Forenede sager T-49/02 T-51/02 Brasserie nationale SA (tidligere Brasseries Funck-Bricher og Bofferding) m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Aftaler det luxembourgske marked for øl bøder«rettens dom (Anden Afdeling) af 27. juli 2005 II-3038 Sammendrag af dom 1. Konkurrence aftaler forbud indgåelse af aftaler for at afbøde virkningen af retsregler, der betragtes som urimeligt ugunstige ikke tilladt 2. Konkurrence aftaler forbud berettigelse af en aftale, som er forbudt i henhold til artikel 81, stk. 1, EF på grundlag af princippet om rule of reason ikke tilladt II - 3033
SAMMENDRAG FORENEDE SAGER T-49/02 T-51/02 3. Konkurrence aftaler konkurrencebegrænsning bedømmelseskriterier konkurrencebegrænsende formål tilstrækkeligt 4. Konkurrence aftaler aftaler mellem virksomheder begreb samstemmende vilje med hensyn til den adfærd, der skal følges på markedet den form, hvori viljen manifesterer sig uden betydning 5. Konkurrence administrativ procedure beslutning der fastslår en overtrædelse forpligtelse til at afgrænse det omhandlede marked rækkevidde (Art. 81 EF) 6. Konkurrence fællesskabsregler overtrædelser forsætlig overtrædelse begreb (Rådets forordning nr. 17, art. 15) 7. Konkurrence bøder størrelse fastsættelse Kommissionens skøn domstolsprøvelse (Art. 229 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 17) 8. Konkurrence bøder størrelse fastsættelse kriterier overtrædelsens grovhed overtrædelser af en særlig grovhed markedsdeling afskærmning af markedet (Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) 9. Konkurrence bøder størrelse fastsættelse kriterier overtrædelsernes varighed aftale sanktioneret på grundlag af dens konkurrencebegrænsende formål uafhængigt af dens følger hensyntagen til varigheden af aftalens eksistens uden hensyn til, at den ikke er blevet anvendt (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2) II - 3034
BRASSEKIE NATIONALE M.FL. MOD KOMMISSIONEN 10. Konkurrence bøder størrelse fastsættelse kriterier overtrædelsens grovhed formildende omstændigheder aftalen ikke reelt fulgt vurdering af hver virksomheds individuelle adfærd (Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3) 1. Det kan ikke accepteres, al virksomheder forsøger at afbøde virkningen af retsregler, som de betragter som urimeligt ugunstige, ved at indgå aftaler med det formål at afbøde disse ulemper, under påskud af, at disse regler indebærer skævheder til skade for dem. 3. For så vidt som en aftale mellem virksomheder har til formål at begrænse konkurrencen, er det ufornødent at undersøge, om den tillige har til følge at begrænse konkurrencen. (jf. præmis 97 og 140) (jf. præmis 81) 4. Aftalebegrebet i artikel 81, stk. 1, EF's forstand forudsætler, at mindst to parter har en samstemmende vilje, hvorved det ikke er afgørende, i hvilken form denne manifesterer sig, forudsat den udgør en korrekt afspejling af parternes vilje. 2. Hvis det godtgøres, at en aftales formål i sig selv udgør en konkurrencebegrænsning, som f.eks. opdeling af kundekredse, kan aftalen ikke undtages fra reglerne i artikel 81, stk. 1, EF, jf. princippet om rule of reason, fordi den tillige forfølger legitime formål. (jf. præmis 119) (jf. præmis 85) 5. Det påhviler kun Kommissionen al foretage en afgrænsning af det relevante marked i en beslutning vedtaget i henhold til artikel 81 EF, såfremt det uden en sådan afgrænsning ikke er muligt at II - 3035
SAMMENDRAG FORENEDE SAGER T-49/02 T-51/02 afgøre, om aftalen, vedtagelsen inden for sammenslutninger af virksomheder eller den samordnede praksis kan påvirke handelen mellem medlemsstater og har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for det fælles marked. Kommissionen har i øvrigt i medfør af forordning nr. 17 et vist skøn ved udmålingen af bøderne med henblik på, at virksomhederne tilskyndes til at overholde konkurrencereglerne. (jf. præmis 144) 6. For at en tilsidesættelse af traktatens konkurrenceregler kan anses for forsætlig, er det ikke nødvendigt, at virksomheden forsætligt har begrænset konkurrencen, men det er tilstrækkeligt, at den ikke har kunnet være uvidende om, at dens adfærd havde til formål at begrænse konkurrencen. Det har ingen betydning, om virksomheden var sig bevidst, at den tilsidesatte artikel 81 EF. Det tilkommer ikke desto mindre Retten at efterprøve, om størrelsen af den pålagte bøde står i rimeligt forhold til overtrædelsens varighed og grovhed, og at afveje overtrædelsens grovhed med de forhold, som sagsøgeren har gjort gældende. I denne forbindelse foregriber retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, [KS] ikke Fællesskabets retsinstansers bedømmelse af bøden, idet disse retsinstanser i henhold til artikel 17 i forordning nr. 17 har fuld prøvelsesret. (jf. præmis 155) (jf. præmis 169 og 170) 7. Grovheden af overtrædelser af konkurrenceretten skal fastslås på grundlag af mange forhold, såsom navnlig sagens særlige omstændigheder, dens sammenhæng og bødernes afskrækkende virkning, uden at der dog er fastlagt en bindende eller udtømmende liste af kriterier, der skal tages i betragtning. 8. Markedsdeling og afskærmning af markedet hører til de groveste overtrædelser af artikel 81 EF. II - 3036
BRASSERIE NATIONALE M FL. MOD KOMMISSIONEN Aftaler om markedsdeling horer til den type aftaler, der i artikel 81, stk. 1, litra c), EF udtrykkeligt er erklæret uforenelige med det fælles marked. De anses for at indebære åbenlyse konkurrencebegrænsninger. beregningen af varigheden af en overtrædelse, som har til formål at begrænse konkurrencen, skal det nemlig blot fastslås, hvor længe aftalen har eksisteret, dvs. hvilket tidsrum der er forløbet fra aftalens indgåelse til dens ophør. Hvad angår afskærmningen af det nationale marked er en sådan åbenlys overtrædelse af konkurrencereglerne i sig selv særlig alvorlig. Den er egnet til at modvirke de mest grundlæggende formål med Fællesskabet og i særdeleshed gennemførelsen af det indre marked. (jf. præmis 173-175) 9. Når Kommissionen ikke har ført bevis for virkningerne af en aftale og heller ikke var forpligtet hertil, da aftalen har til formål at begrænse konkurrencen, er spørgsmålet, om aftalen er eller ikke er blevet gennemført, irrelevant for beregningen af overtrædelsens varighed. Ved (jf. præmis 185) 10. Punkt 3, andet led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, [KS] vedrørende det tilfælde, at»en virksomhed ikke reelt har fulgt de ulovlige aftaler eller ulovlige former for praksis«, skal ikke fortolkes således, at de omfatter tilfælde, hvor en aftale i sin helhed ikke er blevet gennemført, uanset de enkelte virksomheders faktiske adfærd, men skal forstås som en omstændighed, der tager udgangspunkt i hver virksomheds individuelle adfærd. (jf. præmis 195) II - 3037