun 2007 grænseværdien. Ad. 2) Dette produkt indeholder max. z g VOC/l Forslaget til anden del af mærkningen giver dels informationerne, der kræves som følge af bekendtgørelsens 4 2), altså det maksimale VOC-indhold i g/l i produktet i brugsklar tilstand, men det opfylder også intentionerne fra Rådet og Europaparlamentet om, at give informationer om VOC indholdet i det konkrete produkt til forbrugeren, så forbrugeren har mulighed for at foretage et valg. Der er altså tale om, at det er det maksimale indhold af VOC, der relaterer sig til det konkrete produkt, der skal angives. Det skal derfor understreges, at anvender man blot den fastsatte grænseværdi for produkttypen som max-indholdet, er man principielt ikke i tråd med bekendtgørelsens hensigt og løber derved en risiko for straf, jf. bekendtgørelsens 7, stk. 1. Det betyder ikke, at der ikke kan være tilfælde, hvor det konkrete indhold af VOC er sammenfaldende med VOC grænseværdien. F.eks. kan fremgangsmåden med at angive VOCgrænseværdien, som max- indhold især være relevant i forbindelse med industrimalinger, hvor kunden oftest selv tilsætter fortynder for at få den brugsklare blanding, modsat bygningsmalinger, der i langt overvejende grad er brugsklare ved levering og hvor der derfor ikke er brug for at få dækket forskellige brugsklare blandinger af produktet ind. I alle tilfælde vil der være nødvendigt, såfremt produktet kan/skal fortyndes for at få en brugsklar blanding, at angive mængden af opløsningsmiddel, der maksimalt kan fortyndes med, for at mængden holder sig inden for det VOC-indhold, man angiver i mærkningens 2. del. Det maksimale mængde bør derfor skrives på etiketten, hvor man i forvejen angiver, hvad produktet kan fortyndes med. I de tilfælde hvor produktet allerede er brugsklar og hvor det angivne VOC-indhold ikke kan bære en fortynding, bør der angives på etiketten at produktet ikke skal fortyndes. Dette har ingen relevans i forhold til vandfortyndbare produkter. Fællesnordisk mærkning Man må gerne anvende en fælles nordisk tekst under forudsætning af, at det er den samme tekst som ovenfor, altså EU grænseværdi/gränsvärde/grenseverdi for dette produkt(et) (kat.a/c) x g VOC/l (01.01.07)/y g VOC/l (01.01.10) Dette produkt(et) indeholder/innehåller max. z g VOC/l FDLF januar 2007 5/12

Mærkning af produkter til autoreparationslakering og produkter til industri CEPE har et forslag, som foreningen anbefaler, at man anvender. Mærkningen er mere kortfattet, da produkterne udelukkende anvendes af professionelle, som i forvejen er bekendt med brugen af tekniske datablade, piktogrammer og koder. Mærkningsforslaget er: 2004/42/IIB(d)(x)y Nummeret på EU-direktivet Nummeret på bilaget i regelsættet Underkategorien som produktet tilhører (f.x. d) x - EU-grænse for VOC indhold i g/l y - det maksimale indhold af VOC i det konkrete produkt i g/l i blanding klar til brug. Piktogram Det er vigtigt, at denne mærkningen på etiketten følges af et kendt piktogram, der indikerer, at man kan finde en forklaring på, hvad mærkningen betyder i produktets tekniske datablad. Piktogrammet kan f.eks. se sådan ud: Den forklarende tekst i det tekniske datablad kan f.eks. være: "2004/42/IIB(d)(x)y: Grænseværdien for det maksimal tilladte VOC-indhold i produktet (produkt underkategori: IIB.d) er i blanding klar til brug maks. x g/l VOC. VOC indholdet i dette produkt klar til brug er maks. y g/l." Placering af mærkning Der er to muligheder for placering af mærkningen på fareetiketten eller udenfor fareetiketten. Ifølge CEPE s forslag skal mærkningen placeret på fareetiketten, såfremt der findes fareetiket på det pågældende produkt. Ifølge Miljøstyrelsen bør mærkningen ikke være på selve faredelen af etiketten, men gerne i umiddelbar nærhed af faredelen, og det anbefaler vi, at man tager til efterretning. Da det heller ikke er alle produkter, der har en faredel, vil en generel placering udenfor have den fordel, at det bliver ens for alle produkter, hvor man finder VOC mærkningen. FDLF januar 2007 6/12

Må man mærke sine produkter allerede nu? Hvis man står i den situation, at etiketten skal ændres nu af andre årsager, må man godt mærke sine produkter allerede nu. Det er naturligvis under forudsætning, at bekendtgørelsens krav til produkternes VOC-indhold er opfyldt. Historiske bygninger og veterankøretøjer 5 Med henblik på restaurering og vedligeholdelse af bygninger og veterankøretøjer, som er af særlig historisk og kulturel værdi, kan Miljøstyrelsen udstede individuelle tilladelser til salg og køb i nøje begrænsede mængder af produkter, der ikke overholder de i bilag 2 fastsatte grænseværdier for VOC. Man kan søge om særskilt tilladelse til salg og køb af produkter med højere indhold af VOC end de fastsatte grænser. Tilladelsen vil som siger være i nøje begrænsede mængder. Miljøstyrelsen har endnu ikke en procedure for ansøgning om tilladelse. Tilsyn og kontrol 6 Tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse udøves af Miljøstyrelsen, jf. lovens regler herom. Kontrolkampagne Kemikalieinspektionen har udtalt, at de i løbet af 2007 vil indlede en kontrolkampagne, dels fordi VOC produktreglerne er ny lovgivning, men også fordi de overfor Kommissionen har en afrapporteringsforpligtelse. Kampagnen vil foregå overfor producenter, importører og butikker og vil primært gå på at kontrollere mærkning og udtage stikprøver til kontrol af indhold af VOC. Således bliver anvendelsesområdet herunder den industrielle holdt udenfor denne kontrolkampagne. Straf og ikrafttræden Straf Af 7 fremgår strafbestemmelserne for overtrædelse af kravene. Ingen bemærkninger. Ikrafttrædelse 8 Bekendtgørelsen er trådt i kraft, men den første frist er som det fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 den 1. januar 2007, hvor produkter der sendes på marked som udgangspunkt skal opfylde bekendtgørelsens krav. Overgangsbestemmelser 8, stk. 2 bekendtgørelse finder anvendelse på produkter, hvor det kan dokumenteres, at de er produceret før de i bilag 2 fastsatte datoer, når der er forløbet 12 måneder fra den dato, hvor det krav, der gælder for det pågældende produkt træder i kraft. FDLF januar 2007 7/12

Denne betyder, at der er en overgangsperiode på 12 måneder fra den 1. januar 2007, hvor produkter, der beviseligt er produceret før 1.januar 2007 må markedsføres uden at opfylde bekendtgørelsens krav om overholdelse af VOC-grænser og mærkningskrav. I den forbindelse har definitionen på markedsføring været drøftet jf. ovenfor under Definitioner. Det anbefales, at have som målsætning, at man i løbet af 2007 ikke sender så mange gamle produkter, der ikke opfylder bekendtgørelsens krav til de enkelte distributører, så der er stor risiko for, at der pr. 31. december 2007 fortsat er et større lager af gamle produkter ude hos de enkelte distributører, der ikke opfylder kravene. Et mindre lager vil næppe udgøre et problem hverken for producenter eller myndigheder. BILAG I BYGNINGSMALING Vejledende oversigt over produkttyper i hver af underkategorierne bygningsmaling. Oversigten er et uddrag fra CEPE guideline Classification of Decorative Coatings into Categories for the Directive 2004/42/EC med tilhørende oversigt A, B og C (kan ses i fuld længde på foreningens hjemmeside, medlemsdelen under Information www.fdlf.dk/backend) Undtagelser fra bekendtgørelsen Man skal være opmærksom på, at produkter, der ikke danner film, er undtaget fra bekendtgørelsen. Møbellakker, bådlakker og yachtmalinger er som udgangspunkt ikke omfattet - med mindre det hævdes, at produkter kan bruges på bygninger og bygningsdele. Shellak er som udgangspunkt ikke omfattet - med mindre det hævdes, at produkterne har forseglings- eller isoleringsegenskaber. Maling- og lakfjerner er undtaget. Grundingsmidler, der er omfattet af biociddirektivet og som hovedsagelig skal sørge for at transportere biocidet ind i træet, omfattes kun såfremt, de er filmdannende. 1.1 Underkategorier Produkttyper (mere udførlig beskrivelse af underkategorier kan ses af bekendtgørelsen) a) Mat væg- og loftsmaling Vægmaling glans < 25 Loftsmaling glans < 25 Væg- og loftsmaling glans < 25 Acrylplastvægmaling Acrylplastloftsmaling Acrylplasttykfilmsmaling Alkydloftsmaling Alkydloftsmaling, vandig, spærrende Plastkridering Plastloftsmaling Plastmaling, armeret Plastvægmaling FDLF januar 2007 8/12

Plastvævfylder Limfarve Silikatmaling Strukturmaling Metallic maling Kridering Hæftegrunder Silikatgrunder Vådrumsgrunder b) Blank væg- og loftsmaling Vægmaling glans > 25 Loftsmaling glans > 25 Væg- og loftsmaling glans > 25 Acrylplastmaling Plastvægmaling Strukturmaling Metallic maling Vådrumsmaling c) Overfladebehandlingsmidler til mineralske flader udendørs (murværk, mursten eller puds) d) Maling til træværk og metalbeklædning indendørs/udendørs e) Lak- og træbeskyttelse til bygningsdele indendørs og udendørs, herunder dækkende træbeskyttelse Facademaling Murmaling Plastfacademaling Acrylplastfacademaling Olieemulisionsmaling Cementpulvermaling Silikatmaling Siliconefacademaling Siliconemaling, vandig Strukturmaling Maling til træ og metal Acrylplastemalje Grund- og mellemmaling Plastmellemmaling Alkydemalje Alkydmaling Alkydmellemmaling Alkydoliemaling Alkydoliemaling, vandig Urethanalkydmaling Linoliemaling Universal grunder Hammerlak Metallic maling Urethanalkydlak Tag- og sokkelmaling Træbeskyttelse Dækkende træbeskyttelse Halvdækkende træbeskyttelse Transparent træbeskyttelse Alkydtræbeskyttelse FDLF januar 2007 9/12

f) Træbeskyttelse med minimal lagtykkelse, indendørs og udendørs Interiørlak Acryllak Alkydlak Bådlak** Alkydgrunder Alkydgrunder, vandig Urethanalkydlak Træolie Træolie, vandig Transparent træbeskyttelse* Grundingsmiddel med råd og svamp, pigmenteret* Grundingsmiddel med råd og svamp, vandig, pigmenteret* Grundingsolie, pigmenteret* Grundingsolie, vandig, pigmenteret* g) Primere Spærregrunder Stopgrunder Knastlak Isoleringsgrunder Shellak*** Acrylplastmellemmaling, spærrende h) Hæftegrundere Dybdegrunder Forankringsgrunder Grundingsmiddel mod råd og svamp, ikkepigmenteret* Grundingsmiddel med råd og svamp, vandig, ikke-pigmenteret* Imprægneringsgrunder Plastalkydgrundmaling Plastgrunder, mikrodispers Silikonegrunder, vandig Silikoneimprægneringsmiddel i) En-komponent specialoverfladebehandlingsmiddel Gulvlak Gulvmaling Parketlak Grundingsolie til trægulve Plastgulvlak Plastgulvmaling Plastgulvlak, selvhærdende Plastlak Trægulvolie Træplejeolie Urethanalkydgulvmaling Rustbeskyttelse Alkydgrundmaling, rusthindrende Plastgrundmaling, rusthindrende Aluminiummaling, vandig FDLF januar 2007 10/12

j) To-komponent specialoverfladebehandlingsmiddel til specifik brug som f.eks. gulve Aluminiummaling, varmebestandig Aluminiummaling, vejrbestandig Brandbeskyttende lak Brandbeskyttende maling To-komponent gulvmaling To-komponent gulvlak To-komponent rustbeskyttelse Epoxygulvlak Epoxygulvlak, vandig Epoxygulvmaling, vandig Epoxymaling Polyurethanlak k) Flerfarvede overfladebehandlingsmidler Flerfarvet maling Flerfarvevægmaling l) Effektmalinger Effektmaling Effektlak Effektlasur * kun omfattet, hvis produktet danner film ** kun omfattet, hvis det hævdes, at produktet også kan anvendes på bygninger/bygningsdele *** kun omfattet, hvis det hævdes, at have forseglings- eller isoleringsegenskaber. PRODUKTER TIL AUTOREPARATIONSLAKERING Vejledende oversigt over produkttyper i hver af underkategorierne autorefinish. Der er generelt ikke tvivl om underkategorierne a - d, mens underkategori e) specialprodukter, har vist sig fortolkningsmæssig mere vanskelig. Mht. til speciallakker er det imidlertid vigtigt at understrege, at det afgørende for om en lak er en speciallak, er, at der faktisk er tale om en speciel lak (jf. bekendtgørelsens bilag 1, afsnit 2.1.e) og at der ikke kan være tale om (almindelig) toplakker, der bare bruges på en speciel måde, som f.eks. til stafferinger. Det skal derfor præciseres, at man ikke generelt kan sige, at lakker til stafferinger på storvogne er speciallakker. Produkttyper Underkategorier a) Produkter til forbehandling og rensning Forbehandlingsprodukter Forrensemidler b) Spartelmasse c) Primere Surfacer/filler og generel metalprimer Washprimer d) Toplak FDLF januar 2007 11/12

e) Specialprodukter overfladebehandlingsmidler formuleret til påføring som toplak med specielle egenskaber, som f.eks. metallic- eller perlemorseffekt i et enkelt lag højtydende dækkende og klare lakker, f.eks. ridsefast og flourholdig klarlak reflekterende dæklakker strukturlakker (f.eks. hammerlak) antiskrid-belægning undervognssealing stenslagsgrunder interørlakker aerosoler ---------------------------------------------------------- andet metallic og perlemorlakker, der ikke kræver overlakering med klarlak elastificerede top- og klarlakker (dvs at de er tilsat et additiv), ridsefaste klarlakker, flourholdige klarlakker reflekslak (dagslyslakker - speciel til udrykningskørertøjer - specielle farver i dagslys), flourescerende farver (overlakeres med flourholdige klarlakker for at beskytte reflekseffekten) strukturlakker, matterede toplakker (tilsat et matteringsmiddel) klarlak "anti chip" coatings, stenslagsbeskyttende lak "leather graining coatings", "soft feel" lak, produkter til brug inde i bilen, baggagerum, men ikke motorrum spraydåser -------------------------------------------------------- dækmaling (til dæk) Antigrafitti fælglak FDLF januar 2007 12/12