Centerterapien Psykiatrien Syd
Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling og pleje er kendetegnet ved høj faglighed og brugerstyret psykiatri. Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri betyder, at behandlingen foregår i et samarbejde mellem dig og dine behandlere baseret på respekt, anerkendelse og håb. Din viden og erfaring er værdifuld i arbejdet med at tilrettelægge det bedst mulige behandlingsforløb. Samarbejdet om din behandling vil derfor tage udgangspunkt i dine oplevelser, ønsker og ressourcer. I denne folder kan du få mere information om Psykiatrien Region Sjælland og i Centerterapien. Du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til personalet.»vi skaber ingenting til noget og i denne proces, skaber vi os selv«rikke, bruger af Centerterapien 2 Region Sjælland
Velkommen til Centerterapien Centerterapien tilbyder målrettet aktivitet som en del af din behandling. Vi arbejder efter din behandlingsplan. Centerterapien tilbyder kreative -, håndværksmæssige - og hverdagsaktiviteter. Alle indlagte i Psykiatrien Syd kan henvises til målrettet aktivitet og ergoterapi i Centerterapien. Man kan på egen hånd anvende Butik Nyt & Brugt, Pc-café og Kiosken alle er velkomne! Vær opmærksom på at der er forskellige åbningstider. Se opslag. Hvem kan du møde hos os? Vores personale består af: Ledende ergoterapeut Ergoterapeut Værkstedsassistenter Sekretær Serviceassistent Centerterapien er også uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter samt ergoterapeutstuderende. Du vil også være i aktivitet med borgere, der er bevilget en plads i Centerterapien efter Servicelovens 104: aktivitets- og samværstilbud eller i et særligt tilrettelagt forløb efter Lov om aktiv beskæftigelse. Disse borgere kommer hjemmefra. Centerterapien og Klinik for ergoterapi og fysioterapi har fælles ledelse. Hvordan arbejder vi? Du vælger værksted efter interesse og formåen og hvis, der er plads, tilknyttes du dette værksted på aftalte tider. Hvis du har svært ved at vælge, hjælper vi dig gerne med dette. Vi vejleder dig i forhold til de enkelte teknikker og støtter dig i forhold til din psykiske sygdom. Region Sjælland 3
Vi anvender således vores viden om forskellige håndværk, aktiviteters anvendelse både i forhold til sundhed og psykisk sygdom. Vi tager udgangspunkt i dine forventninger og behov og taler med dig om dette i forhold til vores faglige viden, kunnen og mangeårige erfaringer. Pårørende og gæster Du er velkommen til at vise pårørende og andre gæster rundt i Centerterapien eller vise dem det du laver. Tal med personalet om hvornår det er bedst. I er også velkomne i Caféen. Indretning og faciliteter Centerterapien er bygget op omkring en atriumgård med træer og bede samt hyggekroge. Der er et stort værksted, der rummer både læder - og tegn/maleværkstedet samt keramik-, smykke- og træværkstederne i hvert deres lokale. Butik Nyt & Brugt har både en værkstedsdel og selve butikken. Caféen er placeret op til Kiosken med indgang ind til Pc-Caféen. Hvis du ønsker adgang til nettet, kan du få en gæsteadgang i Informationen. Den kan både anvendes til pc erne i Pc-caféen og på din egen pc/smartphone. Tal med personalet på dit afsnit.. I tilknytning til Centerterapien findes der et billard bord og der er mulighed for at opstille bordtennisbord. Tal med personalet i caféen om dette. 4 Region Sjælland
Generel information Dine rettigheder som patient Psykiatrien Region Sjælland arbejder inden for rammerne af en række love og bekendtgørelser, først og fremmest sundhedsloven. Du kan læse mere om dine rettigheder som patient i folderen»dine rettigheder som patient i Psykiatrien«. Folderen kan fås hos afsnittets personale. Tolkning Ved sprogproblemer kan rekvireres tolk. Kostpolitik Psykiatrien Region Sjælland har en ernærings- og kostpolitik, som har til formål at sikre at ernæring og kost indgår som en del af behandlingsforløbet for alle patienter. Rygning I Psykiatrien er rygning for patienter, beboere, pårørende og gæster kun tilladt udendørs på særligt anviste steder. For indlagte patienter tilbydes så vidt muligt rygeafvænning som en del af behandlingstilbuddet. Kontakt afsnittets personale for yderligere information. Værdigenstande Psykiatriens patienter har selv ansvaret for at tage vare på deres ejendele og værdigenstande under indlæggelsen. Vi anbefaler, at du så vidt muligt undgår at medbringe store kontantbeløb og smykker, når du er indlagt. Alle værdigenstanden og kontakter over kr. 500 opbevares i aflåst skuffe. Region Sjælland 5
Kontakt Centerterapien Adresse Centerterapien, Psykiatrien Syd Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Tlf.: 58 53 71 00 E-mail: psy-sydct@regionsjaelland.dk Du kan finde mere information om vores tilbud efter Servicelovens 104 på www.tilbudsportalen.dk - søg efter Centerterapien eller Psykiatrien Vordingborg. Psykiatrien Region Sjælland www. regionsjaelland.dk/psykiatrien. Beskrivelse af særligt tilrettelagte forløb, se under Centerterapien»For fagfolk«psykinfo, Psykiatrisk informationscenter www.regionsjaelland.dk/psykinfo I Centerterapien undersøger vi, hvilken betydning kreative aktiviteter har for hverdagen i et projekt, der medinddrager patienter og brugere. Der er desuden mulighed for deltagelse i udstillinger og tilhørende kataloger. 6 Region Sjælland
Region Sjælland 7
CENTERTERAPIEN Læderværksted Tegne-/maleværksted Keramikværksted Smykkeværksted Træværksted Butik Nyt & Brugt Pc-caféen Kiosken Hverdagen i Centerterapien Du tilknyttes ét værksted/butikken/ kiosken eller caféen. Samtidig får du én værkstedsassistent eller ergoterapeut. Du har mulighed for at have formiddags og /eller eftermiddagstider. Formiddage: kl. 09.00 12.00 Eftermiddage: kl. 13.00 15.00 Fredage: 13.00 14.30 Alle samles i Caféen til kaffe/te pause kl. 10.00 og kl. 14.00. Pausen varer 20 minutter. Tal med personalet, hvis du synes det er svært at sidde sammen med mange mennesker i caféen. Den sidste uge i måneden afholder vi brugermøde kl. 10.05 i forbindelse med kaffe/tepausen. Alle er velkomne til at deltage. Der hænger dagsorden og referat fra sidste brugermøde på opslagstavlen i caféen. Ud over hverdagen arrangerer vi ind imellem ture ud af huset og fælles arbejdsdage med fællesspisning i atiumgården. Udskrivelse Når din udskrivelse skal planlægges, deltager vi, når det er relevant, til udskrivningskonferencer på dit sengeafsnit. Efter din udskrivelse kan din kommune bevillige et udviklende- eller støttende forløb i Centerterapien. Hvis du har interesse og behov for dette, så spørg din kontaktperson i Centerterapien. Psykiatri_afsnit_velkommen_A.indd - Velkomstfolder Centerterapien, febr. 2016/aab