Store Kina og Tibet. Med tog til Lhasa og krydstogt på Yangtze. 18 dages eventyrlig rundrejse med dansk rejseleder



Relaterede dokumenter
Store Kina og Tibet. Kina og Tibet. Med tog til Lhasa og krydstogt på Yangtze. e - Sto. Fantastisk rundre

Tibet - på skinner til verdens tag

Det bedste af Kina & Tibet

Tibet og Terracottahæren

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Store Kina og Tibet. Kina og Tibet. Med tog til Lhasa og krydstogt på Yangtze. e - Sto. 18 dages eventyrlig rundrejse med dansk rejseleder.

Island. 9. til 13. september

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Nyd en helt fantastisk rundrejse. Sri Lanks Højdepunkter Det bedste af Vietnam Rundrejse i Thailand

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

17 dages eksklusiv luksusrundrejse i Kina KINA. Beijing Xi an Chongqing Krydstogt på Yangtze Nanjing Suzhou Shanghai

Beijing & Xi an. 10 dage - vi flyver med SAS. Lad os gøre din rundrejse bedre

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Danske Biografer planlægger en 6 dages tur til Dubai, og vi har hermed fornøjelsen at fremsende nærmere information samt tilmeldingsblanket.

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Egypten. - Et uforglemmeligt cruise på Nilen

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Island maj Udrejse fra Billund lufthavn

8 dages cykelferie i Cuba

oplev kina magiske kina Eventyrlig rejse i Nord-, Øst-, Sydkina og Yangtze 17 dages rundrejse med dansk rejseleder

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Island med Folkeskolen juli 2012

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

KOREAREJSER 2015 Foto: Rose

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Vietnams Vidundere. Højdepunkter i Vietnams smukke landskab. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d. 16 dages rundrejse med dansk rejseleder

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Program Rundrejse i Georgien under Kaukasus s høje bjerge august 2016

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Terracottahæren & Den Forbudte By

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Praktiske oplysninger Götakanalen

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Nytårstogt på de hollandske kanaler

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Magiske Kina. Eventyrlige og klassiske oplevelser i Riget i midten. 18 dages rundrejse med dansk rejseleder. Kina

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Rejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014

Pragtfulde Kina. 15 dages komplet rundrejse til Kinas højdepunkter. Kulturel Oplevelsesrejse med

ANTON REJSER BEIJING JANUAR 2010

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Ferietur til Dresden Dag for dag

Alcudia / Playa de Muro

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

Burma - cykelferie i Myanmar

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DEN ULTIMATIVE TIGER-SAFARI

Polens prægtige bjerge

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Ramlerne god golf og sammenhold 2018

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Flodkrydstogt på Rhinen og Mosel

Mallorca -vandring i og omkring Tramuntana bjergene Lørdag 13. oktober lørdag 20. oktober 2018 Dagsprogram - Tur 2.

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

Rhinen - Rüdesheim. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Amsterdam - Nytårskoncert med Andre Rieu

Aktiv i østlige Canada

Eventyr på Færøerne Sommeren 2016

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Polens prægtige bjerge

På denne vidunderlige safari til det klassiske ørkenprægede Namibia vil I opleve, hvorfor landet har ry for at...

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Skræddersyet rejseprogram - Galapagos

Rumænien. Scanbird ApS Donau-deltaet med fugle & natur 25. maj - 1. juni. Politiken Plus rejse. med John Frikke

Mallorca vandring i og omkring Tramuntana bjergene.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

den første kejser rundrejse med dansk rejseleder 9 dages fantastisk rundrejse med dansk rejseleder Terracottasoldater, Kampsport & Livet på landet

Med AlpeGolf & Holstebro RejseCenter til Kina. Rejseplan for golf og kulturrejse til Beijing 7. november november 2006

BADEFERIE På BARRA LODGE ***

Altid fordelagtig. Tag med Klub Tidende til Oslo. Tag med på forårscruise med DFDS og Oslobåden

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

NAIROBI - ABERDARE - SAMBURU - LAKE NAKURU - LAKE NAIVASHA - MASAI MARA. 10 dages privat safari med engelsktalende rejseleder. Afrejse hver dag året

Det bedste af Vietnam

Julemarkedstogt på Rhinen

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

ERHVERVSSTUDIETUR TIL BRATISLAVA 2016

Transkript:

Munk i Lhasa, Tibet Yangtze-floden Store Kina og Tibet Med tog til Lhasa og krydstogt på Yangtze 18 dages eventyrlig rundrejse med dansk rejseleder Yangtze-floden udspringer i det tibetanske højland, og samles i verdens største reservoir i det sydvestlige Kina ved Yangtze-flodens De Tre Kløfter. På denne rejse har vi kombineret nogle af Kinas mest spændende destinationer med besøg på to af de største projekter i Kinas nyere historie; verdens højest beliggende jernbane til Lhasa og verdens største dæmning og vandkraftværk ved Yangtze. En rejse med et variereret komfortniveau og fokus på de store oplevelser - for eventyrere der gerne vil opleve den spændende togrejse mellem Beijing og Lhasa og sætter pris på komforten ved et krydstogt på Yangtze-floden. Dag 1 Udrejse Vi mødes i Kastrup, hvor vores færd begynder. Efter check-in skal vi flyve de godt 9 timer til Kinas hovedstad, Beijing. Vi flyver direkte med SAS. Forplejning på flyet er inkluderet. Dag 2 Beijing Gæstehus ved Den Kinesiske Mur Vi ankommer til Beijings lufthavn og tager med vores bus mod nord til Den Kinesiske Mur ved Simatai, langt fra de gængse turiststeder. Hvad enten Muren kan ses fra månen eller ej, så er den værd at dvæle ved en stund. Derfor indlogerer vi os i traditionel kinesisk gårdhus-stil på et lille, enkelt gæstehhus tæt ved Muren, hvor vi har resten af dagen til afslapning og gåture i området. Forplejning på fly, frokost og aftensmad er inkluderet. Dag 3 Beijing Den Kinesiske Mur og Minggravene Efter morgenmaden skal vi op på selve Muren. Her er afsat god tid til at nyde den gamle Mur i eget tempo. Den Kinesiske Mur, der er bygget og restaureret af kejserlige dynastier igennem flere tusinde år, er i dette område senest restaureret i Ming-dynastiet (1368-1644), hvor de originale jordvolde blev forstærket af brændte sten og natursten. I dag er dele af Muren restaureret, så turister kan færdes på den, men her på Simatai henstår Muren stort set original. Vi skal ikke langt for at opleve, hvordan Muren gennem tiderne er blevet forvitret og bevokset med træer. Omkring middag forlader vi området og kører til Ming-gravene hvor vi skal opleve den største af de 13 grave, Chang-Ling samt den smukke indgangsportal, Åndealléen. Sidst på dagen ankommer vi til vores hotel i Beijing, hvor vi inden aftensmaden måske kan nå en lille gåtur i området. Dag 4 Beijing Det gamle, historiske centrum Her til morgen tager vi på besøg på Beijings flotte byplanlægningsmuseum. Vi går herfra videre til den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By det gamle kejserpalads, der rejser sig med høje, røde Mure som en by i byen. Efter sigende skulle paladset omfatte 9.999 rum med et areal på næsten en kvadratkilometer. Om eftermiddagen skal Store Kina og Tibet 1

Den Kinesiske Mur vi opleve hutongerne, de traditionelle boligområder, der stadig findes i Beijing. Vi kører i rickshaws rundt i området og nyder udsigten og stemningen. Undervejs besøger vi en familie som byder på lokal frokost. Endelig skal vi også se byens klokketårn, Zhonglou. Om eftermiddagen besøger vi en kvalitets-silkebutik, der blandt andet laver de meget specielle silkedyner. Resten af dagen er til fri disposition, og da aftensmaden ikke er inkluderet, kan man selv gå på opdagelse i den kinesiske gastronomi eller tage med rejselederen ud på en lokal restaurant, hvor vi kan arrangere fælles aftensmad. Morgenmad og frokost er inkluderet. Dag 5 Beijing Morgengymnastik, Himlens Tempel togrejsen begynder Vi står tidligt op for at opleve en tur til en af de lokale parker, hvor vi kan se kineserne udøve morgengymnastik; Tai Chi, Qi Gong og alle slags danse og gymnastik. Herefter besøger vi Himlens Tempel, der er en samling af gamle kejserlige altre fra Ming-dynastiet (1368-1644) til tilbedelse af Himlen, kejserens ophav. Eftermiddagsprogrammet står åbent, så man kan slappe af i nærheden af hotellet, eller rejselederen kan tilrettelægge en fælles udflugt alt afhængig af tidsplanen. Hen på aftenen kører vi til Beijings største togstation for at begynde rejsen mod Tibet. Vi skal med det nye tog, der er specialtilpasset således at både passagerer og dieselmotorer kan klare den tynde luft undervejs på ruten. Efter vi er kommet til rette i toget, kan den nyåbnede 4.100 km lange rejse på skinner fra Beijing til Lhasa begynde. Måske kan vi endda nå et spil kort, inden vi går i seng. Morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet. Ruteinformation og højdeforhold 44-817 m o.h. Fra Beijing (44 m o.h.) kører toget sydpå igennem Hebei og Shanxi-provinserne. Største by undervejs på ruten er Taiyuan (817 m o.h.), som passeres om natten. Dag 6 Togrejsen Shaanxi, Gansu og Qinghai-provinserne mod Tibet og Lhasa I dag starter den første dag om bord på toget. Vi kører den spændende strækning igennem Kinas vugge, hvor nogle af Kinas første menneskelige bosætninger opstod. Så videre til de gamle oaser lang Silkevejen. Geografisk kendes dette enorme område som Löss Plateauet - en gul, kompakt, men frugtbar jord, der er skabt igennem titusinder af års støvaflejringer. Midt gennem dette plateau løber Den Gule Flod - Kinas næststørste flod og den vigtigste vandforsyning til det nordlige Kina. Om morgenen passerer vi Kinas gamle hovedstad, Xi an, som vi senere på rejsen skal besøge. Herfra kører toget videre mod Lanzhou. Her følger vi Den Gule Flods leje til Gansu-korridoren, hvoraf den gamle rute på Silkevejen passerede igennem. Hen på aftenen er vi i Qinghai-provinsen i en moderat højde på ca. 2.500 m o.h. - vi passerer enkelte punkter på lidt over 3.000 m o.h. Denne første dag på toget giver mulighed for hygge og afslapning såvel som en gradvis tilpasning til højderne. Måltiderne på toget er ikke inkluderet, men arrangeres gerne med hjælp fra rejselederen. Måltider er ikke inkluderet. Ruteinformation og højdeforhold 396-3.000 m o.h. Dagens rute går igennem Shaanxi, Gansu- og Qinghai-provinserne. Større byer undervejs på ruten er: Xi an (396 m.o.h) som passeres om morgenen, Lanzhou (1.550 m o.h.) der passeres om eftermiddagen, samt Xining (2.500 m o.h.) hen på aftenen. Dag 7 Togrejsen Ankomst til Lhasa om aftenen I dag kører vi igennem et smukt, måneagtigt landskab i fantastiske farver. Der er rig mulighed for at spotte yakokser, tibetanske antiloper og andre dyr. Dagen byder også på den mest dramatiske stigning på ruten mod Tibet, idet vi starter på opstigningen til Qinghai-Tibet-plateauet. Efter Golmud er der endda chance for at vi passerer igennem et par sneklædte pas også om sommeren. På grund af det lave tryk er her i højderne 35-40% mindre ilt end ved havoverfladen og derfor tilføres der ekstra ilt til togvognene på denne strækning. Hen på dagen passerer vi verdens højest beliggende punkt på en jernbane, Tanggula-passet - hele 5.072 m o.h. Efter en dag med en bjergtagende udsigt ankommer vores tog til Lhasa ved 21-tiden. Vi tager direkte til vores hotel og indkvarterer os. Her anbefaler vi, at man tager det ekstra roligt og slapper af for at vænne sig til højden og drikker rigeligt med væske - også selv om man føler sig frisk! Måltider er ikke inkluderet. Ruteinformation og højdeforhold 2.800-5.072 m o.h Dagens rute går fra Qinghai-provinsen til Tibet. Om morgenen passeres Golmud (2.800 m o.h.), Tangula-passet (5.072 m o.h) midt på dagen, og vi når Lhasa (3.650 m o.h.) om aftenen. Dag 8 Lhasa Pilgrimme, buddhisme og den gamle bydel Om morgenen går vi gennem den gamle bydel til Jokhang templet, der som en vigtig pilgrimsdesti- Store Kina og Tibet 2

Nam-tso, en af Tibets hellige søer nation for alle de buddhistiske sekter i Tibet, er et af de mest besøgte templer, især om morgenen. Templet er grundlagt af Songtsen Gampo i det 7. århundrede, hvorefter Lhasa blev bygget op omkring templet. De første skriftlige kilder om Tibets historie (som på tibetansk hedder religionernes opståen ) stammer ligeledes fra Songtsen Gampos tid. Udenfor templet kan man se folk, der har båret deres forældre på ryggen eller gjort knæfald hele vejen tværs over Tibet på deres pilgrimsrejse. Til gengæld skal man ikke regne med at kunne komme til i alle templets haller for pilgrimme. Inden frokost bliver der tid til at gå rundt på egen hånd i basaren, der ligger uden om templet. Her kan købes alt fra smykker (i Tibet defineres en rigtig mand på baggrund af grundige sammenligninger af, hvem der har det bedste halssmykke ), over yakoksesmør i komaver og religiøse effekter til strikhuer. Eftermiddagen er til fri disposition og kan evt bruges til at udforske den gamle bydel yderligere eller besøge nonneklostret og/eller moskeen bag hotellet. Dag 9 Lhasa Potala-paladset og debatterende munke Om formiddagen besøger vi Potala-paladset, der har fungeret som bolig, administration og gravstupaer for de skiftende Dalai Lama er. På grund af nedslidning og pres fra det voksende antal turister, har vi en time til besøget regnet fra det øjeblik, hvor vi puster ud efter at have besteget de 180 m trapper op til indgangen. Vi ser bl.a. hovedhallen, udstillinger af buddha statuer og andre religiøse objekter fra forskellige tibetanske geografiske områder og historiske perioder, gravstupaerne fra den 5.-12. Dalai Lama samt nogle af de administrative lokaler (bemærk besøget i Potala-paladset er underlagt den lokale administration, og der er risiko for ændringer eller aflysning på grund af det stigende antal turister). Efter frokost tager vi ud til Sera-klostret, hvor hovedattraktionen er munkenes debattimer. Klostrene er egentlig universiteter, hvor man bl.a. kan studere medicin og astrologi. Selve lama-studiet er meget omfattende med 15 klasser, hvor en del af uddannelsen altså består i at diskutere med ældre erfarne lamaer det rene sofisteri, siger de, der kan forstå, hvad der bliver sagt. Når ordet gives videre til en studerende under en debat, klasker man sig i hånden og løfter knæet højt i vejret - et fantastisk syn. Dag 10 Lhasa Fridag - mulighed for udflugt på landet Dagen er til fri disposition og der er ikke inkluderet udflugter i dag. Alt efter stemningen og de lokale forhold arrangerer rejselederen lokalt fx en udflugt ud på landet, hvor vi kører ud i det smukke landskab. Først kører vi i lavlandet (3.600 m o.h.) igennem marker, hvor der dyrkes højlandsbyg, drivhuse med vandmeloner og de grøntsager, der konsumeres i Lhasa, og igennem Bhamaputra og Lhasa flodernes smukke delta. Derefter begiver vi os op i bjergene, hvor vi bl.a. kan se bønderne pløje med yakokser, der ellers ikke bruges til arbejdsdyr i resten af Tibet. Vores destination er en af Tibets smukke og hellige søer i over 4500 m o.h. og kun ca. 200 km fra grænsen til Bhutan, hvor vi nyder vores picnic. Efter frokost kører vi tilbage til Lhasa. (Dette er blot en mulighed for dagens udflugt, og den er ikke inkluderet i rejsen) Morgenmad og aftensmad er inkluderet. Dag 11 Lhasa Chongqing Fra verdens tag til Kinas længste flod Vi forlader vores hotel og kører en sidste tur igennem Lhasa, inden vi tager til lufthavnen. Herfra flyver vi til Chongqing i det sydvestlige Kina, der er Store Kina og Tibet 3

Verdens største vandkraftværk og dæmning på Yangtze-floden, Three Gorges Project udgangspunktet for vores 500 km lange Yangtzekrydstogt. Vi skal i de kommende tre dage opleve Yangtze-flodens højdepunkter, mens vi sejler ned ad floden igennem de mest dramatiske og smukke omgivelser. Det giver en helt speciel mening for os, der har rejst i Tibet, at Yangtze-floden udspringer som smeltevand i Tibet-Qinghai plateauet inden det løber frem til Chongqing. Vi indkvarterer os på vores krydstogtskib, og går en runde for at blive fortrolige med skibet inden selve sejladsen begynder. I de næste par dage skal vi bla. opleve Yangtze-flodens smukke natur, De Tre Kløfter, og den meget omtalte dæmning, Three Gorges Dam Project. Dag 12 Krydstogt på Yangtze Yangtzeflodens genhusede befolkning På denne første strækning af vores Yangzte-togt er vi i grænselandet til Sichuan-provinsen, der er blandt de folkerigeste provinser i Kina. Sichuan er afsondret fra resten af Kina med store bjergmassiver, så den oprindelige naturlige rute til Sichuan fra resten af Kina gik via Yangzte-floden, hvor man i årtusinder har trukket de fladbundede pramme op ad den farlige, strømmende flod. Vi lægger i dag til i en af de lokale byer langs Yangtze, der nu er flyttet længere op ad skråningerne p.g.a. vandspejlsstigningen i reservoiret mellem 2003-2009. Afhængig af forholdene på floden afgør kaptajnen, om vi besøger Wanzhou, Shibaozhai eller Fengdu, der på hver deres måde byder på et indblik i livet, arkitekturen og traditionerne langs Yangtze. Dag 13 Krydstogt på Yangtze Store naturoplevelser i De Tre Kløfter I dag passerer vi to af de de tre kløfter. Qutang og Wu kløfterne anses for at være henholdsvis den smalleste og den mest dramatiske kløft. I løbet af dagen ankrer vi op i Badong eller Wushan og tager i mindre både på udflugt op ad en mindre, snoet biflod, også kaldet De Tre Små Kløfter, der anses for at være endnu smukkere end De Tre Kløfter. Her i området har de lokale flodfolk levet i generationer som fiskere, landbrugere og arbejdere der har staget, roet og trukket Yangtze-prammene igennem de stærke strømme. Vi er vidne til de dramatiske klippeformationer og imponerende flodscenerier. Hen på aftenen nærmer vi os den store dæmning, Three Gorges Dam Project samt den sidste af de tre kløfter, Xiling-kløften. Dag 14 Krydstogt på Yangtze Three Gorges Project, Yichang-Xi an I dag skal vi med egne øjne opleve en af de mest omtalte projekter i det moderne Kinas historie. Vi går i land for at tage på udflugt til verdens største dæmning og vandkraftværk Three Gorges Dam De Tre Kløfters Dæming dette enorme projekt der på en gang skal tæmme Yangtze-floden og ved hjælp af vandkraften danne elektricitet med en kapacitet som 20-30 gange hele Danmarks energibehov, til Kinas hungrende, energikrævende forbrugere og industri. I Kinas historie har man igennem flere tusinde år haft en unik tradition og viden om at tæmme vandet i floderne og omdirigere til kanaler og vandingsprojekter. Faktisk blev selve projektet ved Yangtze-floden formuleret allerede i starten af 1900-tallet og er blevet taget op til overvejelse igen og igen af landets ledere. Endelig gav Kinas regering i 90 erne grønt lys til projektet, der omfatter enorme investeringer til byggeri og genhusning af millioner af mennesker, der lever langs flodens bredder. Efter vores besøg slutter krydstogtet, og vi tager med bus og fly videre til Xi an. Dag 15 Xi an Terracottasoldaternes historie Igennem historien har Xi an været hovedstad for Kina i mere end 1.000 år under mange forskellige dynastier. Den mest kulturelle og indflydelsesrige periode anses af de fleste Kina-forskere som Tangdynastiet (618 907), der havde stor kulturel udveksling med resten af verden via Silkevejen. Men allerede i år 220 f.kr. blev flere tusinde lersoldater opført i underjordiske gange for at stå vagt ved Qin-kejserens grav, i dag bedre kendt som Terracottakrigerene. Efter morgenmaden tager vi direkte på udflugt for at opleve disse enestående lersoldater, der med sine krigere, bueskytter, generaler og heste i årtusinder har været gemt og glemt under den gule jord i området. Vi tilbringer god tid i de mange udstillingshaller, hvor vi kun kan forsøge at begribe den storhed og tekniske kunnen, som samfundet besad på den tid. Muligheden for at købe reproduktioner af soldaterne er også til stede, idet vi også besøger et terracottaværksted, der laver og sælger dem. Aftensmaden er i dag for egen regning og Xi an har masser af spændende mad Store Kina og Tibet 4

Terracottasoldaterne i Xi an Med toget fra Beijing til Lhasa at byde på. Xi ans dumpling er små pastapakker med forskelligt fyld er kendt i Kina som landets fineste og bedste inden for sin genre. Hvis der er stemning for det, arrangeres om aftenen middag med dumpling-banquet og efterfølgende flot danse-forestilling fra Tang-dynastiet (ikke inkluderet). Morgenmad og frokost er inkluderet. Dag 16 Xi an Beijing Arkitektur fra Ming-dynastiet Xi ans storhedstid var Tang-dynastiet, men byen er også et glimrende eksempel på Kinas kultur og arkitektur under andre perioder. Vi skal her til mor- gen se den gamle bymur i Xi an, som er en af de få tilbageværende i Kina. Oppe fra toppen kan vi se den gamle såvel som den moderne by, der strækker sig så langt øjet rækker ud over den gamle bymurs grænser. Om eftermiddagen flyver vi til Beijing, hvor vi indkvarterer os i vores vante omgivelser. Dag 17 Beijing Fridag Vi kan tage det stille og roligt, eller kaste os ud byens mange muligheder for shopping og kulturelle tilbud. En dag i Beijing kan bruges til rigtig meget, og vores rejseleder har forslag til fælles eller individuelle udflugter. Morgenmad er inkluderet. Dag 18 Beijing-København Hjemrejse Efter morgenmaden checker vi ud fra vores hotel. Vi kører til lufthavnen hvorfra vi skal flyve med SAS. Hjemrejsen varer ca. 9½ time. Efter en oplevelsesrig odyssé over bjerge og floder i Kina og Tibet, ankommer vi tidligt på aftenen til København. Morgenmad og forplejning på fly er inkluderet. Beijing Xi an Lhasa Chongqing Yichang Store Kina og Tibet 5

Vigtige informationer om rejsen Qinghai-Tibet jernbanen Den nye jernbane til Lhasa blev indviet den 1. juli 2006, og selve den nye del af ruten består af den 1.142 km lange strækning mellem Golmud og Lhasa igennem det meget højtliggende Qinghai-Tibet plateau heraf navnet Qinghai-Tibet jernbanen. Med denne nye jernbane er Tibets hovedstad for første gang blevet forbundet med Kina og omverdenen ad andre ruter end luftvejen og de ellers svært tilgængelige og meget farlige jordveje. På over 80% af den nye strækning er banen højere end 4 km over havets overflade, hvilket gør den til verdens højest beliggende jernbane. Undervejs passeres også andre rekorder: Fx passeres verdens højeste punkt på skinner, Tanggula-passet, og verdens højest beliggende tunnel. De nye tog, der kører på ruten mellem Beijing og Lhasa, er specialudviklede med henblik på de store højder undervejs. Derfor bliver der tilført ekstra ilt til kupeerne, så iltkoncentrationen er tilpasset højden. Dertil er der små personlige ilt-udtag til hver passager, hvis man føler behov for ekstra ilt. Sovevognene På toget er der såvel sidde- som sovevogne, hvor vi naturligvis skal benytte sovevogne. Kupeerne vi benytter på turen til Tibet er åbne kupeer med seks køjer i hver tre i hver side. Klassen kaldes hard-sleeper, hvilket er den eneste klasse som grupper pt. har adgang til. Trods navnet er der ikke tale om hårde, men ganske behagelige senge. Imellem sengene er der et fælles bord, og der er stuveplads til bagage både under de nederste køjer og i et rum øverst oppe. Der er sengetøj (dyner og puder) til hver seng. Togvognene har en gang i den ene side med nedklappelige stole, hvor der i hver ende af vognene er henholdsvis vaskerum og toilet. Toiletforhold Der er såvel siddetoiletter som det klassiske kinesiske hul i gulvet -toilet. Man medbringer selv toiletpapir. Mad på toget Vi har inkluderet måltider ombord på toget, men især morgenmaden, er langt fra hvad danskere typisk forstår ved morgenmad. Kinesisk morgenmad består fx af pickles, risvandgrød og dampede boller. Dertil er frokost og aftensmad også ret simpel. Til gengæld er der altid kogende vand tilgængeligt, så man selv kan lave kaffe, te eller nudler. Der kommer jævnligt en salgsvogn med frugt, vand, øl, nudler etc., men det er naturligvis lidt dyrere end det generelle prisniveau i Kina. Det kan være en god ide at medbringe Nescafé, te og lidt snacks såsom kiks, frugt, slik etc til at forsøde togturen med. Vi anbefaler derfor, at man fra Danmark eller Beijing medbringer lidt hyggeproviant. Information om højder og højdesyge Mennesket reagerer på mængden af indholdet af ilt i atmosfæren. Jo højere op i højderne man bevæger sig, jo lavere bliver trykket, og dermed falder den tilgængelige mængde ilt man kan optage. Højdesyge forekommer hos nogle personer ved ca. 2.000 m o.h., men forskellige personer reagerer meget forskelligt på højder, og man kan ikke sige, at en speciel aldersgruppe eller folk i god form nødvendigvis klarer sig bedre i højderne end andre. En og samme person kan også reagere forskelligt på højder på forskellige tidspunkter. Højdesyge optræder typisk først et halvt døgn efter, man er ankommet til en given højde. Normale symptomer på højdesyge er træthed, svimmelhed, hovedpine, ondt i maven og søvnbesvær. For at forebygge højdesyge bør man kun bevæge sig gradvist opad, og hver nat overnatte lidt højere end de foregående nætter. På den måde kan kroppen langsomt indstille sig på de nye forhold. Desuden er det meget vigtigt, at man, når man er ankommet til en ny højde, slapper af og drikker rigeligt med væske (vand, te, cola etc.). Når vi rejser med tog hele vejen til Tibet, bliver tilpasningen mere gradvis og dermed bedre end, hvis vi fx havde fløjet. Alligevel kan højdesyge ikke udelukkes, og man bør måske ligefrem forvente og indstille sig på nogle af symptomerne. Det er meget vigtigt, at man kan og vil erkende symptomerne, hvis de opstår, så man kan sige til i god tid, og give besked til rejselederen som kan hjælpe med det fornødne. Højdesyge kan være ubehageligt men ufarligt, men kan også udvikle sig meget alvorligt, hvis man ikke tager det alvorligt. Der findes medicin der kan hjælpe med forebyggelsen af højdesyge. Det anbefales derfor at du konsulterer en læge inden rejsen. Yangtze krydstogtet Vi bor i udvendige kahytter med bad og toilet, og kan følge med i sejladsen enten fra vores værelser, et af de mange fællesarealer eller fra observationsdækket. Under krydstogtet er der hver dag fællesspisning og typisk om formiddagen er der udflugter i land som vores gruppe og rejseleder deltager i. Ombord på skibet er der dertil forskellige aktiviteter, som man kan deltage i efter eget valg såsom kinesisk akupunktur, silkebroderi, tai-chi, aftenshow og andet. Rejselederen informerer om det aktuelle dag-til-dag program undervejs se også nedenfor Udflugterne under krydstogtet. Skibets faciliteter omfatter: aircondition, tv på værelserne, videobiograf, valutaveksling, vaskeri, spisesale, bar, cafe, souvenirbutikker m.m. Standarden på skibet Kategorien på krydstogtskibene på Yangtze kan ikke umiddelbart sammenlignes med en tilsvarende stjernekategori på hoteller, ligesom de heller ikke kan sammenlignes med de mere luksuriøse europæiske og amerikanske krydstogtskibe. Vi benytter skibe med en meget høj standard efter de lokale forhold, men vi anbefaler, at man nedtoner sine forventninger til decideret luksus. Selvom komforten ombord er rimelig, bør et Yangtzekrydstogt vælges alene for eventyret og oplevelsens skyld. Uflugterne under krydstogtet På grund af vandstand, trafik på floden og andre lokale forhold kan udflugtsprogrammet undervejs på krydstogtet risikere at blive ændret. Det er alene krydstogtselskabet og kaptajnen på skibet, der tager den endelige beslutning om udflugter undervejs og dermed over det endelige udflugtsprogram. Rejselederen vil naturligvis informere undervejs. Ikke-inkluderede udflugter og måltider For at give den enkelte rejsende, rejselederen, og den samlede gruppe mulighed for at forme rejsen efterhånden, som den udvikler sig, er der enkelte udflugter og måltider der ikke er inkluderet. Rejselederen arrangerer gerne fælles arrangementer for gruppen, ligesom det står den enkelte deltager frit for arrangere noget selv. Generelt om rundrejser En rundrejse i Kina er en enestående mulighed for at opleve landet vidt og bredt her oplever du i særlig høj grad kinesernes mangeartede folkeslag, levevis, kultur, arkitektur, natur, klima og stemninger hverdag og fest. Kina er så stort et land, at man næppe kan opleve alt, hvad det kan byde på. Alligevel får man på en rundrejse et mere helstøbt billede af områderne man besøger end ved fx en storbyferie. Samtidig er en rundrejse også en mere krævende rejseform, der stiller ekstra krav til den rejsendes helbred, påklædning, fy- Store Kina og Tibet 6

siske form, tålmodighed og gode humør. Hyppige skift mellem hoteller og transporter, aircondition og ikke-aircondition, forskellige klimazoner, uregelmæssig søvn og så videre betyder, at man skal passe ekstra godt på sig selv og være påpasselig med praktisk beklædning, drikkevarer, måltider og søvn. Aflysninger, ændringer og forholdsregler Rejsen er underlagt Almindelige betingelser for pakkerejser udarbejdet af Danmarks Rejsebureau Forening, som rejsende forudsættes at være bekendt med. Endelig er det væsentligt at påpege, at selv om Kina er et moderne asiatisk land i rivende økonomisk udvikling, er vi langt væk fra vores vante breddegrader, og der kan opstå uforudsigelige situationer med forsinkelser eller ændringer af programmet til følge. FDM travel holder sig konstant opdateret omkring de lokale forhold i Kina, men da der er mange lokale forhold, vi ikke er herrer over, kan seværdigheder være lukket eller delvist afspærret på grund af ombygning eller andet. Der kan også være aflyste tog eller flyafgange og andre situationer, hvor ændring af programmet bliver nødvendig og vi forventer forståelse fra vores kunder. Tålmodighed og godt humør er gode egenskaber i sådanne situationer. Særligt om restaurering af seværdigheder Der bliver bygget og restaureret rundt omkring i Kina i en svimlende hast. Særligt i Beijing er der i disse år i forbindelse med forberedelserne til de Olympiske Lege i 2008 et større restaurationsarbejde af mange seværdigheder, men restaureringer og nybyggeri forekommer i øvrigt overalt i Kina. Der vil derfor ofte være stilladser og risiko for lukning af enkelte bygninger eller områder på nogle seværdigheder. FDM travel står ikke til ansvar for enkelte aflukkede bygninger eller områder ved en seværdighed. Vi vil naturligvis finde et passende alternativ, hvis hele seværdigheden bliver aflyst. Fleksibelt program Som udgangspunkt følger udflugterne programmet, men vi forbeholder os ret til at ændre i de enkelte programpunkter, sådan at rejsen forløber praktisk bedst muligt. Vi ved af erfaring, at hver eneste rejse er unik på grund af de forskellige rejsedeltagere, vejr og andre lokale forhold. Derfor vil vores meget kompetente rejseledere og lokale repræsentanter hele tiden arbejde på det bedst mulige forløb af rejsen til alles bedste. God rejse! 30/10-07 jza Inkluderet i rejsens pris Flyrejse København Beijing t/r Lufthavnsskatter og afgifter Udv. ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden Ekspeditions- og reservationsgebyr Turistklassehoteller og gæstehuse i delt dbl.vær. Togrejse Beijing-Lhasa i hardsleeper Måltider som nævnt i program inkl. 1 glas øl/vand Alle nævnte udflugter i programmet inkl. entreer Dansk rejseleder Ikke inkluderet i rejsens pris Gruppevisum, kr. 350 Evt. individuelt visum, kr. 450 Afbestillingsforsikring Europæiske rejseforsikring fra kr. 633 Udgifter af personlig art, ekstra drikkevarer etc. Drikkepenge til guider, chauffører og krydstogtspersonale Alt ikke nævnt i inkluderet i rejsens pris Tilmelding Depositum 25% af rejsens pris betales ved bestilling af rejsen. Restbeløbet skal være indbetalt senest 45 dage før afrejse. Rejsedokumenterne modtages 7 14 dage inden afrejse. Rejsen gennemføres ved min. 15 personer. Regler for annullering Frem til 91 dage inden afrejse Fra 90 45 dage inden afrejse Fra 44 15 dage inden afrejse Fra 14 dage indtil afrejse Der opkræves kr. 1.000 pr. person. Der opkræves det indbetalte depositum Der opkræves 80% af rejsens pris Der opkræves 100% af rejsens pris I tilfælde af utilstrækkelig tilslutning kan en rejse annulleres indtil 30 dage før afrejse. Såfremt FDM travel aflyser en rejse tilbagebetales hele rejsens pris. For øvrige bestemmelser henvises til Danmarks Rejsebureau Forenings Almindelige betingelser for pakkerejser. Bestilling og yderligere information: tlf. 70 21 03 90 skive@fdm.dk - www.fdm-travel.dk/kina Version 3 Store Kina og Tibet 7