Planteavlsforum 2014

Dagsorden 9.00 Kaffe og velkomst v/ Lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice 9.15 EU s landbrugsreform træder i kraft i 2015 hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær, Centrovice 9.35 Grønning er et nyt begreb i EU s landbrugsreform hvad betyder det for dansk landbrug? v/ Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen Centrovice 9.55 Pause 10.15 Afvandingens betydning for udbyttet v/janne Aalborg Nielsen, Videncentret for Landbrug 11.00 Etablering af vårbyg hvor stor betydning har det optimale såbed og hvordan opnås det? v/ Planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan, Centrovice 11.20 Blanding af såsæd og gødning v/planteavlskonsulent Ove Englund, Centrovice 11.40 Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke rug eller 2. års hvede? v/planteavlskonsulent Kirsten Larsen, Centrovice 12.00 Frokost 13.00 Designergylle forsuret gylle tilsat flydende ammoniak. Er det fremtidens gødning? v/morten Toft, Biocover 13.30 Strategier for ukrudtsbekæmpelse i korn efter de nye afgifter v/planteavlskonsulent Mads Munkegaard, Centrovice 13.50 Strategier for svampebekæmpelse i korn efter de nye afgifter v/planteavlskonsulent Henrik Skovgaard Larsen, Centrovice 14.10 Kaffe 14.25 Skal vintersæden altid bejdses? v/planteavlskonsulent Aksel J. Nielsen, Centrovice 14.45 Salg af afgrøder Prisforventninger og handelsstrategi v/palle Jacobsen, Agrocom 15.30 Afrunding v/lars Langskov Nielsen, bestyrelsesmedlem i Centrovice

EU s landbrugsreform 2015 - hovedtræk og økonomiske konsekvenser v/ Rådgivningschef Leif Hagelskjær

Konklusioner Reformen gælder 2015-2020 Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste priser Reduktionen størst på betalingsrettigheder med høj værdi De enkelte lande kan derudover vælge at flytte op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent Overskud af betalingsrettigheder inddrages

Gary Lineker, engelsk fodboldspiller: Fodbold er et enkelt spil; 22 mænd jagter en bold i 90 minutter og til sidst vinder tyskerne altid.

Budgetforhandlinger i EU er ganske enkle: 27 lande forhandler og til sidst vinder Tyskerne Væsentligste tyske krav før forhandlingerne: EUs udgifter må maks. udgøre 1 pct. af EUs BNI Resultat: EUs udgifter svarer til 1 pct. af EUs BNI

Tidslinje og status for reformen December 2013 blev de overordnede forordninger vedtaget I maj/juli 2014 forventes implementeringen af reglerne at blive vedtaget 1. august 2014 forventes de nationale valgmuligheder at være bestemt I august/september 2014 forventes bekendtgørelsen at være klar 1. januar 2015 træder reformen i kraft

Enkeltbetalingsstøtte: DKs nettoloft

Fleksibilitet mellem søjler - uden krav om national medfinansiering

Budgetreduktioner samlet effekt for enkeltbetalingen 2014-2020 konsekvenser i DK Generel reduktion Udjævning mellem lande I alt 6,5 % - el. 0,5 mia. kr. 2,1 % - el. 0,2 mia. kr. 9,6 % - el. 0,7 mia. kr. Fleksibilitet mellem søjler (valgfrit for landene) I alt inkl. fleksibilitet mellem søjler 15 % - el. 1,0 mia. kr. 26 % - el. 1,7 mia. kr. Tallene er gældende for 2020 sammenlignet med 7,2 mia. kr. i 2013 (løbende priser)

Reformen - hovedlinjer

Intern udjævning risiko for stor forskelsbehandling

Hvad er den irske model? Den irske model Georgia Salpa

Værdi af betalingsrettigheder (foreløbige beregninger)

Betalingsrettigheder (BTR) fra 2015 Alle rettigheder inddrages, hvis man ikke søger støtte i 2015 BTR der ikke udnyttes i 2015 inddrages Man mister BTR til arealer, der underkendes ved kontrol i 2015 Man kan ikke selv bestemme, hvilke rettigheder der inddrages Dem med laveste værdi inddrages dog først

Betalingsrettigheder (BTR) efter 2015 Hvis man har flere BTR end areal 2 år i træk, så inddrages de overskydende fra den laveste ende BTR

Konklusioner Reformen gælder 2015-2020 Ha-støtten reduceres med ca. 10 procent i løbende priser, men reelt ca. 20 procent i faste priser Reduktionen størst på betalingsrettigheder med høj værdi De enkelte lande kan derudover vælge at flytte op til 15 procent over til landdistriktsprogrammet Reduktionen bliver i givet fald ca. 25 procent Overskud af betalingsrettigheder inddrages

Grønning hvad er nu det? v/ Økologikonsulent Diana Boysen Poulsen

Konklusioner Grønning er kort fortalt Betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet 30 % af den direkte støtte er bundet op på grønning kravene Gældende fra 1. januar 2015 Evt. sædskifte ændringer skal allerede implementeres på bedriften i efteråret 2014

Ligner 2013 Støtteåret 2014 Muligt at søge 4 artikel 68 ordninger: Ekstensivt Landbrug (reduceret N og ingen pesticider) ca. 820 kr./ha Pleje af støtteberettigede græsarealer ca. 900/1400 kr./ha Etablering af flerårige energiafgrøder ca. 4.200 kr./ha Produktion af flerårige energiafgrøder ca. 500 kr./ha

2015 Enkeltbetalingsordningen skifter navn til Grundbetalingsordningen 30 % af den direkte støtte vil blive knyttet til 3 grønne krav (grønning) Afgrødevariation Miljøfokusarealer Permanent græs Økologiske bedrifter lever automatisk op til de grønne krav

Afgrødevariation Bedrifter med over 30 ha omdriftsareal Tre afgrøder hvert år Eks. er hvede og byg to afgrøder Eks. er vinter- og vårafgrøder to afgrøder Alt græs er én afgrøde Hovedafgrøden må maks. være på 75 % af omdriftsarealet De to af afgrøderne må maks. være på 95 % af omdriftsarealet Undtagelser Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden landmand

Bedrifter over 30 ha (2013 tal) 284 885 570 395 Opfylder krav Kun én afgrøde Mere end 75 % af én afgrøde Kun 2 afgrøder 15.540 2 afgrøder i alt over 95 % 2.134 bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud

Afgrødevariation - eksempel Ejendom med 100 ha omdriftsjord 70 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg 10 ha med vinterraps Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største afgrøder udgør 90 % og der er 3 afgrøder Ejendom med 100 ha omdriftsjord 80 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg Hovedafgrøden svarer til 80 %, de to største afgrøder udgør 100 % og der er kun to afgrøder

Afgrødevariation - fortsat Bedrifter med 10 30 ha omdriftsareal To afgrøder hvert år Maks 75 % af omdriftsarealet med én afgrøde Undtagelser Mere end 50 % af arealet byttes årligt med anden landmand (mest relevant for grøntsagsproducenter)

Bedrifter 10 30 ha (2013 tal) 2.711 Opfylder krav Kun én afgrøde 1.584 7.057 Mere end 75 % af én afgrøde 4.295 bedrifter skal foretage ændringer, hvis de skal opnå tilskud

Miljøfokusarealerne Et krav at bedriften har miljøfokusarealer svarende til 5 % af omdriftsarealet Gælder for bedrifter over 15 ha omdriftsjord Øges muligvis til 7 % i 2018 Bedrifter med meget græs er undtaget (mere end 75 % af arealet med græs) Det er en national beslutning, hvilke arealtyper der kan indgå i de 5 %

Miljøfokusarealer - fortsat Arealtyper (der overvejes) Brak Levende hegn Enkeltstående træer/grupper af træer Mindre søer/vandhuller Randzoner Bræmmer langs skovgrænser (skal være støtteberettiget) Arealer med lavskov/skovrejsning Arealer med efterafgrøder/plantedække Efterafgrøder etabl. med frøblandinger eller græs sået som udlæg i en forårsafgrøde Arealer med kvælstoffikserende afgrøder

Afgrødevariation og miljøfokus - eksempel Ejendom med 100 ha omdriftsjord 70 ha med vinterhvede 20 ha med vårbyg 10 ha med vinterraps Hovedafgrøden udgør 70 %, de to største afgrøder udgør 90 % og der er 3 afgrøder På 5 % af arealet skal der være miljøfokus. Der er efterafgrøder (blanding af olieræddike og gul sennep) på 20 ha, hvilket giver 6 ha miljøfokusareal Det forventes at omregningsfaktoren bliver: 1 ha efterafgrøde = 0,30 ha miljøfokusareal

Permanent græs De permanente græsarealer skal opretholdes Danmarks andel af arealer med permanent græs må ikke falde med mere end 5 %

Konklusion Især mindre bedrifter vil blive udfordret i, at opfylde grønningskravene Samlet set skal ca. 20 % af de danske bedrifter foretage ændringer i deres sædskifte for at leve op til kravene Kravet om permanent græs er der ikke den store udfordring i at opfylde Miljøfokusarealerne vil i mange tilfælde kunne blive opfyldt ved hjælp af efterafgrøder, som i forvejen er på bedriften

Tak for opmærksomheden Økologikonsulent, Diana Boysen Poulsen dbp@centrovice.dk, tlf.: 6362 1609

Afvandingens betydning for udbyttet Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Planteforum den 27/1-14, Centrovice - Vissenbjerg Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Fotos: Janne Aalborg Nielsen, VFL

Afvandingens betydning for udbyttet - disposition Indledning Forsøgsteknik og praksis Udbytte Danske forsøg Udenlandske forsøg Dræning og kvælstofdynamik Nyt, dansk afvandingsforsøg Konklusion

Under jorden svært at forstå, let at glemme. 38... Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

40... Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

41... Foto: Janne Aalborg Nielsen, VFL

Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne

En effektiv afvanding sikrer: Tidlig såning Færre sygdomsangreb Mindre mængde ukrudt Bedre gødningsudnyttelse Mere sikker høst Højere udbytter Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

Forsøg - store krav til forsøgsarealet Stort og homogent i både over-og underjord. Vanskeligt at etablere ubehandlet led på grund af vandbevægelsen i jorden Fotos: Janne Aalborg Nielsen VFL

Periodevis vandmætning - et komplekst samspil Kompensatorisk vækst Temperatur Redoxpotentiale Mindsket og/eller øget tilgængelighed af næringsstoffer Afgrødens art Vandoverskuddets varighed Tidspunktet for vandoverskuddet Grundvandspejlets højde ph Foto: Henning Lyngvig, VFL

Betydningen af velafvandet jord Der er sortsforskelle men i hvilken grad? Screeningsforsøg i Vestaustralien 46... Setter et al., 2009

Jordens kemi gør det svært at generalisere Tolerance overfor vandoverskud i hvede fundet på en lokalitet er svær at genfinde under samme forhold på en anden lokalitet pga. forskelle i jordens kemi (Setter et al., 1980). 47...

Forskellige plantearters tolerance overfor vandoverskud Meget modstandsdygtige Ris, flerårige græsser Middel tolerante planter Kornarterne, frugttræer, sukkerroer (?) Følsomme planter Ærter, bønner, majs, kartofler? Underopdeling af kornarterne Mest modstandsdygtige Middeltolerante Meget sårbar Rug og vinterhvede Vårhvede og havre Vårbyg, Vinterbyg?* *Kilden medtager ikke vinterbyg 48... Kilde: Jensen, 2002

Vækststadier og tolerance overfor vandoverskud Desto mere aktiv en vækstfase er, desto større vil planternes iltbehov være og dermed også skadevirkningen af et vandoverskud. Skadevirkning af vandmætning/iltmangel er særlig stor under spiring og i den reproduktive fase, mindre i den vegetative fase og lille efter modning. 49... Kilde: Jensen, 2002

Danske forsøg med afvanding Mosearealer ved Herning, 1910-1922. Lerjord ved Kvorning, 1927-1934. Marskjord ved Højer, 1936-1976. Marskjord ved Ribe, 1966-1976. Klægjord i Skjernådalen, 1963-1976. Lavmose i Skjernådalen, 1963-1972.

Forsøg på lerjord ved Kvorning Det danske Hedeselskab. Dræningsforsøg i Kvorning 1927-1934. Stenfri, stiv lerjord - også i underjord. Drændybde: 80, 115 og 150 cm. Drænafstand: 11 og 22 m. Thøgersen, 1935

Forholdstal for udbytte ved dræning, Kvorning Afgrøde Udbytte, forholdstal (udrænet=100) Havre 121 Hvede 155 Byg 175 Kålroer 133 Runkelroer 222 Græs og kløver 139 Størst opnåede udbytter i drænede parceller. Udbytterne i tabellen er opnået med drænene i 115 cm s dybde. Ingen væsentlig indflydelse af drænafstanden. Efter Thøgersen, 1935

Forsøg på marskjord ved Højer Statens Planteavlsforsøg. Dræningsforsøg i Højer 1936-1976. Klægjord, lerindhold 15-20 procent. Undergrund med finsand. Drændybde: 80 og 115 cm. Drænafstand: 18 og 24 m. Frimodt Pedersen, 1977

Forsøg på marskjord ved Højer Den største afvandingsintensitet giver: Størst udbytte. Mindst årsvariation. Bedst dyrkningssikkerhed. Udbyttenedgang ved grundvandsstand 40-50 cm hele året (1965-1974): Havre: 40 procent Byg: 20 procent Hvede: 8 procent Frimodt Pedersen, 1977

Undersøgelser over danske jorders dræningstilstand Spørgeundersøgelse på 939 ejendomme i 1972-73. Vurdering ud fra spørgeskemaundersøgelse. Tidligere såning Mineraljord 9-10 dage Humusjord 10-17 dage Skriver og Hedegaard (1973)

Engelsk spørgeundersøgelse 400 marker indgik i varierende antal år med drænet og udrænet Gennemsnitlig stigning i antal arbejdsdage var 21 26 pct. af markerne viste øget udbytte ved dræning på 35 pct. eller derover. I de fleste år opnås kun en dræneffekt på 8 pct. Fra 0 til 100 pct - meget årsafhængigt! Armstrong et al., 1988

Betydningen af vandmætningen i forskellige dybder Antal forsøg Grundvandsspejlets dybde, cm 15 30 40-50 60 75 80-90 100 120 150 Udbytte, % Hvede 6 - - 58 77 89 95 - - 100 Byg 5 - - 58 80 89 95 - - 100 Havre 3 - - 49 74 85 95 - - 100 Ærter 4 - - 50 90-100 - - 100 Bønner 3 - - 79 84-90 - 94 100 Sukkerroer 2 - - 71 84-92 - 97 100 Raps 2 - - 77 93-94 - 100 98 Samlet af Williamzon og Kriz, 1970

Græs/eng Vårsæd Gennemsnit Vintersæd 1 kg havrekerne (tørstof) = 1 ske Lånt af Ingrid Wesström

1 2 3 4 5 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 10 9 8 7 6 7 8 9 Principskitse - svenske drænforsøg 16 m 32 m Dræn

Forskellige forfrugter Lånt af Ingrid Wesström

Optimal drænafstand Grundvandsspejl 24 timer efter kraftig nedbør Grundvandsspejl 48 timer efter kraftig nedbør Grundvandsspejl i tørt vejr Kilde: Illinois Drainage Guideline, 1984

Vandmættet Effekt af forskellige vandmætningsgrader Fuldt drænet (7-9 ton/ha) a. Før fremspiring, 5 dage Én gang b. Buskningsfase, 42 dage c. Strækningsfasen, 21 dage a + b To gange Tre gange a + c b+ c a+b+c 0 20 40 60 80 100 Udbytte i vinterhvede, procent af udbytte ved fuldt drænet (Efter Cannell, 1981)

Dræning og kvælstofdynamik Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

Dræning og kvælstofdynamik For en tilstrækkelig kvælstofforsyning fra jorden gennem N-mineralisering og N- fiksering skal der være en mængde ilt tilstede. Mængden af det kvælstof der bliver tilgængelig fra jorden stiger som regel, des bedre dræningen er. Iltforholdene skal holdes så konstante som muligt for at opnå minimal denitrificering. Wesseling,1974

Rodvæksten påvirkes Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL Vandmætning i jorden forårsagede mindre rodvækst uanset temperatur. (Throught & Drew, 1982)

N-gødsk. og afvandingsdybde, Holland Udbytte (t/ha) 5 Grundvandets dybde 150 cm 4 90 cm 3 2 40 cm 0 30 60 90 120 Van Hoorn, 1958 Kvælstofgødskning kg pr. ha

Marskjord ved Højer, stigende mængder kvælstof 1970-1974 Hvede Byg Frimodt Pedersen, 1977

Kvælstofoptagelse, slætgræs, England År Gødskning KgN pr. ha Kvælstofoptagelse, kgn/ha Kvælstofoptagelse, kgn/ha Udrænet Drænet 1981 215 402 484 1982 269 373 426 1983 351 304 388 Siltholdig lerjord Castle et al., 1984

Afdræning og Høstudbytter Grundvandsdynamikkens påvirkning på udvalgte vækstfaktorer i forsøg på lerjord Kasper Jakob Jensen Mille Krambeck Mørk Hansen

Metode Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014

Udbytte kg tørstof/ha 8000 Udbytteforskelle og nedbør Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014 7500 A A Hvede 2013 Vårbyg 2012 7000 6500 a a B ab C AB B C Nedbør (mm) Tokkerup Tokkerup DMI ref. dekade Periode 2012 2013 2001-2010 Marts-Maj 91,2 91,8 124,2 Juni- Aug 177,9 108,8 217,2 6000 b b b 5500 b 5000 4500 Målinger indenfor samme gruppe med samme bogstav er ikke signifikant forskellige. 4000 Plotnr: 2 3 4 1 7 5 6 Drændybde 120-95cm Drændybde 65-60cm

Kvælstofoptag i kerner (kgn/ha) Kvælstofoptag 2012 og 2013 160 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 N 252 N 172 Vårbyg 2012 Hvede 2013 Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014 Bedre drænede drænd. 120-95cm Dårligere drænede drænd. 65-60cm

Hovedkonklusioner nyt, dansk afvandingsforsøg Der er i byg og hvede fundet aftagende høstudbytter med aftagende afvandingsdybde. I de undersøgte relativt tørre år har udbyttetabene været hhv. op til 25 % (byg i 2012) og op til 18 % (hvede i 2013) Mangel på kvælstof har sandsynligvis medvirket til udbyttetabene ved dårligere afvanding ifølge målinger og modellering i forsøget 2012 og 2013. Lavere jordtemperatur i foråret ved lille afvandingdybde har formentlig medvirket til udbyttetabene i forsøgsårene. Grundvandstandsmålinger og -simuleringer viser, at der i mere fugtige år er stor risiko for luftskifteproblemer i dele af vækstsæsonen ved lille afvandingsdybde. Kilde: Kasper Jakob Jensen og Mille Krambeck Mørk Hansen, 2014

Kort opsummering Højt grundvandsspejl giver nedsat rodvolumen og dårligere optagelse af næringsstoffer. En effektiv afvanding øger dyrkningssikkerheden. En effektiv afvanding øger udbyttet. Effekten af periodevise oversvømmelser er meget kompleks.

Konklusion Foto: Janne Aalborg Nielsen Optimér afvandingen! Herved forbedres dyrkningssikkerheden, og der kan opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet! En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et merudbytte på 10-25 procent. Størrelsen på merudbyttet afhænger blandt andet af vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for vandmætning i relation til afgrødens vækststadium og hvilken afgrøde der er tale om!

76... 10. februar 2014 Foto: Janne Aalborg Nielsen VFL

Etablering af vårbyg hvor stor betydning har det optimale såbed og hvordan opnås det? Af Hanne Pontoppidan

Konklusioner Mere fokus på såbed til vårbyg det er ikke kun i roer og andre specialafgrøder, at der er penge at hente! Ikke raketvidenskab Handler om godt håndværk Såmaskinen er gårdens vigtigste redskab Tæl opnået plantetal og lær.

Hvad koster dårligt management? Aktivitet Forskel på god og mindre god management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) Sortsvalg 2 (240) 4 (480) Ukrudtsbekæmpelse (bredbladet) 2 (240) 6 (720) Svampebekæmpelse 5 (600) 10 (1200) Forskel på god og helt manglende management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) * Kornpris kr. 120 pr. hkg

Hvad koster dårligt management? Aktivitet Forskel på god og mindre god management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) Sortsvalg 2 (240) 4 (480) Ukrudtsbekæmpelse (bredbladet) 2 (240) 8 (960) Svampebekæmpelse 5 (600) 10 (1200) Såtidspunkt 3 (360) 6 Jordbehandling og såning 9 (1080) 20 Forskel på god og helt manglende management Hkg pr. ha (kr. pr. ha*) 26 (3120) * Kornpris kr. 120 pr. hkg

Langsigtede faktorer Undgå skadelig jordpakning Veldrænet jord Kør kun når det er tørt Kør med den lettest mulige maskine Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk Tænk over hvor du kører Faste kørespor til tunge opgaver

Langsigtede faktorer Undgå skadelig jordpakning Veldrænet jord Kør kun når det er tørt Kør med den lettest mulige maskine Størst mulig dækmontering og lavt dæktryk Tænk over hvor du kører Faste kørespor til tunge opgaver Udarbejd en dæktryksoversigt i vintermånederne

Langsigtede faktorer Et højt indhold af organisk stof Stabiliserer jordens struktur Hjælper jordens vandhusholdning Hvordan bevares/øges jordens indhold? Græs Efterafgrøder Halmnedmuldning Husdyrgødning

Såtid Vårbyg skal sås første gang jorden er tjenlig Udskyde såning fra 21. marts til 23. april udbyttetab på 5,7 hkg pr. ha (grøn Viden 1994)) Hvornår er jorden tjenlig? Jorden må ikke hænge på dækkene Der må ikke laves spor Jorden skal kunne smuldre efter sporene Jorden føles bekvem i 5-8 cm

Udsædsmængde Maltbyg: 250 planter pr. m 2 Foderbyg: 300 planter pr. m 2 Hvor svært kan det være? Forventede markspiringsprocent: 90-95 % i godt såbed 85 % i knap så godt såbed

Markspiringsprocent Forsøg 2011(350 pl. pr. m 2 ) Sådybde 1 cm: 66 % Sådybde 4 cm: 62 % Sådybde 7 cm: 52 % Farmtest af såning af vårbyg 2011 Perfekte forhold, super maskiner: 60-78 % Forsøg 2004-2007 Det kostede godt 2 hkg pr. ha, hvis plantetallet var reduceret fra 250 til 175 pl. pr. m 2 (70 %)

Sådybder Forholdstal for udbytter ved forskellige sådybder (4 cm = 100). 2 års forsøg. (Statens Planteavlsforsøg, 1986. Medd. Nr. 1862)

Sådybde HUSK at kontrollere sådybde jævnligt

Såmaskinen er gårdens vigtigste redskab!

Det gode håndværk Pløj omhyggeligt Pløj lerjord efterår/vinter Fæld evt. lerjord i foråret Vent til de øverste 5 cm af jorden smuldre mellem fingrene i HELE marken Hold et så lavt dæktryk som muligt og brug tvillingmontering Harv ikke dybere end at der kan sås i 4 cm Harv evt. foragre og bakketoppe en ekstra gang Undgå for intensiv bearbejdning af jorden

Det gode håndværk Vær omhyggelig med indsåningen Kør ikke for stærkt med såmaskinen Hold en ensartet sådybde på 4 cm i hele marken Placér eller ibland handelsgødning i såsæden Troml evt. lerede bakketoppe

Samsåning af gødning og korn v/ Ove Englund

Samsåning af gødning og korn Samsåning er en græsrodsbevægelse Få officielle forsøg DJF markbrug nr. 11 fra 1999 omtaler tidligere forsøg VFL har i 2013 lavet orienterende forsøg Gefion har i 2013 lavet forsøg i vårbyg Demo i vores forsøgsmark, eft. 2013 Demo hos vores landmænd, eft. 2013 Enten bland selv eller nye maskiner

Konklusioner (1) Bør være standard i vinterbyg, vårbyg og havre Placering af gødning ca. 5 cm under og ca. 5 cm ved siden af sårækken foretrækkes dog stadig Vær opmærksom på at vintersæden udvikles hurtigere Kan derfor påvirke såtidspunktet Merudbytter som ved placeret gødning?

Konklusioner (2) Brug ca. 10 kg N om efteråret til vinterbyg Brug 10-30 kg N om foråret til vårbyg og havre Vær forsigtig. Større mængder kan give skader Brug kun forsurende kvalitetsgødninger Brug aldrig Urea eller kaliumchlorid Brug 18-20-0 ved behov for fosfor Gødning efter såning af vårsæd er forbudt

Placering af gødning Mange forsøg Merudbytter fra 1 til 3 hkg i vårbyg Merudbytter fra 4-5 hkg under tørre forhold Merudbytter op til 8-10 hkg i enkeltforsøg Godt at placere N Bedre at placere N og P, men merudb. beskedent for P Bedst at placere N,P og K, men merudb. er meget beskedent for K Placering ca. 5 cm under og 5 cm til siden Mange advarsler for spirehæmning/saltskader ved placering sammen med udsæd

Mangan Følsomhed i kornafgrøder: Meget følsomme: Vinterbyg, vårbyg og havre Middel følsom: Hvede Tolerant: Vinterrug Mn. optages bedst ved lavt Rt. og iltindhold Forsurende gødninger sænker Rt. lokalt Kun Mn. i umiddelbar nærhed af rødderne optages Derfor modvirker planter i god vækst Mn. mangel Derfor giver N-gødning i sig selv mindre Mn. mangel

Gødningstypers forsurende effekt i relation til mangan - Gødningstyper som eks. Pct. N Pct. Ammonium-N Pct. Svovl Forsurende effekt Fl. ammoniak 82,0 ammoniak 0 **** Svovlsur ammoniak 21,0 21,0 24,0 **** NS 26-14 26,0 19,0 14,0 *** NS 27-4 27,0 13,5 3,7 ** NPK 21-3-10 m. S, Mg, Cu Diamoniumfosfat 18-20-0 20,6 11,6 3,6 ** 18,0 18,0 2,8 ****

Vinterbyg sået den 17. september 2013. Billedet er taget den 23. november 21 N i Svovlsur Billede ammoniak 3 nedarbejdet fra Mogens før såning. Knudsen Svovlsur ammoniak Minus svovlsur ammoniak

Vinterbyg, 23. november 2013. Svovlsur ammoniak tilført den 23. oktober i område med synlig Billede manganmangel. 4 fra Mogens Knudsen 25 N 50 N 75 N 90 79 94 82 94 Manganmåling foretaget den 23. november - Over 90, ingen manganmangel - 75-89, moderat manganmangel

Orienterende forsøg, VFL, 2013 (1) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning NS 27-4 Iblandet udsæden NS 27-4 Placeret NS 27-4 Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne 1 120 0 9 55,7 2 90 30 9 1,7 3 60 60 9 4,3 4 0 120 9 1,4 5 60 0 10-13,8 6 90 30 9 0,3 7 60 60 9-0,3 8 0 120 9 3,8

Orienterende forsøg, VFL, 2013 (2) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning 21-3-10 Iblandet udsæden 21-3-10 Placeret 21-3-10 Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne 9 120 0 10-1,2 10 90 30 10 3,1 11 60 60 10 4,9 12 0 120 10 4,4 13 60 0 9-12,7 14 90 30 9-1 15 60 60 9 2,4 16 0 120 9 3,8

Orienterende forsøg, VFL, 2013 (3) 1 forsøg i vårbyg, LSD = 3,60 Led Bredspredt før såning Urea Iblandet udsæden Urea Placeret Urea Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne 17 90 30 9-0,4 18 0 120 5-10,4 Led Bredspredt før såning Svovlsur ammoniak Iblandet udsæden Svovlsur ammoniak Placeret Svovlsur ammoniak Plantebestand st. 29 Udbytte og merudbytte hkg kerne 19 90 30 10 4,5 20 0 120 10 5,1

Samsåning af gødning og vårbyg. Gefion 2013 Placeret pct. Samsået pct. Markspiring pct. NPK 22-2-7, 500 kg pr. ha (110 N) Afgrøde farve 1-2 blade 2. maj Afgrødefarve Busket 21. maj Udbytte og merudb. 100 0 100 10,0 10,0 68,9 50 50 100 8,5 10,0-0,8 0 100 90 6,5 9,0-3,3 Urea, 240 kg pr. ha (110 N) 100 0 100 9,5 7,0 64,4 50 50 80 5,5 6,5-4,1 0 100 65 4,0 4,5-8,1 Gefion 2013. Gns. af 2 forsøg i vårbyg Lsd = 3,3

Erfaringer fra praksis Hans Maegaard, Vejle, 30637885 Blander 2000 kg byg + 650 kg svovlsur ammoniak = 2650 kg i en 4 tons tipvogn 75,5 pct. byg + 24,5 pct. sv.a. = 100 pct. 151 kg byg + 49 kg sv. a. = 200 kg pr. ha 10,3 kg N + 11,7 kg svovl pr. ha Først 1000 kg i bunden, herefter 650 kg gødning og 1000 kg udsæd ovenpå. Tipper ned i skovlen på en rendegraver og læsser i såmaskinen. Blandingen foregår altså kun ved tipningen! Bruges i alle typer såmaskiner

Artsvalg i vintersæd. Skal jeg dyrke rug el. 2. års hvede? Kirsten Larsen, planteavlskonsulent

Hvorfor er rug interessant? Højt udbyttepotentiale (80-100 hkg/ha) Robust afgrøde Stort rodsystem God næringsstofudnyttelse Lavt vandforbrug Udbytte (20-30 og prisrelationer % mindre end hvede) Spiring og vækst ved lave temperaturer (1-2 grader) God buskningsevne er altafgørende Velegnet til tidlig såning God konkurrence mod ukrudt Tolerant for manganmangel Relativt få skadevoldere, dog brunrust, meldrøjer Foder til slagtesvin og smågrise

13 kr Gennemsnitlige årlige priser på rug og hvede kilde farmtalonline.dk

Artsforsøg, forfrugt vinterhvede Landsforsøgene 2009-2012 84 92 87 85 70 65 70 75 Oversigt over Landsforsøg 2012, s. 62

Hvornår er rug interessant? Omkostninger kr. pr. ha: Vinterrug Vinterhvede Udsæd 900 580 Gødning 1780 1920 Planteværn 650 790 Arbejde og maskiner 3270 3430 I alt 6660 6670 Tørring 0,1 kr pr kg 0,1 kr pr kg Kilde: FarmtalOnline.dk budgetkalkuler 2015

Dyrk rug: Hvis merudbytte i rug er 14 hkg/ha: Prisforskel max 19 kr Kr/hkg 130 120 110 100

Dyrk rug: Hvis prisforskel er 13 kr: Merudbytte i rug > 10 hkg Kr/hkg 130 120 110 100

Rug som foder til smågrise og slagtesvin - sammenlignet med hvede Mange fibre (+ 5%) Lavere foderværdi (- 5 FEsv pr 100 kg) Lavere proteinindhold (1,5-2 %) Lavere foderoptagelse Lavere tilvækst Foderudnyttelse er uændret/lavere Højere kødprocent Pas på meldrøjer (max 500 ppm) Økonomiske beregninger kan fås ved mig

Vinterrug - såtid og udsædsmængde Udbytte, hkg pr ha - - 3% - 22%

Konklusion Vinterrug har et højt udbyttepotentiale Prisrelationer er altafgørende for økonomien i rugdyrkning. Dyrk rug: Hvis merudbytte i rug er 14 hkg og prisforskel er max 19 kr Dyrk rug: Hvis prisforskel er 13 kr og merudbytte i rug er større end 10 hkg Rug er et godt svinefoder til hjemmeblandere Regn på egne tal!

V/ Morten Toft Mandag 27.01.2014

Agromek prisen 2008 Agromek prisen 2010 DK CSR Award 2012 Baltic manure Award 2012 EU CSR Award 2013 Agromek prize winner 2008 and 2010

SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater SyreN Crystal

Kemi ph balance NH3 NH4+ ph værdi afgørende for NH3 eller NH4+ (ammoniak ammonium).

Svovlsyre - miljøregnskab H 2 SO 4 (svovlsyre) Brint - Svovl - Ilt = Miljøneutral Vandopløselig = SO 4 (svovlgødning) + 2 x H + (positivt ladet brintion sænkning af ph) Vigtige processer ved tilsætning af svovlsyre til gylle: NH 3 (ammoniak) + H + = NH 3 = gas - Kan diffunderer NH + 4 (ammonium) NH + 4 = salt - kan ikke diffunderer) NA + CHO 3 (bicarbonat) + H + = NA + + CO 2 + H 2 O (salt + luft + vand) (CO 2 = tryk I beholder = skum)

Forsøgsresultater: Kilde: DJF: Tavs Nyord 50% reduktion af emission

SyreN system Fronttank med svovlsyre og additiv tank Traktor m. styring Gyllevogn med Syretilsætning igennem statisk mikser ph sensor med sump

SyreN system Gastrykscylindre til åbning af bur 2 x vandtanke til skyllevand Palletank til svovlsyre Tank til additiv Kobling til palletank og vandskyld Palletank som kassette system til påfyldning af svovlsyre

SyreN system Proportional ventil Pumpe til Svovlsyre PVG Hydraulikfilter Palletank indføringsindikator 25 l Hydraulik oliemotor Tryksensor Niveausensor til vand Niveau indikator addetivtank Niveau indikator vandtank og vandhane

SyreN system Nødstop Parkering- og koblingssko til syre suge system 2 x Vand påfyldning Koblingssko til syreslange GSM / GPS mobil flådestyrings modul Kamera til indføring af palletank Kollisionssikrede grundramme Testet med 11 km/t - 56 ton last mod træ Påfyldnings studs til additivtank

SyreN system Trafik Kamera Venstre / Højre Højdejustering 2 vandtanke : Rent skyllevand og teknisk vand til skyl af system Skab til El / Eletronik og sikkerhedsudstyr

SyreN system ADR markering (option) Blinklys og sidelys for. ISO bus styret LED Arbejdslys med 2 brede lys og to lange lys. SyreN advarselsmarkering Integreret Isobus styret trafiklys kort / lang

SyreN system Statisk mikser Mikser layout Udefra afmonterebare turbulensgivere Variabel placering af beskyttet, rustfri injector. Variable monteringsbeslag. Sortstål galvaniserede

SyreN system ph sensor ph sensor sump

SyreN system SyreN + Fronttank med svovlsyre og additiv tank Traktor m. styring Gyllevogn med Syretilsætning igennem statisk mikser ph sensor med sump Ammoniak tryktank indbygget I gyllevogn

SyreN system SyreN + Ammoniak injektor Svovlsyre injektor Udtagelig til inspektion Nem adgang til påfyldning Mulighed for ombygning til konventionel gyllevogn. Dosering under omrøring - manuelt aktiveret. Overvågning og styring via SyreN isobus 2300 l ammoniak tryktank 1200 kg 83% = 1000 kg N Volumen: 3 m3

SyreN system SyreN + Fabriksforberedt fra Samson og A P Gyllevogne

SyreN system SyreN + Gødskning med ammoniak - NH 3 Ammonium gødning i stedet for nitrat Fleksibel dosering ingen fast formel Enkel betjening Opblandet i stor væskemængde medfører hurtig optagelse af planter Attraktiv pris Præcis dosering Reduktion i overkørsel af mark NS gødskning i kombination med forsuring Slæbeslange- eller nedfældning Særdeles miljøbevist i kombination med forsuring

SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN system SyreN+ system Web server software SyreN Estimater SyreN Crystal

SyreN system

SyreN system SyreN ph rapport www.trackunit.com Log-in pr. system

SyreN system SyreN ph rapport Server baseret software til udskrivning af dokumentationsrapport og kortvisning http://biocover.trackunit.com

SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater Kvælstofhæmmer Jernsulfat Mangansulfat SyreN Crystal

Miljøeffekt SyreN SyreN system ammoniak emissionsreduktion. 5 50 kg N pr. Ha Gennemsnit: 15 kg pr. Ha

SyreN PIADIN kvælstofhæmmer Nitrifikationshæmmer standser / forsinker omdannelsen til nitrat Nitrifikation er aldrig helt stoppet - Ammonium er altid til stede og små mængder af nitrat er tilgængelige Ammoniumkvælstof er bundet på jordpartikler og kan ikke udvaskes ammoniumkvælstof forbliver tilgængeligt for planter i rodområde i længere tid Mere effektiv udnyttelse af NH4+ af planter og jord = lavere N-tab Planter kan bruge ammonium-n som nitrat-n PIADIN Velegnet til organisk gødning PIADIN Princip med PIADIN kvælstof stabilisering

SyreN PIADIN kvælstofhæmmer Ammonium kvælstof bindes med nitrifikationshæmmer. Ved anvendelse af nitrifikationshæmmer: Reduktion I tab til grundvand med 3 kg pr. ha pr. år Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit: 18 kg pr. Ha

Miljøeffekt SyreN + Ammonium kvælstof erstatter nitrat kvælstof. Reduktion I tab til grundvand med gennemsnitligt 3 kg N pr år. Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit 18 kg pr. Ha

Miljøeffekt SyreN+ med kvælstofhæmmer Ammonium kvælstof erstatter nitrat kvælstof. Reduktion I tab til grundvand med gennemsnitligt 3 kg N pr år. Ved anvendelse af nitrifikationshæmmer: Reduktion I tab til grundvand med 6 kg pr. ha pr. år Varriation: 5 50 kg pr år Samlede SyreN gennemsnit 24 kg pr. Ha

SyreN system SyreN FeMaN Forebyggelse af manganmangel Tilsætning af mangan direkte til rodnet Systemisk virkende Hurtig optagelse Lugtreducerende 1 liter pr. m3 2 kg pr. ha.

Reduktion af lugt H 2 S FeSo 4 FeS H 2 So 4 Svovlbrinte + jernsulfat = Jernsulfid + svovlsyre Lugtreduktion Lugtreduktion med 0.5 liter jernsulfat Sammenlignelig med nedfældning FeS FeS Link til lugtreduktion

SyreN Agenda Designergylle hvad er det? SyreN SyreN+ SyreN software SyreN additiv system SyreN Estimater WWW.BioCover.dk SyreN Crystal

SyreN Crystal Struvit (gallesten): MgNH 4 PO 4 ž6h 2 O Struvit indeholder pr. kg: P PO4 N NH4 Mg 126,2 g Fosfor pr. kg struvit 387,0 g Fosfat pr. kg struvit 57,1 g Kvælstof pr. kg struvit 73,5 g Ammonium pr. kg struvit 99,0 g Magnesium pr. kg struvit

SyreN Crystal 1500 1000 500 Struvit 300 kg Svovlsyre 255 kg Vand 690 kg 0 P PO4 H3PO4 N NH4 Mg S SO4 H2O 48,7 kg Fosfor 116,1 kg Fosfat 119,8 kg Fosfor syre 0-17,1 kg Kvælstof 0-22,1 kg Ammonium 29,7 kg Magnesium 57,4 kg Svovl 91,6 kg Svovlsulfat 750 kg Vand 10 % Fosforsyre NPKS - 4-28-0-9 + 10 mg = Startgødning til majs

Fordele ved SyreN Designergylle Potentielle miljøgevinster i Danmark Reduktion af 17.000 ton ammoniak emission pr. år Danmarkshistorisk indsats til redning af biodiversiteten (BioCover) + 200.000 ton reduktion i CO 2 emission pr. år 10.000 ton reduktion i kvælstofudledning til grundvand pr år 20% Reduktion i partikel forurening pr. år Reduktion i anvendelse af 3.000 ton fosfor pr. år Meget flot driftsøkonomi +1000 Kr. / ha i sletgræs sammenlignet med alternativ Gennemsnitlig 4.5 Hkg merudbytte i hvede

Fordele ved SyreN Designergylle Gødskning med SyreN / SyreN+ Svovlsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med svovl Fosforsyre skaber forsuringseffekt ved gødskning med fosfor Meget hurtig plantereaktion på væskeopløst gødning Meget præcis spredning Fleksibel kombination af gødningsformler kan erstatte alle granulater og flydende gødninger. Reduktion i overkørsel af mark Omkostningsreduktion ved køb af gødning Ammonium kvælstof er ikke vandopløselig Præcis dosering af sporstoffer individuelt eller i kombination Effektiv metode til forebyggelse af manganmangel også i rodzonen Eliminering af ammoniak medfører skånsom behandling af mikroklima i jorden

Fordele ved SyreN Designergylle Slæbeslanger i stedet for nedfældning Undgå trafik- og nedfældningsskader i græsmarker 24-30m arbejdsbredde ingen reduktion i udbringningskapacitet Tilføjelse til eksisterende teknologi Uændret behov for trækkraft / diselforbrug Bedre vægtfordeling mellem traktor og gyllevogn Mindre strukturskade som resultat af mindre tung trafik Ingen risiko for emission af N 2 O Miljøgodkendelse Medvirkende til- eller direkte årsag til miljøgodkendelse

Fordele ved SyreN Designergylle Ekstra N kvælstof i forhold til kvote Ammoniak emissions reduktion medfører fra 5 to 50 kg ekstra N pr Ha Gylle kan udbringes uden hensyntagen til vejrforholds indflydelse på emission Lugt reduktion Lugtreduktion ved tilsætning af jernsulfat God nabostrategi Dokumentationsstrategi Simpel of effektiv dokumentation for miljøeffekt fra gylleudbringning

Hej se Jeg har fået partikkelfilter på nu sviner den næste ikke

10. februar 2014 165...

Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd Efter de nye pesticidafgifter v/ Mads Munkegaard

Konklusion Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL påvirke vores middelvalg! Især om efteråret. Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest. Hold øje med græsserne. Det er dem man skal styre efter.

Strategi i vintersæd Skal der stadig efterårsbehandles? Ja, men doseringerne skal målrettes meget mere. 1. Uden problemgræsser 2. Med problemgræsser

Kan der opnås acceptabel effekt med ++ DFF og Boxer

Procent effekt Boxer dosis

Styrken på græs??

Anbefaling hvor der ikke er græsproblemer Vinterhvede 0,1 l DFF + 0,4 l Boxer Vinterbyg 0,8 l Boxer + 0,15 l Oxitril Vinterrug 0,8 l Boxer + 0,15 Oxitril 6 g Lexus, ved storkenæb, kornblomst eller vindaks som ekstra problem 6 g Lexus, ved storkenæb, kornblomst eller vindaks som ekstra problem

Forårsopfølgning i hvede 7 g Ally SX + spr/kl. 8 g Monitor ved vindaks eller 0,2 l Starane 180 + 0,2 l Oxitril - ved sandjordsblomster

Bekæmp græsserne Det er afgørende at bekæmpe græsserne effektivt ved stor ukrudtsbestand

Rævehale Hvede juni 2013 Efterårsbeh. Boxer + Lexus Forårsbeh. Atlantis + Broadway Undtagen striben her.

Nøglen til succes mod Ager-rævehale Brug de bedste kemiske løsninger fasthold høj dosis af Boxer i problemmarker. Ram målet. Græsserne er små i kornets std. 10-11. Der hænger ikke meget kemi fast på en sytråd. Brug 200 l vand og langsom kørsel i efteråret for ordentlig dækning. Brug de ikke kemiske løsninger.

Efterårsløsninger i vinterhvede Rajgræsløsningen 0,5-1,5 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l Oxitril Bestanden styrer doseringen af Boxer Langelandsløsningen 1-3 l Boxer + 0,04 l DFF + 0,12 l Oxitril + Bestanden styrer doseringen af Boxer 0,20 l Topik / 0,45 l Atlantis 0,20 l Topik / 0,45 l Atlantis / 10 g Lexus Det supplerende middel afgør, hvilken forårsopfølgning der skal bruges.

Forårsopfølgning i hvede med græsukrudt Løsning Bekæmper 0,075 l Hussar OD + Renol Rajgræs, vindaks + det meste 2-kim. Atlantis OD 0,5-0,9 l Cossack 0,5 0,75 l Broadway 120 220 g Ager-rævehale, rajgræs, alm. rapgræs, vindaks + meget 2-kim. Max 0,45 l i rug Rajgræs, vindaks, alm. rapgræs + det meste 2-kim. Max 0,6 i rug Ager-rævehale, rajgræs, vindaks, alm. rapgræs + meget 2-kim 0,4 l Topik + Renol Ager-rævehale, alm. rapgræs, rajgræs, vindaks Ikke for stort ukrudt

Konklusion Der er kommet nye pesticidafgifter, og det VIL påvirke vores middelvalg! Især om efteråret. Dem der ikke har problemgræsser (agerrævehale, rajgræs etc.) kan ændre mest. Hold øje med græsserne. Sæt doseringen efter rajgræs og ager-rævehale.

Strategier for svampebekæmpelse i korn Efter de nye afgifter v/ Henrik Skovgaard Larsen

Konklusion Kan nøjes med lidt, hvis rigtige tidspunkter (timing) Dårlig effekt hvis for sent også med høje doser Optimal dosering i 2013 var 50-75% af normaldosering Variér dosen efter sort og evt. smittetryk på de enkelte sprøjtetider i sæsonen Mange ligeværdige løsninger (produkter) Vælg midler der passer i flere afgrøder Vælg den der giver mest værdi for pengene

Viverda

Svampebekæmpelse hvede Oversigt over landsforsøg

Bruttomerudbytter i hvedesorter 2013 35 30 25 20 15 10 5 0

Areal 2014, % Septoria (0-3) Meldug (0-3) Gulrust (0-3) Brunrust (0-3) Fusarium (0-3) Mariboss 40,9 2 2 1 1 2 Jensen 17,5 2 1 1 3 2 KWS Dacanto 16,5 3 2 2-2 Hereford 11,6 3 2 1 3 2 Hvedesort KWS- Cleveland 5,1 2 2 1 - - Sortsbl. 1,6 - - - - - Tuareg 1,4 2 1 2 3 2 JB Asano 1,0 3 2 3 1 2 Kilde: www.sortinfo.dk

Nye forsøg i 2013 med timing af septoriabekæmpelse Tidligere undersøgelser viser at god timing er altafgørende for en god effekt Færre sprøjtninger på de rigtige tidspunkter er bedre end flere sprøjtninger på de forkerte tidspunkter

Merudbytte, hkg/ha 18 Timing Septoria hvede, 5 fs. 2013, højt smittetryk 5, 4, 3 eller 2 gange? 16 14 12 10 8 6 4 2 0 5 x 0,375 Bell st. 31,33,39,59,71 4 x 0,375 Bell st. 33,39,59,71 3 x 0,375 Bell st. 33,39,59 2 x 0,375 Bell st. 39,59 3 x 0,5 Bell st. 33,39,59 Brutto Netto Netto ny Hvede:125 kr./hkg

Merudbytte, hkg/ha 10 Timing Septoria hvede, 1 fs. 2013, moderat smittetryk 5, 4, 3 eller 2 gange? 8 6 4 2 0-2 5 x 0,375 Bell st. 31,33,39,59,71 4 x 0,375 Bell st. 33,39,59,71 3 x 0,375 Bell st. 33,39,59 2 x 0,375 Bell st. 39,59 3 x 0,5 Bell st. 33,39,59-4 -6-8 Brutto Netto Netto ny Hvede:125 kr./hkg

Konklusion timing af sprøjtning Konklusion på forsøg med timing af septoriabekæmpelse mod Septoria Højt smittetryk (høj risiko, modtagelige sorter): st. 33 (3 knæ udviklet) bedste starttidspunkt. 2. øverste blad fremme, hvis ikke fod på 2. øverste blad, så bagud resten af sæsonen. Moderat smittetryk (lav risiko, mindre modtagelige sorter): st. 39 (faneblad udviklet) bedste starttidspunkt.

Timingen for behandling er vigtig Svampemidlet virker på svampen

Regnvejr i maj 2013 3-4. pinsedag regnede det 48 timer Lokalt fik vi 100 mm på to døgn.

13/5 20/5 1/6

Vækststadier St. 32 2 knæ, 3.øverste blad fremme St. 33 3 knæ, 2.øverste blad fremme St. 39 faneblad fremme Blad 1 St. 59 gennemskridning Blad 1 Blad 2 Blad 2 Blad 2 Blad 3 Blad 3 Blad 3 Blad 3 10-14 dage 10-14 dage 10-14 dage

Nedbørsmodellen stadig bedste bud 1. split: 4 dage med nedbør efter st. 32 2. split: 4 dage med nedbør tælling starter 10 dage efter 1. split

Merudb, hkg/ha 10 9 8 Optimal dosis, kornpris 125 kr Proline + Rubric, LSD 1,9 hkg 8,0 9,1 9,5 7 6 5,9 5 4 3,3 3,5 3,2 3 2,2 2 1 0 25% 50% 75% 100% % af normaldosering 5 fs 2013, oversigt over landsforsøg

Midler til akssprøjtning 75% af normaldosering Middel Samlet dose Gl. Pris kr/ha Gammel *DTR/hvedebladplet tilsættes Bumper/Tilt 250 EC Ny Proline+Rubric 0,3+0,4 305 335 Proline+Bell 0,3+0,6 390 455 Proline+Viverda 0,3+0,6 400 415 Bell* 1,1 420 575 Bell+Comet* 0,8+0,3 430 545 Viverda* 1,1 440 505 Som en enkelt sprøjtning ved en delt akssprøjtning kan yderligere anvendes: Osiris, Proline, Prosaro, Rubric. Comet kan erstattes af Aproach og Rubric af Maredo (kun 1 års resultater). I rustmodtagelige sorter foretrækkes løsninger med Bell, Rubric og Viverda.

Merudb, hkg/ha Middelvalg aks 2012-13 LSD mellem behandlinger 1,8 hkg 14,0 12,0 10,0 12,1 11,9 11,9 10,8 10,4 8,0 6,0 4,0 7,6 7,2 6,6 6,8 7,6 7,2 7,0 6,7 6,1 5,5 Brutto Netto Netto "ny" 2,0 0,0 Data fra oversigt over landsforsøg 2012 og 2013

Hkg/ha 6 5 Svampe i vårbyg i st. 39, 16 fs. 2011-2013 LSD 0,9 1 x 1/2 dosis 1 x ¼ dosis Byg:120 kr./hkg 4 3 2 1 0 0,5 Prosaro 0,35 Prosaro + 0,15 Comet 0,75 Bell 0,75 Viverda 0,25 Prosaro Merudbytte Nettomerudbytte Nettomerudbytte, ny 0,2 Proline 0,375 Bell

Middelvalg i vårbyg Bumper/Tilt, Folicur/Orius og Zenit har for lav effekt mod skoldplet. Sikkert højere nettomerudbytte med 0,35 l Prosaro + 0,15 l Comet end med 0,5 l Prosaro. Anvend Comet eller Aproach blandet med et effektivt middel eller anvend Prosaro, Proline eller Bell (ikke ved meldug).

Merudbytte, hkg/ha 8 6 4 Svampe i rug, 5 forsøg 2013 2 x ¼ i st. 37-39 og 59-65 3x ¼ i st. 31-32, 37-39 og 59-65 2 0-2 2 x 0,375 Viverda 2 x 0,25 Prosaro 2 x 0,25 Folicur 2 x 0,1 Proline + 0,125 Rubric 2 x 0,25 Rubric 1 x 0,375 Ceando + 2 x 0,375 Viverda -4 Brutto Netto Netto ny Rug: 100 kr./hkg

Svampebekæmpelse rug Meldug, skoldplet og brunrust optræder. Brunrust: meget tabsvoldende også sene angreb, bekæmpes ved begyndende angreb indtil blomstring (omkring første uge af juni).

Skal vintersæden bejdses? Af Aksel Nielsen

Foreløbig konklusion Der er behov for yderligere forsøg til at afklare spørgsmålet, og der er igen anlagt landsforsøg i efteråret. På det foreliggende grundlag vil brug af egen ubejdset udsæd ikke blive frarådet, hvor en bejdsebehovsanalyse har vist lave angreb. Den vejledende grænseværdi er på10 procent angrebne kerner for Fusarium hhv. Septoria og for summen af de to sygdomme. Hvedestinkbrand: Over 10 sporer pr. gram kerne

Resultater fra Landsforsøgene 2013 med bejdsning af vinterhvede I fire Landsforsøg med sund udsæd er der opnået lidt flere planter ved bejdsning, og det højeste plantetal er opnået med Celest Formula M og Redigo Pro. Forskellene er ikke så store, at det ved de anvendte udsædsmængder har resulteret i sikre merudbytter for bejdsning.

1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Figur. Plantetal på 3 tidspunkter efterår ved brug af ubejdset udsæd og udsæd bejdset med 3 forskellige bejdsemidler. Første bedømmelse er foretaget ved ca. 50 procent fremspiring (st.09).

Tabel. Udbyttetal i de 4 Landsforsøg med bejdsning 2013. 5 % septoria og 100 % spiring Behandling Dosis, ml/hkg Udbytte og merudbytte, hkg/ha Ubejdset, urenset - 90,6 Ubejdset, renset - -0,2 Redigo Pro 170 FS 50 1,0 Celest Formula M 200 1,1 Dividend Formula M 150 0,9 LSD1 ns LSD 2-5 ns

Billede 1-4. Billeder fra landsforsøget med bejdsning mod svampesygdomme ved Brønderslev (14. maj 2013). Renset, ubejdset Redigo Pro 170 FS Celest Formula M Dividend Formula M

Mariboss, spireevne 97 %, analyse viste 8 % Fusarium og 5 % septoria Tabel. Plantetal i 2 forsøg udført af Nordic Seed ved Odder. Middel og dosis pr. hkg Planter pr. 1/4 m 2 nov. 1.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 april 1.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 nov. 2.års hvede Planter pr. 1/4 m 2 april 2.års hvede Urenset ubejdset 53,3 36,5 67,5 42,0 Ubejdset 63,8 37,5 66,8 39,2 Dividend 150 ml 76,5 43,8 76,3 46,7 Celest Formula M 74,8 42,7 79,7 46,0 200 ml Latitude 200 ml 77,3 45,2 82,5 50,2 Latitude 200 ml + Celest Formula M 100 ml Latitude 200 ml + Dividend 100 ml 81,8 46,2 88,2 45,5 84,7 49,8 89,7 46,2 Redigo 80 ml 81,7 46,2 82,0 48,0 Urenset ubejdset 60,7 37,8 67,8 39,5

Tabel. Oversigt over forekomst af stinkbrand i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og 2011. Antal sporer pr. gram kerne Stinkbrand 2010 Stinkbrand 2011 Antal prøver Procent Antal prøver Procent 0 1696 90,9 1372 85,2 10 63 3,4 64 4 11-50 37 2,0 62 3,9 51-100 16 0,9 43 2,7 101-200 19 1,0 23 1,4 201-300 5 0,3 9 0,6 301-500 11 0,6 14 0,9 501-1.000 7 0,4 9 0,6 1.001-10.000 5 0,3 14 0,9 10.001-100.000 4 0,2 0 0 over 100.000 2 0,1 0 0 Antal prøver 1865 1610

Tabel. Oversigt over forekomst af Fusarium i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og 2011. Fusarium % angrebne kerner Fusarium 2010 Fusarium 2011 Antal prøver Procent Antal prøver Procent 0 387 27,1 151 12 1-5 964 67,4 978 77,9 6-10 72 5 110 8,8 11-15 6 0,4 8 0,6 16-20 0 0 4 0,3 21-25 1 0,1 2 0,2 over 25 0 0 2 0,2 1430 1255

Tabel. Oversigt over forekomst af Septoria (Hvedebrunplet) i analyserede hvedeprøver ved OK laboratorium for jordbrug i 2010 og 2011. Septoria 2010 Septoria 2011 Septoria % angrebne kerner Antal prøver Procent Antal prøver Procent 0 150 10,5 85 6,8 1-5 1000 69,9 746 59,4 6-10 232 16,2 351 28 11-15 41 2,9 55 4,4 16-20 5 0,3 11 0,9 21-25 1 0,1 2 0,2 over 25 2 0,1 5 0,4 1431 1255

Egen udsæd Produktion af egen udsæd kræver omhyggelighed. Brug ikke ubejdset udsæd uden en forudgående rensning og analyse af udsæden. Du skal indbetale forædlerafgift, hvis din bedrift er over 17,6 ha. Kun bruge korn fra egen bedrift som udsæd.

Certificeret udsæd Certificeret udsæd/ Produktion af egen udsæd Få altid prisen oplyst ved bestilling af certificeret udsæd. En merpris ved køb af certificeret udsæd i forhold til kornprisen på mellem 140 og 160 kr. pr. hkg er et fornuftigt niveau. Egen udsæd Rensning og bejdsning på et mobilt anlæg koster til sammenligning mellem 40 og 100 kr. pr. hkg, afhængig af bejdsebehov og den mængde udsæd, der skal produceres. Analyser (480,- kr.) Forædlerafgift, der SKAL betales til sortsejeren. Hertil kommer din egen arbejdsløn

Kort om Palle Jakobsen Landbrugsfaglig studenter eksamen Landmandsuddannelsen (Dalum) Driftsleder kvæg / svin / mark HD (A) på Odense Universitet Salgschef ved ØAG i Dronninglund Direktør ved Axel Toft Grovvare A/S Direktør ved FLG Flydende Gødning Danmark A/S Stifter og ejer af agrocom.dk

1. Grundlæggende forhold taler for højere priser A. Tekniske forhold taler for højere priser 1A B. Tekniske forhold taler for lavere priser 1B 2. Grundlæggende forhold taler for lavere priser 2A 2B

Rekordavl og lave priser Men hvor længe?

Lille lageropbygning Mio. tons 2012/2013 2013/2014 Ændring Produktion 1.782 1.972 +190 Forbrug 1.815 1.928 +113 Balance -33 +44

Ingen lageropbygning af hvede Mio. tons 2012/2013 2013/2014 Ændring Produktion 655 713 +58 Forbrug 681 703 +22 Balance -26 +10 1/3 af hvedelagrene ligger i Kina og Kina importerer hvede

Fokus på eksport

Dyr EU hvede

Moderate priser

Grundlæggende forhold hvede høst 2013 Intervalhandel på et i nyere tid set lavt niveau frem til foråret. Fra foråret kan alting ske.

Trenden er faldende i EU

Tekniske forhold hvede høst 2013 Trenden er stigende efter brud over 192 og trenden har første større mål i 218. Markante stigninger kræver brud over 225 og brud over 225 kræver nyt brænde på bålet

Hvad ved vi om 2014 Der er sået mere hvede i Nordamerika Der er sået mere hvede i Vesteuropa Der er sået mindre hvede i Sortehavsregionen Det er tørt i Kina og kineserne venter også hvedeimport i 2014/15 høståret Der er sået mindre majs i Sydamerika Måske bliver der sået mindre majs i USA til foråret Indgangslagrene er stadig lave Meget skal gå godt og der er stadig ikke plads til store udbyttetab til vejret Vejrscenarier fem gange siden 2003 Markedet satser negativt

Grundlæggende forhold hvede høst 2014 Går alt godt i vækstsæsonen bliver priserne i intervallet imellem 175 og 230, men bliver der tale om vejrproblemer, kan priserne stige meget og der er intet, som udelukker hverken 175 eller 275.

Teknisk ny høst hvede

Tekniske forhold hvede høst 2014 Den faldende trend blev brudt, da priserne brød over 192, men er først stigende efter et eventuelt brud over 200

Fremgang men lille lageropbygning Mio. tons 2012/2013 2013/2014 Ændring Produktion 129 142 +13 Forbrug 133 138 +5 Balance -4 +4

Grundlæggende forhold foderbyg høst 2013 At foderbygpriserne bliver styret 100 procent af udviklingen på hvedemarkedet hen over vinteren.

Faldende trend er brudt

Tekniske forhold foderbyg høst 2013 Den faldende trend er brudt efter brud over 180 og brud over 192 indleder en stigende trend med mål i 210/ 215

Hvad ved vi om 2014 Der er sået mere hvede i Vesteuropa Der er sået mindre hvede i Sortehavsregionen Indgangslagrene er stadig lave Meget skal gå godt og der er stadig ikke plads til store udbyttetab til vejret Byg er billigt i forhold til hvede

Fremgang men lille lageropbygning Mio. tons 2012/2013 2013/2014 Ændring Produktion 63 66 +3 Forbrug 65 65 +/- Balance -2 +1

Svagt produktmarked

Grundlæggende forhold rapsfrø høst 2013 Intervalhandel på et i nyere tid set lavt niveau frem til foråret, hvor 340 danner bund og 400 markerer toppen.

Nedtrend

Tekniske forhold rapsfrø høst 2013 Trenden er faldende og den faldende trend bliver bekræftet af et faldende moment. Bryder priserne over 385 er den faldende trend brudt og brud over 410 vender trenden til stigende.

Hvad ved vi om 2014 Der er sået mindre raps i Vesteuropa Indgangslagrene er stadig lave Der tales om dårlig økonomi i palmeolieproduktionen Spread imellem majs og soja taler for et større sojaareal

Lille sojaoverskud Overskuddet er betinget af en avl i Brasilien på rekord høje 88 mio. tons og en tilsvarende rekord i Argentina på 54 mio. tons, når der høstes i Sydamerika til foråret Mio. tons 2012/2013 2013/2014 Ændring Produktion 267 286 +19 Forbrug 258 271 +13 Balance +9 +15

Høsten i Sydamerika nærmer sig

Grundlæggende forhold soja vinteren 2013/14 At tonen er fast i den første del af vinteren, men at høsten i Sydamerika vil tage luften ud af markedet og priserne vil falde markant i den sidste del af vinteren.

Hvad ved vi om 2014 Prisspændet imellem soja og majs opfordre til soja frem for majs i sædskiftet Der er bliver sået mere soja i Sydamerika Forventningen er, at sojaarealerne også går frem i USA til foråret

Grundlæggende forhold soja sommeren 2014 og vinteren 2014/15 At priserne falder tilbage til området under $400, ja måske helt tilbage til $300.

Trenden taber moment

Tekniske forhold sojaskrå maj - november 2014 Trenden er stigende og den bliver bekræftet ved brud over $430, men bemærk faldende moment. Priserne bryder ikke over $430, hvis der ikke kommer nyt brænde på bålet.

Jokerne Pengestrømmen

Jokerne Dollaren

Spørg bare Tlf. 87 25 84 40

Afrundning