F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLVGADE SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 17. juni 2013 Besigtiget af: Rikke Tønnes, Københavns Ejendomme Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns kommune Adresse: Sølvgade 16 Betegnelse: Sølvgade Skole Fredningsår: 1982, udvidet 2006 Omfang: Sølvgade Skole bestående af hovedbygningen (1846-47 af P.C.Hagemann), gitteret (1864) mod Sølvgade samt skolegårdens akacietræ og flagstang. BYGNINGSBESKRIVELSE Sølvgade Skole ligger tilbagetrukket fra Sølvgade overfor Kgs. Have i en karré af boligblokke og delvis skjult af to beboelsesejendomme mod gaden. Ejendommens grundplan er af uregelmæssig form og rummer skolegård til tre sider omkring hovedbygningen, et halvtag i sydøst, en gymnastiksal forbundet med en mellembygning til hovedbygningen mod vest og en nyere skolebygning mod nordøst. I skolegården midt foran hovedbygningen mod Sølvgade findes en forhøjning med et akacietræ og mellem gaden og forhøjningen en flagstang. Skolegården lukkes mod Sølvgade af et enkelt udformet smedejernsgitter i ti fag med dobbeltfløjet gitterport i midten. Skolens hovedbygning er opført på et kampestensfundament i gul blankmur med vandrette bånd, stik og tandsnitgesims i dekorativ mønstermuring af røde sten. Den afsluttes af et sadeltag beklædt med skifer og udstyret med to skorstene i tagryggen. Bygningen er opført i tre etager over en kælder og er i alt tolv vinduesfag lang med midtrisalit over seks fag på begge langsider. Risalitterne afsluttes i to heltagskviste. Gavlene er seks vinduesfags brede med en dobbeltfløjet fyldingsdør i midten. Nogle af gavlenes vinduer er erstattet af blændinger. Vinduerne i hele bygningen er samlet rytmisk i grupper sammenbundet af pudsede profilerede bånd af form som øjenbryn i let relief. Vinduerne er malet mørkegrønne og af traditionel type med kitfals, har korspost med sprosseinddeling i otte ruder og let buet overramme. Hovedfacaden mod Sølvgade adskiller sig fra bagsiden ved udsmykning i midteraksen med byvåben over stueetagen, en inskription over førstesalen og et ur i gavltrekanten. På begge langfacader findes endvidere en indmuret vandkumme i granit med kobberhaner. Etageplanerne er opbygget med et trapperum fra kælder til kvist i forbindelse med indgangsdørene i hver gavl, en gennemgående kor-
3 ridor i stueetagen omgivet af klasselokaler m.m, mens trapperne på 1. og 2. sal er udstyret med brede reposer hver med adgang til fire lo kaler. Også tagetagen rummer lokale r i gavlkvistene og i gavlene. I kælderen findes bl.a. baderum, omklædningslokaler og tekniske installationer. Gulvene er dækket med linoleum, væggene malede, mens lofterne har nedhængte akustikplader. Mest markant er vinduespartierne med de tre tætsiddende vinduer delt af pilastre eller paneler og samlet ved en let bue i relief fra ydervindue til ydervindue. I tagetagen findes også mindre rum med træbeklædning af gavlvæggen. Trapperummene har toløbstrapper med trin i træ og linoleum på trædefladen, høje fodpaneler og balusterrækværk i træ. I det østlige trapperum findes tre runde relieffer med Bertel Thorvalsens motiverne Dagen, Natten og Juleglæde i himlen. Bade- og omklædningsrum har terrazzogulve, og væggene er beklædt med hvide fliser. BYGNINGSHISTORIE Sølvgade Skole er opført 1846-47 for Københavns Kommune og er den første skole opført som kommuneskole i Danmark. Indtil 1844 skulle hvert sogn sørge for skolegang til sognets børn, men dette år ophæve des sognekravet. Det muliggjorde, at Københavns Kommune kunne overtage ansvaret og samle børnene i større byskoler, hvor den offentlige skoleundervisning førhen ofte var foregået under dårlige forhold i lejede lokaler eller lærerens hjem. I Københavns Østre Kvarter manglede kommunen en egnet bygning til en større skole og lod derfor arkitekt Peter Christian Hagemann (1810-1853) tegne en ny skolebygning. Ved udformningen blev der lagt vægt på, at bygningen i det ydre skulle være præget af orden og sirlighed for at vække en følelse af respekt og ærefrygt hos børnene, mens man i det indre ønskede at forædle deres sind gennem lyse, luftige og rummelige skolelokaler. Ønsket om lys og luft udtrykker en interesse for hygiejne, hvis formål både var at forhindre smittespredning, men det handlede også om at give børnene en forståelse for betydningen af renlighed, der ifølge tidens borgerlige ideologi var kendemærket for civiliserede mennesker. Inden sin død få år senere nåede Hagemann at opføre yderligere tre skoler for kommunen. Sølvgade Skole var oprindelig opdelt i en afdeling for piger og en anden for drenge, idet de to køn blev holdt adskilt både i undervisningen og i skolegården. Derfor blev skolen indrettet med en trappe i hver ende af bygningen, hvorfra der var adgang til undervisningslokalerne for henholdsvis piger og drenge. Ved opførelsen rummede skolen femten klasseværelser, heraf fire store til fælles undervisning af flere klasser. Dertil kom en gymnastiksal i stueetagen til brug for drengene med indgang midt i facaden mod Sølvgade. På tredje sal fandtes en stor festsal med stukloft og desuden rummede skolen tre
4 tjenesteboliger. Siden er skolen blevet ombygget i flere gange. Festsalen blev allerede i 1856 omdannet til en tjenestebolig, og i 1883 opførtes en selvstændig gymnastikbygning, hvorefter den gamle gymnastiksal blev omdannet til fire klasseværelser, og døren midt på hovedfacaden blev fjernet. Skolen var fra starten udstyret med et ur i gadesidens gavlkvist, men selve uret blev udskiftet i 1897. I nyere tid er hovedparten af skolens lofter blevet beklædt akustikplader og gulvene med linoleum. Det første akacietræ blev plantet i 1850 og blev med årene et symbol for skolen. I 1864 blev det oprindelige træstakit erstattet af et jerngitter og samme år rejstes en flagstang. Skolen bar oprindelig navnet Østre Betalingsskole, idet skolevæsenet i 1847 var indrettet, så størstedelen af børnene gik i private skoler, mens de offentlige skoler var inddelt i betalingsskoler og fattigvæsenets friskoler. Først i 1915 ophævedes betalingsskoler, og skolen fik sit nuværende navn. Bygningen fungerer fortsat som kommuneskole. KILDER Sølvgades Skole. Østre Betalingsskole 1847-17. september - 1947 af Ejnar Glode, Kbh. 1947. Vor lærdoms bygning. Folkeskolens bygninger 1814-1940. Planstyrelsen 1989. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ligger i hovedbygningens tilbagetrukne placering i forhold til Sølvgade med skolegård, akacietræ og flagstang i anlæggets midtakse. KULTURHISTORISK VÆRDI Sølvgade Skole har stor kulturhistorisk værdi som den første kommuneskole bygget til formålet og udformet efter klare ønsker om at skabe en skolebygning med lyse, luftige og rummelige klasselokaler, der kunne fremme børnenes indlæring og sundhed. Hermed er den også et tidligt eksempel på myndighedernes begyndende fokus på hygiejneproblematikken, der spiller en betydelig rolle i skolebyggerier fra 1850 erne og frem. Karakteristisk er også datidens opdeling i en pigeog en drengeafdeling, som stadig kommer til udtryk i de to trapperum med reposer, hvorfra der er adgang til klasselokaler m.m., mens der er dårlig forbindelse på tværs i bygningen. Dertil kommer den arkitektoniske udformning bl.a. præget af symmetri og orden, der efter tidens forestillinger skulle befordre børnenes forståelse af at indordne
5 sig samfundsordenen og vise respekt for autoriteter. Dermed er skolen et eksempel på tidens ønske om at belære og skabe bestemte stemninger hos beskueren. Hertil tjener tillige det københavnske byvåben med løver, krone, ridderhjelme m.m., inskriptionen og uret. En karakteristisk udsmykning er også trappeopgangens relieffer med den internationalt berømte billedhugger Bertel Thorvaldsens motiver. Opførelsen af en gymnastikbygning i 1883 følger også en tidstrend, hvor det fra 1870 erne blev almindeligt med en selvstændig bygning til gymnastik, og snart fulgte også en praksis med at indrette omklædnings- og baderum i skolernes kældre. Stilistisk er bygningen i en meget tidstypisk senklassicistisk udformning præget af orden og symmetri, med reliefagtig behandling af facaderne, karakteristiske øjenbryn over korspostvinduerne, let buet overkarm og træværket i det ydre malet mørkegrønt, så det fremstår som rolige, mørke flader efter tidens mode. Det blanke murværk med diskret mønstermuring i anden farve samt skifertag viser også en ny interesse for stoflighed og materialevirkninger i murværket efter de forudgående årtiers forkærlighed for pudsede facader. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi knytter sig til den simple kasseformede bygningskrop med facader præget af symmetri, hierarki og orden. Vigtig er også den velafbalancerede rytmiske fordeling af vinduerne i hovedfacaderne med rytmen 3-2-2-2-3 og gavlenes blanding af vinduer og vinduesblændinger i rytmen 2-2-2 sammenbundet med profilerede bånd i form som øjenbryn over vinduerne og gesimser nedenunder. Væsentlig er også det lette reliefagtige udtryk i facaderne tilvejebragt gennem de svagt fremspringende risalitter, kordongesimsen under stuetagens vinduer, pilastrene samt øjenbryn og vinduesgesimser. Af stor betydning for helhedsindtrykket er tillige den tilstræbte balance mellem lodrette og vandrette linjer, den diskrete polykromi og stofligheden i murværket, der sammen med byvåben, ur og de allerede nævnte dekorative detaljer bidrager til et livligt udtryk. En væsentlig fredningsværdi er også placeringen i hovedaksen af skolens indgang (gitterporten), det nationale symbol (flagstangen) samt skolens særlige symbol (akacietræet) og symbolerne på bygningen (byvåben, inskriptionen med kongenavn og uret), der viser et tidstypisk ønske om at skabe en særlig stemning hos den, der træder ind på skolen. I planen er placeringen af rummenes døråbninger ud til de to trappeopgange med store reposer et karakteristisk træk, der fortsat for-
6 tæller historien om den tidligere inddeling af skolen i en pige- og en drengeafdeling. Et særligt bevaringsværdigt træk i rumudformningen er vinduerne sammenbundet af en bue og delt med pilastre. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier i anlægget er symmetrien med de vigtige symboler i hovedaksen og gitteret som afgrænsning mod Sølvgade, mens bygningens fredningsværdi i det ydre er dens simpelt formede bygningskrop, facadernes symmetri og orden, de dekorative detaljer, relieffet i facaderne, det polykrome murværk, fyldingsdørene og vinduerne, herunder deres mørke farve, samt de to vandkummer med haner. Dertil kommer skifertaget med ubrudte tagflader og skorstenene samt den traditionelle materialeholdning. I skolens indre knytter fredningsværdien sig til den bevarede del af den oprindelige plan med de to trapperum og klasselokaler ud til trapperne, trapperne med rækværk, fyldingsdørene og reliefferne. I de øvrige rum gælder det særligt vinduespartierne, de originale døre og ældre træværk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at forbindelsesbygningen mellem skolen og den bevaringsværdige gymnastikbygning ved en eventuel senere ombygning tilpasses det fredede hus bedre. Det tilrådes endvidere, at halvtaget med udskåret træværk bevares som en del af det bevaringsværdige skolemiljø. Såfremt skolen siden skulle ændre funktion bør det også tilstræbes at tilbageføre interiørerne til deres originale lofts- og gulvtyper.