21.11.1 Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København Ø - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT



Relaterede dokumenter
Vejledning om tjeneste- og lejeboliger

Cirkulære om tjeneste og lejeboliger

Ændring af cirkulære om tjeneste- og lejeboliger

Boligorganisationen Lundebjerggård. Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement for Køge Boligselskab Model A normalistandsættelse

Afd. 32 Damgade Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse. A-ordningen - kort fortalt

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. AFTALE om boligforhold for læger

Vedtaget på repræsentantskabsmødet i juni 2003

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse VORDINGBORG BOLIGSELSKAB AFDELING MISLEHØJVEJ

Vedligeholdelsesreglement for Rødegårdsparken

Normal vedligeholdelsesreglement for istandsættelse. A-ordning ved fraflytning

Andelsboligforeningen Beringsgaard

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement

Generelt. Reglernes ikrafttræden 1. Med virkning fra den erstatter dette vedligeholdelsesreglement tidligere gældende reglementer.

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelses- reglement

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement / Afdeling 78 Model A Normalistandsættelse. A-ordningen - kort fortalt

Arbejdernes Boligforening afd. 22 Vedligeholdelsesreglement Model B med vedligeholdelseskonto

Vedligeholdelsesreglement

Generelt. Reglernes ikrafttræden 1. Med virkning fra den 17/ erstatter dette vedligeholdelsesreglement tidligere gældende reglementer.

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR BILLUND BOLIGFORENING «Selskab_Nr» «Afdeling_nr»

Vedligeholdelsesreglement

Standard lejekontrakt

A ordning kort fortalt.

Standard - Vedligeholdelsesreglement Model B - med vedligeholdelseskonto

A-ordningen med normalistandsættelsesbeløb - kort fortalt

Vedligeholdelsesreglement B-ordning

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement Model B Med vedligeholdelseskonto Afdeling 601

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

HVEM SKAL VEDLIGEHOLDE?

Vedligeholdelsesreglement Model B med vedligeholdelseskonto

Vedligeholdelsesreglement

Cirkulære om tjenestebolig for folkekirkens præster. (Til stiftsøvrighederne, provstiudvalgene og menighedsrådene)

Vedligeholdelsesreglement Model A B normalistandsættelse

Beboerhåndbog for Kildemarken III. Afsnit 9 - Vedligeholdelses reglement. Om hvordan du skal vedligeholde og renholde din bolig

Boligselskabet KØLVRÅ

Vedligeholdelsesreglement for Dalum Bygge - og Boligforening

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Flyttegodtgørelse

Vedligeholdelsesreglement Model B med vedligeholdelseskonto

Maj 2004 J.nr. APV AFSKRIFT CIRKULÆRE OM AFTALE OM FRADRAG I TJENESTEMÆNDS LØN FOR NATURALYDELSER

Vedligeholdelsesreglement Vedtaget af repræsentantskabet i Århus Omegn den 28. marts 2000

Vedligeholdelsesreglement for Lejerbo-afdeling Det Hvide Snit

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Cirkulære om. Aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser

Vedligeholdelsesreglement 2015 Afd. 37 Hjortevej

Fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser

Vedligeholdelsesreglement For afdeling 13. Håndværkerparken Model A normalistandsættelse

Indflytning & vedligeholdelse

Vedligeholdelsesreglement

Afd. 35. Nørager. Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Cirkulære om. Aftale om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser

Vedligeholdelsesreglement for Billund Boligforening afd. 1 Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement. Model A B normalistandsættelse. A-ordningen - kort fortalt

Vedligeholdelsesreglement i Boligforeningen Vanggårdens afdeling 20,Pandoravej, Gug

Retningslinjer og vejledning. for Hobro Boligforening

Afd. 10 Havretoften, Rugtoften, Porsgrunngade og Ørstedsgade

VEDLIGEHOLDELSES- REGLEMENT

BoligSyd HUS- OG HAVEREGLEMENT. Afdeling 3. Merianvænget Ternevænget Nørrehaven Grønnevej 44A - K.

BoligSyd HUS- OG HAVEREGLEMENT. Afdeling 7. Buen Buen Buen 256A - 262B Buen 208A 214B Sejsbjerg Stubbæk

Vedligeholdelsesreglement Model B med vedligeholdelseskonto

Vedligeholdelsesreglement

HUS-OG HAVEREGLEMENT

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR AFD. 26 TØNDER ANDELSBOLIGFORENING. Afd. 26

Cirkulære om Aftale om ferieregler for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved de frie grundskoler

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement for Boligselskabet Holstebro. Model A normalistandsættelse.

Boligorganisationen Munkegård. Vedligeholdelsesreglement

LEJEKONTRAKT for beboelse

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT for

VEDLIGEHOLDELSESREGLEMENT FOR AFD.

Vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Lejeren er forpligtet til at vedligeholde så ofte, at boligen ikke forringes, bortset fra almindeligt slid og ælde.

AFSKRIFT UNDERVISNINGSMINISTERIET FREDERIKSHOLMS KANAL 21 VEDRØRENDE AFTALE OM ARBEJDSFORHOLDENE FOR PE- DELLER VED GYMNASIER M.V.

GODE RÅD. - når du bor til leje

Vedligeholdelsesreglement for Lejerbo, afd Lunden. Model A normalistandsættelse.

Vedligeholdelsesreglement

Cirkulære nr. 55 om tjenestebolig for folkekirkens præster

Vedligeholdelsesreglement

Vedligeholdelsesreglement

Model A normalistandsættelse. Generelt

Standard-vedligeholdelsesreglement Model A normalistandsættelse

Arbejdernes Boligforening Vedligeholdelsesreglement for afd. 2 - Østergården Model B med vedligeholdelseskonto

Vedligeholdelsesreglement

Arbejdernes Boligforening Vedligeholdelsesreglement for afd. 1 Model B med vedligeholdelseskonto

BOLIGFORENINGEN VIBO

Standard vedligeholdelsesreglement

Generelt. Rengøringsstandard 3. Alle overflader fremtræder rengjorte. Der tages forbehold for misfarvning som følge af slid og ælde.

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger

Vedligeholdelsesreglement

Normal-vedligeholdelsesreglement for MODEL A. (med istandsættelse ved fraflytning)

Vedligeholdelsesreglement A-ordning

Vedligeholdelsesreglement Ebeltoft Boligselskab, afdeling 12 Model A normalistandsættelse

Vedligeholdelsesreglement

Transkript:

Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København Ø - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT ARF 2111.00-02/89 PT/BHN/29y VEDRØRENDE TJENESTE- OG LEJEBOLIGER. Finansministeriet, Administrations- og Personaledepartementet, har den 16. marts 1989 fremsendt vedlagte cirkulære om tjeneste- og lejeboliger (bilag 1) og aftale mellem Finansministeren og Statsansattes Kartel, tjenestemandssektionen, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (Tjeneste-mandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation om boligbidrag for tjenesteboliger (bilag 2), hvortil der henvises. Med cirkulæret indføres overgang til vurderingsleje for tjeneste- og lejeboliger. Dette betyder dog ikke, at der umiddelbart iværksættes omfattende vurderingsforretninger, men at det skal ske gradvist og typisk i forbindelse med brugerskifte. Dette betyder videre, at Amtsrådsforeningen som hidtil vil underrette amtsrådene om forhøjelse af boligbidrag, hvor der er anvendt skemalejesatser. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets følgeskrivelse. Finansministeriets regulativ af 12. april 1960 og cirkulære af 31. januar 1980 om tapetpriser vil kunne udtages af lønsamlingen, ligesom cirkulære og aftale samt følgeskrivelser om tjeneste- og lejeboliger under 21.11.2 og 21.11.3 vil kunne udtages af lønsamlingen. Skemalejesatserne pr. 1. juli 1989 for tjeneste- og lejeboligbidrag fremsendes som nyt bilag 3 og 4. Jens K. Brandt / O. Bogstad

Side 2

Side 3 AFSKRIFT København, den 16. marts 1989 Til samtlige ministerier og styrelser mv. 1. Det meddeles herved, at der i medfør af 14, stk. 2, og 45, stk. 1, i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 den 16. marts 1989 er indgået aftale mellem Finansministeriet og Statstjenestemændenes Centralorganisationer om fastsættelse af boligbidrag for tjenesteboliger. Aftalen er vedlagt som bilag 2. I tilslutning til indgåelse af aftalen har Finansministeriet drøftet de øvrige regler om tjenesteboliger samt reglerne om lejeboliger med centralorganisationerne. I overensstemmelse med drøftelserne er reglerne om statens tjeneste- og lejeboliger, herunder reglerne om fastsættelse af boligbidrag for tjenesteboliger, samlet i ét cirkulære. Cirkulæret har været forelagt Lønningsrådet, der har anbefalet de nye regler. Cirkulæret, der har virkning fra den 1. april 1989, er vedlagt som bilag 1. En række regler svarer til de hidtil gældende. I det omfang der i det nye regelsæt er foretaget ændringer, er dette markeret i margenen af cirkulæret. 3. Reglerne i cirkulæret gælder for tjenestemænd. Ifølge praksis finder reglerne tillige anvendelse på andre statsligt ansatte i det omfang, andet ikke fremgår af overenskomst, aftale mv. Det bemærkes, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis der i overenskomst mv. er fastsat bestemmelser om, at der ydes fribolig. 4. Med cirkulæret indføres overgang til vurderingsleje for tjeneste- og lejeboliger. Dette betyder dog ikke, at styrelserne skal iværksætte omfattende vurderingsforretninger, men det er hensigten gradvis at overgå til dette princip og typisk i forbindelse med brugerskifte. Dette betyder, at Finansministeriet som hidtil vil underrette ministerier og styrelser om forhøjelse af boligbidrag, hvor der er anvendt skemalejesatser. 5. Efter ikrafttrædelse af de nye regler vil det være nødvendigt at foretage en opgørelse af boligens bruttokvadratmeterareal, da der ikke skal betales boligbidrag for tjenstlige lokaler, jf. 26. For så vidt angår arealet i de boliger, der ved cirkulærets ikrafttræden er beboede, vil det kun være nødvendigt at foretage opmåling, hvis der hidtil har været betalt boligbidrag for den tjenstlige del af boligen. 6. I de hidtil gældende regler har der været mulighed for at foretage vurdering af en tjeneste- eller lejebolig. Vurderingsleje indføres nu som et generelt princip. Vurderingsforretningen gennemføres som hidtil, idet ud-

Side 4 pegning af den særligt sagkyndige, dog foretages af stiftamtmanden i vedkommende stift. Oplysning om hvem, der i et stiftamt er udpeget som særligt sagkyndig, fås ved henvendelse til stiftskontoret. Den sagkyndige honoreres af styrelsen efter regning. 7. Det bemærkes, at der er indført et loft over tjenestemandens boligbidrag, når vedkommende bebor en tjenestebolig. Tjenestemanden kan i sådanne tilfælde højst komme til at betale 15 % af skalalønnen i boligbidrag. Hvis loftet nås, vil den lønanvisende myndighed automatisk registrere det og alene indeholde 15 % i boligbidrag af den til enhver tid udbetalte skalaløn, så længe boligbidraget udgør 15 % eller derover af skalalønnen. 8. Opmærksomheden henledes på cirkulærets 38, stk. 2, hvorefter reglen i 38, stk. 3, skal anvendes, hvis vurdering af en skemalejebolig ikke har fundet sted før nyindflytning. De enkelte styrelser anmodes derfor om at få foretaget vurderinger så betids, at boligbidraget ved nyindflytning kan fastsættes på grundlag af en vurdering. 9. Vejledning om de nye regler vil blive optaget i Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning. Eventuelle spørgsmål om det nye regelsæt forventes forelagt Finansministeriet. Med venlig hilsen Peter Friis

Side 5 BILAG 1 CIRKULERE NR. 32 AF 16. MARTS 1989 OM TJENESTE- OG LEJEBO- LIGER (ændret ved cirkulære nr. 12 af 27. februar 2004) KAPITEL 1. DEFINITIONER MV. 1. Ved en tjenestebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at bebo (beboelsespligt), og til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse. Ved en lejebolig forstås en bolig, der er stillet til rådighed af ansættelsesmyndigheden som led i et ansættelsesforhold, og som brugeren har pligt til at fraflytte ved tjenestens ophør (fraflytningspligt), herunder i forbindelse med forflyttelse. 2. Tjenestemandens pligt til at bebo og fraflytte en tjenestebolig skal fremgå af følgeskrivelsen til ansættelsesbrevet, hvor også eventuelle særlige vilkår for benyttelse af boligen skal oplyses, herunder de i 19, stk. 2 og 3, nævnte vilkår. En tjenestemands pligt til at fraflytte en lejebolig skal fremgå af en aftale mellem styrelsen og tjenestemanden, hvor også eventuelle særlige vilkår for benyttelse af boligen skal oplyses, herunder de i 19, stk. 2 og 3, nævnte vilkår. Stk. 3. Boligens bruttokvadratmeterareal skal fremgå af følgeskrivelsen til ansættelsesbrevet, jf. stk. 1., eller af aftalen om brugen af boligen, jf. stk. 2. Stk. 4. Samtidig med ansættelsesbrevet fremsendes et eksemplar af dette cirkulære til tjenestemanden.

Side 6 KAPITEL 2. OVERTAGELSE OG AFLEVERING AF TJENESTE- OG LE- JEBOLIGER. 3. Ansættelsesmyndigheden skal stille boligen til tjenestemandens rådighed i god og forsvarlig stand fra det fastsatte tidspunkt for brugsforholdets begyndelse, og så længe brugsforholdet varer. På overtagelsestidspunktet skal boligen være rengjort, ruderne skal være hele, og alle udvendige døre skal være forsynet med brugelige låse med tilhørende nøgler. 4. Hvis tjeneste- eller lejeboligen ikke stilles til rådighed til den fastsatte tid, foretages kun fradrag i lønnen, jf. 29, stk. 2, i forhold til den tid, boligen faktisk står til den ansattes rådighed. Stilles boligen til rådighed senere end fastsat, kan brugeren efter styrelsens forudgående godkendelse få godtgjort udgifter ved ophold andetsteds. Ved midlertidig fraflytning af en tjenestebolig som følge af ødelæggelse, istandsættelse e.l., kan tjenestemandens boligbidrag til anden bolig ikke fastsættes højere end bidraget for den fraflyttede tjenestebolig. 5. Ved indflytning i henholdsvis fraflytning af en tjeneste- eller lejebolig afholdes syn af boligen med en repræsentant for styrelsen og deltagelse af tjenestemanden samt efter anmodning fra vedkommende centralorganisation en repræsentant for denne. Brugeren og/eller repræsentanten for styrelsen skal fremsætte indsigelse mod åbenbare mangler ved boligen ved dette syn. KAPITEL 3. VEDLIGEHOLDELSE AF TJENESTEBOLIGER. 6. Vedligeholdelse af tjenesteboliger påhviler styrelsen. Styrelsen skal holde tjenesteboligen forsvarligt ved lige. Fornyelse af tapet, maling, hvidtning (indvendig vedligeholdelse) eller anden istandsættelse som følge af slid og ælde skal foretages så ofte, det er påkrævet under hensyn til tjenesteboligens karakter.

Side 7 KAPITEL 4. VEDLIGEHOLDELSE AF LEJEBOLIGER. 7. Vedligeholdelse af lejeboliger påhviler styrelsen i det omfang andet ikke fremgår af 8-18. 8. Brugeren af en lejebolig kan fremsætte krav om indvendig vedligeholdelse (dvs. tapetsering, maling og hvidtning) af boligen i det omfang, de af styrelsen siden 1. april 1967 i øvrigt afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse ikke overstiger 10 % af det boligbidrag (ekskl. garagebidrag), der efter 1. april 1966 er betalt for boligen. De i stk. 1 nævnte 10 % af boligbidraget (ekskl. garagebidrag) skal fortrinsvis anvendes til løbende indvendig vedligeholdelse uden forbindelse med brugerskifte. 9. Ved brugerskifte kan brugeren af en lejebolig herudover fremsætte krav om anvendelse af et beløb til indvendig vedligeholdelse på 5 % af det siden sidste brugerskifte betalte boligbidrag, dog maksimalt af boligbidraget (ekskl. garagebidrag) for en 5-årig periode. 10. Udgifter til indvendig vedligeholdelse ud over de beløb, som brugeren af en lejebolig kan fremsætte krav om, afholdes af brugeren, jf. dog 11. 11. Hvis det af hensyn til en forsvarlig indvendig vedligeholdelse af en lejebolig er nødvendigt, kan styrelsen lade vedligeholdelsen foretage. Ved en sådan vedligeholdelse afholdes udgifterne forlods af de i 8 og 9 nævnte procentdele. 12. Den indvendige vedligeholdelse af en lejebolig kan udføres enten ved styrelsens foranstaltning eller af brugeren selv eller af private håndværkere, som brugeren selv træffer aftale med om vedligeholdelsesarbejdets udførelse. Det er en forudsætning for styrelsens afholdelse af udgifterne til medgående materialer til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig, hvor arbejdet er udført af brugeren selv, samt til betaling af regninger fra private håndværkere, der har udført arbejdet på brugerens foranledning, at styrelsen har kunnet godkende det udførte arbejde og udgifternes størrelse. Der

Side 8 kan ikke ydes brugeren godtgørelse for udført eget arbejde i forbindelse med indvendig vedligeholdelse af lejeboligen. 13. For hver enkelt bolig fører styrelsen en oversigt over afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse. 14. Den i 13 nævnte oversigt over afholdte udgifter til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig påføres løbende samtlige af styrelsen afholdte udgifter til tapetsering, maling og hvidtning, idet eventuelle rabatydelser o.l., som opnås forbindelse med udførelsen af vedligeholdelsesarbejdet, fradrages. I tilfælde hvor arbejdet er udført af vedkommende styrelses egne ansattes arbejdskraft, påføres oversigten et beløb beregnet på grundlag af den medgående arbejdstid, timelønnen (for tjenestemænd kvotatimelønnen) for arbejdskraften, værdien af de anvendte materialer mv. 15. Hver gang der af styrelsen afholdes udgifter til indvendig vedligeholdelse af en lejebolig, gives der brugeren en skriftlig meddelelse om udgiftens størrelse og dens anvendelse. 16. Der føres en særlig oversigt over udgifterne til udvendig vedligeholdelse i lejeboliger. 17. I det omfang udgifterne til udvendig vedligeholdelse ikke overstiger 5 % af de boligbidrag (ekskl. garageleje), der efter 1. april 1966 er betalt for eventuelle flere lejeboliger i en ejendom, kan brugerne i forening fremsætte forslag til forskelsbeløbenes anvendelse, i nyopførte boliger dog tidligst 5 år efter ibrugtagningen. 18. Oversigten over udgifterne til den udvendige vedligeholdelse i lejeboliger påføres udgifter til istandsættelse af trappegang, udvendig maling af vinduer, træværk o.l. samt anden indvendig vedligeholdelse end tapetsering, maling og hvidtning. Udgifter til modernisering, dvs. egentlige forbedringer (som f.eks. varmeisolerende foranstaltninger) af en lejebolig ud over, hvad der svarer til almindelig vedligeholdelse, skal ikke påføres vedligeholdelsesoversigten.

Side 9 KAPITEL 5. FÆLLESREGLER FOR BRUG OG VEDLIGEHOLDELSE AF TJENESTE- OG LEJEBOLIGER. 19. Brugeren skal i hele brugstiden foretage vedligeholdelse og fornøden fornyelse af låse, nøgler og ruder og holde vand- og gashaner, elafbrydere og gulve forsvarligt ved lige. Brugeren skal endvidere vedligeholde wc-kummer, cisterner, vaskekummer, badekar, køleskabe, komfurer, vaskemaskiner og lignende installationer. Det påhviler styrelsen at udskifte det nævnte udstyr, hvis forringelsen skyldes slid og ælde, og det i øvrigt er installeret af styrelsen. Brugeren fører som statens stedlige repræsentant med hensyn til boligen det daglige tilsyn med denne og varetager i enhver henseende styrelsens interesse. Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, forestår brugeren driften af boligen, herunder vedligeholdelse af have, sørger for, at de ejendommen påhvilede forpligtelser til gadefejning, snekastning, grusning i glat føre, skorstensfejning, fjernelse af dagrenovation mv., opfyldes, samt oppebærer leje, hvis nogen del af ejendommen er udlejet. Hvis det særligt er bestemt, sørger brugeren endvidere for betaling af skatter og afgifter. 20. Brugeren skal behandle boligen forsvarligt. Brugeren er erstatningsansvarlig for skade, som voldes på boligen ved uforsvarlig adfærd af ham selv, hans husstand eller andre, som han privat giver adgang til boligen. Stk. 3. Skader, hvis udbedring er uopsættelig, skal brugeren straks anmelde til styrelsen. Hvis skaden ikke kan afvente anmeldelse til styrelsen, kan tjenestemanden foranstalte udbedring og derefter anmelde skaden til styrelsen. 21. Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke bruge boligen til andet end beboelse. 22.

Side 10 Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke fremleje nogen del af boligen. 23. Brugeren må ikke uden styrelsens samtykke foretage ændringer af boligen eller af gård- og haveanlæg. Antenner, radiomaster og flagstænger må kun opsættes efter de af styrelsen fastsatte bestemmelser. Stk. 3. Meddeler styrelsen samtykke til tilslutning til fællesantenneanlæg, afholder brugeren de dermed forbundne udgifter. 24. Boligen skal holdes forsvarligt opvarmet. Det overlades til tjenestemanden selv at sørge for boligens opvarmning og varmt vand. Leverer styrelsen undtagelsesvis varme og varmt vand, foretages fradrag i lønnen i overensstemmelse med den til enhver tid gældende aftale mellem finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer om fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser. For leverancer af el og gas opsættes, hvor det er teknisk muligt, målere. I tilfælde, hvor dette ikke er muligt, finder stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. 25. Om vedligeholdelse af tjeneste- og lejeboliger i øvrigt henvises til Byggestyrelsens cirkulære om vedligehold af statens bygninger, for tiden cirkulære af 9. juni 1987. KAPITEL 6. TJENSTLIGE LOKALER. 26. 8-19, stk. 1 og 27-33 finder ikke anvendelse på lokaler, der anvendes til tjenstlig brug. KAPITEL 7. FASTSÆTTELSE AF BOLIGBIDRAG. 27. Boligbidraget fastsættes på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommende centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kend-

Side 11 skab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i vedkommende stift. Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted. Stk. 3. Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjeneste- eller lejebolig. Stk. 4. Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner mv. 28. Vurderingsmændene afgiver til den styrelse, hvorunder boligen hører, en redegørelse for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi. Der skal tilstræbes enighed mellem vurderingsmændene. Hvis vurderingsmændene er enige om indstillingen om boligens lejeværdi, lægges denne til grund ved fastsættelsen af boligbidraget. Er vurderingsmændene ikke enige om lejeværdien, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis styrelses- og organisationsrepræsentant er enige. Indstillingen, herunder særstandpunkter om lejeværdien, skal begrundes under henvisning til de momenter, der er anført i 27. 29. Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en tjenestebolig og til at fraflytte den ved tjenestens ophør og den brugeren af en lejebolig påhvilende pligt til at fraflytte boligen ved tjenestens ophør. Der foretages derfor ved beregning af boligbidraget for tjenesteboliger et fradrag i vurderingen på 30 pct. For lejeboliger er det tilsvarende fradrag 10 pct. Det månedlige boligbidrag for tjenesteboliger kan dog højst udgøre 15 pct. af tjeneste-

Side 12 mandens skalaløn. Beregningen af boligbidraget efter vurdering foretages af vedkommende styrelse og indberettes til den lønanvisende myndighed. Boligbidrag indeholdes månedsvis i tjenestemandens løn. 30. Såvel brugeren som vedkommende styrelse kan begære vurdering af en tjeneste- eller lejebolig, når 1. det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet, 2. det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet, 3. styrelsen har gennemført forbedringer af boligen. Begæres vurdering af tjenestemanden, skal denne indbetale 500 kr. til styrelsen. Beløbet fortabes, hvis boligbidraget sættes op eller er uændret efter vurdering. Stk. 3. Begæres nyvurdering af en allerede vurderet tjeneste- eller lejebolig, følges samme fremgangsmåde som ved førstegangsvurdering. 31. Overstiger boligbidraget efter vurdering det hidtidige boligbidrag, kan styrelsen forlange boligbidraget sat op med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis boligbidraget efter vurdering er lavere end det hidtidige boligbidrag, nedsættes boligbidraget i overensstemmelse med vurderingen. Nedsættelsen gennemføres i forbindelse med førstkommende lønudbetaling, efter at styrelsen har fået meddelelse om vurderingen og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om vurdering. *NYT* 32. Boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Bemærkninger: Første regulering efter de nye regler sker pr. 1. august 2004. Forhøjelsen af boligbidraget skal som hidtil ske med 3 måneders varsel. Det vil sige, at varsel skal gives inden 1. maj, hvis forhøjelsen har virkning fra 1. august.

Side 13 Cirkulære om regulering pr. 1. august 2004 forventes udsendt ultimo marts 2004. Der skal således ikke foretages regulering af boligbidrag pr. 1. juni 2004 og varsling skal ikke ske pr. 1. marts 2004. Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan først reguleres i medfør af stk. 1., når der er forløbet 1 år eller derover mellem fastsættelsen af boligbidraget efter vurdering og det tidspunkt, fra hvilket der sker generel regulering med den af Finansministeriet fastsatte procent. Stk. 3. Hvis boligbidraget for en tjenestebolig overstiger 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, reguleres boligbidraget hver gang, der sker ændring af tjenestemandens løn. Stk. 4. Boligbidragsforhøjelse efter stk. 1 gennemføres med 3 måneders varsel. 33. Ved enhver vurdering af tjeneste- eller lejebolig udleveres af vedkommende styrelse et eksemplar af dette cirkulære til vurderingsmændene. KAPITEL 8. SYN MV. 34. En repræsentant for styrelsen har ret til, når forholdene kræver det, at få eller skaffe sig adgang til boligen. Udøvelsen af denne rettighed skal ske under størst mulig hensyntagen til brugeren. KAPITEL 9. BOLIGFORHOLDETS OPHØR. 35. Aftale om beboelse af en lejebolig kan af tjenestemanden eller styrelsen bringes til ophør med tre måneders varsel til den 1. i en måned, medmindre andet aftales. 36. Hvis brugeren af en tjeneste- eller lejebolig afgår ved døden, har de til pension og efterindtægt berettigede personer ret til inden for et tidsrum af 3 måneder at blive boende i boligen på samme vilkår som afdøde. Samme ret har en person, der i mindst 2 år har haft fælles husstand med tje-

Side 14 nestemanden. Kontorlokaler og andre lokaler til tjenstlig brug skal dog fraflyttes. 37. Nedlægges en tjenestebolig, eller bringes boligforholdet til ophør, tilkommer der den ansatte et varsel på 6 måneder til den 1. i en måned, medmindre anden passende tjenestebolig stilles til tjenestemandens rådighed. Det kan af styrelsen med vedkommende centralorganisation aftales, at en tjenestemand, hvis boligforhold i en tjenestebolig af styrelsen bringes til ophør, og som derved får forøgede boligudgifter, i tre år kan tillægges et midlertidigt personligt tillæg til dækning af disse udgifter. Det årlige tillæg fastsættes til maksimalt 43 % af boligbidraget før fraflytning. Tillægget nedsættes med samme procent, hvormed boligbidraget årligt forhøjes i henhold til 32. KAPITEL 10. IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER MV. 38. Dette cirkulære træder i kraft den 1. april 1989. De hidtil fastsatte boligbidrag reguleres i overensstemmelse med 32. Ved brugerskifte foretages vurdering af boligen, hvis boligbidraget ikke i forvejen er fastsat ved vurdering. Er vurdering ikke foretaget før nyindflytning, finder 38, stk. 3, tilsvarende anvendelse, når vurdering har fundet sted. Stk. 3. Hvis boligbidraget uden forbindelse med brugerskifte efter foretagen vurdering skal forhøjes med mere end 25 %, foretages forhøjelsen over 2 år, idet den årlige stigning dog ikke kan overstige 20 % af det oprindelige boligbidrag, indtil boligbidraget er sat op til vurderingslejen. Generel regulering af boligbidraget, jf. 32, stk. 1, finder sted på grundlag af det boligbidrag, der skal opkræves pr. 1. juni. Stk. 4. Samtidig ophæves Finansministeriets regulativ af 12. april 1960 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger, Finansministeriets cirkulære af 1O. juli 1970 om fremgangsmåden ved oprettelse og nedlæggelse af tjenesteboliger, Finansministeriets cirkulære af 7. juni 1977 vedrørende fastsættelse af boligbidrag for tjeneste- og lejeboliger ved vurdering, Finansministeriets cirkulære af 31. januar 1980 om tapetpriser, Finansministeriets cirkulære af 18. februar 1983 om tjenesteboligbidrag, Finansministeriets cirkulære af

Side 15 18. februar 1983 om boligbidrag for og vedligeholdelse af statens lejeboliger, Finansministeriets cirkulære af 9. februar 1987 om tjenesteboligbidrag og Finansministeriets cirkulære af 9. februar 1987 om lejeboligbidrag. Finansministeriet Administrations- og Personaledepartementet Den 16. marts 1989 P.M.V. E.B. Peter Friis

Side 16 BILAG 2 AFTALE MELLEM FINANSMINISTEREN OG STATSANSATTES KAR- TEL, TJENESTEMANDSSEKTIONEN, STATSTJENESTEMÆNDENES CENTRALORGANSATION II, AKADEMIKERNES CENTRALORGANI- SATION (TJENESTEMANDSUDVALGET) OG LÆRERNES CENTRAL- ORGANISATION OM BOLIGBIDRAG FOR TJENESTEBOLIGER I henhold til 14, stk. 2, og 45, stk. 1, i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 671 af 2. oktober 1986 aftales følgende, samt i henhold til 14, stk. 2, og 45, stk. 1, i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2004 af lov om tjenestemænd aftales følgende: 1. Boligbidraget for tjenesteboliger fastsættes på grundlag af en vurdering. I vurderingen deltager en repræsentant for vedkommende styrelse, en repræsentant for vedkommende Centralorganisation samt en særlig sagkyndig, der har kendskab til lejeniveauet på det private boligmarked. Den sagkyndige udpeges af stiftamtmanden i vedkommende stift. Ved vurderingen skal vurderingsmændene tage hensyn til lejeniveauet for tilsvarende boliger på det private boligmarked det pågældende sted. Stk. 3. Ved tilsvarende bolig forstås en bolig på det private boligmarked, som er af samme eller tilnærmelsesvis samme størrelse, indretning, udstyr og art som den pågældende tjenestebolig. Stk. 4. Vurderingen skal ske ved en sammenligning med huslejeniveauet for en tilsvarende bolig det pågældende sted, dvs. den egn, by eller bydel, hvor boligen er beliggende. Hvis der ikke på det sted, hvor boligen er beliggende, findes private boliger, hvormed sammenligning kan foretages, eller som kan danne grundlag for vurderingen, må denne foretages ud fra et skøn over boligens lejeværdi under hensyn til dels dens størrelse, indretning, udstyr og art, dels til beliggenheden, herunder afstanden fra nærmeste indkøbssteder, læge, skole og andre offentlige institutioner mv. 2. Vurderingsmændene afgiver til den styrelse, hvorunder tjenesteboligen hører, en redegørelse for den foretagne vurdering indeholdende oplysning om de faktorer, hvortil der er taget hensyn, samt en begrundet indstilling om boligens lejeværdi.

Side 17 Der skal tilstræbes enighed mellem vurderingsmændene. Hvis vurderingsmændene er enige om indstillingen om tjenesteboligens lejeværdi, lægges denne til grund ved fastsættelsen af boligbidraget. Er vurderingsmændene ikke enige om lejeværdien, kan den sagkyndiges indstilling kun tilsidesættes, hvis styrelses- og organisationsrepræsentant er enige. Indstillingen, herunder særstandpunkter om lejeværdien, skal begrundes under henvisning til de momenter, der er anført i 1. 3. Ved den endelige fastsættelse af boligbidraget skal der tages hensyn til den pligt, der påhviler tjenestemanden til at bebo en tjenestebolig og til at fraflytte denne ved tjenestens ophør. Der foretages derfor ved beregning af boligbidraget for tjenesteboliger et fradrag i vurderingen på 30 pct. Det månedlige boligbidrag for tjenesteboliger kan dog højst udgøre 15 pct. af tjenestemandens skalaløn. Beregningen af boligbidraget efter vurdering foretages af vedkommende styrelse og indberettes til den lønanvisende myndighed. Boligbidrag indeholdes månedsvis i tjenestemandens løn. 4. Såvel brugeren som vedkommende styrelse kan begære vurdering af en tjenestebolig, når 1. det fastsatte boligbidrag i væsentlig grad skønnes at afvige fra lejen for tilsvarende boliger på stedet, 2. det fastsatte boligbidrag ikke skønnes at stå i rimeligt forhold til boligens kvalitet, 3. styrelsen har gennemført forbedringer af boligen. Begæres vurdering af tjenestemanden, skal denne indbetale 500 kr. til styrelsen. Beløbet fortabes, hvis boligbidraget sættes op eller er uændret efter vurdering. Stk. 3. Begæres nyvurdering af en allerede vurderet tjenestebolig følges samme fremgangsmåde som ved førstegangsvurdering. 5. Overstiger boligbidraget efter vurdering det hidtidige boligbidrag, kan styrelsen forlange boligbidraget sat op med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Hvis boligbidraget efter vurdering er lavere end det hidtidige boligbidrag, nedsættes boligbidraget i overensstemmelse med vurderingen. Nedsættelsen gennemføres i forbindelse med førstkommende lønudbeta-

Side 18 ling, efter at styrelsen har fået meddelelse om vurderingen og i givet fald med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for begæringen om vurdering. *NYT* 6. Boligbidrag for tjenesteboliger reguleres årligt pr. 1. august efter Danmarks Statistiks oplysninger om den procentvise stigning i huslejen fra januar i det foregående år til januar i reguleringsåret. Boligbidrag, der er fastsat ved vurdering, kan først reguleres i medfør af stk. 1, når der er forløbet 1 år eller derover mellem fastsættelsen af boligbidraget efter vurdering og det tidspunkt, fra hvilket der sker generel regulering med den af Finansministeriet fastsatte procent. Stk. 3. Hvis boligbidraget efter vurdering af en tjenestebolig overstiger 15 pct. af tjenestemandens skalaløn, reguleres boligbidraget hver gang, der sker ændring af tjenestemandens løn. Stk. 4. Boligbidragsforhøjelse efter stk. 1 gennemføres med 3 måneders varsel. 7. Denne aftale har virkning fra den 1. april 1989. Samtidig ophæves aftale af 17. februar 1983 om tjenesteboligbidrag. København, den 16. marts 1989 Statsansattes Kartel, Finansministeriet tjenestemandssektionen P.M.V. E. Nygaard Jespersen E.B. Peter Friis Statstjenestemændenes Centralorganisation II B. Wikkelsøe Akademikernes Centralorganisation (Tjenestemandsudvalget) Alex Nielsen Lærernes Centralorganisation Martin Rømer

Side 19 BILAG 3 **NYT** med virkning pr. den 1. august 2015 SKEMALEJESATSER FOR TJENESTEBOLIGBIDRAG PR. DEN 1. AUGUST 2015 Huslejen er steget med 1,8 procent i 2015 Nettoetageareal af værelser og kamre i m² <17 >21 >25 >30 >37 >45 >55 >67 >82 >100 >122 > -21-25 -30-37 -45-55 -67-82 -100-122 -148 148 Kommuner henført til stedtillægssats Øvrige kommuner VI & V IV & III kr. årlig kr. årlig kr. årlig 1...................... 5.136 3.947 2.984 2 0.................... 5.741 4.759 3.550 3 1.................... 6.572 5.250 4.117 4 2 0.................. 7.421 6.043 4.778 5 3 1 0................ 8.064 6.572 5.250 6 4 2 1 0.............. 8.762 7.289 5.760 7 5 3 2 1 0............ 9.442 7.931 6.515 8 6 4 3 2 1............ 10.103 8.630 6.874 9 7 5 4 3 2 0.......... 10.858 9.272 7.629 10 8 6 5 4 3 1.......... 11.784 9.895 8.064 11 9 7 6 5 4 2 0........ 12.388 10.632 8.743 12 10 8 7 6 5 3 1........ 13.370 11.161 9.404 13 11 9 8 7 6 4 2 0...... 14.541 12.218 9.895 12 10 9 8 7 5 3 1...... 15.561 13.162 10.821 13 11 10 9 8 6 4 2 0.... 16.675 14.069 11.784 12 11 10 9 7 5 3 1.... 17.921 14.956 12.728 13 12 11 10 8 6 4 2 0.. 18.884 16.070 13.785 13 12 11 9 7 5 3 1.. 19.828 16.920 14.749 13 12 10 8 6 4 2 0 20.999 17.959 15.523 13 11 9 7 5 3 1 23.190 19.035 16.561 12 10 8 6 4 2 25.437 20.924 17.430 13 11 9 7 5 3 27.552 22.944 19.300 12 10 8 6 4 30.781 26.060 22.359 13 11 9 7 5 34.067 29.421 25.796 12 10 8 6 37.145 32.613 28.874 13 11 9 7 40.620 35.691 32.197 12 10 8 43.717 39.279 35.427 13 11 9 46.908 42.319 38.807 12 10 50.270 45.530 42.017 13 11 53.518 48.891 45.416 12 56.690 52.177 48.476 13 60.014 55.387 51.780

Side 20 Enfamiliehus Anden bolig Uden installationer 1 0 Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad 2 1 Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad 3 2 Med bad + 2 af installationerne vand, gas og 4 3 wc Med centralvarme 5 4 Med centralvarme + 1 af installationerne vand, 6 5 gas, wc og bad Med centralvarme + 2 af installationerne vand, 7 6 gas og wc Med centralvarme + bad + 2 af installationerne 8 7 vand, gas og wc Med vand + gas + wc 8 7 Alt undtagen centralvarme 9 8 Alt undtagen bad 12 11 Alle installationer 13 12 For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget 2 satser lavere end for tilsvarende boliger med denne installation.

Side 21 BILAG 4 **NYT** med virkning pr. den 1. august 2015 SKEMALEJESATSER FOR LEJEBOLIGBIDRAG PR. DEN 1. AU- GUST 2015 Huslejen er steget med 1,8 procent i 2015 Nettoetageareal af værelser og kamre i m² <17 >21 >25 >30 >37 >45 >55 >67 >82 >100 >122 > -21-25 -30-37 -45-55 -67-82 -100-122 -148 148 Kommuner henført til stedtillægssats Øvrige kommuner VI & V IV & III kr. årlig kr. årlig kr. årlig 1...................... 7.411 6.068 4.763 2 0.................... 8.044 6.562 5.217 3 1.................... 8.754 7.292 5.751 4 2 0.................. 9.446 7.905 6.522 5 3 1 0................ 10.118 8.616 6.877 6 4 2 1 0.............. 10.850 9.248 7.628 7 5 3 2 1 0............ 11.758 9.921 8.063 8 6 4 3 2 1............ 12.351 10.632 8.754 9 7 5 4 3 2 0.......... 13.358 11.146 9.406 10 8 6 5 4 3 1.......... 14.545 12.193 9.921 11 9 7 6 5 4 2 0........ 15.573 13.141 10.810 12 10 8 7 6 5 3 1........ 16.698 14.070 11.779 13 11 9 8 7 6 4 2 0...... 17.925 14.980 12.706 12 10 9 8 7 5 3 1...... 18.892 16.046 13.774 13 11 10 9 8 6 4 2 0.... 19.840 16.916 14.743 12 11 10 9 7 5 3 1.... 21.007 17.963 15.493 13 12 11 10 8 6 4 2 0.. 23.201 19.031 16.561 13 12 11 9 7 5 3 1.. 25.414 20.868 17.410 13 12 10 8 6 4 2 0 27.567 22.904 19.308 13 11 9 7 5 3 1 30.789 26.045 22.350 12 10 8 6 4 2 34.070 29.406 25.790 13 11 9 7 5 3 37.153 32.607 28.872 12 10 8 6 4 40.611 35.690 32.191 13 11 9 7 5 43.713 39.287 35.432 12 10 8 6 46.934 42.311 38.793 13 11 9 7 50.254 45.531 42.013 12 10 8 53.555 48.911 45.412 13 11 9 56.697 52.171 48.476 12 10 60.016 55.381 51.776 13 11 63.396 58.593 54.978 12 66.519 61.973 58.337 13 68.377 65.016 61.519

Side 22 Enfamiliehus Anden bolig Uden installationer 1 0 Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad 2 1 Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad 3 2 Med bad + 2 af installationerne vand, gas og 4 3 wc Med centralvarme 5 4 Med centralvarme + 1 af installationerne vand, 6 5 gas, wc og bad Med centralvarme + 2 af installationerne vand, 7 6 gas og wc Med centralvarme + bad + 2 af installationerne 8 7 vand, gas og wc Med vand + gas + wc 8 7 Alt undtagen centralvarme 9 8 Alt undtagen bad 12 11 Alle installationer 13 12 For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget 2 satser lavere end for tilsvarende boliger med denne installation.