HK Kommunale Seniorer Hovedstaden Aktiviteter 2. halvår 2014
Kære medlem Når disse linjer skrives er det jævndøgn, og dagene fortsætter med at blive længere og forhåbentlig også lunere. - Men efter St. Hans, når dagene bliver kortere, er det tid til at gå i gang med efterårets program i Seniorklubben. Vi fik et klart svar i forbindelse med vores lille spørgeskemaundersøgelse om afholdelse af medlemsmøder, så derfor vil efterårets medlemsmøder finde sted på Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse, hvortil der kører Metro, S-tog, og bus 9A, 12, 13, 22 og 142. Alle medlemsmøder starter kl. 10:30. Endvidere byder vi også på nogle spændende besøg rundt omkring i København og omegn. Billetter til disse arrangementer sælges på det nærmest foregående medlemsmøde. Såfremt alle billetter ikke bliver solgt på medlemsmødet, kan disse købes ved henvendelse til kassereren Arne Nielsen, tlf. 29 66 79 42. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at kun medlemmer kan deltage i arrangementerne. Ud over de klubber, der er en del af de faglige afdelinger i HK Hovedstaden, findes der 4 geografiske seniorklubber: Frederikssund/Frederiksværk: Formand Anita Villumsen, tlf. 28 97 17 81 Helsingør: Formand Jytte Gerd Büron, tlf. 40 89 47 85 Hillerød: Formand Ole Rønnelund, tlf. 48 26 45 54 Bornholm: Formand Birgit Tørnstrøm, tlf. 56 95 17 16 Organisation HK Kommunale Seniorer Hovedstaden er en klub for alle, der er på efterløn eller pension, og som er medlem af HK Kommunal Hovedstaden. Sammen med 53 andre HK Seniorklubber i Danmark udgør vi HK Seniorer Danmark, og er herigennem tilsluttet Faglige Seniorer. Faglige Seniorer er opdelt i regioner. Vores klub hører under Faglige Seniorer i Hovedstaden, som afholder en række møder med forskellige emner og oplægsholdere. Møderne finder normalt sted i Amager Kulturcenter på Øresundsvej 4. På internet har Faglige Seniorer hjemmeside på www.fagligsenior.dk, hvor der bl.a. kan hentes håndbøger, vejledninger og madopskrifter. Kurser HK Seniorer Danmark afholder en række kurser om livet i den tredje alder m.m. Kurserne afholdes på Christiansminde i Svendborg. Tidspunkter vil blive meddelt på vore medlemsmøder, når program foreligger. Vi glæder os til at se dig til vore arrangementer i den kommende sæson. Med venlig hilsen Klubbestyrelsen 2
Seniorklubbens traditionsrige skovtur finder i år sted onsdag den 18. juni 2014 Vi samles på Sjælør station og kører præcis kl. 10:00. Undervejs finder vi nok et sted, hvor klubben vil være vært ved en øl eller vand. Derfra fortsætter turen mod vores endelig mål, der er: som ligger i idylliske omgivelser i udkanten af Lille Bøgeskov imellem Ringsted og Sorø. Kroen er efter en brand i 1972 istandsat og 2008 udvidet og renoveret og fremstår som en moderne og hyggelig kro med en dejlig atmosfære af "gamle dage". Her vil der blive serveret en god frokost med hvad dertil hører. I arrangementet er inkluderet 2 genstande, yderligere drikkevarer kan købes. Der er også kaffe m/kage med i arrangementet, samt vort sædvanlige store lotteri. Der er også mulighed for en svingom til musik med vore gode musikere Preben Nissen og Ole Sterndorff. Skulle du efter frokosten og kaffen få lyst til en gåtur, byder kroens dejlige have eller Lille Bøgeskov på rige muligheder herfor. Kl. ca. 16:30 starter vi hjemturen og forventer at være ved Sjælør station kl. ca. 18:00. Prisen er kr. 225,00. Betaling som samtidig er tilmelding skal ske ved indbetaling til Danske Bank, reg. nr.9541 kontonr. 0108502. Ved overførsel i netbank hvis reg.nr. og kontonummer skrives i ét felt benyttes kontonr. 95410000108502). Hvis du ønsker at bruge girokort kan dette fås ved henvendelse til kassereren Arne Nielsen (e-mail: lone.algreen@webspeed.dk, tlf. 29 66 79 42). Betalingsdato: senest fredag den 30. maj 2014 Bemærk, tilmelding sker efter først til mølle princippet. Der udsendes efterfølgende kun meddelelse til dem, der IKKE er plads til som naturligvis får det indbetalte beløb retur. Vi glæder os til at se dig til en rigtig hyggelig skovtur! Med venlig hilsen Flemming Jacobsen 3
Medlemsmøde Mændenes Hjem Tirsdag den 19. august 2014 kl. 10:30 Kvansalen, Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1.sal 2720 Vanløse Mændenes Hjem er et socialt og sundhedsfagligt tilbud til hjemløse og udsatte mennesker. Stedet består af en bo-afdeling, et kontaktsted, 2 stofindtagelsesrum, en sundhedsafdeling samt en række projekter. Mændenes Hjem har arbejdet for etablering af stofindtagelsesrum siden 1998, hvor Narkotikarådet foreslog etablering af stofindtagelsesrum i Danmark. Det vakte stor glæde på Mændenes Hjem, da Københavns Kommune i foråret 2012 besluttede at pege på Mændenes Hjem som udførende aktør for stofindtagelsesrum på indre Vesterbro. Medlemsmøde: 8 dage af mit liv Onsdag den 17. september 2014 kl. 10:30 Kvansalen, Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1.sal 2720 Vanløse Der sælges billetter til genbesøg i Synagogen tirsdag den 26. august 2014 Agnes Ruben fortæller om de 8 mest skelsættende dage i hendes barndom, da hun i oktober 1943 som 12-årig måtte flygte med forældre og søskende for nazisternes jødeforfølgelse i Danmark, efter at planerne om "jødeaktionen" var blevet lækket af den tyske diplomat G. F. Duckwitz. Der sælges billetter til Den islamiske Moské fredag den 10.oktober 2014. 4
5
Seniorklubben Juni August September Onsdag d. 18. juni Kl. 10:00 Skovtur Tirsdag d. 19. august Kl. 10:30 Medlemsmøde Mændenes Hjem Mandag d. 8. september Kl. 10:50 Udebesøg Avedørelejren Tirsdag d. 26. august Kl. 10:20 Udebesøg Synagogen Onsdag d. 17. september Kl. 10:30 Medlemsmøde 8 dage i mit liv 6
2. halvår 2014 Oktober November December Fredag d. 10. oktober Kl. 10:20 Udebesøg Den islamiske moské Onsdag den 5. november Kl. 10:20 Udebesøg Nyboders Mindestuer Tirsdag den 2. december Julefrokost Tid og sted meddeles senere. Mandag d. 20. oktober Kl. 10:30 Medlemsmøde Demens Torsdag d. 13. november Kl. 10:30 Medlemsmøde Marguerite Viby Onsdag d. 29.oktober Kl. 10:20 Udebesøg Nyboders Mindestuer 7
Formand Flemming Jacobsen 45 80 60 24 24 98 99 15 @ flemming.g.jacobsen@mail.dk Næstformand Inge Bjørnsen 32 52 60 29 21 49 88 44 @ ibjoernsen@hotmail.com Kasserer Arne Nielsen 29 66 79 42 @ lone.algreen@webspeed.dk Bestyrelsesmedlem Jonna Norrid Dirchsen 36 16 28 41 50 99 39 93 @ jdirchsen@youseeme.dk Bestyrelsesmedlem Kirsten Hingeberg Larsen 33 21 25 16 24 61 35 68 @ kirsten@hingeberg.dk Suppleant Ole Kristiansen 46 56 21 42 23 48 39 45 21 17 51 68 @ oleogkirsten@youmail.dk Suppleant Inge Buch Nielsen 51 20 54 26 @ ingebuch@webspeed.dk Kontakt til afdelingen HK/Kommunal Hovedstaden Svend Aukens Plads 11 2300 København S 33 30 29 25 @ kommunal.hovedstaden@hk.dk hk.dk/hovedstaden_kommunal 8
Medlemsmøde Demens Mandag den 20. oktober 2014 kl. 10:30 Kvansalen, Kulturstationen Vanløse Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal. 2720 Vanløse Demenskonsulent Birgitte Klüwer fortæller om demens. Demens er en sygdom, som mange mennesker frygter at få, når de bliver ældre. Få mere viden om demenssygdom og de dilemmaer, mennesker med demens og deres pårørende står i, både omkring erkendelse af sygdommen og senere i det videre sygdomsforløb. Hvor og hvordan er der muligheder for hjælp og støtte? Der sælges billetter til Nyboders Mindestuer onsdag den 29. oktober og onsdag den 5. november 2014. Medlemsmøde Marguerite Viby Torsdag den 13. november 2014 kl. 10:30 Kvansalen, Kulturstationen Vanløse Frode Jakobsens Plads 4, 1.sal 2720 Vanløse Lis Frederiksen besøger os igen. Denne gang fortæller hun om Margurite Viby en pige med pep, frøken uforknyt, som hele Danmark tog til sit hjerte og Norge og Sverige med. En spirrevip, et livstykke, tidens københavnerinde elsket som få. Biografi krydret med musikeksempler. HUSK! Julefrokosten Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den 2. december 2014. Indbydelse udsendes senere. 9
Udebesøg Synagogen i Krystalgade Tirsdag den 26. august 2014 kl. 10:30 Mødested: Indgang tættest på Rundetårn kl. 10:20 Der bliver fortalt om livet i synagogen, som blev indviet i 1833 og udmærker sig som en af verdens smukkeste og mest særegne synagoger. Der er kun sket få bygningsmæssige forandringer i tidens løb, og alligevel forekommer bygningen moderne og som en blanding af orientalsk og dansk. Bemærk: Større tasker og mobiltelefoner må ikke medbringes i Synagogen og mændene skal bære hovedbeklædning, som dog i begrænset omfang kan lånes. Bagefter drikker vi kaffe i NUTID i på hjørnet af Nørregade og Sankt Peders Stræde. Da dette er et genbesøg, har medlemmer, der ikke kom med i foråret, fortrinsret. Deltagerantal: 25 Deltagerbetaling: kr. 50,- Der købes billetter på medlemsmødet den 19. august 2014. Udebesøg Rundvisning i Avedørelejren Mandag den 8. september 2014 kl. 11:00 Mødetid: kl. 10:50 foran Cirkusmuseet (billedet) (Bus 1 A kører lige til porten) Avedørelejren er påbegyndt i august 1896 som en midlertidig lejr bestående af telte og i 1911-1913 blev de nuværende bygninger opført. Avedørelejren blev nedlagt som kaserne i 1996 og i dag er der kultur, turisme, erhverv og boliger. Efter rundvisningen indtager vi en sandwich og en øl/vand i Cafe Bataillionen. Deltagerantal: 25 Deltagerbetaling: kr. 60,- Der købes billetter på medlemsmødet den 19. august 2014. 10
Udebesøg - Den islamiske moské Fredag den 10. oktober 2014 kl. 10:30 Mødested: Dortheavej 45, København NV kl. 10:20 Besøget indledes med et spændende foredrag om islams historie, dens udbredelse og udvikling gennem tiderne. Efterfølgende kommer vi på rundvisning i moskeen, hvor vi også hører om de forskellige religiøse handlinger, og for de, der har interesse for det, får vi lejlighed til at overvære fredagsbønnen. Der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål. Af hensyn til moskeens andre gæster/personale er dresscode: anstændig påklædning, hvor ben og arme er dækket. Deltagerantal: 50 Deltagerbetaling: kr. 30,- Der købes billetter på medlemsmødet den 17. september 2014. Udebesøg Nyboders Mindestuer Onsdag den 29. oktober 2014 kl. 10:30 og Onsdag den 5. november 2014 kl. 10:30 Mødested: Sankt Paulsgade 24, 1313 København K kl. 10:20. Den 6. marts 1926 deltog 6 gamle Nyboderdrenge i en Nybodermands begravelse. Ved det efterfølgende "gravøl" fandt de sammen og blev enige om at danne en forening - Nyboders Minde - for gamle Nyboderdrenge med det formål at arbejde for bevarelse af minder om og fra Nyboder samt at oprette et museum om og i Nyboder, hvilket skete 5 år senere, da Forsvaret overlod et hus i den ældste bevarede "stok" fra Christian IVs tid til foreningen. Lone Wredstrøm viser rundt og fortæller om Nyboders Mindestuer. Bagefter spiser vi lidt frokost i Cafe Petersborg i Bredgade. Bemærk, at pladsforholdene i det gamle Nyboderhus er trange, og adgang til førstesalen kan være vanskelig for dårligt gående. Deltagerantal: 20 Deltagerbetaling: kr. 100,- Der købes billetter på medlemsmødet den 20. oktober 2014 11
Noget om mennesket Mennesket er ondt og godt som regel lidt af begge dele sagde præsten her forleden til hele TV-menigheden. Er der sandhed i de ord, bliver der aldrig fred på jord. Jeg vil hel re satse på hvad jeg bedre kan forstå, at det gode, det er trygt, men det onde, det er sygt. Og mod sygdom kan man stille, op med en finurlig pille, som man gir hvert barn ved dåben! Se så vil fredens vej stå åben. Elly Rye Billedmateriale m.m.: Forside: Hans Andersen/Wikimedia Commons - Skovtur, Demensforedrag, Bagsiden: Microsoft Office Media - Mændenes hjem: Erik Christensen /Wikimedia Commons - Agnes Ruben: Frihedsmuseet/Wikimedia Commons (Danske jøder på flugt, 1943) - Marguerite Viby: DFI (Stillbillede fra filmen "Frøken Kirkemus" - 1941) - Synagogen: Harvey Barrison/Wikimedia Commons - Avedørelejren: "Mikame"/Wikimedia Commons - Moskeen på Dortheavej: Google - Nyboder: Jesper Hertel/Wikimedia Commons 12