Trafikstyrelsens designmanual Juli 2010
2 Trafikstyrelsens Designmanualen beskriver grundelementerne i Trafikstyrelsens profil og, og giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. Designmanualen er det værktøj, som sikrer et ensartet og professionelt grafisk udtryk udadtil, såvel som indadtil i Trafikstyrelsen. Det grafiske design i Trafikstyrelsen afspejler styrelsens værdier og giver en stærk visuel identitet. Designmanualen indgår som et væsentligt redskab i Trafikstyrelsens kommunikationsstrategi, og er et værktøj for designere, grafikere, trykkerier og andre leverandører, der skal arbejde med materiale, hvor Trafikstyrelsen står som afsender.
3 Trafikstyrelsens Grundelementer Grundelementer Trafikstyrelsens visuelle profil udgøres af få grundelementer. Den visuelle profil består overordnet af grundelementerne logo identitetsfarver skrifttyper profilfotos Disse grundelementer anvendes i al skriftlig og visuel kommunikation fra Trafikstyrelsen. Tilsammen skaber de en markant og konsekvent profil. Dax Wide : Verdana : Aa Bb Cc Aa Bb Cc
4 Trafikstyrelsens Grundelementer Logo 87,5 mm: Logoet er et bærende element i den visuelle profil. Mærket har form som et forenklet hjul, der symboliserer dynamik og bevægelse. Det knytter sig samtidig til statens kronesymbol og navnetrækket. Undertitlen på engelsk er medtaget som en del af logoet. Det signalerer det internationale sagsområde og samarbejde - og det undgås at differentiere mellem indenlandsk og udenlandsk kommunikation. 60 mm: Logoet findes i to versioner. En version af logoet er tegnet med et markant grønt mærke og navnetræk i gråt. Det bruges i korrespondance, i annoncer, på visitkort mm., og tegner således Trafikstyrelsen udadtil. En anden version af logoet er tegnet helt i gråt. Det bruges på rapportforsider, hvor det ofte indgår sammen med farver og foto. Logoets farvekoder fremgår af Trafikstyrelsens farvekort med identitetsfarver. 45 mm: Trafikstyrelsens logo skal altid optræde tydeligt og ensartet. I Trafikstyrelsens udgivelser og tryk skal logoet altid optræde på en hvid baggrund. Logoet må ikke beskæres, og forholdet mellem logoets elementer samt proportionerne må ikke ændres. Afstand til øvrige elementer = logoets versal højde X X X X
5 Trafikstyrelsens Grundelementer Identitetsfarver Trafikstyrelsens identitetsfarver er en vigtig del af den visuelle profil og er med til at skabe genkendelighed udadtil. Logoets grønne og grå farve er valgt for at give Trafikstyrelsens logo et tidssvarende udtryk, der samtidig fremstår markant og trykstærkt. Pantone 376 CMYK C:50 / M:0 / Y:100 / K:0 RGB 150,190,15 Pantone 1795 CMYK C:0 / M:100 / Y:100 / K:0 RGB 220,0,20 Stærke accentfarver sammen med grå nuancer er en vigtig del af Trafikstyrelsens visuelle udtryk. Paletten består af fire accentfarver, to grå nuancer og sort. Accentfarverne anvendes diskret, men effektfuldt som signalfarver. Farverne skal altid reproduceres korrekt. Det vil sige, at de ikke må fortyndes eller anvendes i store flader i det grafiske arbejde. Pantone 165 CMYK C:0 / M:60 / Y:100 / K:0 RGB 240,130,0 Pantone 123 CMYK C:0 / M:20 / Y:100 / K:0 RGB 255,200,0 Det er vigtigt at være opmærksom på, at farver kan variere i udtrykket, alt efter hvilken overflade/medie de gengives på eller i. For at opnå den korrekte farvegengivelse, skal der refereres til farvekoderne. Pantone 421 CMYK C:0 / M:0 / Y:0 / K:30 RGB 200,200,200 Pantone 424 CMYK C:0 / M:0 / Y:0 / K:60 RGB 140,140,140 Pantone Black CMYK C:0 / M:0 / Y:0 / K:100 RGB 0,0,0,
6 Trafikstyrelsens Grundelementer Skrifttyper Dax Wide Verdana Trafikstyrelsen har valgt Verdana og Dax Wide som skrifttyper. Visuelt har Verdana skriftkarakter svarende til Trafikstyrelsens logotype. Skriften er konstrueret til at passe i pixelformat, og da langt det meste af styrelsens skriftlige kommunikation foregår elektronisk, er Verdana valgt som en webvenlige typografi. Der er bestemmelser for den anvendte skrift i fastlagte størrelser, afstand og marginforhold. Ved at anvende Trafikstyrelsens skabeloner sikres det automatisk, at man lever op til disse bestemmelser. Skrifttypen Dax Wide anvendes til det trykte medie, eksterne rapporter, profilfoldere og andet mediemateriale, der udarbejdes af grafikere og andre eksterne leverandører. Medium Aa Light Bb 1234567890 abcdefhijklmnopq 1234567890 Bold Aa Regular Bb abcdefhijklmnopq 1234567890 abcdefhijklmnopq 1234567890 Medium kursiv Cc 1234567890 Bold kursiv Cc abcdefhijklmnopq 1234567890 Light kursiv Dd abcdefhijklmnopq 1234567890 Regular kursiv Dd abcdefhijklmnopq 1234567890
7 Trafikstyrelsens Grundelementer Profilfotos Trafikstyrelsens visuelle profil forstærkes af en konsekvent billedstil med markante og skarpe sort/ hvide fotos. Trafikstyrelsen har et dynamisk billedbibliotek, som løbende bliver opdateret. Motiverne er hentet bredt fra en verden med mennesker i berøring med transport. Det kan være passagerer, der venter på perron eller ombord på færgen eller bussen, passagerer i bil, tog eller metro. Eller det kan være tekniske motiver fra eksempelvis jernbane, lastbiler eller færger. Billederne kan anvendes generelt i faglige rapporter, publikationer eller i præsentationer til messer og konferencer. Billederne er ligeledes anvendt i Trafikstyrelsens indretning.
8 Trafikstyrelsens Papirlinje Papirlinje Brevskabelon Trafikstyrelsens breve, notater, interne rapporter og formularer skrives i skabeloner udarbejdet i Word. Skabelonerne styrer layoutet og giver dermed Trafikstyrelsens skriftlige kommunikation et ensartet grafisk udtryk. Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Telefon +45 / 7226 7000 Fax +45 / 3338 1439 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Journal T000 000000 Dato: 18.02.2010 45%
9 Trafikstyrelsens Papirlinje Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Kuverter og labels Trafikstyrelsen har to kuvertstørrelser, C4 og C5, der begge findes med og uden rude. Kuverterne er påtrykt logo, adresse samt postkode for eventuel returnering til afsender. Anvendes der kuverter uden rude, kan en label placeres i stedet. Dette gælder også forsendelser i overstørrelse eller tegningsruller. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Gl. Mønt 4 DK 1117 København K Gl. Mønt 4 DK 1117 København K 40%
10 Trafikstyrelsens Papirlinje Visitkort og legitimationskort På visitkort fremgår navn, titel på dansk og engelsk, adresse, telefon, direkte telefon, e-mail samt www-adresse. Visitkortet er enkeltfløjet med tryk på én side. Lærke Østergaard Nielsen Kommunikationsmedarbejder / Communications Consultant Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Denmark Tel +45 7226 7000 Dir +45 XXXX XXXX xxx@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Legitimationskort anvendes som adgangs/nøglekort i Trafikstyrelsen samt til identifikation ved eksterne møder. Kortet indeholder navn, foto, et kortnummer samt udløbsdato. foto faksimile 90 %
11 Trafikstyrelsens Papirlinje Præsentationsmappe Trafikstyrelsens præsentationsmappe er påført billedfrise, logo og adresse. Trafikstyrelsen Danish Transport Authority Gammel Mønt 4 DK 1117 København K Telefon +45 7226 7000 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk 40 %
12 Trafikstyrelsens Rapporter Rapporter Trafikstyrelsens udgivelser produceres enten som interne rapporter eller som trykte, professionelt udførte rapporter. De trykte rapporter er til en større modtagerkreds. Interne rapporter Skrifttype: Verdana Trafikstyrelsens interne rapporter udarbejdes på basis af en rapportskabelon i Word. I skabelonen kan der vælges mellem fem forskellige forsidefarver grå, grøn, rød, orange eller gul. Rapportforsider
7 mm 16 Det samlede billedareal ( markeret som grå felter ) kan anvendes frit. Billeder eller farveflader kan udfylde et eller flere felter. Det største billede skal udgøre mindst 8 felter. = 3 mm 47,75 mm Sikkerhedsrapport for jernbanen 2007 18 mm 18 mm 18 mm 18 mm 36 mm 10 mm 15 mm Ulykker og hændelser løbende gennemsnit. Det kan ikke udelukkes at resultatet hænger sammen med opgørelsesmetoden, hvor man de senere år har haft en mere systematiseret indsamling af data fra de privat- og lokalbanestrækninger hvor der er relativt mange jernbaneoverkørsler. Figur 4 viser, at antallet af personpåkørsler er relativt lavere i 2007 i forhold til det løbende femårige gennemsnit. Værdien svarer til et absolut antal på gennemsnitligt 17 væsentlige ulykker årligt over fem år, hvor værdien for 2007 ligger på 13. Figur 4. Væsentlige ulykker i 2007 Figur 4. Antallet væsentlige ulykker per mio. tog-km for 2007, opdelt på forskellige kategorier af ulykker. Et løbende gennemsnit er beregnet for perioden 2004 2007. Selvmord opgøres ikke som ulykker. Personulykker og ulykker i jernbaneoverkørsler er ofte enkeltulykker, hvor der er én person der kommer til skade. Flere af de øvrige typer af væsentlige ulykker har potentiale for meget omfattende skader, men de forekommer heldigvis mere sjældent. F.eks. er der ikke registreret væsentlige ulykker ved brand og heller ikke ulykker med farligt gods i 2007. Af andre væsentlige ulykker kan nævnes tilfælde, hvor personer er blevet udsat for stærk spænding fra kørestrømsanlægget. Figuren viser en stigning i antallet af kollisioner og afsporinger. Niveauet ligger dog relativt lavt med typisk en til to ulykker om året, som medfører væsentlige materielle skader. I 2007 er der ingen alvorlige personskader i forbindelse med disse typer af ulykker. 47,75 mm Opgørelsen over væsentlige ulykker indeholder nogen usikkerhed, fordi der er indført nye opgørelsesmetoder i 2006. Det reelle antal væsentlige ulykker, hvor omkostningerne ligger over 2 mio. kr., vurderes at liggere højere end hvad tallene viser på nuværende tidspunkt. Overordnet kan man konkludere, at der er godt styr på sikkerheden på den danske jernbane. Det samlede antal alvorlige personskader vurderes at være en god indikator for udviklingen. Alvorlige personskader opgøres som en vægtet værdi, hvor antallet af dræbte tæller 1 til 1 og antallet af alvorligt tilskadekomne tæller 1 til 10. Det samlede antal alvorlige personskader lidt lavere i 2007, hvor værdien er på 11, i forhold til det løbende femårige gennemsnit, hvor antallet ligger på 17 alvorlige personskader. Det er vigtig at bemærke, at samme tendens gør sig gældende, når antallet ses i relation til det udførte transportarbejde, hvor omfanget af alvorlige personskader er stabilt med en faldende tendens gennem de seneste år. Figuren viser denne tendens både for den årlige opgørelse og for det femårige løbende gennemsnit. Figur 5. Alvorlige personskader 1997-2007 Figur 5. Alvorlige personskader er opgjort pr. kørte tog-km. Opgørelsen af et løbende vægtet femårigt gennemsnit gælder perioden 2001-2007. Datagrundlaget indeholder væsentlig usikkerhed pga. at forskelligheder i opgørelsesmetoden. Usikkerheden skønnes at ligge på ca. 20 % over eller under værdien. Der er en tydelig variation i antallet af alvorlige personulykker fra år til år, hvor ganske få ulykker kan udgøre den store forskel. Jernbanesikkerheden skal altid vurderes ud fra, at der er en risiko for en af de sjældne, men meget alvorlige ulykker. 47,75 mm 81 mm Titel: Dax Wide, medium 20/26pt / kerning: +15 / colour: black Undertitel: Dax Wide, light 20/26pt / kerning: +15 / colour: black Projekt: Dax Wide, medium 10/12pt / kerning: +15 / colour: black 62 mm Udgivelsesmåned og år: Dax Wide, light 10/12pt / kerning: +15 / colour: black 20 mm 47,75 mm Det samlede billedareal ( markeret som grå felter ) kan anvendes frit. Billeder eller farveflader kan udfylde et eller flere felter. Det største billede skal udgøre mindst 8 felter. = 3 mm 81 mm 75 mm 18 mm 17 Sikkerhedsrapport for jernbanen 2007 Ulykker og hændelser Tabel 1. Alvorlige personulykker fordelt på ulykkestyper (2003-2007) Alvorlige Alvorlige personulykker Ulykkestype Jernbaneulykker personulykker (i pct.) Personpåkørsler 89 53 66 Ulykker i jernbaneoverkørsler 30 19 24 Togkollision 2 0 0 Andet 8 5 6 Brand 2 2 3 Togafsporing 2 1 1 I alt: 133 80 100 Gennemsnit per år: 27 17 Tabel 1. Jernbaneulykker omfatter de begivenheder hvor der er sket skade. Alvorlige personulykker er det vægtede antal dræbte og alvorligt tilskadekomne, men excl. selvmord. Langt størstedelen af de alvorlige personskader på jernbanen i de seneste fem år er sket ved personpåkørsler (66 %). Som det fremgår af tabel 1. kommer ulykker i jernbaneoverkørsler som den næsthøjeste med 24 %. Antallet af selvmord fremgår ikke af figuren da det ikke defineres som en jernbaneulykke. Det er dog blevet obligatorisk at registrere antallet selvmord på jernbanen for i højere grad at synliggøre omfanget af dette problem. Antallet af registrerede selvmord er fordoblet i 2007 til 0,4 pr. mio. kørte tog-km, i forhold til det femårige gennemsnit. Antallet af ulykker ved personpåkørsel viser en faldende tendens. En del af forklaringen på den faldende tendens kan skyldes at en mere sikker identifikation af selvmord, indirekte har reduceret antallet af øvrige personpåkørsler. Risiko inden for forskellige persongrupper Ulykker, der involverer passagerer eller medarbejdere, udgør en ret lille del af samtlige alvorlige personskader. I 2007 er der fire alvorligt tilskadekomne indenfor disse to persongrupper og ingen dræbte. Sikkerhed for passagerer opgøres typisk i forhold til hvor mange passager der transporteres: antallet af passagerkilometer. Udviklingen i det femårige løbende gennemsnit viser en faldende tendens, hvilket er et udtryk for, at der sjældent forekommer alvorlige ulykker, men også at der er generelt høj sikkerhed for de passagerer og medarbejdere, der befinder sig i togene. Figur 6. Alvorlige personskader for passager i 2007 Figur 6. Alvorlige personskader for passagerer er opgjort pr. mia. passagerkilometer. En passagerkilometer er en passager, der er transporteres en kilometer. Figuren viser den årlige værdi og det 5-årige gennemsnit. Data fra 1997 2007 Figuren viser store udsving i antallet af passagerer der kommer til skade. I år 2000 skete der 4 forskellige ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne passagerer bl.a. en kollision i Kølkær som medførte en dræbt og 13 alvorligt tilskadekomne passagerer. I 2001 er der registreret relativt mange personulykker ved personpåkørsler, hvilket kan skyldes tilfælde, hvor passagerer hoppede af eller på toget, mens toget var i bevægelse. Statistikker foretaget på et så spinkelt datagrundlag er meget usikre, og derfor er det væsentligt, at alle ulykker med personskader undersøges grundigt, ikke mindst når der er passagerer eller medarbejdere involveret. 32 mm 54,5 mm 54,5 mm 54,5 mm 54,5 mm 32 mm 17 mm 10 mm 13 mm 18 mm 18 mm 18 mm Titel: Dax Wide, medium: 20/26pt / kerning: +15 / colour: black Undertitel: Dax Wide, light: 20/26pt / kerning: +15 / colour: black Projekt: Dax Wide, medium: 10/12pt / kerning: +15 / colour: black Udgivelsesmåned og år: Dax Wide, light 10/12pt / kerning: +15 / colour: black 62 mm 20 mm 20 mm 13 Trafikstyrelsens Rapporter Trykte rapporter Skrifttype: Dax Wide De trykte rapporter tegner Trafikstyrelsens professionelle udadtil og udarbejdes af grafikere og andre eksterne leverandører. De sættes op i programmet Adobe InDesign, efter en skabelon udarbejdet af Trafikstyrelsen. Farvebåndene på forsiderne er de samme som dem i de interne rapporter. Udviklingen i personskader Formater Trafikstyrelsens rapporter udgives normalt i A4 højformat. I særlige tilfælde, hvor der er behov for bl.a. at publicere store mængder af tegninger kan rapporterne udgives i A4 eller A3 lavformat. Femern Bælt Danske jernbanelandanlæg Debatoplæg til idéfase September 2009 Femern Bælt Danske jernbanelandanlæg Debatoplæg til idéfase Indvendigt opslag fra rapport Papir Omslaget til Trafikstyrelsens rapporter trykkes på 240 g papir Munken Lynx. Indhold trykkes på 120 g Munken Lynx eller lignende farvet ubestrøget papir. Foldere, pjecer og brochurer trykkes på 150 g papir Munken Lynx. Omslag og indhold trykkes her på samme papirkvalitet. September 2009 Skabeloner til diverse rapporter Rapportdesign A4 landskab, forside / gridsystem Side 1 : 12 Forsider og bagside af rapport Rapporttitel Undertitel April 2009 Rapporttitel Undertitel April 2009 København-Ringsted projektet
14 Trafikstyrelsens PowerPoint PowerPoint En præsentation består overordnet af titeldias i et fast design og efterfølgende dias, som kan ændres i henhold til opgavetype.
15 Trafikstyrelsens Illustrationer Illustrationer Til brug for Trafikstyrelsens publikationer er udviklet en række standarder for formidling af diagrammer, grafer, linjeføring mm. Hjørring Frederikshavn Hver time alle dage 06 24 Ma-fr 06 19 Ekstratog ma fr myldretider Hver time dag, hver anden time aften Hver 2. time alle dage 06 24 Mindre end hver 2. time Thisted Lindholm Udenlandske strækninger Ålborg Struer Viborg Skørping Holstebro Langå Hornslet Grenå Helsingør Århus H Nivå Herning Silkeborg Skanderborg Østerport Skjern Kalundborg Kastrup Malmö C Vejle Holbæk Roskilde Varde Bramming Fredericia Middelfart Odense Ringsted Ystad Kolding Slagelse Esbjerg København H Ribe Ringe Haslev Køge Svendborg Næstved Vordingborg Tønder Tinglev Sønderborg Nykøbing F Niebüll Padborg Rødby Færge Gedser Søren Varming Grafisk designer MDD Punktum design 30 oktober 2007
16 Trafikstyrelsens Illustrationer Gridnet / modul Mange billedillustrationer i Trafikstyrelsens trykte dokumenter er bygget over et modul, også kaldet et grid. Dette grid sikrer at alt, hvad der sendes ud fra Trafikstyrelsen, har et konsekvent og ensartet udtryk. På forsiden af Trafikstyrelsens publikationer, i opsætning af eksempelvis stillingsannoncer, mapper og identitetskort anvendes dette modul til disponering af foto og farvefelter. Dette gridnet er også anvendt på større glaspartier i Trafikstyrelsens indretning.
Trafikstyrelsens Illustrationer Skagen Danmarkskort Hirtshals Ålbæk Tornby Tolne Hjørring Trafikstyrelsens kort er enkle og tydelige. Danmark fremstår altid i en lys grå nuance. Det egentlige budskab i kortet markeres i Trafikstyrelsens farver. Strandby Kvissel Sindal Frederikshavn Vrå Brønderslev Lindholm Alle kort udarbejdes i samarbejde med Trafikstyrelsens GIS-medarbejdere. Aaborg Vestby Aalborg Østhavn Aalborg Skalborg Svenstrup Thisted Sjørring Støvring Snedsted Hørdum Skørping Bedsted Thy Arden Hurup Thy Ydby Thyborøn Hvidbjerg Lyngs Hobro Harboør Uglev Oddesund Nord Skive Lemvig Højslev Humlum Struer Randers Stoholm Vinderup Strømmen Viborg Hjerm Grenaa Ulstrup Ryomgård Langå Holstebro Bur Vemb Bjerringbro Kolind Rødkærsbro Ulfborg Hadsten Torsøvej Engesvang Hee Herning Herning Messecenter Ringkøbing Silkeborg Laven Bording Gilleleje Viby J Svejbæk Ry Hornbæk Græsted Tranbjerg Hørning Beder Malling Skanderborg Hundested Brande Nykøbing Sj. Højby Rungsted Vedbæk Vig Frederikssund Ølgod Grindsted Gårde Jelling Tistrup Ovtrup Svinninge Kalundborg Brejning Sig Hellerup Regstrup Jyderup Hedehusene Vipperød Roskilde Knabstrup Mørkøv Svebølle Børkop Varde Nord Ballerup Holbæk Vejle Sygehus Vejle Skodsborg Jægersborg Hørve Hedensted Nærum Klampenborg Fårevejle Kolby Kås Nørre-Nebel Farum Holte Asnæs Give Tølløse Hvalsø Ny Ellebjerg Høje Taastrup Trekroner Lejre Østerport Nørreport Vanløse Valby København H Kastrup Ørestad Tårnby Vestamager Hundige Gadstrup Varde Varde kaserne Viby S Fredericia Guldager Ruds Vedby Taulov Holsted Spangsbjerg Bramming Tjæreborg Gørding Vejen Brørup Sejstrup Lunderskov Stenlille Lille Skensved Borup Ejby Gredstedbro Gelsted Sorø Odense Årup Skalbjerg Bred Tommerup Ribe Nørremark Ribe Ystad Herfølge Ringsted Vamdrup Ølby Køge Kavslunde Nørre-Åby Kolding Havdrup Dianalund Høng Middelfart Gjesing Esbjerg Kokkedal Thyregod Horsens Oksbøl Nivå Hillerød Skævinge Snekkersten Espergærde Humlebæk Fredensborg Frederiksværk Ølsted Odder Borris Tarm Helsingør Mørdrup Kvistgård Kagerup Melby Kibæk Troldhede Skjern Dronningmølle Ålsgårde Tisvildeleje Helsinge Mårslet Alken Lem Vestre Strandalle Østbanetorvet Skolebakken Europaplads Århus H Ikast Hammerum Birk Centerpark Studsgård Trustrup Mørke Løgten Skødstrup Hjortshøj Hovmarken Lystrup Hinnerup Avlum Vildbjerg Tim Hornslet Holmstrup Slagelse Odense Sygehus Fruens Bøge Hjallese Tureby Korsør Klippinge Store Heddinge Karise Nyborg Pederstrup Hviding Næstved Ringe Vojens Hårlev Glumsø Haslev Højby Årslev Rødvig Holme-Olstrup Næstved Nord Fakse Ladeplads Rejsby Rønne Rudme Brøns Kværndrup Skærbæk Stenstrup Syd Døstrup Sønderjylland Bøjden Rødekro Bredebro Svendborg Vest Svendborg Vordingborg Visby Tønder Lundby Stenstrup Fynshav Tønder Nord Kliplev Tinglev Nørre-Alslev Gråsten Sønderborg Eskilstrup Nakskov Søllested Sakskøbing Padborg Maribo Nykøbing F Signaturer Hovedbane Regionalbane Rødby Færge Gedser Lokalbane S-bane Metro N Privatbane 0 20 40 60 80 100 km Godsbane Trafikstyrelsens Færgeruter Kortdesign : Punktum design. Kraks Forlag A/S, D.A.V., Banedanmark, ESRI og Trafikstyrelsen 2009 17
18 Trafikstyrelsens Annoncer Annoncer Trafikstyrelsens stillingsannoncer og notitser, der eksempelvis annoncerer styrelsens faglige aktiviteter i et lokalområde, er en del af den samlede profilering. Økonom til projektorienteret arbejdsplads Trafikstyrelsen søger en yngre, erfaren økonom. www.trafikstyrelsen.dk