fremtiden starter her... årsberetning

Transkript

1 fremtiden starter her... årsberetning 2010

2 årsberetning 2010

3 Indhold 5 Forord 7 Da væksten kom på dagsordenen 9 Ansvarlige overenskomster 10 HR og ledelse på en brændende platform 12 Krisen har øget efterspørgslen på rådgivning om afskedigelser 15 Dansk Erhverv tal og tendenser 16 Bestyrelsen 18 Brancheorganisationer i Dansk Erhverv side 3

4 Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd samt transport. side 4

5 Forord Efter rædselsåret 2009, hvor vi mistede tusindvis af arbejdspladser, væksten gik i minus, og antallet af konkurser var rekordstort, indledte mange virksomheder 2010 med stor usikkerhed. Ville 2010 blive lige så slemt, eller ville udviklingen vende i løbet af året? Det endte ikke rigtig med nogen af delene, og 2010 kan bedst betegnes som et slags økonomisk mellemår, hvor det dybe fald i vækst og velstand godt nok blev bremset, men hvor fremgangen kun ret tøvende kom i gang. Krisen har ikke kun været hård ved virksomhederne, men har ramt hele samfundet. Den har dog også haft nogle positive sider. Manglen på vækst er nemlig ikke noget nyt fænomen, men har været en udfordring for erhvervslivet i mere end 10 år. Højkonjunkturen har imidlertid sikret et højt privatforbrug og blændet politikerne, så de ikke har fundet det nødvendigt at træffe nogle af de beslutninger, som skal sikre sunde offentlige budgetter og en langsigtet og holdbar vækst i erhvervslivet. Fokus på mærkesagerne Det forhold har krisen lavet om på, og Dansk Erhverv har i høj grad påvirket debatten og politikerne med udgangspunkt i de to mærkesager behovet for samfundsreformer og serviceerhvervene som motor for vækst, som bestyrelsen vedtog som en del af strategien for På reformfronten er der skabt en forståelse hos politikerne og i befolkningen for, at vi er nødt til at sikre et større og mere kvalificeret arbejdsudbud, en offentlig sektor med sunde og stabile budgetter og konstante investeringer i Danmarks videninfrastruktur, så vi for alvor kan tilpasse samfundet det 21. århundrede. På vækstfronten blev finansloven for 2011 et foreløbigt højdepunkt i vores arbejde for at skabe bedre forudsætninger for vækst. Vi kan med god samvittighed hævde at have fået helt eller delvist gennemført 12 ud af de 17 prioriteter, som bestyrelsen havde vedtaget som en del af Dansk Erhvervs finanslovskatalog. Medierne spillede i denne, og i andre vigtige sager, en central rolle, og også her kan 2010 betegnes som et foreløbigt højdepunkt på baggrund af de succeskriterier, som bestyrelsen har vedtaget for Dansk Erhvervs kommunikationsindsats. Overenskomster 2010 bød også på overenskomstforhandlinger, og i alt blev cirka 300 overenskomster fornyet på Dansk Erhvervs område. Også inden for flere nye områder, hvor medlemsvirksomhederne har haft et behov for det. Overordnet set er resultaterne tilfredsstillende, økonomisk ansvarlige og med betydelige, administrative lettelser for virksomhederne. Stor efterspørgsel på rådgivning Den økonomiske udvikling har også præget de henvendelser, som medlemmerne retter til Dansk Erhverv. I 2010 har fokus i særlig grad været på hjælp til afskedigelser og de forhold, som gør sig gældende i den forbindelse. Herunder også ledelsesrådgivning i relation til at skabe de nødvendige forandringer. Udviklingen i Dansk Erhverv Dansk Erhverv har siden fusionen i 2007 kunnet glæde sig over et øget medlemstal år efter år, og 2010 blev ingen undtagelse. Dansk Erhverv var den eneste organisation i DA, som kunne notere en samlet fremgang i 2010 målt i den lønsum, som organisationerne repræsenterer. På den negative side tæller, at de markant færre ansatte hos medlemmerne naturligvis også har medført en betydelig reduktion i lønsummen og dermed kontingentbetalingen til Dansk Erhverv. God læselyst. Med venlig hilsen Michael Kjær Jens Klarskov Formand Adm. direktør side 5

6 side 6

7 Da væksten kom på dagsordenen Dansk Erhverv har sat vækst og samfundsreformer på den politiske dagsorden, og politisk har 2010 budt på både umiddelbare og langsigtede sejre. Sjældent har erhvervslivets forhold, den økonomiske politik og behovet for samfundsreformer haft en så fremtrædende placering i den offentlige debat og i det politiske arbejde som nu. Erhvervslivets muligheder for at skabe vækst, beskæftigelse og udvikling er i den grad i søgelyset og opmærksomheden er brugt og kan bruges positivt. Finanskrisen og den økonomiske krise har hjulpet dagsordenen på vej, men også den langsigtede strategi, som Dansk Erhverv har formuleret sammen med bestyrelsen, har bidraget til at sætte behovet for samfundsmæssige reformer på den politiske dagsorden. En strategi, som understreger nødvendigheden af et langsigtet perspektiv og et perspektiv på det, der skaber velstand, ikke blot fordeler den. Nødvendige og ambitiøse reformer Det, Dansk Erhverv efterspørger, er samfundsmæssige reformer, der opnår en række kritisk vigtige landvindinger: et større og bedre kvalificeret arbejdsudbud, en offentlige sektor i økonomisk balance og med større åbenhed for samspil med private, en skatte- og afgiftsstruktur, der øger incitamenterne til at yde en ekstra indsats og til at tage nye initiativer, og fremadrettede investeringer i Danmarks videninfrastruktur det vil blandt andet sige; forskning, uddannelse og innovation. Reformerne er helt afgørende af en række årsager; den demografiske udvikling betyder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Krisen har accelereret afindustrialiseringen og udflytningen af produktionsarbejdspladser til udlandet, hvilket betyder, at det er nye områder og virksomheder, vi skal leve af. I mere end 30 år har dansk økonomi være begunstiget af stigende olieproduktion og stigende oliepriser, der har sikret store indtægter i statskassen i de senere år helt op til 20 mia. kr. Den udvikling vil imidlertid ikke fortsætte. Ifølge Finansministeriets oliefremskrivninger halveres indtægterne fra Nordsøolien over de kommende 20 år, og i 2050 vil olieeventyret, i takt med, at de kendte tilgængelige oliereserver bliver tømt, være tæt på slut. Stigende global konkurrence betyder, at det er andre rammevilkår og konkurrenceparametre, der afgør, om vi får succes. Danmark skal ikke have en erhvervspolitik til det tyvende århundrede, når virksomhederne driver forretning i det enogtyvende. Den finanspolitiske holdbarhed blev med den økonomiske krise et politisk omdrejningspunkt. Økonomisk genopretning er vigtig, men endnu vigtigere bliver det at finde svar på den mere grundlæggende og længerevarende vækstkrise. Dansk Erhverv har også i det forgangne år med analyser og udmeldinger bidraget til at sætte fokus på Danmarks produktivitetsudfordring som en nøgle i forhold til at øge væksten på længere sigt. Set over en årrække må det konstateres, at de løbende produktivitetsforbedringer sker langsommere og langsommere og det koster på vækstmulighederne. Konkrete resultater Dansk Erhverv har markeret vækstkrisen tydeligt i debatten. Og en række positive skridt er allerede taget som konsekvens af dette markante fokus på Danmarks langsigtede, strategiske udfordringer. Det gælder for eksempel afkortningen af dagpengeperioden og udspillet til reform af førtidspension og tilbagetrækningsreformen, herunder den forkætrede efterløn en problemstilling, som krævede meget lang tid og meget intensivt pres på det politiske system før, den for alvor blev taget op. side 7

8 Men sideløbende med disse langsigtede skridt i den rigtige retning, er der også skabt betydelige umiddelbare resultater, ikke mindst dem, som kan ses af finansloven for Her er det lykkes at løfte erhvervslivets rammebetingelser på en række områder, og på den måde rykke i en positiv retning i forhold til forudsætningerne for at skabe øget vækst. Det gælder for eksempel de bedre muligheder for momsafløftning, forbedring af forskerskatteordningen, et nyt center for serviceinnovation og øget risikovillig kapital til serviceeksport mv. Reformdagsordenen en succeshistorie Disse ryk i den rigtige retning er alle særdeles positive, fordi de vil kunne ses på bundlinjen hos erhvervslivet. Men det vil på længere sigt også være reformdagsordenen, der må betragtes som en uventet succeshistorie. Efterlønsdebatten har vist, at det lange seje træk rent faktisk formår at flytte holdninger både i befolkningen og hos beslutningstagerne. Ud over vedholdenhed, hvad har så medvirket til Dansk Erhvervs politiske sejre på kort og langt sigt i 2010? Resultaterne er vævet af en lang række tråde, der omfatter det strategiske udgangspunkt formuleret af bestyrelsen såvel som det løbende analysearbejde og den løbende dialog med meningsdannere og beslutningstagere. Medlemmer, både enkeltvirksomheder og brancheforeninger, har også i vid udstrækning bidraget, og dette tætte samspil har været en væsentlig og meget positiv faktor. Vi har en enorm styrke og gennemslagskraft, når vi i tæt samspil med medlemmerne kan tilbyde et realitetscheck af politiske initiativer og konkret lovgivning. Øget politisk indflydelse Det er også lykkedes Dansk Erhverv gennem en målrettet indsats at styrke det formelle og uformelle kontaktnetværk blandt embedsværket, hvilket har muliggjort en tidlig indsats på en række områder. Det har givet os større indflydelse og har øget vores mulighed for at være på forkant med forhold, der påvirker medlemmerne. Dansk Erhverv har også øget sin tilstedeværelse i medierne, ikke mindst de dagsordensættende erhvervsmedier og de elektroniske medier. Det har stor betydning i forhold til den overordnede samfundsdebat og medvirker også til at øge presset for, at sager, der har betydning for vores medlemmer, får den nødvendige politiske opmærksomhed. Fremtiden starter her med mere vækst Fremadrettet er det væsentligt at fastholde reformbevidstheden i både befolkningen og hos politikerne. Det er vigtigt at holde fast i vækst- og produktivitetsudfordringen og sikre opmærksomhed omkring erhvervslivets rammebetingelser og konkurrencekraft. Dansk Erhverv efterlyser mere fokus på de lovbestemte omkostninger ved at drive virksomhed og på tiltag, der kan hjælpe erhvervslivet og ikke mindst servicesektoren til at blive mere innovativ og bedre i stand til at udnytte globaliseringens muligheder. Der eksisterer fortsat et reformbehov og dermed også et behov for en fortsat politisk indsats for bedre vilkår for erhvervslivet og servicesektoren. side 8

9 Ansvarlige overenskomster Overenskomsterne, der blev indgået i 2010, lever op til Dansk Erhvervs overordnede krav om økonomisk ansvarlighed. Kravet fra arbejdsgiverne i Dansk Erhverv var klart, da vi satte os til forhandlingsbordene i starten af 2010 for at forny cirka 300 overenskomster for en toårig periode. Overenskomsterne skulle være økonomisk ansvarlige og afspejle virksomhedernes uhyre vanskelige økonomiske situation. Det var og er samtidig afgørende, at overenskomsterne løbende udvikler sig og bliver fornyet på et konkurrencedygtigt grundlag, og at overenskomstsystemet bidrager til at skabe et stabilt, attraktivt og vækstorienteret arbejdsmarked. Administrative lettelser Dansk Erhverv er på den baggrund overordnet tilfreds med resultaterne af fornyelsen i 2010, der skete inden for en økonomisk ansvarlig ramme, samtidig med, at vi opnåede flere administrative lettelser for virksomhederne blandt andet i forbindelse med administration af fritvalgs lønkontoen. Vi havde dog gerne set flere forenklinger af overenskomsterne og også generelt øgede muligheder for fleksibilitet ikke mindst i forhold til arbejdstidstilrettelæggelse. Forenklinger og fleksibilitet vil derfor også være områder, som Dansk Erhverv ved den kommende overenskomstfornyelse i 2012 vil have fokus på. Flere blev dækket af en overenskomst I alt blev cirka 300 overenskomster fornyet på Dansk Erhvervs område. Også inden for flere nye områder, hvor medlemsvirksomhederne har haft et behov for det. Der er blandt andet indgået en ny overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening og 3F om en overenskomst for turistbuschauffører m.v. Overenskomstindgåelsen er sket i forlængelse af, at Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening har indmeldt sig i Dansk Erhverv Arbejdsgiver. Vidste du, at Dansk Erhverv i 2010 har fornyet 300 overenskomster på vegne af vores medlemmer? side 9

10 HR og ledelse på en brændende platform Den alvorlige økonomiske recession, som har medført afskedigelsesrunder i store dele af det private erhvervsliv, stiller store krav til ledernes evner til at motivere og lede forandringer. Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder har, ligesom resten af det private arbejdsmarked, oplevet en periode med recession og deraf følgende afskedigelsesrunder og trimning af arbejdsgange og processer. Selvom produktiviteten og konkurrencedygtigheden i 2011 langsomt er på vej op igen, og virksomhederne får nye ordrer, så vil der gå et stykke tid, før medarbejderne mærker det på deres egen krop i form af en positiv lønudvikling og en følelse af sikkerhed i ansættelsen. Nedskæringer og tilpasninger har været den brændende platform, og det er udmattende at stå dér længe. Ledelsesopgaven er nu at flytte fokus fra den brændende platform og hen mod et attraktivt mål, som kan motivere medarbejderne. Nye og attraktive mål som motivation Afskedigelsesrunder og behovet for at sætte nye mål i virksomhederne har i høj grad sat scenen for Dansk Erhvervs HR- og ledelsesrådgivning i 2010 og vil fortsat gøre det i Vi oplever en tydeligt stigende efterspørgsel på rådgivning, der vedrører forandring og ledelse, der udspringer af overgangen fra en brændende platform til formuleringen af nye og attraktive mål, som mange af vores medlemmer står i eller er på vej ind i. side 10 Undersøgelser viser, at hele 70 procent af alle organisatoriske forandringsprojekter slår fejl 1. Det skyldes i langt de fleste tilfælde manglen på kompetencer inden for forandringsledelse. Derfor har Dansk Erhverv udviklet et koncept baseret på forståelsen af, at forandringer er en kompleks proces, der ikke 100 procent lader sig styre og kontrollere. Det vil blandt andet sige, at du som leder af forandringer skal kunne forstå og acceptere, at der er forhold, der ikke kan kontrolleres, men i stedet løbende udvikler sig. Det vigtige er, at lederen uddrager erfaringer og læring heraf. Fra management til leadership Vi vækstede i løbet af det forgange år på vores lederudviklingsforløb, der både er et populært åbent kursus, men som også i særdeleshed har været en succes som virksomhedstilpassede forløb. Det særlige ved Dansk Erhvervs lederudviklingskoncept er, at det kombinerer det hårde ledelsesfag/ledelsesretten med det bløde i faget som samtaler, coaching og værdier. Og denne kombination er helt i tråd med tendensen i disse år, hvor danske ledere bruger langt mere tid på leadership end på traditionel management. En undersøgelse fra 2010 viser, at 62 procent af de danske chefer bruger over halvdelen af deres tid på leadership-aktiviteter samtidig med, at hver femte 1 Beyond the Wall of Resistance, Revised 2nd Edition: Why 70 % of All Changes Still Fail-and What You Can Do About It, dog mener, at management-aktiviteten kontrol i høj grad er vigtig for at skabe værdi i virksomheden 2. Der er altså et behov for netop denne sammensætning af klassisk ledelsesstil med en mere demokratisk stil, som Dansk Erhvervs lederudviklingsforløb står for. Bæredygtig ledelse Endelig var 2010 året, hvor vi i vores arbejde med bæredygtig ledelse, medvirkede til udarbejdelsen af et navigationsværktøj målrettet ledere i små- og mellemstore virksomheder. I 2011 følger vi op på arbejdet og søger at afdække om, og hvordan vores medlemmer arbejder med temaet og værktøjet. 2 Center for Ledelse analyse, maj 2010: medlemmer/tendenser/management_leadership

11 side 11

12 Krisen har øget efterspørgslen på rådgivning om afskedigelser Den økonomiske recession har præget de sager og spørgsmål, som Dansk Erhvervs 35 advokater og jurister har håndteret i Mange virksomheder har også i det forløbne år været nødt til at trimme driften med deraf følgende afskedigelsesrunder. En række virksomheder, der allerede har skåret ind til benet på medarbejdersiden, har haft fokus på at reducere udgifterne på andre områder. For eksempel ved reduktion af løngoder, ingen lønstigninger og outsourcing. Den gode nyhed er dog, at antallet af masseafskedigelser på Dansk Erhvervs områder ser ud til at være dalende. Medarbejdere føler sig ulovligt forskelsbehandlet som aldrig før Den økonomiske krise har betydet, at mange medlemsvirksomheder har været nødt til at reducere omkostningerne. Heldigvis er mange medlemmer rigtig gode til at søge hjælp og rådgivning hos Dansk Erhverv i forhold til, hvordan de skal håndtere en afskedigelsesrunde uden at overtræde reglerne. Alligevel oplever Dansk Erhverv en mindre stigning i sager om medarbejdere, der føler sig ulovligt forskelsbehandlet på grund af køn, graviditet og barsel, handicap, alder osv. Det kan blandt andet tilskrives de mange afskedigelsesrunder. Når en virksomhed er tvunget ud i en afskedigelsesrunde måske endda anden og tredje afskedigelsesrunde kan det være nødvendigt at afskedige nogle af de særligt beskyttede medarbejdere, hvis driften skal kunne videreføres på fornuftig vis. Stigningen i sager er ikke ensbetydende med, at virksomhederne gør noget galt, men der er en tendens til, at sagerne alligevel bliver rejst. Og ind imellem kommer det bag på virksomhederne, hvor store bestræbelser man for eksempel skal gøre sig for at omplacere en gravid medarbejder. Vi kan derfor kun opfordre medlemmerne til at søge råd hos Dansk Erhverv, før man opsiger en særligt beskyttet medarbejder. Arbejdsgiverne i modvind EU-domstolen og Højesteret har været hårde ved arbejdsgiversiden i Det gælder for eksempel EUdomstolens dom om 2a-godtgørelse, hvor EU-domstolen fandt, at det er indirekte forskelsbehandling på grund af alder, hvis man ikke udbetaler fratrædelsesgodtgørelse til en medarbejder, der kan men ikke vælger at få sin arbejdsgiverbetalte alderspension udbetalt. Højesteret fastslog, at fleksjobbere, der er ansat på virksomheder uden overenskomst, alligevel skal have overenskomstmæssige vilkår. Højesteret har også truffet en vidtgående dom om elevers krav på overenskomstmæssig løn, selvom virksomheden ikke har overenskomst. En række spørgsmål og sager er rejst i kølvandet på disse domme og vil komme til at præge vores arbejde langt ind i Hotline Dansk Erhvervs hotline svarer dagligt på opkald fra medlemmer, der søger rådgivning og hjælp om alt fra sygedagpengeregler til afskedigelser. I 2010 besvarede vores juridiske konsulenter i hotline opkald fra medlemmerne. side 12

13 side 13

14 regning i lønnen, når sygemeldte medarbejdere er skyld i, at refusionen mistes og krav på løn, hvis en kvinde på barsel opsiges i den periode, hvor hun er på barselsdagpenge. Det er sager, der vil få betydning for en lang række af vore medlemmer. Godt nyt om ansættelsesbeviser År 2010 var også året, hvor Højesteret manede til fornuft i sager om godtgørelse for mangler ved ansættelsesbeviser. Godtgørelsesniveauet var, trods hensigten med loven, røget i vejret hos både byretter og landsretter. Det har længe været yderst vanskeligt at finde fornuftige forlig i den slags sager, og alt for mange sager er endt ved domstolene. Men det bliver bedre efter, at Højesteret op til jul gav arbejdsgiversiden en tidlig julegave og satte godtgørelserne betragteligt ned. Askesky gav telefonstorm Det forgangne år har også budt på uventede problemstillinger, da der pludselig kom en askesky ned fra Island. Det gav hektisk aktivitet på gangene hos Dansk Erhverv. Nogle medlemmer havde strandede medarbejdere i udlandet. Hvem skulle nu lige betale for det? Butikkerne i lufthavnen havde ingen kunder. Måtte man så sende medarbejderne hjem, eller måtte man sætte dem til andre opgaver? Efter en måneds travlhed med det, drev problemerne væk af sig selv. Principielle sager Men der er også lyspunkter. Af de sager, vi har ført på vegne af vores medlemmer, har der været flere principielle. Vi har blandt andet vundet to sager om ligeløn, hvor virksomheden havde glemt at holde lønsamtale med kvinder på barsel. Ud over en godtgørelse for ikke at holde samtalen, blev virksomheden ikke dømt til at lønregulere. Vi har desuden fået Højesterets ord for, at en deltidssyg medarbejder også er deltidssyg de dage, han går på arbejde. Derfor var det i orden at opsige efter 120-dages reglen en dag, hvor medarbejderen var på arbejde. En medlemsvirksomhed blev også frifundet, da en gravid vikar mente, at hun skulle have været fastansat, da vikariatet udløb. Herudover har vi en række principielle sager på vej gennem domstolssystemet. Der verserer blandt andet sager om fleksjob/handicap, ferie og sygdom, modside 14

15 Dansk Erhverv tal og tendenser På trods af en historisk økonomisk recession er det i 2010 lykkedes Dansk Erhverv at skabe et positivt resultat, hvor medlemstilgangen mere end opvejer antallet af udmeldelser. Positiv medlemsudvikling i 2010 Siden fusionen i 2007 har Dansk Erhverv hvert år kunne glæde sig over et øget medlemstal og lige så vigtigt øget lønsum. Året 2010 er ingen undtagelse. Dansk Erhverv har oplevet endnu et år med vækst, hvor tilgangen af medlemmer har mere end opvejet antallet af udmeldelser. Nettoresultatet for ind- og udmeldelser i 2010 er på cirka 3,6 mio. kontingentkroner, hvilket dækker over en historisk succesfuld akkvisitionsindsats godt hjulpet på vej af, at vi i 2010 kunne byde velkommen til Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening. Netto Ind-/udmeldt kontingent årseffekt marked og medlemstyper kr. (inkl. opgraderinger) Basis Full-Service Arbejdsgiver Transport Handel Oplevelse & Velfærd Rådgivning & Videnservice Kilde: Dansk Erhverv T.Kr. Økonomisk krise skyld i udmeldelser Imidlertid er året 2010 også præget af, at Danmark har oplevet en historisk økonomisk krise, der har haft store konsekvenser for især små- og mellemstore virksomheder. Det har helt naturligt haft konsekvenser for medlemsudviklingen i Dansk Erhverv. Tallene taler således deres tydelige sprog, når vi ser på årsagerne til, at nogle medlemmer vælger at melde sig ud. For eksempel angiver 27 procent, at årsagen til deres udmeldelse er, at virksomheden ophører, mens 14 procent angiver betalingsstandsning eller konkurs. Tilsammen har hele 52 procent af udmeldelserne en årsag, der kan forbindes med den økonomiske krise. side 15

16 Bestyrelsen Nærværende oversigt viser bestyrelsens sammensætning som den ser ud frem til den 17. maj Michael Kjær Formand F Group A/S Torben Qvist 1. næstformand Honeywell A/S Henrik Kirketerp 2. næstformand Direktør, Dansk Supermarked A/S Jørgen Egeskov Jensen Vognmand, Vamdrup Specialtransport ApS Ghita Astrup Nycomed Danmark ApS Jan Bonde Nomeco A/S Claus Winberg Synoptik Danmark A/S Freddy Lauridsen Silvan-kæden Stig Due Partner, KPMG Lisbeth Dalgaard Købmand, SuperBest Leif N. Dircksen Hydropower A/S Lars Monrad-Gylling KMD A/S Torben Sneve Adecco A/S Henrik Gundelach Koncernchef, Dagrofa A/S Morten Hammerich Fazer Amica Danmark A/S Nic Thielsen Direktør, CSC Danmark A/S side 16

17 Leo Jensen Vognmand, Vognmandsforretningen Leo Jensen Frederikssund A/S Allan L. Agerholm Crowne Plaza Copenhagen Towers Jørgen Rubæk Krebs Skohandler, Zjoos Niels Chr. Larsen Senior Freight Executive Advisor, DHL Freight (Denmark) A/S Martin Rahbek Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Carl Lauritzen Vognmand, Nordjysk Forretnings- og Industrirenovation Terje List Matas A/S Steffen Lüders Adm. direktør Mannov A/S Jesper Lien Formand Fakta A/S Jens Zimmer Christensen Direktør Hotel Maritime A/S Jack Nielsen Radisson SAS H.C. Andersen Hotel Martin Storm 3M A/S Per Søndergaard Indehaver, Inba ApS Jørgen Bardenfleth MICROSOFT Danmark ApS Peter From Direktør, Andreas Jennow A/S Birthe Madsen Star Tour A/S Ernst Lykke Nielsen Observatør Bording Data A/S Jan Olsen Fast Forward ApS Dansk Erhvervs bestyrelse har 34 medlemmer. En del af dem udgør bestyrelsen i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der varetager de DA-relaterede aktiviteter. Disse medlemmer er markeret med. side 17

18 Brancheorganisationer i Dansk Erhverv Agenturnetværk Brancheforening for Personligt Arbejdsmiljø Brancheforening for Sundhed og Forebyggelse Brancheforeningen for Bygningsautomation Brancheforeningen for Gear & Gearmotorer Brancheforeningen for Hydraulik og Pneumatik Brancheforeningen for Industriel Automation Brancheforeningen for kontor og papir i Danmark Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Brancheforeningen for Reklameartikler Brancheforeningen for Sæbe-, Parfume- og Teknisk/kemiske artikler Brancheforeningen for Teambuilding og Ledertræning Brancheforeningen for venture- og kapitalfonde, og for business angels Brancheforeningen Værktøj og Værktøjsmaskiner Brancheforeningsnetværk for Fødevarer til Medicinske Formål Branchefællesskabet Dansk Erhverv - Teknik Danish Design Association Danmarks Fiskehandlere Danmarks Fotohandler Forening Danmarks Handelsstandsforeninger Danmarks Optikerforening Danmarks Rejsebureauforening Danmarks Restauranter og Caféer Danmarks Skohandlerforening Danmarks Sportshandler Forening Danmarks Tapet- og Farvehandlerforening Dansk Automatbrancheforening Dansk Detail Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening Dansk Ejendomsmæglerforening Dansk Erhvervssammenslutning Dansk Firmaidrætsforbund Dansk Fitness og Helseorganisation Dansk Franchise Forening Dansk Håndbold Forbund Dansk Iværksætter Forening Dansk Kennelklub Dansk Revisorforening Dansk Transport og Logistik Dansk Travsports Centralforbund Dansk Vandrelaug Dansk Værktøjsmaskinforhandler Forening Danske Avis-, Post og Reklamedistributører Danske Blomsterhandlere Danske Cykelhandlere Danske Designere Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening Danske Guldsmede og Urmagere Danske Havecentre Danske Korn- og Foderstof- Im- og Eksportørers Fællesorganisation Danske Møbelhandlere Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Danske Speditører De Grafiske Fags Leverandørforening af 1927 Dentalbrancheforeningen De Samvirkende Købmænd Den Danske Boghandlerforening Den danske Fondsmæglerforening side 18

19 Feriehusudlejernes Brancheforening Foreningen af Danske Importører i Chokolade- og Konfekture-Branchen Foreningen Af Små Teatre Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreningen af Sygeplejevikarbureauer i Danmark Foreningen af Vikarbureauer i Danmark Foreningen for Distance- og Internethandel Forlæggerforeningen Forsikringsmæglerforeningen Fotobranchens Leverandørforening Fødevarebranchen Fødevareleverandørforeningen GenvindingsIndustrien Guldsmedebranchens Leverandørforening HORESTA - Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation International Chamber of Commerce IT-Branchen Jobrådgivernes Brancheforening Kemikaliebranchen Kæder i Danmark Landsforeningen for opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud Legetøjsbranchens Fællesråd Leverandørforeningen for Transportabelt Elværktøj og Havebrugsmaskiner Lægemiddelindustriforeningen Materialistforeningen Menighedernes Daginstitutioner Medicobranchen Optikbranchens Leverandørforening ProAgro Professionel Elektronik Public Relations Branchen Rytmisk Musik København Sammenslutningen af Danske Oversættelsesvirksomheder Textil & Tøj - Brancheforeningen for Im- og Eksportører Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening Vikarbureauer Certificerede i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. side 19

20 Fremtiden starter her Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd samt transport. Det er Dansk Erhvervs vision at være anerkendt som ledende politisk repræsentant og rådgiver for erhvervslivet. Det er Dansk Erhvervs mission at gøre det attraktivt at drive erhvervsvirksomhed og at varetage virksomhedernes interesser inden for såvel ansættelsesretlige som lovgivningsmæssige forhold. Grafisk produktion: Gorm Larsen & Zornig Fotograf: Lars Schmidt dansk erhverv børsen 1217 københavn k t F info@danskerhverv.dk