Indbrudsalarmanlæg - Sikring 1 og 2
INDHOLDSFORTEGNELSE Generelt om AIA-anlæg...3 Reglersæt, normer og lovgivning...21 Detektorer...51 Strømforsyning...113 Anlægsdele - signaltransmission...121 Projektering - Installation og dokumentation...161 Drift og vedligehold...189 Mekaniske sikringsmetoder...199 Opgaver - Sikringsanlæg 1...217 Opgaver - Sikringsanlæg 2...255 Stikordsregister...291 2-293 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Oversigt over et indbrudsalarmanlæg Anlægsopbygning Dette kapitel giver en oversigt over et indbrudsalarmanlæg med hensyn til opbygning og funktioner. Et indbrudsalarmanlæg består af følgende anlægsdele: 1. Detektorer (følere) 2. Installation (kabler og samledåser) 3. Centralenhed 4. Betjeningsanordning 5. Evt. betjeningspanel, hvis betjening ikke foretages på centralenheden 6. Printer 7. Alarmgiver 8. Nøgleboks 9. Transmissionsudstyr På nedenstående figur er der illustreret et indbrudsalarmanlæg med signaloverførsel til kontrolcentral. Pilene angiver signalernes retning og sammenhæng mellem anlægsdele. Fig. 1: - Systemdele i et indbrudsalarmanlæg med signaloverførsel til kontrolcentral 3-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Fig. 2: - (1) Bevægelsesdetektor Et indbrudsalarmanlægs opgave er at registrere indbrud og informere om dette lokalt (på stedet) med blink, klokke eller sirene og eksternt (til kontrolcentral), så en reaktion kan sættes i gang. Registrering af indbrud varetages af detektorer. Detektorerne giver løbende centralenheden signal om de er: ikke-aktiverede, aktiverede eller saboterede. Detektorer, som kan registrere manipulation med deres dækningsområder eller tilsmudsning/tildækning, giver typisk et særskilt signal herfor. Fig. 4: - (1) Folie (staniol) Fig. 5: - (1) Overfaldskontakt På baggrund af signalerne fra detektorerne samt om anlægget er til- eller frakoblet, afgør centralenheden, hvornår en alarmtilstand skal opstå, samt hvordan informationsgivning skal være. Ved en alarmtilstand aktiveres udgange på centralenheden. Transmissionsudstyr varetager overførsel af signaler (informationer) til kontrolcentral, og alarmgivere varetager alarmering lokalt. Anlægget indeholder hukommelseslog med de sidste 100 hændelser. Fig. 3: - Betjeningspanel 4-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Fig. 6: - (8) Nøgleboks Fig. 7: - (7) Alarmgiver I nøgleboksen er der anbragt et sæt nøgler til de bygninger, som overvåges. Hvis en alarmpatrulje tilkaldes, kan denne lukke sig selv og evt. politi ind. Det sikrer ikke alene ekstra hurtig indgriben - men forebygger også unødvendige skader på bygninger, installationer og inventar. Nøgleboksen giver signal ved oplukning med nøgle. Fig. 8: - Kontrolcentral Alle systemdele er overvågede mod sabotage. Det vil sige, at adskillelse og indgriben i anlægsdele medfører en alarmtilstand. 5-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Symboler Fig. 9: - Symboler til indbrudsalarmanlæg 6-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Til- og frakobling af indbrudsalarmanlæg Generelt om betjening Dette afsnit beskriver betjening af indbrudsalarmanlæg og forskellige til- og frakoblingsmetoder. Endvidere beskrives anlæg med flere overvågningsområder og adgangsveje. I disse anlæg er det muligt at definere forskellige adgange for brugerne til overvågningsområderne og adgangsvejene. Til slut beskrives nogle særlige funktioner. For at få adgang til at betjene et indbrudsalarmanlæg anvendes typisk en nøgle eller en kode på 4 til 6 cifre. De fleste anlæg betjenes med en kode, da dette giver flest muligheder og størst fleksibilitet. Derfor vil anvendelse af koder blive beskrevet i det følgende. Når der er indtastet en korrekt kode, opnås der information om tilstand på anlægget. Tilstand Frakoblet Normaltilstand Tilkoblet Tilkoblingsfejl (i forbindelse med tilkobling) Alarmtilstand Fejltilstand Alarm Sabotage Fejl på anlæg Hvis anlægget er i alarm- eller fejltilstand, skal det afstilles for at komme tilbage til normaltilstand. Når der med en kode er opnået adgang til at betjene et anlæg, kan der foretages forskellige ting. Nedenfor gives et overblik over, hvad forskellige typer koder i et indbrudsalarmanlæg typisk giver adgang til at foretage. 7-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Adgangsniveau Der skal uafhængig af udstyrsklassen være 4 adgangsniveauer, som be-grænser adgangen til AIA-anlæggets funktioner. Adgangsniveau 1: adgang for enhver. Funktioner, som er tilgængelige i adgangsniveau 1, har ingen adgangsbegrænsning. Adgangsniveau 2: adgang for enhver bruger. Funktioner, som har indflydelse på AIA-anlæggets tilstand, uden at ændre AIA-anlæggets virkemåde. Adgang til betjening, som skal være tilgængelig for adgangsniveau 2, eller til indikatorer som skal være synlige på adgangsniveau 2, skal være begrænset i form af en nøgle eller kodebetjent kontakt, lås eller lign. Adgangsniveau 2 nøgler eller koder skal ikke give adgang til adgangsniveau 3 eller 4. Adgangsniveau 3: adgang for AIA-installatør Funktioner, som har indflydelse på AIA-anlæggets virkemåde, herunder systemspecifikke data. Adgang til betjening, som skal være tilgængelig for adgangsniveau 3, eller til indikatorer, som skal være synlige på adgangsniveau 3, skal være begrænset i form af en nøgle eller kodebetjent kontakt, lås eller lign. Adgangsniveau 3 nøgler eller koder skal ikke give adgang til adgangsniveau 4. Adgangsniveau 4: adgang for producent og/eller importør. Adgang til at ændre basis program. Adgang til betjening, som skal være tilgængelig for adgangsniveau 4, eller til indikatorer, som skal være synlige på adgangsniveau 4, skal være begrænset i form af en nøgle eller kodebetjent kontakt, lås eller lign. 8-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Adgang på adgangsniveau 3 og 4 skal ikke kunne finde sted, medmindre tilladelse gives af en bruger med adgangsniveau 2. Adgang på adgangsniveau 2, 3 og 4 kan opnås ved ekstern styring under forudsætning af, at den nødvendige grad af autorisation er til stede. Tilgængelige betjenings- og kontrolfunktioner for hvert adgangsniveau er beskrevet i tabel 1. Tabel 1: Adgangsniveauer Funktion Adgangsniveau 1 2 *3 *4 1) Frakobling - T T - Afstilling - T T - Adgang til informationsrådgivning - T T - Adgang til aflæsning af log - T T - Udkobling - T T - Tilføje/ændre bruger adgangskoder - T T T Tilføje/ændre systemspecifikke data - - T - Ændre/udskifte basisprogram - - - 2) T - = Ikke tilladt, T = Tilladt, * = Med adgangsniveau 2 accept 1) Hvis adg.niveau IV findes 2) F.eks. prom, hvis indhold ikke kan ænddres af installatør 9-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Autorisation Adgang til betjening af funktjoner i AIA-anlægget skal begrænses ved anvendelse af autorisatjonskoder eller lignende metoder som vist i tabel 2. Tabel 2: Krav til autorisationskoder Adgangsniveauer 2, 3 og 4 Udstyrsklasse 1 2 3 4 Logisk nøgle 1.000 10.000 100.000 1.000.000 Fysisk nøgle 300 3.000 15.000 100.000 Til- og frakobling Tilkobling Der skal i AIA-anlægget være en facilitet, der begrænser adgangen til at til- og frakoble til brugere med den fornødne autorisation. Det skal være muligt for brugere med den nødvendige autorisation at til- og frakoble AIA-anlægget med mindst mulig risiko for fejlbetjening. Under forudsætning af at AIA-anlægget er i normal tilstand, skal anlæggeteller dele heraf kun kunne tilkobles ved autoriseret betjening. Afhængig af udstyrsklassen skal der, når tilkoblingsproceduren er korrekt afsluttet, være en indikering, som viser, at AIA-anlægget eller dele heraf er tilkoblet Indikeringen skal være tidsbegrænset til et maksimum af 180 sek. AIA-anlægget må ikke kunne tilkobles, før alle detektorer er i normal tilstand. Hvis AIA-anlægget omfatter detektorer, som har mulighed for at detektere reduktion af den specificerede rækkevidde, skal en reduktion forhindre tilkobling, medmindre denne bevidst tilsidesættes. 10-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Tilkoblet Frakobling Når AIA-anlægget er tilkoblet, skal adgang via adgangs- eller udgangsvejen til det overvågede område forhindres. Alternativt skal der være en indikering. I alle udstyrsklasser skal frakobling kun kunne ske ved autoriseret betjening. Hvis frakobling af AIA-anlægget sker i det overvågede område, skal der være en veldefineret adgangsvej fra adgangspunktet til AIA-anlæggets betjeningsenhed. Under forudsætning af at den korrekte adgangsprocedure er fulgt, må alene alarmsignaler fra detektorer i adgangsvejen undertrykkes for at tillade adgang frem til AIA-anlæggets betjeningsenhed. Der tillades en tidsperiode på maksimalt 45 sekunder til at foretage endelig frakobling. Hvis endelig frakobling ikke har fundet sted inden for den fastlagte tidsperiode, skal der opstå alarmtilstand. Endelig frakobling må maksimalt indikeres i 30 sekunder. Hvis der opstår en alarmtilstand i forbindelse med frakoblingsproceduren, skal denne indikeres eller signaleres ved lokal signalgivning. Hvis AIA-anlægget er forsynet med alarmtransmission, må alarmtilstanden ikke transmitteres, før indikering og/eller lokal signalgivning har været aktiv i mindst 30 sek. Alarmtilstanden skal transmitteres efter højst 60 sek. 11-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Afstilling af indbrudsalarmtilstand Afstilling af sabotagealarmtilstand Andre funktioner AIA-anlægget skal indeholde de nødvendige faciliteter til at gentilkoble AIA-anlægget eller dele heraf efter en indbrudsalarmtilstand. Adgangen til disse faciliteter skal begrænses til brugere med autorisation svarende til adgangsniveau 2. AIA-anlæg tillades, uafhængig af udstyrsklasse, gentilkoblet via ekstern styring under forudsætning af, at dette sker på adgangsniveau 2, og at nødvendig information om årsagen til alarmtilstanden er til stede. AIA-anlægget skal indeholde de nødvendige faciliteter til at gentilkoble AIA-anlægget eller dele heraf efter en sabotagealarmtilstand. Efter signalgivning om sabotagealarmtilstand skal AIA-anlægget kunne gentilkobles på følgende adgangsniveauer: - Udstyrsklasse 1 og 2: Adgangsniveau 2 - Udstyrsklasse 3 og 4: Adgangsniveau 3 AIA-anlægget kan indeholde faciliteter til at udføre andre funktioner, som ikke er indeholdt i denne forskrift. Andre funktioner, som ikke har indflydelse på behandlingen af alarmsignaler eller meddelelser, må alene udføres af brugere med det tilstrækkelige adgangsniveau. Andre funktioner, som direkte eller indirekte har indflydelse på AIA-anlæggets funktioner, må alene udføres af en bruger med adgangsniveau 3. 12-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Metoder til til- og frakobling F&P godkendte anlæg kan i sikringsniveau 20 betjenes ved at der anvendes åbningskontakt eller detektor til at starte indgangstiden som maks. må være 45 sek. til at anlægget frakobles på betjeningspanel eller centralenheden. Fra sikringsniveau 30 og opefter skal der på F&P godkendt anlæg anvendes forbikobler som undertrykker indgangstiden som ligeledes er 45 sek. Centralen ogeller betjeningspanelet skal sidde i overvåget område. Forbikobleren kan enten være en nøgleafbryder eller et kodetastatur det sidste er det mest anvendte. Forbikobleren kan sidde udvendigt ved indgangsdør, men skal være sabotageovervåget mod nedtagning. Når forbikobleren bliver aktiveret starter den indgangstid som kan være programmeret fra 10 til 45 sek. typisk høres en biblyd fra centralen, og man kan frakoble sit anlæg med sin 4 eller 6 sifret kode, ved tilkobling skal man trykke sin 4 eller 6 sifret kode på central- eller betjeningspanelet og udgangstiden starter, og til den er der ikke krav om x antal sek. da centraludstyret ifølge F&P skal tilkoble efter 180 sek. og forbikobler skal ikke betjenes ved tilkobling af anlæg. Indikering på forbikobler med lysdioder må kun indikere i 10 sek. om anlægget er ved at blive tilkoblet eller om anlægget er frakoblet. Generelt bør der for udvendige betjeningsanordninger vælges en type, som ikke kan angribes og betjenes uautoriseret. Det vil sige en adskillelse med efterfølgende mulighed for betjening uden at aktivere betjeningsanordningens sabotageovervågning. Risikoen for uautoriseret betjening kan elimineres ved at anvende et tastatur eller en kortlæser, hvor det egentlige signal om til- og frakobling ikke genereres i tastaturet/kort-læseren, men i et styresystem til tastaturet/kortlæseren, som er placeret i overvågningsområdet. I disse systemer bør signalet fra tastaturet/kortlæseren til det tilhørende styresystem være kodet. 13-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Af alternative betjeningsanordninger kan nævnes tilbagemelding fra låsekasse eller slutblik. Signal fra disse opnås, når døren låses op. Der anvendes ofte visuel eller akustisk indikation om indgangstid og udgangstid, og visuel eller akustisk indikation til information om status på grupperne ved tilkobling (efter kode er indtastet). Denne anordning kan være indbygget i betjeningsanordningen, betjeningspanelet eller monteret særskilt i adgangsvejen. Hvis til- og frakoblingen foregår på betjeningsanordningen udvendigt ved adgangdøren, er det ikke nødvendigt med en adgangsvej, og der anvendes derfor ingen undertrykkelse af signaler fra detektorer. I det følgende beskrives 4 metoder til til- og frakobling af indbrudsalarmanlæg. Sikkerheden er lavest ved metode 1 og højest ved metode 4. I et Skafor godkendt anlæg skal metode 4 anvendes. 14-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Tilkoblingskontrol på kontrolcentral Flere adgangsveje og overvågningsområder Kontrolcentralen kan overvåge, om anlægget er tilkoblet og frakoblet på bestemte tidspunkter. Dette gøres ved, at indbrudsalarmanlægget overfører information til kontrolcentralen, når det tilkobles (evt. også, når det frakobles) via transmissionsudstyret. Kontrolcentralens modtageudstyr overvåger automatisk, om der modtages tilkoblingssignal og frakoblingssignal fra anlægget på fastlagte tidspunkter. Anlægget kan håndtere flere forbikoblere og flere adgangsveje. Det vil sige at hvis der er flere områder som skal betjenes på forskellige tider såsom kontor og lager, som måske ikke møder på samme tidspunkt vil dette være en god idé. Anlæg kan normalt kun håndtere én forbikobler. Dette forhindrer ikke anvendelse af flere forbikoblere og adgangsgrupper i forbindelse med flere adgangsveje, men uanset hvilken forbikobler som betjenes, vil der blive indgangstid på alle adgangsveje. Hvor overvågningen er opdelt i flere områder med individuel til- og frakobling, er det nødvendigt, at centralenheden kan styre flere adgangsveje. I det følgende gives et eksempel på et anlæg med flere overvågningsområder. 15-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Indgangstyper Indgangstype (Gruppe, Zone) Andre benævnelser for indgangstype Reaktion når anlægget er Frakoblet Tilkoblet Indgange for registrering af indbrud (indbrudsgruppe) Informationsgivningen/ Alarmeringen er Lokal (på stedet) Ekstern (til kontrolcentral) Normal Nat, 12 timer x x x 24 timer Dag x x x x Evt. kun i tilkoblet tilstand Adgang Overfald Ind/Ud, Ind- /Udgangsforsinkelse P.A., Personlig aktiveret Alarm, Personal Attack Undertrykkelse af signal fra detektorer på gruppen x x x I ind- og udgangstiden undertrykkes signalerne fra detektorerne på denne indgangstype. x x x Lydløs i de fleste tilfælde. Dvs. aktivering af en lampe i tilstødende lokaler til at skabe opmærksomhed på, at der i et givet lokale er overfald Nøgleboks x x x Evt. særskilt udgang Indgange for registrering af indgreb i indbrudsalarmanlægget. Sabotage SAB, Tamper, AT, A/T, TA x x x x x x Efter alarmpatruljen har tilkoblet anlægget, har han brug for en tid til at lægge nøglen tilbage i nøgleboksen. Derfor vil signaler fra denne gruppe blive undertrykt i en tid, efter at anlægget er blevet tilkoblet. Indgange for overvågning af driftsmæssige uregelmæssigheder i tekniske installationer. F.eks. varme-, køle- og fryseanlæg, maskiner, pumper m.m. Teknik Brand, Fire x x x Evt. særskilt udgang x 16-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Udgangstyper (Lokal og ekstern alarmering) I skemaet gives en oversigt over de udgangssignaler, et indbrudsalarmanlæg kan være udstyret med. Hændelse Udgangssignal Én indbrudsgruppe i alarm (fælles alarm) Indbrud Flere indbrudsgrupper i alarm Specifik indbrudsgruppe i alarm Overfald Sabotage Overfald Sabotage Tilkobling af anlæg Betjening af anlæg Frakobling af anlæg Udkobling af gruppe Teknisk alarm Teknikgruppe i alarm Netfejl Fejl Batterifejl Systemfejl For mindre anlæg overføres kun information om alarmtilstand. I mellemstore anlæg overføres flere informationer. Flere store anlæg overfører præcis information om, hvilken detektor der er årsag til alarmtilstanden. Udgange kan være aktiverede, indtil anlægget frakobles eller afstilles. En udgangs aktiveringstid kan også være tidsbegrænset. Nogle udgange kan være tidsforsinkede. Hvis signalerne til transmissionsudstyret er tidsforsinkede, kan en alarmtilstand, forårsaget af betjeningsfejl, afstilles, inden der bliver sendt informationer til kontrolcentralen. Herved kan fejlalarmer til kontrolcentralen reduceres. 17-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Informationer i centralenheden (Hændelseslog) Nogle centralenheder har et alfanumerisk display, hvor der informeres i klar tekst. Udover informationer om status på anlægget er det på nogle anlæg muligt på displayet at fremkalde de sidste hændelser, som er sket i anlægget. Andre anlæg kan udskrive hændelsesloggen på en tilsluttet printer. Endelig er der anlæg, som løbende kan udskrive hændelser på en tilsluttet printer. Nedenfor gives et eksempel på, hvilke hændelser en log kan indeholde. 18-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Hændelse Fremkaldelse af log Anvendelse af kode Til- og frakobling Årsag til alarmtilstand og aktiverede udgange Udkobling af gruppe (Deltilkobling) Åbning/ lukning af nøgleboks Tekst i log Udprintning af log Serviceteknikerkode anvendt Alarmpatruljekode anvendt Brugerkode # anvendt (# angiver nr.) Tilkobling Frakobling Extern tilkobling Automatisk tilkobling Betjening i spærretid Overskredet indgangstid Alarm, gr. # (# angiver gruppens nr.) Sabotage, gr. # (# angiver gruppens nr.) Sabotage, Betjeningspanel Sabotage, Centralenhed Alarmudgang # aktiveret (# angiver nr.) Udkobling, gr. # (# angiver gruppens nr.) Nøgleboks åben Nøgleboks lukket Netudfald (230 V svigt) Fejl i energiforsyning Forbindelse til transmissionslinie Netudfald over 1 time Net tilbage Batterifejl Liniefejl 19-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
GENERELT OM AIA-ANLÆG Definitioner Skalsikring: - Såfremt de varer eller genstande, der er omfattet af varegruppeskemaet, ønskes opbevaret i valgfrie rum på forsikringsstedet, skal alle bygningens grænseflader sikres - (Skalsikring). Cellesikring: - Såfremt de varer eller genstande, der er omfattet af varegruppeskemaet, opbevares i et eller flere særskilte rum (celler), skal forsikringsstedet sikres som en kombination mellem sikring af grænsefladerne og den eller de etableret celler - (Cellesikring). Objektsikring: - Såfremt de varer eller genstande, der er omfattet af varegruppeskemaet, sikres som særskilte objekter, skal forsikringsstedet minimum sikres som en kombination mellem sikring af grænsefladerne og de enkelte objekter - (Objektsikring). Overvågningsform Sabotageovervågning Kabler Beskrivelse af overvågningsformen Samledåser Oplukning Lågkontakt Detektorer Fra systemdel til systemdel Centraludstyr Overfald- og røveriovervågning Demontering, nedtagning og adskillelse Adskillelse Detektorer placeres på en sådan måde, at aktivering er nemmest mulig Detektorer, som kan anvendes til overvågningsformen Ekstra ledninger i kablet Lågkontakt, kontakt mod væg og niveaukontakt Lågkontakt, kontakt mod væg og niveaukontakt Overfaldskontakter Tilslutning til indgang (gruppe) på centralenhed Sabotage Overfald 20-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1009 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Regelsætninger, normer og lovgivning I Danmark findes følgende regelsætning, normer og lovgivning, som vedrører projektering og installation af indbrudsalarm. Regelsætninger Normer (Anvisninger) Lovgivning Forsikring og Pension gældende fra d. 01.07.05 CAPP (Certificeringsordningen for Alarmsystemer i Pengeinstitutter og Post og telegrafvæsnet forskrift gældende fra 01.01.2005 DIF (Dansk Ingeniør Forening) normer for svagstrømsinstallationer (NP-204-R) Teknisk forebyggelse af vold og hærværk (NP- 206-N) Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet NP-192-N Svagstrømsinstallationer Lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse om vagtvirksomhed Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen om vagtvirksomhed Lov om TV-overvågning Forsikring og Pension (tidligere Skafor) er et fælles organ hvor ca. 98 % af alle de forsikringsselskaber der er på det Danske marked er tilsluttet, og som sådan har medbestemmelse på udgivelsen af de regelsæt som i dag ligger på nettet og frit kan hentes på adressen Forsikringenshus.dk under den fane der hedder sikring og et underbibliotek der benævnes tyveri. I dette afsnit kan man finde hele forskriften for indbrudssikring. Det er det der tidligere hed Skafor kataloget eller forskrift 212. Der udgives ikke bøger længere, og sidste bog udkom december 2003, og er forældet. Afsnittet Tyveri er opdelt i faner som vist nedenfor. CAPP Denne ordning blevetableret i 1988 af Finansrådet, Nationalbanken og Postvæsnet. 21-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Ordningenen blev etableret for at give faste retningslinjer for hvordan og på hvilken måde alarmanlæg skulle opsættes og testes i disse lokaliteter. l. januar 2005 blev der lanceret et nyt regelværk eller retningslinjer for procedure hvordan man i dag kan installere i disse lokaliteter. Tidligere skulle man ansøge om at blive godkendt til at installere alarmanlæg for CAPP. I dag skal der ikke godkendelse til, blot man har aut. og er godkendt ved Fog P. CAPP har udgivet en folder med retningslinjer i hvordan man ønsker installationen udført, i CAPP-regi, men her læner retningslinjerne sig meget op af F- og P-regelsæt. 22-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
EFU REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 23-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 24-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING De mindst kriminaltekniske krav stilles altså til anlægsdelene i klasse C. Sådanne anlægsdele anvendes til sikring mod spontane indbrudsforsøg. Til sikring af pengeinstitutter og posthuse anbefales normalt detektorer og centralt udstyr i klasse B. Hvor der stilles særlige store krav til omgåelsessikkerhed, anbefales anlægsdele godkendt i klasse A. Normer Normen Teknisk forebyggelse af vold og hærværk er udgivet af Dansk Ingeniørforening (DIF) og udkom 15. november 1990. Normen omfatter funktionskrav til den tekniske udformning af bygninger og bygningsdele, deres indretning og brug samt til bygningers indbyrdes placering, deres omgivelser og deres indpasning i større helheder/områder/kvarterer - alt med henblik på forebyggelse af hærværk og anden destruktiv adfærd. Normen kan fungere som planlægnings- og projekteringsretningslinier for bygherrer, ingeniører og arkitekter. Normen Teknisk forebyggelse af indbrudskriminalitet er udgivet af Dansk Ingeniørforening (DIF) og Ingeniør-Sammenslutningen (I-S), og udkom 15. marts 25-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 1991. Denne norm indeholder en række bestemmelser, der sigter imod at gøre tyveri- og indbrudssikring til en naturlig og specificerbar kvalitet. Normen opererer med tre sikringsklasser, lav, middel og højsikringsklasse, hvor høj beskriver normens strengeste krav. I normen er det beskrevet, hvilke tekniske sikringsforanstaltninger og krav der skal stilles til de enkelte bygningsdele og anlæg, for at de kan siges at tilhøre en given sikringsklasse. Normen kan fungere som planlægnings- og projekteringsretningslinier for bygherrer, ingeniører og arkitekter. Normen Svagstrøminstallationer er udgivet af Dansk Ingeniørforening (DIF) og udkom 15. juli 1988. Normen indeholder krav til dokumentationsmateriale, krav vedrørende mekaniske forhold, krav vedrørende elektriske forhold, krav affødt af klimatiske påvirkninger og krav affødt af elektriske påvirkninger. Normen indeholder særlige yderligere krav til automatiske brandalarmanlæg, automatiske indbrudsalarmanlæg, automatiske indbrudsalarmanlæg, adgangskontrolanlæg, private teleanlæg og antenneanlæg. Dansk Ingeniørforening (DIF) og Ingeniør-Sammenslutningen (I-S) er i dag slået sammen og hedder Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). Lovgivning På de følgende sider forefindes Lov om vagtvirksomhed, Bekendtgørelse om vagtvirksomhed og Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed. I bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed, 1 ( 26, stk. 1 og stk. 2) stilles krav til en alarmgivers aktiveringstid. Denne må ikke være mere end 3 minutter. 26-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Forskriftens fulde tekst LBK nr. 149 af 16/03/1999 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, 19 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 og 3 i lov nr. 1018 af 23. december 1998. Lovens anvendelsesområde 1. Lovens regler om vagtvirksomhed finder anvendelse på enhver selvstændig virksomhed, hvorved personer: 1) enten ved egen eller ansattes tilstedeværelse, ved brug af hunde eller ved TV-overvågning fører tilsyn med privat område eller område, hvortil der er almindelig adgang, 2) udfører værditransporter, 3) udøver beskyttelse af andre personer, 4) modtager og behandler alarmsignaler fra overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg eller 5) fører kontrol med andres virksomhed som nævnt i nr. 1-4. Stk. 2. Ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed samt vagtvirksomhed, der udøves af statslig eller kommunal myndighed, er dog kun omfattet af reglerne om vagtvirksomhed i det omfang, dette bestemmes af justitsministeren. Stk. 3. Justitsministeren kan undtagelsesvis bestemme, at lovens regler ikke eller kun delvis skal finde anvendelse på en vagtvirksomhed. 27-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Autorisation og godkendelse 2. Den, der udøver vagtvirksomhed eller indgår aftale herom, skal have autorisation hertil. Stk. 2. Personalet i en vagtvirksomhed skal være godkendt efter reglerne i 7. Stk. 3. Kontrolcentraler, hvorfra der til politiet videregives alarminformationer fra anlæg som nævnt i 1, stk. 1, nr. 4, skal være godkendt hertil, jf. 9. Betingelser for meddelelse af autorisation 3. Autorisation kan meddeles personer, der: 1) har bopæl her i landet, 2) er fyldt 25 år, 3) ikke er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, 4) hverken har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs, 5) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, 6) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve vagtvirksomhed, jf. borgerlig straffelovs 78, stk. 2, og som 7) i øvrigt gør det antageligt, at de vil kunne udøve vagtvirksomhed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen. Stk. 2. Kravet i stk. 1 om bopæl i Danmark bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren. 28-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 4. Autorisation kan meddeles aktieselskaber eller anpartsselskaber, når de er registreret i aktieselskabsregisteret og direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i 3, stk. 1, nr. 1-3, jf. stk. 2, og direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i 3, stk. 1, nr. 4-7. Der kan endvidere under tilsvarende betingelser meddeles autorisation til andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, foreninger, stiftelser og andre selvejende institutioner. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i 1. og 2. pkt. nævnte art kan meddeles autorisation, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af justitsministeren. Stk. 2. Indtræder der nye medlemmer i direktionen eller bestyrelsen, skal selskabet inden 14 dage foretage anmeldelse herom til den myndighed, der har meddelt autorisationen. Myndigheden afgør herefter, om autorisationen kan opretholdes. Såfremt myndigheden bestemmer, at autorisationen ikke kan opretholdes, finder bestemmelserne i 15-17 anvendelse. Autorisationens indhold 5. En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed efter 1, for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller for hele landet. En autorisation meddeles i øvrigt på nærmere fastsatte vilkår for vagtvirksomhedens udøvelse. Stk. 2. Såfremt myndigheden bestemmer, at en autorisation ikke kan fornys, finder bestemmelserne i 15-17 anvendelse. 29-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Vagtvirksomhed på områder, hvortil der er almindelig adgang 6. En autorisation til at udøve virksomhed som nævnt i 1, stk. 1, nr. 1, omfatter ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang, medmindre der er givet særlig tilladelse hertil. Det samme gælder anvendelse af hunde på sådanne områder som led i virksomheden. Stk. 2. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til enhver tid bestemme, at vagtvirksomhed ikke må udøves på bestemte steder, hvortil der er almindelig adgang. Godkendelse af personalet 7. Autorisationens indehaver skal sørge for, at vagtvirksomhedens personale er godkendt til ansættelse i virksomheden, inden ansættelsen træder i kraft. Godkendelse kan kun meddeles, såfremt den, der ønskes ansat, er fyldt 18 år. Stk. 2. Justitsministeren kan dog fastsætte bestemmelser om, at stk. 1 ikke eller kun delvis skal gælde for nærmere angivne grupper af ansatte. Stk. 3. Godkendelse af en ansættelse kan nægtes. 1) under de omstændigheder, der er nævnt i borgerlig straffelovs 78, stk. 2, eller 2) såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil udøve hvervet på forsvarlig måde. 30-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Bestemmelser om vagtvirksomhed 8. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vagtvirksomhed, herunder om personalets uddannelse, uniformering og legitimation, samt krav til hunde, køretøjer og anden udrustning. Alarminformationer til politiet 9. Alarminformationer fra overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg må kun videregives til politiet af personalet i en kontrolcentral, der er godkendt hertil. Når særlige politimæssige hensyn taler derfor, kan der gives tilladelse til, at alarminformationer fra overfaldsalarmeringsanlæg indføres direkte til politiet. Bestemmelser om kontrolcentraler 10. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om godkendelse af kontrolcentraler efter 9 samt bestemmelser om indretningen og driften af kontrolcentraler. Der kan herunder fastsættes bestemmelser om personlig observation på den lokalitet, der overvåges, eller om andre tilsvarende forholdsregler inden videregivelse af alarminformationen til politiet. Bestemmelser om alarmeringsanlæg 11. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg samt bestemte typer af overfalds- eller indbrudsalarmeringsanlæg. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om typegodkendelsesordning for overfalds- og indbrudsalarmeringsanlæg. 31-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Betalingsbestemmelser 12. 12 a. For autorisation af en vagtvirksomhed betales 5.000 kr. For ændring af en meddelt autorisation betales 3.000 kr. Stk. 2. For udstedelse af personlegitimationskort betales 300 kr. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved godkendelsen 5.000 kr. og derefter hvert år 2.000 kr. Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives, efter at have meddelt en advarsel pålægge kontrolcentralen at betale 500 kr. for hver fejlalarmering. Lovens administration 13. Autorisation til at udøve vagtvirksomhed samt godkendelse af kontrolcentraler og personalet i en vagtvirksomhed meddeles af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om ansøgningers udformning. 32-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Tilbagekaldelse og bortfald af autorisationer m.v. 14. 15. En autorisation og en godkendelse af en ansættelse i en vagtvirksomhed kan tilbagekaldes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, såfremt autorisationens indehaver eller den ansatte har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af vilkår for autorisationen eller godkendelsen eller af bestemmelser fastsat i henhold til loven. Det samme gælder, såfremt betingelserne i 3, stk. 1, nr. 7, 4, stk. 1, jf. 3, stk. 1, nr. 7, eller 7, stk. 3, nr. 2, for meddelelse af autorisation eller godkendelse ikke længere er til stede. Tilbagekaldelsen kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Stk. 2. En autorisation kan endvidere tilbagekaldes, såfremt betingelsen i 3, stk. 1, nr. 5, og 4, stk. 1, jf. 3, stk. 1, nr. 5, for meddelelse af autorisation ikke længere er til stede. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Tilbagekaldelsen kan ske for et tidsrum af 1 til 5 år eller indtil videre. Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen efter 15, stk. 1 og 3, til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor. En afgørelse efter 14, stk. 1, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes herefter for retten efter reglerne om politisager. Stk. 2. Anmodning om indbringelse af sagen for retten efter stk. 1 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve virksomheden. Hvis tilbagekaldelsen 33-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning. Stk. 3. En afgørelse efter 14, stk. 2, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Sagen indbringes for retten i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve vagtvirksomheden. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at vagtvirksomheden ikke må drives under ankesagen. 16. En tilbagekaldelse af en autorisation eller en godkendelse efter denne lov kan til enhver tid efter ansøgning ophæves. En ansøgning herom kan dog kun indgives med 1 års mellemrum. Hvis en tilbagekaldelse er sket indtil videre og en ansøgning om ophævelse afslås, kan ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet mindst 5 år efter tilbagekaldelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom. 14, stk. 3, og 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., og 15, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 34-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 17. 18. En autorisation bortfalder, når autorisationens indehaver dør eller ophører med at opfylde betingelserne i 3, stk. 1, nr. 1-4, og 4, stk. 1, jf. 3, stk. 1, nr. 1-4. Stk. 2. Efter anmeldelse inden 14 dage til den myndighed, der har meddelt autorisationen, kan et dødsbo, en ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, en skyldner, der har anmeldt betalingsstandsning, et konkursbo eller en værge for en person, der er under værgemål efter værgemålslovens 5, under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller under samværgemål efter værgemålslovens 7, uden autorisation fortsætte vagtvirksomheden med henblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Adgangen hertil gælder kun indtil seks måneder efter dødsfaldet, betalingsstandsningens anmeldelse, konkursdekretets afsigelse eller værgemålets iværksættelse. I særlige tilfælde kan fristen forlænges. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om tilbagekaldelse af en godkendelse af en kontrolcentral. Kontrolbestemmelse 19. Politiet har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en vagtvirksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og -papirer for at føre det nødvendige tilsyn med virksomhedens udøvelse. 35-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Straf- og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 2, 4, stk. 2, 6, stk. 1, 7, stk. 1, og 9 eller 2) overtræder vilkår eller forbud fastsat efter 5 og 6, stk. 2. Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 21. 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1987. Bestemmelserne i stk. 2 og 13, stk. 2, træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte overgangsregler vedrørende vagtvirksomhed, der udøves inden lovens ikrafttræden. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 36-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Noter 20 og 21 i lov nr. 936 af 27. december 1991 om ændring af forskellige lovbestemmelser om erhvervsudøvelse på grundlag af autorisation m.v. (Udstedelse og fratagelse af autorisationer m.v.) indeholder følgende bestemmelser: 20 - Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. 21 - Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2-3. (Udeladt) Stk. 4. 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 12 og 13 i lov nr. 386 af 20. maj 1992 om ændring af visse love inden for Justitsministeriets område (Betalingsbestemmelser) indeholder følgende bestemmelser: 12 - Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 24. april 1992. Stk. 2. (Udeladt) 13 - Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 2, 4-7 og 9 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. (Udeladt) 37-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 23 og 24 i lov nr. 389 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) indeholder følgende bestemmelser: 23 - Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Stk. 2. (Udeladt) 24 - Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. 4-15, 18, 19 og 21 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Stk. 3. 4-13 og 17-20 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 4 og 5 i lov nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov om dansk indfødsret, lov om offentlig auktion ved auktionsledere og lov om vagtvirksomhed indeholder følgende bestemmelser: 4 - Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 1999. Stk. 2-6. (Udeladt) 5 - Stk. 1. (Udeladt) Stk. 2. 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Justitsministeriet, den 16. marts 1999 Frank Jensen/Lise-Lotte Nilas 38-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Bekendtgørelse om vagtvirksomhed BEK nr. 963 af 23/12/1986 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 149 af 16/03/1999 Senere ændringer til forskriften BEK Nr. 205 af 10/04/1987 BEK Nr. 246 af 12/04/1992 BEK Nr. 438 af 01/06/1992 BEK Nr. 611 af 22/06/2000 I medfør af 1, stk. 2, 5, stk. 1, 6, stk. 1, 7, stk. 2, 8, 9, 2. pkt., 10, 11, stk. 1, 12, 13, 14, stk. 1, 18, 20, stk. 2 og 3, og 21, stk. 2, i lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed fastsættes: AUTORISATION TIL AT UDØVE VAGTVIRKSOM- HED 1. 2. 3. Autorisation til at udøve erhvervsmæssig vagtvirksomhed meddeles af rigspolitichefen. En autorisation meddeles for bestemte former for vagtvirksomhed, jfr. lovens 1, for et tidsrum af højst 5 år og for en eller flere politikredse eller for hele landet. Stk. 2. Autorisation meddeles i øvrigt på nærmere af rigspolitichefen fastsatte vilkår for vagtvirksomhedens udøvelse. Der kan herunder fastsættes vilkår om fast forretningssted, virksomhedens udstyr og køretøjer samt personalets udrustning og uniformering. En autorisation kan tilbagekaldes af rigspolitichefen, jfr. lovens 14, stk. 1. 39-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING VAGTVIRKSOMHED PÅ STEDER, HVORTIL DER ER ALMINDELIG ADGANG 4. En autorisation til at udøve vagtvirksomhed omfatter ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 2. Rigspolitichefen kan dog meddele autorisation til at udøve vagtvirksomhed i lokaler, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 3. Politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, kan give særlig tilladelse til, at der på nærmere angivne steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves vagtvirksomhed. Det samme gælder anvendelse af hunde på sådanne steder som led i vagtvirksomhed. GODKENDELSE AF PERSONALET 5. 6. Godkendelse af personalet i en vagtvirksomhed meddeles af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomhedens hovedkontor er beliggende. Ansøgning om godkendelse kan kun indgives for personale, der er antaget til ansættelse i vagtvirksomheden. Godkendelse skal foreligge, inden ansættelsen kan træde i kraft. 40-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 7. 8. En vagtvirksomheds rengørings- og serveringspersonale skal ikke godkendes. Stk. 2. En person, der er antaget til ansættelse som kontorpersonale, kan godkendes, selv om den pågældende ikke er fyldt 18 år. En godkendelse kan tilbagekaldes af politimesteren (politidirektøren), jfr. lovens 14, stk. 1. PERSONALETS UDDANNELSE 9. Den, der udfører vagtvirksomhed, skal senest 14 dage efter godkendelse i henhold til 5 af vagtvirksomheden være tilmeldt det grundkursus for vagtfunktionærer på 120 timer, der gennemføres i henhold til kapitel III i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 2. Det kursusbevis, der udstedes, når kurset er gennemført, skal i kopi indsendes til den politimester (politidirektøren), der har godkendt den ansatte. Stk. 3. Såfremt kurset ikke er gennemført senest 6 måneder efter godkendelsen, skal vagtvirksomheden give meddelelse herom til den pågældende politimester (politidirektøren) med en nærmere angivelse af baggrunden herfor. 41-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING PERSONALETS UNIFORMERING M.V. 10. 11. 12. Uden for vagtvirksomhedens egne lokaler skal personalet under udførelsen af vagtvirksomhed bære uniform. Dette gælder dog ikke, såfremt vagtvirksomheden udføres i lokaler, hvortil der er almindelig adgang. Stk. 2. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor, kan politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomheden skal udøves, give tilladelse til, at bestemte ansatte under udførelsen af nærmere angivne opgaver ikke bærer uniform. Uniformsdelene må ikke kunne forveksles med tilsvarende dele af politiets uniformer, og uniformen skal fortil på tydelig måde være forsynet med ordet»vagt«. Under udførelsen af vagtvirksomhed skal virksomhedens personale altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af rigspolitichefen. Stk. 2. Personlegitimationskortet skal forevises på forlangende. Stk. 3. Når et ansættelsesforhold ophører, skal vagtvirksomheden sende den pågældendes personlegitimationskort til den politimester (politidirektøren), der har godkendt den pågældende, senest 8 dage efter ansættelsesforholdets ophør med oplysning om fratrædelsesdatoen. 42-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE HUNDE 13. 14. 15. Hunde, der anvendes som led i vagtvirksomhed, skal have forsvarlige forhold og passes forsvarligt, og for så vidt angår pladshunde skal de af politimesteren (politidirektøren) meddelte betingelser for en tilladelse efter hundelovens 2 eller 3, stk. 5, være opfyldt. Under udførelse af vagtvirksomhed skal forsvarshunde altid føres i kort line, og sådanne hunde skal være i stand til at lystre føreren af hunden. Bestemmelserne i 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse, såfremt der på steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed eller vagtvirksomhed af statslig eller kommunal myndighed. GODKENDELSE AF KONTROLCENTRALER 16. 17. 18. Såvel erhvervsmæssige som ikke-erhvervsmæssige kontrolcentraler skal være godkendte. Godkendelse af kontrolcentral meddeles af rigspolitichefen. En godkendelse meddeles på nærmere af rigspolitichefen fastsatte vilkår. Der kan herunder fastsættes vilkår om 1) personalets størrelse, og 2) særlige rutiner ved afprøvning af kontrolcentralens udstyr og prøvealarmeringer. 43-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING 19. 20. 21. 22. 23. 24. Rigspolitichefen kan som betingelse for godkendelse af en kontrolcentral stille nærmere krav om bl.a. 1) kontrolcentralens sikring, 2) overvågning og kontrol af adgangen til kontrolcentralen, 3) kommunikationslinier til politiet, og 4) nødenergiforsyningsanlæg. Stk. 2. Rigspolitichefen udarbejder en vejledning om de krav til kontrolcentraler, der i almindelighed vil blive stillet som betingelse for en godkendelse. Politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives, kan fastsætte bestemmelser om, at der skal foretages personlig observation på den lokalitet, der overvåges, eller om andre tilsvarende forholdsregler, inden alarminformationen videregives til politiet. Alarmsignaler, der indkommer til en kontrolcentral, skal automatisk registreres. Registreringen skal omfatte lokalitet, dato og klokkeslet, ligesom tidspunktet for signalets eventuelle videregivelse til politiet skal registreres automatisk. Vedkommende politimester (politidirektøren) fører tilsyn med godkendte kontrolcentraler og kontrollerer mindst en gang årligt, at betingelserne for godkendelse fortsat er til stede. Kontrolcentralen skal underrette vedkommende politimester (politidirektøren) i tilfælde af driftsstop. Godkendelse kan tilbagekaldes af rigspolitichefen, når kontrolcentralen ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse, eller der sker grov eller oftere genta- 44-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING gen overtrædelse af vilkår for godkendelsen eller bestemmelser i denne bekendtgørelse. Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for retten efter reglerne i lovens 15. ALARMINFORMATIONE R TIL POLITIET 25. Alarminformationer fra alarmeringsanlæg må kun videregives til politiet af personalet i en godkendt kontrolcentral. Stk. 2. Såfremt ganske særlige politimæssige forhold gør sig gældende, kan politimesteren (politidirektøren) i den pågældende politikreds give tilladelse til, at alarminformationer fra et overfaldsalarmeringsanlæg indføres direkte til politiet. ALARMERINGSANLÆG 26. Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg, der afgiver akustiske eller visuelle signaler på stedet, er forbudt. GEBYRER 27. 28. For autorisation af en vagtvirksomhed betales et gebyr på 5.000 kr. For ændring af en meddelt autorisation betales et gebyr på 3.000 kr. Stk. 2. udstedelse af personlegitimationskort betales et gebyr på 300 kr. For godkendelse af en kontrolcentral betales ved godkendelsen et gebyr på 5.000 kr., og derefter hvert år et gebyr på 2.000 kr. Stk. 2. I tilfælde af gentagne fejlalarmeringer kan politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvortil alarminformationen videregives, efter at have meddelt en advarsel pålægge 45-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING kontrolcentralen et gebyr på 500 kr. for hver fejlalarmering. STRAF 29. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder 9-15, 21, 23 og 25-26 eller 2) overtræder vilkår eller forbud fastsat i medfør af 2, 18 og 20. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller på tilsvarende måde af et kommunalt fællesskab, der er omfattet af 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGS- BESTEMMELSER 30. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1987. Stk. 2. Ansøgning om autorisation af vagtvirksomheder, der udøves før bekendtgørelsens ikrafttræden, skal være indgivet inden den 1. april 1987. Indtil rigspolitichefens afgørelse foreligger, kan vagtvirksomheden udøves som hidtil. Stk. 3. Ansøgning om godkendelse som ansat i en vagtvirksomhed skal for personer, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ansat i en vagtvirksomhed, være indgivet inden den 1. april 1987. Indtil godkendelse eller afslag foreligger, kan den pågældende udføre vagtvirksomhed som hidtil. 46-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Stk. 4. Bestemmelsen i 9 gælder ikke for personale, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ansat i en vagtvirksomhed. I forbindelse med meddelelsen af autorisationen kan rigspolitichefen dog træffe bestemmelse om, hvilken uddannelse vagtvirksomheden skal gennemføre for dette personale. Stk. 5. Ansøgning om godkendelse af kontrolcentraler, der er etablerede før bekendtgørelsens ikrafttræden, skal være indgivet inden den 1. april 1987. Indtil rigspolitichefens afgørelse foreligger, kan kontrolcentralen fortsætte sin virksomhed som hidtil. Stk. 6. Indbrudsvarslingsanlæg, der er opsat før bekendtgørelsens ikrafttræden, er først omfattet af forbudet i 26 den 1. januar 1988. Stk. 7. Alarmeringsanlæg, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden videregiver alarminformationer direkte til politiet, kan fortsætte hermed, indtil alarmeringsanlægget er omstillet til en godkendt kontrolcentral, dog senest til den 1. januar 1988. JUSTITSMINISTERIET, DEN 23. DECEMBER 1986 Erik Ninn-Hansen/C. C. Duus Officielle noter: Ingen 47-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed 1 2 BEK nr. 205 af 10/04/1987 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst I Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til 26 affattes således:»indbrudsvarslingsanlæg«. 2. 26 affattes således:» 26. Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg, der afgiver akustiske eller visuelle signaler på stedet, må kun finde sted, såfremt signalet automatisk ophører senest 3 minutter efter aktivering og først begynder igen, når anlægget aktiveres på ny. Indbrudsvarslingsanlæg i motorkøretøjer skal dog opfylde de krav, der fastsættes i detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr i henhold til 68, stk. 1, i færdselsloven. Stk. 2. Alarmsignalets styrke skal i øvrigt være tilpasset forholdene på stedet, således at der ikke opstår unødige gener for omkringboende og lignende.«3. 30, stk. 6, affattes således:»stk. 6. Indbrudsvarslingsanlæg, der er opsat før den 1. januar 1987, er først omfattet af bestemmelsen i 26, stk. 1, 1. pkt., den 1. januar 1989.«Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. JUSTITSMINISTERIET, DEN 10. APRIL 1987 ERIK NINN-HANSEN /C. C. Duus Officielle noter: Ingen 48-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING Kriminalprævention Til hvem? - Private, herunder lejligheder, rækkehuse og villaer. - Erhvervsvirksomheder, herunder byggepladser og garageanlæg. - Offentlige institutioner, herunder posthuse, pengeinstitutter, museer og kirker. Om hvad? - Nabohjælp, præventiv belysning, operation mærkning og foto. - Sikring af døre og vinduer, herunder låse, beslag, gitre og sikringsskabe. - Tyverialarmanlæg, adgangskontrol, video- og fotoovervågning samt perimetersikring (udendørs sikring). - Rådgivning/krav til kontrolcentraler, apoteker, våbenforretninger og skytteforeninger. - Låse og alarmer til biler, motorcykler, knallerter, cykler og både. - Butikstyveri, svind og medarbejdertyveri. - Forholdsregler i røverisituationer og omkring bombetrusler. - Afprøvning af blandt andet pengeskabe, døre, låse og tyverialarmer i samarbejde med Dansk Standard, Skafor, Dansk Varefakta Nævn og Delta. - Målrettede kampagner, udstillinger og foredragsvirksomhed. - Udlån og opsætning af transportable tyverialarmanlæg efter aftale med politikredsene. 49-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
REGLERSÆT, NORMER OG LOVGIVNING I oktober 1991 besluttede rigspolitichefen at foretage en administrativ sammenlægning af konsulenttjenesten under Kriminalteknisk Afdeling. Organisatorisk og administrativt blev den nye samlede kriminalpræventive enhed etableret som en sektion under Kriminalteknisk Afdeling i Vanløse. De kriminalpræventive medarbejdere, der før ændringen var knyttet til de Kriminaltekniske Afdelinger i Odense, Kolding, Århus og Aalborg, fortsætter deres arbejde, men sorterer nu direkte under Den kriminalpræventive Sektion i Vanløse. Formålet med den ændrede tilrettelæggelse var både at effektivisere Rigspolitiets anvendelse af ressourcer til kriminalpræventivt arbejde og at styrke politiets samlede kriminalpræventive indsats. Det var hensigten, at sektionen foruden sikringsopgaver også kunne tage sig af andre kriminalpræventive initiativer. I den forløbne tid har sektionen udbygget omkring bistand med tekniske sikringsforanstaltninger. Sektionen yder råd og vejledning ikke blot til offentlige institutioner og erhversvirksomheder, der ønsker større alarmeringsanlæg med videre, men efterhånden også i betydelig grad til private borgere, der ønsker at sikre deres huse eller lejligheder i større eller mindre omfang. Ud over publikumsrådgivning anser sektionen det for en vigtig opgave at bistå politikredsene med rådgivning og vejledning om kriminalpræventive muligheder således, at politikredsene sættes i stand til at yde borgerne en optimal vejledning. 50-293 Emne GD Rev. 28-03-2006 Hft-1010 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektorer Generelt om detektorer Detektorer er en fælles betegnelse for alle de følere og kontaktorer som anvendes til overvågning i et alarmanlæg. F.eks.: Passiv infrarød detektor - Aktiv infrarød detektor - Bokskontakt - Åbningskontakt (reedkontakt) - Glasbrudsdetektore, (aktive og passive) - Radar - ultralyd - Akustisk glasbrudsdetektor. Disse betegnes alle som detektorer eller systemdele til et alarmanlæg. En detektor (føler) kan beskrives som en enhed, der kan registrere indbrudstyves handlinger. I detektoren opsamles de signaler, som opstår ved en indbrudstyvs handling. En indbrudstyvs handling kan være åbning (opbrækning) af en dør eller et vindue, gennembrydning af en bygningsdel, bevægelse i et rum, fjernelse af objekter eller trussel i forbindelse med røveri. Signaler for disse handlinger omsættes til elektriske signaler. I en signalbehandling vurderes de elektriske signaler med hensyn til størrelse og varighed, eller de sammenlignes med et referencesignal. Hvis de opsamlede signaler opfylder de fastlagte kriterier for alarm, aktiveres en alarmudgang i detektoren. 51-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Passive og aktive detektorer Detektorer kan opdeles i passive detektorer og aktive detektorer. De passive detektorer består af en signalopsamler. De aktive detektorer består af en signalsender og en signalopsamler. Hvis det signal, som modtages i signalopsamleren, ikke er det samme som det, der udsendes fra signalsenderen, medfører det alarmtilstand. Signalsenderen og signalopsamleren kan være sammenbygget som illustreret på næste side, eller være to selvstændige enheder. 52-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Det område, en detektor kan overvåge, benævnes dækningsområdet. Strømforbrugende og ikke strømforbrugende detektorer Med hensyn til detektorernes elektriske opbygning kan disse opdeles i strømforbrugende og ikke strømforbrugende detektorer. 53-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER De strømforbrugende detektorer indeholder elektroniske kredsløb (signalbehandlingskredsløb) og relæer, som kræver strøm for at fungere. Derfor skal disse detektorer tilsluttes en spændingsforsyning. R er en modstand. Den beskytter reedrelæet mod store strømme. R er i størrelse 10 Ohm til 70 Ohm. Når detektoren er i normaltilstand, er Reedrelæet aktiveret (tilført strøm), og alarmkontakten er lukket. Når detektoren er i alarmtilstand, eller detektoren mister sin forsyningsspænding, så vil Reedrelæet ikke være aktiveret, og derved vil alarmkontakten være åben. Strømforbrugende detektorer forsyningspænding er typisk 12 V DC. Man skal især være opmærksom på, at forsyningsspændingen ikke kommer under minimumsspændingen, da dette vil medføre, at reedrelæet ikke kan holdes aktiveret og dermed kan forårsage en alarmtilstand. Minimumsspændingen for detektorer er meget individuel. For de nyeste detektorer ligger minimumsspændingen mellem 8,0 V DC til 10 V DC. I kapitel 7. (Projektering) gennemgås, hvordan spændingsfald, forårsaget af kabler, kan beregnes, samt hvordan en strømforsyning dimensioneres. Ikke strømforbrugende detektorer indeholder ikke elektroniske kredsløb eller relæer, men typisk kun mekaniske kontaktanordninger, som ikke bruger strøm. Det er typisk kontakter, som blandt andet monteres på vinduer og døre til at registrere åbning. 54-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektorer med automatisk deaktivering og detektorer med manuel deaktivering Detektorer med automatisk deaktivering er aktiverede i nogle sekunder efter en aktivering eller lige så lang tid, som årsagen til aktiveringen er til stede. Detektorer med manuel deaktivering forbliver, efter en aktivering aktiverede, indtil de bliver deaktiveret manuelt. Denne deaktivering foregår typisk ved, at forsyningsspændingen til detektoren fjernes i nogle få sekunder. Nedenfor er deaktivering af detektorer illustreret. Mange centralenheder har en udgang med forsyningsspænding til detektorer, hvor forsyningsspændingen kan afbrydes i forbindelse med deaktivering af detektorer. Deaktiveringstiden (tiden hvor spændingsforsyningen til detektorerne er afbrudt) er normalt 1 sekund. Forsyningsspændingen til detektorerne skal være tilsluttet, inden anlægget vender tilbage til normaltilstand, så ikke detektorerne skaber en ny alarmtilstand (jfr. afsnit 3.1.2). 55-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Funktioner i strømforbrugende detektorer Detektorer kan være udstyret med hukommelse, mulighed for fjernstyring af gangtestlampe, testudgang og tildækningsovervågning (anti-masking). I de følgende underafsnit beskrives ovenstående funktioner. I de følgende underafsnit beskrives ovenstående funktioner. 56-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Hukommelse Nogle detektorer er forsynet med det der kaldes latch funktion som kaldes selvhold eller huskefunktion. Der skal bruges en udgang på centralen f.eks. en relæfunktion som når anlægget er tilkoblet sender en spænding ud til denklemme som er benævnt latch og når detektoren har været i alarm og anlægget frakobles vil detektoren huske at den har været i alarm, og det skal dog bemærkes at detektorer af forskellige fabrikater kan være opbygget forskelligt, så nogle skal have 0 volt og andre skal have + volt. En lysdiode på detektoren vil lyse, således at man kan se hvilke detektorer der har været i alarm. Det har en fordel hvis der er flere detektorer på samme zone, så man hurtigt kan finde den detektor der har været i alarm. Når anlægget på ny tilkobles nulstilles holdefunktionen, og den er klar til at modtage en ny alarm. 57-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Gangtest Testudgang Tildækningskontrol (anti-masking) Når en detektor monteres, kan montøren kontrollere detektorens dækningsområde ved at tilkoble en testlampe i detektoren. Når montøren er færdig med montagen, er det vigtigt, at han husker at frakoble testlampen. Ellers kan det give en indbrudstyv mulighed for i dagtimerne, når indbrudsalarmanlægget er frakoblet at klarlægge, hvordan et indbrud kan foretages uden at aktivere en eller flere detektorer. Alligevel kan der rundt omkring ses mange detektorer, hvor testlampen lyser, når en person aktiverer detektoren. På nogle detektorer kan til- og frakoblingen af testlampen styres med et signal på en indgang på detektoren (fjernstyring af testlampe). Flere og flere detektorer er udstyret med en testudgang. Testudgangen anvendes til at kontrollere, om detektoren påvirkes så meget af fejlkilder, at detektorens følsomhed er for stor, og der er risiko for fejlalarmer. Typisk kan der måles spændinger med et almindeligt voltmeter eller strømme med et milliamperemeter på testudgange. Nogle detektorer (specielt bevægelsesdetektorer) er meget udsat for at blive tildækket, det vil sige få indskrænket deres dækningsområde. Dette kan ske tilsigtet ved, at en indbrudstyv, mens indbrudsalarmanlægget er frakoblet, dækker en eller flere detektorer af eller ved, at støv og snavs ligger sig på detektorvinduet. I aktive detektorer, hvor signalsenderen og signalopsamleren er fysisk identiske (for eksempel piezoelektriske krystaller i en ultralydsdetektor), kan detektoren skifte mellem, hvilket piezoelektrisk krystal der skal være sender, og hvilket der skal være modtager. 58-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Herved opnås en god kontrol af, om signalsenderen og signalopsamleren fungerer korrekt. Nogle aktive detektorer overvåger styrken af de modtagne/reflekterede signaler, som modtages i signalopsamleren. Hvis der ikke modtages nogle signaler, eller signalerne er meget svage eller meget kraftige, er det tegn på, at detektoren er tildækket indenfor en kort afstand (0 cm til 20 cm). Denne funktion kaldes anti-masking (tildækningskontrol). Detektorens alarmudgang eller en særskilt udgang i detektoren bliver aktiveret. Passive detektorer kan ikke umiddelbart registere tildækning. Disse skal suppleres med en aktiv overvågning af detektorvinduet. I nogle passive infrarøde detektorer er der indbygget en mikrobølgedetektor med en lille rækkevidde. Mikrobølgedetektoren vil få reflekteret sit udsendte signal, hvis detektoren tildækkes, hvilket kan generere et signal om tildækning. I en passiv infrarød detektor kan der også anvendes en aktiv infrarød detektor med sender og modtager placeret ved siden af hinanden. Normalt vil det usynlige lys fra senderen ikke blive reflekteret og komme tilbage til modtageren. Men hvis detektoren forsøges tildækket, vil lyset blive reflekteret, og der kan fås et signal om, at detektoren er blevet tildækket. Sikkerhed for, at detektorer fungerer korrekt Forudsætningen for, at detektorer i et indbrudsalarmanlæg fungerer korrekt og kan give signaler til centralenheden er, at de er blevet korrekt monteret (korrekt valgt placering og korrekt udført elektrisk sammenkobling med centralenheden) samt, at de løbende bliver testet og efterset. 59-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Hvis en detektor ikke er blevet monteret korrekt eller jævnligt bliver efterset, er der mulighed for, at - detektoren bliver tildækket og derved mister sit dækningsområde, (Detektorer med tildækningskontrol (anti-masking) vil kunne give centralenheden signal om tildækning (jfr. afsnit 3.1.4.4).) - detektoren bliver defekt, uden at centralenheden får signal herom, - detektoren forhindres i at give signaler til centralenheden, da kablet mellem detektoren og centralenheden er beskadiget, hvilket centralenheden ikke kan registrere, da monteringen ikke er korrekt. Test af detektorer Det er forskelligt, hvordan detektorer kan afprøves. Bevægelsesdetektorer kan afprøves ved at bevæge sig i detektorernes dækningsområder. Åbningskontakter på døre og vinduer afprøves ved åbning af døre og vinduer. Nogle detektorer skal afprøves med testudstyr. I forbindelse med overvågning af bokse anvendes boksdetektorer. Disse registrerer bestemte rystelser og vibrationer. Med en testenhed, som kan simulere forskellige typer angreb på bokse, placeret i boksdetektorens dækningsområde, kan boksdetektoren nemt afprøves. Herved skal der ikke slåes med en hammer på boksen eller anvendes en skærebrænder for at teste detektoren. Andre detektorer kan kun afprøves af en alarmmontør. Man skal være opmærksom på, at selvom testlampen i en detektor aktiveres ved en påvirkning, er det ikke sikkert, at centralenheden modtager signaler fra detektoren. De fleste centralenheder indeholder en funktion, som benævnes gangtest eller detektortest. Denne test stiller centralenheden i en tilstand, hvor kun de lokale alarm- 60-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER givere aktiveres, når en detektor aktiveres. Herved kan detektoren og forbindelsen fra denne til centralenheden afprøves. Nogle centralenheder kan, under testtilstand, give et signal til detektorerne. Dette signal kan anvendes til at styre testlamper, således at lamperne normalt kan være slukkede. Det vil sige, at der under detektortest er mulighed for at få testlamperne i detektorerne til at lyse ved aktivering. Nogle centralenheder indeholder en funktion, hvor alle detektorer eller nogle bestemte detektorer kan testes, inden anlægget tilkobles. Efter indtastning af personlig kode på centralenheden vælges denne funktion. Herefter skal alle detektorer i området, som indgår i testen, aktiveres. Dette kan gøres ved at gå rundt i området og derved påvirke detektorerne eller ved, at centralenheden aktiverer nogle test- enheder (jfr. beskrivelse ovenfor), som kan aktivere nogle detektorer. Efter at have påvirket detektorerne vælges tilkobling. Såfremt alle detektorer er i orden, tilkobler centralenheden. Er der derimod ingen reaktion fra en af detektorerne, melder centralenheden fejl. Så længe der er fejl i testen, vil tilkobling være spærret. Fejl skal derfor rettes, og tilkobling forsøges på ny. Er fejlen i detektoren, så den ikke umiddelbart kan rettes, kan der med en kode med høj prioritet (for eksempel den sikkerhedsansvarliges) foretages en udkobling af detektortesten, før tilkobling foretages. For at denne type af detektortest bliver anvendt, kan man lade centralenheden administrere, hvornår testen skal foregå. Den sikkerhedsansvarlige kan eventuelt bestemme tidsintervallet mellem detektortestene. En detektortest vil herefter automatisk og med bestemte tidsintervaller fremkomme ved tilkobling. 61-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektorer til skalovervågning Åbningskontakter (Magnetkontakter) Skalovervågning er en overvågning af bygningsdelene, som indgår i facade eller grænseflade (ved grænseflade forstås de bygningsdele, der omslutter det, der skal overvåges), hvilket kan være overvågning af en bygnings gulve, ydervægge, yderdøre, vinduer, tage og lofter. Der skelnes mellem åbning (opbrækning) af en dør, port eller et vindue og gennembrydning af en bygningsdel. Til registrering af, om en dør, port eller et vindue åbnes, anvendes mekaniske kontakter (trykkontakter), magnetkontakter eller kombination af mekaniske kon takter og magnetkontakter. 62-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Magnetkontakten består af to ens udseende komponenter.den ene indeholder en magnet og den anden selve kontakten, som benævnes reedkontakt. Disse placeres op ad hinanden i henholdsvis dør og dørkarm eller lignende. Magnetkontakten kan enten opsættes skjult eller synligt.sikkerhedsmæssigt er skjult montage selvfølgelig bedst, da man ikke umiddelbart er klar over, hvilke døre og vinduer der er overvågede. Endvidere er manipulation med en skjult magnetkontakt sværere end manipulation med en synlig monteret (overflade monteret) magnetkontakt. Dog er der den ulempe, at hvis den skjulte reedkontakt overmales, er den vanskelig at nedtage ved en fejlsøgning uden at beskadige karmen. Opbygning Nedenfor er en almindelig magnetkontakt illustreret. De to kontaktstrimler er lavet af stålbånd, som kan være fortinnet eller belagt med guld for at gøre kontaktens overgangsmodstand så lille som muligt. 63-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Hele kontaktsystemet sidder indkapslet i et glashylster, hvori der er en inaktiv luftart. Dette giver kontakterne den fordel, at der ikke optræder korrosion og snavsdannelse. Derfor har kontakterne en lang levetid. Reedkontakterne kan fås i mange forskellige typer og til forskellige strømme og spændinger. Endvidere fås de både som 1-polet slutte- eller brydekontakt og som omskifterkontakt. Fælles for reedkontakterne er, at de er lette og små, hvilket giver en stor arbejdshastighed. For visse typer nævnes en brydetid på under 0,5 ms og en levetid på over 20 millioner koblinger. Det er meget vigtigt, at reedkontakterne aldrig overbelastes, da det kan forkorte deres levetid. Virkemåde Mulige fejlkilder Reedkontakten aktiveres, når den bliver udsat for et magnetfelt. Dette kan stamme fra en permanent magnet, udført som stangmagnet, eller en hesteskomagnet. Hesteskomagneten er den bedste, idet den giver en god spredning af magnetfeltet. Materialet og størrelsen af reedkontakterne er valgt således, at der kun kræves et svagt magnetfelt for at overvinde den træghed, der stammer fra remanensen. Selvom begge kontakter befinder sig i samme magnetfelt, vil de to kontaktsteder få modsat polaritet og tiltrække hinanden, da de sidder forskudt i feltets længderetning. Det er vigtigt at overholde fabrikantens angivelse af max. afstand mellem magnet og reedkontakt. Man skal især tage sig i agt ved nye døre og karme, som sætter sig med tiden. Afstanden kan da blive for stor og være årsag til fejlalarmer. Ved montering af reedkontakter på ståldøre vil stålet dæmpe magnetfeltet. Derfor skal både magnet og reedkontakt monteres på et isolerende materiale. Skruerne, som anvendes til fastgørelse af magnet og reedkontakt, må ikke være magnetiske, da disse kan blive 64-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER magnetiserede. Herved vil skruerne virke som magneter, og reedkontakten er da omgivet permanent af et magnetfelt. Herved bliver reedkontakten ikke aktiveret, når døren åbnes. Ved montering af planforsænkede magnetkontakter er det meget vigtigt, at hullet til reedkontakten er stort nok. Hvis reedkontakten presses op i hullet, er der risiko for, at reedkontakten knækker, hvis døren slås i. Herved kommer der atmosfærisk luft ind til kontaktsættet, som vil oxydere og være årsag til fejlalarmer. Magnetkontakter til høj risiko Almindelige magnetkontakter har den ulempe, at de kan "snydes" med en fremmed magnet, placeret ved reedkontakten. Herved kan man forhindre, at reedkontakten aktiveres ved døråbning. For at forhindre dette kan der anvendes magnetkontakter, som består af 2 eller flere magneter og/eller 2 eller flere reedkontakter. Nedenfor gives nogle eksempler på magnetkontakter af denne type. Dobbelt-Reed magnetkontakt Ved fremmed eller for kraftigt magnetfelt vil den bageste reedkontakt blive magnetiseret. Herved vil forbindelsen i den bageste reedkontakt blive brudt. Den lille magnet er pålimet reedkontakten. Den er lige netop kraftig nok til at kunne magnetisere reedkontakten, hvorved forbindelsen i reedkontakten 65-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER vil være afbrudt. Den store magnet er modsat rettet den lille m.h.t. nord og syd. Når den store magnet er placeret i en korrekt afstand fra reedkontakten, vil den ophæve magnetfeltet fra den lille magnet. Hermed vil reedkontakten ikke længere være magnetiseret, og forbindelsen i reedkontakten er sluttet. Hvis den store magnet kommer for tæt på reedkontakten, vil denne blive magnetiseret og forbindelsen i reedkontakten bliver afbrudt. Balanceret magnetkontakt 66-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Folier (Stanioler) Folie består af en tynd metalfolie, som opklæbes på vinduesruder og svage bygningsdele (lette konstruktioner, vægge, lofter, trædøre, fyldninger, m.m.). 67-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Folieklemmer Folieklemmer Folie (staniol) Gennemsigtigt beskyttelsestape 68-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Folien monteres i en afstand fra rudens kant. Hvis en rude knuses, vil revnerne i ruden rive folien over. På svage bygningsdele monteres folien således, at hvis der laves et hul i bygningsdelen, vil det ikke være muligt at lave et hul så stort, at man kan komme igennem uden at rive folien over. For at forhindre, at en rude eller en fyldning kan tages ud (dette er muligt, hvis der er anvendt udvendige glaslister) skal folien monteres således, at der er 2 udtag, placeret diagonalt på ruden. Det er vigtigt, at afslutninger på den sidste rude på en detektorgruppe er lavet korrekt, så afslutninger ikke kan afmonteres eller tages af, uden at detektorsløjfen brydes. Folie for glas er typisk 0,01 mm tyk og skal pålimes med et egnet klæbemiddel. Folie for svage bygningsdele er 0,1 mm tyk og selvklæbende. Den selvklæbende folie (0,1 mm tykkelse) må ikke benyttes på ruder, da den ikke kan rives over, hvis ruden revner. Folien kan tilsluttes centralenheden direkte og bør overvåges 24 timer i døgnet (24 timers gruppe på centralenheden). Lim til montering af folie på vinduesglas Som lim kan der anvendes blå Araldit. Blå Araldit er en to-komponent epoxylim. Da konsistensen af en blandet blå Araldit ikke muliggør pålimning af folie på vinduesglas, skal limen fortyndes (1 til 10). Der kan anvendes forskellige fortyndere (for eksempel cellulosefortynder, trichlorethen (trichlorethylen) eller sprit). Anvendelse af trichlorethan som fortynder blev forbudt pr. 1. januar 1994. (Jfr. bekendtgørelse om forbud mod anvendelse af chlorfluorcaboner, tetrachlormethan, trichlorethan og haloner. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 24. januar 1992). 69-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER 1. Rengør rude med almindeligt vinduespudsemiddel. 2. Opmærkning af rude. Ved forsikringskrævende anlæg stilles der regler til afstanden mellem rudens kant (glaslisten) og foliens kant samt afstanden mellem folier. 3. Bor huller til ledninger og påsæt folieklemmer på glasset. 4. Bland lim. 5. Påfør lim og påsæt folie. 6. Aftør overskydende lim. Anvend vinduespudsemiddel. 7. Montering af folieklemmer og ledninger (tilslutning til centralenhed) Sikkerhedsforanstaltninger Bespindinger Det er vigtigt at beskytte omgivelserne og sig selv korrekt, når der arbejdes med foliemontage. 1. Overholdelse af lovgivning med hensyn til håndtering af epoxy og bortskaffelse af dette. (Jfr. Bekendtgørelse om epoxyharpikser og isocyanater m.v. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985). 2. Sørg for god ventilation under arbejdet. 3. Brug åndedrætsværn, beskyttelsesbriller og handsker. 4. Hæld aldrig mere lim op, end du har brug for. 5. Hav altid en øjenskylleflaske i nærheden. 6. Sørg for, at limrester, pensel med mere bortskaffes på den rette måde. Bespindinger anvendes ligesom folier til at registrere gennembrydning. Til bespinding anvendes blød ledning. Bespindinger anvendes i forbindelse med svage bygningsdele i stedet for selvklæbende folie, hvor det kan være svært at montere dette. Ved at montere nogle 70-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER skruer eller søm som fastgørelsespunkter for ledningen er det nemt at montere en bespinding. Hvis en massiv dør skal overvåges med hensyn til gennembrydning, og der er krav til, at overvågningen skal være diskret, kan man gennembore døren som illustreret nedenfor med stiplede linier og udstemme et spor foroven og forneden i døren. Herved er der lavet føringsvej for blød ledning. Hvis døren bliver gennembrudt, vil ledningen blive brudt. 71-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Kontakttråde I forbindelse med overvågning af mindre ovenlysvinduer og mindre glasfacader, bestående af vinduer med mange sprosser og mange små glasfyldninger, kan der anvendes kontakttråde. Tråden, som er elektrisk ledende, opsættes i nogle hjul og fastgøres i den ene, for eksempel i en trækarm. I den anden ende tilsluttes tråden en mekanisk kontaktanordning, som kan registrere, hvis tråden bliver strammet eller slækket. Ved også at lade tråden indgå i overvågnigen som en folie eller bespinding, kan der registreres overklipning eller sabotageforsøg (forsøg på at fiksere tråden, så den mekaniske kontakt ikke registrerer stramning eller slækning, og derefter klippe tråden over). Glasbrudsdetektorer Glasbrudsdetektorer anvendes til at registrere rudeknusning. Når spejlglas (almindelig vinduesglas) gennembrydes, opstår der nogle karakteristiske mekaniske vibrationer i glasset og lyde fra glasset. 72-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Endvidere vil glasset og glasrammen udsættes for rystelser. Vibrationerne ligger i frekvensområdet 100 khz til 1 MHz. Den hørbare lyd ved knusningen af glasset ligger omkring 4,9 khz, og slag på glasset og glasrammen er ofte med en frekvens på under 3 khz. Skemaet nedenfor giver et overblik over 4 forskellige typer glasbrudsdetektorer med hensyn til placering samt igennem, hvilke typer glas gennembrydning kan registreres. Registrering af gennembrydning af Vinduesglas typer Glasbrudsdetektortyper Placering Glas med jævn overflade Glas med ujævn overflade (mønstre og lignende) Trådarmeret glas Hærdet glas Lamineret glas Plast glas Ryste detektorer (Chokdetektorer) På glasramme x x x x x x Akustiske glasbrudsdetektorer I bestemt afstand fra glasset, på væg eller loft x x x x x Ca. 50 % reduktion af dækningsområdet. Jfr. dokumentation. Passive glasbrudsdetektorer Pålimet glasset x x Ca. 50% reduktion af dækningsområdet. x (x) Med hensyn til anvendelse på denne type glas, jfr. dokumentation. Aktive glasbrudsdetektorer Pålimet glasset x x x x 73-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Dækningsområdet for akustiske glasbrudsdetektorer er volumetrisk. Typisk angives den maksimale afstand for dækningsområdet. Afstanden afhænger af typen og kan være fra 0,4 m til 12 m. Nedenfor vises nogle forskellige monteringer. Loftsmontage Montage på karm/glasramme Vægmontage 74-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Passiv glasbrudsdetektor R er dækningsradius. R er typisk 2 meter for 2 mm tykt glas, og jo tykkere glas jo større dækningsradius. Aktiv glasbrudsdetektor 75-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Opbygning I dette afsnit beskrives forskellige typer af glasbrudsdetektorer. Glasbrudsdetektorer har forskelligt udseende, men principperne for detektering er i de fleste tilfælde ens. En glasbrudsdetektor (passiv) vil opsamle (afhængigt af type) rystelser, lyd eller vibrationer fra glasset. Forstærkeren forstærker det indkomne signal, og signalbehandlingen vurderer det elektriske signal med hensyn til frekvens, amplitude og varighed. Karakteristiske glasknusningssignaler aktiverer alarmudgangen i glasbrudsdetektoren. 76-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER En glasbrudsdetektor (aktiv) udsender ultralyd fra signalsender. Dette signal sendes gennem vinduesglasset og modtages af signalopsamleren. Normalt vil det udsendte signal og det modtagne signal være ens, men hvis vinduesglasset gennembrydes, vil det udsendte signal og det modtagne signal være forskelligt. 77-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Virkemåde Glasbrudsdetektortyper Rystedetektorer (Chokdetektorer) Akustiske glasbrudsdetektorer Passive glasbruds-detektorer Aktive glasbrudsdetektorer Virkemåde Rystekontakter kan være opbygget omkring en mekanisk konstruktion, som skaber nogle bryde- eller slutteforbindelser, når den udsættes for rystelser. Der anvendes også piezoelektriske krystaller til at opsamle rystelser. Vibrationsdetektoren, som monteres på vinduesrammen, afgiver alarmsignal ved slag eller rystelser af en vis størrelse. Følsomheden kan typisk justeres i detektoren. Lydbølgerne omsættes til elektriske signaler ved hjælp af en mikrofon. I signalbehandlingen detekteres lyd med bestemte frekvenser. Ved hjælp af et piezoelektrisk krystal opsamles de mekaniske vibrationer fra vinduesglasset og konverteres til elektriske signaler. Det piezoelektriske krystal er fastgjort til vinduesglasset med en speciel lim, således at vibrationerne ikke dæmpes, inden de når det piezoelektriske krystal. Den aktive glasbrudsdetektor består af 2 piezoelektriske krystaller, som er pålimet ruden diagonalt, samt et interface med signalbehandling. De 2 piezoelektriske krystaller fungerer som sender og modtager med glasset som transmissionsmedie. Der sendes ultralyd igennem glasset. Hvis glasset knuses, vil dette påvirke ultralyden, som sendes gennem glasset. Dette vil modtageren og interfacet registrere. På baggrund af virkemåden vil en revne teoretisk være tilstrækkelig til, at detektoren aktiveres. I praksis vil dette være afhængigt af følsomheden i signalbehandlingen. Afhængig af glastype og ramme kan denne detektortype overvåge op til 25 m 2. En stor fordel ved denne detektortype er, at detektoren konstant overvåger både senderens og modtagerens korrekte montage på det overvågede glas. Nedenfor er forskellige signalbehandlingsmetoder illustreret. Kurven illusterer frekvenserne og amplituderne på de lyde, der opstår ved en rudeknusning. Omkring 4,9 khz er lyden højest. Med en selektiv forstærker forstærkes området omkring 4,9 khz. Hvis det forstærkede signal er højt nok, aktiveres detektorens udgang. 78-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Kurven illustrerer en selektiv forstærker med et forstærkningsområde fra 120 khz til 160 khz. Hvis det forstærkede signal er højt nok, aktiveres detektorens udgang. Kurven illustrerer frekvenserne og amplituderne på de lyde, der opstår ved en rudeknusning. Ved at registrere 2 eller flere frekvenser og sammenligne disse med hensyn til amplituder (signalstyrker), kan der laves en genkendelse af rudeknusningsforløbet. Dette kan gøres med frekvens spectrum analyse eller digital signal processing (DSP). Nogle detektorer kan med frekvens spectrum analyse eller digital signal processing se forskel på knusning af vinduesglas, der er fastholdt i en ramme, og knusning af andet glas. 79-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Mulige fejlkilder Glasbrudsdetektortyper Rystedetektorer Akustiske glasbrudsdetektorer Passive glasbrudsdetektorer Aktive glasbrudsdetektorer Fejlkilder Denne type detektor bør tilsluttes en normalgruppe på centralenheden, da der ellers i dagtimerne, når anlægget er frakoblet, og der er aktivitet på stedet, kan opstå situationer, der kan aktivere detektoren. Gummibånd og silicone i forbindelse med glaslisterne kan give store dæmpninger af rystelserne og dermed reducere detektorens følsomhed. Da detektoren er åben, for at mikrofonen skal kunne opsamle signaler, skal man undgå fugtigt miljø samt være opmærksom på placeringer i lav højde eller lignende hvor mikrofonen kan dækkes til (sabotage). Følsomheden er meget afhængig af gulv-, væg- samt loftbeklædning, nedhængte lofter, bjælker, evt. gardiner, dekorationsmateriale eller udstillede genstande foran de ruder, som skal overvåges. Det kan ikke anbefales at basere overvågningen med denne detektortype alene. Det er vigtigt med den akustiske detektor at gøre nogle forsøg med hensyn til placering, inden endelig montage foretages. Undgå installation i små rum (3 m @ 3 m) med høj lyd. 25 % reduktion af dækningsområde ved solfilm på glas. 50 % reduktion af dækningsområdet ved solfilm på glas. Jfr. nedenfor. Ved pålimningen af detektorer på vinduesglas er det meget vigtigt, at fabrikantens anvisninger med hensyn til limtype, rengøring, montagetemperatur med mere, nøje følges. Limen er en speciel type, som kan tåle den kulde, varme og solbestråling, som et vindue udsættes for. Hvis fabrikantens anvisninger ikke følges, er der ingen garanti for, at vibrationerne kan overføres til detektoren. Detektorer med dårlig filtrering af nedre frekvenser vil give alarm ved slag på ruden tæt ved detektoren med emner af metal. Det er meget vigtigt at teste glasbrudsdetektorerne med foreskrevne testinstrumenter. Det er ikke tilstræk- 80-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER keligt at finde en måde at aktivere detektoren på, uden at glasset knuses. Uden testinstrument kan man ikke være sikker på, at detektoren fungerer korrekt. Nogle passive glasbrudsdetektorer har en dårlig filtrering af de nedre frekvenser. Herved bliver disse frekvenser, som ikke har noget med en rudeknusning at gøre, forstærket. Hvis disse signaler har en tilstrækkelig stor amplitude, kan detektoren blive aktiveret. Et eksempel herpå er, hvis en mønt eller en nedstrygerklinge slås mod ruden der, hvor den passive glasbrudsdetektor er placeret. Et sådant signal er typisk meget større i amplitude end de signaler, som optræder i glasset forårsaget af en rudeknusning. Som det kan ses på forstærkningskurven, er der en lille for-stærkning af signalet fra mønten (nedstrygerklingen). Da en lille forstærkning (2) af et stort indgangssignal (500) giver samme udgangssignal (1000) som en korrekt forstærkning (200) af et rudeknusningssignal (5), vil detektoren blive aktiveret af både rudeknusningen og mønten eller nedstrygerklingen. (Tallene i parenteserne er kun medtaget for at illustrere størrelsesforskelle). 81-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektorer til rumovervågning Ultralydsdetektor Til rumovervågning anvendes typisk bevægelsesdetektorer, som kan registrere et menneskes bevægelse. Bevægelsesdetektorer er en fællesbetegnelse for hovedsageligt tre typer detektorer, nemlig passiv infrarød detektor, ultralydsdetektor og mikrobølgedetektor - også kaldet radardetektor. I dette afsnit beskrives disse typer hver for sig, da de fungerer forskelligt og desuden bygger på forskellige principper. Endvidere beskrives aktive infrarøde detektorer og kombidetektorer. En ultralydsdetektor er en aktiv detektor som består af én enhed. Ultralydsdetektorer anvendes til volumetrisk overvågning af rum. Dækningsområdet er ægformet, og rækkevidden er 10 meter til 15 meter. Rækkevidden er afhængig af rummets udformning samt indretningen i rummet. Ultralyd bliver nemlig absorberet af tæpper, gardiner og andre lyddæmpende genstande og materialer, hvilket reducerer rækkevidden. Detektorens følsomhed og rækkevidde kan justeres i de fleste detektorer. 82-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Ultralydsdetektoren anvendes på steder, hvor der er store temperatursvingninger eller direkte solbestråling. Den kan også anvendes i små rum og skabe. Dyr (specielt hunde) kan reagere allergisk overfor den ultralyd, som detektoren udsender i det rum, som skal overvåges. Nogle mennesker kan mærke ultralyden som en ubehagelig trykken i ørerne. Dette problem kan løses ved at frakoble senderen (eller forsyningsspændingen) i detektoren, når indbrudsalarmanlægget er frakoblet. Detektoren skal monteres lavt, aldrig over 3 m, og bedst under 2 m. Vælg en placering således, at den indtrængende person vil bevæge sig imod eller væk fra detektoren - ikke på tværs af dækningsområdet. Detektoren bør pege nedad mod den indtrængende person. En hjørneplacering vil ofte være ideel. 83-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Opbygning Et piezoelektrisk krystal udsender konstant lydbølger (frekvens ca. 25 khz, ultralyd). Disse lydbølger reflekteres af vægge og genstande i rummet, hvor detektoren er monteret, og opsamles af signalopsamleren i detektoren. Signalopsamleren er også et piezoelektrisk krystal. Når der ikke er noget, som bevæger sig i rummet, vil de reflekterede lydbølger have samme frekvens som de udsendte lydbølger. Hvis et menneske bevæger sig i rummet, vil de lydbølger, der reflekteres fra dette menneske til signalopsamleren, have en anden frekvens end de lydbølger, der udsendes fra signalsenderen. 84-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Dette fænomen kaldes dopplereffekt. Virkemåde Mulige fejlkilder Nogle ultralydsdetektorer måler kun frekvensforskellen mellem den udsendte og modtagne ultralyd. Når denne forskel er stor nok og varigheden lang nok, er kriterierne for alarm opfyldt. Andre ultralydsdetektorer anvender balancerede signalbehandlingskredsløb. Det er kredsløb, som kan se forskel på, om en frekvensforskel er positiv eller negativ (jfr. ovenstående figur). Dette kan anvendes til at se forskel på et menneskes bevægelse og en genstand, der ikke er i ro. Hvis der optræder lige store frekvensforskelle, som skiftevis er positive og negative, er det for eksempel et urpenduls bevægelse (en bevægelse frem og tilbage). Undgå at placere detektoren pegende imod eller nær ting, der er i bevægelse (ventilatorblade m.m.), eller ting, som kan udsende ultralyd (utætte trykluftrør, ringklokker m.m.). 85-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Ved projekteringen skal der tages hensyn til, at 2 ultralydsdetektorer i samme rum kan forstyrre hinanden og forårsage fejlalarmer, hvis ikke deres sendere er synkroniserede, eller sendefrekvenserne er nøjagtig ens. Der skal også tages hensyn til, at ultralydsdetektoren ikke tåler træk (ventilation, varmluftsopvarmning og lignende) i detektorens dækningsområde. Passiv infrarød detektor En passiv infrarød bevægelsesdetektor benævnes også en PIR (Passiv InfraRød) eller en PID (Passiv Infrarød Detektor). Det er en passiv detektor som er konstrueret til at opsamle infrarød stråling fra omgivelserne. PIR'en er den mest udbredte bevægelsesdetektor. 86-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER 87-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Temperaturstråling, også kaldet varmestråling, er elektromagnetiske bølger, der udbreder sig i rummet med lysets hastighed i rette linier som almindeligt lys. De opfører sig stort set som synligt lys, men bølgelængden er netop så meget større, at de ikke opfattes af øjet. I almindelighed kan stråling af den bølgelængde, der er aktuel for PIR-detektorer, regnes for at gennemtrænge luften uden tab. Vægge inklusive vinduer kan i almindelighed regnes for at standse strålingen, men her må man huske på, at en stråling, der standses ved absorption i for eksempel en væg, varmer væggen op. Varmen transporteres gennem væggen, og strålingen fra den anden side af væggen øges i takt hermed. På denne måde kan en stråling fra for eksempel solen standses af en væg, men alligevel bidrage til strålingen mod detektoren, selv om den ikke kan se solen. Temperaturforholdene i detektorens delområder spiller en vigtig rolle. Der kan ikke regnes med, at der er en ensartet temperatur i delområderne. Gulvets temperatur kan for eksempel være højere end væggenes temperaturer. Udstrømning af varme fra varmeapparater, projektører eller EDB-anlæg og andet elektrisk udstyr påvirker også varmebilledet. Langsomme og hurtige temperatursvingninger, forårsaget af udluftningsanlæg, solindstråling og andre påvirkninger, forekommer også. Det gælder om at kunne se forskel på de typiske varmeændringer og den ændring, en person forårsager, så uønskede alarmer minimeres. Detektoren skal placeres således, at den indtrængende person vil bevæge sig på tværs af detektoren - ikke ind mod eller væk fra. En vægplacering vil ofte være ideel. 88-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Opbygning Optikket danner dækningsområdet og sørger samtidigt for, at den samlede stråling fra dækningsområdet rammer et pyroelektrisk element. 89-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Grundlæggende findes der to typer for optik. Fresnellinse-optik og spejloptik. I modsætning til spejloptikken, hvor den infrarøde energi bliver samlet i reflektionen på spejlet, må strålingen først igennem en linse, inden den rammer pyroelementet. Selvom der anvendes udsøgte materialer, er energitabet i Fresnellinsen større end i spejloptikken. Den infrarøde stråling, som rammer pyroelementet i en spejloptik detektor, er derfor større end den infrarøde stråling, som rammer pyroelementet i en linseoptik. De to typer detektorer er i skarp konkurrence med hinanden. Hovedfordelen ved Fresnellinse optikken er de små produktionsomkostninger og en let udskiftning af linser, hvorved der kan opnås mange forskellige dækningsmønstre med samme detektorhus. Endvidere kan der konstrueres meget små detektorer. Af ulemper kan nævnes, at der vil samles støv i rillerne, hvis linsen sidder på den udvendige side af detektoren. Udformningen af optikken betyder meget for kvaliteten af detektoren. Jo større energitabet er i optikken, jo dårligere er detektorens detekteringsevne, og jo større er risikoen for fejlalarmer. Optikken koncentrerer ikke kun varmeenergien fra rummet, men bevirker også en vifteagtig inddeling af overvågningsområdet i varmefølsomme og varmeufølsomme delområder. Jo skarpere grænserne for disse delområder er, jo bedre kan ændringer i de varmefølsomme delområder detekteres. Ved Fresnellinse detektorer bliver brændvidden for de forskellige afstande (tæt på, middel afstand og lang afstand) næsten ens. I Spejl detektorer er der for hver afstand en bestemt brændvidde. Spejloptik kaldes også zoom-optik eller step-fokus optik. 90-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Step-fokus optik løser problemet med stor følsomhed tæt på detektoren og giver en ens følsomhed i hele dækningsområdet. 91-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Pyroelementet (Pyroelektrisk krystal) har den egenskab, at der ved pludselige ændringer i den modtagne infrarøde stråling (temperaturændringer), for eksempel når en person bevæger sig ind i et af detektorens delområder, optræder ladning på overfladen. Herved genererer pyroelementet et målebart elektrisk signal. I dag anvendes dobbeltelementer, det vil sige, at to pyroelektriske elementer er bygget sammen i samme hus. I dobbeltelementet består hvert delområde af to parallelle områder. De to pyroelektriske elementer sidder i serie, modsat rettede, således, at det ene område genererer en positiv spænding og det andet genererer en negativ spænding. Rammer en solstråle et delområde, og der pludselig sker en temperaturændring på det punkt, hvor den føler, genereres en negativ og en positiv spænding, som er lige store, hvilket resulterer i summen nul. Detektoren bliver ikke aktiveret. Hvis der kun havde været ét pyroelement, ville der være blevet genereret en spænding, og detektoren var blevet aktiveret. Hvis en person bevæger sig forbi et delområde med et positivt område og et negativt område, vil vedkommende først ramme det positive område, som skaber en positiv spænding og derefter det negative område, som skaber en negativ spænding. Herved er summen af de to spændinger fra de to pyroelementer ikke nul længere, og detektoren bliver aktiveret. 92-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Virkemåde Den passive infrarøde detektor vil modtage stråling fra de omgivelser, den kan se. Det vil blandt andet være væg, loft, gulv og inventaret i rummet. Strålingen vil være konstant, blot der ikke sker en temperaturændring i rummet. Træder en person nu ind i den del af rummet, som detektoren kan se, vil vedkommende ændre strålingen til detektoren. Personen vil have en temperatur omkring 37 /C, og rummets temperatur er lavere, for eksempel 20/C. Det betyder, at detektoren nu ikke mere kan se det, som personen skygger for. Der skygges for et areal på 20 /C, men samtidig kan detektoren nu se personen, der er 37 /C. Resultatet vil blive, at et areal lig med personens areal ændrer temperatur fra 20 /C til 37 /C. Denne ændring i temperatur medfører en ændring i stråling til detektoren, og det kan detektoren reagere på. Hvis personen derefter træder ud af det område, detektoren kan se, vil det svare til, at et til-svarende areal nu ændrer temperatur fra 37 /C til 20 /C. Det giver et fald i strålingen til detektoren. 93-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Mulige fejlkilder De største fejlkilder i forbindelse med bevægelsesdetektorer er fejlplacering af detektoren, som skyldes at montøren ikke har sat sig ind i hvordan den enkelte detektor virker. De nyeste detektorer er i dag væsentlig bedre til at frasortere fejlkilder så som kulde og varme, som påvirker detektoren. Det er ligeledes vigtigt at detektorens kabelindgang er tæt så der ikke kommer insekter ind i detektoren. Undgå at placere detektoren pegende imod eller nær ved ting, der er i bevægelse eller steder, hvor der kan forekomme varme/kolde luftstrømme mod detektoren. En passiv infrarød detektor må ikke placeres på steder, hvor der er insekter. Hvis insekterne bevæger sig på fronten af detektoren, vil denne opfatte det som bevægelser i rummet. Det er vigtigt at holde detektoren tæt, således at der ikke kan komme snavs eller insekter ind i detektoren. Undgå objekter i delområder, der ændrer temperatur (for eksempel varmeapparater). Undgå delområder rettet mod vinduer, da solen og lys fra billygter herved kan påvirke detektoren. Delområder, der er rettet mod ustabile referencer, kan dækkes af på en Fresnellinsedetektor med tape. Nogle spejldetektorer leveres med afdækningsplader. Nedenfor er der givet et eksempel på en spejldetektor med afdækningsplader. Ved hjælp af disse plader kan der også dannes forskellige dækningsområder. 94-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Hvis en PIR anvendes i et rum, som er mindre end 40 % af detektorens rækkevidde (for eksempel en 12 meter detektor i et rum, som er mindre end 3,6 meter), kan detektoren få klaustrofobi. En passiv infrarød detektors stabilitet aftager, når den rækkevidde, den har i en given installation, er mindre end den rækkevidde, den er normeret til. For at opnå størst stabilitet skal delområderne have samme størrelse som en person. Herved kan en detektor bedst se forskel på en fejlkilde og en person (forskellen i størrelse på personen og fejlkilden er størst mulig). Problemet med for stor følsomhed (klaustrofobi) illustreres i nedenstående figur. På 12 meters afstand ses personen korrekt. På 6 meters afstand ses kun en mindre del af personen. Dette gør detektoren følsom overfor små temperaturændringer, som vil opfattes som alt for store af detektoren. Påvirkninger får større indflydelse, da delområdet bliver mindre. På 3 meters afstand ses endnu mindre af personen, og problemet bliver større. På 3 meters afstand er en typisk PIR's delområde mindre end 12 cm x 50 cm, 18 cm x 36 cm eller 6 cm x 12 cm. 95-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Nedenfor vises, hvordan en Fresnellinse detektor og en Step-fokus detektor overvåger et rum på 4 meter. Alle delområder er for små. Dette gør følsomheden overfor små temperaturændringer for stor. Delområdet til den korte afstand har en korrekt størrelse, men de andre synsfelter er for små. Herved mistes fordelen ved step-fokus optik. 96-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER En PIR's følsomhed er normalt omkring 2 /C (den krævede temperaturforskel mellem en person og en baggrund for at aktivere detektoren). For at undgå for stor følsomhed over for små temperaturændringer på vægge kan PIR'ens følsomhed nedsættes, så detektoren kræver en temperaturforskel på 3 /C. Herved bliver detekteringsevnen reduceret og på varme dage (27 /C eller mere) vil detekteringsevnen være minimal. Nedenfor er vist dækningsområdet for en PIR, som er udviklet til at overvåge små rum. I små rum er det vigtigt at gangteste detektoren med så hurtig en bevægelse som muligt. Der er ofte en formodning om, at en langsom bevægelse er sværest at detektere. Det er kun tilfældet på større afstande. 97-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Mikrobølgedetektor Rækkevidden for en mikrobølgedetektor ligger, afhængig af type, mellem 15 meter og 30 meter. Detektoren er mere følsom overfor bevægelser imod og bort fra detektoren, mens bevægelser på tværs af detektoren ikke detekteres så godt. Detektorer med en højere frekvens detekterer tværgående bevægelser bedre. På grund af de mange forhold, der skal tages i betragtning, når der skal anvendes en mikrobølgedetektor, er der ikke blevet anvendt så mange detektorer af denne slags. Mikrobølgedetektorer er også dyrere end andre bevægelsesdetektorer. Hvor der stilles store krav til detekteringssikkerhed, er en mikrobølgedetektor i mange tilfælde den bedste detektor. Opbygning Virkemåde Til at registere bevægelse anvendes, ligesom i ultralydsdetektoren, dopplereffekten. I stedet for at udsende ultralyd udsendes et højfrekvenssignal i Gigahertzområdet. I detekteringsmåden adskiller mikrobølgedetektoren sig væsentlig fra de øvrige bevægelsesdetektorer. Luftturbolens, påvirkning fra lyskilder eller stærke lydkilder kan ikke påvirke detektoren, skønt en indbrudstyv registeres med stor sikkerhed. 98-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Mulige fejlkilder Aktiv infrarød detektor Høje frekvenser har den egenskab at kunne komme igennem ikke-metaliske materialer, som for eksempel glas, træ og lette bygningskonstruktioner. Det vil sige, at bevægelige genstande, metalflader, biler og mennesker udenfor det overvågede rum kan forårsage falske alarmer. Selv vand i plastikafløbsrør kan medføre uønskede alarmer. Mikrobølgedetektorer skal derfor monteres og indstilles således, at påvirkninger ikke medfører fejlalarm. Dette er ikke en let opgave, da den faktiske udbredelse af højfrekvente signaler ikke kan forudbestemmes, og det vil kræve stor erfaring at udregne udbredelsen. Skjulte vandrør kan ikke opdages uden at have foretaget nogle prøveinstallationer. Større metalflader i dækningsområdet kan skabe ukontrollerede reflektioner. Særlig kritisk er flader med blanke overflader. Hvis der anvendes 2 eller flere mikrobølgedetektorer i et rum, skal disse detektorer have forskellig sendefrekvens for ikke at forstyrre hinanden. Der fås mikrobølgedetektorer, som automatisk selv indstiller sig på en anden frekvens, hvis der er flere mikrobølgedetektorer i samme område. En aktiv infrarød detektor er en aktiv detektor, hvor signalsender og signalopsamler er indbygget i hver sin enhed. Aktive infrarøde detektorer anvendes til over vågning af gangarealer, facader og lange lagerhaller eller i områder, hvor miljøet ikke tillader brug af almindelige bevægelsesdetektorer. Ved at bryde en usynlig lysstråle mellem en sender og en modtager forårsages en alarmtilstand. 99-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektoren bør installeres i en højde af 50 cm til 60 cm over gulv. Rækkevidden kan være op til 400 meter. Der kan kompenseres for det smalle overvågningsområde ved at sammenbygge flere detektorer. Hvis lyset mellem de forskellige par af sendere og modtagere har samme frekvens, eller er kodet på samme måde, skal opbygningen være som illustreret i eksempel A i ovenstående figur. Hvis man vælger en opbygning som i eksempel B, vil modtagerne først give alarm, når begge lysstråler brydes. Hvis lyset mellem de forskellige par af sendere og modtagere har forskellige frekvenser (kan indstilles til forskellige frekvenser), kan de monteres som illustreret i eksempel B. 100-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Opbygning Signalsenderen i en aktiv infrarød detektor består af en infrarød lysdiode, og signalopsamleren består af en fotodiode. For at beskytte detektoren mod sabotageforsøg (opnå en sikkerhed for, at modtageren ikke accepterer fremmed lys), moduleres den infrarøde lysstråle, eller den kodes digitalt. At modulere betyder at forme. I denne forbindelse modulerer man lyset ved at udsende det i korte impulser. Mulige fejlkilder Det infrarøde lys, som udsendes fra senderen, spredes. Spredningsvinklen er ikke stor, men på afstande over 20 meter kan den få betydning. De fleste detektorers rækkevidde er 50 meter til 60 meter. Selvom det infrarøde lys tilsyneladende går direkte fra senderen til modtageren, kan det være, at det bliver reflekteret på de flader (vægge, glasfacader, gulv eller loft), som detektoren overvåger. Herved opnås et andet dækningsområde end det, man havde regnet med. Reflektion kan også forekomme, hvis en sender og/eller modtager går ud af justering. Modtageren skal placeres således, at direkte solbestråling undgås. Skarp belysning eller direkte solbestrå- 101-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER ling kan blænde modtageren. Situationen kan sammenlignes med kørsel på en mørk vej. Den bagerste billist følger den forreste ved at kigge efter dennes røde baglygter. Hvis en modkørende med langt lys blænder den bageste billist, kan denne ikke se de røde baglygter mere. Tilsvarende, når modtageren ikke kan se det infrarøde lys fra senderen mere, så vil modtageren give alarm. For at undgå reflektioner og direkte solbestråling er det vigtigt, at detektoren indjusteres korrekt. Modtageren skal placeres således, at sol eller kraftigt lys ikke kan ramme den. Når detektoren indjusteres, foretages først en grov indstilling. Hvis senderen og modtageren ikke har integrerede sigtekikkerter, kan der anvendes indjusteringslamper. Indjusteringen foretages ved, at dækslerne på sender og modtager fjernes. Indjusteringslampen påmonteres senderen. Når der sættes spænding på indjusteringslampen, vil den afsende nogle kraftige lysstrålebundter mod modtageren. Modtagerens spejl løsnes og indjusteres, så lyset rammer fotodioden. Derefter placeres indjusteringslampen på modtageren, og lysstrålen rettes mod senderen. Senderens spejl løsnes og indjusteres, så lysstrålen rammer lysdioden (senderen). Hvis denne indjusteringsprocedure er overholdt, er anlægget indjusteret til max. følsomhed. Til slut skal der foretages en finjustering/kontrol. Modtageren har ofte et testpunkt, hvor et testmeter, et ma-meter eller et voltmeter kan tilsluttes. De optiske enheder rettes ind, så testmeteret giver maksimal udslag. Måleværdien aflæses på datablad og sammenholdes med en aflæst værdi på testmetret. 102-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Kombidetektorer I dag eksisterer der flere typer af kombinationsbevægelsesdetektorer, som i daglig tale kaldes kombidetektorer. Kombinationen ligger i at der er indbygget to detekteringsprincipper i samme detektor som f.eks. kombinationen af passiv infrarød detektor og ultralydsdetektor- eller kombinationen af passiv infrarød detektor og mikrobølge detektor hvor begge typer er indbygget i samme hus og hvor begge systemer skal have set den samme fejlkilde for at gå i alarm, det vil sige at alarmkredsene er forbundet parallelt med hinanden. Denne måde at detektere alarm på giver meget få fejlalarmer, men når det er sagt skal det ligeledes siges at man ikke bør bruge denne type til højsikkerhedsanlæg for hvis man kan undgå den ene type af alarmkredsene vil den ikke gå i alarm. Der er de senere år udviklet nye typer af kombidetektorer som arbejder efter andre principper hvor alarmkredsene er to uafhængige systemer med indbygget en stor del elektronik, som gør at detektoren analysere signalerne og hvor hver enkelt detekteringsprincip kan give alarm selvom den andel ikke er i alarm, og dette giver en højsikkerhedsdetektor som kan anvendes hvor der ekstremt vanskelige forhold og hvor man ønsker en høj sikkerhed. Princip for alarmkredsene i kombidetektor. 103-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Ved fældeovervågning er detektorerne placeret på en sådan måde, at en indbrudstyv ikke umiddelbart kan få øje på dem. Overvågning af gangarealer i kontormiljøer er et eksempel på fældeovervågning. Der skal anvendes mange bevægelsesdetektorer, hvis alle rum skal overvåges. Derfor kan et alternativ være at overvåge de interne gangarealer med bevægelsesdetektorer. En indbrudstyv, som er kommet ind af et vindue til et rum,vil sikkert bevæge sig videre til de næste rum ad gangarealer. Erfaringen viser, at hvis tyven ved, at der kun er overvågning i de interne gangarealer, knuser han vinduer eller brækker vinduer og døre op til de rum, han vil ind i. Åbningskontakter på indvendige døre, som er monteret skjult, og hvor kabelføringen til magnetkontakten ikke kan ses på nogen af siderne af døren, kan også anvendes som fældeovervågning. Ved overvågning af et byggeri med elevator kan der laves en fældeovervågning ved at registrere, når elevatoren kører. (Alternativ til at montere åbningskontakter på alle elevatordørene). Trædemåtter/kontaktmåtter (vejeceller i gulv) er detektorer, som kan skjules under et fast gulvtæppe foran arkivskabe og pengeskabe eller integreres i et gulv. Hvis der bliver trådt på detektoren, vil den give signal herom. Trædemåtte/kontaktmåtte er en gammel detektor, som stort set ikke anvendes mere. 104-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Trædemåtter/kontaktmåtter er opbygget af fjedrende kontaktskinner eller staniol med skumgummi imellem, der slutter forbindelse, når trykket på måtten når en vis størrelse. Måtter skal være anbragt på tørre steder. Pas på kondensvand i forbindelse med betongulv, og at den ikke udsættes for punktvis hård belastning (sten og grus). Vejeceller kan være opbygget af elektroniske følere, og anvendes i nogle slusesystemer til adgangskontrolanlæg til at sikre, at kun den person, som har anvendt sit identifikationskort og PIN-kode, kommer igennem. Detektorer til objektovervågning Ved objektovervågning gives alarm, hvis overvågede objekter fjernes, berøres eller gennembrydes og oplukkes. Objekter kan være værdiopbevaringsenheder, boksrum, pengeautomater, døgnbokse, glasmontre, malerier med mere. Ved valg af detektor skal der tages hensyn til, om der er fysisk kontakt med objektet, når overvågningen er tilkoblet. Dette er tilfældet ved pengeautomater og døgnbokse. Værdiopbevaringsenheder Boksrum Pengeautomater, døgnbokse Malerier Glasmontre Ryste/chok detektor og termoelement Seismisk detektor Kapacitetsdetektor Seismisk detektor Ryste/chok detektor og termoelement Seismisk detektor Maleriovervågningsdetektor Ryste/chok detektor Glasbrudsdetektor 105-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Den seismiske detektor er afløser for de gamle bokskontakter, som indeholder en rystekontakt og et termoelement. Den seismiske detektor er en passiv detektor, der kan registrere de rystelser, som opstår ved mekaniske eller termiske angreb (angreb med for eksempel iltlanse, skærebrænder, boreværktøj, hammer og sprængstof) på materialer som metal og armeret beton. 106-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Ved kapacitetsdetektering er objektet, der skal overvåges, isoleret fra omgivelserne. Objektet udgør den ene kondensatorplade og omgivelserne den anden. Hvis en person kommer indenfor nærmere fastsatte grænser, ændres dielektricitetskonstanten, og detektoren aktiveres. 107-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Til overvågning af malerier kan maleriet hænges op på en krog, som er fastgjort til en mekanisk kontakt. Hvis maleriet fjernes, vil den mekaniske kontakt aktiveres. Detektoren registrerer kun en slækning af den snor, maleriet er hængt op med. Overvågningen kan også være baseret på, at krogen er fastgjort til et piezoelektrisk element. Herved vil alle bevægelser med maleriet, der overføres til krogen via snoren, som maleriet er hængt op med, registreres. 108-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Detektorer til sabotageovervågning Detektorer til overfald- og røveriovervågning Normalt er alle anlægsdele udstyret med en sabotagekontakt, som aktiveres, hvis anlægsdelen bliver skilt af. Til anlægsdele, som ikke indeholder en sabotagekontakt, kan der indbygges en mekanisk kontakt eller en magnetkontakt. Til anlægsdele, hvor der stilles store krav til sikkerhed mod sabotage, kan der anvendes en niveaukontakt, som aktiveres, hvis anlægsdelen nedtages eller fjernes fra dens korrekte placering. Til registrering af et overfald anvendes typisk overfaldskontakter, som består af en mekanisk kontakt. Alt efter hvilken opgave findes der forskellige udformninger og typer. De fleste overfaldskontakter, som skal aktiveres manuelt, har en spærreanordning, som holder kontakten inde, efter at den er blevet aktiveret. Hvis der er flere detektorer samlet på en gruppe, er der derved mulighed for at se hvilken, der er blevet aktiveret. For at frigive kontakten skal der bruges en nøgle. 109-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Overfaldstryk til montage på underside af bord eller disk Den elektroniske overfaldskontakt, illustreret ovenfor, har to kontakter. Den ene kontakt starter en tid (tiden kan reguleres og kan typisk indstilles til de tider, som ønskes). Hvis den anden kontakt ikke er blevet aktiveret, inden tiden er gået, aktiveres overfaldskontakten. Hvis begge kontakter aktiveres samtidigt, vil overfaldskontakten blive aktiveret med det samme. En ansat i en virksomhed, der sidder alene og arbejder en sen aften, skal tage imod en pakke. Den ansatte skal låse en dør op for at kunne modtage pakken. Der 110-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER kan i dette tilfælde være en risiko for, at den ansatte bliver overfaldet. Her kan den elektroniske overfaldskontakt anvendes. Den ansatte kan aktivere kontakten, inden han låser døren op. Når han har modtaget pakken og låst døren igen, kan han aktivere den anden kontakt og herved stoppe tidstælleren i overfaldskontakten. Steder, hvor en person bevæger sig meget rundt, kan der anvendes trådløse systemer. En trådløs kontakt til at bære enten om halsen eller om håndleddet kan give en stor sikkerhed. Der findes detektorer, som kan registrere, når den sidste pengeseddel i en skuffe bliver taget/fjernet. Når pengesedlen, som er sat i klemme i detektoren tages ud, aktiveres den indbyggede mekaniske kontakt. 111-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DETEKTORER Den elektroniske type består af en lyskilde med infrarødt lys og en modtager for infrarødt lys, som er sammenbygget. Denne enhed placeres i bunden af pengeskuffen. Når pengesedlerne ligger i skuffen oven på denne enhed, reflekteres det infrarøde lys på pengesedlerne og belyser derved modtageren. Hvis pengesedlerne i skuffen bliver fjernet, vil det infrarøde lys ikke blive reflekteret, og overfaldsalarmen bliver aktiveret. 112-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1011 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING Strømforsyning og nødstrømforsyning Forudsætningen for at kunne overvåge og registrere er, at de elektroniske kredsløb, som indgår i indbrudsalarmanlægget, altid er korrekt forsynet med strøm. Derfor er strømforsyningen i et indbrudsalarmanlæg en vigtigt del. Strømforsyningen er typisk indbygget i centralenheden. En strømforsyning er opbygget som vist nedenfor. Med transformatoren transformeres netspændingens 230 V AC ned til typisk 15 V AC. Spændingen ensrettes og reguleres til 13,5 V DC til 13,8 V DC. I tilfælde af netsvigt indkobles der automatisk en akkumulator, som udkobles igen, når netspændingen kommer tilbage. Den mest benyttede akkumulatortype 113-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING er en bly-gelé akkumulator. En bly-gelé akkumulator er opbygget af nogle celler, som tilsammen leverer den spænding, der er markeret på akkumulatoren. En 12 V akkumulator indeholder 6 celler. Den strøm, som regulatoren leverer, anvendes til at holde akkumulatoren opladet samt strømforsyne indbrudsalarmanlægget. En fuldt opladet akkumulator har et strømforbrug (ladestrøm) på 10 ma til 50 ma. Denne ladestrøm bliver større, efter en akkumulator har leveret strøm og skal oplades. Når et indbrudsalarmanlæg projekteres er det vigtigt at tage hensyn til, at indbrudsalarmanlæggets strømforbrug og den strøm, som anvendes til at oplade akkumulatoren, ikke overskrider det, som regulatoren kan levere. Konsekvensen ved et for stort strømforbrug er, at sikringer springer, eller regulatoren "lukker ned". Herved vil indbrudsalarmanlægget ikke fungere mere. Dette kan forhindres ved at anvende strømbegrænsere. Disse kan forhindre, at akkumulatorens strømforbrug bliver for stort. Dette medfører dog, at opladningstiden bliver længere. I regelsætninger er det fastlagt, hvor lang tid en opladning må tage. Kontrolkredsløbet overvåger, om der er netsvigt (netspændingen er ikke tilstede, og akkumulatoren tilfører 114-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING indbrudsalarmanlægget strøm), og om akkumulatoren er tilsluttet. Dette gøres ved konstant at overvåge, at akkumulatoren bruger strøm eller leverer strøm. En ubelastet akkumulator kan have en korrekt spænding, selvom en eller flere af dens celler er defekte (ikke kan levere strøm). Når en celle er defekt, vil akkumulatorens spænding ved belastning blive mindre end 12 V, dermed vil indbrudsalarmanlægget ikke blive strømforsynet korrekt. Ved at belaste akkumulatoren vil defekte celler kortslutte. Kontrolenheden tester derfor akkumulatoren med en belastningstest med nogle tidsintervaller. Tidsintervallerne kan være hver time eller én gang i døgnet. Testens varighed er typisk 10 sekunder. Hvis akkumulatorspændingen under testen kommer under 10,5 V, vil kontrolkredsløbet give signal herom. 115-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING Bly-gelé akkumulatorer Levetiden for bly-gelé akkumulatorer er angivet til 4 til 5 år for de fleste fabrikater. Størrelsen af en bly-gelé akkumulator benævnes kapaciteten, som har formeltegnet C. Kapaciteten angives i Ah (Ampere hour (timer)). Forsikring & Pensions AIA-katalog foreskriver i fane 220 63 Batteri 63.10 - Hvis ikke andet er fastlagt for omhandlede anlæg, skal batteriet efter fabrikantens oplysninger mindst have en kapacitet C, der opfylder formlen: C = C20 > 18 I1 + 0,5 I2 Ovennævnte formel er baseret på udtrykket: C = C20 > f1 (I1 t1 ) + f2 (I2 t2) hvor: C20: batteriets kapacitet, målt i amperetimer, ved 20 timers afladning inden for nærmere fastlagte spændingstolerancer. I1: anlæggets strømforbrug, målt i ampere, i normaltilstand eller fejltilstand, hvis denne er mere strømforbrugende. I2: anlæggets strømforbrug, målt i ampere, i alarmtilstand. t1 = 12 timer: Driftstid, målt i timer, i normaltilstand efter netudfald. t2 = 0,25 time: Driftstid, målt i timer, i alarmtilstand efter netudfald og udløbet af driftstid t1 i normaltilstand. f1 = 1,5: Faktor for udnyttelse af batteriets kapacitet under afladning med strømmen I1 i tiden t1. f2 = 2,0: Faktor for udnyttelse af batteriets kapacitet under afladning med strømmen I2 i tiden t2 efter umiddelbart foregående afladning med strømmen I1 i tiden t1. 116-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING I praksis vil man normalt rette sig efter fabrikantens anvisninger, men hvis de ikke er tilgængelige, skal man foretage nogle målinger og regne den nødvendige kapacitet ud. 1. Mål anlæggets forbrug i normaltilstand 2. Mål anlæggets forbrug i fejltilstand 3. Il sættes til den største af disse målinger 4. Mål anlæggets forbrug i alarmtilstand 5. I2 sættes til forbruget i alarmtilstand Nu kan de aktuelle målinger sættes ind i formelen C = (18 x I1) + (0,5 x I2) Hvis kapaciteten ikke rammer en tilgængelig størreise akkumulator, vælges den nærmeste større kapacitet. Eksempel: 1. Forbrug i normaltilstand: 0,3 A 2. Forbrug i fejltilstand: 0,32 A 3. Il sættes til 0,32 A 4. Forbrug i alarmtilstand: I A 5. I2 sættes til I A C = (18 x 0,32) + (0,5 x l) C = 5,76 + 0,5 C = 6,26 Ah Derfor vælges den nærmeste større standardstørreise 7 Ah. 117-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING Man kunne fristes til at sætte en stor akkumulator i anlægget for at opnå en meget lang driftstid på akkumulator, men i dette tilfælde kan man komme i konflikt med den maksimale opladningstid, fra 0 % til 90 % på 48 timer. Se Forsikring & Pensions AIA-katalog fane 220: 62.40 - Ved nominel netspænding V N skal aggregatet kunne oplade batteriet fra G = 0 til C = 0,9 G 20 på mindre end 48 timer i normaltilstand eller fejltilstand, hvis denne er mere strømforbrugende. Oversigt over ladespændinger Opladningstype Vedligeholdelsesladning Lynopladning (Anvendes kun ved hurtig opladning med ladeapparat) Ladespænding pr. celle (ved stuetemperatur) (En 12 V akkumulator har 6 celler) 2,25 V til 2,3 V pr. celle 2,3 V til 2,4 V pr. celle Hvis ladespændingen bliver mindre end 2,25 V pr. celle (ved stuetemperatur), vil akkumulatoren blive afladet, fordi ladespændingen er mindre end akkumulatorens spænding. Derved vil strømmen gå fra akkumulatoren til strømforsyningen. Dette kan også beskadige strømforsyningen. 118-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING Hvis ladespændingen er større end 2,3 V pr. celle (2,4 V pr. celle), bliver ladestrømmen større. Nogle fabrikanter fastsætter en maksimal ladestrøm, mens andre ikke sætter nogen begrænsninger. Men en bly-gelé akkumulator kan risikere at blive beskadiget, hvis den igennem længere tid bliver ladet med en for stor spænding. En beskadiget akkumulator kan være udvidet. Ladespændingen er afhængig af akkumulatorens omgivelsestemperatur. Hvis ladespændingen ikke er korrekt, kan akkumulatoren blive beskadiget. Nogle strømforsyninger kan regulere ladespændingen, når temperaturen ændres. 119-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
STRØMFORSYNING Test af strømforsyning Kontrolenheden i strømforsyningen kontrollerer, om akkumulatorens celler er i orden. Den kontrollerer ikke, om der er kapacitet nok i akkumulatoren til at holde anlægget i gang i den projekterede tid. Det er meget vigtigt at teste en strømforsyning korrekt. I skemaet nedenfor er der beskrevet en testprocedure. Måling Resultat af måling 1 2 3 Akkumulator tilsluttet centralenheden: Spændingen på akkumulatoren måles. Akkumulator afmonteret centralenheden: Spændingen på akkumulatoren måles. Akkumulator afmonteret centralenheden: Spændingen på ledningerne fra centralenheden (ladespændingen) måles. Kontrol: 13,5 V-13,8 V Kontrol: Over 13 V Kontrol: 13,5 V-13,8 V 4 Akkumulator afmonteret centralenheden: Akkumulatoren belastes med 4 gange den reelle belastning i anlægget (under netsvigt). Den reelle belastning er 6,5 Ah /12 timer = 0,54 A. Det vil sige en belastning på 2 A. Denne belastning opnås med en effektmodstand på 4,7 Ohm, 100 Watt. Der måles, indtil spændingen på akkumulatoren er stabiliseret (1 til 2 min.). Kontrol: Stabiliseringsspændingen skal være over 11,5 V. Den kan være mindre end 11 V. Størrelsen indikerer, hvor meget kapacitet der er tilbage i akkumulatoren. 12,2 V = Akkumulator ok. Under 11 V = Udskiftning med det samme. 120-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1012 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Overførsel af signaler fra detektorerne Fra detektorerne overføres signaler med information om: - indbrudsalarm - sabotagealarm og - simpel afdækning til centraludstyrets gruppekredsløb (i daglig tale kaldes de ofte for indgange, grupper, zoner, sløjfer og så videre). Disse signaler tilsluttes separate gruppekredsløb. Gruppekredsløbene kan være opbygget efter forskellige principper: - arbejdsstrøm - hvilestrøm - enkeltbalanceret - dobbeltbalanceret - adresserbar bus som alle har sine karakteristiske egenskaber. 121-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Fælles for de fire principper er, at centraludstyret reagerer afhængigt af hvilken spænding der kan måles over gruppekredsløbets tilslutninger. Arbejdsstrøm Når der bruges arbejdsstrømsprincippet, løber der kun strøm i tilfælde af en indbrudsalarm. I detektorerne forbindes lederne til NO-klemmerne (NO = Normally Open, normaltilstand åben). 122-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Fordele: - Alle detektorer i et gruppekredsløb parallelforbindes - let montage. Ulemper: - Ingen indikation i tilfælde af en defekt kontakt eller afbrydelse i gruppekredsløbet. Separat sabotagekredsløb. 123-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Hvilestrøm Når der bruges hvilestrømsprincippet, løber der altid strøm undtaget i tilfælde af en indbrudsalarm. I detektorerne forbindes lederne til NC-klemmerne (NC = Normally Closed, normaltilstand lukket). 124-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Fordele: - Indbrudsalarm i tilfælde af en defekt kontakt eller afbrydelse i gruppekredsløbet. Ulemper: - Alle detektorer i et gruppekredsløb serieforbindes - mere indviklet montage. Ingen indikation i tilfælde af kortslutning i grupekredsløbet. Separat sabotagekredsløb. 125-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Enkeltbalanceret Når der bruges det enkeltbalancerede princip, løber der altid en mindre strøm undtagen i tilfælde af en indbrudsalarm. I detektorerne forbindes lederne til NC-klemmerne. I den yderste detektor monteres en slutmodstand, R EOL (EOL = End of line). 126-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Fordele: - Indbrudsalarm i tilfælde af en defekt kontakt eller afbrydelse i gruppekredsløbet. Sabotagealarm i tilfælde af en kortslutning i gruppekredsløbet. Ulemper: - Separat sabotagekredsløb. - Der skal monteres en R EOL i den yderste detektor. - Der er risiko for kortslutninger uden indikation. - Alle detektorer i et gruppekredsløb serieforbindes mere indviklet og kritisk montage. I princippet burde det være ligegyldigt hvor detektorerne monteres gruppekredsløbet, men det er det ikke. 127-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION På centraludstyret er den ene af tilslutningerne altid forbundet til forsyningsspændingen via en modstand, og denne tilslutning benævnes her høj. Den anden er forbundet til stel somme tider via en modstand, og den benævnes lav. Det er ikke alle fabrikanter som oplyser, hvilke der er høj og lav, men det kan hurtigt afsløres med et måleinstrument. Tilslut måleinstrumentet til gruppekredsløbets tilslutninger. Når instrumentet viser positiv spænding, er instrumentets + forbundet til høj. Hvis man under montagen ved et uheld får lavet en kortslutning som vist på tegningen, er den nederste kontakt kortsluttet, og dermed er denne detektor forhindret i at udløse en indbrudsalarm. 128-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION En sådan kortslutning er farlig, fordi den hverken vil udiøse en indbruds- eller sabotagealarm. For at undgå denne risiko, bør alle kontakterne monteres i serie mellem tilslutningen høj og R EOL. Dobbeltbalanceret Når der brugesdet dobbeltbalancerede princippet, løber der altid en mindre strøm. I tilfælde af en indbrudsalarm reduceres strømmen yderligere. I detektorerne forbindes lederne til NC-klemmeme, og der forbindes en detektormodstand (R DET ) parallelt over NC-klemmerne. 129-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Fordele: - Indbrudsalarm i tilfælde af en defekt detektorkontakt - Sabotagealarm i tilfælde af en kortslutning i gruppekredsløbet. - Ingen separat sabotagekredsløb. Ulemper: - Der skal monteres en R EOL over detektorens NCklemmer og en R EOL i serie med gruppekredsløbet. - Temmelig indviklet montage ved flere detektorer på samme gruppekredsløb. 130-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Bemærk: - Der bruges 2-leder mellem centraludstyret og den første detektor, mens det er nødvenddigt med 3- ledere mellem de efterfølgende detektorer. Hvis man vil undgå risikoen for kortslutning som beskrevet for enkeltbalancerede gruppekredsløb, bliver ledningsføringen meget indviklet, og den kræver 5-ledere mellem detektorerne. 131-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Overførsel af signaler fra detektorerne til centralenhedens indgange (grupper) Fra en detektor overføres der signaler til centralenheden, om detektoren er ikke-aktiveret, aktiveret eller saboteret. Signalerne ikke-aktiveret og aktiveret overføres til en af følgende indgangstyper på centralenheden: Normal-indgang 24 timers-indgang Adgangs-indgang Overfalds-indgang Teknik-indgang Sabotagesignal fra detektoren overføres til en sabotage-indgang. Jfr. de forskellige indgangstyper. Signaler fra detektorerne til indgangene på centralenheden overføres via nogle kontakter i detektorerne og nogle ledninger, som benævnes sløjfer. De forskellige måder at tilslutte detektorer på sløjfer benævnes sløjfetyper. I de følgende underafsnit vil følgende sløjfetyper blive beskrevet: Arbejdstrømssløjfe Hvilestrømssløjfe Enkeltbalanceret sløjfe Dobbeltbalanceret sløjfe Sløjfe med datakommunikation Normalt skal der anvendes to sløjfer til at overføre alle signaler fra en detektor, men centralenheder med dobbeltbalancerede sløjfer eller sløjfer med datakommunikation kan overføre signaler om, detektorerne er ikke-aktiverede, aktiverede eller saboterede på én sløjfe. 132-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Signaleringen på arbejdsstrøms-, hvilestrøms-, enkeltbalanceret- og dobbeltbalanceret sløjfer foregår ved, at spændingen på sløjfen (strømmen i sløjfen) ændres af detektoren. Centralenheden måler spændingen på sløjfen. Normalt kan centralenheden ikke identificere én ud af flere detektorer, da centralenheden kun registrerer en for stor eller for lille spænding på sløjfen. Der findes centraler, som i målingen kan registrere flere størrelser af sløjfespænding. Ved at detektorerne på sløjfen ændrer sløjfespændingen forskelligt, kan denne type af centralenheder identificere detektorerne. Central der måler sløjfespænding 133-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Normalt kan der på en sløjfe ikke i praksis identificeres mange detektorer på denne måde, da centralenheden ikke kan registrere mange forskellige spændinger, uden at følsomheden på sløjfen bliver stor. Når følsomheden på sløjfen bliver stor, kan spændingen på sløjfen ikke variere ret meget, uden at der skabes en alarmtilstand. Arbejdstrømssløjfe Arbejdsstrømsprincippet bør frarådes ved indbrudsalarmanlæg, da svigtende kontaktfunktion eller en afbrudt ledning ikke kan registreres af centralenheden. Detektorernes kontakter tilsluttes parallelt på sløjfen. Arbejdsstrømssløjfe 134-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Hvilestrømssløjfe Hvilestrømsprincippet ligger sikkerhedsmæssigt højere end arbejdsstrømsprincippet, idet en overklippet ledning eller en dårlig kontakt kan registreres af centralenheden. Detektorernes kontakter tilsluttes i serie på sløjfen. Hvilestrømssløjfe Enkeltbalanceret sløjfe En enkeltbalanceret sløjfe består af en spændingsdeler, hvor den ene modstand i spændingsdeleren er placeret yderst i sløjfen. 135-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Denne modstand benævnes en endemodstand, R EOL (End Of Line). R EOL skal have en nominel værdi, som ligger mellem en minimums- og maksimumsværdi. Hvis sløjfen kortsluttes, vil minimumsværdien overskrides. Hvis sløjfen afbrydes (overklippes), vil maksimumsværdien overskrides. Idet minimums- eller maksimumsværdien overskrides, registrerer centralenheden dette, som om en eller flere detektorer på sløjfen er aktiverede. På nogle balancerede sløjfer kan der tilsluttes både slutte- og brydekontakter. På andre kan der kun tilsluttes brydekontakter (normalt anvendes kun brydekontakter). Enkeltbalanceret sløjfe 136-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Sløjfe uden sluttekontakt Det er meget vigtigt at montere detektorernes kontakter på den sløjfeledning som har et potentiale (spændingsniveau) forskelligt fra +V og 0V (Forsyningsspændingen). Herved vil en kortslutning mellem sløjfeledningen, hvor kontakterne er monteret, og en spændingsforsyningsledning, kunne registreres, da spændingen på indgangen ændres. 137-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Kortslutningsskema - høj Kortslutningen 1 har ingen betydning. Kortslutningen 2 registreres, idet spændingsniveauet på alarmsløjfens "høj"-ledning ændres fra en spænding bestemt af delingen af forsyningsspændingen med R CS og R EOL, til 0V. Hvis detektorernes kontakter monteres på en sløjfeledning, som har samme potentiale som + V eller 0 V, kan en kortslutning mellem denne sløjfeledning og + V eller 0 V ikke registreres. 138-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Kortslutning lav Brydekontakten i detektor 1 på alarmsløjfen er udkoblet p.g.a. kortslutningen. I nogle centralenheder er potentialerne (spændingsniveauerne) på begge sløjfeledninger gjort forskellige fra forsyningsspændingen (0V og +V) ved, at der er indsat en modstand mere i spændingsdeleren. 139-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Modstand i spændingsdeleren Forholdet mellem grænserne på en enkeltbalanceret sløjfe for, hvornår indgangen på centralenheden er aktiveret, er typisk mindre end forholdet 2:1. Illustration af et forhold 2:1 (15 ks : 7,5 ks). Forhold 2 : 1 Hvis R EOL har den korrekte værdi (den værdi fabrikanten foreskriver), og der er et forhold mindre end 2:1, kan der ikke manipuleres med sløjfen (sløjfen kan ikke belastes med R M til nedre grænse og derefter afbrydes), uden at indgangen på centralenheden bliver aktiveret. 140-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Dette er illustreret nedenfor: RM belastning R M = 15 ks => R EOL // R M = 6 ks R M = 7,5 ks => R EOL // R M = 4,3 ks Dobbeltbalanceret sløjfe En dobbeltbalanceret sløjfe kan betragtes som en sammenbygning af to enkeltbalancerede sløjfer. Det vil sige, at signaler om, at detektoren er ikke-aktiveret, aktiveret eller saboteret, overføres på én sløjfe. Når en detektor aktiveres, afbrydes sløjfen ikke, men detektoren kobler med sin alarmkontakt en modstand, R DET (DETektor) ind i serie med R EOL. Hvis en detektor på sløjfen saboteres, vil detektorens sabotagekontakt afbryde sløjfen. Sløjfen bliver også afbrudt, hvis den bliver klippet over. Herved kan centralenheden registrere, hvornår en detektor på sløjfen er ikkeaktiveret, aktiveret eller saboteret. 141-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION R DET Med hensyn til monteringen af detektorernes kontakter på en dobbeltbalanceret sløjfe skal disse monteres på den sløjfeledning, hvis potentiale (spændingsniveau) er forskelligt fra forsyningsspændingen (+V eller 0V), jfr. beskrivelsen af dette i afsnit 4.1.3 (Enkeltbalanceret sløjfe). 142-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Sløjfe med datakommunikation På en sløjfe kan der også sendes datakommunikation (seriel digital kommunikation). Til at overføre signaler fra en detektor skal der anvendes et interface, også benævnt Identifikationsmodul (ID-modul). Interfacet konverterer signalerne fra detektorerne til datakommunikation. Når der anvendes datakommunikation, spørger centralenheden flere gange i sekundet hvert interface om tilstandene på interfacets indgange. Det vil sige, at på denne type sløjfe er der to-vejs kommunikation. Dette udnyttes i nogle anlæg til at have udgange i interfacet, som centralenheden kan aktivere. Seriel kommunikation 143-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Udgange på centralenheden I centralenheder er udgangene typisk opbygget som vist nedenfor. Udgange 144-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Relæudgang med overvågning Hvis der monteres nogle anlægsdele, som indeholder spoler (induktive belastninger som for eksempel relæer og klokker), skal der ved anlægsdelen monteres en diode. Dioden sørger for at "sluge" den modinduktion (støjstrøm), spolen laver, når centralenheden fjerner spændingen til spolen. Hvis der ikke monteres en diode, vil spolen sende støjstrøm og dermed forstyrre centralenheden. Udgangene kan også beskadiges eller ødelægges af denne støjstrøm. Sikkerhed for, at signaler overføres til anlægsdele Indgange på anlægsdele, for eksempel transmissionsudstyr, har typisk en pull-down modstand monteret (modstand fra hver indgang til 0 V). Herved vil indgangene altid have et signal tilsluttet og dermed have en tilstand (aktiveret eller ikke-aktiveret), selvom der ikke er tilsluttet et signal fra centralenheden. Hvis indgangene ikke har en pull-down modstand, vil de "flyde", hvilket vil sige, at man ikke er sikker på, om de er aktiveret eller ikke-aktiveret. Hvis der ikke er pull-down modstande, eller pull-down modstandene er store, kan støj udefra aktivere indgangene. Så selv- 145-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION om der er pull-down modstande, er det altid klogt at sikre, at alle indgangene har tilsluttet signaler (spændinger) eller udgange fra centralenheden. (Pull-up modstande er modstande fra indgangene til den positive forsyningsspænding). Nedenfor gennemgås forskellige metoder til at tilslutte anlægsdele til centralenhedens udgange. Hver metode kommenteres. Pull-down Den mindst sikre måde at aktivere nogle indgange på en anlægsdel er ved at tilføre positive spændinger. Hvis en ledningsforbindelse beskadiges eller saboteres, vil indgangen aldrig blive aktiveret. Pull-up Centralenheden forsyner indgangene med 0V for at holde dem ikke-aktiverede. Hvis en indgang skal aktiveres, fjernes denne 0V, hvorved pull-up modstanden på anlægsdelen sikrer, at indgangen forsynes med en 146-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION positiv spænding og dermed bliver aktiveret. Herved vil en indgang også blive aktiveret, hvis ledningsforbindelsen bliver beskadiget eller saboteret. - + V fjernes Centralenheden forsyner indgangene med positive spændinger for at holde dem ikke-aktiverede. Hvis en indgang skal aktiveres, fjernes denne positive spænding, og indgangen aktiveres. Hvis en ledningsforbindelse bliver beskadiget eller saboteret, og den positive spænding forsvinder, vil indgangen også blive aktiveret. Der findes også anlægsdele med balancerede indgange og anlægsdele, hvor signaler overføres som datakommunikation fra centralenheden. 147-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Signaltransmission til kontrolcentral For at være sikker på en reaktion ved indbrud er det nødvendigt, at indbrudsalarmanlægget kan overføre signaler om alarm til en kontrolcentral. En kontrolcentral er døgnbemandet og råder over udstyr, så signaler kan modtages automatisk. For alle indbrudsalarmanlæg, som er tilsluttet kontrolcentralen, forefindes en forholdsordre. Forholdsordren indeholder information om, hvad der skal foretages, når der modtages signaler fra et anlæg. Sikkerheden for, at et indbrudsalarmanlæg altid er i stand til at overføre signaler til kontrolcentralen, er meget vigtig. Uanset valg af transmissionssystem må det anses for umuligt at beskytte transmissionssystemet fysisk. Transmissionssikkerhed, er sikkerhed for at transmissionssystemet kan sende signaler til kontrolcentralen. (Transmissionssystem med overvågning) at det installerede udstyr ved kunden til stadighed er tilsluttet transmissionssystemet og ikke er skiftet til et andet, således at det oprindelige ikke kan sende signaler. Stor oppetid. Hurtig transport. Alternative veje ved fejl og brud på kabler. Alarm ved fejl på transmissionssystemet. Fejlkontrol og fejlkorrigering (Fejlfri kommunikation). Modtageren foretager identifikation af afsenderen. (Transmissionssystem med overvågning og identifikationsmulighed) Nogle transmissionssystemer er suppleret med foranstaltninger til at forhindre eller registrere tilsigtede forsøg på at forstyrre transmissionen af de signaler, der bliver sendt mellem indbrudsalarmanlægget og kontrolcentralen. Andre foranstaltninger kan registere, hvis signaler fra indbrudsalarmanlægget til kontrolcentralen spærres, eller transmissionsudstyr i indbrudsalarmanlægget erstattes. 148-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Foranstaltninger Foranstaltninger til at kontrollere tilgængeligheden på transmissionslinien samt give signal, hvis denne forsvinder. Tillæggelse af en identitet eller adresse i alle de signaler, som sendes på transmissionslinien. Foranstaltninger til at forhindre erstatning af transmissionsudstyr. Kryptering af en identitet eller adresse i alle de signaler, som sendes på transmissionslinien. Kontrol af, om transmissionsudstyret i indbrudsalarmanlægget er det rigtige. Foranstaltninger til at forhindre aflæsning af og indblanding i signaler, som sendes. Kryptering af et signal, en adresse eller identitet og alle andre informationer, som sendes på transmissionslinien. Kontrol af, om signalerne, som sendes, er de rigtige. Følgende transmissionssystemer benyttes i dag til at overføre signaler til kontrolcentraler. Transmissionssystem Transmissionsudstyr Dial-up modem Modem til APL (Abonneret Privat Ledning) AlarmTerminal (ATIM) Transmissionslinie Det offentlige telefonnet Lejet ledning i det offentlige telefonnet AlarmNettet Ved signaltransmission på en almindelig telefonledning kan ledningen klippes over eller kortsluttes, hvorved signaler ikke overføres til kontrolcentralen. Med en overvågning af telefonlinien, telefonlinievagt (evt. integreret i dial-up modemet) kan centralenheden modtage et signal om, at der ikke kan udveksles signaler på transmissionslinien. Centralenheden kan informere om dette lokalt; foretage en logning om denne tilstand i centralenhedens hændelseslog, informerer om tilstanden på tilsluttede betjeningspaneler samt aktivere en akustisk alarmgiver. Telefonlinie og dial-up modem kan også overvåges ved for eksempel én gang i døgnet at foretage et testopkald til kontrolcen- 149-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION tralen. Kontrolcentralen skal da overvåge, om signalet modtages. Hvis signaler ønskes overført med en højere sikkerhed mod sabotage, bør de fremføres på en APL-ledning (Abonneret Privat ledning) eller AlarmNettet. Transmission via det offentlige telefonnet Over det offentlige telefonnet kan der sendes informationer i frekvensområdet 300 Hz til 3400 Hz. Derfor er det nødvendigt at konvertere de digitale signaler fra centralenheden. Dette gøres ved hjælp af et modem. Ordet modem er et sammensat ord af ordene modulation og demodulation. Modulation betyder at konvertere, og demodulation betyder at konvertere tilbage. Til signaltransmission på det offentlige telefonnet anvendes dial-up modems. Der findes forskellige typer dial-up modems. Nedenfor gives et overblik over disse. Dial-up modem type Dial-up modem med Scancom format eller anden protokol (digitalsender, nummersender). Dial-up modem med tonekode eller talebesked. Dial-up modem med nummerisk (DTMF) kode. Modtager Specielt modtageudstyr på kontrolcentralen. Fra private anlæg, hvor kontrolcentralen fungerer som bagvagt. Det vil sige, hvis naboer ikke har kvitteret for et opkald, vil en kontrolcentral modtage signalet. Normalt er der på det nummer på kontrolcentralen, hvor signalet (beskeden i tale skal modtages) tilsluttet en automatisk telefonbåndoptager. Derved mistes opkaldet ikke, hvis operatøren på kontrolcentralen ikke får taget telefonen eller ikke får noteret beskeden korrekt ned. Opkald til for eksempel personsøgere. (Alternativ til kontrolcentral) 150-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Et dial-up fungerer som en automatisk styret telefon. Hvilket tlf. nr., der skal ringes til, hvilken kundekode (identifikationskode) modemet skal sende til kontrolcentralen for at denne ved, hvorfra opkaldet kommer, samt hvordan dial-up modemet skal aktiveres, er indkodet i modemet (programmeret i en Prom, Eprom eller EEprom (hukommelsesenhed)). Dial-up modems tilsluttes telefonnettet via en trepolet stikprop eller et 5-polet telefonstik. 151-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Dial-up modem (transmissionsudstyr) kan afbryde de telefonapparater, der er tilsluttet gennemgangsstikket, når der skal overføres signaler. Det 5-polet telefonstik skal være det første telefonstik i installationen. Herved kan transmissionsudstyr, der er tilsluttet det 5-polet stik, afbryde alle efterfølgende telefoner, når det skal overføre signaler. I det 5-polet stik er 2 brydekontakter. Den ene er placeret mellem klemme 5 og klemme 7, og den anden er placeret mellem klemme 4 og klemme 6. Når der ikke er sat en 5-polet stikprop i stikket, vil kontakterne være sluttet. Herved er der forbindelse fra telefoncentralen til de 3-polet telefonstik. Når der er isat en 5-polet stikprop i stikket, afbrydes forbindelsen til de 3-polet telefonstik. 152-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Nu er det transmissionsudstyret, der skal styre forbindelsen til de 3-polet telefonstik. Signaler fra centralenheden overføres ved at aktivere indgange på dial-up modemet. Dial-up modems har typisk 1, 4 eller 8 indgange, der typisk kan programmeres individuelt til at aktiveres ved tilføjelse af en positiv spænding eller fjernelse af en positiv spæn-ding. Endvidere programmeres, om indgangen skal være aktiveret, indtil signal er overført til kontrolcentralen, eller om indgangen blot skal have en impuls, for at signal overføres til kontrolcentralen. 153-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Ved opstået alarm på en af de otte indgange indkobles opkaldsenheden, som derefter foretager opkald til det indkodede tlf. nummer. Dial-up modemet skal være første udstyr på telefonlinien i telefoninstallationen. Det tilsluttes via en 5-polet stikprop eller 3-polet gennemgangs stikprop, hvorved øvrige telefonapparater i telefoninstallationen kan udkobles, for at signaltransmissionen ikke bliver forstyrret. Til at styre udkoblingen af telefonapparater og indkoblingen af modemet, har dial-up modemet et linierelæ. Dial-up modemet indkobles på telefonlinien ved hjælp af en transformator med en modstand på 600 Ohm. Herved skabes der en situation svarende til, at røret løftes af en telefon. Transformatoren sørger endvidere for, at der er galvanisk adskillelse mellem dial-up modemet og telefonnettet. 154-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Nedenfor er der vist et transmissionsforløb for et dial-up modem med scancom format, også kaldet en digitalsender (nummersender). 155-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Gennemkoblingstiden er i gennemsnit på 10 sekunder. Ved stor telefontrafik kan gennemkoblingstiden blive større, så stor, at dial-up modemet aldrig får sendt sit signal (10 forsøg max.). Hvis klartonen ikke detekteres, forsøger senderen indtil 10 gange, inden den går i blokeret tilstand. Ligeledes forsøges der opkald med korrekt klartonedetektering indtil 10 gange. Derefter går senderen i blokering. Modtageren udsender efter etableret forbindelse et "handshake signal" til senderen, der får denne til at afgive sin kundekode samt en alarmkode (ét ciffer), som indikerer hvilken alarmindgang, der er aktiveret. Kundekode og alarmkode gentages optil 4 gange. Er signalet modtaget korrekt to gange i træk, nedlægges telefonforbindelsen ved, at modtageren afsender et "kiss-off signal". Det er ikke alle typer dial-up modems, hvortil kontrolcentralen kan sende signaler, som kan aktivere udgange på dial-up modemet (fjernstyringer fra kontrolcentralen). Normalt sender et dial-up modem kun en alarmkode, når en indgang aktiveres. Nogle dial-up modems kan sende en kode, når alle indgangene er tilbage i uaktiveret tilstand. Andre kan sende en afstillingskode og en alarmkode for hver indgang, der bringes tilbage til uaktiveret tilstand (dette kaldes for restore rapportering). På nogle dial-up modems kan en eller flere indgange virke med åbne/lukkefunktion. Det vil sige, at både aktivering og deaktivering af en indgang medfører afsendelse af koder. Dette kan benyttes i forbindelse med tilkobling og frakobling af indbrudsalarmanlæg, så kontrolcentralen kan registrere, hvornår der foretages til- og frakobling og eventuelt udføre tilkoblingskontrol. 156-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Transmission via AlarmNettet I AlarmNettet varetager en AlarmTerminal i indbrudsalarmanlægget modtagelsen af signaler fra centralenheden og videresendelse af disse til en kontrolcentral. AMUX'en, som er en del af AlarmNettet, sørger for kommunikationen mellem indbrudsalarmanlægget og AlarmNettet. Kommunikationen foregår på den eksisterende telefonforbindelse omkring 8 khz hvert 2. sekund, også når der føres telefonsamtaler på telefonlinien. De 2 frekvensområder vil ikke forstyrre hinanden. Men da 8 khz er et hørtbart signal, skal dette signal filtreres væk, inden telefonlinien når telefonapparatet. Filter på telefonforbindelsen - AMUX 157-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Via det 5-polet telefonstik føres signalerne på telefonlinien gennem filtret i AlarmTerminalen. Filtret sørger for, at kommunikationen mellem alarmterminal og AMUX (omkring 8 khz), ikke sendes ud i de 3-polet telefonstik i telefoninstallationen. På telefoncentralen sørger overvågningsstationen for, at der ikke sendes noget af 8 khz kommunikationen videre i det off. tlf. net. I modsætning til dial-up modems, som selv tager initiativ til at sende signaler, overføres signaler først, når AMUX'en spørger (Poll'er) AlarmTerminalen om, den har signaler, der skal overføres. Fra AMUX til kontrolcentralen transmitteres signaler i form af datapakker på et datanet. En AlarmTerminal benævnes ATIM. En ATIM er et printkort. Med en drejeomskifter på ATIM'en er det muligt at indstille ATIM'en til en ATI- A, ATIP eller ATIS. ATIA (Asynkron) Afløser for dial-up modemet. 8 uafhængige indgange. Blot en indgang aktiveres (med en positiv spænding) eller deaktiveres, sendes information om status på alle 8 indgange. Mulighed for fjernstyringer fra kontrolcentralen. ATIM Alarm Terminal Indbygningsmodel Multifunktion ATIP (Parallel) Datakommunikation, hvor data overføres på 8 parallelle dataledninger. Et bestemt indgang skal aktiveres for at sende den information, som placeres på indgangene. Mulighed for fjernstyringer fra kontrolcentralen. Styring fra kontrolcentralen sker via 8 parallelle styreledninger. ATIS (Seriel) Som ATIP, men der anvendes kun 3 ledere til kommunikationen mellem AlarmUdstyret (AU) og AT. Endvidere er der kommunikation mellem AU og AT, hver gang AT modtager et POLL. AU modtager herved automatisk information om AlarmTerminalen kommunikerer med AMUX'en, og om afsendelse af signaler foregår korrekt. Ligeledes kan kontrolcentralen se, hvis indbrudsalarmanlægget ikke kommunikerer korrekt med ATIS'en. 158-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION Tilslutning af transmissionsudstyr til centralenhed Normalt indbygges transmissionsudstyret i centralenheden. Herved mindskes risikoen for angreb på signalerne fra centralenheden til transmissionsudstyret. Men tekniske fejl kan også være årsag til, at forbindelserne beskadiges. Jfr. afsnit 4.2.1 (Sikkerhed for, at signaler overføres til anlægsdele) med hensyn til tilslutning. 159-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
ANLÆGSDELE - SIGNALTRANSMISSION 160-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1013 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Projektering Ved projektering af et indbrudsalannanlæg kan følgende punkter følges: 1. Hvad skal overvåges? (Penge, tyvetækkelige varer, dokumenter, produktionsudstyr og I eller en udviklingsafdeling?). 2. Krav til sikring og overvågning? (Forsikring & Pensions forskrifter, standarder eller kundens krav?). 3. Forventet reaktionstid? (Køretid, trafik?). 4. Hvilket princip skal bruge for sikring og overvågningen? (Skalsikring, skalovervågning, cellesikring, celleovervågning, objektsikring eller objektovervågning?). 4.1. Fastlæg omfanget. (Hele bygningen, udvalgte rum, enkelte objekter?). 4.2. Kontroller bygningens dele (gulve, vægge, døre, vinduer, porte og tag) i henhold til krav, for eksempel Forsikring & Pensions sikringskatalog fane 150. 5. Hvordan skal den daglige betjening af anlægget være? 5.1. Flere indgange? (Flere forbikoblere og betjeningspaneler?). 6. Reaktion ved forskellige hændelser? 6.1. Overfaldsalarm? (Transmission, tavs?). 6.2. Tyverialarm? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper?). 6.3. Tildækningsalarm? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper?). 6.4. Sabotagealarm? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper?). 6.5. Fejlalarm? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper?). 6.6. Batterifejl? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper?). 161-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 6.7. Manglende lysnetspænding? (Transmission, tavs, klokker, sirener, lamper, forsinkelse?). 7. Transmissionsform? 7.1. AlarmNet? (Med identifikation?). 7.2. Almindelig telefonledning? (Klar tale, modem?). 7.3. GSM-forbindelse? (Klar tale, SMS?). 8. Forholdsordre? 8.1. Hvordan skal kontrolcentral og vagtfirma reagere i tilfælde af de forskellige alarmer? (Tilkald politiet, sende vagt ud, tilkalde assistance, informere kontaktperson?). 162-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Plantegning og projekteringsskema Med et projekteringsskema opnås et overblik over anlægsdele, og det er muligt at placere detektorerne på centralenhedens grupper. Plantegningen og projekteringsskemaet er en del af en dokumentation, som med fordel kan udarbejdes. Oversigt over dokumentation Plantegning Skema/tegning Projekteringsskema Overblik over - Bygningsmæssigt layout. - Fysisk placering af anlægsdele. - Anlægsdele. - Hvordan detektorerne er monteret på centralenhedens grupper. Kabeloversigt - Hvordan anlægsdelene er koblet sammen. Ledningsoversigt - Hvordan ledningerne er samlet/termineret (fysisk opbygning af grupperne). Plantegning På plantegningen er der valgt en skalovervågning, en rumovervågning samt en fældeovervågning på døren til baglokalet. Alle anlægsdele er nummereret med # samt et nummer. 163-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Projekteringsskema Oversigt over detektorer og placering af disse på centralenhedens indgange (grupper) Indgange (Gruppetyper og dækningsområder/ Overvågningsområder) 1 2 3 4 5 6 7 8 Detektorer (Anlægsdelsnr., Type og Placering) Adgangsgruppe Adgangsdør Butik, bevægelse Adgangsgruppe Normalgruppe Butik, bevægelse Normalgruppe Baglokaledør 24 timersgruppe Folie, vinduer Forbikobler Sabotage Kabel 1 og 3 Sabotage Kabel 6 #1 Centralenhed Baglokale #2 Betjeningspanel Butik, ved adgangsdør #3 Forbikobler (kode) Udvendigt ved adgangsdør x #4 Magnetkontakt (Skjult) På adgangsdør x #5 Folie På adgangsdør x #6 Samledåse Over adgangsdør #7 Alarmgiver Over adgangsdør #8 Folie På vindue x #9 Samledåse Over dør til baglokale #10 Magnetkontakt (skjult) På dør til baglokale x #11 PIR Butik x #12 PIR Butik x Hvis centralenheden har dobbeltbalanceret sløjfer, er gruppe 7 og gruppe 8 (sabotagegrupper) ikke nødvendige. Jfr. Ledningsoversigt for dobbeltbalanceret sløjfe. 164-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Beregning af spændingsfald Alle strømforbrugende detektorer stiller krav til en stabil strømforsyning. Man skal især være opmærksom på, at minimumsspændingen ikke overskrides, da dette vil medføre en alarmtilstand. Spændingsfald er typisk forårsaget af kobberledningers modstand. Men dårlige samlinger i samledåser kan have så store modstande, at de også kan forårsage spændingsfald. Det er derfor vigtigt, inden en større installation påbegyndes, at have beregnet, hvor store spændingsfald kablerne i installationen vil forårsage samt herudfra vælge kabler. Følgende formler anvendes til at beregne spændings fald: Ohm's lov U = Spænding i volt (V) R = Modstand i Ohm (S) I = Strøm i Ampere (A) 165-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Ledningsmodstand R L = Ledernes modstand i S. D = Den specifikke modstand for ledermaterialet (kobber = 0,0175 S. L = Længden af lederne i meter. Hvis afstanden er 100 m, er længden af lederne 200 m, fordi der er spændingsfald i begge ledere. q = Ledernes tværsnit i mm 2. Sammenhæng mellem diameter, radius og areal r = Radius d = Diameter A = r 2 x B A = Areal Eksempel Kablets diameter = 0,6 mm Kablets radius = 0,6 mm / 2 = 0,3 mm A = r 2 x B A = 0,3 x 0,3 x 3,14 A = 0,28 mm 2 Spændingsfald Spænding til rådighed )U = R L x I U = U F - )U U F = Forsyningsspænding 166-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Eksempel Der trækkes et kabel mellem centralen og en detektor Kablets længde er 125 m Ledernes diameter er 0,6 mm R L = (p x L) / q R L = (0,0175 * 125) / 0,28 R L = 2,1875/0,28 R L = 7,8125 S Detektorens forbrug = 35 ma = 0,035 A )U = RL x I )U = 7,8125 x 0,035 )U = 0,27 V Forsyningsspænding = 13,6 V U = U F - )U U = 13,6-0,27 U = 13,33 V Dimensionering af strømforsyning Ved dimensionering af strømforsyningen i et indbrudsalarmanlæg beregnes det totale strømforbrug, som kan optræde (typisk i alarmtilstand med modem og alarmgivere aktiveret). Dette kan gøres med udgangspunkt i projekteringsskemaet. 167-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Eksempel Dimensionering af strømforsyning Detektorer (Anlægsdelsnr., Type og Strømforbrug i ma) #1 Centralenhed 140 ma #2 Betjeningspanel 50 ma #3 Forbikobler (kode) 20 ma #4 Magnetkontakt (skjult) - #5 Folie - #6 Samledåse - #7 Alarmgiver 20 ma #8 Folie - #9 Samledåse - #10 Magnetkontakt (skjult) - #11 PIR 18 ma #12 PIR 18 ma Samlet strømforbrug 266 ma Det er akkumulatoren, som bestemmer, hvor stort et strømforbrug der kan haves i en installation. Hvis anlægget skal kunne fungere i 12 timer på nødstrøm fra akkumulatoren, og akkumulatoren er på 6,5 Ah, kan strømforbruget være maksimalt 0,54 A (idet der ikke tages hensyn til akkumulatorens naturlige ældning). Selvom der for centralenheden er angivet en maksimal belastning på for eksempel 1,5 A, skal man huske på, at denne strøm anvendes til både at holde akkumulatoren opladet samt strømforsyne indbrudsalarmanlægget. Hvis centralenheden ikke kan levere strøm nok, må der anvendes en ekstra (ekstern) strømforsyning. 168-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Installation og dokumentation Installationsprincipper Installationsopbygningen af et indbrudsalarmanlæg afhænger af flere faktorer, dels de bygningsmæssige, hvor høj sikkerhedsgraden skal være, dels centralenhedens udformning, her tænkes specielt på gruppeopdeling, antal sløjfer med mere. Alle kabler afsluttes i centralenheden. Hver detektor har et kabel direkte til centralenheden. Dette princip har den fordel, at fejlfindingen kan foregå i centralenheden. Anlægget er heller ikke så sårbart, idet sabotage af et kabel kun vil sætte én detektor ud af drift. Ulempen er derimod, at monteringen i centralenheden bliver mere uoverskuelig, da der skal bruges en hel del sløjfeklemmer. Hver gruppe har et udgående kabel. Fordelen her ligger i, at der er færre ledninger ført ind i centralenheden, som gør, at monteringen er mere overskuelig. Ulempen er derimod, at fejlfindingen ikke udelukkende kan foregå fra centralenheden. 169-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Alle grupper i et kabel. Alle grupper er ført i et kabel og afsluttet i en samledåse og videre herfra til detektorerne. Alle detektorerne er direkte ført til samledåsen. Hver detektor har et udgående kabel fra samledåsen. Fordelene her ligger i, at der føres et mangelederkabel fra centralenheden til samledåsen. Det anvendes hovedsagelig de steder, hvor der er mange detektorer, som skal forbindes på få grupper. Anlæg opbygget efter dette princip gør, at en udvidelse er nem at foretage, når der er disponible klemmer i dåsen. Fejlfinding vil hovedsageligt foregå ude i samledåsen. 170-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Serieforbindelser i praksis Når man ser serieforbindelser på tegninger, ser de meget enkle ud, men når de skal omsættes til praksis, kommer man ofte i vanskeligheder, fordi forbindelserne til detektorerne kommer i hvert sit kabel. Her vises en tegning, som måske kan hjælpe med til at bevare overblikket. Hvis man monterer lederne fra detektorerne som vist, kan man med et voltmeter meget hurtigt fejlsøge anlægget. Ved at måle spændingen over lederne til den enkelte detektor, kan det umiddelbart konstateres, om forbindelsen er åben eller lukket. 171-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 172-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 173-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 174-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 175-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 176-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 177-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Planlægning og dokumentation Hvis en installation planlægges og dokumenteres, før den installeres, kan arbejdet udføres hurtigere. Skema/tegning Plantegning Projekteringsskema Oversigt over dokumentation Overblik over - Bygningsmæssigt layout. - Fysisk placering af anlægsdele. - Anlægsdele. - Hvordan detektorerne er monteret på centralenhedens grupper. Kabeloversigt - Hvordan anlægsdelene er koblet sammen. Ledningsoversigt - Hvordan ledningerne er samlet/termineret (fysisk opbygning af grupperne). Med udgangspunkt i plantegningen og projekteringsskemaet, er der i de næste afsnit vist en kabeloversigt og ledningsoversigter. 178-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Kabeloversigt 179-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Ledningsoversigt for enkeltbalanceret sløjfe Hver gruppes opbygning vises. Terminaler og samlinger nummereres. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 180-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 5 Gruppe 6 Gruppe 7 181-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 8 182-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Ledningsoversigt for dobbeltbalanceret sløjfe Hver gruppes opbygning vises. Terminaler og samlinger nummereres. Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 4 183-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 5 Gruppe 6 Ledningsoversigt for fælles sløjfeledning Hvor der skal fremføres mange sløjfer (grupper) i et kabel, kan der med fordel anvendes en metode, hvor alle sløjferne i kablet har en fælles sløjfeledning. Metoden forudsætter, at gruppernes ene sløjfeledning er forbundet sammen inde i centralenheden. Hvis den fælles sløjfeklemme er tilsluttet 0V, kan forsyningsspændingens 0V anvendes som fælles sløjfeledning. 184-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 1 Både antallet af ledninger, som anvendes til at fremføre sløjferne, og antallet af nødvendige samlingspunkter i samledåser kan reduceres ved at anvende fælles sløjfeledning. I nedenstående eksempel på fælles sløjfeledning er der anvendt fælles sløjfeledning for kabel nr. 3 og kabel nr. 6. Gruppe 2 Gruppe 3 185-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 4 Gruppe 5 Gruppe 6 Gruppe 7 186-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION Gruppe 8 Ved at sammenligne ledningsoversigten i dette afsnit med ledningsoversigten i afsnit 8.2.2 ses, at i kabel 3 er der sparet 2 ledninger. I kabel 6 er der sparet 3 ledninger, og i samledåsen med anlægsdelsnummeret 6 er der sparet 3 samlingspunkter. 187-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
PROJEKTERING - INSTALLATION OG DOKUMENTATION 188-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1014 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:56 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Drift og vedligehold Overlevering af anlæg til kunde (Instruktion) I dette afsnit beskrives det, som kunden skal instrueres i, når anlægget afleveres, samt hvilke informationer i form af en forholdsordre kontrolcentralen skal have for at kunne foretage en korrekt reaktion, når der opstår en alarmtilstand. En forudsætning for, at anlægget altid fungerer korrekt er, at det efterses. For at sikre systematisk vedligehold og eftersyn kan der anvendes driftsjournal og servicerapporter. Eksempel på driftsjournal og servicerapport gives i dette afsnit. Brugerne af et indbrudsalarmanlæg af en hvilken som helst type må ganske nøje instrueres i anlæggets rette brug, så enhver form for misforståelse, fejlalarm og hvad dermed følger undgås. Betjeningsvejledning og instruktion Tilkobling af anlæg Frakobling af anlæg Delvis tilkobling af anlæg (Udkobling af gruppe med detektor, som er permanent aktiveret (fejlbehæftet detektor)). Hvis der er fejl på nogle detektorer, skal det klart fremgå, hvordan dette problem løses. Det vil sige en udkobling af den enkelte detektor. I mange tilfælde kan dette ikke overskues, og der foretages ingen tilkobling. Kontrol af til- eller frakoblede områder. Procedure ved alarmtilstand forårsaget af betjeningsfejl. Test af alarmanlægget. Det skal klart fremgå, at hvis brugeren har frembragt en alarmtilstand, skal brugeren som det første ringe til kontrolcentralen. Brugeren skal nemt kunne kontrollere, om der er detektorer der ikke fungerer, som de skal. I testtilstand skal anlægget afgive information (lokalt), når man bevæger sig i bevægelsesdetektorernes dækningsområder eller åbner døre/vinduer. Informationen kan gives ved hjælp af lydgivere eller lamper. Det kan være alarmgiverne, der giver informationen. En test af alarmgivere er også vigtigt at udføre. (Jfr. endvidere afsnit 3.1.1 (Sikkerhed for, at detektorer fungerer korrekt). 189-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Brugeren skal nemt kunne kontrollere, om der er detektorer der ikke fungerer, som de skal. I testtilstand skal anlægget afgive information (lokalt), når man bevæger sig i bevægelsesdetektorernes dækningsområder eller åbner døre/vinduer. Informationen kan gives ved hjælp af lydgivere eller lamper. Det kan være alarmgiverne, der giver informationen. En test af alarmgivere er også vigtigt at udføre. (Jfr. endvidere afsnit 3.1.1 (Sikkerhed for, at detektorer fungerer korrekt). Brugerne skal nemt kunne finde det telefonnummer, som der kan ringes til, hvis der er problemer med betjeningen eller anlægget. Betjeningsvejledningen bør ikke være større end én A4 side. Den bør være placeret på stedet, så den altid er der, hvor der er brug for den. Forholdsordre I dette afsnit gives et overblik over de informationer, som kontrolcentralen skal modtage for at kunne foretage en korrekt reaktion på modtagelsen af signaler fra indbrudsalarmanlægget. En forholdsordre skal indeholde procedure ved alarm og procedure ved indbrudsforsøg. 190-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD FORHOLDSORDRE Oprettelse: Dato Af Ændring: Dato Af Godkendt af kunde: Dato Af Kundespecifikke data 1. Kundenummer: 2. Serviceaftale: 3. Installationsadresse: Navn: Adresse: Postnr./By: Evt. branche: Tlf.nr.: Fax nr.: Sikkerhedsansvarlig: 4. Navn og tlf.nr. på kontaktpersoner (valgt af kunden) Kontaktperson 1: Tlf.nr.: Kontaktperson 2: Tlf.nr.: Kontaktperson 3: Tlf.nr.: Kontaktperson 4: Tlf.nr.: 191-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD 5. Patruljeberedskab Vagtfirma: Adresse: Postnr./By: Tlf.nr.: Fax nr.: (Udrykningstid må maks. være Minutter) 6. Teknikerberedskab Vagtfirma: Adresse: Postnr./By: Tlf.nr.: Fax nr.: 7. Installationsdata Installeret:.. 19 Nøgleboks(e): Sendertype (Promnr./Netadresse: Centraltype: Betjeningskode for alarmpatrulje: Betjeningskode for tekniker (Servicekode): 8. Kodeord: 192-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD 9. Kontrolcentralens reaktion ved modtagelse af signaler (Hvilke signaler modtages fra kunden, og hvem skal rekvireres?) Alarmer/Signaler som overføres til kontrolcentralen Kontrolcentralens reaktion ved modtagelse af Alarm/signal. Kontrolcentralen logger modtagne signaler. Herudover foretages: (Markeret med X) Signal Type/Betydning 9A 9B 9C 9D 9E Specielt 9A 9B 9C 9D Udrykning straks. Alarmpatrulje rekvireres omgående af kontrolcentralen (afmelding med kodeord fra kunden stopper ikke alarmpatruljen). Udrykning efter kontrolcentralen har afventet afmelding med kodeord fra kunden i ca. 3 minutter. Udrykning efter kontrolcentralen har afventet afmelding med kodeord fra kunden i ca. 3 minutter, og kontrolcentralen har haft ringet til installationsadressen. Kun kontaktperson informeres. Hvis der ikke skabes kontakt til nogle af ovenstående kontaktpersoner, skal kontrolcentralen kontakte installationsadressen. Hvis der ikke opnås en kontakt på installationsadressen, rekvireres alarmpatrulje. 193-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD 9E Kontaktperson underrettes om, at kontrolcentralen har modtaget signal(er). 9F Kontrolcentralen orienterer kunden om, at der ikke kan overføres signaler til kontrolcentralen og melder fejl til leverandøren af transmissionssystemet, som verificerer fejlen. Er fejlen på transmissionsystemet udbedrer leverandøren heraf fejlen, og klarmelder til kontrolcentralen. Kontrolcentralen meddeler herefter til kunden, at signaler igen kan overføres. Er fejlen hos kunden, melder kontrolcentralen dette til kunden, og tekniker rekvireres for reparation. Reaktionen afhængig af tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag og Helligdage Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til : : : : : : : : : : : : : : I tidsintervallerne i ovenstående skema skal : Kontrolcentralen ikke foretage nogen reaktion, eller reaktion i henhold til 9B, 9C, 9D eller 9E. 194-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Fra- og Tilkoblingskontrol (Kontrolcentralen overvåger om indbrudsalarmanlægget tilkobles og/eller frakobles på korrekte tidspunkter.) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag og Helligdage Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til Fra Til : : : : : : : : : : : : : : Frakoblingstolerance i timer og minutter: : Tilkoblingstolerance i timer og minutter: : Reaktion, hvis indbrudsalarmanlægget ikke til- eller frakobles, (udeblivelse af signal fra indbrudsalarmanlæg) i henhold til 9A, 9B, 9C, 9D eller 9E. Periodisk testopkald fra indbrudsalarmanlægget (for dial-up modem) (Kontrolcentralen overvåger, om indbrudsalarmanlægget periodisk sender et testsignal.) Tidsinterval mellem testsignaler i timer og minutter : :. Tolerance i timer og minutter: :. Reaktion ved manglende testopkald i henhold til 9A, 9B, 9C, 9D eller 9E. Afdækning efter indbrud eller forsøg herpå samt udbedring af tekniske fejl Afdækning foretages af: Kontaktperson informeres om fejl/skade i forbindelse med indbrud eller forsøg herpå, inden tekniker rekvireres. Kontrolcentralen rekvirerer montør for udbedring af tekniske fejl. 195-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Driftsjournal Til løbende at dokumentere besøg af teknikere kan der anvendes en driftsjournal. Anlægseftersyn er defineret i afsnit 9.4 (Anlægseftersyn (Servicerapport)). Anlægskontrol er, når detektorerne er blevet gangtestet med hensyn til dækningsområder, og det er kontrolleret, at centralenheden har modtaget signaler fra detektorerne samt lokale alarmgivere, og at signaloverførslen til kontrolcentral fungerer korrekt. Dato Tidspunkt Fejl Alarm Anlægseftersyn Anlægskontrol Bemærkninger (med reference til anlægsdelsnr.) Alarmfirmaets signatur 196-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Anlægseftersyn (Servicerapport) Anlægseftersyn for Navn: Adresse: Telefon: Dato: Servicerapport nr.: Anlægsnr.: Idriftsat: G Årligt eftersyn. G Tilkaldt eftersyn. Besøgsårsag : Eftersyn udført af : Kundens underskrift for udført anlægseftersyn : Eftersyn af anlægsdele m.m. Anlægsdelsnr.(#) Eftersynsprocedure Forbikobler 1 Funktionsprøve. Alarmgiver 2 Funktionsprøve. Transmissionsudstyr 3 Funktionsprøve. Folie 4 Magnetkontakt 5 Låsekontakt 6 Inspektion. Afprøves ved at fjerne en forbindelse -evt. kortslutte terminalerne, hvis folien indgår på en balanceret sløjfe. Funktionsprøve/rensning. Placeringen skal være korrekt m.h.t. bevægelse (hvor meget døren kan åbnes, før alarmen udløses). Er afstand mellem magnet og reedkontakt for stor. Funktionsprøve. Rigel eller falle skal give tilstrækkelig aktivering af kontakten. Eftersyn udført Kommentarer (Målte værdier) 197-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
DRIFT OG VEDLIGEHOLD Eftersyn af anlægsdele m.m. Anlægsdelsnr.(#) Trådkontakter 7 Bevægelsesdetektor 8 Eftersynsprocedure Funktionsprøve. Trådens stramhed kontrolleres. Sørg for, at tråden kan strammes og slækkes, før der udløses alarm. Undgå, at der bliver problemer med trådens længde ved overgang fra en årstid til en anden, varme/kulde. Funktionsprøve/rensning. Dækningsområdet kontrolleres, evt. justeres. Undersøg, om der er ting, detektoren vil kunne generes af. Kontroller, at spændingen er i orden ude ved detektoren, så evt. spændingsfald ikke er årsag til fejlalarm. Overfaldstryk 9 Funktionsprøve/rensning. Synlige installationer - Centralenhedens informationsgivning Strømforsyning (Akkumulator) Nettilslutning - Inspektion. Gruppe 1 - Gruppe 2 - Gruppe 3 - - - Inspektion inkl. funktionsprøve af sabotage i samledåser. Inspektion og afprøvning. Lamper og lydgivere testes. Funktionsprøve. Jfr. afsnit 6.2 (Test af strømforsyning) Sløjfespænding eller sløjfemodstand måles. Sløjfespænding eller sløjfemodstand måles. Sløjfespænding eller sløjfemodstand måles. Eftersyn udført Kommentarer (Målte værdier) 198-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1015 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Mekaniske sikringsmetoder Sikringsformer Skalsikring Mekanisk sikring kan defineres som fysiske hindringer, der besværliggør og forsinker de ulovligt indtrængende personer i at stjæle, udspionere med mere. Mekanisk sikring må antages at være den grundlæggende sikring, som skal forhindre ulovligt indtrængende personer i at komme ind. Udelukkende mekanisk sikring vil dog i mange tilfælde være uoverkommeligt af økonomiske årsager, ligesom det kan være en besværlig måde at sikre på for de personer, der skal have adgang til rummet, forretningen, virksomheden med mere. Dette er en af grundene til, at man vælger elektronisk overvågning i form af et indbrudsalarmanlæg. Mekanisk sikring monteres altid indvendigt på grund af, at tyven ellers vil have mulighed for at stå udenfor og demontere sikringen. Hvis der er installeret et indbrudsalarmananlæg og den mekaniske sikring er monteret indvendigt vil sikringen være overvåget. Herved opnås der alarm, hvis den mekaniske sikring angribes. Blomsterkummer eller betonklodser som forhindrer de mere og mere anvendte indbrud, hvor man kører en bil igennem for eksempel en rude, dør eller port, placeres dog udvendigt. I virksomheder og forretninger kan brandlovgivningens krav om flugtveje kollidere med forsikringsselskabernes krav om indbrudssikring, og i sådanne tilfælde er det altid lovgivningen, som får første prioritet. Ved mekanisk sikring kan man skelne mellem tre former for sikring; skal-, celle og objektsikring. Ved skalsikring forstærkes døre, vinduer, porte, lemme, bygningsdele med mere i den facade, som omslutter det, som skal sikres. Da det ikke altid er hele facaden, som skal forstærkes, defineres en grænseflade. Grænsefladen er den del af facaden, som lige netop omslutter det, der skal sikres. 199-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Cellesikring Objektsikring Låseprincipper Tilholderlåse Ved cellesikring sikres et bestemt lokale eller rum inde i bygningen. Ved objektsikring opbevares objekter i en mekanisk sikringsenhed, som sikrer eller besværliggører gennembrydning til objekterne. Objektsikring kan laves med et gitter-, plade- eller sikringsskab. Låse kan opdeles i to hovedgrupper; tilholderlåse og cylinderlåse. Tilholderprincippet bygger på, at der inde i låsekassen er anbragt et antal fjederbelastede plader (tilholdere). Når nøglen drejes, løftes tilholderne op i en bestemt højde, således at en spærretap på rigelstykket kan passere inde i tilholderne. 200-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Cylinderlåse 5 stift 6 stift Den største forskel mellem tilholderprincippet og cylinderprincippet er, at aflåsning og nøglekombinationerne ligger INDE i låsekassen for tilholderlåsen, mens den ved cylinderprincippet ligger i en cylinder, der spændes på låsekassen. Det vil sige, at aflåsning og nøglekombination ligger uden på låsekassen for cylinderlåsens vedkommende. Cylinderprincippet bygger på, at der inde i cylinderen er anbragt et antal fjederbelastede stifter eller lignende, som hindrer den forkerte nøgle i at dreje. Når nøglen drejes, griber en forbindelsesstang ind i låsekassen, som så kan frem- eller tilbageskyde en rigel (eller en falle). Cylinder med sidestifter 201-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Låseenheder (låsetyper og slutblik) Fallelåse En låseenhed består af en låsekasse, cylinder, langskilt og et slutblik eller en hængelås og et beslag. Ved valg af låsetyper til montering i døre findes der en del forskellige låsetyper på markedet. De låsetyper, der bruges oftest, vil kort blive beskrevet med hensyn til deres mekaniske funktion. Fallelåsen er en smæklås, der skal aktiveres med nøgle eller vridergreb, når døren skal låses op, men ikke når den skal låses. Døren låses ved, at en hjælpefalle støder mod slutblikket i dørkarmen, når døren lukkes, og herved udløser den en forrigling, så låsefallen ikke kan skubbes tilbage i låsekassen. Låsen kan både fås med dobbelt falle og enkelt falle, og kan bruges som både hovedlås og suppleringslås. Fallelåse anvendes til kontordøre, entredøre og lignende. Låsen kan også anvendes til rum, for eksempel depoter, hvor døren altid kræves aflåst. På markedet over fallelåse skal man være opmærksom på, at der kun findes få fallelåse, der er godkendt af forsikringsselskaberne til hindring af indbrud. Hovedlås. Dobbeltfalle modullås. Indstrukken (Ruko 560) 202-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Fallerigellås Fallerigellåsen er karakteriseret ved at være en hovedlås med dørgreb, der er indstukken i midten af dørens kant. Fallerigellåsen kan have en cylinder på begge sider af døren eller på indvendig side et vridergreb af hensyn til brandmyndighedernes krav om flugtveje i tilfælde af brand eller lignende. Låsetypen er tvangslukkende. Det vil sige, at der skal anvendes nøgle eller vridergreb for at låse døren. Låsetypen anvendes i kontorer, fabrikker, villaer og lignende. Det anbefales, at døren har en tykkelse på min. 40 mm. (ved høj sikkerhed anbefales der en dørtykkelse på min. 45 mm.), da låsen er indstukket i døren. Hovedlås. Falle-rigel modullås. Indstukken. (Ruko 565) 203-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Svinghagerigellås Svingrigellåsen, der er uden dørgreb, er karakteriseret ved, at den kan bruges som både hovedlås og suppleringslås. Det har vist sig hensigtsmæssigt at bruge låsen ved dørkonstruktioner, udført i letmetal, da de ofte er så bløde, at man kan presse dør og karm fra hinanden, hvorved låserigel og karmens slutblik går ud af indgreb med hinanden. Dette kan forhindres af svinghagerigellåsen, der kroger sig fast i sikkerhedsslutblikket. Svinghagerigellåsen er tvangslukkende. Det vil sige, at der skal anvendes nøgle eller vridergreb for at låse døren. Svinghagerigellåsen anvendes ved hævedøre, skydedøre, døre af metalprofiler og lignende. Svinghagerigellås. (Ruko 13787) Der er også på markedet en falle-svinghagerigellås. Her kombinerer man behovet for at have et håndtag, der påvirker en falle, som benyttes dagen igennem, og en svinghagerigel, som holder døren effektivt låst. 204-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Slutblik Slutblikket er en meget vigtig del af låseenheden og er den del, der normalt monteres i karmen. Derfor er slutblikket oftest den svageste del af låseenheden, og selve monteringen afgør ofte låseenhedens totale styrke. I tilfælde af, at der stilles krav fra for eksempel forsikringsselskaberne om en høj indbrudssikring, skal man bruge de specielle sikkerhedsslutblik således, at slutblikket ikke optræder som et svagt punkt under opbrydningsforsøg. Sikkerhedsslutblikket har skråtstillede skruer, der ved korrekt montering forøger udtræksværdien til ca. 700 kg. mod normalt ca. 200 kg. Dette bevirker, at døren ikke kan brydes op med for eksempel en almindelig skruetrækker. Afstanden mellem dørens lås og karmens slutblik bør altid være mindst muligt. Ved montering af slutblikket skal fabrikantens monteringsvejledning følges nøje. Valg af låsetype Valget af låsetype skal foretages under hensyntagen til en sikkerhedsmæssig og brugsmæssig vurdering. Hvis man er interesseret i en god mekanisk styrke, kan man bruge forsikringsselskabernes liste over godkendte låseenheder, der bliver udarbejdet af Skafor (Dansk forening for Skadesforsikring). Et af de grundlæggende krav for godkendelse af låse er et rigelfremspring på minimum 20 mm., samt at riglen kan modstå en sidevejsbelastning på 7000 N (ca. 700 kg) uden at deformere væsentligt. Nøglen må ikke kunne tages ud efter låsning, uden at riglen er helt fremme. Dette sikres ved, at nøglen skal drejes 360 o. 205-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Slutblik skal kunne modstå tryk/træk på minimum 7000 N (ca. 700 kg). Aflåsningsformen (cylinderen f.eks.) godkendes ligeledes af Skafor, men er desuden klassificeret efter farverne GUL, GRØN, BLÅ og RØD, med GUL som laveste og RØD som det højeste sikkerhedskrav. RØD betegnes af Skafor som sikker, BLÅ betegnes som standsende, GRØN betegnes som hindrende, og GUL betegnes som hæmmende. Ved montering af nye låse bør der vælges cylindre med RØD eller BLÅ klassificering, da de har et højt sikkerhedsniveau med hensyn til blandt andet bore- og dirkesikkerheden. 206-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Cylinder (+ evt. forlængerdel) og medbringer sættes ind i låsekassen og sammenspændes med cylinderskruerne. Derefter sættes cylinderringen ind over cylinderen og vridergrebet ind over medbringeren og sammenspændes med vridergrebsskruerne. Vær opmærksom på, at cylinderringen skal vendes rigtigt. Det er vigtigt, at montagen af lås og slutblik foretages korrekt. Langskiltet, som er de plader, der monteres på begge dørens sider omkring låsekassen, skal være monteret indefra for at beskytte låsecylinderen. Låsecylinderens udvendige fremspring må maximum være 2 mm i forhold til langskiltet, således at cylinderen ikke kan udvrides med en tang. Afstanden mellem muren og karmens bagside skal være opklodset på en solid måde bag slutblikket, idet karmen ellers kan presses ind mod muren ved et indbrudsforsøg. Bøjer karmen på denne måde tilstrækkeligt, glider riglen ud af sit indgreb med slutblikket, 207-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER hvorved døren "åbnes". Såfremt døren åbner udad, bør der monteres nokker med tilhørende beslag i hængselsiden af hensyn til risikoen for angreb mod hængslerne. Suppleringslåse Ønsker man en større mekanisk sikring imod indbrud, er det en god idé at montere en suppleringslås. Suppleringslåse er karakteriseret ved at være placeret over eller under hovedlåsen og er uden dørgreb. En stærk hovedlås suppleret med en ekstra lås giver større sikkerhed og øger indbrudstiden væsentligt. Når der er monteret en suppleringslås, kalder man det en dobbeltaflåsning, og den indbyrdes afstand imellem låsene bør minimum være 400 mm. Suppleringslåsen kan enten være en falle- eller en rigellås. Låsen kan være tvangslukkende, det vil sige, at der skal anvendes nøgle eller vridergreb for at låse døren. Låsen kan også være en smæklås, der låser automatisk, når døren lukkes. 208-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER fhængig af dørens tykkelse, kvalitet og konstruktion kan låsen være påmonteret på døren (kasselås) eller være indstukket i døren. Gitre Til sikring af vinduer, udluftningskanaler med mere er gittersikringen en god løsning. På markedet findes der et utal af forskellige konstruktioner, design, priser med mere. Gitrerne deles op i: 1. Faste gitre - fastspændte - aftagelige - oplukkelige 2. Saksegitre 3. Rullegitre og rullejalousier Hvis aflåsningen styres elektrisk, skal betjeningskontakten monteres indvendigt. 209-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Gitterskabe og Pladeskabe Glas og polycarbonat Gitter- og pladeskabe anvendes oftest til objektsikring. Da der på markedet af gitter- og pladeskabe findes mange størrelser og udførelser, kan de imødekomme mange af de behov og krav, der er til objektsikring. På markedet findes der gitterskabe med el-motorer, der hæver og sænker jalousiet eller gitret. Der skelnes mellem sikkerhedsglas og sikringsglas. Sikkerhedsglas giver kun sikkerhed for, at personer ikke kan komme til skade, når denne type glas splintrer. Glasset går nemlig i mange små uskarpe stykker. Sikringsglas sikrer mod indbrud. Sikringsglas kan være glas, der er lamineret med en klar folie eller polycarbonat i mellem. Polycarbonatenheder udmærker sig ved stor slagfasthed, stor mekanisk styrke og stor elasticitet. Sammen med den egenskab, at gennemsigtigheden er på højde med kvalitetsglas, gør at den særdeles velegnet i vinduer, hvor man af kosmetiske grunde eller lignende ikke kan have gitre monteret. (Polycarbonat med en tykkelse på 5 mm til 6 mm har en BLÅ klassificering). Grunden til, at man ikke udelukkende anvender polycarbonatplader til sikring af vinduer er: - en forholdsvis høj pris - at modstandsdygtigheden er begrænset over for en række skrappe opløsningsmidler, dog er polycarbonatplader med ridsefaste overflader væsentlig bedre. - at krakelering kan forekomme under samtidig belastning og indvirkning af visse kemikalier, hvilket igen er væsentlig bedre for polycarbonatplader med ridsefaste overflader. 210-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Ved temperaturændringer udvider og sammentrækker polycarbonat sig mere end glas. Derfor skal false- og glaslister være lavet således, at de er i stand til at fastholde ruden effektivt, når temperaturen ændres. Endvidere kunne modstå forsøg på indtrykning af ruden udefra. Bygningsdele (vægge, tage og gulve) Murstensvægge kan gennembrydes ved for eksempel mejsling og udtagning af mursten. Når der først er hul, kan man brække resten af stenene ud med et koben, til hullet er stort nok til at komme igennem. Gennembrydningen er forbundet med noget støj og kræver forholdsvis lang tid. Hvis murene er dobbelte vil det være vanskeligere for indbrudstyvene at komme igennem. Betonvægge er vanskelige at gennembryde, da det kræver fjernelse af et felt, enten ved mejsling eller ved brug af vinkelsliber, der er stort nok til at passere igennem. Metoden tager lang tid og er forbundet med megen støj. Lette vægge er nogle af de nemmeste at gennembryde. Oftest består væggen af en træ- eller stålramme, hvorpå der er fastgjort gipsplader med skruer på begge sider. Ved gennembrydning kan skruerne bare fjernes, så den yderste plade kan fjernes, hvorefter det er let at sparke sig igennem den næste plade. Denne gennembrydning vil være rimelig hurtig at udføre og er nødvendigvis ikke forbundet med megen støj. Eternittage er forholdsvis nemme at gennembryde. 4 til 6 skruer afmonteres, og en plade kan tages væk, hvorefter man frit kan komme ind på loftet. Det er altid vigtigt at sikre loftslemmen, så den ikke kan åbnes oppe fra loftet. Gennembrydning er hurtigt, laver næsten ingen støj, men er forbundet med en risiko for indbrudstyven for at blive set oppe på taget. 211-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Tegltage gennembrydes stort set på sammen måde som eternittage - måske forbundet med lidt mere støj. Et antal tagsten fjernes og eventuelt saves nogle lægter over for at komme ind på loftet. Skiffertage er ret svære at gennembryde, da de ligger i to lag over hinanden og er fastgjorte til en række tæt siddende lægter, der gør det svært at sparke sig igennem. Det vil være forbundet med mere støj, arbejde og tid, hvis indbrudstyven vil gennembryde et skiffertag. Ved built-up tage (flade tage) er tyven nødt til at skære et hul så stort, at han kan komme igennem tagbeklædningen, som typisk består af en plade på ca. 22 mm eller brædder og til sidst igennem en loftsbeklædning. Built-up taget er svært at bryde igennem og vil kræve en del tid at udføre, og samtidigt er det forbundet med en masse støj. Gulve i etagebygninger kan gennembrydes fra oven eller fra neden. Gennembrydning af trægulve vil være som beskrevet under built-up tage, dog med den væsentlige forskel, at chancerne for, at indbrudstyven bliver set af forbipasserende, er langt mindre, da indbrudstyven er kommet ind i bygningen. Derfor vil armeret beton være noget af den bedste gulvsikring, man kan have i etagebygninger. 212-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER Forstærkning af døre, vinduer og svage bygningsdele En bygning med afsides beliggenhed, megen støj i omegnen, tæt bevoksning omkring bygningen, ingen naboer, gode flugtmuligheder, dårlig mekanisk indbrudssikring, ingen indbrudsalarmanlæg, vinduer eller døre, der står på klem (ventilationsstilling), beboerne ikke hjemme, tegn på luksus - eller ingen hund, er mere attraktiv for en indbrudstyv. Mange af de ovennævte forhold er vanskelige eller umulige at ændre, men en forbedring af den mekaniske indbrudssikring vil imidlertid ofte være tilstrækkelig til, at tyven ikke udvælger den bygning, hvor den grundlæggende indbrudssikring er foretaget. Mange indbrud sker ved, at vinduer knuses eller udtages, døren brydes op, eller låsecylinderen vrides af. Disse kan undgås, hvis der er etableret en grundlæggende mekanisk indbrudssikring af døre og vinduer. I betragtning af de mange problemer, som opstår som følge af et indbrud, vil nogle relativt enkle og billige sikringsløsninger derfor være en god investering. En større omlægning af et haveanlæg vil ikke være løsningen, men buske, der for eksempel dækker kældervinduer på bagsiden af bygningen, bør beskæres kraftigt eller fældes, således at tyven ikke kan stå ubemærket og opbryde vinduet eller fjerne vinduesrammens glaslister. Stiger bør ikke opbevares i carporte, uaflåste garager, baggårde eller for eksempel blot hænge på en væg. Stiger skal opbevares inde i de aflåste bygninger - eller fastlåses til faste genstande med kraftige kæder og tilsvarende hængelåse. Endelig bør stativer til skraldespande også være låst med kæder eller fastboltet, da disse ofte anvendes som "stiger" for at nå vinduer til for eksempel høje stuelejligheder, der vender mod gården i etagebebyggelse. Tilsvarende kan espalier og facadebevoksninger bruges som "stiger". Terrassedøre i stueetager "anvendes" ofte af indbrudstyve. Dette skyldes, at der normalt er monteret simple 213-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER låse på disse døre - samt at terrassedøre ofte er en ugeneret arbejdsplads for tyven. I mange tilfælde knuser tyven blot glasset i terrassedøren, hvorefter den indvendige vrider, nøgle eller dørgreb kan betjenes. Selve låsekassen bør være godkendt af Skafor, og den skal være forsynet med låsecylinder på den indvendige side. De godkendte låse findes også i smalle profiler, hvorfor de kan anvendes til terrassedøre med smalt rammetræ/plast. På terrassedøre er der ofte monteret 3-punktslåse. Disse låse bør kun anvendes, såfremt de tre rigler hver har et fremspring på mindst 20 mm. Udvendigt bør terrassedøren kun være forsynet med et håndtag, hvilket begrænser angrebsmulighederne. Fra kælderrum, udhuse og garager sker der mange tyverier. Årsagen er ofte manglende - eller en meget dårlig aflåsning. Såfremt der ikke kan monteres en godkendt låseenhed, bør der som minimum monteres et kraftigt beslag med en tilsvarende hængelås. Beslaget må ikke kunne afmonteres udefra - ligesom hængelåsen skal beskyttes af et "overfald". Vinduer skal som minimum være udført med et eller flere solide lukkebeslag, der kan fastholde vinduet i lukket stilling. Vinduer i stueetagen bør endvidere være forsynet med en vindueslås, der bevirker, at vinduet ikke kan åbnes ved indrækning, hvis glasset i ruden knuses af indbrudstyven. Der findes mange typer af ventilationsbeslag. Disse kan anvendes, når boligen er under opsyn - men ikke når boligen forlades. Mange indbrud i ældre villaer forøves via kældervinduer på bagsiden af huset. En sikring af alle kældervinduer ved hjælp af gode anverfere og eventuelt en vindueslås vil ikke være tilstrækkelig sikring af disse vinduer. Et gitter i jern med diameteren 10 mm med en maskestørrelse på ca. 15 15 cm er derfor den eneste effektive løsning. Til gitre for vinduer i butikker og andre erhvervsvirksomheder stilles der normalt krav fra forsikringsselskabet om, at disse skal være testet på Dansk Teknolo- 214-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER gisk Institut og godkendt af Skafor. Ofte er disse gitre udført i aluminium og af typen elektrisk betjente rullegitre. Svage bygningsdele som for eksempel gipsvægge kan forstærkes ved, at man på den indvendige side af væggen monterer et gitter eller en forstærkningsplade. Forstærkningspladen kan være en specielt hårdt presset 9 mm krydsfinérplade eller minimum 1,5 mm tyk jernplade, som fastgøres forsvarligt til for eksempel dørens ramme eller væggens skelet. Der bør maksimalt være 300 mm imellem fastgørelsespunkterne. 215-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
MEKANISKE SIKRINGSMETODER 216-293 Emne GD Rev. 29-03-2006 Hft-1016 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 1 Blokdiagram over AIA-anlæg 217-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 218-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 3 Krav til installation - kabling Kabling Dimension af leder Kabeltype Isolation Materiale/Opbygning Samling af kabler Samling af ledere (ledninger) Montage i systemdele/anlægsdele 219-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 4 Sløjfeprincipper Indtegn ledningsforbindelserne ved nedenstående eksempler: a) Arbejdsstrøm. Fordele? Ulemper? b) Hvilestrøm. Fordele? Ulemper? 220-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 c) Balanceret sløjfe. Skal detektorerne monteres mellem Høj og R EOL eller Lav og R EOL eller kan de monteres begge steder? (kommenter svaret) Fordele? Ulemper? Mærkning af kontaktsæt i nogle detektorer: C = Common (fælles) NO = Normally Open (arbejdsstrøm) NC = Normally Closed (hvilestrøm) 221-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 5 Energiforsyning Praktikopgave: a) Hvad leverer centralenheden af spænding til detektorer m.m., ved netdrift? V Praktikopgave: b) Hvad leverer centralenheden af spænding til detektorer m.m., ved akkumulatordrift? V c) Hvor mange timer skal akkumulatoren kunne forsyne detektorer m.m. korrekt (Skafor's krav)? Timer d) Hvor meget strøm kan centralenheden levere til installationen, hvis akkumulator-kapaciteten for en centralenhed er angivet til minimum/maximum 6,5 Ah? A Praktikopgave: e) Indtegn i nedenstående koordinatsystem, hvordan systemspændingen vil være ved netsvigt efter ca. 3 min. 222-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 f) Hvilke ladespændinger kan en 12 V blygelé akkumulator tåle pr. celle, og for hele akkumulatoren ved henholdsvis vedligeholdelsesladning og lynopladning? Vedligeholdelsesladning: Pr.celle V Akku. V Lynopladning: Pr. celle V Akku V g) Hvad sker der, hvis ladespændingen bliver lavere end vedligeholdelsesspændingen? h) Hvad sker der, hvis ladespændingen bliver større end lynopladningsspændingen? i) Hvor lang levetid har en blygelé akkumulator? j) Hvad har indflydelse på en blygelé akkumulators levetid? 223-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 k) Hvordan kan en blygelé akkumulators kapacitet i Ah bestemmes ved projektering, så der tages hensyn til akkumulatorens ældning ifølge skafors krav? l) Hvad vil der ske, hvis der tilsluttes en større akkumulator til centralenheden? m) Hvad vil der ske, hvis der tilsluttes en mindre akkumulator til centralenheden? 224-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 6 Kontrol af energiforskning 1 2 3 Måling Akkumulator tilsluttet centralenheden: Spændingen på akkumulatoren måles. Akkumulator afmonteret centralenheden: Spændingen på akkumulatoren måles. Akkumulator afmonteret centralenheden: Spændingen på ledningerne fra centralenheden (ladespændingen) måles. Resultat af måling Kontrol: 13,5 V - 13,8 V Kontrol: Over 13 V Kontrol: 13,5 V - 13,8 V 4 Akkumulator afmonteret centralenheden: Akkumulatoren belastes med 4 gange den reelle belastning i anlægget (under netsvigt). Den reelle belastning er 6,5 Ah / 12 timer = 0,54 A. Det vil sige en belastning på 2 A. Denne belastning opnås med en effektmodstand på 4,7 Ohm, 100 Watt. Der måles indtil spændingen på akkumulatoren er stabiliseret (1 til 2 min.). Kontrol: Stabiliseringsspændingen skal være over 11,5 V. Den kan være mindre end 11 V. Størrelsen indikerer hvor meget kapacitet der er tilbage i akkumulatoren. 12,2 V = Akkumulator ok. Under 11 V = Udskiftning med det samme. 5 Beregn effektmodstandens størrelse på en 10 Ah akkumulator: 225-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 7 Nyinstallation 1. Beregn spændingsfaldet på nedenstående kabling 2. Beregn spændingen ved detektor 1 Data for kabel: 6 x 2 x 0,6 mm PTK Data for Detektor: I = 30 ma, min. U = 10,6 V 3. Skal der tages hensyn til spændingsfaldet? 4. Hvis ja, indtegn løsning på ovenstående tegning. Anlægsudvidelse Ovenstående installation udvides med en detektor mere. Der tages hensyn til den løsning, som blev valgt mht. spændingsfaldet på installationstidspunktet. 5. Beregn forsyningsspændingen ved hver detektor 6. Overholder de minimumskravet? 7. Skal der overføres ændringer, påtegnes disse og kommenteres vha. beregninger. 226-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 8 Afprøvning af centralenhed Hvad er centralenhedens navn og type: Denne centralenhed skal også anvendes ved installationen af et AIA-anlæg, jfr. opgave 9. På nedenstående plantegning er der illustreret et AIAanlæg. Der er anvendt DIF-norm symboler og samtlige systemdele er nummereret med # og nummer samt indført i et projekteringsskema/dokumentations-skema på næste side. 227-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Oversigt over detektorer og placering af disse på centralenhedens indgange (grupper) Indgange (zonetyper) O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O Detektorer: Nr.: Type: Placering: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8 #9 #10 #11 #12 #13 #14 #15 #16 1 2 3 4 5 6 7 8 228-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 a) Hvilke indgange (grupper) har centralenheden? Indfør disse i skemaet på foregående side og undersøg hvor mange der er ført ud. Er indgangene faste eller kan de omprogrammeres? b) Detektorene skal monteres på centralenhedens indgange (grupper). Skemaet på foregående side anvendes til at projektere og dokumentere detektorenes tilslutning til centralenheden. Installationen simuleres ved at koble centralenheden op med diverse kontakter, lamper og lydgivere. Detektorene på en gruppe simuleres med én kontakt, og ved kontakten angives hvilke detektorer den simulerer. c) Hvor mange koder kan indlægges i centralenheden? Er nogle af koderne faste eller grundprogrammerede fra fabrikanten, eller kan de ændres? d) Centralen betjenes med kode, afprøv da de forskellige typer af koder og indfør disse i skemaet på næste side, med angivelse af hvad de giver rettighed til. 229-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Kode nr. Kodenavn 1 Tekniker kode 2 Vægter kode 3 Master kode 4 PA kode 5 Bruger kode 1 6 7 8 Valgt kode Forudsætning for brug Tilkobling Frakobling Afstil alarm Rettigheder Reset alarm Reset Sab. Udkobling af alarm Ændring af koder Programmere 230-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 S Nedenstående skema udfyldes med hvilke tider der findes i centralenheden samt hvad de kan indstilles til og hvad der vælges i denne opgave. Tiderne programmeres/indstilles i centralenden og afprøves. Tid Mulig indstilling (sekunder) Valgt tid (sekunder) Skafor/lovkrav Udgangstid Indgangstid Klokke/sirenetid Klokkeforsinkelse S Lav alarmer mens centralenheden er frakoblet, tilkoblet og under betjening og iagttag hvilke udgange (klokker, sirener og relæer der aktiveres. S Udfyld skemaet på næste side. Hvis centralenheden indeholder en hændelseslog, indstilles tidspunkt og dato, og hændelsesloggen udprintes. 231-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Zonetype Normal zone 24 timers zone Sabotage zone Adgangs zone Overfalds zone Teknik zone Reaktion og informationsgivning ved alarm Anlæg frakoblet Anlæg tilkoblet Indgangstid Udgangstid Sirene Telefonport ben nr.: Sirene Telefonport ben nr.: Sirene Telefonport ben nr.: Sirene Telefonport ben nr.: Indvendig Udvendig Indvendig Udvendig Indvendig Udvendig Indvendig Udvendig 232-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 9 Installation i butik Kunden ønsker et indbrudsalarmanlæg installeret i sin butik. Efter krav fra forsikringsselskabet, udføres anlægget således: Der skal anvendes forbikobler Der skal monteres skjulte åbningskontakter i forog mellemdør Der skal monteres folie på 2 ruder (min. 1 stk. pr. mand) Der skal monteres bevægelsesdetektorer i butik og bagbutik Der skal monteres indv. lys-giver i butik Der skal udføres dokumentation ifølge gældende krav AIA-katalogets krav skal overholdes. 233-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Butikscenter 234-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Butikscenter 235-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 236-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 237-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 238-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 239-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 240-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 241-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Kiok - Butikscenter 242-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Oversigt over detektorer og placering af disse på centralenhedens indgange (grupper) Indgange (zonetyper) O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O O Detektorer: Nr.: Type: Placering: #1 #2 #3 #4 #5 #6 #7 #8 #9 #10 #11 #12 #13 #14 #15 #16 1 2 3 4 5 6 7 8 243-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 ÆNDRING AF FORHOLDSORDRE TIL VAGTCENTRAL Følgende udgår: Nr. Navn: Tlf.nr.: Navn: Tlf.nr.: Følgende udgår: Nr. Navn: Tlf.nr.: Navn: Tlf.nr.: Ovenstående er gældende fra d. / 19 Underskrift 244-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 ANLÆGSEJER Navn Adresse Postnr. Telefon Mobiltelefon By Telefax Driftsansvarlig SIKRINGSGRUNDLAG Anlægsejer Forsikringsselskab Politi Andre Evt. kontaktperson Beskrivelse (f.eks. sikringsniveau og anlægsomfang) EFTERSYN OG VEDLIGEHOLDELSE Der ønskes tegnet serviceaftale Ingen serviceaftale Servicegrundlag (f.eks. årlig service eller fuld service og vedligeholdelse efter AIA-kataloget fane 120, Eftersyn og vedligeholdelse) Serviceinterval INTEGRATION MED ANDRE ANLÆG Anlægget skal integreres med anden anlægstype Ingen integration Oplysning om integration ALARMOVERFØRSEL Under overvågning Med overvågning Med overvågning og kryptering Almindelig telefonlinie ISDN GSM Andet, herunder APL Bemærkninger Alarmnetforbindelse u/kryptering Krypteret alarmnetforbindelse Falck Sercuritas ATKC 245-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 ALARMVERIFIKATION Ingen verifikation Fælles alarmverifikation Verifikation Individuel alarmverifikation AIA-central alene AIA-central + lyd AIA-central + billede Bemærkninger UDFØRELSE Særlige ønsker (Særlige forhold, æstetik etc.) NØGLEBOKS Udvælgelse og placering af nøgler til det sikrede område IDRIFTSÆTTELSE Funktionsprøve af udgangstimer/forbikobler Funktionsprøve af signalgivere (hvis monteret) Funktionsprøve af alarmsender (kontrolcentral) Inspektion af synlige installationer Inspektion af brudfolie Funktionsprøve af detaktorer (dækningsområde) Kontrolmåling af gruppekredsløb (modstandsmåling) Kontrol af netspænding Kontrol af batterispænding Nøgle(r) placeret i nøgleboks Skriftlig brugervejledning udleveret til anlægsejer Skriftlig gruppeoversigt udleveret til anlægsejer Funktionsprøve af udgangstimer/forbikobler Instruktion til anlægsejer i korrekt betjening Instruktion til anlægsejer om alarm- og fejltilstand Anlægsejer prøvet at betjene anlægget V-AIA Udlevering af V-AIA erklæring til anlægsejer Skriftlig vejledning om V-AIA til anlægsejer Netspænding [V] Batterikapacitet [Ah] Udgangstid [s] Batterispænding (belastet) [V] Indgangstid [s] Batterispænding (ubelastet) [V] Gruppe 1 [V] Gruppe 7 [V] Gruppe 2 [V] Gruppe 8 [V] Gruppe 3 [V] Gruppe 9 [V] Gruppe 4 [V] Gruppe 10 [V] Gruppe 5 [V] Gruppe 11 [V] Gruppe 6 [V] Gruppe 12 [V] 246-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 VALG AF SYSTEMDELE Nr. Systemdelstype Produktbetegnelse Placering/Gruppenr. Godk./Klassifikation Bemærkninger (særlige krav til f.eks. kabler) 247-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 KABELPLAN Kabelnr. eller navn Sløjfemodstand v/ AIA-central [S] Ført fra Leder 1 (farve og funktion) Leder 2 (farve og funktion) Leder 3 (farve og funktion) Leder 4 (farve og funktion) Leder 5 (farve og funktion) Leder 6 (farve og funktion) Ført til Leder 7 (farve og funktion) Leder 8 (farve og funktion) Leder 9 (farve og funktion) Leder 10 (farve og funktion) Leder 11 (farve og funktion) Leder 12 (farve og funktion) Kabelnr. eller navn Sløjfemodstand v/ AIA-central [S] Ført fra Leder 1 (farve og funktion) Leder 2 (farve og funktion) Leder 3 (farve og funktion) Leder 4 (farve og funktion) Leder 5 (farve og funktion) Leder 6 (farve og funktion) Ført til Leder 7 (farve og funktion) Leder 8 (farve og funktion) Leder 9 (farve og funktion) Leder 10 (farve og funktion) Leder 11 (farve og funktion) Leder 12 (farve og funktion) Kabelnr. eller navn Sløjfemodstand v/ AIA-central [S] Ført fra Leder 1 (farve og funktion) Leder 2 (farve og funktion) Leder 3 (farve og funktion) Leder 4 (farve og funktion) Leder 5 (farve og funktion) Leder 6 (farve og funktion) Ført til Leder 7 (farve og funktion) Leder 8 (farve og funktion) Leder 9 (farve og funktion) Leder 10 (farve og funktion) Leder 11 (farve og funktion) Leder 12 (farve og funktion) Kabelplan fremgår af særligt bilag mærket: 248-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 DRIFTJOURNAL Dato Montør Tidspkt. Alarm Fejl Eftersyn Kontrol Bemærkning 249-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 ANLÆGSPROJEKTERING Fastlæggelse af grænseflader Placering af systemdele Fastlæggelse af føringsveje 250-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 FORHOLDSORDRE Navn på kontrolcentral Anlægsejer navn Branche Adresse Postnr. Telefon By Telefax Kontaktperson TILKALD GENERELT Ikke verificeret alarm Vagt tilkaldes Anlægsejer tilkaldes Anlægsejer kontaktes 1. Tlf. 2. Tlf. 3. Tlf. 4. Tlf. TILKALD VED VERIFICERET ALARM Verificeret alarm Politi adviceres Vagt tilkaldes Anlægsejer tilkaldes Anlægsejer kontaktes AIA-central alene AIA-central + lyd AIA-central + billede 1. Tlf. 2. Tlf. 3. Tlf. 4. Tlf. FORTROLIGE OPLYSNINGER Kodeord Nøgleboks Tastatur Central SPECIFIKATION AF SIGNALOVERFØRSEL Kanal 1 Kanal 5 Kanal 2 Kanal 6 Kanal 3 Kanal 7 Kanal 4 Kanal 8 Specifikaiton af kanaler fremgår af særskilt bilag mærket: Bemærkninger til forholdsordre F.eks. styring fra kontrolcentralen 251-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 Opgave 10 Prøve Følgende spørgsmål skal besvares med et kort svar, samt faneangivelse fra AIA-kataloget. 1. Hvad er definitionen på en signalgiver? 2. Hvor lang tid må der gå fra en anlægsbruger tilkalder AIA-tekniker ved fejl på anlæg, og til reparationsarbejdet påbegyndes? 3. Hvor mange minutter skal en dør klassificeret i farve blå yde en tyv indbrudsmodstand? 4. Må der anvendes andet end godkendt/registreret materiel på Skafor AIA-anlæg? 252-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 5. Hvorledes skal der foretages skiltning ved et AIA-anlæg? 6. Hvornår skal alarm fremkomme ved gennembrydning af skalovervågning? 7. Hvad er forskellen på alarmoverføring med og uden overvågning? 8. Skal centraludstyret have nødenergiforsyning? 253-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 1 9. Hvilken spænding findes over forsyningsklemmerne på en detektor med et forbrug på 25 ma tilsluttet på et 300 m langt 8 x 0,6 mm kabel? Forsyningsspænding = 13,6 V 10. Skal der benyttes bestemte kabeltyper ved objektovervågning? 11. Hvad skal centraludstyret være sabotageovervåget imod? 12. Hvilke alarminformationer skal centraludstyret mindst overføre til kontrolcentralen? 13. Hvad er en kontrolcentral? 254-293 Emne GD Rev. 30-03-2006 Hft-0129 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 1 Ultralydsdetektor Hvilken/hvilke modeller drejer det sig om: Opbygning og virkemåde Beskriv kort opbygningen af en ultralydsdetektor: Hvordan registrerer en ultralydsdetektor en bevægelse i rummet hvor den er monteret? Hvilken frekvens i Hz anvender ultralydsdetektoren og kan den høres af mennesker? Kan en ultralydsdetektor anvendes i et lille rum? Kan ultralydsdetektorens dækningsområde justeres? Kan ultralydsdetektorens følsomhed justeres? 255-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Hvilke kilder kan være årsag til, at en ultralydsdetektor giver fejlalarm, nævn mindst 5 fejlkilder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Kan man med et måleinstrument konstatere om der er fejlkilder i rummet? Iagttagelser under afprøvning Bevægelse Benyt skalaen: God, Middel, Dårlig Imod Væk fra På tværs Skråt Langsom bevægelse Normal bevægelse Hurtig bevægelse Detekteringsevnen Tæt på (2 m) Middel afstand (8 m) Langt fra (12 m) Tilstødende rum 256-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Tegn ultralydsdetektorens dækningsfigur: Opgave 2 Passiv infrarød detektor Vælg en detektor til rumovervågning med et dækningsområde på 12-16 m (ca. 90 o) Hvilken/hvilke modeller drejer det sig om: Opbygning og virkemåde Beskriv kort opbygningen af en passiv infrarød detektor: Hvordan registrerer en passiv infrarød detektor en bevægelse i rummet hvor den er monteret? 257-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Kan en passiv infrarød detektor anvendes i et rum på 3 x 3 meter, når der i data bladet står den kan række ud til en afstand på 12 meter? Kan en passiv infrarød detektors dækningsområde justeres? Kan en passiv infrarød detektors følsomhed justeres? Hvilke kilder kan være årsag til, at en passiv infrarød detektor giver fejlalarm, nævn mindst 5 fejlkilder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. Kan man med et måleinstrument konstatere om der er fejlkilder i rummet? 258-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Hvordan placeres detektoren bedst? Hvordan gangtester man detektoren? Iagttagelser under afprøvning Bevægelse Benyt skalaen: God, Middel, Dårlig Imod Væk fra På tværs Skråt Langsom bevægelse Normal bevægelse Hurtig bevægelse Detekteringsevnen Tæt på (2 m) Middel afstand (8 m) Langt fra (12 m) Tilstødende rum Tegn detektorens dækningsfigur: 259-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Passiv infrarød detektor (gardindetektor) Vælg en gardindetektor til rumovervågning Hvilken/hvilke modeller drejer det sig om: Kan en passiv infrarød detektors dækningsområde justeres? Kan en passiv infrarød detektors følsomhed justeres? Tegn en passiv infrarød detektors dækningsfigur: Iagttagelser under afprøvning Bevægelse Benyt skalaen: God, Middel, Dårlig Imod Væk fra På tværs Skråt Langsom bevægelse Normal bevægelse Hurtig bevægelse 260-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Detekteringsevnen Tæt på (2 m) Middel afstand (8 m) Langt fra (12 m) Tilstødende rum Tegn detektorens dækningsfigur: Latch funktion Vælg en passiv infrarød detektor med latch funktion. Hvilken model har du valgt? Beskriv virkemåden af latch funktionen: Hvornår anvendes dette? 261-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Beskriv hvordan funktionen opkobles på centralen: Skal centralen være forberedt for dette? Hvilken spænding giver centralen i natstilling og hvilken giver den i dagstilling? Antimaskfunktion Vælg en passiv infrarød detektor med antimask. Beskriv antimask funktionen: Hvilket detekteringsprincip benyttes til antimaskfunktionen? 262-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Hvor stor er dækningsområdet for antimasken? Hvilken tilstand indikeres i centraludstyret, når antimaskfunktionen aktiveres? Stiller AIA-kataloget krav om at der skal være antimaskfunktion i nogle detektorer og i givet fald hvornår? Hvem må frakoble en antimaskfunktion? 263-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 3 Mikrobølgedetektor / radar Hvilke modeller drejer det sig om? Opbygning og virkemåde Beskriv kort opbygningen af en mikrobølgedetektor? Hvordan registrerer en mikrobølgedetektor en bevægelse i rummet hvor den er monteret? Hvilken frekvens anvender mikrobølgedetektoren og kan den høres af mennesker? Kan en mikrobølgedetektor anvendes i et lille rum hvor væggene er af gips? Kan mikrobølgedetoktorens dækningsområde justeres? 264-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Kan mikrobølgedetektorens følsomhed justeres? Hvilke kilder kan være årsag til at en mikrobølgedetektor giver fejlalarm, nævn mindst 5 fejlkilder? 1. 2. 3. 4. 5. 6. Kan man med et måleinstrument konstatere om der er fejlkilder i rummet? 265-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Iagttagelser under afprøvning Bevægelse Benyt skalaen: God, Middel, Dårlig Imod Væk fra På tværs Skråt Langsom bevægelse Normal bevægelse Hurtig bevægelse Detekteringsevnen Tæt på (2 m) Middel afstand (8 m) Langt fra (12 m) Tilstødende rum Tegn detektorens dækningsfigur: 266-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 4 Kombinationsdetektor Hvilken model har du valgt? Opbygning og virkemåde Hvilke detektionsprincipper kan kombidetektoren bestå af? Hvordan registrerer en kombinationsdetektor en bevægelse, og hvordan er den (teoretisk set) elektrisk opbygget? Hvilke kilder kan være årsag til at en kombinationsdetektor giver fejlalarm, nævn evt. nogle fejlkilder: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 267-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Iagttagelser under afprøvning Bevægelse Benyt skalaen: God, Middel, Dårlig Imod Væk fra På tværs Skråt Langsom bevægelse Normal bevægelse Hurtig bevægelse Detekteringsevnen Tæt på (2 m) Middel afstand (8 m) Langt fra (12 m) Tilstødende rum Tegn detektorens dækningsfigur: 268-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 5 Aktiv infrarød liniedetektor Hvilken model har du valgt? Beskriv kort opbygningen af en aktiv infrarød detektor: Kan en aktiv infrarød liniedetektors dækningsområde justeres? Kan den aktiv infrarøde liniedetektors følsomhed justeres? Hvad skal man huske ved et eftersyn? 269-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Hvilke fejlkilder kan være årsag til at en aktiv infrarød liniedetektor giver fejlalarm, nævn 4 fejlkilder: 1. 2. 3. 4. 5. Kan man med et måleinstrument måle om der er fejlkilder i området? 270-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 6 Akustisk glasbrudsdetektor Beskriv kort opbygningen af en akustisk glasbrudsdetektor: Hvordan registrerer en akustisk glasbrudsdetektor en knusning af glas i rummet hvor den er monteret? Hvilken rækkevidde/dækningsområde har detektoren? Hvad skal man tage højde for ved opsætning af detektoren? Kan den anvendes til alle slags glas? 271-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Kan tykke gardiner have indflydelse på detektorens virkemåde? Nævn mindst 3 fejlkilder man skal være opmærksom på: 1. 2. 3. 4. Er der mulighed for test af detektoren? Er der krav om testfunktion? Kan vinduer med udvendige glaslister nøjes med en akustisk glasbrudsdetektor? 272-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 7 Rumovervågning På plantegningen skal der installeres detektorer i følgende rum 1, 2, 3, 4 & 5. I rum 1 skal der installeres rumovervågning og der skal anvendes ultralydsdetektor. Indtegn på plantegningen hvor mange og hvor den/de skal placeres. I rum 2 skal der installeres rumovervågning og der skal anvendes mikrobølgedetektor. Indtegn på plantegningen hvor mange og hvor den/de skal placeres. I rum 3 skal der installeres rumovervågning og der skal anvendes kombidetektor. Indtegn på plantegningen hvor mange og hvor den/de skal placeres. I rum 4 skal der installeres rumovervågning og der skal anvendes passiv infrarød detektor. Indtegn på plantegningen hvor mange og hvor den/de skal placeres. I rum 5 skal der installeres rumovervågning og der skal anvendes passiv infrarød detektor. Indtegn på plantegningen hvor mange og hvor den/de skal placeres. Mål stok 1:200 273-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 274-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 8 ATU Sabotagesikker overførsel med identifikation S Hvad står ATU for? S Hvor mange signaler kan overføres i henholdsvis asynkron parallel- og seriel transmissionsmode? S Hvad betyder identifikation? S Hvilke krav stilles der til identifikation fra Skafor's side? 275-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 S Hvad er fordelene ved ovennævnte? S Hvordan kan et ATU-kort erstatte et defekt ATIM-kort? S Hvilket sikringsniveau kræves der ved henholdsvis overvåget linje og overvåget linje med ID? S Hvor og hvordan skal en alarmnettilslutning bestilles? S Er der en speciel procedure som skal følges, hvis et ATU-kort med ID bliver defekt og skal udskiftes? 276-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 9 Afprøvning af centralenhed. Hvad er centralenhedens navn og type: På nedenstående plantegning er der illustreret et AIA-anlæg. Der er anvendt DIF-norm symboler og samtlige systemdele er nummeret med # og nummer er indført i dokumentationsskemaet på næste side. 277-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Nr. Systemdel Placering 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #1 Centralenhed Rum 2 #2 Forbikobler Ved yderdør til rum 1 #3 Magnetkontakt Ved yderdør til rum 1 #4 Folie Ved yderdør til rum 1 #5 PIR Rum 1 #6 Folie På vindue til rum 1 #7 Magnetkontakt På vindue til rum 1 #8 Klokke Udvendig ved rum 1 #9 Magnetkontakt På vindue til rum 2 #10 Folie På vindue til rum 2 #11 PIR Rum 2 #12 PIR Rum 3 #13 Folie På vindue til rum 3 #14 Magnetkontakt På vindue til rum 3 #15 Folie På dør til rum 4 #16 Magnetkontakt På dør til rum 4 #17 PIR Rum 4 #18 Folie På vindue rum 4 #19 Betjeningspanel Ved yderdør rum 1 1. Hvor mange indgange (grupper) har centralenheden? 278-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 2. Beskriv udvidelsesmuligheder for centralen? 3. Hvor mange koder kan indlægges i centralenheden og hvilke? 4. Er nogle af koderne faste eller grundprogrammerede fra fabrikanten, og kan de evt. ændres? 5. Programmer nedenstående udgange: UDGANG OPSÆTNING 1 Tyv 2 Sabotage 3 230 volt 4 Batteri 5 Overfald 6 Tilkobling 7 Teknik 279-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 10 Undersøgelse af indgangens opbygning. En balanceret sløjfe er opbygget som en spændingsdeler. a) Hvorfor er der modstande i spændingsdeleren? b) Skal en detektors kontakt monteres på "Høj ledning" eller "Lav ledning", begrund svaret? De følgende spørgsmål besvares ud fra den centralenhed der arbejdes med. (praktikopgave) c) Hvor stor skal R eol være? Ohm d) Med en sløjfe i normaltilstand måles U LAV og U HØJ U LAV = Volt U HØJ = Volt e) Er LAV og HØJ angivet/markeret i centralenheden? 280-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 11 Måling på en dobbelt balanceret sløjfe. Tilslut en variabel modstand på en dobbelt balanceret sløjfe og fastlæg grænserne for normal-, alarm-, og sabotagetilstand. Der skal måles sløjfemodstand og spænding. Indfør målingerne på nedenstående tegning. + V V Sabotage Afbrudt (uendelig stor modstand) Ohm V Alarm Ohm Ideel værdi i volt V Normal Ideel værdi i Ohm Ohm 0 V Sabotage Kortsluttet (0 ohm i sløjfen) Efterfølgende skema udfyldes med hvilke tider der findes i centralenheden samt hvad de kan indstilles til og hvad der vælges i denne opgave. Tiderne programmeres/indstilles i centralen og afprøves. Udgangstid Indgangstid Klokke/sirenetid Klokkeforsinkelse Mulige indstillinger i sek. Valgt tid i sek. Evt. F&P/lov krav 281-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Centralenheden indeholder en hændelseslog som kan aflæses i display. Indstil tid - dato - og årstal. Undersøg hvilke reaktioner der fremkommer ved en alarm i de forskellige grupper, når anlægget er i tilkoblet og frakoblet tilstand. Anlæg frakoblet Alarm gruppe Indvendig sirene Udvendig sirene Telefonport (kl.nr.) Normal gruppe 24 timers gruppe Sabotage Adgangs gruppe Overfalds gruppe Teknik gruppe Øvrige udgange Anlæg tilkoblet Alarm gruppe Indvendig sirene Udvendig sirene Telefonport (kl. nr.) Normal gruppe 24 timers gruppe Sabotage Adgangs gruppe Overfalds gruppe Teknik gruppe Øvrige udgange 282-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 12 Rettigheder ved anvendelse af koder. Teknikerkode : Er der nogle forudsætninger for anvendelse af koden? Valgt kode Afstil alarm Reset alarm Afstil SAB Rettigheder Reset SAB Udkoble alarm Udkoble SAB Ændre koder Tilkobling Frakobling Programmere Vægterkode : Er der nogle forudsætninger for anvendelse af koden? Valgt kode Afstil alarm Reset alarm Afstil SAB Rettigheder Reset SAB Udkoble alarm Udkoble SAB Ændre koder Tilkobling Frakobling Programmere Masterkode : 283-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Er der nogle forudsætninger for anvendelse af koden? Valgt kode Afstil alarm Reset alarm Afstil SAB Rettigheder Reset SAB Udkoble alarm Udkoble SAB Ændre koder Tilkobling Frakobling Programmere Brugerkode : Er der nogle forudsætninger for anvendelse af koden? Valgt kode Afstil alarm Reset alarm Afstil SAB Rettigheder Reset SAB Udkoble alarm Udkoble SAB Ændre koder Tilkobling Frakobling Programmere 284-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Opgave 13 Projektere et indbrudsalarmanlæg med dertil hørende mekanisk sikring i den viste forretning efter F&P AIA-kataloget. S Placer sikringsniveauer samt grænseflade(r) S Angiv placeringen af anlægsdele (centraler, forbikobler, detektorer, signalgivere m.m.) på plantegningen S Angiv placeringen af låse og gitre på plantegningen S Udfyld AIA-installationserklæring for anlægget Følgende sikringsniveauer er oplyst af forsikringsselskabet Forretningen Lager Værksted Kontorer Depot Garage Sikringsniveau 40-C Sikringsniveau 50-C Sikringsniveau 30-O Sikringsniveau 20-C Normalt kontorudstyr, så som Pcér, printer, kopimaskine og kundekartoteker. Opbevaring af kontorartikler og rengøringsartikler. 2 stk. varevogne til transport og service. Indeholder normalt ikke apparater om natten. 285-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 Bygningsbeskrivelse Udvendige mure Indvendige vægge Tag Udvendige døre Porte i garage Vinduer Dobbelt teglstensmur Enkelt teglstensmur = Stålprofiler med to lag gips på hver side = Betondæk, ingen ovenlysvinduer Butiksdør er en aluminiumsdør med glasfyldninger. Alle andre døre trædøre som ikke er klassificeret. Aluminiumsporte Trævinduer med to lag glas. Alle vinduer kan åbnes undtagen vinduerne i butik og lager. 286-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 287-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 288-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 289-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
OPGAVER - SIKRINGSANLÆG 2 290-293 Emne GD Rev. 03-04-2006 Hft-0130 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
STIKORDSREGISTER Adgangsniveau... 8, 9, 12 Afdækning efter indbrud... 195 Afstilling af indbrudsalarmtilstand...12 Afstilling af sabotagealarmtilstand...12 Aktiv glasbrudsdetektor...75 Aktiv infrarød detektor... 51, 59, 99, 101 Aktiv infrarød liniedetektor. 269, 270 Akustisk glasbrudsdetektor.. 51, 271, 272 Andre funktioner...12 Anlægseftersyn... 196, 197 Anlægsopbygning...3 Arbejdstrømssløjfe... 132, 134 ATU... 275, 276 Automatisk deaktivering...55 Autorisation. 9, 10, 12, 28-30, 32-35, 37, 39, 40, 45, 46 Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed...27 Bekendtgørelse om vagtvirksomhed... 21, 26, 39, 48 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed... 26, 48 Beregning af spændingsfald... 165 Bespindinger...70 Betjening.. 3, 7, 8, 10, 11, 13, 17, 19, 161, 231, 246 Bly-gelé akkumulatorer... 116 Cellesikring... 20, 161, 200 Cylinderlåse... 200, 201 Definitioner...19 Detektorer... 3, 4, 10, 11, 14, 16, 20, 25, 51-62, 73, 78-80, 82, 88, 90, 94, 98-100, 104, 105, 109, 111, 123, 125, 127, 130-134, 136, 164, 165, 168, 170, 189, 190, 221, 222, 228, 229, 243, 263, 273, 285 Detektorer til objektovervågning... 105 Detektorer til overfald- og røveriovervågning... 109 Detektorer til rumovervågning...82 Detektorer til sabotageovervågning... 109 Dimensionering af strømforsyning... 167, 168 Dobbeltbalanceret sløjfe... 132, 141, 142, 164, 183 Drift og vedligehold... 189 Driftsjournal... 189, 196 Enkeltbalanceret sløjfe... 132, 135, 136, 140, 180 Fallelåse... 202 Fallerigellås... 203 Flere adgangsveje og overvågningsområder...15 Folie... 4, 67-70, 72, 164, 168, 197, 210, 233, 278 Forholdsordre... 148, 162, 189-191, 244, 251 Forstærkning af døre, vinduer og svage bygningsdele... 213 Fra- og Tilkoblingskontrol... 195 Funktioner i strømforbrugende detektorer...56 Gangtest... 58, 60 Gitre... 49, 209, 210, 214, 215, 285 Gitterskabe og Pladeskabe... 210 Glasbrudsdetektorer... 72-74, 76, 78, 81 291-293 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
STIKORDSREGISTER Hukommelse... 56, 57 Hvilestrømssløjfe... 132, 135 Hændelseslog... 18, 149, 231, 282 Indgangstyper... 16, 132 Installationsprincipper... 169 Kabeloversigt... 163, 178, 179 Kombidetektorer... 82, 103 Kombinationsdetektor... 267 Kontakttråde...72 Kriminalprævention...49 Ledningsoversigt for dobbeltbalanceret sløjfe... 183 Ledningsoversigt for enkeltbalanceret sløjfe... 180 Ledningsoversigt for fælles sløjfeledning... 184 Lovgivning... 21, 26, 36, 39, 46, 48, 70 Låseenheder... 201, 205 Magnetkontakter til høj risiko...65 Manuel deaktivering...55 Mekaniske sikringsmetoder... 199 Metoder til til- og frakobling...13 Mikrobølgedetektor.. 59, 82, 98, 264, 265, 273 Mikrobølgedetektor / radar... 264 Normer... 21, 25 Objektsikring. 20, 161, 199, 200, 210 Opgave 1... 217, 255 Opgave 10... 252, 280 Opgave 11... 281 Opgave 12... 283 Opgave 13... 285 Opgave 2... 257 Opgave 3... 264 Opgave 4... 220, 267 Opgave 5... 222, 269 Opgave 6... 225, 271 Opgave 7... 226, 273 Opgave 8... 227, 275 Opgave 9... 227, 233, 277 Overførsel af signaler... 4, 121, 132 Overførsel af signaler fra detektorerne... 121, 132 Overlevering af anlæg... 189 Passiv glasbrudsdetektor...75 Passiv infrarød detektor... 51, 59, 82, 86, 94, 103, 257, 258, 260-262, 273 Passive og aktive detektorer...52 Periodisk testopkald... 195 Planlægning og dokumentation.. 178 Plantegning og projekteringsskema... 163 Projektering... 21, 54, 161, 224 Pyroelementet... 90, 92 Reaktionen afhængig af tidspunkt... 194 Regelsætninger, normer og lovgivning...21 Rumovervågning.. 82, 163, 257, 260, 273 Signaltransmission til kontrolcentral... 148 Sikkerhed for, at signaler overføres til anlægsdele... 145, 159 Skalovervågning.. 62, 161, 163, 253 Skalsikring... 20, 161, 199 Slutblik...14, 201, 202, 204-207 Sløjfe med datakommunikation.. 132, 143 292-293 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU
STIKORDSREGISTER Strømforbrugende og ikke strømforbrugende detektorer...53 Strømforsyning og nødstrømforsyning... 113 Suppleringslåse... 208 Svinghagerigellås... 204 Symboler... 6, 227, 277 Test af detektorer...60 Test af strømforsyning... 120, 198 Testudgang... 56, 58 Til- og frakobling.. 7, 10, 13-15, 156 Tildækningskontrol... 58-60 Tilholderlåse... 200 Tilkoblingskontrol på kontrolcentral...15 Transmission via AlarmNettet... 157 Transmission via det offentlige telefonnet... 150 Udgange på centralenheden... 4, 144 Udgangstyper...17 Ultralydsdetektor... 58, 82, 103, 255, 256, 273 Valg af låsetype... 205 Åbningskontakter.. 60, 62, 104, 233 293-293 Rekv. 0 Prod. 12-07-2006-16:57 Ordre 000 EFU