Årets gang 2014 GARNISONS KIRKE



Relaterede dokumenter
Garnisonskirken. Juni-september Ilden

Årets gang 2013 GARNISONS KIRKE

Garnisonskirken. Marts - juni Vandringen

Garnisonskirken. November marts Ilden

Årets gang 2016 GARNISONS KIRKE Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf

Årets gang 2018 GARNISONS KIRKE Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf

Årets gang 2017 GARNISONS KIRKE Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf

Garnisonskirken. August - december Ilden

Troen. Garnisonskirken. November Marts 2017

Foto: Per Rasmussen AARHUS DOMKIRKE 21 FORÅRSKONCERTER 2015

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Aner til Maren Madsen

Landsmesterskab A-rækken

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Nyhedsbrev. august september oktober

Landsmesterskab A-rækken

Side 1 af 7. Efterkommere af: Jens Claus Matzen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Rapport om deltagerstatistik for Haderslev Domprovsti

Hellesøvej 20 Boel 68 gl. boel 10 før 1772

september 2015 på Emmaus Galleri og Kursuscenter i Haslev

Side 1 af 5. Efterkommere af: Nielsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)


Aner til Anders Peter Andersen

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

FOLKEKIRKENS STRUKTUR OG BUDOLFI / AALBORG DOMSOGN

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

250 års. Katolsk Kirke. i Bredgade

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Årsberetning Dalum Kirke

Side 1 af 7. Efterkommere af: Christen Tarbensen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Landsmesterskab A-rækken

Landsmesterskab A-rækken

Anden Generation. Tredje Generation

Damgade 28. matr. nr. 64 førhen halvkåd 87

ARRANGØRER: Kalvø Badehotel, Folkeuniversitetet og Det Maritime Kalvø bidrager også PROGRAM FOR HØJSKOLEDAGENE

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Forfædre til Carl August Hansen

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

file:///c/users/claus/documents/_familie/fra%20byskriverens%20computer/byskriveren/byerne/langstrup/jhs1.txt[ :06:23]

GARDERNES INDIVIDUELLE LANDSMESTERSKABER M LIGGENDE

Præst ved Bistrupkirken og Hjørring arrest

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Nørremarkskirken Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Viet den 29. okt

1/5 dels fæsteboel nr. 42 Nørrelykkevej 2. På præstekort er det hus nr. 3

Historiske benzin- og dieselpriser 2011

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Møllegade 13. Viet den 23. nov

Transkript:

Årets gang 2014 GARNISONS KIRKE

KIRKENS ANSIGTER Claus Oldenburg Erik Norman Svendsen Hans Westenholz Sahra L. Lindeberg Jan Nissen Kim Frisenette Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

ÅRETS GANG En kirke er et Gudshus i kraft af traditionen, gudstjenesterne og de kirkelige handlinger, som primært er vielser og bisættelser, men de er så også små gudstjenester i anledning af. Men ofte er kirken også et kulturhus. Garnisons kirke har i kraft af et stort kirkerum og gode faciliteter i menighedshuset et rigt facetteret udbud af sociale og kulturelle aktiviteter, som spænder over musik, foredrag, undervisning og allehånde sociale tiltag, alt sammen grundigt inspireret af vores kristne kulturarv. Årets gang 2014 i Garnisons Kirke viser en gedigen og stabil deltagelse i alle kirkens forskellige aktiviteter med ca. 20.000 besøgende om året. Det er rigtig pænt, især taget i betragtning af, at Garnisons sogn med 1826 folkekirkemedlemmer er et af byens mindste sogne. Det går også godt i områdets andre kirker, hvorfor det er noget af en stædig avisand, der ynder omkvædet om de tomme kirker. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

Et bysogn er primært en administrativ enhed, og sognegrænserne står for de fleste og som oftest hen i det dunkle. Men det gør ikke så meget, for i København benytter man sig af den eller de kirker, hvor man har lyst til at komme. De enkelte sogne skal ikke nødvendigvis ligne hinanden men bidrage til kirkelivet i lokalområdet og byen som helhed med det udbud af kirkelige aktiviteter, som de hver især prioriterer og er gode til. Det betyder så også, at en kirkes tilbud rækker langt ud over lokalområdet og det lille citysogn. Det giver faktisk lidt konkurrence, hvilket ikke gør noget. For hvilken præst vil man høre på, og hvem har byens bedste Messias? Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

GUDSTJENESTER & KIRKELIGE HANDLINGER Gudstjenester Der er gudstjeneste (højmesse) hver søn- og helligdag kl. 10 Juleaftensdag dog kl. 16 og Nytårsdag kl. 14. Kirkegangen må anses for at være god, men også sæsonbestemt. Vi har talt over 6.000 kirkegængere i 2014, hvorfor gennemsnitstallet for deltagelse ligger på ca. 75 personer. Der er kirkekaffe én gang om måneden samt kvartalsvise kirkefrokoster, hvor emner af almen interesse tages op til diskussion. I løbet af året har vi et antal særlige gudstjenester, senest Den Kongelige Livgardes traditionsrige julegudstjeneste. Der er månedlige børnegudstjenester, primært for Garnisons Sogns Menigheds Børnehave. Sammen med Holmens og Frederiks Kirker er vi knyttet til plejehjemmet Nybodergården, hvor der afholdes gudstjeneste hver anden uge. Dåb Der er døbt 43 børn i løbet af året, de 23 i forbindelse med højmessen, de 20 ved særlige dåbsgudstjenester, der normalt finder sted første lørdag i måneden. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

Konfirmation Der var otte konfirmander på holdet 2013-14. Vielser 18 par er viet i kirken. Vi har haft tre kirkelige velsignelser af tidligere indgåede ægteskaber. Begravelser/bisættelser Vi har holdt 11 begravelser/bisættelser i løbet af året. Kirkens præster er sognepræst Claus Oldenburg og Kgl. Konfessionarius, biskop Erik Norman Svendsen. Desuden vikarierer provst Claus Harms og pastor emer. Kirsten Sveinbjørnsson lejlighedsvis. Kirkens organist er Hans Westenholz. Kirkens kor har otte medlemmer. Garnisons Kirke hører til blandt byens markante kirker, hvorfor der fysisk er højt til loftet. Det prøver vi også at fastholde, når det gælder kvaliteten af det talte ord og den spillede musik. Måden, hvorpå både gudstjenester og kirkelige handlinger gennemføres, er vel traditionsbunden, men netop en sådan fast form indebærer en vis frihed. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

MUSIKKEN Kirkens musikliv koncentrerer sig om klassisk musik, og mange af koncerterne er arrangeret i samarbejde med Concerto Copenhagen og ARS NOVA Copenhagen, begge førende ensembler inden for den tidlige musik. CoCo dirigeres ofte af Lars Ulrik Mortensen og ARS NOVA af Paul Hillier. Vi har desuden et tæt samarbejde med Kammermusikforeningen af 1911. Orglet er bygget af Carsten Lund i 1996, indeholder 45 registre og er en genskabelse af det oprindelige Kastens-orgel fra 1724. Da kirkerummet desuden er udpræget senbarok og akustikken glimrende, er rammen for koncertlivet særdeles god og højt påskønnet af musikere og tilhørere. Koncerter 15. jan. Solistklassekoncert med Dmitri Egholm 22. jan. Cellisten Andreas Brantelid og pianisten Bengt Forsberg 25. jan. Concerto Copenhagen og Maria Keohane 3. feb. Solistklassekoncert med Philip Aggesen 12. feb. Kammermusik med Livgardens Musikkorps 23. feb. ARS NOVA med musik af Vagn Holmboe og Line Tjørnehøj www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

3. mar. Sturm und Drang. Concerto Copenhagen og Antoine Torunczyk 9. mar. Orgelværker af Carl Philipp Emanuel Bach med Søren Gleerup 2. apr. Koncert for hammerflygel med Ulrika Davidsson 6. apr. Passionsmusik med ARS NOVA Copenhagen 30. apr. Onsdagskoncert med studerende fra DKDM 30. apr. Bachs Dritter Teil der Clavierübung med Hans Davidsson 14. maj Orgelkoncert med Juliane Ilgner 1. jun. Jubilæumskoncert med Tine Rehling på harpe 4. jun. ARS NOVA og Svend Nielsens Sommerfugledalen 11. jun. Erik Kolind, orgel. DKDM Studiekoncert 16. jun. Sven-David Sandströms Nordisk messe med Mogens Dahl Kammerkor 5. jul. Værker af J.P.E. Hartmann for vokal, fløjte samt H. Westenholz (orgel) 14. aug. DKDMs 5th International Summer Campus Concert. 3. sep. Orgelkoncert med professor Henry Fairs Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

14. sep. ARS NOVA: Brother Fire, Sister Water 21. sep. Michala Petri og Lille Muko. Dir.: Jesper Grove Jørgensen 5. okt. ARS NOVA & CoCo: Schütz A symphony of Psalms 10. okt. Kulturnatten med orgel- og kammermusik 16. okt. Concerto Copenhagen og Bach-kantater 12. nov. Kammermusikforeningen af 1911 22. nov. Eivør og sagnet om sælkvinden med DR Big Bandet og DR Vokal- Ensemblet 26. nov. Onsdagskoncert med studerende fra DKDM 30. nov. Concerto Copenhagens Adventskoncert: Bach Kantater 5. dec. Te Deum med Københavns Drengekor og ensemble. Dir.: Ebbe Munk 10. dec. Kammermusikforeningen af 1911 s Julekoncert 12. & 13. dec. Händels Messias med Sokkelund Sangkor og Leipziger Kammerorchester. Dir.: Morten Schuldt-Jensen 17. dec. Julens fortællinger med ARS NOVA og Østerbro Pigekor www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

Prøver til disse koncerter lægger en del beslag på kirkerummet. En række af koncerterne er optaget af DR og enkelte sendt direkte. Disse udsendelser/transmissioner har givet Garnisons Kirke en del omtale både nationalt og internationalt. Der er talt omkring 6.500 koncertgængere i 2014. Indspilninger Desuden er der foretaget ti CD-indspilninger, der hver for sig er teknisk og tidsmæssigt omfattende. Johann Sebastian Bach: Violin Concertos BWV 1041-1043 & 1060 R Med Concerto Copenhagen og solisterne Kraemer, From, Spissky, Eike og Torunczyk under ledelse af Lars Ulrik Mortensen. Cpo 777 904-2. Julemusik for orgel v. Inge Bønnerup (indspillet på fire københavnske orgler). CDK 1139. Johann Sebastian Bachs Orgelmesse Dritter Theil der Clavierübung er indspillet af organist Daniel Bruun og kan ses og høres over nettet på YouTube. DR VokalEnsemblet har indsunget korværkerne Cinq rechants og O sacrum convivium af Messiaen under ledelse af Marcus Creed til senere udgivelse på Our Recordings. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

Samme ensemble har indspillet dele af en Carl Nielsen CD under ledelse af Michael Schønwandt for plademærket Dacapo. Carl Phil. Em. Bach: Kammermusik. Les Ambassadeurs. Allan Rasmussen, cembalo. Alpha 821. Corelli: La Follia. Michala Petri (blokfløjte) og Mahan Esfahani (cembalo). OUR Recordings 6.220610. UK-DK. Nyere engelsk og dansk musik. Petri/ Esfahani. Værker af Malcolm Arnold, Britten, Holmboe, Borup-Jørgensen m.fl. OUR Recordings 6.220611. Matti Borg: Sange. Landskab 12 digte af J. P. Jacobsen. Universitetskoret Lille MUKO. Dir.: Jesper Grove Jørgensen. DACOCD 748. Thomas Kingo: Aandeligt Sjungekor. Kingo Consort med bl.a. Jakob Bloch Jespersen, Else Torp og Allan Rasmussen til senere udgivelse på Dacapo Records. Sang- og musikeftermiddage. Vi afholder sang- og musikeftermiddage, normalt hver tredje tirsdag i måneden kl. 14 i menighedshusets sal ved organist Hans Westenholz. Disse eftermiddage koncentrerer sig om den danske tradition. Der deltager normalt omkring 25 personer i møderne. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

TIRSDAGSMØDER Møderne er arrangeret i samarbejde med Kastels Kirke og finder sted i menighedshusets sal kl. 14. De kombinerer lødige foredrag over aktuelle emner med socialt samvær. Der deltager gennemsnitligt 40 personer i hvert møde. 7. jan. Magister Lars Poulsen-Hansen om russiske ikoner. 4. feb. Forskeren Vibeke Lindhardt om danske bispekåber. 4. mar. Sognepræst Sørine Gotfredsen om bogen At leve med Kierkegaard. 1. apr. Forfatteren Else Lidegaard om sit nære bånd til William Heinesen. 6. maj Udflugt til Den Hirschsprungske Samling i Stockholmsgade. 28. maj Udflugt til Gjorslev Slot på Stevns. 2. sep. Advokaten og officeren Nicholas Ørum Keller fra frontlinjen: 100 patruljer i Afghanistan. 7. okt. Jens Gade om livet i et fængsel, også som kirketjener. 4. nov. Sognepræst Claus Oldenburg om sin bog Mellem himmel og jord. 2. dec. Forfatteren Gretelise Holm om sine bestseller-erindringer. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

KIRKEHØJSKOLE Højskolen, der er redigeret i fællesskab mellem Garnisons og Holmens kirker, finder sted lørdage fra kl. 10 og omfatter frokost. Deltagerantallet er ca. 45 personer. Højskolen har gennem snart mange år beskæftiget sig komparativt med andre kristne konfessioner, med jødedom, islam, buddhisme, hinduisme, asiatisk religiøsitet og ældre mytologiske former. Højskolen er udtryk for den snart sagt klassiske danske folkeoplysning på et kvalificeret niveau. 25. jan. Konfucianismen med tråde til kristendom og marxisme v. universitetslektor, cand. mag. Klaus Bo Nielsen, Århus Universitet. 22. feb. Buddhismen og den religiøse kompleksitet i Kina v. universitetslektor, ph.d. Jørn Borup, Århus Universitet. 29. mar. Buddhismen og den religiøse kompleksitet i Japan v. universitetslektor, ph.d. Jørn Borup. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

27. sep. Den nordiske mytologi grundstrukturen v. professor Jens Peter Schjødt, Århus Universitet. 25. okt. Asatroen dengang og nu v. mag. art. og ph.d. Morten Warmind, Københavns Universitet. 22. nov. Den nordiske mytologi i dansk åndsliv med afsæt i Oehlenschläger og Grundtvig v. universitetslektor, cand. theol. Jørgen I. Jensen. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

KIRKEBIO Kirkebio redigeres i samarbejde med Skt. Jakobs Kirke på Østerbrogade, hvor også filmene vises, normalt mandage kl. 16. Kirkebio er organiseret som en filmklub og viser lidt ældre lødige film med et eksistentielt indhold. Filmene indledes med en introduktion til film og instruktør. Efter forevisningerne er der lejlighed til at diskutere indholdet over et let måltid. Kirkebio er således en reprisebiograf for de interesserede. KirkeBios ankermand er kirkens tidligere kordegn, mag. art i filmkundskab Bo Torp Petersen. Deltagerantallet er ca. 45. 3. feb. Tre danske kortfilm indledt af Rasmus Nøjgaard og Lars Obel 3. mar. Offeret Andrej A. Tarkovskij, 1986 7. apr. Melancholia Lars von Trier, 2011 5. maj Heksen Benjamin Christensen, 1922 8. sep. Soning Joe Wright, 2007 6. okt. Invictus Clint Eastwood, 2009 10. nov. Hereafter Clint Eastwood, 2010 1. dec. Amour Michael Haneke, 2012 www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

LÆSEKREDS OVER THOMAS MANN Vi har tætte forbindelser til Det danske Thomas Mann Selskab og således lagt kirkehus til flere af Selskabets meget besøgte foredrag og oplæsninger. Selskabet har desuden I efteråret 2013 og vinteren 14 udbudt en læsekreds over Thomas Manns tetralogi Josef og hans brødre I-IV, som blev ledet af sognepræst Claus Oldenburg. I efteråret 14 har Selskabet udbudt en gennemgang af Trolddomsbjerget I-II ved universitetslektor Morten Dyssel Mortensen, som fortsætter med en gennemgang af Doktor Faustus i vinteren 15. Deltagerantallet er ca. 40 kursister, og læsekredsen finder sted mandage kl. 16-18 i menighedshusets sal. Vi har talt omkring 3.200 deltagere i sangarrangementer og møder af foredragsmæssig karakter i menighedshuset. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

UDGIVELSER Kirken udsender kvartalsvis en lille folder, der husstandsomdeles i sognet. Folderen indeholder oplysninger om kirkens prædikantliste og løbende aktiviteter. Samme kan også følges på kirkens hjemmeside: www.garnisonskirken.dk Siden 2007 har kirken udsendt det årlige tidsskrift Herrens Mark Åndshistoriske vinkler på religion og politik. Tidsskriftet er på 96 sider, og de sidste tre numre har også indeholdt en billedside. I november 2014 blev nr. 8 udsendt med titlen Åndsmagt. Publikationen husstandsomdeles og kan rekvireres gratis. Den foreligger også digitalt på kirkens hjemmeside. Vi har endnu et mindre restoplag af Nr. 2-7. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

MENIGHEDSPLEJE & BESØGSTJENESTE Garnisons Sogns Menighedspleje er en selvstændig forening blandt kirkens medlemmer, og den højeste myndighed er menighedsmødet, som i 2014 fandt sted 7. april. Menighedsplejen ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvor sognepræsten er formand. Det er menighedsplejens opgave, i det omfang midlerne er til det, at støtte det sociale arbejde i menigheden og sognet, ligesom der bevilges beløb til fælles sociale formål i byen, ganske særligt Den sorte Gryde, som er et bespisningssted for hjemløse. Menighedsplejen er med til at arrangere Tirsdagsmøderne og står for kirkens udflugter. Menighedsplejen administrerer også en besøgstjeneste til gavn for ældre og ensomme i lokalområdet. Menighedsplejens daglige leder og kasserer er Vibeke Rasmussen. Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

BØRNEHAVEN Garnisons Sogns Menigheds Børnehave er oprettet i 1948 og har til huse i nogle træbygninger ved kirkepladsen. Børnehaven er normeret til 37 børnehavebørn og syv småbørn (2-3 år). Børnehaven ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf de tre er valgt blandt forældrene, og de to, herunder formanden, er udpeget af menighedsrådet. Indtil august 2013 blev børnehaven drevet efter overenskomst med Københavns kommune. Den drives i dag som privat dagtilbud efter gældende lovgivning og ejes af kirken. I sommeren 2014 gennemgik den en gennemgribende renovering. Organist Hans Westenholz har en sangtime hver uge med børnene. Leder er Henrik Kjeldstrøm. Der er yderligere seks pædagoger ansat. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

KIRKEGÅRDEN Garnisons Kirkegård ligger på den østlige side af Dag Hammarskjölds Allé. Kirkegårdens areal grænser desuden op til Bergensgade og Classensgade. Området har været brugt som gravplads tilbage i 1600-tallet, og blev i 1700-tallet henlagt til Garnisons Kirke som assistens kirkegård. Kirkegården er præget af de mange militære mindesmærker og er således et stykke dansk krigshistorie, men der er også mange specielle og bevaringsværdige civile gravsteder. Kirkegården fremstår i dag som både veldreven og velholdt, ligesom de mange bugtede gange og store træer vidner om et gammelt anlæg af stor ynde. Københavns Kommune opsagde et ældre lejemål om materialeplads i Bergensgade, hvorfor vi har måttet indrette en ny i den nordlige del af kirkegården. Klaus Frederiksen er kirkegårdsleder. Der er ansat to medarbejdere på kontoret og 12 medarbejdere på kirkegården, hvoraf de ni er ansat i perioden marts-december. Bogen Garnisons Kirkegård Historiske indtryk og kirkegårdskunst kan købes på kirkegårdens kontor, Dag Hammarskjölds Allé 10. Kirkegårdens hjemmeside er: www.garnisonskirkegaard.dk Garnisons Kirke / Sct. Annæ Plads 4 / 1250 København K / tlf. 33 91 27 06

LEDELSE & ADMINISTRATION Garnisons Kirke med tilliggende, Sct. Annæ Plads 4, samt Garnisons Kirkegård, Dag Hammarskjölds Allé 10, drives af menighedsrådet. Rådet udgøres af seks valgte medlemmer, mens kirkens to præster er fødte medlemmer. Rådet suppleres med fire stedfortrædende medlemmer, der uden stemmeret deltager i alle møder. Rådets formand er professor Merete Westergaard, næstformand er professor Niels Blomgren-Hansen og kontaktperson er arkitekt Peter Lütken. En del funktioner varetages via udvalg. Kirkens og kirkegårdens bygninger og jordarealer administreres af kirkens værge, generalmajor Gustav Grüner. Kirkegårdsleder Klaus Frederiksen er forretningsfører for kirken. Kordegnekontoret er placeret i menighedshuset og har to ansatte: Kordegn Sahra Louise Lindeberg og kordegn Kim Frisenette. Kontoret varetager civilregistrering og kontorfunktioner for Garnisons, Kastels og Frederiks sogne (Marmorkirken). Jan Nissen er kirketjener. www.garnisonskirken.dk / www.garnisonskirkegaard.dk

Hvis man er interesseret i at vide mere om kirken, aktiviteter og udbud, er det nemt at gå ind på vores hjemmesider: Garnisons Kirke: www.garnisonskirken.dk Garnisons Kirkegård: www.garnisonskirkegaard.dk Udgiver: Garnison Sogns Menighedsråd Redaktør: Claus Oldenburg Tryk: Makalhof Repro Layout: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS