Vedtægter for Markusskolens Børnehave Jævnfør 36 a i Lov om friskoler og private grundskoler har bestyrelsen for den selvejende institution Markusskolen, Stenhuggervej 26, 6710 Esbjerg V, CVR nummer 86593513 den overordnede ledelse af børnehavevirksomheden. Som bilag til skolens vedtægter har Markusskolens bestyrelse herefter for børnehavevirksomhed fastsat følgende 1 Vedtægter Stk. 1. Den selvejende institution Markusskolen driver børnehavevirksomhed under navnet Markusskolens Børnehave. Markusskolens bestyrelse udgør således den ansvarlige bestyrelse for Markusskolen og Markusskolens Børnehave som privat institution. Denne træffer endelig beslutning om ansættelse og afskedigelse af personale, regler for optagelse i børnehaven, regnskabs- og budgetforhold, løn- og overenskomstforhold, regler for udmeldelse af børn og fastsættelse af forældrebetaling samt opkrævning heraf. Det er endvidere Markusskolens bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelse af et evt. overskud inden for de rammer, der er udstykket i Bekendtgørelsen om tilskud til friskoler og private grundskoler mv. og skolens vedtægter. Stk. 2. Børnehaven drives fra skolens ejendom Stenhuggervej 26, 6710 Esbjerg V. Stk. 3. Børnehavevirksomheden drives efter de til enhver tid gældende love og andre regler for private daginstitutioner, som modtager tilskud fra Esbjerg Kommune. 2 Formål og mål Stk. 1. Det er formålet med børnehavevirksomheden at virke som dagsinstitution for børn, der opfylder Esbjerg Kommunes aldersbetingelse for børnehavebørn dvs. fra 3 år til skolestart. Stk. 2. Børnehaven og dens pædagogiske arbejde skal medvirke til opvækst og læring i et samfund med demokrati, medbestemmelse og folkestyre. Stk. 3. Børnehavevirksomheden drives i overensstemmelse med Markusskolens formål, som bygger på det kristne livs- og menneskesyn (jf. skolens vedtægter). 1
3 Markusskolens bestyrelses sammensætning og valgprocedure Bestyrelsen består af syv medlemmer, som vælges således: To medlemmer vælges, ved det ordinære forældrekredsmøde, af og blandt forældrene til elever på skolen efter reglerne i bekendtgørelsen om valg af tilsynsførende. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er personer, der tilhører forældrekredsen, der stemmer. Valgperioden er to år. Hvert år afgår et medlem. Genvalg kan finde sted. De forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske. Såfremt et af de forældrekredsvalgte bestyrelsesmedlemmer udtræder af bestyrelsen i valgperioden, optages den forældrekredsvalgte valgte suppleant automatisk (jvnf. 5, stk. 6). To medlemmer udpeges af bestyrelsen for Skoleforeningen i Foreningen af Kristne Friskoler (FKF). Valgperioden er fire år. Hvert andet år afgår et medlem. Genvalg kan finde sted. Tre medlemmer er selvsupplerende og vælger i fællesskab deres efterfølgere efter samråd med bestyrelsen. Valgperioden er tre år. Hvert år afgår et medlem. Genvalg kan finde sted. 2. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet beslutninger truffet af den organisation, institution, forening eller lignende, som har valgt eller udpeget den pågældende. 3. Et forældrekredsvalgt bestyrelsesmedlem kan kun erstattes af en suppleant valgt af og blandt forældrene. 4. De to bestyrelsesmedlemmer, som er udpeget af bestyrelsen for Skoleforeningen i Foreningen af Kristne Friskoler (FKF), og de tre selvsupplerende bestyrelsesmedlemmer skal ved personlig underskrift erklære at være indforstået med at ville drage omsorg for og i adfærd aktivt medvirke til, at skolen fastholdes på dens grundlag og formål, således som det er beskrevet i 2 og 3. Et bestyrelsesmedlem kan ikke afsættes i funktionsperioden. 5. Et bestyrelsesmedlem udtræder dog øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbestemmelserne for at være medlem af bestyrelsen, jvnf. lovens 5, stk. 6 og bekendtgørelsen om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. I tilfælde af et medlems udtræden i funktionsperioden, for eksempel ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Hvis dette ikke er muligt, skal der udpeges eller vælges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden. 6. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd jævnfør lov om ligestilling af kvinder og mænd. 7. Skolens leder og andre ansatte ved skolen kan ikke være medlemmer af bestyrelsen, og kan kun deltage i valg af bestyrelsen, såfremt de er forældre til børn på skolen. 8. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlige efter dansk rets almindelige erstatningsregler. De kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelse af hvervet som bestyrelsesmedlem. 9. Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og mindst et flertal, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark. 10. Skolens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestyrelsen kan til enhver tid suspendere skolelederens mødedeltagelse. 2
4 Børnehavens forældreråd. Stk. 1. For børnehavevirksomheden nedsættes et forældreråd. Forældrerådet består af 3 medlemmer, som vælges/udpeges således: a) To medlemmer vælges af og blandt forældrekredsen b) Ét medlem udpeges af Markusskolens bestyrelse I forældrerådets møder deltager desuden uden stemmeret afdelingslederen og én fra Markusskolens ledelse. Stk. 2. Forældrerådets forældrevalgte medlemmer vælges på et forældremøde, som afholdes hvert år inden udgangen af maj. Valgperioden påbegyndes umiddelbart efter valget og løber i to år, eller til nyvalg har fundet sted. Én forældrerepræsentant er på valg hvert år. 5 Forældrerådets opgave Stk. 1. Det er forældrerådets opgave i samarbejde med Markusskolens bestyrelse, at - Fastlægge principper for børnehavens virksomhed - Afgive indstilling til skolens ledelse vedrørende eksempelvis åbningstid, ferielukning, kostpolitik og budget. - Afgive indstilling til skolens bestyrelse ved ansættelse af fast personale. - Arrangere arbejdsdage og arrangementer for børn og forældre Stk. 2. Opgaveløsning skal ske inden for de mål, rammer og regler, som fremgår af 1, stk. 1 og 3 og 2, stk. 1 og 3. Forældrerådets funktioner og opgaver vedrører således principper omkring dagligdag og indhold og rummer ikke kompetencer i forhold til ledelse eller til konkrete dispositioner og handlinger, idet sådanne kompetencer ligger hos henholdsvis Markusskolens bestyrelse og Markusskolens ledelse. Stk. 3. Afdelingslederen i børnehaven har den daglige ledelse, mens skolens leder er overordnet pædagogisk og administrativ leder. Stk. 4. Forældrekredsen består af forældre til børn i børnehaven, eller personer, som har forældremyndighed over børn i børnehaven. Stk. 5. Forældrekredsen skal være indforstået med, at børnehaven drives på skolens vedtægtsmæssige formål og grundlag. Stk. 6. Valg til forældrerådet sker ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed finder en ny afstemning sted mellem de to kandidater, der ved første afstemning fik lige mange stemmer. Valghandlinger skal være hemmelige, hvis et eller flere forældre ønsker det. Stk. 7. Hvert forældremedlem har én stemme. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Stk. 8. Forældrerådet konstituerer sig med en formand. 3
6 Forældrerådsmøder for børnehaven Stk. 1. Forældrerådets formand indkalder til og leder møderne. Stk. 2. Forældrerådet afholder mindst 3 møder om året. Formanden er ansvarlig for, at der skrives et referat af møderne. Stk. 3. Forældrerådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig flertalsbeslutning. 7 Optagelse Stk. 1. Markusskolen fører venteliste over børn, der ønskes optaget i børnehaven. Stk. 2. Børn med søskende i børnehaven eller på Markusskolen har fortrinsret. Stk. 3. Børnehaven er normeret til 63 børn. 8 Ind- og udmeldelse Ind- og udmeldelse skal ske med en måneds varsel til den første i måneden. Ind- og udmeldelser foretages Skriftligt ved henvendelse til Markusskolens kontor. 9 Åbningstider, ferier og forældrebetaling På hverdage vil Markusskolens Børnehave være åben fra kl. 6.15 til 16.45, fredage lukkes dog kl. 16.15. Børnehaven er lukket fredag efter Kr. himmelfartsdag, Grundlovsdag efter kl. 12 samt mellem jul og nytår. Forældrebetaling fastlægges af Markusskolens bestyrelse og vil fremgå af Markusskolens hjemmeside. 10 Nedlæggelse Stk. 1. Markusskolens bestyrelse kan ved simpel stemmeflerhed træffe beslutning om at ændre vedtægterne. En evt. ændring skal godkendes af Esbjerg Kommune. Stk. 2. Markusskolens bestyrelse kan ved simpelt stemmeflertal på to hinanden følgende bestyrelsesmøder - træffe beslutning om at nedlægge børnehavevirksomheden. Stk. 3. Ved en evt. nedlæggelse af Markusskolens børnehave skal en evt. formue overføres til skolens drift. 4
Vedtaget af Markusskolens bestyrelse: Esbjerg, den Birger Christensen, formand Mona Schmidt, næstformand Jan Vogt Hansen, kasserer Jens Fredensborg Anette Ehmsen Birgit Riisager Jensen Betty Fielsø 5