Hedensted - St. Dalby Kirker Kirkeblad Marts - juni 2013 Morgentanker - "al dente" Det kan være svært at tænke noget sammenhængende tidligt om morgenen. Eller måske er det lige netop det tidspunkt vi tænker klart. Hvis vi bare giver os tid til det. Det gør Hedensteds konfirmander hver tirsdag, onsdag og torsdag, indtil de skal konfirmeres. Der er nemlig Morgentanker i kirken fra kl. 8.10-8.30. Alle der har lyst er velkomne til at deltage. Vi synger to salmer og beder fadervor, og præsten fortæller en kort historie eller nogle tanker hun, har gjort sig om Gud, Kristus og vores liv. Italienerne taler om at deres pasta skal koges "al dente". Denne morgenstund er på samme måde som perfekt kogt pasta. En blød start på dagen - men med bid i! Kig gerne forbi. www.hedenstedkirke.dk
Guds billeder Af sognepræst Morten Seindal Krabbe Fem julegudstjenester Hedensted kirke har de sidste år gennemgået store forandringer. Folk strømmer til julegudstjenesterne som aldrig før, så menighedsrådet nu arbejder med at indføre en femte julegudstjeneste den 24. december, så færre skal stå op eller være ude i våbenhuset eller Johannesrummet juleaften. Vi har fået tilbygning (Johannes rummet) til kirken. Hele kirken blev gravet op, og der er nu gulvvarme. Vi skal til at have stole i kirken og får it-adgang i kirkerummet. Den gamle altertavle er flyttet ned i kirkeskibet, så kalkmaleriet oppe ved alteret - i apsis - nu er synlig for menigheden. Slangen i paradiset Men der er dog en slange i kirke-paradiset i Hedensted eller rettere, der er svampeangreb på kirken. Derfor vil kalkmalerierne i løbet af 2013 være skjult, mens kyndige mennesker rengør og frisker kalkmalerierne op. Samtidig sikrer konservatorerne, at malerierne sidder godt fast på selve muren. Det er et spændende men omstændeligt arbejde - som vil vare hele året. Maleriet af Adam og Eva ved kundskabens træ over korbuen; Gud, der med pavekrone (mitra) på hovedet løfter den korsfæstede Jesus op til himmelen med Helligåndsduen siddende på toppen af korset - mens engle hylder Gud, det kalkmaleri over alterbordet vil også for en tid være skjult. Tildækket vil også kirkens ældste kalkmaleri i apsis blive, hvor man kan se den majestætiske Jesus, der rækker Peter bispestaven og Paulus Bibelen. Malerier og symboler vi viser og taler om, når skoleklasser, mini konfirmander, konfirmander og spejdere kommer i kirken; malerier som kirkegængere kan reflektere over vil for en tid være skjult til hverdag og til gudstjeneste. Billeder er tilladt Vi er privilegerede indenfor kristendommen, for Gud er blevet synlig som menneske for os. I modsætning til jødedom og islam, så er det tilladt indenfor kristendommen at bruge billeder på vores tro. Malerier og illustrationer er gavnlige, så vores tro ikke kun er en masse ord og spekulationer. Kristendommen skal udtrykkes ikke kun i ord, men også i liv. Her er musik og maleri med til at give vores tro dybde. Kunsten kan skænke os følelser, som vi ikke kan sætte ord på - også religiøse følelser. Derfor er vores kalkmalerier fantastiske både som pædagogisk virkemiddel og som meditative billeder. Vi kan glæde os til 1. søndag i advent 2013, hvor vi håber at Gudsbillederne igen er frit fremme i kirkens rum - ikke kun i tale og tanke - men som støtte og liv til gudstjenesten og vores hverdagstro. Påske i musikkens tegn Påskens gudstjenester i Hedensted Kirke vil i år være præget af musik. Palmesøndag skal vi høre kantate nr. 56 af J. S. Bach, Langfredag er Franz Liszts Via Crucis på programmet og endelig Påskedag skal vi høre G. F. Händels The trumpet shall sound. Alle tre dage vil forskellige gæsteoptrædende medvirke sammen med vores organist og kirkesanger.
Gudstjenester i Hedensted og St. Dalby Kirker kan nu også ses på din smartphone. Danske Kirkedage Fire dages kirkefest i Aalborg i dagene 9. - 12. maj. Download Kirkekalenderen som app. Se hvornår der er gudstjenester og med hvilken præst i din kirke eller i en kirke nær dig. Du kan også gå ind på www.folkekirken.dk www.kirkedage.dk Pinse - fødselsdag og vandring Pinsedag, d. 19. maj, fejrer vi kirkens fødselsdag i med familiegudstjeneste. Dagen efter, 2. pinsedag, går vi i landskabet mellem Hedensted og St. Dalby, med indlagte pauser for krop og sjæl. Vi mødes i Hedensted Kirke kl. 9.00. Vel mødt! Gospeldag for konfirmander 22. marts er der gospelworkshop for konfirmanderne fra Stjernevejskolen, under ledelse af Rune Herholdt. I den forbindelse vil vi afslutte med en gospelgudstjeneste kl. 17 i Hedensted kirke, hvor konfirmanderne vil vise, hvad de har lært i løbet af dagen. Alle er velkomne til at komme og holde gudstjeneste med os.
Hvad vil vi med Kirken? En ny 4-årig periode er begyndt. Det giver naturligt anledning til overvejelser om, hvordan Menighedsrådet skal prioritere. Det sikre er at fortsætte som hidtil. Men skal vi det? Manges forventninger er, at kirken er genkendelig. Men det er samtidig af meget stor betydning, at kirken ser menneskers behov - så at sige fra vugge til grav - og kommer med brugbare tilbud i forhold til disse behov. Mennesker er forskellige I Hedensted og St. Dalby sogne - og i øvrigt også i Hedensted provsti - har vi den glæde, at næsten 90% af alle borgere er medlemmer af Folkekirken. Men mennesker er forskellige, og der er mange forskellige måder at bruge Folkekirken på. Nogle er søgende: "hvad er meningen med det hele?" Andre er mere afklarede. Nogle er tynget af sorg, andre jubler af glæde. Nogle lever en travl hverdag, andre har mere tid til rådighed. Ikke kun mursten Menighedsrådet har besluttet at holde en visionsdag i slutningen af februar for alle rådets medlemmer. Her vil vi prøve at udfordre os selv og hinanden på, hvordan vi skal prioritere. F.eks. hvilken slags gudstjenester skal der være - udover højmessen søndag. Hvordan støtter vi unge familier? Hvordan får vi flere til besøgstjenesten? Osv. osv. Og hvordan udvikler vi medejerskab, så flere end de mange frivillige, der allerede er involveret, kommer med i kirkens arbejde? Hvordan balancerer vi i menighedsrådets opgaver, så vi bevarer en smuk og vedligeholdt kirke og kirkegård, men så ikke alt ender i "mursten og bygninger"? Hvordan får vi til stadighed et livgivende indhold i og ud fra kirken, som udspringer af det kristne evangeliums udsagn om en kærlig, skabende og tilgivende Gud. Alt det vil vi prøve at drøfte. Det bliver spændende - og vi skal nok melde ud, hvad der kommer ud af dagen. Jørgen Breindahl Kontaktperson i Menighedsrådet...og hvad vil du? Har du gjort dig tanker, og har du nogle ideer til, hvad vi som kirke og menighed skal tilbyde og tilbydes, så er du meget velkommen til at sende et brev eller en mail til præsterne eller menighedsrådet. Dine ideer vil komme med i bunken. Hold dig ikke tilbage! Spillemandsmesse Søndag den 26. maj kl. 16.00 I Hedensted kirke med spillemandsgruppen Jydsk på næsen Hedensted kirkes voksenkor sognepræst Line Svendsen En gudstjeneste med korsang, solosang, præstesang og menighedssang Vi øver os Søndag den 21. april kl. ca. 11.30 Ved spillemandsmessen i maj bliver der en par fællessalmer samt nogle menighedssvar kirken ikke anvender til daglig. Efter gudstjenesten den 21. april vil vi, sammen med kirkens voksenkor, synge de ukendte fællessalmer og svar igennem så vi sammen med spillemandsgruppen "Jydsk på næsen" kan skabe en opløftende gudstjeneste i maj måned. I pausen mellem Gudstjenesten og øvningen vil menighedsrådet være vært for en kop kaffe og et rundstykke.
Folkekirkens Nødhjælps Landsindsamling Støt Kampen mod Sult! Vi samler ind til Folkekirkens Nødhjælp søndag d. 10. marts! Vil du også? Det tager kun et par timer at redde et menneskes liv. Når du samler penge ind denne søndag, er der nogen et andet sted i verden, der får mad på bordet, rent vand at drikke eller livsvigtig medicin. Folkekirkens Nødhjælp hjælper i de fattigste steder i verden. Bl.a. i Congo, Sudan og Uganda. De penge der samles ind bruges til akut katastrofehjælp og langsigtet udviklingsarbejde. Meld dig som indsamler hos: Mogens Kjærgaard Larsen, tlf: 29 45 10 43, e-mail: blmk@hafnet.dk - eller mød op i Kirkecenteret, Kirkegade 15, søndag d. 10. marts kl. 11. Unge familier starter FamilieClub Nogle unge familier med tilknytning til KFUM og KFUK har taget initiativ til samvær for familier som mødes enten i Kirkecenteret eller på Kastaniehøj. I invitationen skriver de: Vær med i opstarten af den nye club, hvis formål er samvær i et kristent fællesskab. Clubaftenerne starter hver gang med fællesspisning. Efter maden er der en aktivitet og der sluttes af med andagt. Andagter Bøgely og Bygmarken Hver anden tirsdag kl. 10.30 er der andagt på Bøgely. Pårørende og beboere i de beskyttede boliger er også velkommen. Datoerne er: 5/3, OBS! Gudstjeneste 19/3 kl. 14.30 i kirken, 2/4, 16/4, 30/4, 14/5, 28/5, 11/6 og 25/6. På Bygmarken (Bo-Hedensted) er der andagt torsdage kl. 10.30 d. 21/3, 18/4, 23/5 og 20/6. Aften for enlige Fællesspisning, sang, underholdning og hygge Det er tilbuddet fra menighedsrådet en mandag aften om måneden i Kirkecenteret. Aftenen starter kl. 18.30 og der er tilmelding til kirkekontoret, 75 89 10 99, fredagen før. Kirkebilen kan rekvireres på tlf. 75 89 24 44. Program 1. halvår 2013: 1. marts: Påskepynt og påskeløb 5. april: Sport og leg 5. maj: Udflugt Fakta Hvem: Familier med børn fra 0-13 år Hvor: Kastaniehøj, Kirkegade 16 eller Kirkecenteret, Kirkegade 15 Hvornår: 1. fredag i hver måned kl. 18.00-20.30 Pris: kr. 80,00 pr. familie - husk tilmelding til spisning senest onsdagen før! Kontaktperson: Hanne Moselund Østergaard, mobil: 28416428, hmoselund@gmail.com www.hedensted.kfum-kfuk.dk Mødedatoer i foråret: 18. marts - 15. april - grillfest 17. juni. I maj er der intet arrangement, da datoen falder sammen med 2. pinsedag. Søndagscafe lukker På grund af manglende frivillige og få deltagere til søndagscafeen, ser vi os desværre nødsaget til at holde en pause på ubestemt tid. Det har været en vanskelig beslutning, da vi har sat stor pris på de hyggelige eftermiddage, vi har haft med borgerne i Hedensted gennem tiden. Aktivitetsudvalget
Jeg skal være feltpræst Som nogle måske har bemærket, er jeg en smule fraværende her det første kvartal af 2013. Grunden dertil er, at jeg har fået det privilegium at blive optaget som feltpræst i hæren, og i den forbindelse skal jeg uddannes. Udannelsen rækker vidt og rummer alt fra militærets basisuddannelse, hvor vi skal lære om forsvarets opbygning, samt at begå os indenfor forsvarets rammer, med alt, hvad dertil hører. Derudover vil der efterfølgende være 4 moduler som skal følges, hvor vi lærer om alt fra international politik til militær sjælesorg. Feltpræstetjenesten er en folkekirkelig tjeneste Som feltpræst er man betroet en række vigtige opgaver, blandt andet at være sjælesørger for de soldater der måtte have brug for det, både under udseendelse og efterfølgende. Feltpræsten støtter ligeledes hærens myndigheder ved overbringelse af dødsbudskab, kistemodtagelse samt militær begravelse, og har derfor en vigtig funktion. Jeg får ikke noget maskingevær Det er vigtigt at understrege at feltpræsten er noncombattant og er i lighed med sanitetspersonel omfattet af særlige bestemmelser i henhold til internationale konventioner. Jeg vil fortsat være 100 procent sognepræst i Hedensted og St. Dalby, men der vil være perioder i de kommende år, hvor jeg skal på kurser mv. Jeg ser det som sagt som et stort privilegium at få denne enestående mulighed for at efteruddanne mig udenfor den "normale" sognepræstegerning og glæder mig meget til forløbet. Jeg er overbevist om at det vil kaste frugt af sig, i forbindelse med min funktion som jeres sognepræst. Kontakt Sognepræst Morten Seindal Krabbe, Lysagervænget 48, 8722 Hedensted 75 89 28 08, mskr@km.dk Fridag: mandag. Sognepræst Thea Køllgaard Olsen Vesterlundvej 5, 7323 Give Kontor i kirkecenteret. 40 34 10 99, tko@km.dk Fridag: mandag. Sognepræst Line Theresia Svendsen Adelgade 126, 1., 8660 Skanderborg Kontor i kirkecenteret 21 43 99 46, lts@km.dk Fridag: fredag Line Svendsen Kirkekontoret, Kirkegade 15, 75 89 10 99 - flho@km.dk Kordegn Flemming Holtoug. Man-tirs-tors-fre kl. 9-13. Ons kl. 13-16.30. Kirkegårdene Skjøttsvej 11. 75 89 14 14 hedensted-kirkegaard@mail.dk Kirkegårdsleder Christian Hougaard. Kontortid man - fre kl. 9-10. Organist Anni Poldrugatsch, 21 15 67 95 organisthedensted@gmail.com Kirkesanger Tore Asbjørn Hansen 22 45 91 25 kirkesangerhedensted@gmail.com Se også www.hedenstedkirke.dk Kirketjener Ole Møller 40 20 56 15 kirketjenerhedensted@gmail.com Hedensted - St. Dalby menighedsråd Kjell Laursen, formand Æblevænget 14, 8722 Hedensted 75 89 19 25, 7971@sogn.dk Kirkebladets redaktion: Thea Køllgaard Olsen (ansv.), Børge Smidt, Niels Hørlyck og Flemming Holtoug (layout).
Kirke - også for børn :-) Babysalmesang Mødre og babyer hygger sig med sang og musik i Hedensted kirke, hvor der efterfølgende også bliver tid til kaffe og snak. Der afholdes afslutningsgudstjeneste for det nuværende hold søndag d. 17/3, hvor alle er velkomne. Der starter nyt hold op igen mandag d. 8.april. Læs mere om babysalmesang på www.hedenstedkirke.dk Forårsstart i Legestuen Her er alle små børn fra 0-4 år velkommen sammen med deres forældre eller bedsteforældre. I legestuen er der mulighed for at mødes med andre børn. Der er leg og sang for børnene, hyggeligt samvær for de voksne og lidt at spise til alle. En del børn stopper i legestuen, fordi de skal i skole. Derfor starter vi op igen med nye børn torsdag d. 2. maj. Kom og vær med til at præge legestuen helt fra start! Legestuen er i Kirkecenteret, Kirkegade 15 hver torsdag kl. 9.45-11.45. Tilmelding er ikke nødvendig. Pris 15 kr. for brød, kaffe og materialer. Børnekor Ja tak til børn i kirken! I Hedensted Kirke er der Børnekirke én gang om måneden, når der er gudstjeneste. Det betyder at gudstjenesten er børnevenlig. Der er kendte salmer, historiefortælling og druesaft ved nadveren. Under præstens prædiken er der mulighed for at være i dåbsværelset sammen med andre børn og de voksne, der tager sig af børnene. Her kan man synge, lege og bede fadervor og hygge sig med hinanden. En gruppe frivillige voksne sørger for, at det kan lade sig gøre, og vi er interesseret i at blive flere. Så har du lyst til at være aktiv medspiller, eller vil du vide mere om Børnekirken, så skriv en mail til sognepræst Line Svendsen, lts@ km.dk. Her har børn mellem 2.-5. kl. mulighed for at deltage. Koret består lige nu af 10 piger, og flere må meget gerne melde sig til - også drenge er velkomne! Koret øver hver mandag kl. 14.30-15.15 i Hedensted Kirke. Her synger vi forskellige sange og salmer, der handler om Gud, årstiderne, om glæde og meget mere. I nogle sange bruger vi klap og fagter, så det bliver sjovt og spændende at være med til og lytte til. Der kræves ingen forudsætninger for at være med, men vigtigt, at man har lyst til at synge og være en del af et kor, hvor man er afhængige af hinanden. Det er gratis at deltage. Tilmelding og yderligere oplysninger hos Maria Hoffmann Roed, tlf. 51500695, hoffroed@hotmail.com
Søndag d. 3. marts 3. søndag i fasten - MSK Hedensted Kirke kl. 9.00 Søndag d. 10. marts Midfaste - TKO/MSK Minikonfirmandafslutning Kl. 11.00 sogneindsamling til Folkekirkens nødhjælp Lørdag d. 16. marts Dåbsgudstjeneste - MSK Hedensted Kirke kl. 10.00 Søndag d. 17. marts Marias Bebudelsesdag - MSK Tirsdag d. 19. marts Gudstjeneste for Bøgely - TKO Hedensted Kirke kl. 14.30 Fredag d. 22. marts Gospel-gudstjeneste Hedensted Kirke kl. 17.00 Søndag d. 24. marts Palmesøndag - TKO Hedensted Kirke kl. 16.00 Musikgudstjeneste - MSK K Torsdag d. 28. marts Skærtorsdag - MSK Hedensted Kirke kl. 19.00 - LTS Fredag d. 29. marts Langfredag - MSK Musikgudstjeneste Søndag d. 31. marts Påskedag - TKO ABK Gudstjenester Mandag d. 1. april 2. påskedag - LTS Søndag d. 7. april 1. søndag efter påske - MSK Søndag d. 14. april 2. søndag efter påske - TKO Konfirmation af centerklasse Søndag d. 21. april 3. søndag efter påske - LTS Fredag d. 26. april St. Bededag - Konfirmation Hedensted Kirke kl. 9.00 7a Hedensted Kirke kl. 11.00 7b Lørdag d. 27. april Konfirmation Hedensted Kirke kl. 9.00 7c Hedensted Kirke kl. 11.00 7x Søndag d. 28. april 4. søndag efter påske Konfirmation Hedensted Kirke kl. 9.00 7y Hedensted Kirke kl. 11.00 7z - LTS Søndag d. 5. maj 5. søndag efter påske - MSK Hedensted Kirke kl. 9.00 Torsdag d. 9. maj Kristi Himmelfartsdag - LTS Søndag d. 12. maj 6. søndag efter påske - TKO Søndag d. 19. maj Pinsedag - LTS Familiegudstjeneste Mandag d. 20. maj 2. pinsedag Pinsevandring kl. 9.00 fra Hedensted kirke Lørdag d. 25. maj Dåbsgudstjeneste - LTS Hedensted Kirke kl. 10.00 Søndag d. 26. maj Trinitatis - LTS St. Dalby Kirke kl.10.15 Hedensted Kirke kl. 16.00 Spillemandsmesse K Søndag d. 2. juni 1. søndag efter trinitatis - MSK Hedensted Kirke kl. 9.00 Søndag d. 9. juni 2. søndag efter trinitatis - TKO Søndag d. 16. juni 3. søndag efter trinitatis - LTS Søndag d. 23. juni 4. søndag efter trinitatis - MSK Søndag d. 30. juni 5. søndag efter trinitatis - TKO ABK Søndag d. 7. juli 6. søndag efter trinitatis - LTS Hedensted Kirke kl. 9.00 A = Alkoholfri altervin B = Børnekirke u. prædiken K = Kirkekaffe Kirkebil Kirkebilen kan rekvireres af gangbesværede til gudstjenester samt til menighedsrådets arrangementer i kirkecenteret. Ring til bilen på tlf. 75 89 24 44.