Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Transkript

1 Pas cu pas,- et skridt ad gangen. Udlandspraktik er en fantastisk måde at opleve et andet land. Man møder landets kultur, normer og historie på en helt anden måde, og man oplever det hele på tæt hold Derudover får man også et nært indblik i deres pædagogikker, hvordan de arbejder og ser tingene. Man kommer tæt på virkeligheden og ser ikke det overfladiske hvis man var turist. Dette er bare nogle a grundene til jeg valgte udlands praktik. Efter en del overvejelser om hvor jeg skulle hen i praktik, endte det med Bukarest. Jeg tænkte det kunne være spændende og relevant, da jeg har været der før med universitet. Så jeg vidste allerede en smule om Bukarest. Bukarest er Rumæniens hovedstad, og er fyldt med kunst og kultur, og når man går rundt i Bukarest og kigger op finder man mange smukke bygninger med smukt gammel arkitektur Selvom mange bygninger blev skadet af anden verdenskrig, jordskælv m.v., er der stadig masser af smukke og fantastiske oplevelser. Bukarest er en spændende og livlig storby. Men der er desværre mange som lever på gaden, og derfor er der mange organisationer som arbejder og hjælper gadebørn. Jeg arbejder på en organisation kaldt Concordia, som er et projekt fra Østrig, hvor formålet er at hjælpe fattige, hjemløse, mennesker med forskellige sociale problemer i Østeuropa. De har huse/hjem flere steder i Rumænien, Moldova og Bulgarien. Nogle af hjemmene er steder for børn, unge og voksne. Derudover er der også et projekt hvor frivillige bringer mad ud til ældre som ikke kan komme 1

2 til hjemmene, på grund af sygdom eller alderdom. Det lød så spændende så hvorfor ikke springe ud i det!:) De har en del unge frivillige fra Østrig, som ønsker at gøre en forskel og hjælpe til. Så derfor møder man mange nye mennesker på sin egen alder. Det første skridt var at få vaccinerne, forsikringerne og sende ansøgninger til forskellige legater, og så skulle flybilletten også lige i hus og så var jeg ellers klar til at begive mig ud i den store verden.. Min første tid Lørdag morgen, meget tidlig var jeg i lufthavnen med min mor og lillebror som sendte mig sikkert af sted. Men på vej væk fra dem kunne jeg mærke en klump i halsen da jeg begav mig op ad trappen og hen til mit fly, tænkt nu skal jeg være væk fra dem i 6 måneder!" Det var lidt skræmmende, men ellers var jeg klar til mit nye og anderledes eventyr. Farvel Danmark vi ses om 6 måneder. Flyturen gik nemt og hurtigt efter nogle få timer var jeg i Bukarest lufthavn, en anden dansk studerende tog imod mig, hvilket jeg var dybt taknemlig for vidste hverken hoved eller hale. Vi tog hen til Casa Iuda som er et af bostederne, for unge voksne som enten kommer fra gaden eller socialt belastet hjem og her skulle jeg bo. Her blev jeg taget imod 2

3 med åbne arme, og nysgerrige øjne. Her er jeg sammen med en anden frivillig med 3 af brugerne Den anden studerende og jeg blev enige om at spise med til frokost, og allerede der fik jeg lidt af et kulturchok, vi sad en i lille fin spiserum, med 5 borde, med fine duge, og så fik vi endelig serveret mad, to af brugerne gik rundt som tjener og gav os vand, og der var både forret og hovedret. Men ellers gik de to bruger rundt og sørgede for at vi ikke manglede noget. Det var en smule overvældende det hele og jeg var træt af rejsen og det hele var nyt og anderledes. Efter vi spiste med brugerne, tog vi ind til centrum, hvor vi hyggede lidt, inden vi skulle mødes med de andre frivillige, som arbejder forskellige steder, nogle var i Bukarest i et af husene, nogle udenfor Bukarest, nogle i Moldova. Det var en hyggelig men kort aften for mit vedkommende, da jeg tog tidligt hjem :) Ugerne efter gik hurtigt, og vi skulle have 5 ugers intens sprog sprogkursus, med en underviser som var meget præget af russisk undervisning miljø, det var 5 3

4 hårde men meget lærerige uger, hvor vi havde 3 timer hver dag mandag-tirsdag. Vi var kun to en pige fra Østrig, som også var min rumbo i den periode. Sproget her er ret svært, men jeg finder meget smukt og specielt. I løbet af de to uger var vi lidt ude og udforske Bukarest, og både dag og nat. Vi tilbragte mest af tiden i "den gamle by" hvor der er fyldt med indbydende og forskellige restauranter, bar, diskoteker, cafeer og små unikke butikker. Det summer af liv i de små gader, og man kan bruge flere timer der. I det gamle centrum. Vores vejleder/koordinator, tog os med ud til at se farmen, som ligger lidt væk fra Bukarest, en organisation, hvor der er små huse, og de har deres egen lille kirke, børnene hjælper med det huslige, og udendørs ting. Det var en interessant og lærerigt oplevelse. Det er ret spændende at se de andre huse/institutioner, 4

5 og se hvordan de arbejder sammen og se deres forskellige pædagogikker og se pædagogernes/educatorenes arbejde med brugerne. Efter de 5 uger bliver der bestemt hvor man skal arbejde henne. Det kunne godt havet været jeg skule til Moldova, men jeg skulle blive på Casa Iuda, hvilket passede mig helt fint. Her arbejder jeg så, og har mange forskellige opgaver og her sker så meget, og dagene er aldrig ens. Her arbejder jeg med bruger e som bor her inden de kommer ud på egne ben, vi arbejder på at "gøre" dem klar til at stå på egne ben. Nogle går i skole, på universitetet eller arbejder. Det er fantastisk at se den ændring/udvikling fra de kommer direkte fra gaden og til nu. Se ar arbejdet her gør en stor forskel. Som frivillig/studerende på Casa Iuda bliver man en del af et team, man deltager i de arrangementer, religiøse dage, og meget andet. Det er en super oplevelse, man oplever hurtigt at de har en kæmpe gæstfrihed. Her har vi malet æg, til påske. Påsken her er senere end vores i Danmark. 5

6 Det er tydeligt at se at Rumænien, eller Bukarest er et fattigt land, men her er så smuk om sommeren, og her er masser af parker hvor man kan slentre sig i solen. Bukarest er en by hvor man kan gå på opdagelse og opleve noget unikt og nyt hver minut. Og man skal ikke langt væk fra Bukarest før man møder en smuk natur. Og vejlederne hernede arrangerer små ture for de frivillige: Her er jeg på tur med de andre frivillige fra Concordia i Sambata de sus, hvor naturen er så smuk og luften så frisk. 6

7 Indtil videre har det været en super oplevelse og jeg er glad for at have valgt at tage i udlandspraktik, man får bare så meget med hjem i den korte tid. Selvom det kan være ret hårdt engang imellem både med hjemve, sproget, nogle af oplevelserne er det hele værd! Kan klart anbefale at tag i udlands praktik-og man skal bare tage det hele pas cu pas, et skridt ad gangen!:) Hilsen Trine M. Jensen. 7