Fremtidens sundhed og ældre i en løbsk verden frem mod 2020

Fremtidens sundhed og ældre i en løbsk verden frem mod 2020 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk

Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Sikker vækst på 10 år Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik

Tidsånden og vi mennesker Efter dansen om den gyldne friværdi i perioden 2003-2007/8. Grådighed, praleri og vise sine mange materielle goder frem er YT! Ydmyghed, fornuft, retfærdig og bæredygtigt forbrug, velgørenhed og sundhed og sund adfærder IN! Danskerne reaktion på krisen var og er; Mere tid derhjemme med venner og familie og god mad Mindre forbrug og mere opsparing Flugten fra den kolde tid ferie, oplevelser, teater, og relevant viden/uddannelse

Hvad frygter vi mest som mennesker? Pludselig død blandt de nærmeste Klimaeffekten og vandforurening Kræft og andre dødelige sygdomme Miste livsevner: Hukommelse, kraftig overvægt, stress, overfald, skilsmisse, utroskab! ( denne frygt vokser med alder) Familie og børn rammes Dårlig ryg --Lavest: Kaput maskine, strejke, fyring og utæt tag

Luksus og materiel velstand Levestandarden er fantastisk i forhold til 1846 Vi lever alle både unge og ældre som grever og baroner De rige har problemer hvordan skal man hævde sig i dag? Luksus er blevet en selvfølge næsten for alle Det materielle bekymrer os ikke så meget som for 50 år siden I stedet er vi i stigende grad være interesserede i at sikre vores mulighed for at leve et godt liv Tilbage på sporet frem for erstatning person frem for penge sundhed frem for sygdom

Hvorfor er vi optaget af sundhed? Vi bliver rigere og rigere, men hvad nytter det, hvis vi ikke er forholdsvis raske og sunde? Sundhed får en central placering ; Privat kost - kosttilskud medicin- motion og livsstil i familien optimering af sundhed På arbejdspladsen en del af frynsen, men også fokus på medarbejdernes trivsel I dagsinstitution, skoler og plejecenter Sundhedsapostle pt. Chris Macdonald og flere på vej

Sygdom og frelse Mennesket er på konstant jagt efter evig frelse Kontrol over det vi frygter og ikke kan kontrollere nemlig sygdom og død Stigende fokus og krav til sundhedssystemet om det bedste/optimale behandling og kur mod sygdomme og døden Viden, adgang og tilgængelighed har aldrig været større end i dag.(sundhedsguiden)

Syg og Sund Syg, sygere sund, sundere Medicinerede raske næsten alle i gruppen vil tage medicin eller gå til behandling Men mange føler sig raske Forfaldet sker sent, men hurtigt En sundhedspolitik er nødvendig at holde så mange ældre så friske som muligt Den bliver flere demente, flere med Parkinson og andre sygdomme, der giver dyb afhængighed aflastning af familien!

Ledelsesmæssige udfordringer i sundhedssektor Koordinering mellem og internt blandt sundhedsaktørerne ( sygehus, praktiserende læge og de forskellige kommunale aktører) Overgangsproblematikker behandling, genoptræning og pleje lokalt. Den bedste organisering af overgangene i fysiske og digitale strukturer hos alle sundhedsaktører Udveksling af relevante sundhedsdata mellem forskellige sundhedsaktører???????? ( 1996)

Det barriereløse Sundhedssystemet Fra lægen til sygehus, diagnosticering, behandling og efter behandling hos den praktiserende læge og den kommunale sektor De koordinerende opgaver, opfølgning, og samspil med andre er voksende arbejdsopgaver for alle sundhedsaktører De kommunale sundhedsaktører får flere og mere komplicerede forløb

Myter om skilsmisser, bolig, indkomst mv. i seniorfasen

Og

Hvor mange penge har de ældre til rådighed?

Flyttefrekvens i 2005 Procent der flytter pr. år 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år

Boligforhold for seniorer Bor godt ca. 75 % i ejerbolig i dag Vil også bo godt i alderdommen Drømmen er ca. 120 kvm. ved jorden uden have! Nogle vil gerne skifte bolig, men ikke flytte Ret få vil ind til byen og deltage i kulturliv og byens andre tilbud. Enkelte drømmer om bofællesskab man skal skabe rammen for initiativet Hvor langt rækker friværdien og pensionsopsparingen?

0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 85-89 90-94 95-99 100+ Befolkningsudviklingen Danmark 2011-2021 Den Sølvgrå Tsunami -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistik, 2010

Livsfaser og 2.teenagefase 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80

Den sølvgrå 2. teenagefase Hurra! UHA Mere fri tid Mere tid til hinanden, familien og vennerne Mere til interesserne Og alt det jeg har lyst til at lave?? Taknemmelighed og lykke Kan jeg finde ud af at leve uden mit arbejde! Hvad skal jeg bruge min tid til? Har jeg penge nok? Døden og alderdommen Nærmer sig Invisible Paul Auster

De seks generationer: teknologi og værdier Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen, rejsegrammofon Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1978-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-64 Generation Z Mellemkrigs-generation Stor familieværdier Projekt- og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selv- optagne, udadvendte Videoen Født 1965-77 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -

Fremtidens ældre

Fremtidens seniorer Værdier og samfund Moral og holdning Første generation uden overordnet moralstruktur Vi bestemmer selv Men har dog stadig den holdning, at de har ret Familien, men meget os selv i centrum Vil udnytte systemet mere end tidligere generation Mådehold er fortid hver 10.pensionist snød kommunen i Odense Vil stille krav gør det allerede

Babyboomers født 1940-54 Den store efterkrigsgeneration 68 erne. Født i en periode med mangel og afsavn. Teknologi: p-pillen og TV apparatet som det fælles husalter. Helst et brev, telefonsamtale og et mennesker Værdier: Solidaritet med alle = alle lige rettigheder og pligter, ikke individuelle forskelle Første brug det hele generation - Grasshopper Eat all of it, and leave nothing behind you.

Babyboomers, sundhed og det gode liv Helbred, sundhed og den optimale medicinering er afgørende for et god og langt liv for at nå det hele. Mange følger råd om kost og motion/idræt og vil gerne gøre mere Gerne kombineret med godt samvær og mad= en god fælles oplevelse organiseret for dem Mange mener, at de har fortjent god service, høj komfort og personlig hjælp/betjening

Kommende seniorer ( født 1955-1964) Mere bevidste og kyniske forbrugere Design, etik, idé Vil ikke skilles, familieværdier, samfundet er vigtigt Penge! Interrailgenerationen Status, position Skaber den nye iscenesættelse via familien Succes er familie, karriere og fritid i forening Perfektion som mål En ny start frem for den 3. alder og 160-200 kvm. bolig

Generations Jones som borgere Selvbevidste og kyniske forbrugere og borgere, ikke loyale mod butikker og myndigheder. Servicen skal være lækker og designet uanset om det drejer sig om personlig assistance Det skal signalere status og penge nok. Hvis de ikke kan få god offentlig service, så vil de med penge forsøge at købe sig til den. Raseri og vrede! 2029 levestandarden ca. ½ gange større end i dag Kommunikation nogle digitale og andre som Babyboomers men flere og flere vil forvente og foretrække kontakt pr. e-mail og sms Wellness plejehjemmet og forbrugere ikke beboere.

Det polariserede samfund Globalisterne: Den øverste del af samfundet med de bedste uddannelser, jobs - og levevilkår. Verden som legeplads. Regionalisterne: Middelklassen nyder velstanden og den voksende demokratisering i denne gruppe. Verden, Danmark, og lokalområdet Den nye underklasse de lokale: Uuddannede, østarbejdere, immigranter og flygtninge. Mennesker uden uddannelse- mennesker, som lever på kanten og i bunden af vores samfund.

Fremtidens ældre er ikke en bestemt gruppe Det er mennesker over en vis alder f.eks. 65 år Men de er mere forskellige end de yngre Forskellige i livsvilkår og levestil vil også blive større end hos de yngre Vi begår samme fejl som ved at kalde meget forskellige mennesker indvandrere: DE ÆLDRE FINDES IKKE! Fremtidens ældre er ikke en byrde det er en ressource

Teknologi og ældre Vi har masser af teknologi, som ikke bliver brugt, fordi det ikke passer ind i mennesker arbejds- eller privatliv. Teknologien skal skabes i en tæt samspil med brugere, beboere og personale Den største udfordring at skabe brugervenlig teknologi for de svageste f.eks. Tale/kommandoprogrammer til fjernsyn, telefon og e-mail.

www.fremforsk.dk Marianne Levinsen Kannikegade 18, 1.sal 8000 Århus C E: mlev@fremforsk.dk T: 86 11 47 44 M: 20 67 45 01