UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Juni 2012

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I DANMARK Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red.: Henning Gade Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: Juni 2012

Indhold 1. Ind- og udvandring til Danmark 7 2. Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked 11 3. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft 21 4. Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande 25 5. Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft 31 6. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 37 Litteraturliste 47 Bilag 1 Bilag 2

Ind- og udvandring til Danmark

Side 7 1. Ind- og udvandring til Danmark Siden midten af 1980 erne er både indvandringen til og udvandringen fra Danmark vokset betydeligt. Indvandringen blandt 16-66-årige toppede i 2008 med godt 60.000 personer, mens udvandringen var størst i 2011. I de seneste godt 23 år har der alle år været en positiv nettoindvandring til Danmark, jf. figur 1. Figur 1 Indvandring og udvandring 70 1.000 personer, 16-66-årige 70 60 50 40 30 20 10 Indvandrede Udvandrede Netto 60 50 40 30 20 10 0 0 1980 19811983 19841986 19871989 19901992 19931995 19961998 19992001 20022004 20052007 20082010 2011-10 -10 KILDE: Danmarks Statistik, Statistikbanken. Nettoindvandringen til Danmark lå op igennem 1990 erne til midten af 2000 erne på omkring 7.000 personer om året. Siden 2007 er nettoindvandringen steget til i gennemsnit ca. 20.000 personer om året. Den stigende nettoindvandring dækker over en kraftig stigende indvandring fra 2004, hvor de nye medlemslande i EU fik adgang til det danske arbejdsmarked, og samtidig en udfladning i antallet af udvandrede.

Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked

Side 11 2. Beskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark i 2011 var godt 105.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf havde godt 83.000 bopæl i Danmark, mens knap 22.000 var pendlere, jf. figur 2. Figur 2 Udenlandske beskæftigede i Danmark 120 100 80 60 40 20 Fuldtidsbeskæftigede i 1.000 Bopæl i Danmark Pendlere 120 100 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 2011 0 ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk. Antallet af udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark har været nogenlunde konstant siden 2008, som er det første år for opgørelsen. Mens antallet af personer med bopæl i Danmark er vokset, er antallet af pendlere faldet. Af de fuldtidsbeskæftigede udlændinge i 2011 kom de fleste fra EU/EØS-lande, dernæst fra tredjelande og færrest kom fra de nordiske lande, jf. figur 3.

Side 12 Figur 3 Udenlandske beskæftigede i Danmark Fuldtidsbeskæftigede opdelt på nationalitet, 2011 Nordiske lande: 18.022 3. lande: 36.509 Øvrige EU: 50.952 ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. Øvrige EU indeholder personer fra EU/EØS/EFTA uden for Norden. KILDE: Jobindsats.dk. Fordelt på opholdsgrundlag har ca. 1/3 ophold til erhverv via en af ordningerne rettet mod personer fra tredjelande. Godt 3 pct. har opholdsgrundlag i Danmark for at studere og arbejder ved siden af studiet, mens den resterende del er i Danmark via de gældende regler for EU-/EØS-borgere, som kan opholde sig i landet uden opholdstilladelse i tre måneder og op til seks måneder, hvis personen søger arbejde, jf. tabel 1.

Side 13 Tabel 1 Udlændinge med lønindkomst i Danmark Opholdsgrundlag, bestand, 2011 Fuldtidsbeskæ ftigede Opholdsgrundlag til erhverv i alt, heraf: 35.324 - Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) 21.007 - Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) 3.108 - Positivlisten og jobkortordningen 814 - Specialister 130 - Trainee 19 - Greencard 1.137 - Beløbsordningen 2.346 - Koncernopholdstilladelse 47 - Øvrige 6.715 Opholdgrundlag til studie 3.514 Øvrige med lønindkomst 66.645 Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt 105.484 ANM.: Jobindsats offentliggør p.t. ikke tal for antallet af udstationerede (RUT) på grund af igangværende revision af data som følge af ændret registreringspraksis. KILDE: Jobindsats.dk De beskæftigede udlændinges opholdsgrundlag afspejler sig naturligt i deres nationalitet. Siden 2008 er der blevet færre fuldtidsbeskæftigede fra de gamle EU-lande samt tredjelande, mens antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge fra de nye EU-lande er vokset, jf. tabel 2. Tabel 2 Flest beskæftigede fra EU-lande Fuldtidsbeskæftigedes nationalitet 2008 2009 2010 2011 Gamle EU-lande, ekskl. norden 28.115 25.346 24.279 25.086 Norden 19.426 18.984 18.561 18.022 Nye EU-lande 21.146 20.864 22.397 25.866 tredjelande 38.506 36.305 35.544 36.509 Fuldtidsbeskæftigede udlændinge i alt 107.193 101.500 100.780 105.484 ANM.: Nye EU-lande er: Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. KILDE: Jobindsats.dk.

Side 14 Mere end 7 ud af 10 af de fuldtidsbeskæftigede personer fra de nye EUlande har fået deres danske cpr. nr. i 2007 eller senere, mens det er ca. 4 ud af 10 af de resterende fuldtidsbeskæftigede udlændinge. For personer fra tredjelande har ca. halvdelen fået deres danske cpr.nr. før 2004, jf. figur 4. Figur 4 Udenlandske beskæftigedes år for cpr.nr. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Fuldtidsbeskæftigede opdelt på år for cpr. nr.-registrering, pct., 2011 Gamle EU-lande Nye EU-lande 3. lande Før 2004 2004-2006 2007 og senere 80 70 60 50 40 30 20 10 0 KILDE: Jobindsats.dk. Af de godt 105.000 fuldtidsbeskæftigede udlændinge, der har lønindkomst i Danmark, arbejder ca. ¼ inden for handel & transport m.v. (inkl. hoteller og restauration). Også inden for brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed, erhvervsservice (herunder rengøring) og i industrien har mange udlændinge fundet job. Set i forhold til branchens samlede beskæftigelse er der forholdsvis flest udenlandske medarbejdere inden for landbruget. Her fylder udenlandske medarbejdere næsten ¼ af den samlede beskæftigelse, jf. figur 5.

Side 15 Figur 5 Flest udlændinge inden for handel 30 25 20 15 10 5 0 Andel af udenlandske medarbejdere (fuldtid), pct., 2011 Af beskæftigede udlændinge i alt Af alle beskæftigede i branchen Handel & transport mv. Offentlig adm., undervisn. & sundhed Erhvervsservice Industri, råstof og forsyning Landbrug, skovbrug & fiskeri Information & kommunikation Bygge & anlæg Kultur, fritid & anden service Finansiering & forsikring Ejendomshandel & udlejning 30 25 20 15 10 5 0 ANM.: Figuren indeholder personer, der har lønindkomst i Danmark og opholdsgrundlag enten pga. erhverv, studie eller har lønindkomst. KILDE: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik (lønmodtagerbeskæftigelsen). Ca. 1/5 af de udlændinge, der arbejder i Danmark, er pendlere. En høj andel af pendlere kommer fra Danmarks nabolande. Her er det i overvejende grad personer fra Sverige, der vælger at pendle til Danmark for at arbejde. I 2011 drejede det sig om knap fire ud af ti af de fuldtidsbeskæftigede pendlere, jf. tabel 3.

Side 16 Tabel 3 Arbejdsrelateret pendling til Danmark Fuldtidspersoner 2008 2011 Sverige 9.882 8.374 Tyskland 10.911 5.953 Polen 5.565 3.091 Øvrige EU/EØS/EFTA-lande 1.445 1.259 tredjelande 1.886 1.090 Litauen 766 973 Rumænien 612 536 Øvrige nordiske lande 550 425 Letland 231 258 Pendlere i alt 31.848 21.959 KILDE: Jobindsats.dk Der er relativt mange pendlere fra Tyskland og Polen, men antallet er dog næsten halveret siden 2008. Pendlingen fra Sverige er ikke blevet ramt så markant af den økonomiske krise. Udenlandske virksomheder, herunder selvstændige, som midlertidigt udfører opgaver i Danmark, skal anmelde sig til registeret for udenlandske tjenesteydelser (RUT). RUT-statistik for første gang i 2011 Fra året 2011 offentliggør Jobindsats opgørelser over antallet af udenlandske medarbejdere (lønmodtagere og selvstændige) og virksomheder, der er omfattet af RUT-registret. I 2011 var der ifølge denne opgørelse 3.434 fuldtidspersoner og 2.798 virksomheder, jf. tabel 4.

Side 17 Tabel 4 Anmeldelser til RUT-registret 2011 Antal 2011 Beskæftigede 14.630 Fuldtidsbeskæftigede 3.434 Virksomheder i alt, heraf: 2.798 - Bygge og anlæg 2.019 - Industri 261 - Landbrug 156 - Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service 150 - Andre brancher 212 KILDE: Jobindsats.dk. Hovedparten af de registrerede virksomheder kom i 2011 fra Polen (44 pct.) og Tyskland (31 pct.).

Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Side 21 3. Tilgangen af udenlandsk arbejdskraft I 2004 fik 6.500 udlændinge papir på at kunne arbejde i Danmark. I 2008 på toppen af højkonjunkturen var dette tal steget til næsten 30.000 personer, hvorefter tilgangen igen faldt og i 2011 lå på knap 18.000, jf. tabel 5. Tabel 5 Tilgang af udenlandsk arbejdskraft Antal personer 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Gamle EU-lande 2.135 2.551 3.661 4.975 4.506 3.383 3.084 2.905 Nye EU-lande 2.727 5.883 11.979 14.753 19.764 8.326 7.698 8.703 Øvrige vestlige lande 661 862 1.109 1.505 2.067 2.082 1.757 1.690 Sydamerika & Afrika 199 197 242 384 455 540 734 597 Asien 829 1.131 1.305 2.520 2.859 3.512 5.138 4.048 Øvrige lande 3 3 5 5 7 14 13 21 Tilgang i alt 6.554 10.626 18.301 24.141 29.657 17.856 18.421 17.960 ANM.: Personer mellem 16 og 70 år indgår i opgørelserne. Tabellen viser antallet af meddelte arbejdstilladelser og opholdsbeviser til arbejde og selvstændig erhvervsdrivende. Tilgangen af udenlandske borgere omfatter personer, der i den valgte periode har fået meddelt arbejdstilladelser og opholdsbeviser. KILDE: Jobindsats.dk. Der findes en række ordninger for udlændinges adgang til det danske arbejdsmarked. Ordningerne afhænger af, om man er EU-borger eller fra tredjelande. De fleste af de personer, der er kommet til Danmark for at arbejde siden 2004 kommer fra andre EU-lande, herunder særligt de nye EU-lande. Det er samtidig også tilgangen fra denne gruppe af personer, der er faldet mest absolut set i forbindelse med den økonomiske krise. I takt med at nye ordninger er kommet til, er der et voksende antal arbejdstagere, der kommer til Danmark via f.eks. beløbsordningen, Greencard card, koncernopholdstilladelser m.v. Omvendt er brugen af ordningerne for specialister og trainees reduceret i samme periode, jf. tabel 6.

Side 22 Tabel 6 Arbejdsrelateret indvandring på opholdgrundlag Tilgang, personer 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Lønarbejde og selvstændig erhv. (EU) Lønarbejde og selvstændig erhv. (ikke EU) 4.724 8.303 15.507 19.637 24.220 11.685 10.779 11.604 943 1.188 1.333 2.329 2.581 2.565 2.315 2.047 Positivlisten og jobkortordningen 404 589 858 1.697 1.081 195 90 89 Beløbsordningen.... 1.346 2.026 1.796 2.207 Specialister 281 326 439 312 143 15 15 3 Trainee 167 160 181 177 145 85 17. Greencard Card.... 186 1.114 3.060 1.389 Koncernopholdstilladelse.... 1 199 353 555 Øvrige 55 72.. 6 23 49 108 Opholdsgrundlag i alt 6.554 10.626 18.301 24.141 29.657 17.856 18.421 17.960 ANM.: Tabellen indeholder personer, der har opholdsgrundlag til erhverv. Tabellen indeholder ikke studerende med lønindkomst og er altså ikke direkte sammenlignelig med opgørelserne over bestanden af fuldtidspersoner ovenfor. KILDE: Jobindsats.dk. Kun personer fra tredjelande Personer, der er i Danmark fra tredjelande via en af følgende ordninger: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse defineres nedenfor som højtuddannet arbejdskraft.

Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjeland

Side 25 4. Højtkvalificeret arbejdskraft fra tredjelande I 2011 var der i alt knap 4.500 højtuddannede fuldtidspersoner i Danmark. Det svarer til 12 pct. af den samlede fuldtidsbeskæftigelse fra tredjelande. Boks 1 Adgangsregler for højtuddannede Beløbsordningen i jobkortordningen indebærer at udlændinge, der er tilbudt et job med en løn over et vist beløb p.t. 375.000 kr. inkl. pension har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked. Udlændingen skal have en jobkontrakt, hvor lønog ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Positivlisten i jobkortordningen indebærer, at udlændinge, der har fået arbejde inden for et område, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked, hvis erhvervet/uddannelsen er opført på positivliste. Positivlisten omfatter uddannelser fra bachelorniveau og mellemlange - til videregående uddannelser. Udlændingen skal have en jobkontrakt eller et jobtilbud, hvor løn- og ansættelsesvilkårene skal være sædvanlige efter danske forhold. Greencardcardordningen indebærer, at det er muligt at få en opholdstilladelse for at søge job i Danmark. En opholdstilladelse efter greencardcardordningen gives efter en individuel vurdering på baggrund af et pointsystem. For at kunne få opholdstilladelse efter greencardcardordningen skal ansøgeren opnå mindst 100 point. Pointene tildeles efter 5 kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Koncernvisumordningen indebærer, at virksomheder, der er etableret i Danmark, kan hente udenlandske medarbejdere med særlige evner eller kvalifikationer fra udenlandske dele af virksomheden til Danmark i forbindelse med opgaver af innovativ, projektmæssig eller uddannelsesmæssig karakter. En medarbejder fra en udenlandsk del af virksomheden kan få en koncernopholdstilladelse i Danmark og herefter inden for gyldighedsperioden skiftevis arbejde i Danmark og i udlandet, uden at opholdstilladelsen bortfalder.

Side 26 Blandt de højtuddannede arbejdede næsten ¼ inden for information og kommunikation. 600 fuldtidspersoner arbejdede inden for industrien, mens ca. 500 fuldtidspersoner arbejdede inden for hhv. videnservice og transport, jf. figur 6. Figur 6 Højtuddannede udlændinge arbejder med information 25 20 15 10 5 Højtuddannede fuldtidsbeskæftigede opdelt på branche, pct., 2011 25 20 15 10 5 0 Information & kommunikation Industri Videnservice Transport Rejse, rengøring m.v. Handel Sundhed & socialvæsen Hotel & restaurant Finansiering, forsikring & ejendom Undervisning Råstof, energi & forsyning Kultur, fritid & andre 0ff. adm. m.v. Landbrug Bygge & anlæg 0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. 2011 omhandler kun perioden januar til og med november. Figuren indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. Ekskl. uoplyst erhverv (knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede). KILDE: Jobindsats.dk. ¼ af de højtuddannede indvandrere fra tredjelande kom fra Indien. Halvdelen af de indiske arbejdstagere arbejdede inden for information og kommunikation. Andre store højtuddannede indvandrergrupper er fra Kina, USA og Pakistan, jf. tabel 7.

Side 27 Tabel 7 Flest højtuddannede fra Indien 2011 Antal fuldtidsbesk æftigede Pct. Branchebemærkning Indien 1.113 24,9 49 pct. i information & kommunikation, 11 pct. i transport, 10 pct. i industri Kina 565 12,6 18 pct. i industri, 18 pct. i information & kommunikation USA 455 10,2 23 pct. i industri Pakistan 382 8,5 27 pct. i rejsebureau/rengøring m.v. Rusland 168 3,8 Ukraine 156 3,5 Tyrkiet 72 1,6 Brasilien 65 1,5 Filippinerne 51 1,1 Thailand 31 0,7 Øvrige tredjelande 1.410 31,5 Tredjelande i alt 4.468 100,0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Tabellen indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. KILDE: Jobindsats.dk. I perioden siden 2004 har i gennemsnit 83 pct. af de nytilkomne udenlandske arbejdstagere været under 40 år. I højkonjunkturen i 2006-2008 var der dog en lidt større andel personer over 40 år, der kom til Danmark for at arbejde. De nytilkomne højtuddannede indvandrere er yngre end de personer, der generelt får ophold til erhverv i Danmark. Mens 86 pct. af de højtuddannede udenlandske arbejdstagere var mellem 25 og 39 år i perioden 2009-2011, gjaldt det kun 65 pct. af hele gruppen af udenlandske arbejdstagere, jf. figur 7.

Side 28 Figur 7 Højtuddannede udlændinge er yngre 100 Alder, antal personer, pct. Under 25 år 25-39 år 40-54 år 55 år eller over 100 80 80 60 60 40 40 20 20 0 Alle Højtudd. Alle Højtudd. Alle Højtudd. 2004-2005 2006-2008 2009-2011 0 ANM.: Højtuddannede er defineret som beskæftigede på følgende opholdsgrundlag: Positivlisten og jobkortordningen, specialister, Greencardcard, Beløbsordningen samt koncernopholdstilladelse. Alle indeholder personer, der har ophold til erhverv og lønindkomst i Danmark. 2011 omhandler kun perioden januar til og med november. KILDE: Jobindsats.dk.

Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft

Side 31 5. Samfundsøkonomiske fordele for det danske samfund ved indvandring af arbejdskraft Debat om samfundsøkonomiske effekter er unuanceret I debatten om indvandring af udenlandsk arbejdskraft peges der ofte på de samfundsøkonomiske effekter for det danske samfund. Mange har den opfattelse at indvandring af udenlandsk arbejdskraft udgør en omkostning for det danske samfund. Denne opfattelse er unuanceret og bygger på beregninger på indvandrere, som ikke er kommet til Danmark for at arbejde, men med andre formål. Rockwool Fondens Forskningsenhed har analyseret de økonomiske konsekvenser for de offentlige finanser af indvandringen i perioden 2004-2008. Analysen tager udgangspunkt i de udgifter og indtægter, der er personrelaterede. Konklusionen er, at der en gevinst for det danske samfund ved indvandring fra vestlige indvandrere. I 2008 var gevinsten 3,9 mia. kr. Omvendt er nettooverførslerne til det offentlige fra ikke-vestlige indvandrere og efterkommere negative. Udgifterne var i 2008 på i alt 9,1 mia. kr. Størstedelen af udgiften er til gruppen af flygtninge og deres familier. Fratages denne gruppe i beregningen, er den negative effekt for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 2,2 mia. kr., jf. tabel 8. Tabel 8 Effekten for de offentlige finanser Løbende priser, mia. kr. i alt 2005 2008 Indvandrere fra vestlige lande 2,9 3,9 Indvandrere fra ikke-vestlige lande -12,9-9,1 Indvandrere fra ikke-vestlige lande, ekskl. flygtninge -5,1-2,2 Alle indvandrere, ekskl. flygtninge -2,2 1,7 ANM.: Prædikerede nettooverførsler til den offentlige sektor. KILDE: Rockwool Fondens Forskningsenhed Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark (2011). Beskæftigelsesmulighederne i Danmark blev markant forbedret i årene mellem 2005 og 2008. Det medførte en meget markant reduktion af nettooverførslerne til ikke-vestlige indvandrere.

Side 32 Boks 2 Forskel til andre analyser på området Rockwool Fondens analyse adskiller sig fra den såkaldte DREAMmodel. DREAM-modellen inddrager samtlige offentlige indtægter og udgifter. Det er godt at bruge, hvis analysen skal vise den langsigtede finansielle holdbarhold. Dvs. til at sige noget om, om det, som borgerne i Danmark forbruger, balancerer med det, som vi indbetaler. Det er således et totalregnskab. Rockwool Fonden har taget udgangspunktet, at nogle udgifter (f.eks. udgifter til forsvaret) vil blive afholdt af samfundet, uanset om der er 1.000 flere eller færre borgere. Rockwool Fondens beregning indeholder kun de person-relaterede indtægter og udgifter og kan derfor anvendes til at belyse, hvad prisen er for at øge befolkningen med en person fra en bestemt gruppe. DI/CBS rapport DI/Copenhagen Business School har i rapporten Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund fra november 2011 kun analyseret gruppen af højtuddannede indvandrere. I DI/CBS-analysen tages der udgangspunkt i personer, der befandt sig i Danmark i 2009, som var indvandret i 2003 eller senere. Højtuddannede indvandrere defineres som personer, der opnår beskæftigelse indenfor beskæftigelsesgrupper (defineret ved DISCO-8), hvor mindst 50 pct. af danskerne er højtuddannede. Hovedpersonen er den, der tjener mest eller den, som ikke er angivet som ægtefælle i opholdsgrundlaget, eller den som er i en beskæftigelsesgruppe. Der fokuseres kun på indvandrere på 21 år eller derover og der ligger 3.547 højtuddannede indvandrere til grundlag for analysen. Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er en gevinst Højtuddannede ikkevestlige & vestlige indvandrere betaler mere i skat end en gennemsnitlig dansker Hvis man kun analyserer højtudannet arbejdskraft fra vestlige og ikkevestlige lande, er begge grupper af højtuddannede indvandrere en gevinst for det danske samfund. Det konkluderes i rapporten, at højtuddannede indvandrere gavner det danske samfund, fordi de bruger færre offentlige ydelser og udnytter dagsinstitutioner og social- og sundhedsydelser i mindre grad end en gennemsnitlig dansker, og samtidig betaler mere i skat. Højtuddannede vestlige- og ikke-vestlige indvandrere bidrager med mere i indkomstskat pr. person om året end en gennemsnitlig 22-60- årig dansker. Højtuddannede vestlige indvandrere bidrager med ca. 40.000 mere i indkomstskat og derudover modtager højtuddannede vestlige indvandrere også ca. 2.700 mindre i overførselsindkomster (dagpenge og kontanthjælp) pr. modtager. Højtuddannede ikke-vestlige indvandrere betaler ca. 20.000 kr. mere i indkomstskat end en gennemsnitlig dansker, men koster ca. 5.000 kr. mere end en dansker, jf. tabel 9.

Side 33 Tabel 9 Indkomstskat og indkomstoverførsler for højtuddannede indvandrere Indkomstskat pr. person pr. år: Vestlig Ikke-vestlig Danskere (22-60 årig) Hovedperson 164.445 143.717 124.055 Ægtefælle 98.969 81.182 - Indkomstoverførsler 1 pr. modtager: Hovedperson 39.941 47.521 42.683 Ægtefælle 51.889 63.836 - ANM.: Definitionen af vestlig og ikke-vestlig følger Danmarks Statistiks sædvanlige. Indkomstoverførselsbeløbene er simple gennemsnit af den samlede årsudbetaling inden for gruppen. 1 Overførselsindkomster dækker over midlertidige overførsler til dagpenge og kontanthjælp. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 3.12 og 3.13. Positivt nettobidrag til den offentlige sektor over en 6-årig og 8-årig periode DI/CBS-analysen beregner også nettobidraget til de offentlige finanser fra gennemsnitspersoner. Der tages udgangspunkt i den samme gruppe af 3.547 højtudannede indvandrere som i ovenstående. En gennemsnitsperson ankommer som 36-årig, hvor enlige bliver i 6 år og et par bliver i 8 år. Nettobidraget er opgjort (med udgangspunkt i det individuelle offentlige forbrug) som skattebetaling fratrukket udgifter til dagtilbud til børn under 7 år, grundskole, kriminelle forseelser, gymnasiale-, erhvervsfaglige- og videregående uddannelser, sengedage på hospitaler, besøg hos praktiserende læge, samt indkomsterstattende ydelser. Det konkluderes, at en enlig højtuddannet indvandrer over en 6-årig periode netto bidrager til det danske samfund med 910.500 kr. Et højtuddannet gennemsnitligt par bidrager netto med 1.896.000 kr. over en 8-årig periode. Med andre ord er højtuddannede indvandrere en gevinst for Danmark, jf. tabel 10. Tabel 10 Bidrag til offentlige sektor, højtudannede indvandrere Nettobidrag Beløb, 1.000 kr. Gennemsnitlig enlig 910,5 Gennemsnitligt par 1.896,0 ANM.: Enlig er i dette tilfælde en person der ankommer som 36-årig og bliver i 6 år. Et par defineres som et par der bliver boende i Danmark i 8 år og hvor hovedpersonen ankommer som 36-årig. KILDE: DI Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, November 2011, tabel 4,1 og 4.2

Side 34 Udover at yde et nettobidrag til det danske samfund er højtuddannede udenlandske arbejdstagere også med til at øge beskæftigelsen for andre faggrupper på det danske arbejdsmarked, viser Erhvervs- og Vækstministeriets Vækstredegørelse fra 2004. Højtuddannede udlændinge skaber 2 arbejdspladser i Danmark Beregninger i redegørelsen viser, at der er beskæftigelsesmæssige fordele ved at ansætte højtudannet udenlandsk arbejdskraft. Således skaber en højtuddannet udlænding 2 nye arbejdspladser i Danmark, jf. tabel 11. Tabel 11 Effekter for dansk økonomi ved øget antal udenlandske videnarbejdere Antal udenlandske videnarbejdere Antal danske medarbejdere med kort og mellemlang uddannelse 1.000 nye 1.956 nye ANM.: Videnarbejdere er defineret som personer med en kandidatgrad eller højere uddannelse KILDE: Erhvervs og vækstministeriet: Vækstredegørelsen 2004, tabel 6.1

Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Medfølgende partner 38 Sociale netværk 39 Modtagelse 39 Skoler for udenlandske arbejdstageres børn 40 Danskuddannelse for voksne udlændinge 41

Side 37 6. Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Med de mange udlændinge, der kommer til Danmark, er det væsentligt, at myndighederne gør en effektiv og målrettet indsats for at modtage og fastholde disse nye medarbejdere på det danske arbejdsmarked. God modtagelse er lig med længere ophold Enkel myndighedshåndterin g 4 International citizen Centre Mange udenlandske arbejdstagere forlader Danmark relativt hurtigt, fordi enten arbejdstageren eller familien har problemer med at finde sig til rette i Danmark. En væsentlig forudsætning for, at kvalificerede udenlandske arbejdstagere vælger at blive i længere tid i Danmark, er, at der etableres bl.a. sociale netværkstilbud, kvalitetsskoletilbud, jobsøgningsbaser for ægtefæller og attraktive skatteordninger. Det er vigtigt at have en global tænkning i myndighedstilgangen i forhold til udenlandske arbejdstagere. Hvis det danske arbejdsmarked skal være attraktivt, er det afgørende at der etableres et transparent regelsæt omkring den offentlige service dvs. arbejdstilladelser, blanketter på engelsk, enstrenget service til udlændinge omkring danskundervisning, skat og sociale ordninger. I 2011 blev der oprettet fire International Citizen Service centre i de fire største danske byer. Disse centre tilbyder hjælp til, at papirarbejde og myndighedsbehandling i forbindelse med tilflytning i de fleste tilfælde kan ordnes i én arbejdsgang, da alle relevante myndigheder er samlet her. Boks 3 International Citizen Service: Hjælp til papirarbejdet Tungt papirarbejde og tidkrævende vandring mellem flere instanser har hidtil været betingelserne, når udenlandske medarbejdere skulle starte i job. Det er der nu rådet bod på. International Citizen Service (ICS) slog i 2011 dørene op i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Her sidder de relevante statslige myndigheder, kommunen og Workindenmark under samme tag, og i de fleste tilfælde kan papirarbejdet for udenlandske arbejdstagere klares i én arbejdsgang. ICS ordner arbejds- og opholdtilladelse, registreringsbevis, skattekort, CPRnummer, sygesikringskort og kørekort. ICS tilbyder også råd og vejledning, når det handler om jobsøgning og job til ægtefællen, dansk-kurser, bilregistrering, skattespørgsmål samt information om leve- og arbejdsvilkår, sociale netværk, børnepasning og skole mv. Se mere på ICS hjemmeside www.icitizen.dk, der også har oplysninger om adresser, telefon og åbningstider.

Side 38 Tabel 12 Flest henvendelser ved fremmøde i ICC- Centre 1.-4. kvt. 2011 ICC Københav n Odense Århus Aalborg I alt Statsforvaltningen 1.312 399 400 1.484 3.595 SKAT 1.094 309 463 275 2.141 Udlændingeservice 310 148 205 252 915 Borgerservice 1.796 313 403 184 2.696 WIDK 470 323 377 311 1.481 International Community Center 156 156 Velkomstcenter (Aalborg) 61 61 Fremmøde i alt 4.982 1.492 2.004 2.567 11.045 Telefon/mail 1.636 356 1.081 518 3.591 ANM.: Omfatter 3 kvartaler af 2011. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er et fremskridt hen mod én samlet sagsbehandling, men der er endnu ikke tale om at de forskellige myndigheders systemer arbejder sammen, ligesom det kun er borgere i de fire store kommuner, der kan få afsluttet den kommunale sagsbehandling. Fire Work in Denmark Centre Ud over de relevante myndigheder sidder WorkinDenmark med i centrene, hvor opgaven er koncentreret om information og orientering til de udenlandske tilflyttere samt jobformidling. Medfølgende partner Job til medfølgende partner Jobcentrene er forpligtet til at støtte selvforsørgende partnere i deres jobsøgning. Det er i realiteten umuligt at efterprøve i hvor høj grad jobcentrene lever op til denne forpligtelse. Går man ind på Jobnets engelsksprogede del, henvises der til WorkinDenmark, som Danmarks officielle side for rekruttering og jobsøgning for udlændinge. WorkinDenmarks tilbud til udenlandske jobsøgere er en jobbank, hvor man kan søge og tillige oprette CV, derudover kan de give vejledning og støtte i jobsøgningen. For virksomheder med udenlandsk arbejdskraft kan man deltage i deres Partner Link, hvor udenlandske ansattes partnere kan indgå i en jobbank for medlemsvirksomhederne.

Side 39 I forbindelse med modtagelsestiltag har enkelte kommuner/erhvervsråd iværksat mindre formelle jobformidlingstiltag for netop gruppen af medfølgende partnere. Der findes ikke et samlet overblik og udbredelsen heraf. Derudover er der en række private konsulentfirmaer, som specielt kan hyres til at tage sig af medfølgende ægtefællers velfærd, både socialt og arbejdsmæssigt, eksempelvis firmaet Spousecare. Sociale netværk Der er iværksat en række sociale netværksinitiativer, som sigter på at gøre det lettere for udenlandske arbejdstagere at komme i kontakt med danskere. Det være netværk omkring oplevelser, private relationer f.eks. spisning og kulturelle arrangementer. EPAT- projektet Det største er gennemført med støtte fra Erhvervs- og økonomiministeriet af Dansk Erhverv det såkaldte EPAT-projekt. Herudover er der projekter med deltagelse af en række større virksomheder Global Talent og en række projekter i Midtjylland og Trekantsområdet. Modtagelse I kommunen En opdateret skrivebordsundersøgelse af kommunernes officielle hjemmesider og deres informationsværdi for en udenlandsk tilflytter, der ikke forstår dansk, viser, at kun 37 kommuner kan tilbyde relevant information om at være udenlandsk nytilflytter til kommunen. I 31 kommuner er der ingen informationer på engelsk rettet mod arbejdstagere Yderligere 31 kommuner har engelsksproget information på hjemmesiden, men det er primært rettet mod turister, eller det er en organisationsbeskrivelse af kommunen. De sidste 31 kommuner har ingen adgang til fremmedsproget informationsmateriale. De enkelte kommuners tilbud kan aflæses i bilaget, hvor der i skemaform tillige noteres om der er netværkstilbud til udenlandske tilflyttere eller andre særlige tilbud rettet mod netop denne målgruppe. Det noteres også hvilke internationale skoletilbud, der er i den enkelte kommune. En oversigt over kommunale tilbud vedlægges, som bilag 1. I virksomheden Welcometo projektet En række især større private virksomheder og større offentlige arbejdspladser har alene eller i netværk iværksat initiativer, hvor udenlandske medarbejdere og deres familier kan møde dansk mad og kultur. Et særligt 3-årigt projekt Welcometo gennemført af DA, LO og KL med støtte fra Integrationsministeriet blev færdiggjort i 2011. Sigtet var at udvikle metoder i kommunerne til at udvikle en effektiv modtagelsesog fastholdelsesfunktion for udenlandske arbejdstagere

Side 40 Skoler for udenlandske arbejdstageres børn For fastholdelsen af udenlandske arbejdstagere i Danmark er det ofte af afgørende betydning, at deres børn kan komme i en skole, der enten er international, eller hvor der undervises helt eller delvist på et internationalt sprog f.eks. engelsk eller tysk. Pæn geografisk spredning af skolerne De internationale skoler bruger forskellige uddannelsessystemer Betydelig medfinansiering Tabel Der findes internationale skoler, som er spredt ud over landet. Der er dog en klar fokus i Hovedstadsregionen, Midtjylland og region Syddanmark. Hvorimod der ikke findes det store udbud på Sjælland og i Nordjylland. Fordelingen fremgår af tabel 1 svarer i nogen grad til, hvor udenlandske arbejdstagere bor. Skolerne anvender forskellige uddannelsessystemer: 14 skoler udbyder IB-systemet 10 skoler udbyder IGCSE-systemet 3 skoler er baseret på andre uddannelsessystemer. 2 på tysk og 1 på fransk 2 bygger på dansk uddannelsessystem men underviser på engelsk 1 folkeskole har en international linje på 7.-9. klassetrin (Parkskolen i Struer) Alle skoler opkræver skolepenge af eleverne. Prisen svinger fra 20.000 kr. til 190.000 kr. årligt (de dyreste er kostskoleophold) Oversigt over antallet af internationale skoler og tilpassede folkeskoler fordelt på regioner pr. 1/1 2012 Tabel 13 Flest Internationale skoler i København Antal internationale skoler Tilpassede folkeskoler Hovedstaden 10 - Sjælland 1 - Syddanmark 8 - Midtjylland 8 1 (Struer) Nordjylland 2 - I alt 29 1 ANM.: Opgjort pr. 1/1 2012. KILDE: DA opgørelser.

Side 41 En oversigt over internationale skoletilbud vedlægges som bilag 2. Danskuddannelse for voksne udlændinge Udenlandske arbejdstagere og deres familier har ofte behov for at lære dansk enten for at kunne fungere på arbejdspladsen eller for at kunne fungere i det danske samfund. Boks 4 Danskuddannelsernes indhold Alle voksne udlændinge, der bor i Danmark, kan tage en danskuddannelse. For at deltage i danskuddannelse 1, 2 og 3 skal udlændingen være 18 år, have opholdstilladelse og være folkeregistreret i Danmark. For at deltage i introdansk skal man være 18 år, være kommet til Danmark inden for det seneste år samt være i arbejde. Grænsependlere, der arbejder i Danmark, kan tage danskuddannelsen forudsat, man er EU/EØS-borger. Deltagelse i danskuddannelse er gratis. Der er tre forskellige danskuddannelser. Hvilken, en udlænding skal påbegynde, afhænger af skolebaggrund fra hjemlandet. Danskuddannelse 1 henvender sig til udlændinge, der ikke kan læse det latinske alfabet, danskuddannelse 2 til personer med kort uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og danskuddannelse 3 til personer med en mellemlang eller lang skole-/ uddannelsesbaggrund. Kommer man til Danmark for at arbejde, kan man starte på introdansk, der er et særligt tilbud på 250 timer til udlændinge i job. Op mod 50.000 kursister på danskuddannelserne Flere kursister er selvforsørgende I 2010 deltog op mod 50.000 kursister i danskuddannelsen jf. figur 8. Der er siden 2008 sket en stigning i antallet af kursister på ca. 25 pct. Antallet af selvforsørgende kursister er gradvis steget fra ca. 20.000 i 2008 til op mod 30.000 i 2010, mens antallet af kursister, der modtager kontanthjælp, dagpenge eller er omfattet af introduktionsprogrammet har været på samme niveau. Deltagelse i danskuddannelse afspejler således, at udlændinge kommer for at arbejde, jf. figur 8.

Side 42 Figur 8 Kursister er i stigende grad selvforsørgende Kursister på danskuddannelserne, 2010 Kursister omfattet af introduktionsprogrammet Kursister, der modtager kontanthjælp Dagpengemodtagere Selvforsørgende kursister Øvrige og uoplyst 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2008 2009 2010 0 ANM.: Selvforsørgende er grænsependlere, udenlandsk arbejdskraft og studerende KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Danskuddannelse i tal (2010) Op mod halvdelen deltog i dansk 3 I 2010 deltog ca. halvdelen af kursisterne på danskuddannelse 3, som er tilrettelagt for udlændinge med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens omkring 45 pct. deltog i danskuddannelse 2 for udlændinge med en kort uddannelse fra hjemlandet. Fordelingen mellem deltagelse på de enkelte niveauer har været stort set konstant siden 2008, jf. figur 9.

Side 43 Figur 9 Fordeling af kursister på danskuddannelse 100 Fordeling af kursister på danskuddannelse, pct. Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 80 60 40 20 0 2008 2009 2010 ANM.: Danskuddannelse 1 er for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Danskuddannelse i tal (2010) Personer fra Polen og Tyskland er hyppigste brugere I 2010 var personer fra Polen og Tyskland de hyppigste brugere af danskuddannelserne, jf. figur 11. Figur 11 Polakker og tyskere bruger danskuddannelserne Top 10 lande Dansk uddannelse 1 Dansk uddannelse 2 Dansk uddannelse 3 Alle kursister 1 Thailand (345) Polen (172) Tyskland (121) Polen 2 Tyrkiet (313) Filippinerne (175) Polen (178) Tyskland 3 Irak (324) Tyrkiet (294) Kina (165) Filippinerne 4 Afghanistan (317) Thailand (304) Litauen (129) Tyrkiet 5 Somalia (339) Tyskland (167) Rumænien (150) Kina 6 Pakistan (317) Rumænien (144) Filippinerne (206) Thailand 7 Syrien (286) Ukraine (123) Ukraine (185) Rumænien 8 Myanmar (420) Kina (213) USA (139) Litauen 9 Iran (380) Litauen (163) Storbritannien (139) Ukraine 10 Kina (311) Irak (319) Indien (142) Pakistan ANM.: Opgørelsen for de ti største nationalitetsgrupper som helhed i danskuddannelserne samt på hver af danskuddannelserne KILDE: Ministeriet for børn og undervisning, Danskuddannelse i tal (2010)

Side 44 Der er dog en bred anvendelse af danskuddannelse 2 og 3 fra lande i såvel EU som tredjelande, som er aktive på det danske arbejdsmarked.

Litteraturliste

Side 47 Litteraturliste Rockwool Fondens Forskningsenhed Indvandringens betydning for de offentlige finanser i Danmark (2011) CEBR (2011), Højtuddannede indvandreres bidrag til det danske samfund, november 2011, København. Erhvervs og vækstministeriet (2004). Vækstredegørelse 04 - konkurrencedygtige vækstvilkår - Vækst med vilje, oktober 2004. Ministeriet for børn og undervisning (2010), Danskuddannelse i tal, København.

Bilag 1 Oversigt over kommunale tilbud til UAK Juni 2012 HEG Dok ID: 15434 Oversigt over kommunale tilbud til UAK Kommune Kommunens officielle hjemmeside giver fremmedsproget information brugbar for tilflyttere Internationale skoletilbud Tilbud om internationale netværk Øvrige tilbud til udenlandske tilflyttere Eventuelle bemærkninger Frederikshavn Læsø Hjørring Brønderslev Jammerbugt Aalborg Ja Nej Kun info på generelt eller turist-niveau Skipper Clement School Er under opbygning i regi af Velkomstcenter Danmark Er under forberedelse Huser ICS og der er initiativer på vej I Velkomstcenterprojektet. Inde på sitet kan man klikke på en google translate knap og få al information maskinoversat. God informativ hjemmeside på både engelsk og tysk med fine linkhenvisninger. Thisted Morsø V.Himmerland Rebild Mariagerfjord () Hasseris Gymnasium and IB School Indgår i Velkomstccenterprojekt, men det er kun omtalt på dansk dog med google translate mulighed. Sparsom information, men med links. Skive Struer Parkskolen har en international linje, hvor pensum er som i den danske folke- Struer International Living. International Association Struer Lemvig International Lemvig tilflytternetværk Guide to clubs and associations (på 5 sprog) Dinners across cultures Erhvervs- og turistforeningen har fremmedsproget turistinformation Bred og flot fremmedsproget information

Bilag 1 Side 2 Lemvig Struer Gymnasium har IB linje. Holstebro International skole, men en række fag foregår på engelsk. 64 elever i 2010 på 7-9 klassetrin. Kontaktpersoner fra 13 nationaliteter til at byde velkommen på eget sprog God side på engelsk og tysk Holstebro Viborg Randers Norddjurs Syddjurs Favrskov Århus Viborg private realskole Viborg Katedralskole IB IB på Grenå gymnasium International School of Aarhus Aarhus Academy for Global Education International Club Randers Henviser til International Community i Århus International Community Aarhus internationals (meetup) Også god info til arbejdsgivere Dog er der links for tilflyttere. Erhvervsrådet er med i fin hjemmeside for tilflyttere boimidtvest på 5 sprog men den kan ikke findes fra kommunens hjemmeside. Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Skanderborg Odder Samsø Silkeborg Ikast-Brande Herning () IB på Langkær Gymnasium International School Ikast-Brande IB på Ikast-Brande Gymnasium Intercultural Association International Mother s Network International society (sammen med Herning) International Club Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Fælles welcome site for region Aarhus, med alle mulige gode oplysninger Hjemmeside oprettet I forbindelse med projekt Work in Silkeborg på engelsk, tysk og polsk. Savner link til erhvervsrådets boimidtvest Har rimelig information på engelsk og tysk, men ikke link til erhvervsrådets

Bilag 1 Side 3 boimidtvest! Ringkøbing- Skjern Horsens Hedensted Working and living in Hedensted Engelsk nyhedsbrev Working and living in Horsens Velkomstbrochure på 3 sprog Som Horsens Savner link til erhvervsrådets boimidtvest Vejle Billund Varde Esbjerg Fanø Tønder Aabenraa Sønderborg Haderslev Vejen Kolding Fredericia Middelfart Nordfyn (**) () (T) (T) () ** (E) Esbjerg International School Deutsches Gymnasium Sønderborg International School IB på HT The Cosmo international school of Southern Denmark IB på Kolding Gymnasium New People Esbjerg Esbjerg Businesswomen Newcomer s network NytNetværk Særlige tilbud til studerende og nytilflyttere I Career Country Halvårlige arrival events Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner Siden lidt svær at manøvrere i en del information er henvist til links. Mere til turist end tilflytter Information på engelsk kan ikke findes på kommunens hjemmeside, men på en kommunal portal, som let findes Mest praktisk ankomstinformation. Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner. Kan ikke findes fra kommuneside Med i siden liveinthetriangleregion, som giver god fælles info for 6 kommuner

Bilag 1 Side 4 Assens Odense Kerteminde Faaborg- Midtfyn Nyborg Svendborg Ærø Langeland Odense International School IB på Nyborg Gymnasium Nogenlunde information til internationale studerende Fortæller lidt om at leve og arbejde i kommunen, men ikke fyldigt og uden links. Har Google translate på forsiden. Lolland Guldborgsund Vordingborg Næstved Slagelse Sorø Ringsted Faxe Stevns Køge Solrød Greve Roskilde Lejre Holbæk Kalundborg Odsherred (*) (*) (*) Expat Lolland Falster International Tuesdays På 3 sprog På 3 sprog dog ikke fyldestgørende information Herlufsholm Kostskole Linkshenvisninger samt google translate løsning, men generel engelsk introduktion. Har lidt tilflytterinformation og linkshenvisninger God informativ side, der også giver tip om dansk kultur og praksis. Har enkelt emne på engelsk grøn industrikommune. Tilbyder google translate til andre kommunale informationer. Frederikssund

Bilag 1 Side 5 Halsnæs Gribskov Helsingør Hillerød Fredensborg Egedal Allerød Hørsholm Rudersdal Furesø Arrangementer for ud-lændinge og engelsk guide til sportsklubber Lyngby- Tårbæk Gentofte Gladsaxe Herlev Ballerup Høje Taastrup Ishøj Vallensbæk Albertslund Glostrup Brøndby Hvidovre Rødovre (**) Hørsholm International School IB og kostskole på Birkerød Gymnasium. Bernadotteskolen Copenhagen International School Rygaards Skole Brochure på hjemmeside til nye borgere på engelsk, men kan kun findes via danske sider. Tilbud om sportsguides, som hjælp til foreningslivet Har lidt ekstra information især rettet mod business via Copenhagen Capacity portal. Ud over netinformation kan der downloades en practical guide for the new citizen. Ud over netinformation kan der downloades en practical guide for the new citizen. Velkomstfolder til nye borgere på engelsk med generel information Særlig engelsk hjemmeside med generel information Engelsksprogede brochurer om kommunen. Tilbyder film om kommunen Siden er informativ, men ikke særlig fyldig. Ved tryk på engelsk får man hele hjemmesiden via google translate ingen særlig målrettet information.

Bilag 1 Side 6 Tårnby Dragør Bornholm Frederiksberg København Prins Henriks Skole Copenhagen International School Bjørns international School Østerbro International School St. Petri Skole IB på Nørre G Expat in Denmark Foreignersin- Denmark Worktrotter International Club Copenhagen InterNations Har tilflytterambassadører, som formentlig også kan hjælpe udlændinge. Copenhagen host Program Har dog oversat projektdel om grøn ø. ANM.: (*) Svær at finde (**) Begrænset info (T) På tysk (E) På engelsk

Bilag 2 Internationale skoler i Danmark oversigt 2012 Juni 2012 HEG Dok ID: 15435 Hovedstadsregionen Bernadotteskolen, Hellerup Bjørn s International School, Østerbro Copenhagen International School, Hellerup Rygaards Skole, Hellerup Hørsholm International School, Hørsholm Birkerød Gymnasium Østerbro International School Prins Henriks Skole St. Petri Skole Nørre G 6-15 år. Ca. 100 elever. (Dansk uddannelsessystem.) Grundlagt 1949. Pris: 21.240 kr. årligt. www.bernadotteskolen.dk 6-16 år. Plads til 150 int. Elever. (IGCSE) Grundlagt 1967. Pris: 1.600 kr. månedligt. www.b-i-s.dk 3-19 år. Mere end 600 elever. (IB-system) Grundlagt 1963. Pris: 92.000 132.000 kr. årligt. www.cis-edu.dk Har udvidet med Campus på Østerbro fra 2011 og har dermed øget og ledig kapacitet. 6-16 år. Ca. 370 elever. (IGCSE) Grundlagt 1909 katolsk. Pris: 26.400 kr. årligt. www.rygaards.com 4-16 år. Mere end 210 elever. (IGCSE) Grundlagt 1996. Pris: 2.200 månedligt. www.his.dk Gymnasium med IB tilbud. Desuden er der kostskoletilbud. Pris for kostskole 1350-3850 månedligt afhængig af forældreindkomst. www.birke-gym.dk 5-15 år, (IB-system), www.oeis.dk Pris: 1.650 kr. månedligt. Dansk-Fransk Studentereksamen (privat). Dansk-Tysk Studentereksamen (privat). Tilbyder IB-klasse.

Bilag 2 Side 2 Region Sjælland Herlufsholm, Næstved 12-19 år. Dansk system med noget undervisning på engelsk (Cambridge muligt i 8-9 klasse) gymnasiumdel er IB muligt. Kostskole. Pris: 127.100-178.200 kr. årligt. (Dagskole 42300 + tillæg hvis klassen skal være engelsksproget). www.herlufsholm.dk Region Syd Odense International School 6-16 år. (IGSCE-Cambridge) Grundlagt 2011. Baseret på tidligere privatskole og er foreløbig tilpasset det danske skolesystem, men på vej mod Cambridge. Pris 2950 pr. måned. www.hhskole.dk/da-dk/international-school.aspx Sønderborg International School EUC Syd Teknisk Gymnasium Esbjerg International School, Esbjerg The Cosmo, Kolding Kolding Gymnasium Nyborg Gymnasium Deutsches Gymnasium für Nordschleswig 5-16 år. 54 elever. (IGSCE-Cambridge). Grundlagt 2011 som selvstændig skole men videreførelse af privatskole fra Nordborg. Pris: 1.500 kr. månedligt. www.sonderborginternationalschool.dk Tilbyder IB klasse 3-17 år. (IGCSE Cambridge) Grundlagt 2008. www.esbjerginternationalschool.dk 5-16 år plads til maks. 150 elever. (IGCSE Cambridge)Grundlagt 2008. Pris: 2.400-3.180 kr. pr. måned (10 måneder). www.thecosmo.dk Tilbyder IB klasse. Tilbyder IB klasse. Dansk-Tysk Studentereksamen. (Åbenrå) (Privat).

Bilag 2 Side 3 Region Midt The International School of Århus, Århus Aarhus Academy for Global Education 5-16 år, ca. 90 elever (IGCSE Cambridge) Grundlagt 2003. Pris: 2.900 kr. månedligt. www.isaa.dk 3-16 børnehave og grundskole. (IB) starter skoledel 2012. Pris børnehave 3500 pr. måned. Pris skole 4200 4800 pr måned. www.aarhusacademy.dk Langkær Gymnasium IB klasse på gymnasium beliggende i Tilst startet 2011. International School, Ikast-Brande, Ikast Ikast-Brande Gymnasium Viborg Internationale Skole 3-16 år, (IGCSE Cambridge) Grundlagt 2009 ca. 100 elever. Pris: 1400 pr. måned. www.isib.dk IB World School klasser. Starter august 2010, IGCSE på Viborg private realskole (forventer snart at have 50 elever) Pris 2500 om måneden. http://viborg.dk/db/diverse.nsf/alle/8dd3bb8a92feaa86c12576d3003 B297B?OpenDocument Derudover er der IB på gymnasieniveau på Viborg Katedralskole. Parkskolen, Struer International linje på 7-9 klassetrin, hvor der undervises på engelsk i 5 fag. Følger folkeskolens læseplan og slutter med dansk afgangseksamen. Både danske og udenlandske elever optages efter ansøgning maks. 26 per årgang. Ingen specifikke adgangskrav ud over at kunne bruge engelsk som arbejdssprog, og ingen gebyrer. 64 elever i 2010. www.parkskolen-struer.dk Struer Statsgymnasium Grenaa Gymnasium Tilbyder IB-klasse. Tilbyder IB klasse. Region Nordjylland

Bilag 2 Side 4 Skipper Clement School, Aalborg. Hasseriis Gymnasium 5-16 år. mere end 130 elever.(cambridge/igcse) Grundlagt 2001. Fra 2010 er der også tilknyttet EU klasser, som er et internationalt tilbud til danske elever, som supplerer folkeskoleprøven med internationalt niveau og eksamen. www.aais.dk. Pris med cpr-nummer ca. 7000 kvartalet, uden cpr-nummer ca. 10000 kvartalet. Tilbyder IB-klasse. NB: I priserne tages der ikke højde for admission og registration fees. Dertil kommer, at skoler opkræver ekstra gebyr hvis eleven ikke har et dansk CPR nummer.