Afværgeforanstaltninger ved grube 1 og 2 i Kærgård Plantage

Region Syddanmark Afværgeforanstaltninger ved grube 1 og 2 i Kærgård Plantage August 2007 Udgivelsesdato : 17. august 2007 Projekt : 30.5496.01 Udarbejdet : Thomas Fløe Jensen/Leif Rothmann Kontrolleret : Steen Sørensen Godkendt : Ole Schacht

Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 2 ARBEJDSPROCES 6 2.1 Etablering af byggeplads 6 2.2 Udførelsesfasen 7 3 SIKKERHEDS OG SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI 8 3.1 Lægemidler og nedbrydningsprodukter fra lægemidler 9 3.1.1 Sulfonamider 9 3.1.2 Barbiturater 9 3.1.3 Lithium 9 3.2 Chlorerede opløsningsmidler 10 3.2.1 Vinylklorid 10 3.2.2 Chloroform 10 3.2.3 Tetrachlorethylen (PCE) 10 3.2.4 Trichlorethylen (TCE) 10 3.3 Vandblandbare organiske forbindelser 10 3.3.1 Ethanol (ethylalkohol) 10 3.3.2 N-propanol 11 3.3.3 Acetone 11 3.4 Phenoler og chlorphenoler 11 3.4.1 Phenol 11 3.4.2 Chlorphenoler 11 3.5 Organiske kvælstof-forbindelser 11 3.5.1 Anilin 11 3.5.2 Pyridin 12 3.5.3 N-phenylacetamid (acetanilid) 12 3.6 Flygtige kulbrinter 12 3.6.1 Benzen 12 3.6.2 Toluen 12 3.6.3 Ethylbenzen 12 3.6.4 Xylen 12 3.7 Andre ikke grupperede kemikalier 12 3.7.1 Svovl 12 3.7.2 4-chloranilin 13 3.8 Tungmetaller 13 3.8.1 Kviksølv 13 3.8.2 Cadmium 13 3.8.3 Bly 13

Side 3 3.8.4 Arsen 14 3.9 Brand og eksplosion 14 3.10 Lugtgener 14 4 KONKLUSION 15 5 FØRSTEHJÆLP 15 6 ALARMERING 16 7 RISIKOVURDERING 16 8 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 17 8.1 Inddeling i tre beredskabszoner 17 8.2 Beredskab i zone 1 19 8.3 Beredskab i zone 2 20 8.4 Beredskab i zone 3 21 8.5 Beredskab ved omlastning/håndtering af jorden udenfor området 22 8.6 Supplerende bemærkninger vedr. trykluftforsynet åndedrætsværn 22 9 ARBEJDSPLADSENS INDRETNING 22 9.1 Afspærring og skiltning - arbejdsområder og skurby 22 9.2 Nødbruseranlæg 23 9.3 Vaskesluse for mandskab 23 9.4 Vaskesluse for materiel 24 9.5 Maskiner (overtryk og kabine) 24 9.6 Sikkerhedsudstyr 24 9.7 Personlig hygiejne 24

Side 4 10 TILSYN 25 11 INSTRUKTION 25 12 ARBEJDSTID OG PAUSER 26 13 KONTROLFORANSTALTNINGER 26 14 BEREDSKABSPLAN 27

Side 5 1 INDLEDNING Afgravningsprojektet ved grube 1 og 2 ved Kærgård Plantage er et første trin i en afværgeindsats for at forbedre forholdene for ophold på stranden og i klitterne ved Kærgård Plantage. Formålet med afgravning af grube 1 og 2 er at fjerne slam- og jordlag, som er kraftigt forurenet af især chlorerede opløsningsmidler, men også mange andre forureningskomponenter, herunder store mængder kviksølv og kulbrinter. Arbejdet omfatter opgravning af let og kraftig forurenet jord i grube 1 og 2, som samlet udgør et areal på ca. 1400 m 2. Opgaven kompliceres af flere forhold: Forureningens karakter og styrke betyder, at der skal træffes omfattende sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Kærgård Plantage ligger i et habitatområde og dette forhold kan medføre logistiske begrænsninger og begrænsninger i materielanvendelsen. Der skal arbejdes med grundvandssænkning og reinjicering af grundvand. Plantagen er beliggende umiddelbart op ad Vesterhavet, og arbejdet skal foregå i vinterperioden (for at reducere risikoen for lugtgener ved gravearbejdet). I forbindelse med udarbejdelsen af udbudsprojektet er det besluttet at udarbejde et udvidet sikkerhedsprogram, der beskriver de sikkerhedsforanstaltninger, som skal træffes i forbindelse med arbejderne. met er udarbejdet af projektets rådgiver Grontmij Carl Bro på baggrund af en risikovurdering af projektets arbejdsprocesser og en toksikologisk vurdering af de deponerede og fundne kemiske stoffer i depoterne. Efter kontraktindgåelsen og inden opstart af gravearbejderne skal sikkerhedsprogrammet gennemgås med den valgte graveentreprenør og transportør og detaljeres yderligere efter behov. Med udgangspunkt i oversigtstegning 3 skal graveentreprenøren udarbejde en byggepladstegning der viser placeringen af beredskabszoner, sikkerhedsdepoter m. toilet og vaskefaciliteter, adgangs, transport og flugtveje, materialedepoter og affaldscontainere, tilslutning til el, vand og kloak, alarm-,brand-,redningsog førstehjælpsudstyr. Tegningen opsættes i SK1, SK2 og SK3. Desuden er arbejdsmediciner Leif Rothmann, Jobliv Danmark A/S tilknyttet udarbejdelsen med henblik på at foretage den toksikologiske vurdering og efterfølgende deltage i sikkerhedsinstruktionskurset ved opstarten af arbejderne. met beskriver de risici der er forbundet med arbejdet og de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, procedurer og instruktioner, som gælder for arbejdspladsen og for arbejdets udførelse. met skal opfylde bl.a. følgende regler fra Arbejdstilsynet:

Side 6 Bekendtgørelse nr. 908 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Bekendtgørelse nr. 589 om indretning af byggepladser og lignede arbejdssteder. Meddelelse nr. 4.04.16 om arbejde i jord forurenet med sundhedsskadelige kemikalier. 2 ARBEJDSPROCES Det er planlagt, at den lettere forurenet jord i grubernes øverste lag opgraves til mellemdepoter på området og efterfølgende genindbygges, efter afgravning af det kraftigt forurenede slamlag i gruberne. Den kraftigt forurenede jord transporteres til jordmodtager i Danmark eller eventuelt i udlandet. 2.1 Etablering af byggeplads Oversigtstegninger med placering af skurbyer, mellemdepoter mv. er vedlagt som tegning 1 og 3. Rydning og indhegning Der er ikke planlagt større rydningsaktiviteter på graveområdet. Arbejdsområdet indhegnes med markeringsmateriel og der skiltes med advarsels- /forbudsskilte. Afsætning De enkelte gravefelter afsættes af tilsynet. Byggepladsindretning Der opsættes i alt tre skurbyer: SK1, SK2 og SK3. SK1 er hovedskurbyen, hvor der foregår kontorarbejde, omklædning, bad, spisepauser etc. Skurbyerne forsynes med el, vand, toilet, spildevandsopsamling, faciliteter til opsamling af forurenet affald samt udendørs vaskefacilitet til rengøring af tilsmudsede støvler, dragter etc. SK2 og SK3 fungerer som sikkerhedsdepoter og placeres udenfor selve graveområdet, men i tilknytning hertil. SK2 placeres nordvest for graveområdet og SK3 øst for graveområdet, i tilknytning til vaskepladsen for køretøjer. Der etableres kørevej til SK2. Der indrettes et særligt område til materialeoplæg for ikke forurenede materialer. Området er beliggende ved vigepladsen øst for gruberne.

Side 7 Ved udkørslen fra arbejdsområdet etableres et vaskeanlæg til vask af køretøjer. Anlægget skal benyttes til vask af eksterne transportkøretøjer ved udkørsel fra området, samt til vask af interne grave- og transportmaskiner inden maskinføreren foretager udstigning til pauser og arbejdsophør. Pladsen etableres med fast belægning og sandfang- og pumpebrønd. Ved vaskepladsen og i tilknytning til grube 2 anlægges endvidere nødbrusere til personvask i nødsituationer. Der opstilles vandtank med rent vand, som anvendes ved rensning af materiel og til forsyning af nødbruseanlæg. Etablering af adgangsvej De vestligste ca. 300 m af adgangsvejen til graveområdet forstærkes i forhold til den planlagte belastning. Der udlægges geotekstil og stabilgrus. På den midterste del af vejen etableres en vige/venteplads ved udlægning af køreplader. Grundvandssænkning Der etableres pumper, rør og ledninger til grundvandssænkning og reinfiltration i området samt brønde, pumper, rør og ledninger til opsamlet vand fra mellemdepoter. Etablering af mellemdepoter og interne transportveje Der foretages nødvendig terrænafretning, udlægning af membran, samt afdækning med stabilgrus i forhold til etablering af 3 mellemdepoter: MD1, MD2, MD3. MD3 indrettes desuden til opstilling af containere til opbevaring af hot-spots, der måtte opdages ved afrømning af overjord. Der etableres interne transportveje ved afretning, udlægning af stabilgrus og køreplader. Belysning og elforsyning Der etableres byggepladsbelysning i graveområder, på transportveje, ved vaskeplads og ved skurbyer. Forsyningskablerne ophænges. 2.2 Udførelsesfasen Afrømning af overjord Indledningsvis foretages en afrømning af den øverste meter af overjorden i gravefeltet. Afgravning af slamlag Dernæst foretages afgravning af den resterende mængde let forurenet jord og afgravning af slamlag og kraftigt forurenet sand. Afgravningen af de sidste tre jordlag sker i baner og let forurenet jord mellemdeponeres først i MD1 og evt. overskydende jord i MD2. Evt. hot-spots i de øvre jordlag frasorteres og opbevares i MD3. Let forurenet jord tilbagefyldes hurtigst muligt i udgravningen, når slamlaget og underliggende sand er afrømmet til maksimal dybde.

Side 8 Slamlaget og det kraftigt forurenede sand læsses på lastbiler, der inden afgang renses på vaskepladsen. Reetablering af gruberne Reetableringen foretages dels ved tilbagefyld af afgravet forurenet overjord og dels ved tilkørsel af nye materialer. Tilsyn Bygherren etablerer permanent tilsyn med gravearbejderne. Tilsynet søger for, at jorden opgraves og bortkøres til den rigtige modtager eller mellemdeponeres på grunden. Tilsynet påser desuden at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads og anvendes på en korrekt måde. Bortkørsel af forurenet jord Den kraftigt forurenede jord bortkøres til behandling/deponering på modtageanlæg, mens den lettere forurenede overjord mellemdeponeres på grunden i MD1 og MD2. Eventuelle hot-spots i overjorden deponeres i MD3 i containere. Afrigning I forbindelse med afrigningen rengøres og fjernes skurene m.v. SK1, SK2 og SK3. 3 SIKKERHEDS OG SUNDHEDSMÆSSIGE RISICI Området er forurenet med en lang række forskellige kemiske stoffer med vidt forskellige toksikologiske egenskaber. Der er især fundet meget høje indhold af klorerede opløsningsmidler, kviksølv, bly, og kulbrinter som f.eks. sulfonamider, barbiturater og anilin. Der er endvidere konstateret forekomst af en fri fase af klorerede opløsningsmidler (forekomst af stof i koncentreret væskeform, som ikke er opløst i grundvandet). En del af forureningen i gruberne findes terrænnært, d.v.s. i og under slamlaget i bunden af gruberne, der typisk ligger 2-3 meter under terræn. Forureningen er i et vist omfang bundet til et lag af fint organisk stof ( slam ). Nedenfor gennemgås stoffernes sundhedsskadelige virkninger ved henholdsvis akut forgiftning og skadelige virkninger på langt sigt.

Side 9 Der vil ikke hér blive tale om, at sætte gældende grænseværdier (Arbejdstilsynets grænseværdiliste) i relation til de nedenfor nævnte sundhedsskadelige virkninger. Disse vil alligevel ikke umiddelbart kunne anvendes i relation til den samlede mulige påvirkning af de nævnte stoffer. Det skal samtidigt bemærkes, at de nævnte stoffers nedbrydningsprodukter samt mulige reaktioner/ændringer af stofferne imellem i det givne miljø ikke umiddelbart lader sig beskrive. 3.1 Lægemidler og nedbrydningsprodukter fra lægemidler Toksikologiske oplysninger vedrørende lægemidlerne sulfonamider, barbiturater og lithium-forbindelser er primært beskrevet i forbindelse med indtagelse. 3.1.1 Sulfonamider Anvendes som lægemiddel/antibiotika. Ved indtagelse af akut overdosis ses primært kvalme, sjældnere kan der ses allergi og ændring af hæmoglobin. Kroniske effekter er påvirkning af knoglemarv, allergiske reaktion fra lunge. Toksisk påvirkning af lever og nyrer samt centralnervesystem. 3.1.2 Barbiturater 3.1.3 Lithium Akut forgiftning er præget af snøvlet tale, usikker gang, hovedpine og konfusion. Ved alvorligere forgiftning ses tiltagende bevidsthedssløring stigende til koma med ophør af vejrtrækning samt hjertestop. Lithium er et grundstof. Vi indtager alle lidt af stoffet med den daglige føde. Anvendes som lægemiddel (depression) i forbindelser som f. eks lithiumcarbonat. Optages let fra mavetarm systemet. Umiddelbart er der ikke fundet noget om hudoptagelighed. Kan sandsynligvis optages efter indånding (støv). Symptomer på forgiftning (ses hos personer i behandling, som allerede har et vist niveau i kroppen, og bliver overdoseret) samt hos personer, der indtager 2-2,5 gram. Tegn på forgiftning: Involverer oftest centralnervesystemet, nyrerne og mavetarm systemet. Træthed, hovedpine. Der ses udtalt tremor (rysten) på fingre/hænder, og atypiske reflekser. Allerede ved lettere forgiftning ses kvalme, opkastning og mavesmerter. Ved stigende grad af forgiftning ses tiltagende påvirkning af centralnervesystemet med bl.a. kramper og lammelser. Skader på nyrerne er oftest et resultat af kronisk brug (medicin) snarere end forgiftning.

Side 10 3.2 Chlorerede opløsningsmidler Organiske opløsningsmidler udtørrer huden og kan gøre det lettere for andre stoffer at trænge igennem. Opløsningsmidlerne kan optages i kroppen igennem huden og ved indånding. Opløsningsmidlerne påvirker hurtigt hjernen og symptomerne kan være hovedpine, svimmelhed, ildebefindende, træthed, koncentrationsbesvær og undertiden beruselse. På længere sigt kan udsættelse for opløsningsmidler medfører hjerneskader. 3.2.1 Vinylklorid Vinylchlorid trænger let ind i organismen både ved indånding og hudkontakt. Det kan medføre omtågethed og beruselse. Ved høje koncentrationer bevidstløshed. Ved længere tids udsættelse for koncentrationer, der ikke er akut giftige, kan der forekomme hovedpine, søvnløshed og hukommelsesbesvær. Desuden kan der forekommer forandringer i de yderste fingerled samt forstyrrelser i blodcirkulationen i arme og ben. Vinylchlorid kan give leverskader og leverkræft, kræft i hjernen samt blodkræft. 3.2.2 Chloroform Et af de første anvendte bedøvelsesmidler. Optages gennem hud og lunger. De første tegn på forgiftning vil være svimmelhed og ubehag fra maven. Gentagen udsættelse for stoffet eller udsættelse for høje koncentrationer kan give skade på lever og nyrer, hvor der også kan ses påvirkning af hjertefunktionen. Kan give lever- og nyreskader - er kræftfremkaldende. 3.2.3 Tetrachlorethylen (PCE) Optages let gennem hud og lunger. Kraftigt irriterende for hud og slimhinder (øjne, næse, svælg og luftveje). Høje koncentrationer kan give hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastning samt lungeødem ( vand i lungerne ). Kan medføre besvimelse. Kroniske skader ses på lever, nyrer og centralnervesystem. Er mistænkt kræftfremkaldende og fosterskadeligt. 3.2.4 Trichlorethylen (TCE) Optages let gennem lungerne ved indånding. Kontakt til stoffet kan skade hud og øjne. Der kan forekomme svimmelhed, kvalme, opkastning og bevidstløshed. Høje koncentrationer kan påvirke hjerterytmen og medføre hjertestop. Kroniske skader på lever og nyrer. Kan give allergi. Kan påvirke centralnervesystemet med hukommelsestab, hovedpine, depression samt nedsat kraft i arme og ben. Er kræftfremkaldende. 3.3 Vandblandbare organiske forbindelser 3.3.1 Ethanol (ethylalkohol) Kan optages gennem hud og lunger.

Side 11 Vil kun ved meget store koncentrationer i luft kunne give påvirkninger. Ethanols virkning kendes af de fleste. Den akutte virkning består i påvirkning af nervesystemet opstemthed/depression mm., motorik, balance, koncentration mm. Kroniske leverskader ved lang tids påvirkning samt påvirkning af centralnervesystemet. 3.3.2 N-propanol Nogle af stofferne i denne gruppe kan være hudoptagelige. Isopropylalkohol (1-propanol) kan optages gennem huden. Anvendes i denatureret sprit mm. Primært skadelig ved indtagelse. 3.3.3 Acetone Optages gennem hud og lunger. Kan give irritation af hud og slimhinder. Udsættelse for høje koncentrationer kan give hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastning samt bevidsthedssvækkelse. Kan muligvis give samme skader som andre opløsningsmidler på centralnervesystemet. 3.4 Phenoler og chlorphenoler 3.4.1 Phenol Phenol er ætsende. Dets dampe virker irriterende på luftveje, øjne og hud. Dampene kan i væsentligt omfang trænge igennem huden. Indånding eller hudkontakt påvirker hjernen og der kan optræde symptomer som hovedpine, svimmelhed, ildebefindende, mavebesvær, forvrængning af syns- og høreindtryk, kramper, vejrtrækningsbesvær og i alvorlige tilfælde bevidstløshed. Kan påvirke hjerterytmen og blodets evne til at transportere ilt. Der er risiko for lever- og nyreskader. 3.4.2 Chlorphenoler Chlorphenoler optages i organismen ved hudkontakt og ved indånding eller indtagelse. Visse af chlorphenolerne angriber især nervesystemet. De fremkalder blandt andet kramper, rysten og muskelsvaghed. Der er risiko for lever og nyreskader. Ved hudkontakt kan der opstå hudirritation og filipensagtige udslæt. 3.5 Organiske kvælstof-forbindelser 3.5.1 Anilin Optages hurtigt gennem hud og ved indånding. Irritation af slimhinder i øjne, næse og svælg. Direkte øjenkontakt kan give permanente øjenskader. Kan ændre blodets evne til at transportere ilt og kan give hovedpine, svimmelhed - ved høje koncentrationer ses vejrtrækningsbesvær og kollaps/død. Kan give kroniske leverskader, blodmangel (anæmi) og påvirkning af centralnervesystemet.

Side 12 3.5.2 Pyridin Optages gennem hud og lunger. Giver irritation af slimhinder i øjne, næse og svælg. Irritation i luftveje. Kvalme, opkastning, diarre og mavesmerter kan ses samt hovedpine, svimmelhed, konfusion. Ved høje koncentrationer bevidstløshed og død. Kroniske lever- og nyreskader. Kroniske skader på centralnervesystemet. Kan give allergi. Er fosterskadeligt. 3.5.3 N-phenylacetamid (acetanilid) Kan virke irriterende på hud, øjne, slimhinder og åndedrætsorganer. Meget giftigt ved direkte indtagelse. Kan fremkalde cyanose (blå-farvning af hud og læber pga. mangel på ilt). 3.6 Flygtige kulbrinter 3.6.1 Benzen 3.6.2 Toluen Benzen virker irriterende på luftveje, øjne og hud. Det optages let ved indånding og hudkontakt. Akut forgiftning kan vise sig som hovedpine, svimmelhed og ildebefindende. Ved høje koncentrationer kan der ses uregelmæssig hjerterytme, der kan medføre hjertestop. På langt sigt kan forgiftning med benzen skade knoglemarven og forårsage blodkræft. Benzen er et stærkt kræftfremkaldende stof. Toluen har samme akutte virkninger som benzen. På langt sigt kan udsættelse for toluen medfører skader på hjernen og nervesystem. Kan give skader på lever, nyrer og hjerne. 3.6.3 Ethylbenzen 3.6.4 Xylen Ethylbenzen har samme akutte virkninger som benzen. Langtidsvirkningerne er dårlig kendt. Der er ved høje koncentrationer set leverskade. Xylen har samme virkninger som toluen. 3.7 Andre ikke grupperede kemikalier 3.7.1 Svovl Kan optages gennem hud og ved indånding. Er kraftigt irriterende for hud, øjne, næseslimhinde, svælg og lunger. Kan give astmalignende anfald med vejrtrækningsbesvær og hoste. Kroniske skader kan ses i form af astma.

Side 13 3.7.2 4-chloranilin Kan optages gennem hud og lunger. Er kraftigt irriterende for hud og øjne. Kan give blister på huden. Høje koncentrationer kan hæmme iltning af blodet og medfører vejrtrækningsbesvær, bevidstløshed og død. Kan give skade på lever, nyrer og centralnervesystem. Er muligt kræftfremkaldende. 3.8 Tungmetaller Er en fællesbetegnelse for metaller med høj specifik vægt. Det drejer sig bl.a. om bly, kviksølv, cadmium, krom, kobber, arsen og zink. Et fællestræk er, at de har en lav akut giftvirkning, men kan oplagres i organismen og, i forskelligt omfang, have skadelige virkninger på langt sigt. 3.8.1 Kviksølv Kan optages gennem hud og lunger. Kontakt kan irritere hud og øjne. Ved høje koncentrationer irritation af slimhinder i næse, svælg og lunger. Kan medføre åndenød. Kan give allergi. Ved gentagne udsættelser for lave koncentrationer kan ses kviksølvforgiftning med tremor (rysten på hænder), besvær med hukommelse og koncentration og humørsvingninger (ændringer af psyke). Kan give skade på nyrer. Kviksølv kan indgå i talrige forbindelse - såvel organiske som uorganiske, hvor der for mange af de forbindelser kviksølv indgår i vil være de samme mulige skadevirkninger som for kviksølv alene. 3.8.2 Cadmium 3.8.3 Bly Cadmium kan optages ved indånding. Akut kan der ses en influenza-lignende tilstand med kulderystelser, hovedpine, muskelsmerter og muligvis følelse af feber. Høje koncentrationer kan give kvalme, opkastning, spytflod, mavekramper og diarre. Indånding kan irritere luftveje og i høje koncentrationer kan det medføre lungeødem ( vand i lungerne ). Gentagne udsættelser for lavere koncentrationer kan give lever- og nyreskader, anæmi (blodmangel) samt tab af lugtesans og bronkitis. Flere cadmium-forbindelser kan give kræft og være fosterskadelige. Blyforbindelser virker irriterende på hud og slimhinder, samt fremkalde svie, rødme og tåreflåd.

Side 14 3.8.4 Arsen Indtagelse kan give kvalme, mavesmerter og opkastning. Andre symptomer på blyforgiftning er hovedpine, svimmelhed, uro, søvnbesvær og omtågethed, appetitløshed, ildebefindende, opkastning, diarré. Træthed og sovende fornemmelse i arme og ben. Visse arsen-forbindelser er meget giftige, og kan optages ved indånding, indtagelse eller ved absorption gennem huden. Der er tale om stoffer som kan være kræftfremkaldende, og som muligvis kan påvirke reproduktionsevnen. 3.9 Brand og eksplosion Det er vurderet, at der er en lille risiko for brand/eksplosion. Gruberne er forurenet med forskellige letflygtige kulbrinter i store koncentrationer og dels vil der være dannet forskellige eksplosionsfarlige stoffer i undergrunden som f.eks. methan. Risikoen vil være størst ved selve udgravningen og derfor skal denne overvåges med måleudstyr der giver alarm ved fare. Ved alarm skal gravearbejdet øjeblikkeligt stoppes og først genoptages efter tilsynets nærmere anvisninger. 3.10 Lugtgener I forbindelse med gravearbejderne må der påregnes meget kraftige lugtgener, som vil sprede sig over et stort område. Lugten kan karakteriseres som kattepis-agtig. Så vidt det er udredt, kan lugten henføres til stofferne acetone og mesityloxid, der reagerer med svovlbrinte i undergrunden under dannelse af et lugtstof 4-methyl-4- mercapto-pentan-2-on, som kan spores selv i fortyndinger på mange millioner gange. Ud over, at lugten er stærkt ubehagelig, har den også den egenskab, at den hænger ved. Det må derfor påregnes, at alt materiel, der anvendes på pladsen vil optage lugten og fortsætte med at lugte, selv efter grundig rengøring. Stoffet virker lokalirriterende på øjne, hud og åndedrætsorganer. 4-methyl-4-mercapto-pentan-2-on er ikke opført på listen over farlige stoffer, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005. Stoffet er af EU godkendt som additiv i fødevarer. Stoffet har CAS nr. 19872-52-7.

Side 15 4 KONKLUSION Ovenstående indikerer, at der er tale om forurening med talrige stoffer med potentielle toksikologiske virkninger på den menneskelige organisme. Der er tidligere af embedslægeinstitutionen, Ribe Amt og Sundhedsstyrelsen, foretaget vurderinger i forhold til toksikologiske påvirkninger af mennesker (og dyr), der opholder sig i vandet langs kystlinien og i nærheden af plantagen. ( Redegørelse vedrørende: Forureningen i Kærgård Plantage, Miljøstyrelsen og Ribe Amt, marts 2005; p. 14-17). Ved udgravning af grube 1 og 2 kommer det udførende personel imidlertid så tæt på de oprindelige deponeringer/forureningskilder, at der skal træffes de optimale beskyttelsesforanstaltninger, når der foretages udgravninger, håndtering og transport/ flytning af det forurenede materiale. Det vil ikke være muligt, at danne sig et præcist overblik over hvilke stoffer der vil være til stede på et givent tidspunkt og i hvilken koncentration. Dels vil der naturligvis være de oprindeligt deponerede stoffer, dels nedbrydningsprodukter heraf, ligesom der vil være dannet nye (ukendte) forbindelser. Der bør derfor tages alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger i brug for at imødegå de mulige påvirkninger af medarbejderne som måtte forekomme. Følgende er afgørende: 1. Grundig orientering om projektforløbet. 2. Grundig orientering om stoffer, materialer. 3. Grundig instruktion i arbejdshygiejne. 4. Grundig orientering i brug af værnemidler. 5. Grundig orientering om adfærd ved uregelmæssigheder. 6. Grundig udformet og kendt procedure ved opståelse af akutte situationer. 7. Beredskabsplan og førstehjælp. Al passage af offentligheden bør stoppe mens oprydningen pågår. Personer beskæftiget med oprydningsarbejdet skal registreres af arbejdsgiveren med navn og arbejdsfunktion idet de arbejder med stoffer kategoriseret som kræftfremkaldende (er på Arbejdstilsynet s kræftliste - se kræftbekendtgørelsen, AT bekg. nr. 908). 5 FØRSTEHJÆLP I forbindelse med uheld (pludselige opståede hændelser) eller hvis personer over tid blive påvirket med baggrund i udsættelse for kemiske stoffer i området, skal der i beredskabsplanen fastlægges en procedure der sikrer, at der kan sættes ind med hurtig hjælp.

Side 16 Der skal på pladsen forefindes genoplivningsudstyr i form af iltflaske samt udstyr til anvendelse ved hjertestop (hjertestarter). Der skal konstant være mindst to personer tilstede med relevant uddannelse i livreddende førstehjælp, hvor den fornødne uddannelse inkluderer færdighed i betjening af Rubens ballon (ventilationsmaske) med ilttilførsel, samt hjertestarter. Dokumentation for at det fornødne antal medarbejdere har gennemført et relevant førstehjælpskursus inden for de sidste to år, fremsendes til tilsynet inden entreprisearbejderne opstartes. Der skal etableres procedurer for kontakt til og indgås aftaler med det nærmeste sygehus med henblik på modtagelse af personer, der måtte være påvirket af udsættelse for kemiske stoffer. 6 ALARMERING Ved begrundet mistanke om forgiftning og der optræder åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper ringes til 112 og der gives førstehjælp. Alle medarbejdere skal bære en informationsseddel til læge eller skadestue. På sedlen oplyses om de stoffer der kan være årsag til forgiftningen, samt et direkte telefonnummer til giftinformationscentralen, som lægen eller skadestuen opfordres til at benytte. Hvis en person bliver dårlig udenfor arbejdstiden kontaktes vagtlæge eller skadestue. 7 RISIKOVURDERING Der er gennemført en risikovurdering af afgravningsprojektets arbejdsfunktioner. Følgende arbejdsfunktioner er vurderet: Gravemaskinefører Dumperfører Gummigedfører Håndmand v/ afsætning indhegning rydning - grundvandssænkning Pladsmand - vaskeplads Bygherrens tilsyn Chauffør/vognmand

Side 17 Risikovurderingen har påvist følgende uacceptable risici. Arbejdsfunktion Gravemaskinefører Dumperfører Gummigedfører Håndmand v/ afsætning indhegning etablering af byggeplads grundvandssænkning Pladsmand vaskeplads Tilsyn Chauffør Risici Eksplosion Brand Kemikalier indånding og indtagelse Kemikalier hudkontakt Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt Eksplosion Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt Kemikalier - indånding og indtagelse Kemikalier - hudkontakt 8 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER 8.1 Inddeling i tre beredskabszoner Der defineres tre beredskabszoner: Zone 1. Område uden risici for brand, eksplosion og udsættelse for indånding og hudkontakt med kemiske stoffer. Zone 1 omfatter SK1 og adgangsvejen frem til SK3.

Side 18 Zone 2. Ophold i sikkerhedsdepoterne uden risiko for indånding af kemikalier. Lugtgener kan optræde i zone 2. Zone 2 omfatter ophold i SK2 og SK3 ved sikre vindretninger. SK2 er således i zone 2 ved vestlige og nordlige vindretninger. SK3 er zone 2 ved østlige og sydlige vindretninger. Transportkøretøjet der transporterer mandskab mellem SK1 og arbejdsområdet defineres som zone 2. Zone 3. Område med risici for brand, eksplosion og risici for udsættelse for indånding og hudkontakt med kemikalier. Zone 3 omfatter hele arbejdsområdet med gr. 1 og gr. 2, mellemdepoter, interne transportveje samt vaskeplads. Ved eventuel omlastning af transporten betragtes omlastestedet som zone 3 For hver beredskabszone fastlægges, for hver af de relevante arbejdsfunktioner, følgende: Sikkerhedsinstruks for arbejdets udførelse. Personlige værnemidler. Sikkerhedsudstyr.

Side 19 8.2 Beredskab i zone 1 Instruktion Materialer, materiel, skurvogn og vaskesluse for medarbejderne er opstillet her. Følgende regler er gældende: Alle spisepauser holdes i zone 1 efter passage af vaskesluse. Adgang til og fra området skal ske gennem vaskeslusen (bortset fra chauffører), med efterfølgende kørende transport til arbejdsstedet. Inden afklædning af gastætte dragter skal jord og snavs skylle/børstes af med koldt vand. Dette gøres ved SK3. Dragterne aftages ved SK1. Ved af- og påklædning af gasdragter skal der være en mand til at hjælpe. Der skal vaskes hænder før og efter toiletbesøg. Der skal vaskes hænder og ansigt inden pauser. Gasdragter aftages inden toiletbesøg, drikkepauser og spisepauser. Ved brug af gasdragter anvendes svedtransporterende undertøj. Efter arbejdets ophør tages brusebad inden gangtøj tages på. Vær opmærksom på at opretholde en god væskebalance i kroppen ved jævnligt at drikke vand eller saft. Ved manuelt arbejde i dragter skal der påregnes ekstra indtagelse af 3 4 liter vand pr. dag. Sodavand og andre sukkerholdige drikke hæmmer kroppens væskeoptagelse. Gravemaskinefører Chauffør Dumperfører Gummigedfører Håndmand rydning/hegning Pladsmand Tilsyn Personlige værnemidler Åndedræt Beklædning Hoved Hænder Fodtøj Der anvendes ingen personlige værnemidler i zone 1. Sikkerhedsudstyr Håndildslukker ved skurby. Nødtelefon (evt. fastplaceret mobiltelefon). Førstehjælpsudstyr (rigelig forsyning af øjenskyl og til behandling af brandskader).

Side 20 8.3 Beredskab i zone 2 Instruktion Omfatter SK2 og SK3 ved sikre vindretninger, samt køretøj til transport mellem SK1 og SK3 Følgende regler gælder: SK2 og SK3 ligger principielt i zone 3, men ophold uden brug af åndedrætsværn må finde sted ved sikre vindretninger. SK2 er i zone 2 ved vindretninger fra nord og vest. SK3 er i zone 2 ved vindretninger fra syd og øst. På begge depoter skal der opsættes vindfaner med en markering der tydeligt viser, om depotet må anvendes. Når depoterne kan defineres som zone 2 kan de benyttes til toiletbesøg, udskiftning af værnemidler og sikkerhedsudstyr, samt drikkepauser. Ved toiletbesøg og drikkepauser skal dragter aftages og hænder og ansigt vaskes. Transporten mellem byggeplads (SK3) og SK1 kan foregå uden brug af åndedrætsværn. Gravemaskinefører Chauffør Dumperfører Gummigedfører Håndmand rydning/hegning Pladsmand Tilsyn Personlige værnemidler Åndedræt Beklædning Hoved Hænder Fodtøj Der anvendes ingen personlige værnemidler i zone 2. Sikkerhedsudstyr Håndildslukker ved skurby. Nødtelefon (evt. fastplaceret mobiltelefon). Førstehjælpsudstyr (rigelig forsyning af øjenskyl og til behandling af brandskader).

Side 21 8.4 Beredskab i zone 3 Instruktion Følgende regler gælder: Der må ikke ryges, spises eller drikkes i området. Gravemaskine, dumper og gummiged skal overtryksventileres med trykluft fra trykflasker. Maskinernes ventilationsanlæg skal frakobles eller stilles fast på recirkulation. Maskinen skal være udstyret med trykfaldsalarm/manometer. Gravemaskinen udstyres med et eksplosimeter, der indtager prøveluft fra gravefronten. Måleinstrumentet skal placeres, således at føreren kan overvåge evt. eksplosionsrisiko. Ved alarm fra eksplosimetret indstilles gravearbejdet og afværgeprocedure aftales med tilsynet. Ved manuelt arbejde, tilsyn eller anden færden i området skal der anvendes trykluftforsynet åndedrætsværn (trykflaskeapparat), gasdragter m.v. Maskinførernes trykflaskeapparat opbevares i førerkabinen under arbejdet. Ved udstigning skal gravemaskinefører, dumperfører og gummigedfører først køre til vaskeplads, hvor maskinen rengøres og parkeres inden udstigning. Hvis der påtræffes uventet forurening, tønder el. lign. skal arbejdet straks stoppes og tilsynet tilkaldes for nærmere planlægning af afværgeproces. Dumpere, lastbiler, containere må under ingen omstændigheder overlæsses. Gravemaskinefører, tilsyn og chauffører skal kunne kommunikere med enten radio eller mobiltelefon. Ved ankomst til vaskepladsen (SK3) modtager chaufførerne et trykflaskeapparat, åndedrætsværn og radio af pladsmanden, samt får den fornødne instruktion i anvendelsen. Chaufførerne bærer åndedrætsværnet under hele opholdet i området og afleverer det igen til pladsmanden efter vask og inden udkørsel fra området. Pladsmanden desinficerer det brugte åndedrætsværn og klargør det til næste anvendelse. Åndedrætsværnet skal opbevares i lufttæt plasticpose. Chaufførerne må ikke foretage udstigning i zone 3. Personlige værnemidler Åndedræt Beklædning Hoved Hænder Fodtøj Gravemaskinefører Dumperfører Gummigedfører Chauffør Håndmand - rydning, grundvandssænkning m.m. Håndmand - vaskeplads Tilsyn Overtryk fra trykluftflasker i maskine. Trykflaskeapparat (overtryk) til evakuering og færdsel i zone 3. Kemikalieafvisende sikkerhedsstøvler Trykflaskeapparat (overtryk) ved ophold i zonen. Gastætdragt. Type 1. EN 943 Sikkerhedshjelm m. hætte ved udstigning Underhandsker af bomuld og overtrækshandske af type 4 H, samt yderhandske af nitril Intet Intet Intet Intet Trykflaskeapparat (overtryk). Gastætdragt. Type 1. EN 943 Sikkerhedshjelm m. hætte Underhandsker af bomuld og overtrækshandske af type 4 H, samt yderhandske af nitril Kemikalieafvisende sikkerhedsstøvler

Side 22 Sikkerhedsudstyr Håndildslukker i gravemaskine, dumper og gummiged. Eksplosimeter. Øjenskyl i gravemaskine, dumper og gummiged. Genoplivningsapparat med oxygen og hjertestarter. Førstehjælpsudstyr. 8.5 Beredskab ved omlastning/håndtering af jorden udenfor området Ved omlastning og håndtering udenfor arbejdsområdet skal der principielt tages samme forholdsregler som beskrevet for beredskab i zone 3. Jordmodtager skal som udgangspunkt påregne at udføre al aflæsning af jorden fra lastbiler, således at chaufføren ikke skal ud af bilen. Vejtransport af forurenet jord skal, under hensyntagen til køre-hviletidsregler, i videst mulige omfang ske uden stop. Risiko for lugtgener til omgivelserne bør inddrages ved planlægning af evt. pauser under kørsel. 8.6 Supplerende bemærkninger vedr. trykluftforsynet åndedrætsværn Atmosfærisk luft til trykflasker for gravemaskiner og personligt åndedrætsværn kan principielt tilvejebringes på 2 måder: Ved SK1 (altså i fuldstændig forureningsfri zone) opstilles en eller flere kompressorer, som fylder atmosfærisk luft på flasker. Alle trykflasker lejes fra leverandør, som sørger for at levere nye, fyldte flasker i fornødent omfang. 9 ARBEJDSPLADSENS INDRETNING 9.1 Afspærring og skiltning - arbejdsområder og skurby Arbejdsområdet afmærkes og skiltes mod offentligheden. Adgang til arbejdsområdet skal hindres ved opstilling af orange plastikpæle, hvorpå der monteres markeringsbånd. Af hensyn til vejrliget må der ikke benyttes plastikbånd, men i stedet plastikkæder. På kæderne ophænges med passende mellemrum advarsels-/forbudsskilte. Derudover opstilles der skiltning ved tilkørselsvejene indtil arbejdsområdet, som forbyder uvedkommende adgang. Der skal holdes lys på arbejdsområdet i hele døgnet og i hele graveperioden. Grænsen mellem beredskabszone 1 og 2 og mellem beredskabszone 2 og 3 markeres med skilte. Der opsættes i alt tre skurbyer SK1, SK2 og SK3.

Side 23 SK1 er hovedskurbyen, hvor der forgår omklædning, bad, spisepauser etc. Skurbyen skal være opdelt i en ren og en beskidt afdeling med en vaske/badesluse imellem. SK1 placeres på det offentlige parkerings-areal ved Kærgårdsvej og mandskabet transporteres til og fra arbejdsområdet i et passende køretøj. Skurbyerne forsynes med el, koldt og varmt vand, toilet, spildevandsopsamling, faciliteter til opsamling af forurenet affald samt udendørs vaskefacilitet til rengøring af tilsmudsede støvler, dragter etc. Vaske-/spildevand skal opsamles og bortskaffes til godkendt modtager. SK2 og SK3 fungerer som sikkerhedsdepot (oplag af diverse værnemidler o. lign.) og placeres uden for graveområdet, men dog i tilknytning hertil. SK2 placeres nordvest for graveområdet og SK3 øst for, i tilknytning til vaskepladsen. Der etableres kørevej til SK2. SK2 og SK3 placeres på fundamentspæle, eller er evt. en skurvogn på hjul, og skal være placeret således, at mindst et af sikkerhedsdepoterne kan anvendes under forskellige vindretninger. Det skal være muligt at opholde sig i sikkerhedsdepotet uden brug af åndedrætsværn. På hvert sikkerhedsdepot skal der være opsat en vindfane, konstrueret således, at det tydeligt fremgår om sikkerhedsdepotet aktuelt må benyttes. Depotet skal primært benyttes til at udskifte sikkerhedsudstyr, forrette toiletbesøg og holde kortvarige pauser. SK2 og SK3 bør ideelt være opstillet i 2 separate moduler således at risikoen for lugtgener (fra brugte værnemidler) i opholdsrummet reduceres mest muligt. Det vurderes, at selv grundig rengøring af dragter og andre værnemidler næppe vil kunne fjerne Kærgård-lugten fuldstændigt. Ved udkørslen fra arbejdsområdet etableres et vaskeanlæg til vask af køretøjer. Anlægget skal benyttes til vask af eksterne transportkøretøjer ved udkørsel fra området, samt til vask af interne grave- og transportmaskiner inden maskinføreren foretager udstigning til pauser og arbejdsophør. Pladsen etableres med fast belægning og sandfang- og pumpebrønd. 9.2 Nødbruseranlæg Ved SK3 og ved grube 2 opstilles nødbruseanlæg med øjenskyl. Afstande fra gruberne til nødbruseanlægget skal være kortest mulig. Anlægget forsynes med vand fra pumpe monteret på vandtank ved SK3. 9.3 Vaskesluse for mandskab Ved SK1 etableres en vaskesluse for mandskab der består af en ren og en snavset afdeling. I den rene afdeling skal der forefindes brusebad med tilslutning til varmt vand. I tilslutning til slusen etableres en udendørs vaskeplads med rindende vand til rengøring af dragter, støvler mv..

Side 24 Ved indgang til vaskesluse opsættes instruktion for rengøring ved pauser og dagens slut. 9.4 Vaskesluse for materiel Ved udkørslen fra pladsen etableres faciliteter der gør det muligt at rengøre grave- og transportmateriel inden maskinføreren foretager udstigning til pauser og arbejdsophør. I den periode, hvor der foretages jordtransporter fra pladsen benyttes pladsen desuden til at rengøre jordtransporterne inden udkørsel fra området. 9.5 Maskiner (overtryk og kabine) Der etableres overtryksventilering af alle førerkabiner. Førerkabinen skal fra fabrik være konstrueret som en trykkabine og forsynes med trykluftluft fra trykluftflasker monteret på maskinen. Der skal opsættes manometer i kabinen så maskinføreren kan kontrollere, at der hele tiden er overtryk. Af hensyn til risiko for eksplosion monteres et eksplosimeter på gravemaskinen. Detektoren kalibreres med alarm for eksplosive gasser (methan) på 10% af LEL (Lower Eksplosion Limit) og på 10 ppm for svovlbrinte, samt ilt 17%. 9.6 Sikkerhedsudstyr I umiddelbar nærhed af arbejdsstedet SK3 skal følgende sikkerhedsudstyr forefindes: Håndildslukker. Genoplivningsapparat med oxygen. Hjertestarter. I SK1 skal der forefindes mindst 1 sæt ekstraudstyr i form af gasdragt, trykflaskeapparat m.m. for det tilfælde der er behov for at tilkalde eksterne håndværkere til arbejde i zone 3. Det kan f.eks. være elektriker eller mekaniker. 9.7 Personlig hygiejne Instruktion for personlig hygiejne Ved arbejdets start aflægges gangtøj i den rene afdeling af vaskeslusen. I den beskidte del tages arbejdstøj og værnemidler på. Der skal være en hjælper til stede i forbindelse med i- og afklædning af gasdragter. Ved spise- og drikkepauser, samt toiletbesøg skal gasdragter afføres og hænder og ansigt vaskes. Ved arbejdsdagens afslutning afvaskes, dragter, støvler, handsker m.v. på den udendørs vaskeplads efter leverandørens anvisning.

Side 25 Gasdragter efterses og vedligeholdes/opbevares efter leverandørens anvisninger. Engangsudstyr smides i affaldsbeholder, eksempelvis spændelågsfad. Tilsmudset eller beskidt arbejdstøj lægges i vasketøjskurv og sendes til vask. Personalet går i bad og forsætter ind i den rene afdeling, hvor gangtøjet tages på. 10 TILSYN Der er konstant et miljø/arbejdsmiljøtilsyn på pladsen. Typisk foregår tilsynet i gravefeltet eller på kanten af gravefeltet. Det er tilsynet, der står for styring af jordhåndteringen. Tilsynet påser desuden, at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger er på plads og anvendes på en korrekt måde, som fastsat i sikkerhedsprogrammet. Miljøtilsynet kan i samråd med entreprenørens miljø/arbejdsmiljøansvarlige stoppe arbejdet, hvis der er miljø og arbejdsmiljømæssige grunde til det, som f.eks. hvis der påtræffes ukendte forureninger eller forureninger i uventet omfang, der opstår ikke forudsete risici, eller de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ikke følges korrekt. Når arbejdet stoppes, er det tilsynet der sammen med entreprenørens miljø/arbejdsmiljøansvarlige fastsætter den nærmere procedure for genoptagelse af arbejdet. Hændelser af denne karakter registreres af tilsynet og proceduren omkring de besluttede afværgeforanstaltninger dokumenteres og behandles i forbindelse med et ekstraordinært byggemøde på pladsen. Entreprenørernes sikkerhedsorganisation på pladsen skal deltage i mødet. 11 INSTRUKTION Inden arbejderne opstartes afholdes en fælles instruktion på pladsen. Alle medarbejdere der er involveret i gravearbejdet og transport skal deltage. Repræsentanter for den virksomhed der skal modtage den forurenede jord, opfordres til at deltage. Instruktionen gennemføres i fællesskab af Grontmij Carl Bro, entreprenørerne, samt arbejdsmediciner Leif Rothmann, Jobliv Danmark. Instruktionen opbygges med en teoretisk del og en praktisk del. Detailprogram udarbejdes i samarbejde med entreprenøren. Instruktionsdel: Velkomst og formål med instruktionen. Historik for arealerne, den fundne forurening og de usikkerhedsfaktorer, som sikkerhedsindsatsen skal tage højde for. Forureningens toxikologi og optagelsesveje i organismen.

Side 26 Alarmering og førstehjælp ved forgiftning. Faresignaler og reaktioner (herunder som følge af anvendelse af personlige værnemidler). De planlagte sikkerhedsforanstaltninger (sikkerhedsprogrammet) og disciplin omkring anvendelsen. Miljø/arbejdsmiljøtilsynets opgaver og funktion. Konsekvenser ved misligholdelse. Træningsdel: Anvendelse og vedligeholdelse af trykluftudstyr på maskiner. Anvendelse af dragter, trykluftudstyr og åndedrætsværn, indøvelse af hjælperfunktion. Anvendelse af vaskesluse. 12 ARBEJDSTID OG PAUSER Ved manuelt arbejde hvor der anvendes personlige værnemidler i form af trykflaskeapparater og kraftige beskyttelsesdragter må den samlede daglige arbejdstid ikke overstige 6 timer inkl. pauser. Der skal indlægges en pause på 15 min. plus transporttid, efter max. 70 min. arbejde. Pauserne holdes i zone 1. 13 KONTROLFORANSTALTNINGER Inden det daglige arbejde igangsættes og under arbejdet skal entreprenøren sørge for at følgende punkter er kontrolleret og i orden: Indhegning og skiltning af arbejdsplads. Funktionsduelig vaskesluse med plads til alle folk på pladsen. Vaskeplads til rengøring af tøj og maskiner. Instruktion om forurening og risici. Instruktion i brug af værnemidler. Førstehjælpsudstyr på plads og i orden. At nødbruseanlæg er funktionsdygtige. Overtryk i førerkabine.

Side 27 Kalibreret gasdetektor. Korrekte og funktionsduelige trykflaskeapparater. At gravemaskinefører, tilsyn, chauffører og pladsformand kan kommunikere via radio eller mobiltelefon. 14 BEREDSKABSPLAN Inden opstart af arbejderne skal entreprenøren udarbejde en beredskabsplan der skal godkendes af bygherres tilsyn. Beredskabsplan skal sikre, at der er indgået aftaler med nærmeste sygehus med henblik på modtagelse af personer, som måtte være påvirket af udsættelse for kemiske stoffer. Beredskabsplanen skal derudover indeholde: En alarmeringsinstruks ved personskade og brand. Afværgeforanstaltninger ved eksplosion/brand. Afværgeforanstaltninger ved spild af forurenet jord uden for arbejdsområdet. Kommunikationsprocedurer ved beredskabshændelser.