GAMLE KONGEBYER I MAROKKO

GAMLE KONGEBYER I MAROKKO Rejseleder: Professor Jørgen Bæk Simonsen 11.-20. oktober 2013 ( 10 dage ) Spændende rundrejse til tre marokkanske kongebyer: Rabat, Fes og Marrakech. Den islamiske verden tæller mere end 1 milliard mennesker og dækker et stort område af vor jord. Et af de steder, hvor islamisk kultur gennem tiden har nået sin rigeste udfoldelse er i Marokko. Gennem hele den arabisk-islamiske middelalder skabtes her en række stater, der var rammen om den særlige form for islamisk kultur, vi finder i dette område. Rejsen fører os til et direkte og personligt møde med det historiske Marokko, men giver også en enestående mulighed for ved selvsyn at opleve de mange problemer, også Marokko har, med at bringe balance mellem landets egen historiske tradition og den stadig større kontakt med den øvrige verden. Rejsen fører os til tre vigtige marokkanske byer, der alle har været hovedstæder i en eller flere af de stater, der gennem middelalderen opstod her. Vi begynder i Rabat, det uafhængige Marokkos hovedstad beliggende ved Atlanterhavet, rejser videre til Fes og slutter af i Marrakech langt mod syd en af perlerne i Marokko. Marokko er i dag et arabisk land, men den berberiske kultur og tradition gør sig stadig gældende. De fleste af de islamiske riger, der i middelalderen eksisterede i Marokko og det øvrige Maghreb, var faktisk ledet af berbere, dvs. den befolkning der var bosat i området, da arabiske erobringsstyrker i begyndelsen af 700-tallet underlagde sig det, vi i dag kender som Marokko. Den berberiske arv går igen i megen marokkansk kultur og i mange marokkanske traditioner, og det vil vi få rig lejlighed til at se ved forskellige museumsbesøg. Marokko var i middelalderen et dobbelt knudepunkt: gennem adskillige århundreder var Marokko og det islamiske Spanien den arabiske verdens forpost mod det kristne Vesteuropa. Her mødtes de to kulturer og her befrugtede de gensidigt hinanden til fælles glæde. Men Marokko var også det sted, hvor arabiske og berberiske karavaner afsatte de varer, de havde hentet i området syd for Sahara og netop kontrollen med denne handel var helt afgørende for de forskellige stater. På den store markedsplads i Marrakech kan man stadig fornemme

dette her mødes fortsat handlende fra mange områder for at gøre en god forretning. Hver aften ændrer markedspladsen karakter. Hvor der før var boder og handel, er der nu tilbud om underholdning af forskelligartede artister, sangere og musikere og ikke mindst dramatiske historiefortællere konkurrerer om at fastholde den besøgendes opmærksomhed. Dag-til-dag-programmet: 1. dag. Fredag 11. oktober Vi mødes i Kastrup Lufthavn, hvor vort Air France fly afgår kl. 7.00. Vi lander i Paris kl. 8.55 og flyver kl. 12.35 videre igen med Air France med kursen sat mod Marokko. Vi lander i Casablanca kl. 13.40. Efter bagageudlevering kører vi i bus det sidste stykke frem til hovedstaden Rabat, hvor vi indkvarterer os på vort hotel. 2. dag. Lørdag 12. oktober Rabat, der ligger placeret ved floden Bou Regreg s udmunding i Atlanterhavet er Marokkos regeringsby med mere end 1 million indbyggere men stadig væsentlig mindre end landets største by Casablanca. Vi har hele dagen til at se nærmere på byen og dens seværdigheder. Vi må tilbage til fønikerne for at spore starten på stedets historie. Karthagenienserne grunlagde bosættelsen Sala (vest for flodens udløb - hvor Chella ligger i dag) i det 3. årh. f. Kr. Under romerne var det et vigtigt handelssted - så vigtigt, at byen i 1. årh. e. Kr. fik romerske stadsrettigheder. Med romerrigets forfald sygner også Sala bort. Betydning får byen først for alvor igen, da almohade-sultanerne i 1100-tallet anlægger en ribat (et befæstet kloster) på den vestlige side af Bou Regreg. Ribat bliver senere til byens nuværende navn: Rabat. Snart efter grundlægges på en modsatte flodbred byen Salé, og det er disse to byer, der i 1627 går sammen om dannelsen af den uafhængige republik Bou Regreg. Snart skulle denne republik levere nogle af kystens værste sørøvere. Barbareskstaternes sørøvere var i det 17. og 18. århundrede en særdeles farlig trussel mod de kristnes overherredømme til søs. De snappe og veludrustede muslimske sørøverskibe kom fra alle barbareskstaternes kyster (de nuværende kyststrækninger i Tunesien, Algeriet og Marokko). Rabats og Sales korsarer, som piraterne også blev kaldt, var specielt frygtede. De nøjedes ikke blot med at angribe de kristne skibe, men gik også løs på kystbyerne i bl.a. Spanien og Frankrig. Mange europæiske lande, deriblandt Danmark, betalte afgift til dem for at få lov til uhindret at drive handel. Sørøveriet fik dog sin afslutning og gav plads for Rabat s anden blomstringsperiode. Den indtraf da franskmændene i 1912 gjorde byen til Marokkos nye hovedstad. Den nye del af byen blev nøje

planlagt og resultaterne er tydelige. Brede boulevarder med palmer og blomsterbede, smukke paladser og administrationsbygninger, bygget med behørig hensyntagen til den traditionelle marokkanske arkitektur. I sin helhed fremstår byen som en moderne marokkansk by med respekt for fortiden. Vi starter dagen uden for Rabats nuværende bymur ved Chella. Her har man afdækket resterne af den romerske koloni, Sala Colonia, med forum, bade og triumfbuer. Efter romerrigets og Salas undergang benyttede meriniderne området som begravelsesplads. Flere merinide-sultaner ligger begravet her. Den berømteste og smukkeste grav er Tombeau de l emir Abou el Hassan. Uden om begravelsespladsen opførtes i det 14. århundrede en solid mur. Det er denne fæstning, man i dag kalder Chella. Et af Rabats betydeligste bygningsværker finder vi længere ned af floden ved byens medina: Oudaia-kasbahen - et bastant, ja næsten skræmmende fæstningsanlæg, som ligger der med sine skydeskår og kampberedte kanoner. Fæstningen er placeret, hvor i sin tid klosterfæstningen Ribat lå, og ser vi på dets funktion at sørge for byens forsvar kunne man ikke have valgt et mere velegnet sted. I sin kerne stammer anlægget fra det 12. århundrede forstærket og udvidet i det 17. århundrede. Navnet Oudaia har stedet fået fra en arabisk stamme af det navn, der slog sig ned her i det 13. århundrede. Porten ind til kasbahen stammer fra det 12. århundrede, og er et af almohadernes imponerende, arkitektoniske storværker med en righoldig udsmykning. Ikke lang fra kasbahen, men stadig inden for rammerne af medinaen finder vi et af landets største museer for marokkansk folkekunst der blandt meget andet indeholder tæpper, musikinstrumenter, smykker, klædedragter, pottemagerarbejder og gamle koraner. Efter besøget på museet forlader vi medinaen og bevæger os ud til ruinerne af verdens næststørste moské. Det er et projekt fra 1100-tallet, som aldrig blev færdiggjort, men hvor en skov af søjlestammer og en 44 meter høj firkantet minaret, Hassan tårnet, stadig står tilbage. Arkitekten bag var almohadernes store bygmester, Abu Yakub Yusuf, der blandt sine andre arbejder bl.a. har skabt Giralda-minareten i Sevilla. Projektet blev påbegyndt i 1190 og skulle næst efter den store moské i Samarra (Irak) være endt som verdens største men blev altså opgivet forinden. Overfor Hassan-tårnet opførte kong Hassan II et mausoleum for sin fader Mohamed V. (død 1961). Det er et flot bygningsværk, der lever op til fortidens rige traditioner indenfor arkitektur og udsmykning. Det 160 x 50 meter store kompleks består ud over mausolæet af en moské, samt af et lille museum med minder fra kongens liv. Flotte vagter med flagrende kapper og berber-rifler bevogter området. Dagens mange oplevelser runder vi af med et besøg i Salé Rabats tvillingeby - på flodens modsatte side. Vi besøger den muromkransede medina og souk en (basaren), hvor en livlig handel udspiller sig med et righoldigt varesortiment lige fra guldringe over kikerærter og fårehoveder til Babouch er ( tøfler). Souk el Kebir (også kaldet Grand Souk) er det sted, hvor piraterne i Salé tidligere havde deres berygtede slavemarked. I Daniel Defoes roman Robinson Crusoe lader forfatteren netop Salé være stedet, hvor romanens hovedperson lever i 2 år i fangenskab hos de stedlige pirater.

3. dag. Søndag 13. oktober Efter tidlig morgenmad forlader vi Rabat. Fra Atlanterhavet drager vi nu ind i landet med retning mod den anden af de 3 marokkanske kongebyer, vi skal gæste på denne rejse: Fes. Vi slår ind på landets vigtigste øst-vest-forbindelse hovedvejen, der mod øst ender i Oujda ved grænsen ind til Algeriet. Ikke langt fra Rabat kører vi gennem den store Mamora skov et ca. 140.000 ha stort skovområde, hvis bevoksning hovedsagelig udgøres af korkege. Længere fremme kører vi igennem den store berberstamme Zemnours område. Vi befinder os i et ganske fladt landskab, der på mange måder godt kunne minde lidt om Centralspanien. Man kalder da rent faktisk også denne del af Marokko, der ligger omgivet af Atlanterhavet og Rif-bjergene, samt Mellem og Høje Atlas-bjergene, for den marokkanske Meseta. Området er uden de store byer og uden de store seværdigheder. Befolkningen der bor her, er primært bønder. Vi passerer Khemisset, et moderne markedssted for handel med korn og kvægprodukter, samt for fremstilling af tæpper og fletvarer. Længere fremme passerer vi Meknes og kører lidt nordpå, hvor vi inden længe på Zerhounmassivets stejle skråninger midt blandt olivenlunde, kaktus og klynger af grønne vækster ser byen Moulay Idriss. Byen er opkaldt efter den mand, der bragte islam til Marokko, en direkte efterkommer af Muhameds svigersøn Ali. Moulay Idriss kom i år 788 som flygtning fra sit eget hjemland, Saudi Arabien, og fandt venner hos berberstammen Aourda, på det sted, hvor byen nu ligger. Idriss fik succes en succes, der foruroligede kaliffen i Baghdad, den mægtige Harun Al- Rashid, som lod en snigmorder med en giftampul infiltrere Idriss følge og giften virkede. Idriss blev begravet og byen opkaldt efter ham. Det er i dag et af de marokkanske muslimers allerhelligste steder. Selve mausoleet (sanktuariet) kan ikke besøges af ikke-muslimer så vi må nøjes med at iagttage det udefra. Lidt længere mod nord i et dejligt kuperet landskab med lave bjerge ligger resterne af en af de førende byer i den romerske provins Mauretania Tingetana: Volubilis i dag det vigtigste af de romerske ruinanlæg i Marokko og det mest imponerende minde om romertiden i hele Nordafrika. Volubilis blev bygget omkring år 42 e. Kr. og havde sin blomstringstid under de romerske kejsere Marcus Aurelius, Commodus, Caracalla og Gardianus, I sin glansperiode var Volubilis den næstvigtigste by i den romerske provins (blot overgået af Tingris). Her residerede den romerske provinsprokurator og herfra udgik en vidtstrakt handel med olivenolie samt løver og leoparder (indfanget i de nærliggende Zerhoun-område) til de romerske cirkusarenaer. Man mener, byen har haft 10-20.000 indbyggere dels romerske soldater og deres familier og dels berbere, som følte sig knyttet til romerne. Byen har været omgivet af mure med ca. 40 bastioner og 8 porte. Under vort besøg på dette fantastiske sted kan vi lade vore tanker løbe tilbage i tiden og se et myldrende liv levendegøre ruinerne af kapitolium, forum og basilikaen, samt husene og paladserne på begge sider af hovedgaden Decumanus Maximus, romervejen, der hvis man fortsatte ud af den i sin tid førte den rejsende helt til Tingris (Tanger). I brolægningen finder man stadig tydelige spor af de romerske vognhjul.

En af de mest betagende oplevelser i Volubilis er uden tvivl de mange virkelig smukke mosaikker, der pryder husenes og de offentlige bygningers gulve. Dem vil vi få rig lejlighed til at studere. Vi tager afsked med Volubilis Marokkos Pompeji og kører til Fes, hvor vi indkvarterer os på vort hotel. 4. og 5. dag. Mandag 14. oktober og tirsdag 15. oktober Med Fes er vi kommet til den ældste af Marokkos kongebyer og den mest fremmedartede. Vi har nu to hele dage til at opleve byen, der er landets gamle politiske og kulturelle centrum og rig på middelalderlige bygninger. Det er især 1200- og 1300-tallet, der har givet byen de mest interessante monumenter. Fes, der er grundlagt i 867 af Idriss II, er reelt sammensat af 3 forskellige bydele: Fes el Bali (det gamle Fes), Fes Djedid (det nye Fes), bygget i 1300-tallet af merinidekongen Abu Inan, og Ville Novelle, der er bygget af franskmændene i protektorattiden. Fes el Bali blev grundlagt på begge sider floden Oued Fes. Flygtninge fra Kairouan i Tunesien bosatte sig på de venstre bred, mens 8000 familier, der blev fordrevet fra kalifatet i Cordoba i Spanien tog bolig på højre side. Det gav naturligt hver bydel sit særpræg og hvert sit navn: Advat el-kairouin og Advat el-andalus. I 1000-tallet blev begge bydele forenet ved en fælles ringmur. Vi tager vort udgangspunt i dette det ældste Fes Fes el Bali. Via den monumentale port Bab Boujeloud, beklædt med blå kakkeldekorationer, kommer vi ind i den gamle Medina. Det første sted vi besøger er Medersa Bou Inania et pragteksempel på den spanske mauriske kultur. Den gamle koranskole er den største og en af de smukkeste fra merinidetiden opført i 1350 erne. Som de fleste andre religionsskoler i Marokko bliver den ikke mere benyttet, og det er årsagen til at vi kan aflægge bygningen et besøg. Gennem en bronzedør kommer vi indenfor og ser her det typiske medresse-anlæg: en central gård, der her er belagt med onyx, samt hvid og rosa marmor, med bygninger hele vejen rundt, hvori man finder bedesal, undervisningsværelser og boliger til de studerende. Vi kan betragte den gamle stukkaturs mørke patina, der harmonerer fint med de vejrbidte cedertræudsmykninger. De islamiske arkitekter var kendte for deres smukt forarbejdede døre, og dørene her på gårdspladsen er fine eksempler på de opadstræbende overliggere og buer, som skaffede arkitekterne så mange beundrere. Vi forsætter dybere ind i Fes el Bali via de mange snævre gader, hvor vi sikkert flere gange vil blive mødt med råbet Balek, Balek, gør plads fra æseldriverne, der driver deres tungtlastede dyr gennem gaderne. Vi er nu i den centrale del af souk en Marokkos formentlig mest spændende basarkvarter. I et sandt bombardement af fremmedartede dufte, passerer vi i det hellige kvarter Homs Idris II s gravmæle, gravplads for Fes grundlægger og søn af landets første arabiske konge. Nær ved ligger Medersa el Attarin fra 1325. Den er ikke helt så stor som Medersa Bou Inania, men fuld ud lige så smuk. Den største seværdighed i den gamle del af Fes er Karaouine-moskeen den største moske i hele Nordafrika, som siges at kunne rumme 20.000 personer. Karaouine-moskeen blev bygget mellem 859 og 862 af Fatima Bint Mohammed Ben Feheri for tunesiske flygtninge og senere udvidet. Karaouine er en kombination af moske og universitet det ældste endnu eksisterende islamiske

universitet i verden. I dag er universitetet dog flyttet uden for Fes el Bali. I sin blomstringstid havde det o. 8000 studerende, der boede i de mange medersaer i kvartererne rundtom. Der blev undervist i islamisk ret, matematik, astrologi og teologi. I mange århundreder var Karaouine det gejstlige centrum for det vestlige islam. For moskeens vedkommende gælder desværre her, som det er normalt i Marokko, at ikke-muslimer er forment adgang. Men gennem de brede udsmykkede porte, kan man få et glimt af dens vældige indre. Efter Karaouine besøger vi to andre af de interessante medersaer. Dels Cherratine, der er den største i byen. Den er i modsætning til de fleste andre medersaer i Fes ikke opført under meriniderne, men først i 1670. Dels Saffarine, der er den ældste medersa i byen grundlagt i 1280. Fra den centrale del af den gamle bydel bevæger vi os nu igennem gadelabyrinterne i østlig retning. Inden længe står vi midt i det spændende Garvernes Kvarter, hvor vi virkelig kan skaffe os et indblik i middelalderens fabrikationsmetode. Halvnøgne arbejdere bearbejder skindene i jordvoldsinddæmmede bassiner eller stabler de stinkende huder på ryggen af et æsel for videre transport til tørrepladserne eller til farvernes værksteder. Garvernes Kvarter er ingen velduftende eller opløftende oplevelse, men det er et stykke ægte middelalder! Vi fortsætter til Den andalusiske Bydel, hvor emigranterne fra Sydspanien slog sig ned. Vi ser straks, at området har en anden karakter end Karaouine-området, og også den store Andalusiske moské er anderledes. Den er af en særlig arkitektonisk dristighed, som virker fremmedartet og eksotisk. Moskeen blev grundlagt så langt tilbage som 800-tallet altså før Karaouine og fik sit nuværende udseende i det 12. århundrede. Som afslutning på vandringen i den gamle bydel går vi nu tilbage mod Bab Boujeloud. Vi kan fortsat studere den voldsomme leben, som udspiller sig blandt de mange håndværkere og handlende næsten alt kan købes her. Tilbage ved Bab Boujeloud, porten vi tog vort udgangspunkt ved, ser vi Dar Batha et fornemt palads. Det er muligt at komme ind i Dar Batha, og her finder vi museet for marokkansk folkekunst. Vi kan i Fes af logiske årsager ikke besøge det kongelige palads, men her i Dar Batha kan vi ikke alene få et godt indtryk af byens kunst, men tillige se hvordan de kongelige levede for hundrede år siden, da paladset blev opført. I de tidligere festsale er nu udstillet middelalderlige instrumenter til måling af stjernehøjde, lokale tæpper og dragter samt meget mere. Paladsets atriumhave er omgivet af arkader, promenadegange og smukke beplantninger. Vest for Fes al Bali, på et plateau mellem den moderne og den gamle bydel, ligger den anden af Fes s tre bydele : Fes el Djedid. Denne del af Fes er grundlagt i 1276, som den nye residens for merinide-sultanerne (deraf navnet, som betyder det nye Fes) og har sin egen bymur. Bydelen har imidlertid slet ikke det at byde på som Fes el Bali, men vi skal besøge Mellah en (den jødiske bydel). Der har boet jøder i Fes i mere end 1000 år og for blot en generation siden boede der omkring 17.000 her. I århundreder var Fes et af de berømte kundskabscentre indenfor jødedommen sågar den store jødiske filosof Maimonides (1135-1204) levede her i en periode, og der blev opbygget et specielt jødisk kvarter her ved siden af sultanens palads. I dag er der blot nogle få hundrede jøder tilbage i byen, men ingen bor længere i det jødiske kvarter. De fleste bor i den moderne bydel. At der er så få tilbage skyldes en stor udvandring i 50 erne og 60 erne specielt til Israel. Så i dag står de gamle synagoger tilbage og bruges ikke længere til deres oprindelige formål.

Vi besigtiger også den store moderne bydel, der blev grundlagt i 1916 på foranledning af franskmændene, der ønskede en ny bydel til den regionale administration. De skabte en bydel i europæisk stil med brede boulevarder, smarte butikker, offentlige parker, administrationsbygninger, moderne beboelseshuse og spændende cafeer. Her kan vi nyde en kop af den marokkanske nationaldrik : mynthetheen, alt imens vi prøver at bearbejde dette konglomerat af sanseindtryk med berberiske, arabiske, andalusiske og franske ingredienser. 6. dag. Onsdag 16. oktober I dag tager vi springet længere sydpå i Marokko idet vi tager med bus fra Fes til Marrakech. Undervejs stopper vi ved det imponerende vandfald Cascades d Ouzoud. Efter en spændende rejse gennem varierede landskaber ankommer vi til Marrakech, hvor vi kører frem til vort hotel for indkvartering. Vi har nu to dage til at opleve Marrakech, der er hovedstad i provinsen af samme navn og er en by på godt 2 millioner indbyggere (landets næststørste). Marrakech er en frugtbar oase, og byen ligger malerisk placeret ved foden af Atlasbjergene hvis tinder kan ses i det fjerne. Byen er omgivet af tusindvis af daddelplanter og den gamle by er en af de mest orientalske byer, man kan komme til. 7. dag. Torsdag 17. oktober Men inden vi ser nærmere på selve Marrakech, besøger vi området syd for byen. Tidligt om morgenen drager vi afsted på en spændende heldagsudflugt, hvor vi krydser de store Atlas-bjerge. Vi forlader de grønne områder omkring Marrakech og bevæger os op i højderne gennem klippefyldte landskaber indtil vi når Tizi-n-Tichka-passet i 2.260 meters højde. Allerede på Atlas-bjergenes sydside stifter vi bekendtskab med begyndelsen af Sahara-området. Vi passerer forskellige kasbah er langs vejen som for eksempel Ait Ben Haddous Kasbah, der ligger ved bredden af Dades-floden. I Quarzazate besøger vi Taourirt Kasbah, tidligere residens for Pasha El Glaoui. Efter frokostpausen ser vi, hvordan man fremstiller håndvævede tæpper. Under opholdet i byen oplever vi måske tillige den virak, der altid er om en filmoptagelse. Ouarzazate er et vigtigt center for filmproduktion, da dens særdeles rene luft giver et perfekt naturligt lys til filmoptagelser. Hen under aften er vi atter tilbage i Marrakech. 8. og 9. dag. Fredag 18. oktober og lørdag 19. oktober. Vi begynder dagen med et besøg ved Koutouba-moskeen, der blev opført i midten af 1100-tallet og får mulighed for at studere den smukke minaret nærmere. Vi drager videre til Saadiernes grave. Mange af de dynastier, der politisk ledede de forskellige stater i middelalderen, var ledet af shurafa er en betegnelse, der antyder, at der er tale om

efterkommere af profeten Muhammed. Ordet betyder de ædelfødte og Saadierne er betegnelsen på et dynasti, der med udgangspunkt i Marrakech i ca. 150 år regerede over størstedelen af Marokko. Al-Badipaladset opført af Ahmad al-mansur i slutningen af 1500-tallet bliver det næste, vi skal se nærmere på. Paladset blev opført til bl.a. modtagelse af diplomatiske repræsentationer fra andre stater og var efter datidens beskrivelser en sand arkitektonisk perle, hvor andalusiske, italienske og arabisk-islamiske stilarter blev brugt. Desværre er der ikke meget tilbage af det oprindelige byggeri, idet det blev delvist nedrevet af Moulay Ismail, der i 1696 begyndte af hente byggematerialer fra Al-Badipaladset til opførelse af et kongepalads i Meknes. Senere aflægger vi et besøg i Bahia-paladset, der blev opført i slutningen af 1800-tallet på befaling af sultan Sidi Muhammad ibn Abd al-rahman. Paladset er interessant, fordi det er opført med klare forbilleder i den andalusiske tradition fra den islamiske middelalder, hvor Spanien var en del af det islamiske kalifat (fra 711 til den kristne generobring i 1400-tallet). Vi ser også Dar Si Said, der i dag er museum for marokkansk folkekunst. Af særlig interesse er museets samling af tæpper og smykker. Efter en rundtur på markedet og souk en er der besøg i Medrassa ibn Yussuf, en koranskole fra 1300-tallet, der i slutningen af 1500-tallet blev restaureret og udbygget af saadien Mauley Abdallah al-ghalib. Medressa ib Ysuf var i en lang periode et af de vigtigste lærdomscentre i Nordafrika. Den islamiske tradition i Marokko og i Nordafrika er på mange måder speciel. De såkaldte murabitun dvs lærde mænd opsøges af troende muslimer for at give gode råd om, hvordan livet skal leves. Mange af disse mænd gøres efter deres død til genstand for en slags tilbedelse, og vi skal besigtige Zawiya Sidi ibn Sliman el Djazuli opkaldt efter Sidi ibn Sliman, der døde i slutningen af 1300-tallet. Ikke-muslimer har ikke adgang til stedet, men vi får mulighed for at studere bygningen nærmere. Herefter ser vi ibn Yusuf-moskeen og al-mouassin-moskeen inden vi afrunder de to dages program i Marrakech med et besøg på den store markedsplads Djamaa al-fna. Lørdag eftermiddag forlader vi Marrakech for at køre frem til Casablanca, hvor vi indkvarterer os for rejsens sidste overnatning. Om aftenen mødes vi til en hyggelig afskedsmiddag. 10. dag. Søndag 20. oktober Vi tager afsked med vort hotel og kører ud til Casablanca Lufthavn, hvorfra vi kl. 9.25 med Air France flyver tilbage mod Europa. Vi lander i Paris kl. 14.25 og flyver videre herfra atter med Air France - kl. 17.20 med kurs mod Danmark. Kl. 19.10 lander vi i Kastrup Lufthavn.

Rejseleder: Jørgen Bæk Simonsen. Født 1951, student 1972 og cand. mag. et art. fra Københavns Universitet 1979 med fagene historie, Kristendomskundskab og arabisk og islamisk kultur. Fra 1979 til 1981 ansat som gymnasielærer på Gentofte Gymnasium og fra 1981 til 1984 ansat ved Odense Universitet, hvor han var med til at opbygge Center for Mellemøststudier. Fra 1984 til 1986 igen ansat ved Gentofte Gymnasium og fra 1986 til 1988 ansat som stipendiat finansieret af Statens Humanistiske Forskningsråd til at gennemføre et studie af islam og muslimer i Danmark. Blev i 1988 dr. phil. ved Københavns Universitet på en afhandling om det tidligere islamiske beskatningssystems genesis og tidligere udvikling. Fra 1988 til 1991 ansat som stipendiat ved Historisk Institut, Københanvs Universitet og siden 1991 ansat ved Carsten Niebuhr Instituttet, nu Carsten Niebuhr Afdelingen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Fra 1996 til 2001 institutleder og fra 2001 til 2005 direktør for Det Danske Institut i Damaskus i Syrien. Fra januar 2007 leder af Forskerskole for Regionale Studier og fra 1. marts 2007 professor. Jørgen Bæk Simonsen har skrevet et stort antal artikler i danske og internationale tidsskrifter og antologier og har desuden skrevet et antal bøger om arabisk historie, om islam og muslimer i Danmark og Europa, om islamisme og om danskernes syn på islam og muslimer. Jørgen Bæk Simonsen var i 1996 rejseleder for Eirby * Historiske Rejsemål på rejsen "De 4 marokkanske kongebyer", i 2002 på rejsen til Ægypten og i 2005 og 2006 igen på rejsen "De 4 marokkanske Kongebyer", i 2008 på rejsen: Sevilla, Cordoba og Granada og i 2009 på rejsen til Syrien. Priser/Oplysninger: Pris: kr. 15.710,- Prisen inkluderer: Flyrejse København-Paris-Casablanca-Paris-København. Halvpension (bestående af morgenmad og et hovedmåltid) Overnatning på 4- og 5-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse med bad/toilet. De i programmet anførte transporter. Samtlige udflugter inkl. entreer. Dansk rejseleder (Jørgen Bæk Simonsen). Dansk teknisk rejseleder. Bidrag til Rejsegarantifonden. Dansk statsafgift.

Samtlige lufthavnsafgifter. Lokale afgifter og skatter. Pris for enkeltværelse kr. 2.470,Øvrige oplysninger For øvrige praktiske oplysninger se venligst vort Det med småt. PARK AARHUS EMAIL:EIRBY@EIRBY.DK EIRBY@EIRBY.DK PARKALLÉ ALLÉ55 DK-8000 DK-8000 ÅRHUS C C TLF. TLF.+45 86 86 20 20 12 12 00 00 EMAIL: Teknisk arrangør: Registreret KulturReturi A/S - registreret i Rejsegarantifonden Rejsegarantifonden 12 16