fremtiden starter her... årsberetning 2010 2009
årsberetning 2009/10
Indhold 04 Forord 06 Danmark som servicesamfund 08 Vejen til et bedre offentlig-privat samspil 10 Ansvarlighed er kommet for at blive 12 Politik til gavn for medlemmerne 14 Dansk Erhvervs organisation 16 Bestyrelsen 18 Medarbejderoversigt 22 Brancheforeninger side 3
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd samt transport. side 4
forord Sidste år ved denne tid var udsigterne for Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder endog meget usikre. I dag tyder en række indikatorer på, at billedet er ved at ændre sig til det bedre. Hermed er ikke sagt, at alle vanskeligheder nu ligger bag os. Danmarks samlede produktion blev sidste år formindsket med mere end fem procent, hvilket set i historisk perspektiv er et rekordhøjt tab af velstand på blot ét år. Der kommer til at gå en rum tid, før det tabte er vundet ind igen. Også mange af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har oplevet nogle svære år og en hel del står stadig over for vanskelige udfordringer hver dag. Tilliden så småt på vej tilbage I den seneste tid har vi imidlertid set indikationer på, at mildere vinde er på vej over den danske økonomi. Skattelettelserne har givet danskerne flere penge til rådighed, og sammen med den fortsat lave rente har de bidraget til, at familierne har fået øget tillid til den økonomiske situation. Det private forbrug vokser derfor nu igen efter et par meget sløje år. De positive tegn i dansk økonomi ændrer imidlertid ikke på, at krisen både har været uhyre bekostelig og desuden har skærpet de udfordringer, Danmark står over for. Store krav til politikken Regeringer kloden over har de seneste år tilført den globale økonomi milliarder af dollar, pund, euro og kroner. På den ene side har de mange statsmidler bidraget til at afbøde de værste virkninger af krisen. Men på den anden side er prisen en stærkt stigende offentlig gæld, som Danmark også bliver belastet af. På det seneste har vi i tilfældet Grækenland set, hvor galt det kan gå, hvis et land ikke fører en tilstrækkelig disciplineret økonomisk politik. Kravene til den førte politik er således øget. Kombineret med blandt andet en offentlig sektor, der aldrig har været større, alt for mange unge uden en videregående uddannelse, stigende konkurrencepres fra globaliseringen og en svag dansk produktivitet er det indlysende, at samfundsreformer og nytænkning er nødvendige. det er offentlig-privat samarbejde, hvor nytænkning og brud med gamle dogmer står på dagsordenen. Endelig sætter vi fokus på virksomhedernes sociale ansvarlighed også kaldet CSR der også er et tema med betydning for virksomhedernes mulighed for at agere i et moderne samfund. Danmark 2020 For Dansk Erhverv er diskussionen om, hvordan vi skaber velstand, langt mere interessant end at fokusere på, hvordan vi fordeler vores velfærd. Skabelsen af velstand er forudsætningen for velfærd. I erkendelse heraf nedsatte vi i slutningen af 2009 Servicesektorens Visionsråd, som siden har haft til opgave at analysere de langsigtede udfordringer for dansk økonomi med særlig fokus på, hvordan vi kan indhente det vækstefterslæb, Danmark i dag står med. I dag lægger Servicesektorens Visionsråd så sine analyser og løsningsforslag frem i en rapport, der er et bidrag til debatten om, hvad Danmark skal leve af. God læselyst! Det vil også kunne mærkes i mange af Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder, selv om effekterne vil variere på tværs af brancher. Samfundsreformer, OPS og CSR Derfor er samfundsreformer ét af Dansk Erhvervs prioriterede politikområder i indeværende år. Ét an- Poul-Erik Pedersen Formand Jens Klarskov Adm. direktør side 5
TEMA: Servicesamfundet Danmark som servicesamfund Viden- og servicevirksomhederne holder sammen på samfundet. De er til stede overalt i hverdagen og har afgørende betydning for vores velstand og vækstmuligheder. Fra industri til service De fleste mennesker har deres arbejdsplads inden for serviceområdet. Men service er ikke altid let at visualisere eller definere. Så er det lettere at tænke på et samlebånd, en traktor eller en byggeplads. Måske derfor fylder service ikke så meget i erhvervspolitikken eller i diskussionen om, hvad vi skal leve af i fremtiden. 60 procent af alle privatansatte arbejder i en servicevirksomhed, og mens der de sidste 10 år er blevet færre og færre, der arbejder inden for fremstilling, er der blevet flere og flere i servicesektoren. Flere højtuddannede i servicesektoren Service har også overhalet industrien, når det gælder antallet af ansatte, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, og ser man bort fra den offentlige sektor, har servicesektoren både den største andel og den hurtigst voksende andel af højtuddannede. Eksport af service blomstrer Vareeksporten overstiger serviceeksporten, men den forholdsmæssige stigning over de sidste år har været markant højere i serviceeksporten. Servicesektoren er altså en sektor, der i stigende grad omfavner internationaliseringens muligheder. Mange nye virksomheder inden for service Servicesektoren er også den sektor, der står for flest nye virksomheder. Over 70 procent af alle nye virksomheder startes inden for service. Denne tendens understreger det markante skifte i tyngden i økonomien fra produktions- til servicevirksomheder. Den økonomiske krise og den øgede globalisering med udflytning af arbejdspladser har accelereret denne udvikling, som man ikke kan forvente vil blive nulstillet af fremtidige opsving. Mange af de industriarbejdspladser, der lukker i disse år, kommer ikke tilbage. Vi må derfor forberede os på, at vi skal leve af noget andet. side 6
Hvad skal vi leve af? Det, vi skal leve af, er at udvikle, sælge, distribuere, forædle, markedsføre, designe, osv. Det kræver de rette kompetencer og investeringer i den videninfrastruktur, som er afgørende for, om vi er konkurrencedygtige på disse felter. Hvad er service? Service fylder i dag så meget i samfundet, at det kan være svært at afgrænse og få hold på. Man kunne vælge den simple definition af en servicevirksomhed, der følger Danmark Statistiks branchekoder. Men service breder sig i disse år ud over de traditionelle grænser og ind i brancher, som historisk har været anset som ren industri. Fremtiden starter her Servicesektoren har også udfordringer. Selvom vi er ved at omstille os til at være et viden- og servicesamfund, er der stadigvæk rammevilkår, som ikke er optimale, og regler og regulering, der ikke er opdateret til nye præmisser, men stadigvæk hænger fast i en industritankegang. Det ændrer dog ikke ved, at udviklingen entydigt går i retning af en større samfundsmæssig rolle og betydning for servicesektoren. Der er derfor brug for en mere dynamisk forståelse og en definition, der er i stand til at rumme, at flere og flere virksomheder netop både sælger et produkt og leverer tilhørende serviceydelser. Det, der adskiller en servicevirksomhed fra en produktionsvirksomhed, er dermed ikke så meget det produkt eller den ydelse, der sælges for de bliver oftere og oftere kombineret og smelter sammen men i højere grad det input, der skaber merværdien. Det er mennesker, det handler om Kendetegnende for servicesamfundet og for servicevirksomheden er, at det er humankapitalen, der bestemmer forskellen mellem succes eller fiasko. Det betyder, at det er mennesker, kompetencer, viden og mentalitet, som er afgørende i servicesamfundet og ikke i samme grad jord, maskiner eller det øvrige produktionsapparat. side 7
TEMA: Offentlig-privat samarbejde Vejen til et bedre offentlig-privat samarbejde Et stærkt offentlig-privat samarbejde (OPS) er katalysator for vækst og innovation i både den offentlige og i den private sektor. Derfor skal private virksomheder inddrages i udviklingen og leveringen af den offentlige opgaveløsning på flere områder, end tilfældet er i dag. Netop ved at bruge viden, erfaring og de ressourcer, der er i både den offentlige og den private sektor, kan kvaliteten af fremtidens velfærd blive styrket. Fokus på OPS til gavn for medlemmer og samfund OPS er et højt prioriteret område i Dansk Erhverv, og med valget af OPS som tværgående hustema, har vi skærpet vores viden om de udfordringer, som en meget bred medlemskreds står over for på området. Arbejdet har ført til politiske møder og dialog, nye og spændende politiske forslag og konkrete medlemstilbud, som kan styrke leverandørernes kontakt til potentielle kunder i den offentlige sektor. Frugtbar dialog med det offentlige Det er centralt for vores arbejde med OPS, at det sker i samarbejde med det offentlige og ikke mod det offentlige. Alt for ofte har erhvervslivet og den offentlige sektor arbejdet mod hinanden. Derfor har vi indledt et tæt samarbejde med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI). Vi er bestemt ikke enige om alt, men der ingen tvivl om, at samarbejdet har været en gevinst for os i vores arbejde. Det er ikke mindst, når vi opnår en større forståelse over for den offentlige part og dens kultur, at de reelle skridt mod øget brug af private leverandører bliver taget. Men selvom den gode dialog er helt afgørende, skal der naturligvis følges op med økonomiske sanktioner, hvis ikke udbudsregler m.v. bliver overholdt. Det er en hårfin balance, hvor vi på den ene side virkelig ønsker den tætte dialog, men hvor vi også må sige fra, når enkelte kommuner gang på gang ikke overholder reglerne. Kulturforståelse skaber bedre samarbejde I samarbejdet med SKI har vi opnået helt konkrete resultater. Det mest synlige resultat var årets største konference om OPS OPdagen09. Budskabet fra talerne til de 700 deltagere fra både offentlige og private aktører var klart: Lær og forstå de kulturelle forskelle, der er mellem de private virksomheder og de offentlige myndigheder. Uden den forståelse er det nemlig svært at forestille sig et vellykket samarbejde mellem det offentlige og det private. Kurser og seminarer til inspiration og læring Dansk Erhverv og SKI har desuden indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet betyder, at SKI vil afholde orienteringsmøder for Dansk Erhvervs medlemmer, invitere Dansk Erhvervs medlemmer til leverandørorienteringsmøder forud for alle relevante udbud samt løbende holde os orienteret om aktuelle tiltag, nyheder m.v. side 8
Dansk Erhverv har desuden afholdt en række arrangementer med fokus på specifikke OPS-problemstillinger. Her kan nævnes udbudskurser målrettet enkelte brancher samt en konference om fremtidens jobcentre, hvor private leverandører og jobcentrene blev inviteret til en dialog om de nye jobcentre samt en dialog om, hvilke barrierer, der hindrer en øget brug af private leverandører. Leverandørkatalog skaber synlighed over for kunderne Som led i vores arbejde for at sikre bedre vilkår for OPS lancerer vi et elektronisk leverandørkatalog. Kataloget skal gøre det nemmere for det offentlige at finde frem til private leverandører, der allerede samarbejder med det offentlige eller ønsker at etablere et samarbejde. Bliv inspireret af de gode eksempler Det er helt afgørende, at der bliver skabt øget kendskab til gode eksempler på offentlig-privat samarbejde. Dansk Erhverv har derfor løbende indsamlet gode cases blandt vores virksomheder og præsenteret et udsnit af disse gode historier i en samlet publikation, der netop skal underbygge, hvordan et øget samarbejde mellem offentlige og private aktører sikrer en bedre opgaveløsning. Publikationen kan downloades på vores hjemmeside eller fås ved henvendelse til Dansk Erhverv. side 9
TEMA: Corporate Social Responsibility Ansvarlighed er kommet for at blive Erhvervslivets samfundsansvar er for alvor kommet på dagsordenen. I dag er Corporate Social Responsibility (CSR) et anerkendt konkurrenceparameter, som danske virksomheder kan bruge til at positionere sig på det globale marked såvel som det danske. Dansk Erhverv følger udviklingen af CSR-området tæt og bidrager til at forme samfundsdebatten. Ansvarlighed betaler sig Virksomheder og erhvervsliv oplever i stigende grad, at forbrugere og offentlighed har en forventning om, at virksomhederne handler mere ansvarligt og bliver bedre til at kommunikere om deres konkrete indsats på området. Virksomhederne kan således bruge CSR-arbejdet til at differentiere sig fra konkurrenterne i markedet. Det betyder også, at virksomhederne handler ansvarligt uden det behøver at koste på bundlinjen. Principper for ansvarlighed Dansk Erhverv arbejder med ansvarlighed som en politisk rammebetingelse og som et redskab, der kan bruges af medlemmerne i deres dagligdag. Vores indsats på ansvarlighedsområdet er forankret i fire grundlæggende principper om: at indsatsen skal være frivillig, at der er mange (rigtige) måder at gribe spørgsmålet an, og at man derfor skal finde den måde, der giver bedst mening for den enkelte virksomhed, at arbejdet skal ses som en proces, der ikke på forhånd har et endelig fastlagt mål, men mere handler om bevidstgørelse og løbende forbedringer, samt at arbejdet med ansvarlighed når længst, hvis det bruges strategisk af den enkelte virksomhed. For Dansk Erhverv er det vigtigt at bidrage til, at vores medlemmer får de nødvendige informationer og værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med ansvarlighed. I den sammenhæng har vi blandt andet afholdt et seminar om god selskabsledelse samt om den oplysningspligt for virksomheders samfundsansvar, som er trådt i kraft for de 1100 største virksomheder i Danmark. Klimaet på dagsordenen i 2009 I 2009 var Danmark vært for den internationale klimakonference COP15. For mange virksomheder var det derfor naturligt at sætte særligt fokus på ansvarlighed og klima i det forløbne år. Virksomhedernes ansvar og muligheder for at sikre bæredygtig vækst var også en del af de overordnede temaer for Dansk Erhvervs aktiviteter under COP15 i december i København. Der er penge i bæredygtighed På Børsen satte vi danske og internationale virksomheder og journalister stævne til flere debatarrangementer, morgenmøder og konferencer. Deltagerne havde blandt andet fornøjelsen af at møde den anerkendte professor i multinational ledelse C.K. Prahalad. Han er ikke i tvivl om, at de virksomheder, der viser samfundsansvar og tilslutter sig de strengeste regelsæt for bæredygtighed, vil vinde: Det koster måske lidt, men man kan sammenligne bæredygtighed med kvalitetsstyring for 25 år siden. Ingen stiller i dag spørgsmålstegn ved, at det kan betale sig at levere et kvalitetsprodukt. Det samme gælder bæredygtighed, siger Prahalad og uddyber: Hvordan kan for eksempel arbejdet med at reducere energiforbruget i dine bygninger nogensinde blive en udgift? Det er måske en initialinvestering, men på sigt vil du vinde, lyder budskabet fra Harvardprofessoren. Ud over arrangementerne på Børsen havde Dansk Erhverv en velbesøgt stand ved COP15 i Bella Center, hvor vi i samarbejde med en række branchemedlemmer gav de mange danske og internationale gæster indblik i danske virksomheders klimainitiativer. side 10
COP15 og erhvervsklimastrategi Forud for klimatopmødet præsenterede regeringen en dansk erhvervsklimastrategi. Dansk Erhverv sad med ved bordet i det tilhørende erhvervsklimapanel og fulgte arbejdet med erhvervsklimastrategien på tæt hold. Dansk Erhverv samarbejder om CSR For at styrke vores arbejde med CSR er Dansk Erhverv medlem af flere råd, herunder: Rådet for Samfundsansvar Rådet for Bæredygtig Erhvervs udvikling samt medlem af bestyrelsen for Dansk Initiativ for Etisk Handel Endvidere har Dansk Erhverv samarbejdet med Fair Trade Danmark om at sætte fokus på udbredelsen af fairtrade-produkter. Kom godt i gang med klimaarbejdet Der er et stigende fokus på klimavenlige produkter og ydelser, og mange virksomheder ønsker at reducere deres CO2-udslip og samtidig sende et signal om, at man tager klimaudfordringerne seriøst. Det kan godt betale sig. Det er ikke kun miljøet, der får gavn af en aktiv indsats klimaområdet; effekten kan også ses direkte på bundlinjen. For at hjælpe virksomhederne til at komme godt i gang med klimaarbejdet har Dansk Erhverv udarbejdet en otte trins guide, som kan downloades fra vores hjemmeside. I Dansk Erhverv har vi fulgt guiden og gennemført et miljøprojekt med en række ressourcebesparende initiativer. Det har medført, at Dansk Erhverv i de første seks måneder af 2009 sparede naturen for 42 tons CO2. side 11
TEMA: Politiske resultater Politik til gavn for medlemmerne Den økonomiske krise satte sit præg på Dansk Erhvervs politiske indsats i 2009, hvor højkonjunkturen blev afløst af et kraftigt tilbageslag med et fald i BNP på mere end fem procent. Dansk Erhverv har sat ind på flere fronter for at bidrage til at styrke dansk økonomi og for at hjælpe vores medlemsvirksomheder gennem krisen. Vækstpakker sætter gang i hjulene Dansk Erhverv har lanceret flere idéer til vækstpakker. Vi foreslog blandt andet at fremrykke offentlige investeringer, der giver en varig forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne. SP-midlerne blev frigivet, der blev indført en støtteordning til bygningsrenoveringer, og vi fik et forlig om grøn transportpolitik, der fremrykker investeringer i infrastrukturen. Derudover kom finansloven 2010 til at indeholde øgede offentlige investeringer samt en erhvervspakke på samlet 4 mia. kr. I forbindelse med aftalen om globaliseringsmidlerne blev 760 mio. kr. øremærket til en ny grøn fond til erhvervsmæssig fornyelse. side 12
Hjælp til virksomheder i likviditets- og kreditklemme Dansk Erhvervs medlemsundersøgelser i 2009 har dokumenteret, at mange virksomheder lider under alvorlige likviditetsproblemer og står i en kreditklemme i forhold til banksektoren. Dansk Erhverv præsenterede derfor en idé om at lette virksomhedernes likviditetsproblemer ved at forlænge fristerne for afregning af moms, arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Regeringen indførte i løbet af 2009 en sådan ordning. Som led i finanslovsaftalen 2010 blev det i øvrigt som foreslået af Dansk Erhverv besluttet at forlænge afregningsfristerne for A-skat i 2010. Arbejdsmarkedsreform skal stabilisere dansk økonomi Arbejdsmarkedskommissionen offentligjorde i sensommeren 2009 en række anbefalinger til styrkelse af det danske arbejdsmarked. Dansk Erhverv deler anbefalingerne og uanset, at de politiske muligheder i øjeblikket er begrænsede, vil Dansk Erhverv fortsat gøre opmærksom på behovet for reformer. Historisk forlig om lukkelov Der blev i december indgået politisk forlig om lukkeloven. Dansk Erhverv fremlagde sammen med brancheforeninger og virksomheder i sommeren 2009 et historisk fælles udspil om lukkeloven. Det er positivt, at regeringens udspil til ny lukkelov i store træk fulgte detailhandelens fælles udspil. Loven træder i kraft den 1. juli 2010. Forårspakke 2.0 giver lavere skat på arbejde Det har gennem flere år været et prioriteret mål for Dansk Erhverv at få nedsat skatten på arbejdsindkomst. Med Forårspakke 2.0 blev der taget et betydeligt første skridt til lavere skat på arbejde. Dertil bidrager skattereformen til en udvidelse af købekraften ved at være underfinansieret de første par år. Forårspakken kom desværre også til at indeholde nogle uheldige elementer. Blandt andet i form af den administrativt byrdefulde afgift på mættet fedt, loft over indbetaling på selvstændiges pensionsopsparing samt den meget udskældte multimedieskat. EU s servicedirektiv giver nye muligheder for servicesektoren EU s Servicedirektiv trådte i kraft den 28. december 2009, og direktivet skal skabe et indre marked for handel med serviceydelser. Mange EU-lande opfylder ikke alle direktivets krav. Dansk Erhverv har deltaget i undersøgelser og arbejdet med en bred vifte af interessenter for at lægge pres på for, at det indre marked for serviceydelser kan blive til virkelighed hurtigst muligt. Gode kriseråd til medlemsvirksomhederne Dansk Erhverv har i samarbejde med FSR, FRR og SKAT udgivet flere pjecer med gode råd til virksomhederne i forbindelse med den økonomiske krise. Pjecerne, der kan downloades fra vores hjemmeside, giver råd om ansættelsesforhold, om plejen af forholdet til banken samt samarbejdet med kunder og kreditorer, herunder SKAT. side 13
Dansk Erhvervs organisation I Dansk Erhverv vil vi gerne være tæt på medlemmerne. Men virksomheder og brancher har forskellige vilkår og behov. Derfor har vi valgt en organisationsform med fire markeder, der hver især har et stærkt medlemsfokus: Handel Handelsmarkedet omfatter de toneangivende virksomheder og brancher inden for engros- og detailhandel. Engrosvirksomhederne agerer på B2B markedet og leverer alt fra medicin og fødevarer til industrielle underleverancer som for eksempel maskiner, komponenter og råvarer. Inden for detailhandlen repræsenterer vi de kendte butikker fra gadebilledet, den unikke specialhandel samt e-handlen. På den politiske front arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammevilkår for handelsvirksomhederne inden for områder som fødevarer, arbejdsmiljø, forbrugerforhold, miljø, erhvervsvilkår både i Danmark og i EU. Derudover arbejder vi også med internationale emner som frihandel og kvoteordninger. Transport Transportmarkedet udgøres af virksomheder inden for spedition, logistik og vognmandsbranchen. Et særligt politisk fokusområde for transportmarkedet er infrastruktur og innovation, hvor vi i tæt samarbejde med brancheorganisationerne Dansk Transport & Logistik samt Danske Speditører arbejder for bedre rammevilkår for transporterhvervet. Med fokus på emner som trængsel og fremkommelighed i byerne arbejder vi for transportløsninger, der tilgodeser detailhandelens, engroshandelens, vognmændenes, speditørernes og de offentlige myndigheders fælles interesser. side 14
Oplevelse og velfærd Oplevelses- og velfærdserhvervene er i Dansk Erhverv samlet i markedet for oplevelser og velfærd, der repræsenterer brancheforeninger og virksomheder inden for turist- og oplevelseserhverv, privat sundhed samt socialområdet. Medlemmerne er blandt andre hoteller, restauranter, øvrige turist- og oplevelseserhverv som rejsebureauer, spil, fitness-centre, sportsklubber, filmproducenter, museer og teatre. På velfærdsområdet har vi bl.a. privathospitaler- og klinikker, virksomheder inden for sundhedsfremme, sociale botilbud samt velgørende organisationer. Dansk Erhvervs mål er at give virksomheder inden for oplevelses- og velfærdserhvervene de bedste vilkår for at udvikle sig forretningsmæssigt. Et væsentligt fokusområde for markedet er det daglige arbejde for, at udviklingen af velfærdssamfundet sker i en stærk og tillidsfuld alliance mellem den offentlige og den private sektor. Det gør vi ved at arbejde politisk og juridisk for, at konkurrencevilkårene for de private virksomheder forbedres gennem blandt andet bedre information til borgerne om deres rettigheder samt at arbejde for flere og fair udbud. Rådgivning og videnservice Dansk Erhverv har den største platform for videnservice og rådgivning i Danmark. En tredjedel af den private sektors værditilvækst skabes inden for videnservice, selvom området kun beskæftiger 15 procent af det samlede antal i den private sektor. Samtidig er eksporten af videnservice steget med 30 procent over de seneste tre år. Rådgivningsmarkedet består af virksomheder, der producerer og sælger viden. Her finder man it-rådgivere, ejendomsmæglere, reklame og pr-bureauer, advokater, revisorer og designere. Vi samler også en række servicebrancher som vikarbureauer og virksomheder som post-, avis- og reklamedistributører samt call-centre. side 15
bestyrelse Nærværende oversigt viser bestyrelsens sammensætning som den ser ud frem til den 18. maj 2010. Poul-Erik Pedersen Torben Qvist 1. næstformand Honeywell A/S Michael Kjær 2. næstformand F Group A/S Allan L. Agerholm Crowne Plaza Copenhagen Towers Ghita Astrup Nycomed Danmark ApS Jan Bonde Nomeco A/S Claus Winberg Synoptik Danmark A/S Jens Zimmer Christensen Direktør, Hotel Maritime APS Michael Christiansen Fakta A/S Lisbeth Dalgaard Købmand, SuperBest Leif N. Dircksen Hydropower A/S Stig Due Partner, KPMG Torben Sneve Adecco A/S Henrik Gundelach Koncernchef, Dagrofa A/S Morten Hammerich Fazer Amica Danmark A/S side 16
Jørgen Egeskov Jensen Vognmand, Vamdrup Specialtransport ApS Leo Jensen Vognmand, Vognmandsforretningen Leo Jensen Frederikssund A/S Henrik Kirketerp Direktør, Dansk Supermarked A/S Jørgen Rubæk Krebs Skohandler, Zjoos Niels Chr. Larsen Direktør, DHL Freight (Denmark) A/S Freddy Lauridsen Silvan-kæden Carl Lauritzen Vognmand, Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation Terje List Matas A/S Steffen Lüders Adm. direktør Mannov A/S Birthe Madsen Star Tour A/S Lars Monrad-Gylling KMD A/S Jack Nielsen Radisson SAS H.C. Andersen Hotel Martin Storm 3M A/S Per Søndergaard Indehaver, Inba ApS Nic Thielsen Direktør, CSC Danmark A/S Dansk Erhvervs bestyrelse har 34 medlemmer. En del af dem udgør bestyrelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der varetager de DA-relaterede aktiviteter. Disse medlemmer er markeret med. Kim Østrup Vicedirektør, IBM Danmark A/S Peter From Direktør, Andreas Jennow A/S Jes Herbert Observatør Direktør, Bring CityMail Denmark A/S Ernst Lykke Nielsen Observatør Bording Data A/S side 17
medarbejdere Direktionen Jens Klarskov Katia Knipschildt Østergaard Direktør Laurits Rønn Direktør Christian T. Ingemann Direktør Direktionssekretariat Økonomi og regnskab Jonas Wilstrup Sekretariatschef Jeanette Rohd Gernsøe Direktionssekretær Lotte Holmstrup Direktionssekretær Martin Barfoed Jens Rask Økonomidirektør Alice Hansen Sekretariatsmedarbejder Annette Bergmann Fondsadministrator Birgit Mathiasen Regnskabsassistent Birgitte Binzer Bjart Auglend Allround bogholder Carsten Emil Søgaard Controller Daniel Rindholt Balle Dorthe Drejer Jensen Regnskabsassistent Emilie Husted Frank Lyhne Freja Breiting Lars Bergstrøm Teamchef Lene Hartmann Jensen Sekretariatsmedarbejder Lene Hjerrild Sekretariatsmedarbejder Louise Wulff Regnskabsassistent Maj-Britt Klingenberg Regnskabsassistent Malene Mamsen Controller Intern service Mia Boesen Mia Varnholst Mona Balle Kreditorbogholder Peter Ravn-Olesen Teamchef Susan Hilstrøm Regnskabsassistent Tom Jenkins Teamchef Vibeke Mose Nielsen Regnskabsassistent Yvonne C. Hansen Josephine af Rosenborg Intern Servicechef Kirsten Ejberg Jensen Receptionist Sandra Bossen Receptionist IT Birgitte Halkjær Receptionist Carina Madsen Eskesen Elev Adam Parker Piccolo Anders Larsson Piccolo Tony Andreasen Servicetekniker Suzanne Roager IT Chef Elisabeth Klinte IT Medarbejder Ivan Miransky IT Medarbejder Kim Sørensen IT Driftansvarlig Michael Nielsen IT Medarbejder Rikke Østrup Hansen IT Konsulent Kommercielle produkter Banquetten Claes Dalhoff Jensen Chef for Kommercielle Produkter Stig Skibsby Legaliseringschef Peder Kamp Legaliseringskonsulent Nat Valente Konsulent Ninna Wicki Stryhn Mette Herskind Lone Andersen Legaliseringskonsulent Lillian Agergaard Legaliseringskonsulent Søren Elley Calundann Banquetchef Daljeet Singh Servicemedarbejder side 18
Handel Daniel Olesen Banquetmedarbejder Jeanne Pedersen Banquetmedarbejder Lars Skriver Anita Nielsen Kantineleder Emerita Nielsen Køkkenassistent Sylvia Jensen Køkkenassistent Henrik Hyltoft Markedsdirektør Steen Rytlig Branchedirektør Camilla Kongskov Larsen Erhvervspolitisk konsulent Finn Budolph- Larsen Gorm Johansen Hanne Lykke Paans Sekretær Helene Niemann Ogstrup Advokat Jakob Lamm Zeuthen Miljøchef Jeanette Vallat Advokat Josefine Thrane Sletten Juridisk konsulent Julie Holck ErhvervsPhDstipendiat Kate Elmvang Sloth Chefsekretær Katrine Bocianski Arbejdsretskonsulent Kis Sørensen Sekretær Lars Alexander Borke Procesdirektør, advokat Lars Quistgaard Bay Advokat, chefkonsulent Lone Rasmussen Fødevare- og forbrugerpolitisk chef Lotte Engbæk Larsen Fødevarechef Mads Ib Holm Schneider Mads Juul Jørgensen Advokat Maja Lynge Hansen Elev Maria Ele Lund Barfoed Maria Elisabeth Reimer Rasmussen Maria Mølgaard Berg Erhvervspolitisk konsulent Marianne Andersen, advokat Marlén Sandvik Koordinator Mette Appelsø Sekretær Mette Feifer Michael Hegelund Nielsen Rådgivning og videnservice Michael Ostenfeld Mie Yung Glockmann Konsulent Peter Steentoft Advokat Sidsel Furbo Bach Sven Petersen Erhvervsjuridisk fagchef, advokat Thomas Klit Christensen Juridisk konsulent Tina Lund Fruelund Erhvervspolitisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock Juridisk konsulent Trine Katborg Davidsen Erhvervspolitisk konsulent, cand. merc.jur. Lene Court-Payen Markedsdirektør, advokat Jannik Schack Linnemann Forsknings politisk chef Anette Hertz Anna Mølgaard Hansen Anne-Marie Olsen, Advokat Camilla Mondrup Topp Christa Kofoed Christian Ohm Claus Møller Olsen Advokat Craig Till Sekretariatschef Emilie Wedell- Wedellsborg Erhvervspolitisk konsulent Flemming Martinussen Advokat Frederik Brocks, advokat Frederikke Thye Gitte Pleidrup Branchesekretær Jakob Tietge Lene Hjort Juridisk konsulent Lotte Dickow Schmidth Advokat Lotte Odgaard Jacobsen Maria Vegger Bjerrehuus Juridisk konsulent Mette Grønne Nielsen Sekretær Mette Marie Stæhr Erhvervspolitisk konsulent Pembe Yilmaz Elev Peter Andreas Lemmich Tina Bøggild Juridisk konsulent Trine Schiørring Plesner Advokat, chefkonsulent side 19
Oplevelse og velfærd Ulla Brandt Advokat Morten Brustad Markedsdirektør, advokat Christian Sestoft Markedschef, cand. polit. Anders Roskvist Vind Petersen Anne Rugaard, advokat Betina Hansen Christian Ankerstjerne Konsulent Christina Krarup Jespersen Henriette Nyrum Sekretær Jannie Merete Pedersen Rikke Dencker Broch Jesper Bøgh Christensen Juridisk konsulent Karina Rasmussen, advokat Lone Rye Bjørnslev Sekretær Maja K. Christensen Elev Malia Barrou Juridisk konsulent Marianne Kragh, uddannelse Marie Louise Larsen Advokat Marie Louise Løvengreen Rasmussen Chef for Offentlig-Privat samarbejde Martin Jørgensen Martin Koch Pedersen Sekretariatschef for Brf. for Privathospitaler og Klinikker Minette Jensenius Sekretær Monica Hasanpour Transport Naomi Pagh Abudi Pernille Lethare Madsen Advokatsekretær Stinne Cecilie Hjorth-Andersen Chef for offentligprivat samarbejde Tine Skriver Martin Aabak Markedsdirektør Anja Skibsted Thomsen Sekretær Jesper Kaae Souschef Lone Juul Mortensen Advokatsekretær Maria Nymann Jurist Marie Louise Thorstensen Politisk konsulent Pernille Bredgaard Høeg Uddannelseskoordinator Politisk økonomisk Peter Rejnholdt Petersen Rasmus Køie Advokat Rasmus Schultz Holbæk Rikke Dencker Broch Rune Wiborg Sanne Kristensen Chefsekretær Thomas Henriksen Uddannelseskoordinator Jens Brendstrup Cheføkonom, underdirektør Anne Gram Erhvervspolitisk konsulent Bo Sandberg Skattepolitisk chef Emil Simon Sierczynski Erhvervspolitisk medarbejder Jan Christensen Regional erhvervsudvikling Jesper Højte Stenbæk Mathias Borritz Milfeldt Makroøkonomisk medarbejder Mette Vadstrup Klimachef HR og arbejdsmiljø Mira Lie Nielsen Morten Pedersen Analysemedarbejder Peter Skov Olsen Analysemedarbejder Pia Hanne Hansen Konsulent Sune Vedel Kok Makroøkonomisk medarbejder Søren Büchmann Petersen Ansvarlig for erhvervs politisk koordinering Søren Friis Larsen Analysechef Torben Mark Pedersen Niels Milling Underdirektør Liselotte Hohwy Stokholm Rikke B. Ørum Chef for HR og arbejdsmiljø Birgitte Meisner Nielsen Fagchef for HR og ledelse Lone Calmar Bech HR- og ledelseskonsulent Martin Darré HR-konsulent Camilla Bogetoft Jensen Arbejdsmiljøkonsulent Emilie Madsbad Lauritzen Arbejdsmiljøkonsulent Niels Kirstein Arbejdsmiljøkonsulent Pia Sørensen Sekretær side 20