Information 4 14.3.2010 Generalforsamling Referat af ordinær generalforsamling 2010 13 parceller repræsenteret ved fremmøde 3 parceller ved fuldmagt Pkt.1 - valg af dirigent Jan Johansen valgt. Pkt. 2 formandens beretning: der havde været store renoveringer af beplantningen på fællesarealerne, så forhåbentlig kan det nu holde et par år. Kommunen havde undskyldt at have lavet sti gennem vores fællesareal ved 3. Vej. Der havde været møde om haveaffaldsordning, som havde forbigået vores opmærksomhed, eller som vi ikke havde været inviteret til. Slutresultatet var, at tingene fortsætter som hidtil. Vi havde ikke nået at få købt filtermåtter, dem de var på vej. Fællestræf blev det heller ikke til, nogle af initiativtagerne fik andet at tænke på i 2009. Der havde ikke været stor interesse omkring TV udvalg, men vi kommer snart til at savne det. Til formandens beretning blev det nævnt, at måtter tidligere var modtaget ved fyringssæsonens start. Bus til skovbørnehaven blev diskuteret. Det blev fremført, at den holdt lovligt på Espedammen. Formandens beretning blev derefter vedtaget. Pkt. 3. regnskabet blev godkendt. Omkring regnskabet blev haveaffald diskuteret og det blev besluttet at tage kontakt til kommunen for at få at vide, hvilke containere der kunne være lovlige at bruge. Pkt. 4 forslag fra bestyrelsen Ingen forslag fremsat. Pkt. 5 forslag fra medlemmerne. Der blev snakket lidt frem og tilbage om, hvem der dog gik igennem og hvorfor. Det blev også nævnt, at der oprindeligt havde været officiel gennemgang. Der blev opbakning bag ønsket om at lukke mod Baunedammen, dog skulle det ske i samarbejde med kommunen. Bestyrelsen tager kontakt til Brøndby Kommune desangående. Pkt. 6 Budget. Det fremsatte budget blev vedtaget. 7. Valg af formand genvalg af Torben Klein 8. Valg af suppleant Genvalg af Jan Johansen (18) 9. Valg af revisorer og suppleant. Genvalg af Birte Larsson (14) Bente Thomsen (30) og Lis Nyboe (32) Pkt. 10 Eventuelt. Kom vidt omkring i emnerne Hundelorte blev diskuteret og historier fra 80 erne blev genopfrisket, hvor hundejere blev tilbudt deres egne efterladenskaber i en pose. Plæneklipning havde været god, dog er en pause på 3 uger for lang tid over sommer. Findes der regler og husorden for bebyggelsen. Mange husker stadig deklarationens ordlyd, men står det ikke i lokalplan 120 eller i Danmarks love, så er det ikke forbudt. Herunder hæk på egen grund. Måske skulle vedtægterne husstandsomdeles igen, men de finde på hjemmesiden. Katte i haven og på varme biler er en irritation. Kan eventuelt indfanges og placeres på katteinternat. Ejeren skal adviseres. Indus reklamerer med gratis legeplads, dog koster den 1400 om måneden i vedligeholdelse, så gratis er den ikke. Børnefamilier tumler med initiativer. Yousee box med HD optager fungerer godt. Per (72), Erik (54) og Torben (44) vil være frontløbere i en gruppe, der skal kikke på TVantenneanlæg. Bestyrelsen udleverer kopi af eksisterende kontrakt. Mobilsignal i bebyggelsen er problematisk. Der er en sendemast på vej oppe ved tanken, selv om Baunedammen ikke var begejstret. Vandtryk er varierende. Det er muligvis lavet lidt dårligt ved etablering. Anette ved, hvad der skal gøres. Samme VVS firma som omtalt i tidligere nyt til medlemmerne. Franbo VVS omtales også positivt Hvad gør man, når motoren går. Det behøver ikke være så dyrt, som Unit-Service tilbyder. Kontakt evt. C.M Hess i Vejle. De leverer stadig sådanne systemer. En kalksplitter havde været en dejlig ting. Drænrør i krybekælderen kan give vand ind, i stedet for at sende vand ud, hvis man er uheldig. Fjernvarmerørerne er dårligt isolerede kan man nu 1
se på snedækket. Fliser og asfalt bliver nok ilde stedt efter vinteren. Bestyrelsen bør kontakte kommunen, når foråret kommer. Affaldsafhentning, ved vi noget. Stilles på hjørnet til sne og is gør, at renovationsarbejderne igen vil køre på Espedammen. Send en mail til kommunen, når det svigter. Skader på området foresaget af Årslev skal genoprettets. Hygrometer i kælderen har været rar at have. Ingen udslag, så der har ikke været fugtproblemer. Radon rapport kan beses i nr. 88 Derefter takket både dirigent og formand for god ro og orden Dirigent Jan Johansen Apropos katte referent Torben Klein En lille google-tur (hvad i alverden gjorde man før i tiden - man er tilbøjelig til at tro, at det dær Internet-noget er kommet for at blive) gav følgende oplysninger omkring katte-regler. Lovgivning om katte Som katteejer har man ansvar for sin kat, både når den er hjemme, og når den er ude. Lovgivning om katte kommer fra forskellige love og bekendtgørelser og forvirrer ofte. Derfor ser vi på de vigtigste regler i det følgende. Der findes desværre ikke som for hunde (hundeloven) en særlig lovgivning vedrørende katte. Man har pligt til at holde katten på egen grund Ifølge lov om mark og vejfred har man pligt til at holde katten på ens eget område. Dette vil man kunne få problemer med, hvis man lader sin kat gå frit ud og ind. Man skal derfor være klar over, at ens nabo har ret til at indfange og tilbageholde katten, hvis han eller hun snarest muligt og senest inden for 24 timer efter indfangningen, underretter dig om det. Man kan desuden blive gjort ansvarlig for den skade, som ens kat laver, for eksempel ved at ødelægge andres ting eller angribe husdyr. Har ens kat ødelagt noget, og bliver man dømt ansvarlig, har man økonomisk erstatningspligt. Dyreværnsloven gælder for katte Dyreværnslovens almindelige bestemmelser om ordentlig behandling af dyr gælder også for katte. F.eks. 1 og 2 om forsvarlig og omsorgsfuld behandling af dyr og 13 om aflivning af dyr. Aflivning af katte (og hunde) - Må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre, der er uddannet i aflivning. Dette gælder ifølge bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr kapitel 5, 13, stk. 2. Undtaget er aflivning af hundehvalpe og kattekillinger, der højest er en uge gamle. Det er under alle omstændigheder ulovligt at aflive med drukning, og Dyreværnslovens bestemmelser om aflivning af dyr skal overholdes. Herreløse katte I bekendtgørelse nr. 384 af 17. juni 1984 er der fastsat regler om indfangning og aflivning af herreløse katte. Indfangning af herreløse katte med henblik på aflivning - Må kun finde sted efter anmodning fra kommunen og kun foretages af en praktiserende dyrlæge eller af personer, som denne har instrueret eller fører tilsyn med. Undtagelser er tilfælde, hvor herreløse katte på grund af sygdom eller tilskadekomst befinder sig i en sådan tilstand, at det af dyreværnsmæssige årsager er nødvendigt at aflive dem straks. Det er altså kommunens opgave og ansvar at tage stilling til, om man ønsker at gribe ind over for herreløse katte, folk synes generer, ved at lade dem aflive. Indfangning af herreløse katte med henblik på dyrlægehjælp og lignende - Kan bestilles og gennemføres af alle. Dette omfatter, at man bringer katten til dyrlægen med henblik på kastration/sterilisation, mærkning, behandling m.v. Det er dog dit ansvar at sikre, at katten faktisk er herreløs inden den indfanges. Indfangning og nedskydning af omstrejfende katte Indfangning og tilbageholdelse Ifølge 14 i mark- og vejfredsloven har man ret til på en hensigtsmæssig måde af fjerne omstrejfende katte fra sin egen grund. Man har ikke pligt til at yde erstatning, hvis katten kommer til skade eller dør. Omvendt kan ejeren kræve at få katten (levende som død) udleveret. I så fald skal ejeren betale erstatning for skader, katten evt. har været skyld i. Nedskydning og drab Ifølge 14, stk. 2 i mark- og vejfredsloven må nedskydning eller anden form for bevidst drab af katten kun finde sted, hvis kattens ejer i forvejen er blevet advaret inden for det seneste år. Hvis ejeren er ukendt, kan en advarsel, som indeholder en kort beskrivelse af katten, annonceres i et lokalt, udbredt dagblad. Det er kun dyrlæger og særligt uddannede der må aflive katten. 2
Erstatningsansvar Skader på andres grund Katte er omfattet af den objektive erstatningsregel 3, stk. 1, i mark- og vejfredsloven. Det betyder at katteejeren skal erstatte skader, katten laver på andres grund ved at ødelægge afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, eller oprode eller sammentræde jordbunden. Det samme gælder de skader katten laver på et andet husdyr (jf. lovens 3, stk. 1, 2. pkt). Det betyder, at den skade, som katten laver på andres grund skal erstattes, også selv om man ikke bebrejder ejeren, at det er sket. Det er sjældent at katte laver skader på andres grund af den type, der er nævnt ovenfor, men det er værd at være opmærksom på. Skader udenfor andres grund For skader som ikke sker på en andens grund, gælder den almindelige erstatningsret. Dvs. at ejeren har erstatningsansvar, hvis han/hun er skyld i det, der er sket, og skaden kan bevises. Apropos hunde Hundeejere skal sådan set ikke snydes, når der nu omkring katte refereres til denne lov, så den får I også lige til underholdning. Hundeloven Lov nr. 164 af 18. maj 1937, jfr. lovbekg. nr. 380 af 26.06.1969, som ændret ved lov nr. 335 af 14.05.1992, lov nr.1064 af 23.12.1992, lov nr. 385 af 28.05.2003 (Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampe m.v.) I kraft d. 01.07.2003 Nu lovbekg. nr. 259 af 12.04.2005, som ændret ved 4 i lov nr. 554 af 24.06.2005 (Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) fra d. 01.07.2005 17 i lov nr. 538 af 08.06.2006 (Politi- og domstolsreform) fra d. 01.01.2007. 1. Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse. Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning, registrering gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. 1. Justitsministeren kan herunder bestemme, at mærknings- og registreringsordningen skal administreres af en eller flere private organisationer, og at besidderen af en hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse organisationer. Stk. 3. Politiet kan lade en hund mærke og registrere for besidderens regning, hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret. 1, stk. 3 er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 2. Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages. 3. I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse af optagne hunde. Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme. Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000 indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogge, boksere, newfoundlændere, sct. bernhardshunde, grand danois er, leonbergere, skotske hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer, setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang, dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, 3
der benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o.lign., eller jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid. Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om. Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til bevogtning af pladser. Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2 udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum. 4. Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper, eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne. Justitsministeren kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene. 5. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet. Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst. 6. Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade. Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser, kan politidirektøren, 1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller 2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Stk. 3. Politidirektøren, kan give besidderen pålæg som nævnt i stk. 2, nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom eller på mark. Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kan politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Stk. 5. Politidirektøren, afholder omkostningerne ved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om et efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 givet pålæg. Fra d. 01.07.2003 erstattes 6, stk. 2 og 3 af disse bestemmelser, jfr. lov nr. 385 af 28.05.2003 Stk. 2. Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende besidder er ifaldet bøde eller erstatningsansvar i henhold til dom, vedtagelse eller forlig, skal politiet (i København politidirektøren og uden for København politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden dræbe, når den ikke bestandig holdes indelukket eller forsynet med forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg kan meddeles besidderen af en hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den vane at forulempe folk ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som forulemper husdyr i ejendom eller på marken. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om pålægget. Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning. 6, stk. 2 og 4 er ændret ved 17.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.»politimesteren,»politidirektøren«6, stk. 3 og 5 er ændret ved 17.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.»Politimesteren,»Politidirektøren«6 a. På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden. Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk. 1, inden politidirektøren, træffer afgørelse efter 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden. Stk. 3. Politidirektøren, afholder omkostningerne ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. 6 a er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 4
6 a, stk. 2 og 3 er ændret er ændret ved 17.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.»politimesteren, i København politidirektøren,«ændres til:»politidirektøren«og»politimesteren,»politidirektøren«6 b. Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet afgørelse efter 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan fuldbyrdes. Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med. Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke opsættende virkning. Stk. 4. Politidirektøren, afholder omkostningerne ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af besidderen. 6 b er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 6 b er ændret ved er ændret ved 17.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.»Politimesteren,»Politidirektøren«6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politidirektøren, efter 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren bestemmer andet. 6 c er ændret ved 17.1 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007.»politimesteren, i København politidirektøren,«ændres til:»politidirektøren«6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i hundekampe. Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe. 6 c er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 7. Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde. 8. Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder. Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog nedsættes eller helt bortfalde. Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret. Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner. Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2. 9. Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 2. Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham. 10. Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold til 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets forfølgning under straffesagen. Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter retsplejelovens 175 gælder for vidner i straffesager. Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel. Bestemmelserne i 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved dommen. 10, stk. 4, 1. pkt. er ændret fra d. 01.07.2005 ved 4.1 i lov nr. 554 af 24.06.2005: I 10, stk. 4, 1. pkt., udgår»rettergangsbøder og«. 11. Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt, anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt 5
erstatningsspørgsmålet tages under påkendelse. Stk. 2. Den i retsplejelovens 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i medfør af 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens 995, sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager. 12. Med bøde straffes den, der overtræder 1, stk. 1, 2, 3, stk. 1, 1.-3. pkt., 3, stk. 3-5, 5, 6, stk. 1 eller 6, 7, 8, stk. 2, eller et i medfør af 4 eller 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg. Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen. Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder 6 d. Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftiger sig personligt med hunde, uanset at vedkommende er frakendt retten hertil, jf. 12 a, stk. 1. Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4 måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter 12 a, stk. 1, overlader en hund i den pågældendes varetægt. Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til 1, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. 12, stk. 1 er ændret ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 12, stk. 2-5 er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende 1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr, 2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr, 3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller 4) har afholdt hundekampe. Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5 år efter stk. 1, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i straffelovens 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. 1, kan generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis. 12 a er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 12 b er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af 1, stk. 3, 6, stk. 5, 6 a, stk. 3, og 6 b, stk. 4, tillægges udpantningsret. 12 c er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127 af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade, forårsaget af hunde. 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 14 er ændret ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003 En positiv liste Der blev bl.a. diskuteret håndværkere på generalforsamling, og det har givet inspiration til et nyt punkt, der snarest vil dukke op på foreningens hjemmeside. Et håndværker-positiv menupunkt, hvor man kan indberette håndværkere og andre næringsdrivende, der har ydet et godt stykke arbejde som man gerne vil anbefale andre i bebyggelsen. Det kunne være fristende med en de var også nogle fæ liste, men det vil nu se bedre ud, hvis vi nøjes med at præsentere dem, der har gjort det godt. Jeg regner med at starte med de firmaer og kontakter, der bl.a. blev omtalt på 2010 generalforsamlingen. Har du nogen, der fortjener at komme med på listen, så lad formanden det høre - han bor i nr. 52 og kan mailes på formand@espedammen.dk /Torben Klein 6