Vaabensted og Engestofte.

335 4. April 56, ord. 23. April, Kapl. p. 1. sst. 22. Okt. 63, till. Præst v. Kbhs. Sygehjem 8. Okt. 59, Sgpr. Dalbyneder-R.-S. 26. Feb. 69, Dalbyneder-D. (efter eget Valg) 18. Dec. 72, f 14. Jan. 85 i Utterslev; har oversat Kirketaler af Esaias Tegner. Samlede efter hans Død (51), Grundtræk til den evangelisk-protestantiske og den romersk-catholske Kirkes Historie og afvigende Lærdomme. Af Erich Stiller (55) samt udg. Historisk Forklaring til de i Geographierne anførte Aarsta'l (53), Ligtale over Cand. theol. Brusen (58), Prædiken i Kbhs. Sygehjem (60 i Indvielsen af Bedesalen i Kbhs. Sygehjem den 4. Dec. 1859"), Præd. paa Sønd. Septuagesima 1866, holdt i Kbhs. Sygehjem (66), Afskedsprædiken i Kbhs. Sygehjem 1. Sønd. eft. Paaske (69); g. 19. Dec. 51 i Vor Frelsers K. Kbh. m. Er hardine Petronella Maria Mønster, f. 23. April 20 i Randers, f 27. April 02 i Kbh., D. af Overretsprokurator Fr. M. (Brod. t. Biskop over Aarhus Stift, Dr. theol. Pet. Hans M.) og Charl. Louise Haasum af Gjerrild-H. Se Fam. Mønster, S. 9 f. Nakskov Avis 18. Jan. 85. 18. 30. Marts 1885. Theodor Otto Christian Diderik Lund (28. Juli 00 Borre, se der). 19. 16. Okt. 1900. Laurits Momme, f. 12. Juni 1859 i Olderup, Sønderjylland, S. af Sgpr. Johs. Iver M. til Sæby-G. og Laura Aug. Lindbom. St. Horsens 77, Kand. 25. Juni 83 1. (l.-l.), Lærer i Kbh., uord. Medhj. Sæby-G. (hos sin Fader) Dec. 83 til Aug. 84, pers. Kapl. Aagerup-K. 20. Aug. 84, ord. 12. Nov., Sgpr. V. Velling-S. 15. Jan. 86, Skjoldborg-K. 5. Sept. 92; g. 9. Nov. 86 i Sæby (Voldborg H.) m. Charlotte Petrine Mariane Jacobsen, f. 23. Marts 59 i Kbh., D. af Emailleur og Guldsmed Christoff. Gleerup J. og Elisab. Jac. Vilh. Timmermann. Søskendebørn resid. Kapl. A. C. Momme til Byrum-V.-H. og Pastorinde Gjellebøl i V. Skjerninge. Se Sgpr. Laurits Mommes Stamt. S. 13 f. Vaabensted og Engestofte. Musse Herred, Maribo Amt, Lolland-Falsters Stift. 16. 3. Aug. 1874. Immanuel Barfod, f. 16. Juli 1820 i Lyngby, S. af Provst Hans Pet. B. til Fakse og 2. Hustru Kristine (Charlotte) Guldberg (Enke efter Skolelærer i Odder, Cand. theol. Jørg. la Cour). St. Vordingborg 38, informerede forsk. Steder, deltog i Upsalatoget 43, Kand. 26. Okt. 43 *1. (l.*-l.), Huslærer hos Justitsraad Wolff paa Engelholm

336 1. Jan. 44, Andenlærer v. Borger- og Frisk., Nykjøbing F. 3. Juli 45, Sgpr. Oversø, Flensborg Provsti, 16. Juni 51, ord. 10. Aug., Sørup, Flensborg Provsti, 3. Marts 54, var Sommeren 54 kst. Provst, valgt 22. Nov. 60 af Gejstligheden i 2. Distr. (Flensborg) til Suppleant i den slesv. Stænderforsamling, susp. af Prøjserne 3. Marts 64, afsat 15. Marts s. A., Sgpr. Herredskirke-L. 6. Mai s. A., Provst Musse Herred 31. Jan. 84, R.* 15. Nov. 88, entl. som Provst 1. Mai 94, f 15. Mai 96 i Vaabensted, har skr. Art., enkelte Lejlighedsdigte og Afhandl, i Lolland-Falsters Stiflstid., Fædrelandet, Dansk Missions-Blad, Almuevennen, Rask's Morskabslæsning f. d. danske Almue, Kirkehist. Saml., Personalhist. Tidsskr. m. fl. St, var ansvarlig Red. af Brage og Idun V. B., 1. H. (42), da hans Broder Fr. Barfod dengang var under Censur, oversat: Det gaar an. Et Billede af Livet af C. J. L. Almqvist (41) samt udg. Den falsterske Geistligheds Personalhistorie. Udg. af Selsk. f. Danm. Kirkehist. (54), Stamtavle over den svendborgske Familie Graae (82), Stamtavle over den lollandske Familie Rostrup (83), Stamtavle over Familien Sidenius (90). Med sin fortrinlige Begavelse, sin aabne Sans for enhver god Bevægelse i Tiden og sin sjældne Evne til at fængsle sine Omgivelser havde 1. B. i sine Studenterdage sluttet sig oprigtig til de Kredse, hvor der rørte sig et friskere Liv i folkelig saavelsom kirkelig Retning. Han var i kirkelig Henseende stærkt berørt af Grundtvig, men fandt ogsaa stor Agtelse for H. N. Clausens Klarhed og strængt gennemførte Videnskabelighed. I Nykjøbing sluttede han Venskab for hele Livet med Pastor Mourits Mørk Hansen, dengang Katheket og Førstelærer ved Borgerskolen, men desuden var til den Tid i Nykjøbing Adjunkt N. Hansen, Mørk Hansens Broder, Fabrikant E. Nobel, Læge Voltelen og i Nykjøbing Omegn Pastor Koch i Sdr. Kirkeby, den senere Provst Koch i Riserup, Mørk Hansens Fader, Pastor Hansen i Ønslev, den da endnu unge Godsejer paa Ourupgaard E. Tesdorpf og ikke at forglemme Magister Lindberg i Taaderup. Alle disse hver for sig højt begavede Mænd var stærkt optagne af, hvad der rørte sig i Tiden; paa det kirkelige Omraade var det nærmest Lindberg, der var Sjælen, paa det politiske var det Mørk Hansen, og paa det mere folkelige i Retning af Oplysning var det Tesdorpf, der fik arrangeret en Slags Aftenskole paa Ourupgaard, hvori Mørk Hansen og Barfod gav Undervisning. Man vil i Stifts-Tidende

337 paa den Tid finde rige Spor af det stærke Liv, der dengang var i Nykjøbing og Omegn og som ogsaa Barfod bidrog sin Del til al vedligeholde. I Sønderjylland blev Imm. B.s Hovedvirkekreds mellem de rige, store, bondestolte slesvig-holstenskc Bønder i Angel. Den Søndag, han holdt sin Prædiken paa Tysk, var Kirken fuld; naar der holdtes dansk Prædiken, stod Kirken saa omtrent tom. Denne træge, sejge Oprørsaand, der gjorde sig gældende i alle Forhold, var i høj Grad nedtyngende for en Karakter som Imm. Barfods, og Opholdet i Sønderjylland bidrog vistnok ikke lidet til at berøve ham det friske og frejdige Syn paa Livet, der ellers hørte hans Natur til og ogsaa havde sin Bod i hans Kristendomsopfattelse. Hvem der har hørt Provst B. eller hans Hustru fortælle, hvorledes det slesvig-holstensksindede Kirkeraad hin Søndag Morgen den 6te Februar, da Østrigerne vare trængte ind over Grænsen og en Afdeling var marcheret op foran Sørup Præstegaard, forbød Præsten at gaa over i Kirken for at forrette Gudstjenesten, medens de selv og deres store Tilhæng i Sognet droge op til Templet, syngende Nun danken Alle Gott", og fra Kirkespiret havde stukket Oprørsfanen ud, glemmer aldrig den Smerte, der laa bag deres Ord herom. Baade Præsterne og Lærerne i Musse Herred have givet ham synlige Minder om, at de fuldt have skønnet paa hans varme Interesse og nidkære Virksomhed for de Embeder, han her røgtede. Hans gæstfrie, jævne Hjem, hele det velsignede Familieliv, der, trods megen Modgang og vistnok ofte smaa og trange Kaar, var Midtpunktet for al Godgørenhed og Alt, hvad der var smukt og attraaværdigt i Menigheden, vil sent glemmes/' (Lolland-Falsters Stifts-Tid. 15. Mai 96, se ogsaa for 20. Mai 96). Han havde en for Præsterne sjælden praktisk Sans og Administrationsevne. Efter at Stiftet havde mistet sin højtbegavede og dygtige Biskop Monrad, var Barfod den, som Præster, Lærere og Menighedsmedlemmer oftest gik til for at søge Baad og Vejledning. Han gennemgik med en forbavsende Flid og Udholdenhed alle Stiftets Kirkebøger og Skifteprotokoller, og da han dertil var i Besiddelse af en enestaaende Hukommelse og en udmærket Kombinationsevne, vil det forstaas, at han i sin Falsterske Gejstligheds Personalhistorie" frembragte et Arbejde, der ikke blot er uovertruffet, men hvortil der end ikke senere er leveret Sidestykke. Han skrev den oprindelige Indbydelse til Stiftelsen af Samfundet for dansk-norsk Geneaii. 22

338 logi og Personalhistorie, og dette Selskabs Tidsskrift indledede han med en meget vækkende Afhandling: Genealogen og hans Arbejde." I Styrelsen af Genealogisk Institut" tog han virksom Del, og derigennem havde han en væsentlig Indflydelse paa Indførelsen af de nye og forbedrede Kirkebøger; noget af det sidste, han skrev, var en Artikel om Optagelse af faste Slægtsnavne, en Sag, der i mange Aar laa ham stærkt paa Sinde." (Illustr. Tid. 31. Mai 96). G. 18. April 46 i Fuglebjerg m. Johanne Christiane Frederikke Thomsen, f. 9. Feb. 25 paa Sandrupgaard, Tikjøb, f 11. Jan. 92 i Vaabensted, D. af Forpagter af Fuglebjerggaard Andr. T. og Fr. Anna Gertr. Birkedal. Se Festprogram t. Brylluppet i Arninge, S. 18. Slægt. Barfod (Fakse- Linien), S. 24. Pastor Prip's Ungdomserindr., S. 148. Slægt se under L. Lyndby-Ø. 17. 5. Aug. 1896. Niels Bahne Christian Ewaldsen (4. Feb. 02 Kjøbelev, se der). 18. 12 April 1902. Herman Grubbe Gregersen, f. 11. Aug. 1849 i Kjerteminde, S. af Skomager Pet. G. og Anna Kathr. Christensen. St. priv. 70, stud. philol., Kand. 25. Jan. 76 h. 2 (h.-h.), foretog 15. Feb 1. Aug. 76 en Rejse til Paris, hvor han studerede Fransk og forberedte en Datter af den bekendte Diplomat og Politiker Jules Hansen til Konfirmation, og til Bonn, hvor han indskreves ved Universitetet og drev Sprogstudier, derefter Lærer i Kbh., pers. Kapl. Ølgod-S. 6. Dec. 78, ord. 26. Feb. 79, Sgpr. Ullits-F. 28. Mai 80, Lundum-H. 14. Jan. 87, har dels under Mrk. H-n" skr. Noveller til Illustr. Tid. og Feuilleton i Berl. Tid., dels under Navn Digte i Danskeren" og i Vægteren" samt Fortællinger i Horsens Dagbl., har endvidere udg. en Oversættelse af Apokryferne til Ny Test. (84), Ulla. Et Livsbillede (11) og Margaret. Fortælling fra Japan (12); g. 7. Nov. 82 i Vartov m. Henriette Louise Brion, f. 4. Nov. 54 i Kbh., D. af Kaptajn i Brandkorpset, Glarmester Chr. Jul. Theod. B. og Julie Marie Montandon. Vaalse. Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Lolland-Falsters Stift. 22. 2. Sept. 1880. Johan Philip Emil Madsen (21. Juli 88 Horne, se der). 23. 28. Sept. 1888. Jens Christian Høeg (30. Nov. 93 Hunseby, se der).

339 24. 9. Feb. 1894. John Theodor Knuhtsen (3. Juni 00 Terslev-Ø., se der). 25. 4. Aug. 1900. Jørgen Christian Falk Rønne (3. Marts 05 Højrup og res. Kapl. Store Hedinge, se Krist K., Kbh). 26. 8. Nov. 1905. Ax el B j er r e, f. 10. Mai 1868 i Kbh, S. af Skibsmægler Sør. Matth. B. og Chrestine Marie Bjerre. St. Metropolitansk. 87, Kand. 11. Jan. 94 h. 1 (l.-l.), i Redaktionen af Kristeligt Folkebl. 94 98, Kaldskapl. Vordingborg 22. Sept 98, ord. 26. Okt, Sgpr. Herlufmagle 13. Marts 13; har skr. Smaafort. i Dag- og Ugepr. og fra 98 været kirkl. Medarb. v. Nationaltid. m. fl. Bl., var en Tid Medarb. v. Finsk theol. Tidssk., Senior i Studenterforen. 89 90, Fm. f. Studenterhjemmet 97 98, livsv. B. M. f. Kbhs. Kirkefond; g. 28. Marts 05 i Frederiksberg m. Elisabeth Margrethe Rosenstand, f. 15. April 74 paa Herslebslund, Horbelev, D. af Forstraad, Skovrider under det Classen'ske Fideikommis Otto Frands R. og Jac. Vilh. Fr. Jensen. Se Fam. Bjerre (97), S. 11. Stud. fra 87. Slægthaandbogen, I, S. 895. Vadum. Kjær Herred, Aalborg Amt og Stift. 19. 21. Marts 1882. JacobHolm (23. Mai 93 Tølløse-A., se der). 20. 12. Aug. 1893. Axel Carl Emilius Christensen (13. Dec. 00 Rudkjøbing, se der). 21. 22. Feb. 1901. Christian Immanuel Jeppesen Karstoft (24. Feb. 11 Gamborg, se der). 22. 19. Mai 1911. Michael Christian Glenstrup, f. 11. Juni 1871 i Holmegaard, Glenstrup, S. af Murermester Niels Mikkelsen og Karen Soph. Jensen, Plejesøn af Sgpr. Johs. Ferd. Fenger til Soderup-E. St. Randers 92, Kand. 1. Feb. 98 1. (l.-*l.), pers. Kapl. Nordrup-F. 9. Dec. 98 10. Okt 00, ord. 15. Marts 99, derefter Præst for Vor Frelsers Menigh. i Omaha, Nebraska, under den dansk evang.-luth. Kirke i Amerika til 1. Okt. 03, saa Lærer v. samme Kirkesamfunds Præstesk. i Des Moines, Jowa, til 1. Juni 04, da han p. Gr. af sin Hustrus Sygdom vendte hjem til Danmark, efter 1 Aars Medhj.-Virksomhed forsk. Steder i Landet Sgpr. Hem-H.-D. 12. Juli 05, Navneskifte v. kgl. Bev. 18. Aug. 09, Sgpr. Onsbjerg 29. Jan. 16; g. 1 10. Okt. 00 i Nordrup m. Juliane Elise Neergaard, f. 3. April 71 i Harrids- 22*

340 lev, f 13. April 07 i Hem, D. af Provst Pet. Carl Chr. N. til Nordrup-F. og Fanny Emilie Schiitt, 2 30. Juni 08 i Immanuels K. Kbh. m. Dagny Helweg, f. 24. Nov. 80 i Kbh., stud. med., D. af Forsøgsleder Leop. Hans Andr. H. og Astrid Benedicte Hostrup Spur, adopt. Skibsted. Hustrus Farfar Kirkehistorikeren, Dr. theol. Ludv. Helweg, resid. Kapellan v. Odense St. Knuds K. 1. Hustrus Søskendebarn Sgpr. C. J. Neergaard til Vamdrup. Se Adelsaarbogen 1915, S. 355. Fam. Helweg, S. 7. Vallekilde og Hørve. Skippinge Herred, Holbæk Amt, Sjællands Stift. 15. 30. April 1873. Ferdinand Emil Binzer, f. 30. Marts 1817 i Korsør, S. af Kaptajn, Maleværkskontrollør i Kbh. Reinh. F"erd. B. og Anna Margr. Henr. Rohder'. St. priv. 35, stud. jur. et Par Aar, Kand. 15. Jan. i44 1. (1.-1.*), Lærer ved Waisenhuset 17. April 47, Sgpr. Dallerup-L. 14. Dec. 55, ord. 16. Jan. 56, entl. 31. Jan. 92, f 26. Mai 03 paa Frederiksberg, havde vikarieret en Del Aar for Grundtvig og været Lærer for hans Døtre; g. 20. Nov. 47 i Vor Frue K. Kbh. m. Emilie Josephine Verdelin, f. der 10. Juli 22, f 20. Nov. 92 i Vallekilde, D. af Urtekræmmer. Fabrikant Johs. Nic. V. og Charl. Amal. Pickel. Broder Sgpr. H. F. Binzer til Borup-K. Se Holbæk Amts Avis 29. Mai 03. 16. 31. Mai 1892. Carl Alfred Jensen, f. 11. Okt. 1850 i Kbh., S. af Manufakturhandler Niels Pet. J. og Carol. Jensine Christensen. St. v. Weslen'ske Inst. 67, Kand. 19. Juni 73 h. 1 (*!.-).), Ord. Till. som kst. Kat. Assens 12. Juni 76, ord. 19. Juli, Sgpr. Skorup-T. 29. Nov. 81, Provst for Ods og Skippinge Hrd. 29. Juli 04, entl. s. Provst 15. Nov. 09, Fin. f. Værger., f 10. Nov. 10 i Vallekilde. Provst J. var en bestemt, men samtidig venlig, sagtmodig og fredelskende Mand, som søgte med Retfærdssans at give enhver kristelig Bevægelse, hvad der kunde tilkomme den, idet han selv elskede Troens Liv i Menighederne og havde sin Plads midt i det. Vi, baade Præster og Lærere, maatte højagte og holde af denne jævne, bramfri Mand, hvad der ogsaa gav sig til Kende ved Overrækkelsen af en i Fællesskab tilvejebragt Hædersgave nogen Tid efter at han havde fratraadt Provstegerningen." (Jul. Ifversen i Kalundborg Folkebl. 12. Nov. 10). En praktisk Mand var han med god Indsigt i kirkelige

341 Love og Anordninger, og med megen Interesse for Skolevæsenet. Dertil var han en rettænkende og nobel Mand, der under det stundom lidt barske Ydre gemte et varmt Hjerte. Skønt tilhørende Indre Mission havde han ogsaa Forstaaelse for andre kristelige Anskuelser, og han var en virkelig frisindet Mand, der vilde unde andre det samme, som han krævede for sig selv. Det mærkedes paa hans Ledelse af de store Menighedsraadsmøder, som holdtes i Provstiet, og det mærkedes i hans Forhold til Valgmenigheden i Vallekilde, i hvilken han havde vundet sig megen Sympati." (Holbæk-Posten 12. Nov. 10, se ogsaa Holbæk Amts Avis 12. Nov., 10). G. 21. Juli 76 i Odense m. J oh anne Birgitte S teenli u c h, f. der 24. Mai 52, D. af Sgpr. Theod. S. til St. Hans K., Odense, og Charl. Joh. Elisab. Mørch. Moster Pastorinde Engel i Højby. 17. 25. April 1911. Gustav Theodor Borchsenius, f. 11. Nov. 1861 paa Aagaard, Gjørlev, S. af Landmand. Hans Pedersen B. og Severine Alette Hvidtfeldt Borchsenius. St. Fredericia 80, Kand. 20. Jan. 87 h. 2 (*l.-*h.), Sgpr. Sindal-A. 24. April 88, ord. 6. Juni, Skjolde 31. Juli 94, Munkebo 9.Feb. 00; g. 5. Juli 88 i Trinitatis K. Kbh. m. Forfatterinden Laura Kristiane Marie W a 1 s ø e, f. 22. Aug. 60 i Kbh., D. af Postekspedient Peder Jensenius W. og Louise Wismer. Vallensbæk. Smørum Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift. 22. 19. Dec. 1858. Niels G u m m e B o n d o, f. 16. Marts 1814 i Svendborg, S. af Købmand Gumme Chr. B. og Anne Susanne Jantzen. St. Odense 33, Kand. 14. Juli 37 1. (l.-l.), Kat. Faaborg 27. Mai 42, ord. 28. Juni, Sgpr. Vang-T. 21. April 48, entl. 5. Jan. 86, f 12. Juli 92 paa Frederiksberg, har udg. Den apostol. Trosbekjendelses Oprindelse og Betydning (85); fik 67 ved sit Sølvbryllup et smukt Taffelur af Sognebeboerne for sin humane Virken og sit smukke kristelige Liv; g. 4. Nov. 42 i Trinitatis K. Kbh. m. Anna Petra Elisabeth F o g, f. 25. Okt. 13 paa Gabrielsminde, Græshave, f 28. Nov. 94 i Kbh., D. af Kaptajn, Stadsvejermester i Kbh. Laur. F. og Chr. Bothilde Birg. v. Munthe af Morgenstjerne. Svoger Biskop Bruun Juul Fog. Hustrus Søskendebørn Provstinde Brasen i Skjelskør, Pastorinde Ipsen i Gjentofte, Digteren Hauch's Hustru, Sgpr. C. D. Fog til L. Hedinge, Sgpr. L. A. T. Fog til Vang-T., Viceinspektør, Cand. theol. Joh. Pet. Aug.

342 Fog (f 1896). Se Fam. Munthe, S. 395. Fam. Jantzen fra Drenderupgaard, S. 24 og 48. Slægt. Fog (06), S. 18. 23. 16. Marts 1886. Henrik Muhle Hoff, f. 17. Juli 1849 i Sørbymagle, S. af Skolelærer, Kirkesanger Gerh. Tetens H. og Gertrud Kirsi Vium. St. Roskilde 67, Kand. 27. Juni 74 1. (!.-*!.), Huslærer hos Sgpr. Vilh. Beck i Ørslev 74 76, pers. Kapl. Ørsted (Rougsø H.) 11. Aug. 76, ord. 1. Nov., Sgpr. Ansager 7. Jan. 78, entl. 19. Sept. 13; g. 26. Sept. 76 i Frederiksberg m. Hansine Henriette Tetens, f. 21. Nov. 43 i St. Brøndum, D. af Sgpr. Henr. Wederkinch T. til Romdrup-K-S. og Ane Kirst. Birg. Hoff. Hustrus Broders. Sgpr. H. W. Tetens til Hodde-T. Se Geneal. Tidsskr., I, * S. 257 og 130. Slægten Hoff er af gammel bøhmisk Adel, den indkom her til Landet 1659 og naturaliseredes 1778. Vallensved. Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Sjællands Stift. 18. 29. Sept. 1881. Peter Christian Zahle, f. 15. Nov. 1825 i As, S. af Hof- og Slotspræst Ernst Soph. Vilh. Z. og Vilh. Cathr. Lovise Bøttger, kom 36 paa Herlufsholm og da hans Forældre døde i hans 12. Aar, bleiv han understøttet af Frederik VI. og Christian VIII., St. derfra 44, han var saa heldig at komme til at bo hos den frisindede, dygtige og arbejdsomme Borgerrepræsentant, Etalsraad L. N. Hvidt, den senere Minister, hvis Hus var et Samlingssted for alt, hvad der var af Frisind i Kbh. paa den Tid. Z. kom derved i Berøring med adskillige af de Mænd, som senere kom til at spille en fremragende Rolle i det politiske Liv, og den livlige og begavede unge Mand modtog her mange Ideer og Paavirkninger. Allerede i Oktober 1848 var han optraadt som Taler ved et Møde i Kasino som Forsvarer af Tschernings Lov om almindelig Værnepligt. Efter at Eksamen var overstaaet [Kand. 9. Juli 50 1. (*I.-h.)] gav Z. efter for sin politiske og historiske Interesse og kastede sig særlig over historiske og retslige Studier. H. C. Ørsted skaffede ham Plads paa Elers Kollegium [9. Okt. 50] for at han kunde studere Lovkyndighed; men den literære og praktisk politiske Virksomhed tiltrak ham mere og mere. Allerede i 1851 udgav han en Fortælling, der blev velvillig modtaget, og han fortsatte i 1853 med en ny, større Fortælling, der blev mindre godt modtaget af Hovedstadens nationalliberale Presse, fordi Z. ved Lejligheder havde vist, at hans Sympati førte

343 ham nærmere til det egentlige Venstre, Bondevennerne, end til Datidens nationalliberale Retning (Ringsted Folketid. 30, April 98). Medl. af Folketinget for Holbæk Amts 1. Kr. (Holbæk). Det var imod Overretsprokurator Damkier, at hans Valg førtes igennem i Holbækkredsen. Saa stor Ophidselse vakte dette Valg den Gang hos de gjæve Holbækkere, at de ikke vidste nogen bedre Maade at te sig paa end at drive den nyvalgte Repræsentant og hans Vælgere ud af Byen." (Nestved Tid. 1. Mai 98). Genvalgt v. Kaaring 27. Mai s. A. Z. var valgt paa Bondevennernes Program og vedblev stedse at være en fuld Demokrat. Da Venstre deltes derved, at Balthazar Christensen gik i Alliance med de nationalliberale, vilde Z. ikke være den, der delte sine Vælgere i denne Strid, og han stillede sig derfor ikke mere j Holbækkredsen." (Nestved Tid. 1. Mai 98), Medl. af Folketinget for Aalborg Amts 1. Kr. (Nørre Sundby) 14. Juni 55, genvalgt 14. Juni 58, men faldt v. Valget 14. Juni 61, Assistent under Revisionsdepartementet for Kongerigets Ministerier 1. Sept. 62, faldt v. Folketingsvalget i Hjørring Amts 4. Kr. (Vrejlev) 7. Juni 64 og v. Omvalg i Aalborg Amts 1. Kr. (Nørre Sundby), men valgt sidste Sted 4. Juni 66, stemte imod Revisionen af 5. Juni-Grundloven, genvalgt 12. Okt. 60 og 22. Sept. 69, Medl. af Folketinget for Sorø Amts 1. Kr. (Ringsted) 20. Sept. 72, genvalgt sst. 14. Nov. 73, 25. April 76 og 3. Jan. 79, men still, sig ikke til Valg 27. Mai 81. Han var i Marts 1854 en af de tre Folketingsmænd, der stemte imod Monrads Mistillidsadresse; ligeledes hørte han i Okt. 1854 til det Mindretal, der stemte imod P. A. Tuteins Forslag om Rigsretsanklage mod Ministeriet Ørsted, men turde derefter ikke stille sig til Genvalg og forsøgte forgæves at blive valgt i en anden Kreds. Han var indtil 1864 en ivrig Tilhænger af Helstaten og forfattede 1853 64 en Række velskrevne alle unavngivne Flyveskrifter; han udgav tillige 1859 60 Tidsskriftet Ret og Pligt" og 1860 62 dets Fortsættelse Ugebladet Staten", samt var en flittig Medarbejder af Nørrejysk Tidende" og Flyveposten". I Aarene 1866 70 fulgte han nærmest G. Winther, hørte derefter til det forenede Venstre og sluttede sig efter dets Deling 1878 til Bergs Gruppe. Z. var Hovedophavsmanden til Loven om Nørre Sundbys Næringsforhold, d. v. s. dens Udvikling til Handelsplads (1856), og til Afskaffelse af Næringsskat (1861), og det skyldes nærmest ham, der oprindelig ønskede at over-

344 drage Nationalteatret til privat Drift med et fast Slatstilskud, at Loven om det kongl. Theaters nye Bygning vedtoges 1870; han havde i denne Sag hele sit Parti imod sig." (Emil Elberling i Biogr. Leks.) For 2 til 3 Decennier tilbage har næppe noget vigtigere Anliggende været til Forhandling i Folketinget, uden at jo Z. har deltaget i samme og stundom efterladt varige Spor af sin Deltagelse. Hans Debut i Tinget falder, om vi ikke husker fejl, i Koleraaaret 1853 med Indbringelse af et Forslag om Pension for Enker efter de Læger, der faldt som Ofre for deres Kaldsvirksomhed under Epidemien. Foruden i flere kommunale Lovudvalg, deriblandt om Kommuneordningen i Frederiksberg og de øvrige saakaldte Flækker, var han i 1868 Ordfører i Udvalget for den vigtige Lov om Landbohøjskolens Omdannelse, i 1872 i Udvalget for Loven om Tilsyn med Dampkedler og i 1879 i Udvalget for Teaterloven. Det var endelig ham, der som Medlem af Udvalget for Behandling af Statsrevisorernes Betænkning fik Lejlighed til at gennemføre den betydningsfulde Beform, at der nu gives maanedlige Ekstrakter over samtlige Statens Indtægter og Udgifter (Politiken 15. Nov. 95, se ogsaa samme for 1. Mai 98). Han var Medlem af en Mængde Udvalg, han talte jævnligt i Bigsdagen og paa Møder, skrev Artikler, Bøger og Sange kort sagt: var altid virksom i sit Partis Tjeneste. Z., der siden 1861 havde haft en lille Stilling i Finansministeriets Bevisionsdepartement, en Stilling, som Monrad skaffede ham, opgav i 1871 denne Plads for efter Opfordring af en Kreds af Venstremænd i Bingstedegnen at grunde Folketidende for Midtsjælland", som han redigerede til 1878 og var Udgiver af til 1887. Han skrev eller omredigerede det meste af, hvad der kom i Bladet; selv naar Bigsdagen var samlet, boede han i Bingsted og rejste derfra daglig til Kbh. Paa Toget læste han Aviser og gjorde Uddrag, som han sendte hjem, naar han naaede Kbh., eller med et Tog, der krydsedes undervejs. Endda havde Z. Tid til at passiare med de mange, der søgte ham i hans Hjem i et eller andet Anliggende, som de ønskede at høre hans Mening om. Gerningen var anstrængende og ikke meget lønnende. Venstrebladene havde ikke den Gang saa gode Kaar som nu, og Z. var ikke fortrolig med et Blads praktiskøkonomiske Ledelse, havde heller ikke megen Tid til at pleje den Side af Virksomheden. Medens andre langt mindre kundskabsrige, men mere praktisk anlagte Bladudgivere paa

345 samme Tid sad og blev rige Mænd, maatte Z. vedblivende slaas med økonomiske Vanskeligheder, og dette var vel en medvirkende Grund til, at han trak sig tilbage fra denne Virksomhed." (Ringsted Folketid. 30. April 98). Sgpr. Rubjerg-M. 20. Marts 79, ord. 2. April, entl. 15. Nov. 96, holdt endnu i sine sidste Aar mange Foredrag rundt i Landet. B. M. f. Herlovianerforen. 51 52, B. M. for Arbejderforen., Fm. i Femte-Juniforen. 77, foretog 60 og 61 Udenlandsrejser for at studere sociale Tilstande og rejste 67 især i Rhinegnene for at undersøge interkommunale Forhold, f 30. April 98 hos en Søn paa Langevraagaarden i Testrup. Vistnok var han velbegavet og havde mange Kundskaber, var i sin Opfattelse idealistisk og udpræget radikal, en Modstander af al Standsulighed og Standsfordom; men der var i hans Foredrag noget forvirret og jappet, saa at hans gode Tanker faldt over hinanden, og hans Tale blev derfor snarere et Fyrværkeri af brogede Indfald, aandfulde og forstandige blandede med sære og snurrige, end et Middel til virkelig Opklaring af det foreliggende Spørgsmaal. 1871 grundlagde Z. Folketidende for Midtsjælland". Herved og ved en flittig Virksomhed som Foredragsholder samt ved sin personlige Elskværdighed og store Hjælpsomhed til at give Raad vandt han megen Indflydelse paa Egnens Befolkning og har haft væsentlig Del i den politiske Radikalismes Udbredelse i Midtsjælland. Som Præst vandt han ogsaa Menighedens Tilslutning og Hengivenhed." (Emil Elberling, 1. c.). Foruden en Række Fortællinger og Folkelivsbilleder som Feuilletoner i sit Blad, Art. og Afhandl, i Blade og Tidsskr. (Fædrelandet, Dannevirke, Holbæk Avis, Aarhus Stifts-Tidende, Nørrejysk Tidende, Almuevennen, Numererte Blade, Literært Maanedskrift, Dansk Kirketid., Kjøbenhavns-Posten, Den indre Missions Tidende, Brevbærer imellem Kristne, Vore Ordførere, Øre-Sund, Flyve-Posten, Illustr. Tid., Kronen, Danmark, Hindholm, Morgenposten, Dansk Rigstid., Nye Blade, Enhver Sit, Den Conservative, Landbobladet, Aalborg Avis, Teolog. Tidsskr. o. fl. St,) har han skr. adskillige Digte (til nogle af disse har Rudolph Bay, Hornemann og Bechgaard sat Melodi), oversat Lykkens Gjække. En historisk Roman af E. Lobedanz (1 3, 56), Om Opdragelsen ude og hjemme af H. B. Melchior. Fra Latin (59), Den Slesvigske Sprogsag. Af Theophilus (o: H. I. A. Raasløff). Paa Dansk (med en Fortale) (60). samlet S. Kierkegaards Bladart. (57 59) samt udg.

346 Forslag til Oprettelse af et Samfund for theologiske Studerende (47), Mindeblade for Herlovianere (50, 2. Samling, 57 59), Firmaet Søren Jensen & Co. Nogle Timer tilbragte i en Familiekreds. Af Quartus Paries (51), Etatsraadinde Bruun (ogsaa med Titel Søren Jensen & Søn, 2. Del, 53, anden Udg. af disse to Skrifter udkom 65 under Titel: Lys og Skygge fra Livet inden fire Vægge), Heelstatsregjeringen og Tofemtedeelsrigsdagen (53, anonymt), Vor Stilling i Øjeblikket (54, anon.), Oppositionens mislige Omgang med vor Frihed (54, anon.), Til mine Vælgere (55), Nogle Erindringer fra de sidste Aars Begivenheder i vort Fædreland m. særligt Hensyn til de Wegenerske Forhold (54, Særtr. af Nørrejydsk Tid.), Mod Angrebet paa et Par af Folkekirkens Bisper. Sendebrev til de geistlige Avisskrivere (55), Igaar, Idag, Imorgen. Den Troendes Dags-Orden (55), Klassikerne og Romantiken (55, Særtr. af litt. Maanedsskr.), Lidt om Januarministeriet, dets Formænd og Eftermænd (55), Fællesforfatningen kritiseret og forsvaret i Folketinget (55, anon.), I Ny og Næ. Breve fra Hovedstaden. Politiske Strøtanker (55), Mod Angrebet paa et Par af Folkekirkens Bisper (55), Om Huusmenigheder i den saakaldte Folkekirke" (1. og 2. Udg. 56, Særtr. af Vore Ordførere), Til Erindring om Johan Georg Hamann og Søren Aabye Kierkegaard (56), Et Par Ord om det gamle Testamente (56, Særtr. af Den indre Miss. Tid.), Et Par Ord om det nye Testamente (56, Særtr. af samme), Lejlighedsvers (Mskr., 56), Skræppegaarden el. en Fæstebondes Historie (57), Prinds Christian. Et Par Ord til Medborgere fra en fraværende Landsmand (57, anon.), Aposteltiden og det nye Testamentes Historie (58), Om Holstens Udsondring (58, anon.), Smaabidrag til Samtidshistorien (59, 5 tidl. udg. Smaaskrifter). En stor Mand, Miniaturudgave for Liebhavere (59, anon.). Ministeriet Bang-Andræ-Hall, betragt, fra Monarkiets Standpunkt. Af Papirius Cursor (60), Slesvigs Deling (2. Udg. 60, oversat paa Tysk s. A.), Knud Lyne Rahbek og hans Samtid. Mindebl. m. Portr. (61), Grundlovene for det tyske Forbund, med oplys. Anmærkn. udg. paa Dansk tildeels efter P. G. v. Meyers: Corpus constitutionum Germaniae (62), Danmarks Arvefølgeorden (64), Sangbog for Arbejderforeningen (65 68), Folkesagn især om Nordboens Liv, Daad og Idræt ude og hjemme (I, 66 68), Antydninger til en Omordning af vort Embeds- og Lønningsvæsen (68), Fra Folkelivet (73, Fra Folketidendes Feuilleton), Erna. Et Giftermaal i den

347 fornemme Verden (75), Gamle Rasmus. Et Livsbilled fra Kjøbenhavnerlivet (75), Familien Puttmann. Tidsbilled fra Kjøbenhavnerlivet (75), En Rus i en Rus. Billed fra Studenterlivet (76), Fra Grundlovens første Dage (76), Strejf-Blik paa vor Tid. Af en afdøds Papirer (76). Alfred. Livsbilled fra Arbejderlivet (77), Dimisprædiken holden i Frue Kirke i Kjøbenhavn (79), Ordinationsprædiken holden i Aalborg Budolphi Kirke (79). G. 1 26. Okt. 53 i Kbh. m. Adelaide Stel lavina Agerholm, f. der 20. Marts 29, f sst. 12. Mai 61, D. af Oberstløjtnant, Kommandant i Korsør Abrah. A. og Chr. Holst, 2 11. Aug. 65 i Kbh. m. Clara Ernestine Emilie Melbye, f. der 29. Dec. 41, f der 18. Dec. 68, D. af Sekretær og Handelsbogholder hos Firmaet J. J. Hansen (senere Agier) Chr. Fr. M. af Middelfart-K. og Dor. Kirsi. Carstensen, 3 12. Jan. 70 m. Vilhelmine Amalie Lovise Jacobsen, f. 14. Juli 40 paa Christianshavn, D. af Uriekræmmer Pet. Vilh. J. og Louise Aug. Bencke. Se Slægt. Ryge, S. 11. Søndagsposten for 21. Jan. 77, Fam. Melbye, S. 20. Nathalie Zahle: Mit Liv. I, passim. Søster Frk. Nathalie Zahle, Søskendebarn Pastorinde Lassen i Sværdborg. Søskendebarns Søn Konsejlspræsident C. Th. Zahle. 2. Hustrus Slægt se under Stiftsbjergby-M og Hammer-L. 19. 14. Jan. 1897. Christian Theodor Thomsen, f. 22. Sept. 1845 i Skivholme, S. af Sgpr. Carl T. til Skivholme- S. og Ane Elisab. Flensborg af Skivholme-S. St. Aarhus 66, Kand. 22. Jan. 72 h. 2 (h.-*l), fra Jan. 73 30. April 73 var jeg hjemme hos min Fader og uddannede mig videre i praktisk Præstegerning ved at prædike om Søndagen og læse med Confirmanderne," pers. Kapl. Gjerlev-E. 24. Marts 73, ord. 30. April, Kapl. p. 1. Østofte-B. 13. Sept. 75, Sgpr. Hasle- R. 14. Feb. 82, entl. 31. Okt. 15; har skr. Præd i Samaritanen og nogle Art. om Sekterne paa Bornholm i Bornholms Avis; g. 24. Marts 74 i Aarhus Frue K. m. Agnes Elise Walther, f. 1. Nov. 52 i Randers, f 17. April 14 i Vallensved, D. af Daguerrotypist Joh. Leop. W. og Elise Fr. Birg. Holm, Plejedatter af Købmand O. A. Hahn i Aarhus. Søskendebørn Sgpr. Vilh. Flensborg til Ferslev-D.-V., Kapellan i Egtved Andr. Flensborg, (f 1876), Sgpr. Ole Flensborg Cortsen t. V. Egede-B., Pastorinde Otterstrøm i Tyrsted. Se Fam. Amnitzbøll, S. 53.

348 Vallø. Bjevevskov Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift. (Embedet nedlagt og Vallø Stiftmenighed henlagt under Vallø Sogn ved kgl. Res. af 13. Juni 1908). 10. 17. Aug. 1866. Rudolph Emil Scharling, f. 13. Sept. 1822 i Kbh., S. af Institutbestyrer Simon Peter S. og Andrea Chr. Eberhardt. Kom nogle Aar efter Faderens Død (1831) i Huset hos sin ældste Broder (Prof. theol. Carl S.), for hvis Børn han derved selv blev som en ældre Broder, idet han forblev boende der, indtil han blev theol. Candidat" (Slægt. Scharling-Lund, S. 23). St. Borgerdydssk. K. 40, Kand. 29. Okt. 44 1. (l.-l), han udfoldede i mange Aar en betydelig Virksomhed som theol. Manuduktør" (1. c.), Notar v. d. teol. Fakultet Juli 46, Sgpr. Borup 3. Feb. 60, ord. 15. Feb., R.* 15. Aug. 91, entl. 1. Juli 93, f 7. Jan. 01 i Kbh. Den afdøde var en velbegavet Mand og efterlod et Savn i den lille. Kreds, hvori han virkede som Præst." (Østsjællands Folkebl. 9. Jan. 01). G. 30. Okt. 60 m. Pouline Frederikke Marie Holm, f. 10. April 26 i Kbh., f 21. Marts 14 paa Frederiksberg, D. af Konferensraad, Departementsdirektør i Finansministeriet Chr. Fr. H. og Marie Elisab. Engelbreth af Lyderslev-F. Svoger Prof. Edv. Holm. Slægt se under Randers. Hustrus Slægt se under Gladsakse- H. Se Slægthaandbogen, I, S. 387 og 962. Valløby og fra 13. Juni 1908 Vallø Stiftsmenighed og Taarnby. Bjeverskov Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift. 26. 12. Nov. 1880. Carl Ludvig Mogens Garde, f. 20. Mai 1839 i Bodilsker, S. af Sgpr. Søren Georg G. til Horslunde-N.og Spph. Petrine Friboline Garde. St. Herlufsholm 58, Kand. 24. Juni 64 1. (l.-*l), Huslærer 2 Aar, kst. Lærer Borgersk. Holbæk 66, pers. Kapl. Holbæk-M. 31. Aug. 67, ord. 11. Sept, Sgpr. Øland 5. Mai 74, v. Vallø Slots Brand 19. Marts 93 till. kst. Stiftspræst f. Vallø, entl. 30. Sept. 07; g. 5. Juni 68 i Faarevejle m. sit Søskendebarn Basmine 'Minna) Friboline Garde, f. 31. Mai 38 i Næs, Østerø, t 9. Jan. 98 i Valløby, D. af Provst Chr. Benedictus G. til Faarevejle-D. og Inger Dor. Kornerup. Se Patriciske Slægt., I, S. 141. Dimit. fra Herlufsholm. Fam. Kornerup (13), S. 12 og 20. Hustrus Søskendebørn Provstinde Koch i Damsholte og Viceinspektør, Cand. theol. Rasm. rlans Jørg. Kornerup.

349 27. 1. Sept. 1908. Vilhelm Sophus L i ch tenberg, f. 15. Juli 1870 i Kbh., S. af Bagermester, Borgerrepræsentant, Cand. polyt. Carl Friederich L. og 1. Hustru Vilh. Maja Andreas Hoffgaard, St Mariboe's Sk. 88, Kand. 21. Juni 94 l. (l.-l.), Lærer v. Mariboes Sk. 94 96 og efter en Vikartid Timelærer, først ved Istedgades, senere ved Sølvgades Kommunesk. 95 97, Leder af St. Pauls Sogns kristelige Ungdomsforen., Lærer v. S. Pauls Sogns Søndagssk., Kapl. pro loco SI. Hedinge 25. Juni 97, ord. 30. Juni, kst. Sgpr. ssl. 5 Fjerdingaar under Vakancen efter Stiftsprovst Egede Glahns Død 98 99, var der B. M. f. De fattiges Kasse og Forligskommissær f. Præstø Amts 2. Forligskreds, Fm. f. Præstø Amts Udvalg under Kristelig Forening til vildf. Børns Redning, Sgpr. Hasle-R. 5. Sept. 03, Provst for Bornholms Provsti 29. Juli 04, (kst. 27. Feb. s. A.), Medred. af Kristeligt Folkebl. 95 96. har skr. en Del Avisart. og Anmeldelser af kirkel. Litteratur i Dagspressen og udg. Fam. Lichtenberg(Ol); g. 16. Aug. 06 i Helligaands K. Kbh. m. Ingeborg Kopp. f. der 30. Jan. 82, D. af Grosserer Jul. K. og Emilie Fr. Siersted. Søskendebarn ord. Medhj. Hjalmar Lichtenberg, Kingos K. Kbh. Se Fam. Lichtenberg, S. 15. Moders Slægt se Slægt. Hofgaard, S. 214. Stud. fra 88. Vamdrup. Ansl Herred, Ribe Amt og Stift. 1. 28. Jan. 1876. Johan V i 1 h e 1 m J o h n s e n. f. 21. Mai 3837 i Kbh., S. af Geheimekonferensraad, Departementsdirektør i Finansministeriet Vilh. Ferd. J. og Anne Joh. Thuesen. St. Metropolitansk. 56, Kand. 27. Jan. 62 1. (l.-l.), virkede som Kandidat blandt Lemmerne paa Alm. Hosp., var tilbudt Stillingen som Lærer for Prins Valdemar, men Kongen fordrede, at han ved at overtage denne Stilling skulde opgive sin Virksomhed blandt Lemmerne, og denne Betingelse vilde han ikke gaa ind paa. J. var som skabt til en Virksomhed mellem alle disse hjemsøgte Stakler. Der kom snart Tilhørere fra alle de andre Stuer de Dage, han talte. De formelig indsugede hans milde, fredelige Ord, der stemte Sindene saa blødt i Modsætning til al den Haardhed, Livet havde ydet dem." (Mellem to Tidsaldre. Erindringer af Ida Johnsen født Jessen i Memoirer og Breve XXIII, S. 127). Kapl. pro loco Taarnby 26. Marts 70. ord. 30. Marts. Min Mands egentlige Arbejdsmark Iaa i Sundbyerne, som dengang var befolket

350 med c. 14,000, mest fattige Arbejdere. I kirkelig Henseende var Sundby ligesaa forsømt og opløst som i sanitær. Da Kirken var færdig, blev vor Bolig flyttet ned ved Siden af den, og her ventede nu min Mand et kolossalt Arbejde. Tidlig og silde vandrede han om i dette Kaos om Hverdagene, og han kendte ikke Hvile om Søndagen. Der var ofte 15 16 Børn at døbe, store Altergange, og 10 å 12 Brudevielser var ingen Sjeldenhed." (1. c, S. 143 f.). Søgte efter Opfordring af Beboerne Vamdrup, hvor der var stærkt kirkeligt Røre baade af Indre Mission og Grundtvigianismen, der havde sit Foregangssted paa Askov Højskole. Disse bevægede kirkelige Forhold gav ikke min Mand den Ro og Fred, som han i saa høj Grad trængte til. Hele hans Sind var anlagt for de stille Studier, som han ikke kunde undvære; men store Skarer baade af Studerende og af Lægfolk var dengang grebne af en Missionslrang" imod Rationalismen alle vilde forkynde". Min Mand, der helt igennem var et Barn af sin Tid, gik det ligesaa, og uagtet han ved sine fremtrædende Evner som Lærer var som skabt for en Lærestol ved Universitetet, havde han dog valgt Præstegerningen. For dog at faa Tid til sine Studier, benyttede han nu Nætterne for at erstatte den Ro, som han aldrig fik om Dagen, hverken i Sundbyerne eller her. Overanstrængelsen blev stadig den samme. Han hørte nærmest til det pietistiske Parti, det, der havde stiflet Kirkebladet" med Elmquist og Th. Rørdam som Førere; men han saa dog baade med Forstaaelse og Sympathi paa Grundtvigianismen. I Vamdrup sluttede ogsaa begge Partier sig til ham. Han var en Fredens Mand, og hans hele Hu stod til at forlige, for at de stridende Parter ikke skulde bringe Forargelse til de Vaklende. Hele hans Personlighed virkede stærkt paa hans Omgivelser." (1. c, S. 167). Provst for Anst, Malt og Slaugs Hrd. 1. Dec. 79. En Begivenhed indtraf, der optog alle Partier og bragte end mere Liv i de stærke Strømninger, nemlig Missionær Børresens Ankomst hertil fra Santhalistan. Fra Askov havde man især Bud efter ham, og det blev ét af hans Hovedkvarterer under hans Ophold her i Landet; men Pietisterne sluttede sig ogsaa begejstrede om hans varme, barnlige Forkyndelse, saa at der paa dette Punkt ikke var Tale om Partideling." (1. c, S. 172). I Begyndelsen af 1881 blev der holdt Møder rundt om i Landet, især af den begavede og begejstrede Pastor Leth fra Middelfart, og der blev agiteret for den Friheds-

351 bevægelse, der havde givet sig Udslag i Lovene om Sognebaandsløsning og Valgmenigheder og andre Omordninger af kirkelige Spørgsmaal. I det store Møde paa Askov i August 1881 var der forsamlet 700 Præster og Lægfolk for at diskutere Formen for en Opposition. Omtrent 80 af dem enedes om at indsende den saakaldte Askovadresse" til Lovgivningsmagten. Dens vigtigste Punkter vedrørte Præsteløftets Ophævelse", Børns Altergang", Lægprædikanters Ordination", Frimenigheders Adgang til Kirken" osv. Resolutionen vakte stor Opsigt i den kirkelige Verden og megen Forargelse, ikke mindst i den indre Mission. Kultusministeren (Scavenius) gav imidlertid de Præster, der havde underskrevet Adressen, en alvorlig Tilrettevisning, fordi denne var sendt direkte til Rigsdagen, hvorved man havde forbigaaet ham som Kirkens Primas. Denne Tilrettevisning nægtede imidlertid flere af Præsterne at modtage, og samtlige Præster, der havde underskrevet Adressen, blev da indstævnede for en Provsteret. Da Askov laa i min Mands Provsti, dannede han tilligemed Jurisdiktionens Herredsfoged Underretten". Da der blev Tale om en Retssag, var min Mand straks af den Mening, at Præsterne efter hans Overbevisning ikke kunde dømmes paa Grund af Adressens Indhold, da Staten havde tilladt Religionsfrihed, og Præsterne var stillede som Landets andre Borgere. Men Præsternes Protest mod Kultusministeren, Kirkens Øverste", mente han at være kriminel. Dette Syn paa Sagen vakte stor Misfornøjelse hos mange, og han modtog mange misbilligende Erklæringer baade gennem Pressen og fra private Folk. Hans Meddommer i Underretten, Herredsfogden, saa vel som i Overretten, Biskoppen og Amtmanden, vare alle tre uenige med min Mand i hans Opfattelse af Sagen, og han indgav derfor et dissentierende Votum", i hvilket han frikendte Præsterne med Hensyn til Adressens Indhold, men foreslog en Bøde for deres Protest mod den af Ministeren afgivne Reprimande. Højesteretsdommen faldt 1885 den stadfæstede min Mands Dom. Nu strømmede det ind med Lykønskninger og Tilslutninger, naturligvis mest fra Jurister og blandt dem ikke faa, der var ham ganske ukendte." (1. c., S. 187 f). Min Mands Helbred gav altid Aarsag til Ængstelse. Efter den for alle Parter egentlig godt overstaaede Askovsag tabte hans Udseende sig paafaldende, og han taalte ikke mere de mange Embedsrejser i alskens Vejr og Nattelejerne i de kolde Gæstekamre. Selv raaa han

352 have hafl en Følelse af,' at Kræfterne svandt, thi han afslog at overtage to betydelige Embeder, der blev ham tilbudt, det ene i Nordjylland, det andet i Kjøbenhavn. En Dag sagde min lille Pige: Fader kalder!" Da jeg kom ind i hans Studereværelse, fandt jeg ham liggende bevidstløs paa Gulvet, med Blodet strømmende ud af Munden. Lægerne derovre erklærede det straks for Kræft. Min Broder sendte den dengang berømte Specialist Professor With over til os. Han saa noget lysere paa Sygdommen, men ønskede at faa Patienten ført til Kjøbenhavn, hvilket da skete ved Menighedens og min Broders Offervillighed. Trods hans Lidelser var det dog et forunderligt lyst og skønt Sygeleje. Hans mange Venner besøgte ham stadigt, og han var altid den livligste og gladeste af dem. Mærkværdig aandsstærk fulgte han med til den sidste Dag saavel i kirkelig som i anden Literatur, og da han syntes, at hans latinske Kundskaber var gaaet tilbage, studerede han den sidste Maaned, han levede, hver Dag et Par Timer i Madvigs Syntax, saavelsom i andre Hjælpekilder. Henad Julen 1887 udaandede han med Hilsen til hele Menigheden, som til mange enkelte Venner, og forlod en Tilværelse, hvor han kun har efterladt de reneste, fineste og kærligste Minder." (1. c., S. 189 f.). Provst J. var en i høj Grad elskværdig Karakter, dertil var han en nidkjær og dygtig Embedsmand, og under sit Ophold her paa Egnen lærte man i vide Kredse hurtigt at paaskønne ham." (Kolding Avis 7. Dec. 87, se ogsaa Koldingposten 7. Dec. 87 og Kolding Folkebl. 8. Dec. 87). Entl. som Provst 19. Sept. 87, t 5. Dec. s. A. i Kbh.; g. 21. Mai 70 i St. Johs. K. Kbh. m, Ida Anna Helene Jessen, f. 26. Marts 44 i Randers, kgl. Klasselotterikollektrice, D. af Kammerherre, Overførsler Jac. Nic. J. og Selma Henr. Dirckinck Friherreinde af Holmfeldt. Fætter Sgpr. Joh. Pet. Johnsen til Hyllested-R. Se Slægthaandbogen, I, S. 474. 2. 21. Feb. 1888. H a ns P et e r se n Tr a us t edt (4. Aug. 94 Trige-Ø., se Gaverslund). 3. 19. Dec. 1894. Carl Johan Neergaard, f. 2. Okt 1863 i Nykjøbing F., S. af Rektor v. Katedralsk. Holger Chr. Fr. N. af Fakse og Karen Jac. From. St. Nykjøbing 81, Kand. 9. Juni 88 1. (l.-l.), foretog en Rejse til Skotland og England Nov. 88 til April 89, Sgpr. Sahl-G. 21. Juli 90, ord. 10. Sept., Sgpr. Skjødstrup 19. Juni 13; g. 24. Juli 91 i Roskilde m. Jenny Arnoldine Krarup, f. 12. Nov. 66 i Nykjøbing

353 F., D. af Rektor v. Roskilde Katedralsk. Chr. Mar. K. af Aalborg Domk. og Jac. Henr. Lerche-Jørgensen af Lindelse, Fastre, g. m. Provst Esmann i Hellested, Hustrus Søskendebarn, Sgpr., Lic. theol. Fr. Chr. Krarup til Sorø. Se Fam. Krarup (95) S. 13. Adelsaarbogen 1915, S. 356. Vammen, Lindum og Bigum. Nørlyng Herred, Viborg Amt og Stift. 23. 18. Juni 1883. Christian Peter Thonning Knuds e n, f. 30. Marts 1839 i Horsens, S. af Sgpr. Ludv. Ant. Chr. K. til Eltang-V. og Laura Mtaller. St Horsens 58, stud. med., Kand. 21. Jan. 70 h. 1 (h.-h.), pers. Kapl. Balling-V. 24. Marts 73, ord. 23. April, -Hvidbjerg-L. 21. Nov. 74, Sgpr. Torsted-H. 22. Okt. 77, entl. 24. Feb. 03, har skrevet: F astrupbogen»klaps«, otte Aar i Horsens lærde Skole (Viborg 1908), f 23. Aug. 23 i Viborg; g. 20. Aug. 75 i St. Catharine K. Ribe m. sit Søskendebarn Emma Victoria Rosenstand, f. 20. Jan. 45 i Søby, Sønderhald-H., D. af Kammerassessor, Kasserer og Bogholder i samt Medl. af Bestyrelsen for Ribe Sparekasse, fh. Proprietær Sigv. Wolf R. og Elisab. Margr. Magd. Knudsen. Se Slægthaandbogen, I, S. 888. 24. 21. April 1903. Niels Magnus Schiødte (7. Okt. 10 Egense, se der). 25. 7. Jan. 1911. Olaf Bertelsen, f. 9. Sept. 1874 i Kirke Helsinge, S. af Provst Otto Kyd B. til St. Olai K, Helsingør, og Soph. Elisab. Grave. St. Helsingør 96, Landmand 90 94, Kand. 16. Juni 04 h.* (l.*-l.), Lærer v. OllerupHøjsk. til April 07. 2 Kat. Vor Frue K. Kbh. 14. Marts 07, ord. 8. Maj; g. 7. Nov. 12 i Frue K Kbh. m. Margrethe von Holstein, f. 6. Maj 80, D. af Proprietær Carl Joh. Emil Nic. v. H. og Elisab. Sophia Bøgh. Se Adelsaarbogen 1885, S. 190. Vandborg og Ferring. Vandfuld Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. 20. 10. Juni 1884. Ernst Prom Selchau, f. 18. Juni 1848 i Rubjerg, S. af Sgpr. Ludv. S. til Øster Tørslev og Ida Joh. Prom. St. priv. 67, Kand. 29. Juni 74 h. 1 (h.-h. 1 ), pers.kapl. Kjettinge-B. 10. Marts 76, ord. 29. Marts, Sgpr. Hersom-B.-K 29. Maj 79, entl. 20. Jan. 93, f 22. April 17, St. Josephs Hosp., Kbh..; g. 19. Feb. 83 i Aarhus Domk. m. Marie Sophie n 23

354 Cathrine Nielsen, f. 2(3. Dec. 58 i Grenaa, f 12. Juli 13, D. af Handelsmand Fr. N. og Ane Marie Sørensen. Se Lengniek's Fam. Selch.au, S. 8. Fam. Neergaard, S. 29. Faders Tvillingbroder Sgpr. Hans S. til Lem-V. 21. 6. Maj 1893. Valdemar B lauenfeldt (22. April 09 Jersi-S., se der). 22. 31. Juli 1909. Mathias S l enf e 1 d t Mat h iasen, f. 22. Marts 1872 i Gjerlev, Gjerlev-H., S. af Husmand Jens Chr. M. og Maren Pedersen. Alm. Forberedelseseks. 90, St. priv. 95, Alumn. Valckendorffs Koll. 10. Maj 99 for 3 Aar, Kand. 21. Juni 01 h.i (l.-l.*), Sekr. v. K. R U. M., Odense, 1. Sept. 01 31. Aug. 04, pers. Kapl. Gudum-F. 22. Juli 04, ord. 24 Aug., Forst. f. Indre Missions Høj sk. i Nørre Nissum 1. Sept. 06 31. Juli 09, har skr. enkelte Bladart.; g 29. Aug. 05 i Helligkors K Kbh. m. Anna Frederikke Holm, f. der 27. Maj 72, D. af Manufakturhandler Hans Vilh. Mejer H. af Sydstrømø og Nicoline Fr. Jensen. Hustrus Farbror Sgpr. til Gamborg P. A. Holm. Vester- og Øster Vandet med Filialkirke i Klitmøller. Hillerslev Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. (Præsten bor i Agerholm). 17. 20. Okt. 1879. Jens Edvard Vilhelm Larsen (26. Jan. 89 Vejlby, se der). 18. 4. April 1889. Basmus Christian Madsen (14, April 94 Hald-K., se Hasle-S.-L.). 19. 21. Juni 1894. Peter Christian Pedersen (7. Juni 06 Østofte, se der). 20. 17. Okt. 1906. Peter Østergaard, f. 10. Feb. 1875 i Aalborg, S. af Overlærer Hans 0. og Kirstine Baadsgaard. SI. Aalborg 94, Kand. 16. Jan. 00 1. (l.-l), Kommunitetets Bejsestipend. 17. April 01, 2. Kat. St. Johannes K Kbh. 12. Dec. 01, ord. 18. Dec, entl. 23. Juli 02, Lærer v. Frk. Seligmann's Pigesk., Vejle, Sommeren 02 til Sommeren 03, v. Hammel Bealsk. Sommeren 03 til Sommeren 05, derefter priv. ord. Medhj. Østrup-H. til Nytaar 06, Skeby-O. til Kaldelsen hertil; g. S.Maj 07 i Vejle m. Ingeborg Jørgensen, f. der 25. Aug. 84, D. af Kantor Jul. Andr. J. og Anne Marie Bagger.

355 Vang og Torup. Hundborg Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 18. 27. Feb. 1859. Laurits Andreas Theodor Fog, f. 26 Feb. 1817 i Nykjøbing F., S. af Søkrigskommissær. Mønsterskriver Joh. Pet. F. og Cathr. Hedev. Dencher. St. Nykjøbing 35, Kand. 6. Juli 41 h. (h.-h.), pers. Kapl. Vemmetofte 29. Okt. 45, ord. 5. Nov., Pastor vicar. Helsinge-V. Vinteren 47 48, pers. Kapl. Græsted-M. 6. Juli 48, pers. Kapl. paa eget An- og Tilsvar Kjeldby 10. Eeb. 49 til 6. Juni 56, Hjælpepr. Errindlev-0 57, Bogø 58, entl. 25. Marts 87, f 27. Maj 90 i Kbh.; g. 10. Okt. 54 i Lille Hedinge m. Elisabeth Sophie Dorothea Qvistgaard, f. 27. Dec. 16 paa Vibygaard, Syv, f 22. Jan. 79, D. af Kammerraad Ped. Q. til Vibygaard og Chr. Soph. Severine Barfred. Brødre Sgpr. C. D. Fog til Lille Hedinge. Viceinspektør, Cand. theol. Joh. Pet. Aug. Fog. Brodersøn Cand. theol. Ferd. Chr. Theod. Fog (f 1882). Broderdatter Pastorinde Fog i Maibølle. Faster Provstinde Helt i Nordre Aurdal, Norge. Søskendebørn Pastorinde Bondo i Vallensbæk, Sgpr. Casp Dan. Vilh. Munthe Fog til Medolden, Biskop Bruun Juul Fog, Provst C. J. H. Fog til Bogense-S. Hustrus Søskendebørn Sgpr. J. P. O. Qvistgaard til Hemmet-S. V., Pastorinde Lange i Grimstrup. Se Slægt. Qvistgaard, Tavle B. I, Slægt. Fog (2. Udg.), S. 16. 19. 8. Juni 1887. Carl Johan Frederik Din s en, f. 19. April 1861 paa Fjellerup Rødegaard, Fjelsted, S. af Gaardejer og Skolelærer Jens Andr. D. og Juliane Nielsen (Søst. t. cand. theol., Lærer i Odense Borgersk., Christian N.\ St. Odense 80, Kand. 29. Juni 86 h.i (*1.-*1.), uord. Medhj. Døllefjelde-M. Sept. 86 til Nytaar 87, Søllinge-H. April til Juni 87, ord 6. Juli, Sogneraadsfm. 89 94, Fm. f. Sygekassen fra dens Opr. 97, B. M. f. den fri Fattigk. og Hjælpekassen 95 11; g. 15. Aug. 93 i Bogense m. Magdalene A(n drea Carstensen, f. der 10. April 74, D. af Herredsfuldmægtig, Branddirektør Magdalus Chr. Brorson C. og Jensine Andrea Almind. Se Provst Jørgen Carstensen's Slægt, S, 25. I Vanløse (se Kjøbenhavn). 23'

356 Varde. Ves/er Horne Herred, Ribe Amt og Stift. Sognepræst. 18. 25. Juni 1866. Daniel Carl Erhard Luplau, f. 23. April 1818 i Ringsted, S. af Sgpr. Heinr. Dan. L. til Haarslev-T. og Elisab. Marie Haderup. St. Metropolitansk. Kbh. 37, Kand. 25. April 43 h., paany 6. Nov. 43 h.*(l.-h.), Institutbestyrer i Hillerød 3. Nov. 45, Sgpr. Ladelund, Tønder Provsti, 24. Feb. 53, ord. 1. Maj, Hellevad-Egvad, Aabenraa Provsti, 6. Feb. 59, afs. af Tyskerne 64, entl. 28. Okt. s. A., entl. herfra 30. April 88, fung. derefter en kort Tid under Vakance i Ribe, j 15. Marts 09 paa Frederiksberg. G. 11. Dec. 47 m. Nicoline Christine Monrad, f.22. April 23 i Mern, f 10. Sept. 91, D. af Sgpr. Hans Chr. M. til Mern og Ferdinanda Henr. Gjertsen af Sengeløse. Datter Malerinden Frk. Marie Luplau. Se Varde Folkebl. 22. April 08 og 17. Marts 09. 19. 21 Juli 1888. Christian August v. Obelitz, f. 14. Juni 1850 paa Christiansø, S. af Kommandør i Flaaden Chr. Aug. v. O. og Carol. Annette Feveile. St. v. Westenske Inst. 69, Kand. 19. Jan. 74 h. 1 (h.-*l), pers. Kapl. Gamtofte (hos sin senere Svigerfader) 27. Jan. 75, ord. 26. Feb., Kapl p. 1. V. og 0. Hassing 1. Juni 76, Sgpr. Sneum-T. 25. Sept. 79, Provst Øster- og Vester Horne og Skads H. 6. Mai 86, entl. 8. Sept. 00, ansat paa et af Magistratens Kontorer, Kbh., f 6. Feb. 22, Kbh., har oversat Dr. Warneck's»Hvorfor udretler vore Præd. saa lidt«(82) og bearb. Dr. Uhlhorn's»De kristne Kærligheds Gjerninger«: I Oldkirken (84), II Middelalderen (85); g. 1 16. Sept. 76 i Gamtofte m. Juliane Marie Bøgh, f. 14. Sept. 49 i Skamstrup, f 2. Juni 21, Kbh., D. af Provst Nic. Seidelin B. til Gamtofte og Charl. Dons, separ. 26. Nov. 01, skilt 1905; 2 3. Mai 05 m. Karen Marie Teisen, f. 20. Okt. 64, D. af Gross. Hans T. og Car. Cecilie Rasmussen. 1. Hustrus Broder Prof. Nic. Bøgh, Søskendebarn Sgpr. V. D. Blædel til Hvalsø-S. 2. Hustrus Faders Fætter Sgpr. M. P. Teisen til Fanefjord. Se den dansk-norske Slægt Dons, S. 91. 20. 10. Nov. 1900. Otto Hjalmar Nyholm, f. 3. Sept. 1867 i Horsens, S, af Overlærer Poul Chr. Hansen N. og Else Marie Nielsen, St. Horsens 85, Kand. 18. Juni 90 1. (*1.-*1), pers. Kapl. Vær-N. 22. Nov. 93, ord. 29. Dec, Skibspræst paa»valkyrien«paa Togtet til Siam Okt. 99 til Juni