Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 16. november 2015 (OR. en) 14117/15 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 5. november 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: VISA 363 AUS 4 ASIE 55 CDN 6 USA 34 COMIX 586 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union C(2015) 7455 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN af om vurdering af situationen med hensyn til visse tredjelandes manglende gensidighed på visumområdet Hermed følger til delegationerne dokument - C(2015) 7455 final. Bilag: C(2015) 7455 final 14117/15 hm DG D 1A DA
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.11.2015 C(2015) 7455 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN af om vurdering af situationen med hensyn til visse tredjelandes manglende gensidighed på visumområdet DA DA
I. Indledning Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 1 som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 2 indeholder bestemmelser om en revideret gensidighedsmekanisme, der anvendes, hvis et visumfrit tredjeland fastholder eller indfører visumkrav for borgerne i en eller flere medlemsstater. Under denne mekanisme skal Kommissionen senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af en medlemsstats meddelelse om manglende gensidighed 3 og derefter mindst hver sjette måned enten vedtage en gennemførelsesretsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland i en periode på op til seks måneder, eller forelægge en rapport med en vurdering af situationen og begrundelserne for, hvorfor den besluttede ikke at suspendere visumfritagelsen. Hvis det pågældende tredjeland ikke senest 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen af den eller de berørte medlemsstaters meddelelse har ophævet visumpligten, vedtager Kommissionen i henhold til artikel 1, stk. 4, litra f), i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 en delegeret retsakt, der i en periode på 12 måneder midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Siden indførelsen af denne mekanisme har Kommissionen, de berørte medlemsstater og de involverede tredjelande haft trepartskontakter og bilaterale kontakter for at finde frem til praktiske løsninger, der kan sikre fuld visumgensidighed så hurtigt som muligt. To tidligere rapporter fra Kommissionen, som blev vedtaget henholdsvis den 10. oktober 2014 4 (herefter: den første rapport) og den 22. april 2015 5 (herefter: den anden rapport), indeholder en vurdering af medlemsstaternes meddelelser, beskriver de fremskridt, der er opnået inden for trepartsrammen, og fremhæver de områder, der kræver en yderligere indsats. På baggrund af det konstruktive engagement, der til stadighed udvises fra alle parter, de konkrete skridt, som især nogle af tredjelandene har taget, og det forhold, at ingen af de berørte medlemsstater har anmodet Kommissionen om at suspendere visumfritagelsen, har Kommissionen besluttet at forelægge en tredje rapport og ikke at vedtage suspensionsforanstaltninger. Denne rapport opsummerer udviklingen siden den 22. april 2015 6. 1 EFT L 81 af 21.3.2001, s. 1. 2. EUT L 347 af 20.12.2013, s. 74. 3 Kommissionen offentliggjorde meddelelserne om manglende gensidighed den 12.4.2014. (EUT C 111 af 12.4.2014, s. 1). 4 C(2014) 7218 final af 10.10.2014. 5 C(2015) 2575 final af 22.4.2015. 6 Den 16.7.2015 afsagde Domstolen dom i sag C-88/14, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, angående Kommissionens søgsmål vedrørende annullation af den reviderede gensidighedsmekanisme. Domstolen forkastede Kommissionens anbringende. 2
II. Foranstaltninger, der er iværksat siden vedtagelsen af den anden rapport a. Vurdering af situationen for hvert tredjeland, for hvilket Kommissionen har modtaget en meddelelse i. Australien (meddelelse fra Bulgarien og Rumænien) Bulgarien og Rumænien gav meddelelse om evisitor-systemet og oplyste, at et stort antal ansøgninger fra deres borgere blev behandlet manuelt og ikke via "autogrant" 7. Kommissionen konkluderede i den anden rapport, at "manuel behandling i det australske evisitor-system ikke kan anses for at svare til Schengenprocedurerne for visumansøgning og derfor ikke er omfattet af gensidighedsmekanismen". Kommissionen begyndte samtidig at overvåge gennemførelsen af systemet og navnlig Australiens system til "manuel behandling". Rumænien erklærede sig uenig i Kommissionens vurdering af evisitor-systemet på bl.a. mødet i udvalget for visumgensidighed og -suspension den 21. maj 2015, men fremlagde ingen nye, væsentlige argumenter, der kunne få Kommissionen til at ændre holdning. Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af systemet via regelmæssig kontakt med de australske myndigheder. Hvis systemet ændres på en måde, der kan medføre flere vanskeligheder for medlemsstaternes statsborgere, vil Kommissionen genoverveje sin holdning. Som bemærket i den anden rapport ophævede Australien kravet om lufthavnstransitvisum i op til otte timer for bulgarske statsborgere i oktober 2014. Den 1. juli 2015 meddelte Australien Kommissionen, at "transit uden visum" ville træde i kraft for både Rumænien og Kroatien den 5. juni 2015. Webstedet for de australske immigrationsmyndigheder (Department of Immigration and Border Protection) 8 og IATA's TimaticWeb 9 er blevet opdateret, så de nu afspejler dette. Det glæder Kommissionen, at det tilbageværende problem med manglende gensidighed fra Australiens side er blevet løst. Da der ikke forelå andre væsentlige spørgsmål, der skulle drøftes i denne fase, indkaldte Kommissionen derfor ikke til et trepartsmøde med Australien i rapporteringsperioden. ii. Brunei Darussalam (meddelelse fra Kroatien) Ud over det visumkrav, som Brunei havde indført for kroatiske statsborgere, bemærkede Kommissionen i den første rapport også, at Brunei havde indskrænket varigheden af visumfrit ophold for statsborgere i Liechtenstein til højst 14 dage. Den 11. februar 2015 meddelte de bruneiske myndigheder Kommissionen, at statsborgere i Liechtenstein har ret til visumfrit ophold i op til 90 dage. Med hensyn til Kroatien meddelte Bruneis mission i EU Kommissionen, at kroatiske statsborgere også har ret til visumfrit ophold i op til 90 dage, og fremhævede, at "håndhævelsen af visumfritagelsen [ ] træder i kraft, når der er indgået en bilateral aftale". I henhold til webstedet for Bruneis udenrigsministerium og IATA's TimaticWeb har Liechtensteins statsborgere stadig kun ret til visumfrit ophold i 14 dage, mens kroatiske statsborgere stadig skal have visum. 7 8 9 Se C(2014) 7218 final af 10.10.2014, s. 7, for en beskrivelse af evisitor-systemet. http://www.border.gov.au/lega/lega/form/immi-faqs/do-i-need-a-visa-to-transit-through-australia Dette er en database med oplysninger om indrejse- og visumregler til luftfartsselskaber. 3
Den 4. august 2015 kontaktede Kommissionen igen Bruneis mission i EU med det formål at præcisere, at indgåelse af visumfritagelsesaftaler henhører under EU's enekompetence. De enkelte medlemsstater kan ikke forhandle og undertegne sådanne aftaler. Medlemsstaterne (herunder Kroatien) giver desuden i henhold til forordning (EF) nr. 539/2001 allerede visumfritagelse til statsborgere i Brunei. Det er derfor ikke nødvendigt at indgå en visumfritagelsesaftale. Kommissionen glæder sig over Bruneis beslutning om at give statsborgerne i alle EU's medlemsstater og i de associerede Schengenlande fuld visumfritagelse. Kommissionen vil fortsat overvåge, at myndighederne i Brunei sikrer fuld gennemførelse af visumfritagelsen. iii. Canada (meddelelse fra Bulgarien og Rumænien) Et tredje trepartsmøde blev afholdt den 22. juni 2015. På dette møde fremhævede Canada to vigtige foranstaltninger, som dets regering havde iværksat. Canada havde for det første besluttet at udvide det kommende eta-system (Electronic Travel Authorization) til bulgarske og rumænske statsborgere, der er rejst til Canada med visum i de sidste ti år, eller som er i besiddelse af et gyldigt amerikansk besøgsvisum ("lavrisikorejsende"). eta vil blive udvidet til disse grupper af rejsende efter den 15. marts 2016, hvor det bliver obligatorisk for rejsende uden visumpligt at registrere sig, selv om der endnu ikke er fastsat en specifik dato. Canada forventer, at et "betydeligt antal" bulgarske/rumænske statsborgere vil opnå visumfritagelse, når denne foranstaltning er gennemført, men har dog ikke anført det anslåede antal. Canada fremlagde for det andet oplysninger om en "midlertidig" foranstaltning ("CAN+"), der vil blive indført efter de canadiske valg til parlamentet den 19. oktober 2015 - for at lette procedurerne for de samme kategorier af bulgarske/rumænske statsborgere. Indtil eta er indført som et obligatorisk krav, vil visumansøgninger fra bulgarske/rumænske statsborgere blive behandlet via en fremskyndet procedure (på under fem dage), og ansøgere vil være fritaget for kravet om indgivelse af dokumentation for deres økonomiske formåen. Disse foranstaltninger er ifølge Bulgarien og Rumænien positive tiltag, men landene har understreget, at ubetinget visumfritagelse for alle EU-borgere er det endelige mål. Procenten for overtrædelse af immigrationsreglerne og visumafslagsprocenten to af nøglekriterierne i den canadiske visumpolitik giver stadig anledning til problemer. Visumafslagsprocenten ligger f.eks. langt over tærsklen på 4 % (over tre år). For både Bulgarien og Rumænien lå gennemsnittet for 2012-2014 over 15 %. Med hensyn til procenten for overtrædelse af immigrationsreglerne (gennemsnit på under 3 % over tre år) er tallene bedre for begge lande: For Bulgariens vedkommende var gennemsnittet for 2012-2014 lidt over 5 %, mens det for Rumænien var 3,9 %. Ingen af dem vil dog med sandsynlighed komme til at ligge under disse tærskler i den nærmeste fremtid. Antallet af asylansøgninger er meget lavt. Dette er dog tilsyneladende ikke noget problem, heller ikke for Bulgarien, der er den eneste medlemsstat, der endnu ikke er opført på Canadas liste over udpegede oprindelseslande 10. Der blev afholdt bilaterale møder i både medlemsstaternes hovedstæder og Ottawa. De to medlemsstater bekræftede, at de ville fortsætte indsatsen for at komme nærmere de ovennævnte tærskler. Rumænien oplyste videre, at det havde lanceret en oplysningskampagne 10 Efter mødet uddelte Canada en detaljeret præsentation af landets politik vedrørende udpegede oprindelseslande til deltagerne. 4
den 5. maj 2015, hvor rumænske statsborgere, der er rejst ind i Canada, bl.a. modtager SMSbeskeder om, at de ikke må blive i landet efter udløbet af deres visum, at de ikke må arbejde uden arbejdstilladelse, og at de skal overholde canadisk lovgivning 11. Under trepartsmødet gentog Canada, at landet ønskede regelmæssigt at modtage oplysninger fra Bulgarien/Rumænien om forhold såsom bekæmpelse af korruption, reformen af retsvæsenet og integrationen af romaer. Med hensyn til Canadas indførelse af eta-systemet 12, som kommer til at omfatte alle rejsende uden visumpligt, bekræftede Canada, at systemet bliver obligatorisk fra den 15. marts 2016. Rejsende skal ansøge via internettet. Tilladelsen vil i princippet gælde for fem år og koste 7 CAD. Det anslås, at omkring 94 % af ansøgningerne vil blive behandlet på få minutter efter automatisk kontrol i relevante databaser. Resten af ansøgningerne vil blive behandlet manuelt (primært med henblik på at afstemme navn, køn og pasnummer). Omkring 1 % af ansøgerne vil blive stillet yderligere spørgsmål. I sådanne tilfælde overføres sagen elektronisk til det relevante konsulat, som så kontakter ansøgeren med henblik på en samtale og/eller for at anmode om særlig dokumentation. Afslag behandles aldrig automatisk. I tilfælde af afslag kan der ikke ansøges om visum, fordi årsagen til afslaget sædvanligvis er, at den pågældende person er nægtet indrejse. En person kan dog ansøge om midlertidig opholdstilladelse for at opnå indrejse. Canada forpligtede sig til at fremlægge yderligere oplysninger om forhold vedrørende databeskyttelse. Fra og med den 1. august 2015 kan rejsende uden visumpligt frivilligt ansøge om eta. Kommissionen vil nøje overvåge gennemførelsen af systemet og opfordrer de canadiske myndigheder til, når de afslutter arbejdet med eta, at huske, at systemet kun må indebære den absolut mindst mulige yderligere byrde for EU-borgere sammenlignet med den nuværende visumfrie indrejseordning. I den sammenhæng minder Kommissionen om, at den i sin foreløbige vurdering af 2. december 2008 13 fandt, at det amerikanske ESTA-system (Electronic System for Travel Authorisation) ikke svarer til Schengenprocedurerne for visumansøgning (dvs. det ikke var i strid med princippet om gensidighed med hensyn til visumfritagelse). Den obligatoriske gennemførelse af eta gør det ikke lettere at rejse, men det skal bemærkes, at det canadiske eta-system ifølge de foreliggende oplysninger vil være mindre besværligt og krævende end det amerikanske ESTA-system (det vil f.eks. være billigere, og tilladelserne vil blive udstedt med længere gyldighed og på grundlag af færre oplysninger). Uden at foregribe den endelige vurdering efter den fulde gennemførelse af systemet finder Kommissionen på nuværende tidspunkt, at eta ikke bør være omfattet af gensidighedsmekanismen. iv. Japan (meddelelse fra Rumænien) Et tredje trepartsmøde blev afholdt den 24. juli 2015. Drøftelserne omhandlede navnlig ændringen pr. 31. december 2015 af den nuværende midlertidige visumfritagelse for rumænske statsborgere til permanent visumfritagelse og spørgsmålet om Japans opretholdelse af visumpligt for indehavere af midlertidige rumænske pas. Med hensyn til det første spørgsmål var alle parter enige om, at dette ikke burde være omfattet af gensidighedsmekanismen, eftersom der, omend midlertidigt, allerede er indført visumfritagelse. Da visumfritagelsen udløber den 31. december 2015, fandt man det dog 11 12 13 Rumænien gennemfører en tilsvarende kampagne over for rejsende til USA og Japan. http://www.cic.gc.ca/english/visit/eta.asp?utm_source=slash-eta&utm_medium=shorturl&utm_campaign=eta SEC(2008) 2991 final af 2.12.2008. 5
hensigtsmæssigt at drøfte dette spørgsmål. Rumænien fremhævede den målrettede indsats, man havde gennemført i de foregående år for at forbedre de relevante statistikker (f.eks. nedbringelse af antallet af afvisninger ved ankomst og antallet af rejsende, der bliver i landet efter udløbet af deres visum), eksempelvis via oplysningskampagner. Japan fremlagde opdaterede statistikker (indtil februar 2015), der dokumenterede en positiv udvikling. Japan kunne dog ikke sige, om den midlertidige visumfritagelse vil blive forlænget eller ændret til permanent visumfritagelse. Da mødet blev afholdt, havde man endnu ikke indledt de formelle tværministerielle drøftelser. På grundlag af de relevante statistikker, som Japan havde fremlagt, og de rumænske myndigheders indsats for at imødekomme Japans anmodninger forventer Kommissionen, at den midlertidige visumfritagelse for rumænske statsborgere vil blive gjort permanent eller i det mindste vil blive forlænget til flere år. EU har direkte anmodet Japan om i god tid i forvejen at give meddelelse om sin beslutning, så rumænske statsborgere, der rejser til Japan, kan planlægge deres rejse i overensstemmelse dermed. Med hensyn til visumkravet for indehavere af rumænske midlertidige pas anmodede man fra japansk side om yderligere oplysninger om visse aspekter vedrørende udstedelsen af sådanne pas. Det fremgik tydeligt, at Japan og Rumænien benytter ganske forskellige tilgange til udstedelse af midlertidige pas/nødpas. Kommissionen og Rumænien ønskede oplyst, hvorfor dette meget lille antal (i forhold til antallet af almindelige pas eller antallet af indehavere af midlertidige pas udstedt af andre medlemsstater) rumænske statsborgere udgjorde et problem for Japan. Japan ønsker på den anden side principielt og i overensstemmelse med den globale tendens inden for rejsedokumentsikkerhed ikke at give visumfritagelse til indehavere af ikkebiometriske pas, uanset udstedelseslandet. Japan udtalte, at landet kun fraviger dette princip, hvis midlertidige, ikke-biometriske pas er udstedt i virkelige nødsituationer (dvs. rejsende, der befinder sig i en situation, hvor de ikke kan få udstedt et almindeligt, biometrisk pas). Der gennemføres tværministerielle drøftelser om dette spørgsmål i Japan med henblik på at ændre politikken over for Rumænien, men Japan imødeser enhver foranstaltning, som den rumænske regering træffer for at reducere antallet af (ikke-biometriske) midlertidige pas generelt (dvs. ikke kun til personer, der ønsker at rejse til Japan). Kommissionen påpegede, at antallet af midlertidige pas udstedt af Rumænien faktisk var faldet betydeligt fra 2011 til 2013. Som følge af de forskellige tilgange til dette spørgsmål og i betragtning af det meget lave antal rumænere, der rejser til Japan med sådanne pas, opfordrede Kommissionen begge parter til at udvise fleksibilitet, således at problemet kunne løses inden for overskuelig fremtid. Det skal bemærkes, at de medlemsstater, der udtalte sig om dette spørgsmål på udvalgsmødet den 21. maj 2015 med undtagelse af Rumænien fandt, at dette tilfælde ikke var omfattet af gensidighedsmekanismen. v. De Forenede Stater (USA) (meddelelse fra Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien) På det tredje trepartsmøde, som blev afholdt den 23. juni 2015, fremhævede Kommissionen EU's og USA's fornyede fælleserklæring (Renewed EU-US Statement Enhancing transatlantic cooperation in the area of Justice, Freedom and Security), som blev godkendt på mødet mellem EU's og USA's justitsministre den 3. juni 2015, og som opfordrer parterne til at fortsætte trepartsmøderne med henblik på at opnå fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse så hurtigt som muligt, med forbehold af vedtagelsen af den fornødne lovgivning i USA. 6
Fra amerikansk side gentog man sit løfte om at nå dette mål og henviste til det aktuelle gode samarbejde med de berørte medlemsstater og en række positive skridt siden det foregående trepartsmøde. JOLT-lovforslaget 14, som vil hæve tærsklen for visumafslagsprocenten fra 3 % til 10 %, hvis alle andre krav under visumfritagelsesprogrammet (Visa Waiver Program, VWP) er opfyldt, er f.eks. igen blevet fremsat i Kongressen. Hvis dette eller et lignende lovforslag 15 vedtages (hvilket ikke forekommer sandsynligt under de nuværende omstændigheder, selv om nogle medlemmer af Kongressen støtter udvidelsen af visumfritagelsesprogrammet), vil det være positivt for tre af de fire medlemsstater, hvis visumafslagsprocent er under 10 %. Den amerikanske regering har forsøgt at forvisse Kongressen om, at visumfritagelsesprogrammet er sikkert, men har samtidig understreget, at enhver midlertidig foranstaltning, der træffes af EU, vil vanskeliggøre dens indsats for at udvide visumfritagelsesprogrammet. Der er opnået fremskridt i den landespecifikke dialog, primært med hensyn til VWP-kravet om samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Drøftelserne om de krævede bilaterale aftaler (forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet) med to medlemsstater forventes afsluttet ved udgangen af dette år. Samarbejdet mellem medlemsstaternes ministerier og USA's ambassader blev betegnet som positivt af alle parter. USA kunne ikke fremlægge opdaterede tal vedrørende visumafslag. Data for 2015 vil først foreligge i januar 2016. I henhold til de foreliggende data vil kun én medlemsstat (Cypern) komme til at ligge under tærsklen på 3 % for visumafslagsprocenten. Selv om Kongressen hævede visumafslagsprocenten til 10 %, er det usandsynligt, at alle fem medlemsstater vil blive optaget i visumfritagelsesprogrammet inden april 2016. Den endelige ESTA-lov blev offentliggjort i Federal Register den 8. juni 2015. 16 Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering er den eneste større ændring, der indføres med den endelige lov, at ministeren for national sikkerhed kan forlænge eller reducere gyldighedsperioden for ESTA (som i øjeblikket generelt er to år) for et enkelt land til den maksimale periode på tre år eller til mindre end to år. Kommissionen opfordrede i sine skriftlige bemærkninger om den midlertidige lov, der blev sendt den 7. oktober 2010, den amerikanske regering til at forlænge gyldighedsperioden for ESTA til tre år for alle medlemsstater. Den 6. august 2015 bekendtgjorde ministeren for national sikkerhed 17, Jeh Johnson, en række sikkerhedsrelaterede forbedringer af visumfritagelsesprogrammet med særlig henvisning til gennemførelsen af UNSCR 2178 (2014). I ministerens bekendtgørelse fremhæves tre "nye sikkerhedskrav": 1) Obligatorisk anvendelse af elektroniske pas for alle rejsende til USA under visumfritagelsesprogrammet. 14 15 16 17 https://www.congress.gov/bill/114th-congress/house-bill/1401/text. Ud over JOLT-lovforslaget henvises der til "Bill to amend section 217 of the Immigration and Nationality Act to modify the visa waiver program, and for other purposes" (S.1507), som blev fremsat i Senatet (http://thomas.loc.gov/cgi-bin/query/z?c114:s.1507). http://www.gpo.gov/fdsys/pkg/fr-2015-06-08/pdf/2015-13919.pdf. http://www.dhs.gov/news/2015/08/06/statement-secretary-jeh-c-johnson-intention-implement-securityenhancements-visa. 7
2) Obligatorisk anvendelse af Interpol-databasen "Lost and Stolen Passports" til screening af alle rejsende, der krydser grænserne i et land, der deltager i visumfritagelsesprogrammet. 3) Tilladelse til, at det amerikanske flyvevåben øget kontrol på internationale flyvninger fra lande, der deltager i visumfritagelsesprogrammet, til USA. I august fremlagde USA desuden yderligere oplysninger og forpligtede sig til ikke at iværksætte ensidige foranstaltninger og i stedet at drøfte forholdene med EU-/VWP-landene med henblik på at tilpasse kravene til den faktiske situation i medlemsstaterne. Kommissionen er enig i denne tilgang. En analyse af de planlagte foranstaltninger og en vurdering af deres sandsynlige virkninger ligger uden for denne rapports område. I forbindelse med denne rapport der alene vedrører manglende gensidighed er foranstaltningerne kun relevante, for så vidt som de har betydning for opnåelsen af fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse for de fem medlemsstater så hurtigt som muligt. Dette kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. Generelt forbedrer indførelsen af yderligere krav ikke situationen for medlemsstaterne, uanset om de er kandidater til eller deltagere i visumfritagelsesprogrammet. Ved at forbedre visumfritagelsesprogrammet kan disse foranstaltninger på den anden side og dét er, hvad Kommissionen forventer bidrage til at skabe et bedre politisk klima for optagelsen af nye lande i programmet. I nylige drøftelser med USA fremhævede Kommissionen betydningen af at sikre, at gennemførelsen af sådanne foranstaltninger ikke er til hinder for lovlydige EU-borgeres indrejse i USA. På denne baggrund vil Kommissionen omhyggeligt overvåge de sikkerhedsmæssige forbedringer af visumfritagelsesprogrammet og gennemførelsen af den nye bestemmelse i den endelige lov. b. Vurdering af situationer med manglende gensidighed på visumområdet over for tredjelande, for hvilke der ikke er givet meddelelse Det eneste uløste problem på dette område vedrører kroatiske statsborgere, hvad angår Barbados. Siden Kroatien blev medlem af EU den 1. juli 2013, har dets borgere i overensstemmelse med visumfritagelsesaftalen mellem EU og Barbados haft ret til at opholde sig i Barbados i op til tre måneder uden visum. Barbados giver dog stadig kun kroatiske statsborgere opholdstilladelse i 28 dage. Som opfølgning på det brev og det forklarende notat, der blev sendt til Barbados' ambassade i Bruxelles i februar 2015, anmodede Kommissionen igen i juli 2015 via EU-delegationen i Bridgetown Barbados om at give kroatiske statsborgere visumfri opholdstilladelse i tre måneder. Kommissionen vil opretholde kontakten til myndighederne i Barbados for at sikre, at visumfritagelsesaftalen gennemføres fuldt ud så hurtigt som muligt. III. Konklusioner Samarbejdet inden for rammerne af den reviderede gensidighedsmekanisme er fortsat. Der er opnået visse fremskridt siden vedtagelsen af den anden rapport på følgende områder: Australien har ophævet kravet om lufthavnstransitvisum for statsborgere i Kroatien og Rumænien. Kommissionen vil fortsat overvåge gennemførelsen af evisitor-systemet og tilskynde de to berørte medlemsstater og de australske myndigheder til at samarbejde med henblik på at forhøje "autogrant"-procenten. 8
Kommissionen glæder sig over Bruneis beslutning om at give statsborgerne i alle EU's medlemsstater og i de associerede Schengenlande fuld visumfritagelse. Kommissionen vil overvåge, at Brunei gennemfører dette. Canada vil udvide det kommende eta-system til visse kategorier af bulgarske og rumænske statsborgere efter marts 2016, hvilket i praksis vil føre til visumfritagelse for disse rejsende. Indtil eta-udvidelsen træder i kraft, vil Canada desuden træffe yderligere foranstaltninger for at lette procedurerne for disse kategorier af bulgarske/rumænske statsborgere via CAN+. Kommissionen glæder sig over disse foranstaltninger og håber, at gennemførelsen af eta-systemet vil medvirke til at ophæve visumpligten for alle bulgarske og rumænske statsborgere. Kommissionen vil også nøje overvåge gennemførelsen af eta i forhold til andre EU-borgere, der allerede kan rejse til Canada uden visum. Med hensyn til Japan har Kommissionen tillid til, at den visumfritagelse, der i dag gives midlertidigt til rumænske statsborgere indtil den 31. december 2015, vil blive gjort permanent eller i det mindste vil blive forlænget til flere år. Med hensyn til visumpligten for indehavere af midlertidige rumænske pas er det klart, at de to parter benytter helt forskellige tilgange til dette. I betragtning af det meget lave antal berørte rejsende og det forhold, at de kan få et almindeligt, biometrisk pas, opfordrer Kommissionen begge parter til at være pragmatiske for at undgå yderligere drøftelser af dette spørgsmål, der i praksis ikke bør give hverken Rumænien eller Japan grund til alvorlig bekymring. Med hensyn til USA har de lovforslag, der drøftes i Kongressen, til formål at hæve tærsklen for visumafslagsprocenten fra 3 % til 10 %. Vedtagelsen heraf vil forbedre tre af de fire medlemsstaters mulighed for at blive optaget i visumfritagelsesprogrammet. Den endelige ESTA-lov blev offentliggjort i Federal Register den 8. juni 2015. Kommissionen vil omhyggeligt overvåge de sikkerhedsmæssige forbedringer af visumfritagelsesprogrammet, der blev annonceret den 6. august 2015, og gennemførelsen af den nye bestemmelse i den endelige lov. Kommissionen forventer som minimum, at gennemførelsen af nye eller tilpassede foranstaltninger ikke er til hinder for lovlydige EU-borgeres indrejse i USA, og at den mulighed, der er fastsat i den endelige lov, for at udstede ESTA for tre år, anvendes for statsborgerne i alle EU's medlemsstater og i de associerede Schengenlande. Det intensive og strukturerede samarbejde, der er opnået inden for rammerne af den reviderede gensidighedsmekanisme, herunder navnlig trepartsmøderne, giver gode muligheder for at udveksle oplysninger. Dette bidrager også til en bedre forståelse af de andre parters politikker og for at identificere foranstaltninger og nye former for samarbejde, der kan føre til færre tilfælde af manglende gensidighed inden for kortere tid. Kommissionen bemærker dog, at disse drøftelser og udvekslinger af oplysninger er ved at nå deres grænse. I de vigtigste udestående sager vurderer tredjelande, at medlemsstaterne ikke opfylder objektive kriterier for visumfritagelse, der ensidigt er fastsat i lovgivningen (USA) eller i en politisk ramme (Canada). I denne fase vurderer Kommissionen, at suspension af visumfritagelsen for visse kategorier af borgere fra disse tredjelande ikke vil føre til en ændring i deres lovgivning/politiske ramme, der kan sikre fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse. Ingen af de berørte medlemsstater har desuden anmodet Kommissionen om at suspendere visumfritagelsen. I de kommende måneder bør alle parter intensivere indsatsen for at gøre håndgribelige og konkrete fremskridt. Ifølge Kommissionens vurdering vil alle sager vedrørende manglende gensidighed, der involverer Canada og USA, næppe være løst inden april 2016. 9
Kommissionen samarbejder fortsat målrettet med medlemsstaterne og de berørte tredjelande for at opnå fuld gensidighed med hensyn til visumfritagelse så hurtigt som muligt. 10