Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen af Bedre rammer for en aktiv studiegennemførsel (fremdriftsreformen), bidrager til en hurtigere studiegennemførsel, en mere aktiv studiekultur og vækst og velstand i Danmark. De studerende på danske universiteter er fortsat mere end ét år forsinkede i forhold til den normerede studietid. Universiteterne skal frem mod 2020 samlet set reducere studietiden med 4,3 måneder. Målet med fremdriftsreformen er at understøtte en hurtigere studiegennemførsel, bl.a. fordi især universitetsstuderende overskrider den normerede studietid betydeligt og internationalt set er sent færdige med deres uddannelse. Men fremdriftsreformen fungerer ikke godt nok: Obligatorisk fag- og eksamenstilmelding uden mulighed for afmelding har medført et stort administrativt ressourcetræk på særligt universiteterne, blandt andet som følge af en stigning i udeblivelser fra eksamener. Reformens uddannelsesregler er ens på alle universitetsuddannelser, uanset at studietidsoverskridelsen varierer markant mellem institutioner og uddannelser. Nogle studerende er udfordret i at kombinere heltidsstudier med blandt andet iværksætteri. Reglerne om faglig supplering i forbindelse med optagelse på kandidatuddannelse kan medføre, at der ikke i praksis udbydes faglig supplering, ligesom fortolkningen af meritreglerne i forbindelse med studieskift har ført til en uheldig meritpraksis. Frihed og ansvar følges ad. Derfor skal universiteterne også have mere frihed til at nå målet. Det betyder fleksible rammer til at fastætte interne uddannelsesregler efter udfordringer og behov, og større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner. Regeringen foreslår seks initiativer, der giver universiteterne mere frihed, fleksibilitet og ansvar for de studerendes studiefremdrift. Side 1/5
1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point) Med fremdriftsreformen har universiteterne fået pligt til at sikre, at samtlige studerende på bachelor- og kandidatuddannelser hvert studieår bliver tilmeldt uddannelsens fag og prøver svarende til 60 ECTS-point, uanset om den studerende mangler at bestå prøver fra det foregående studieår. Den studerende er automatisk tilmeldt den ordinære prøve (1. prøveforsøg) og den hurtige omprøve (2. prøveforsøg), uden mulighed for afmelding. Omprøven er placeret i samme eksamenstermin som 1. prøveforsøg eller i umiddelbar forlængelse heraf. Studerende kan som udgangspunkt selv vælge placeringen af 3. prøveforsøg. Det centrale krav om obligatorisk (automatisk) tilmelding til nye fag og dertil hørende prøver svarende til nye 60 ECTS-point om året ophæves. Ligeledes ophæves de studerendes ret til en hurtig omprøve og ret til placering af 3. prøveforsøg. Fremover kan det enkelte universitet selv fastsætte regler for tilmelding til fag og prøver. Universiteterne får mulighed for at bestemme: Om det er universitetet eller den enkelte studerende, som har ansvaret for at foretage tilmeldingen til fag og prøver, herunder til omprøver. Om der skal fastsættes et krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Dette krav kan både omfatte nye fag og dertilhørende prøver samt prøver i ikkebeståede fag fra tidligere semestre. Universiteterne kan dog højest kræve tilmelding af den studerende til nye fag og dertil hørende prøver svarende til 60 nye ECTS-point per studieår. Hvornår den ordinære prøve (1. prøveforsøg) i de enkelte fag skal finde sted, samt hvornår omprøverne (2. og 3. prøveforsøg) skal placeres. Om der skal være mulighed for rettidig afmelding til alle prøverne. For erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime uddannelser tilbagerulles til reglerne før fremdriftsreformen. Det vil således igen blive muligt at framelde prøver. 2. Mulighed for studieaktivitetskrav (bestå-krav) Uddannelsesinstitutionerne har efter gældende regler ikke mulighed for at fastsætte et løbende studieaktivitetskrav, hvor studerende forudsættes at bestå et antal ETCS-point per studieår for at kunne fortsætte på uddannelsen. Side 2/5
Universiteterne og de kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og får mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af bestå-krav på op til 60 ECTS-point per studieår på alle eller på enkelte uddannelser. Studerende, der ikke opfylder bestå-kravet, udskrives af uddannelsen. Institutionerne skal fastsætte studieaktivitetskravet således, at den studerende altid får mulighed for tre prøveforsøg i de fag, som indgår i studieaktivitetskravet, inden den studerende kan udskrives af uddannelsen. Det bemærkes, at universiteterne allerede har andre muligheder for at sikre en aktiv studiekultur, herunder studiestartsprøven, førsteårsprøven og mulighed for at fastsætte interne regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin uddannelse, dvs. gennemført og bestået de prøver, der indgår i uddannelsen. Det vil blive fulgt tæt, i hvilket omfang og hvordan universiteterne bruger disse redskaber. 3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser Der er ikke mødepligt på bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne. Universitetet kan dog fastsætte, at krav om deltagelse i undervisningen eller aflevering af skriftlige opgavebesvarelser skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget. Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende skal aflevere skriftlige opgaver eller aflægge mundtlige forelæggelser i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse skriftlige opgaver og/eller mundtlige forelæggelser indgår som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende eksamen i faget. 4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere I forbindelse med de studerendes studiefremdrift skal universitetet sikre, at alle studerende tilmeldes fag og dertilhørende prøver svarende til i alt 60 nye ECTSpoint. Universiteterne kan give dispensation efter ansøgning, dvs. framelde den studerende i et eller flere fag og de dertil hørende prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom eller funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Side 3/5
Universitetet får fremover mulighed for at fravige universitetets internt fastsatte regler om tilmelding til et eller flere fag i et studieår og et eventuelt fastsat studieaktivitetskrav, såfremt den studerende er iværksætter. Inden for den centralt fastsatte ramme fastsætter universitetet interne regler, der klart afgrænser, hvem der kan anses for at være iværksætter, herunder at perioden afgrænses tidsmæssigt - f.eks. til et år. Der skal være gennemsigtighed for de studerende, så de klart ved, hvilke forudsætninger der stilles for, at der kan opnås fravigelse fra kravene med begrundelse i iværksætteri. For også at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssig brug af denne fravigelsesmulighed, skal kriterierne nærmere vurderes og fastsættes i tæt dialog med universiteterne. Der kan f.eks. være tale om, at de studerende skal dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller er en del af et iværksættermiljø, f.eks. universiteternes inkubator- og iværksættermiljøer og regionale vækstmiljøer. Studerende, som også er iværksættere, og som opnår dispensation fra eventuelle fastsatte tilmeldings- eller studieaktivitetskrav, indgår fortsat i opgørelsen af den samlede studietidsreduktion. 5. Faglig relevant merit ved studieskift De nuværende regler om merit ved studieskift indebærer, at en ansøger til en studieplads på et universitet skal oplyse om beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uafsluttede uddannelsesforløb på samme niveau, og at studienævnet derefter skal tage stilling til, om disse tidligere beståede uddannelseselementer helt eller delvist kan erstatte elementer på den nye uddannelse (merit), hvis den pågældende bliver optaget. Reglerne indebærer i dag, at merit skal være fagligt relevant, men der har været usikkerhed om fortolkningen af reglerne og visse steder en uhensigtsmæssig praksis. Det bliver fremover bl.a. præciseret, at meritreglerne skal forstås således, at merit altid skal være faglig relevant. Studerende skal fortsat oplyse og søge merit for tidligere beståede fagelementer. Der udsendes et fortolkningsbrev/hyrdebrev til universiteterne, der præciserer, at der som følge af gældende ret altid skal ske en meritvurdering, men at der ikke skal gives merit, hvis ikke fagelementet er faglig relevant for den nye uddannelse, hvor den pågældende er optaget. Side 4/5
6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser Muligheden for supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse blev afskaffet som et af initiativerne i fremdriftsreformen fra 2013. Samtidig indførtes mulighed for supplering på op til 15 ECTS-point efter optagelsen på en kandidatuddannelse. Denne supplering finansieres af universiteterne inden for deres eksisterende bevillinger. Universiteterne får mulighed for at udbyde supplering på op til 30 ECTS-point til akademiske bachelorer og professionsbachelorer, såfremt ansøgeren af universitetet samtidig opnår betinget optagelse på en kandidatuddannelse. Betinget optagelse betyder, at universitetet kan optage ansøgeren, selv om de forudsatte adgangskrav ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen. Optagelsen er betinget af, at ansøgeren supplerer fag til et niveau, der kan sidestilles med adgangskravene. Universitetet kan fastsætte, at suppleringen, der udbydes, skal være gennemført inden studiestarten på kandidatuddannelsen og/eller kan gennemføres sideløbende med kandidatuddannelsen eller skal gennemføres i det kommende studieår inden næste studiestart på kandidatuddannelsen. Universiteternes udbud af supplering sker i form af enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser og undtagelsesvis i form af særligt tilrettelagte suppleringsforløb. Suppleringen finansieres med delvis deltagerbetaling og deltidstaxameter samt uden mulighed for SU. Forslaget skønnes at indebære merudgifter på ca. 4 mio. kr. årligt til deltidstaxameter. Side 5/5