Forslag. Lov om ændring af lov om kemikalier 1)

2012/1 LSF 173 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-029-00131 Fremsat den 28. februar 2013 af miljøministeren (Ida Auken) Forslag til Lov om ændring af lov om kemikalier 1) (Opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg, autorisationsordning for forhandlere, erhvervsmæssige brugere og rådgivere vedrørende bekæmpelsesmidler samt bødeskærpelse) 1 I lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010, som ændret bl.a. ved 1 i lov nr. 294 af 11. april 2011, lov nr. 161 af 28. februar 2012 og senest ved 8 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer: 1. I fodnote 1 til lovens titel indsættes efter»eu-tidende 2003, nr. L 66, side 26,«:»dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU- Tidende 2006, nr. L 376, side 36,«. 2. I 10, stk. 1, 39, to steder i 39 a, 48, stk. 4, og 59, stk. 1, nr. 7, ændres» 38 e«til:» 38 f«. 3. I 23, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»ministeren kan herunder fastsætte regler om opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere.«4. 38 b og 38 c ophæves, og i stedet indsættes:» 38 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisation som betingelse for at forhandle, erhvervsmæssigt anvende eller rådgive om anvendelse af bekæmpelsesmidler, og om at forhandlere skal have ansatte, der er autoriserede. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder om: 1) at autorisation forudsætter bevis for at have modtaget undervisning i eller på anden vis at have fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler, 2) kravene til undervisningens indhold m.v., om opnåelse og fornyelse af beviset og om generhvervelse af autorisation efter frakendelse, 3) at uddannelsesinstitutioner m.v., som udsteder beviser, straks efter udstedelsen skal foretage digital indberetning til miljøministeren om personer, der har opnået bevis, og 4) at en autorisation kan nægtes, hvis den pågældende er straffet efter 59, stk. 2, eller efter bestemmelser, udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt., for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler eller efter bestemmelser, udstedt i medfør af 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler. 1

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at salg af bekæmpelsesmidler, der er godkendt til professionel brug, kun må ske til personer, der er autoriserede efter regler udstedt i medfør af stk. 2. Stk. 4. Der kan opkræves betaling til dækning af kursusudgifterne ved undervisningen, i det omfang udgifterne ikke dækkes af forskellige tilskudsordninger til undervisning. Stk. 5. Miljøministeren fører et offentligt tilgængeligt elektronisk register over autoriserede. Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte regler om betaling af et gebyr til dækning af udgifterne til etablering af autorisationsordningen. Stk. 7. Uddannelsesinstitutioner, som tilbyder undervisning og udstedelse af beviser i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 2, skal tillige give andre, der ikke er underlagt krav om autorisation, adgang hertil. 38 c. Den, der ved dom straffes for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler efter 59, stk. 2, eller efter bestemmelser, udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt., eller for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler efter bestemmelser, udstedt i medfør af 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse, kan ved dommen frakendes en autorisation, der er meddelt efter regler udstedt i medfør af 38 b, for et nærmere tidsrum fra 1 til 5 år. Stk. 2. I sager som nævnt i stk. 1 kan retten ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må udøve den virksomhed, som kræver autorisation. Det kan i kendelsen bestemmes, at kære ikke har opsættende virkning. Afsiges der med hensyn til frakendelse af autorisation en frifindende dom i sagen, bortfalder forbuddet, selv om dommen ankes. Stk. 3. Har en autorisation efter stk. 1 været frakendt, er opnåelse af autorisation efter frakendelsestidens udløb betinget af, at vedkommende på ny opnår autorisation efter regler, udstedt i medfør af 38 b, stk. 1 og 2.«5. 38 e ophæves og i stedet indsættes i kapitel 7:» 38 e. Ministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for en ejendom, hvorpå der erhvervsmæssigt anvendes bekæmpelsesmidler, skal føre journal over brugen af disse midler. Stk. 2. Ministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i den i stk. 1 nævnte journal.«6. Efter 38 e indsættes i kapitel 8:» 38 f. Enhver producent eller importør af et stof, en blanding eller en anden vare skal være i besiddelse af dokumentation for, at stoffet, blandingen eller varen opfylder de krav, der er fastsat i denne lov, i regler fastsat i medfør heraf og i EU-forordninger om de stoffer, blandinger og varer, der er omfattet af loven. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til dokumentationen. Stk. 2. Enhver producent, der sælger et stof eller en blanding, og enhver importør af et stof eller en blanding skal være i besiddelse af følgende oplysninger om stoffet eller blandingen 1) handelsnavn, eller -navne, 2) kemisk navn, 3) mængden, som importeres eller sælges, og 4) for blandinger: kemisk navn for indholdsstofferne og vægtprocent for de indholdsstoffer, der er klassificeret som farlige eller på anden måde er reguleret. Stk. 3. Hvis det viser sig umuligt for en importør at skaffe oplysninger, der er nævnt i stk. 2, er det tilstrækkeligt, hvis oplysningerne er indsendt til det fælles register for Beskæftigelsesministeriet og Miljøministeriet for stoffer, materialer og produkter (Produktregisteret) og importøren har fået en bekræftelse herpå fra Produktregisteret, jf. dog stk. 1, 10, stk. 1, og 19. Stk. 4. Oplysninger som nævnt i stk. 1-3 skal efter anmodning udleveres til miljøministeren eller tilsynsmyndighederne.«2

7. Efter 51 c indsættes i kapitel 10:» 51 d. Den, der fører et register over tjenesteydere, der er tilgængeligt for danske miljømyndigheder, skal stille dette til rådighed for myndigheder i andre EU/EØS-lande på samme vilkår.«8. I 59, stk. 1, nr. 6, ændres» 38 b, stk. 2«til:» 38 b, stk. 7«. 9. I 59, stk. 4, ændres» 38 b, stk. 1, 3, 4 og 6, 38 c«til:» 38 b, stk. 1-3«, og efter» 38 d,«indsættes:» 38 e,«. 10. I 59 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:»stk. 6. Under omstændigheder som beskrevet i 59, stk. 2, udmåles en skærpet straf i tilfælde af markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler i strid med artikel 28 og 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Det samme gælder ved overtrædelse af reglerne om besiddelse af plantebeskyttelsesmidler fastsat i medfør af lovens 4 a.«stk. 6 bliver herefter stk. 7. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af 1, nr. 10. Stk. 3. Personer, der inden ikrafttrædelsen af regler, udstedt i medfør af 38 b, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, har et gyldigt bevis efter de hidtil gældende regler, opnår autorisation ved indsendelse af kopi af gyldigt bevis til miljøministeren. Det er dog en forudsætning for autorisationen, at personen ikke ved dom eller bødevedtagelse er straffet efter denne lovs ikrafttræden for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler efter 59, stk. 2, eller efter bestemmelser, udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt. eller for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler i medfør af 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 4. 38 c, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4, finder anvendelse ved strafbare forhold, der begås efter ikrafttrædelse af regler udstedt i medfør af 38 b, som affattet ved denne lovs 1, nr. 4. 3

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71. 4

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om plantebeskyttelsesmidler 3. Hovedpunkterne i lovforslaget 3.1. Skærpelse og ensretning af bødeniveauet 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Strafudmålingen efter afgiftsloven 3.1.1.2. Strafbestemmelserne og strafudmålingen efter kemikalieloven 3.1.2. Om ændringerne i afgiftsloven, herunder om, hvad der straffes efter afgiftsloven 3.1.3. Miljøministeriets overvejelser 3.1.3.1. Hovedprincipperne i forslaget om skærpede bøder 3.1.3.1.1. Indledning 3.1.3.1.2. Inddeling af plantebeskyttelsesmidler i kategorier og satser som udgangspunkt for bødeberegningen 3.1.3.1.3. Bødeberegningen ved markedsføring eller besiddelse efter import til eget brug af ulovlige plantebeskyttelsesmidler 3.1.3.1.4. Bødeberegning ved anden besiddelse og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler 3.1.3.1.5. Undtagelsessituationer ved markedsføring eller anvendelse/besiddelse af visse midler 3.1.3.1.6. Eksempler på beregning af bødestørrelser i de foreslåede kategorier 3.1.4. Bødeudmålingen beror fortsat på en konkret vurdering 3.2. Frakendelse og nægtelse af autorisation 3.2.1. Gældende ret 3.2.1.1. Reglerne for sprøjtecertifikat/sprøjtebevis og om frakendelse/nægtelse 3.2.2. Forslaget 3.2.2.1. Nægtelse og frakendelse af autorisationer 3.3. Opbevaring af bekæmpelsesmidler 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Forslaget 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgere 7. Miljømæssige konsekvenser 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer 10. Sammenfattende skema 5

1. Indledning Lovforslaget sigter mod at skærpe straffene i sager, hvor erhvervsmæssig markedsføring eller anvendelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler udgør en grovere overtrædelse af reglerne herom i plantebeskyttelsesmiddelforordningen. Det samme gælder ved grovere overtrædelser af reglerne om besiddelse af plantebeskyttelsesmidler. Herudover foreslås der på to områder indført bemyndigelsesbestemmelser for miljøministeren. Det drejer sig om bemyndigelse til at fastsætte regler om autorisation af erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler, rådgivere, forhandlere og ansatte hos forhandlere, herunder om nægtelse af autorisationer. Bestemmelsen vil i første omgang alene blive brugt til at fastsætte autorisationsordninger vedrørende plantebeskyttelsesmidler for erhvervsmæssige brugere og ansatte hos forhandlere. Derudover indsættes i loven en bestemmelse om adgang til frakendelse af sådanne autorisationer ved dom. I loven indsættes desuden en bemyndigelse til at fastsætte regler om opbevaring af bekæmpelsesmidler ved salg til forbrugere. I forbindelse med den politiske aftale om en sprøjtemiddelstrategi for 2013-2015 (»Beskyt vand, natur og sundhed«) er aftaleparterne bestående af regeringen, Venstre, Konservative og Enhedslisten enige om, at der med strategien sikres mere effektiv og proportional kontrol herunder større bøder. Aftaleparterne har noteret sig fremsættelsen af nærværende lovforslag. 2. Generelt om plantebeskyttelsesmidler Plantebeskyttelsesmidler er sammen med biocidmidler at rubricere som bekæmpelsesmidler. Den nærmere definition på henholdsvis et plantebeskyttelsesmiddel og et biocidmiddel fremgår af de respektive EU-reguleringer på de to områder. Reglerne om godkendelse af plantebeskyttelsesmidler findes i Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (herefter plantebeskyttelsesmiddelforordningen). Forordningen regulerer markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Et plantebeskyttelsesmiddel skal være godkendt i Danmark, før det må markedsføres og anvendes i Danmark. Kemikalieloven indeholder herudover i kapitel 7, jf. 38 a-d, forskellige bemyndigelser, hvorefter der kan fastsættes diverse regler om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Supplerende regler om plantebeskyttelsesmidler findes i bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 om bekæmpelsesmidler med senere ændringer (herefter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen), som blandt andet regulerer den lovlige besiddelse. Salg af plantebeskyttelsesmidler er belagt med afgift. Reglerne om opkrævning af afgift af solgte plantebeskyttelsesmidler findes i lov om afgift af bekæmpelsesmidler, lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008 med senere ændringer (herefter afgiftsloven). Der er derudover fastsat regler om plantebeskyttelsesmidler i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider (herefter rammedirektivet). Rammedirektivet er bl.a. implementeret ved lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love (se L 115, FT-samling 2010-11) samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Visse bestemmelser i rammedirektivet har dog senere implementeringsfrister og er endnu ikke implementeret. Rammedirektivet indeholder i artikel 5 bl.a. bestemmelser om adgang til uddannelse for alle professionelle brugere, distributører og rådgivere vedrørende pesticider og anvendelsen heraf m.v. Af bilag 1 i rammedirektivet fremgår en række krav og betingelser til uddannelsen. Her er blandt andet nævnt relevant lovgivning om pesticider og anvendelse heraf, eksistensen og risiciene ved ulovlige pesticider og metoder 6

til at identificere sådanne produkter, de farer og risici, der er forbundet med pesticider, og hvordan de kan identificeres og begrænses. Der skal være adgang til grundlæggende samt supplerende uddannelse. Senest den 26. november 2013 skal medlemsstaterne indføre certifikatordninger, der kan dokumentere, at de professionelle brugere, distributører og rådgivere har erhvervet fyldestgørende viden om plantebeskyttelsesmidler og anvendelsen heraf m.v. Certifikatordningerne skal indeholde krav og procedurer for tildeling, fornyelse og inddragelse af certifikater. Herudover stiller direktivet i artikel 6, stk. 1, krav om, at forhandlere skal have tilstrækkeligt mange ansatte, som har et certifikat, med henblik på rådgivning af kunder i salgsøjeblikket. Dette krav skal være gennemført i branchen senest den 26. november 2015. Efter artikel 6, stk. 2, er der også krav om, at der kun må ske salg af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug til personer, der er i besiddelse af et certifikat. 3. Hovedpunkterne i lovforslaget 3.1. Skærpelse og ensretning af bødeniveauet 3.1.1. Gældende ret 3.1.1.1. Strafudmålingen efter afgiftsloven Det fremgår af 1, stk. 1, i afgiftsloven, at der skal betales afgift af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendelsespligtige efter kemikalieloven. SKAT beregner afgiften som en værdiafgift med differentierede afgiftssatser for tre hovedtyper af bekæmpelsesmidler. Afgiftsgrundlaget for beregningen vil normalt være engrosprisen på det ulovlige plantebeskyttelsesmiddel, som f.eks. vil fremgå af en faktura. For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdi af SKAT på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer. Manglende afgiftsbetaling straffes i dag efter 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 6, i afgiftsloven. På baggrund af afgiftsunddragelsen fastsættes en bøde. Ved bødefastsættelsen skelnes der mellem, om overtrædelsen af afgiftsloven er begået med forsæt til afgiftsunddragelsen eller ved grov uagtsomhed. I sager, hvor overtrædelsen af afgiftsloven er begået forsætligt, og hvor afgiftsunddragelsen er på 100.000 kr. eller derunder, beregnes bøden som et beløb svarende til ½ af den del af afgiften, der ligger under 30.000 kr. samt 100 % af den del, der ligger over 30.000 kr. Det betyder, at en afgiftsunddragelse på 50.000 kr. vil kunne straffes med en bøde på ((30.000 kr. x ½) + (50.000 kr.-30.000 kr. x 1)) = 35.000 kr. I sager, hvor overtrædelsen af afgiftsloven er begået forsætligt, og hvor afgiftsunddragelsen overstiger 100.000 kr., vil der kunne idømmes frihedsstraf samt en tillægsbøde, som beregnes som et beløb svarende til ½ af afgiftsunddragelsen. I sager, hvor overtrædelse af afgiftsloven er begået ved grov uagtsomhed, og uanset størrelsen på afgiftsunddragelsen, beregnes bøden som et beløb svarende til ¼ af den del af afgiften, der ligger under 30.000 kr. samt ½ af den del, der ligger over 30.000 kr. Det betyder, at en afgiftsunddragelse på 50.000 kr. vil kunne straffes med en bøde på ((30.000 kr. x ¼) + (50.000 kr. 30.000 kr. x ½)) = 17.500 kr. Udover bøden vil SKAT også opkræve den unddragne afgift. Hertil kommer, at der i sager om ulovlige bekæmpelsesmidler ofte samtidig med straffen for afgiftsunddragelsen efter afgiftsloven vil blive fastsat en straf for overtrædelse af kemikalielovens regler. Som nærmere omtalt nedenfor medfører den seneste og endnu ikke ikrafttrådte - ændring af afgiftsloven, at SKAT som altovervejende hovedregel fremover ikke ved markedsføring af ulovlige plantebeskyt- 7

telsesmidler kan beregne og opkræve afgiften, ligesom der ikke kan idømmes en bøde efter afgiftsloven for afgiftsunddragelsen. Der henvises herom til afsnit 3.1.2. nedenfor. 3.1.1.2. Strafbestemmelserne og strafudmålingen efter kemikalieloven Det følger af artikel 28 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen, at et plantebeskyttelsesmiddel med visse undtagelser ikke må markedsføres eller anvendes, medmindre det er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til forordningen. Det følger endvidere af artikel 53 i forordningen, at plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt, kan tillades markedsført med henblik på en begrænset kontrolleret anvendelse på baggrund af en dispensation. Markedsføring eller anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i strid med plantebeskyttelsesmiddelforordningen og dennes overgangsregler, straffes efter kemikalielovens 59, stk. 1, nr. 1, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det følger endvidere af 35 i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, at et plantebeskyttelsesmiddel, der ikke er godkendt i Danmark i henhold til plantebeskyttelsesmiddelforordningen, med enkelte undtagelser ikke må besiddes. Bestemmelsen er udstedt med hjemmel i kemikalielovens 4 a. Det er ligeledes forbudt at besidde plantebeskyttelsesmidler med etiketter, der ikke er affattet på dansk. Det følger af kemikalielovens 59, stk. 4, 1. pkt., at der kan fastsættes straf af bøde i regler, der udstedes i medfør af bl.a. 4 a. Af kemikalielovens 59, stk. 2, følger, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre. Af kemikalielovens 59, stk. 4, 2. pkt. fremgår, at tilsvarende bestemmelser kan fastsættes i regler udstedt med hjemmel i bl.a. lovens 4 a. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens 58, stk. 2. I sager om markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler vil der ofte samtidig være tale om afgiftsunddragelse efter afgiftsloven, og der vil i disse situationer som oftest blive straffet efter begge regelsæt. I dag foretages strafudmålingen efter kemikalieloven ud fra en risikovurdering af midlets farlighed sammenholdt med mængden af det pågældende middel. Risikovurderingen foretages af Miljøstyrelsen, og i praksis sker det i en del tilfælde, at domstolene lægger denne vurdering til grund ved afgørelse af sagen. Som eksempel på anvendelse af kemikalielovens 59, stk. 1, kan nævnes en dom fra 2003, hvor bøden var på 6.000 kr. for anvendelse af 100 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Et andet eksempel er en landsretsdom fra 2002, hvor bøden efter kemikalielovens 59, stk. 1, var på 75.000 kr. for import af 7.200 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Landsretten lagde ved udmålingen af bødens størrelse vægt på forholdets karakter, herunder at der var tale om større mængder af kemiske produkter importeret erhvervsmæssigt med henblik på videresalg til en større kreds. Kemikalielovens 59, stk. 2, der blev indført med virkning fra 1. juli 1997, anvendes i praksis kun i et mindre antal sager om markedsføring og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Som eksempel på anvendelse af kemikalielovens 59, stk. 2, kan nævnes en dom fra 2007, hvor der i perioden 2003-2006 var importeret 43,9 kg og 2.225 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi af 470.934 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 157.676 kr. I denne sag fandt byretten, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med betinget fængsel samt en tillægsbøde på 100.000 kr. Som et andet eksempel kan nævnes en dom fra 2007, hvor der i perioden 2004-2006 var importeret mere end 200 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi af 42.079 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 14.026 kr. I denne sag fandt byretten, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med en bøde på 23.500 kr. Af 8

byretsdommen fremgår det, at retten ved strafudmålingen lagde vægt på dels størrelsen af den samlede afgiftsunddragelse og dels den betydelige mængde plantebeskyttelsesmidler, der var indført over en længere periode. Landsretten stadfæstede byrettens dom i 2008. Med henblik på at indføre skærpede regler om håndhævelse kan i øvrigt nævnes, at Folketinget ved lov nr. 161 af 28. februar 2012 om ændring af kemikalieloven vedtog nogle nye regler, hvorefter tilsynsmyndigheden kan beslaglægge ulovlige varer. Formålet med lovændringen var bl.a. at sikre, at ulovlige varer ikke bliver forbrugt eller fjernet. 3.1.2. Om ændringerne i afgiftsloven, herunder om, hvad der straffes efter afgiftsloven Som nævnt i afsnit 3.1.1.1. skal der i dag betales en afgift, der beregnes som en værdiafgift. Ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 blev afgiftsloven ændret. Loven træder først i kraft ved skatteministerens bestemmelse herom, da ikrafttræden skal afvente EU-Kommissionens godkendelse. Skatteministeren sætter loven i kraft den førstkommende 1. juli eller 1. januar efter EU-Kommissionens godkendelse. Formålet med ændringen er at bidrage til en generel reduktion i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler samt til substitution af de mest belastende plantebeskyttelsesmidler, der skal afløses af plantebeskyttelsesmidler med en mindre sundheds- og miljømæssig belastning. Dette opnås ved, at der indføres et nyt afgiftssystem, hvor afgiften beregnes som en mængdeafgift, hvor de miljø- og sundhedsmæssigt mest belastende midler får en høj afgift, og de mindst belastende midler får en lav afgift. Ændringen medfører, at SKAT fremover ikke kan beregne og opkræve afgift for ulovlige - det vil sige ikke godkendte - plantebeskyttelsesmidler, ligesom der ikke kan fastsættes en bøde efter afgiftsloven for afgiftsunddragelse for ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Årsagen til, at SKAT ikke vil kunne beregne en bøde for afgiftsunddragelsen, er, at en sådan beregning forudsætter viden om plantebeskyttelsesmidlernes indhold og sammensætning samt forudsætter, at plantebeskyttelsesmidlerne er risikovurderet og efterfølgende godkendt i Danmark. En afgiftsunddragelse, som er sket ved at markedsføre plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendt i Danmark med dertil hørende fare for miljø og sundhed, foreslås derfor på anden vis inddraget fra dem, der har overtrådt reglerne. Det fremgår således af pkt. 3.2.3.2 om ulovlig import i lovbemærkningerne til den seneste ændring af afgiftsloven (se L 171 om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.), FT 2011-12):»Ændringerne i afgiftsloven medfører, at der fremover ikke vil kunne beregnes og opkræves afgift af ulovligt midler, der ikke kan lovliggøres, da der hos Miljøstyrelsen ikke foreligger de nødvendige oplysninger til at indplacere midlerne afgiftsmæssigt. Samlet betyder ændringerne i afgiftslovgivningen, at nogle sager om ulovlig import skal afgøres og sanktioneres efter miljølovgivningen. I andre tilfælde kan midlet lovliggøres, hvis der er tale om parallelimport af et identisk produkt, dermed kan afgiften beregnes. Når der er tale om et middel, der ikke er identisk med et allerede godkendt middel, så skal for afgiftsunddragelsen indgå som et element i den samlede sanktion efter miljølovgivningen. Man må i den sammenhæng anlægge et skøn for, hvor stor en fortjeneste, der er ved at undgå afgiften og anvendelsen af et sådant middel.«ændringen i afgiftsloven medfører således når denne træder i kraft - at sager vedrørende import af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler fremover som hovedregel alene skal strafsanktioneres efter miljølovgivningen og ikke som i dag efter såvel afgiftsloven (for afgiftsunddragelsen) som kemikalieloven (for markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler). Der skal ved sanktionen efter miljølovgivningen tages hensyn til den fortjeneste eller sparede afgift, som opnås ved afgiftsunddragelsen. Der vil dog kunne forekomme (antageligt ganske få) sager om såkaldt parallelimport. Parallelimport er ikke defineret i lovgivningen, men efter plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 52 er parallelhandel 9

(dvs. import til Danmark) beskrevet som den situation, hvor en medlemsstat (her Danmark) fastslår, at plantebeskyttelsesmidlets sammensætning er identisk med sammensætningen af et plantebeskyttelsesmiddel, som allerede er godkendt i Danmark. Det betyder, at hvis der er et godkendt produkt på det danske marked, så vil et identisk produkt efter ansøgning og behandling efter en forenklet procedure kunne opnå en parallelgodkendelse og derved blive lovliggjort. Det følger af plantebeskyttelsesmiddelforordningen, at tilladelse til parallelhandel skal meddeles af den godkendende myndighed inden for 45 arbejdsdage, efter at sagen er fuldt oplyst. I sådanne tilfælde vil sagerne fortsat skulle afgøres og sanktioneres efter både afgiftsloven og miljølovgivningen, forudsat at plantebeskyttelsesmidlet rent faktisk opnår en godkendelse. Det vil i disse situationer således være muligt for SKAT at beregne afgiften, der vil være den samme som for det godkendte identiske produkt, og afgiftsunddragelsen skal strafsanktioneres efter afgiftsloven på samme måde som for øvrige godkendte midler, hvor der ikke er svaret afgift, ligesom den unddragne afgift opkræves. Der vil i disse sager, som nævnt ovenfor, fortsat tillige skulle ske en strafsanktionering efter miljølovgivningen, eftersom produktet ikke var godkendt i Danmark på gerningstidspunktet. Det foreslås, at strafsanktioneringen efter miljølovgivningen i disse sager sker således, at den samlede straf samt opkrævning af afgiften ligger på samme niveau som i de sager, hvor der alene sker en strafudmåling efter miljølovgivningen, jf. herom nedenfor om kategori GRØN-sager. 3.1.3. Miljøministeriets overvejelser Formålet med at hæve bødeniveauet er at sikre, at det ikke skal kunne betale sig at markedsføre, besidde eller anvende ulovlige plantebeskyttelsesmidler, at styrke den præventive effekt samt at sikre en ensartet bødefastsættelse i sager om overtrædelse af reglerne om plantebeskyttelsesmidler. Gentagne sager med markedsføring, besiddelse og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler har vist, at der er behov for yderligere stramninger af lovgivningen for at opnå en reel præventiv effekt. Også forslaget om nægtelse og frakendelse af autorisationer til erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler (se afsnit 3.2.2. ), skal ses i lyset af ønsket om større incitament til at overholde reglerne om plantebeskyttelsesmidler. Hertil kommer, at der som nævnt i afsnit 3.1.2. træder nye regler om afgift af bekæmpelsesmidler i kraft, som medfører, at der i de fleste tilfælde ikke længere kan opkræves afgift af ulovlige plantebeskyttelsesmidler efter afgiftsloven. Det nuværende bødeniveau for overtrædelser af reglerne om plantebeskyttelsesmidler findes generelt for lavt for overtrædelser, der er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Hertil kommer, at bøder på få tusinde kroner har en meget begrænset præventiv effekt. Ved gennemgang af en række bødeforelæg og domme i perioden fra 2002 og frem til i dag kan det endvidere konstateres, at bøderne varierer selv i forholdsvis ensartede sager. Det nuværende bødeniveau giver herudover ofte intet eller kun et meget begrænset økonomisk incitament til at overholde reglerne. Som eksempler på sager, hvor bøderne findes for lave i forhold til overtrædelsens alvor kan nævnes en sag, hvor bøden efter kemikalieloven var på 10.000 kr. og efter afgiftsloven på 7.000 kr. for ulovlig import af 880 kg plantebeskyttelsesmidler. Der var i sagen unddraget 29.828 kr. i afgift. Et andet eksempel er en sag, hvor bøden efter kemikalieloven var på 5.000 kr. for ulovlig import af 150 liter plantebeskyttelsesmidler. Der var i sagen unddraget 1.891 kr. i afgift, men der blev ikke nedlagt påstand om bøde for afgiftsunddragelsen. For at fjerne incitamentet til at overtræde reglerne foreslås derfor en betydelig skærpelse af bødeniveauet i sager, hvor markedsføring, anvendelse eller besiddelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler udgør en grovere overtrædelse af reglerne, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Skærpelsen skal tillige ses i sammenhæng med indførelsen af et ændret system til beregning af afgifter for plantebeskyttelsesmidler i den seneste ændring af afgiftsloven. 10

3.1.3.1. Hovedprincipperne i forslaget om skærpede bøder 3.1.3.1.1. Indledning Det foreslås, at der i kemikalieloven indsættes en ny bestemmelse (ny 59, stk. 6, se lovforslaget 1, nr. 10), hvorefter der skal udmåles en skærpet straf for markedsføring, anvendelse eller besiddelse af ikke godkendte plantebeskyttelsesmidler. Der vurderes at være behov for et større incitament til at overholde reglerne i netop disse sagstyper, mens der ikke for nærværende ses behov for at indføre regler om skærpet straf i sager om f.eks. ulovlig anvendelse af et godkendt plantebeskyttelsesmiddel (f.eks. anvendt på græs, men kun godkendt til anvendelse på korn). Det foreslås, at udmåling af en skærpet straf kun gælder for overtrædelser, der er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv. Rent private forhold, eksempelvis anvendelse af et ulovligt middel i en privat have, er således ikke omfattet af forslaget. Udmåling af en skærpet bøde efter forslaget forudsætter udover at lovovertrædelsen sker i erhvervsmæssig sammenhæng at der er tale om overtrædelser, som sanktioneres efter lovens 59, stk. 2, eller efter tilsvarende regler (udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt.) i sager om ulovlig besiddelse efter bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen, dvs. i sager, hvor der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen enten er voldt skade eller fare for skade på miljø eller sundhed eller der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder besparelse for den pågældende selv eller andre. Domfældelse eller vedtagelse af bødeforlæg sker som nævnt i dag næsten udelukkende efter kemikalielovens 59, stk. 1, på trods af, at domfældelse eller vedtagelse af bødeforlæg formentlig i mange tilfælde ville kunne ske efter lovens 59, stk. 2, idet overtrædelsen må anses for begået forsætligt eller groft uagtsomt, og der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel eller besparelse. Herudover vil der i øvrigt også som oftest foreligge fare for miljøskade. Der bør således fremover tillige være en skærpet opmærksomhed på, at tiltale rejses, og dermed at grundlag etableres for domfældelse, efter lovens 59, stk. 2, eller tilsvarende regler udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt., om skærpet strafudmåling, når betingelserne herfor er opfyldt. Udover betydning for anvendelsen af den foreslåede nye 59, stk. 6, om en skærpet strafudmåling vil dette endvidere have betydning for, hvornår en autorisation kan frakendes, jf. herom nedenfor i afsnit 3.2.2. I tilknytning til 59, stk. 6, jf. stk. 2 foreslås et vejledende»bødekatalog«, der opdeles i RØDE, GULE og GRØNNE plantebeskyttelsesmidler, alt afhængig af om aktivstoffet i det plantebeskyttelsesmiddel, som er markedsført, anvendt eller besiddet ulovligt, ikke er godkendt i EU (RØDE), er godkendt i EU, men hvor midlet ikke er godkendt i Danmark (GULE), eller hvor et andet (identisk eller næsten identisk) middel med det pågældende aktivstof er godkendt i Danmark (GRØNNE). Med bødekataloget foreslås en bødesats pr. liter eller kilo plantebeskyttelsesmiddel, der differentieres efter, hvilken type plantebeskyttelsesmiddel der er tale om (insektmiddel, ukrudtsmiddel, svampemiddel osv.). Med de foreslåede bødesatser sker der en differentiering, baseret på betragtninger om, hvor potentielt problematisk eller belastende, det konkrete plantebeskyttelsesmiddel vurderes at være. Herudover foreslås der indført minimumsbøder, således at en bøde også bliver følelig i situationer, hvor mængden eller farligheden af et produkt ikke er så stor. Bødekataloget og dettes opdeling i forskellige kategorier hænger nøje sammen med den seneste ændring af afgiftsloven, der er beskrevet i afsnit 3.1.2. ovenfor. Kataloget tager således afsæt i den beregningsmodel, der er anvendt ved denne ændring af afgiftsloven. Forslaget om skærpede bøder foreslås således også først at skulle træde i kraft, når den ændrede afgiftslov træder i kraft, jf. bemærkningerne til 2, stk. 2. Afgiftslovens nye regler for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler adskiller sig markant fra den hidtidige værdiafgiftsberegning, idet et relativt billigt plantebeskyttelsesmiddel fremadrettet potentielt set kan blive belagt med en meget høj afgift, hvis plantebeskyttelsesmidlet udgør en stor belastning for 11

miljø og sundhed og omvendt. Størrelsen af den»sparede«afgift og den potentielle miljø- og sundhedsmæssige belastning ved markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler bør derfor også afspejle sig i bødestørrelsen i de sager, som efter den seneste ændring af afgiftsloven alene skal afgøres og sanktioneres efter miljølovgivningen, og hvor der derfor ikke længere sker en opkrævning af en afgift. Det må ikke kunne betale sig at markedsføre, besidde eller anvende ulovlige plantebeskyttelsesmidler, og usikkerheden ved at anvende et produkt, som ikke er godkendt, bør komme lovovertræderen til skade. Nedenfor beskrives de tre kategorier, som det foreslåede bødekatalog indeholder. 3.1.3.1.2. Inddeling af plantebeskyttelsesmidler i kategorier og satser som udgangspunkt for bødeberegningen RØD Plantebeskyttelsesmidler, der hører til denne gruppe, skønnes at være de mest eller potentielt mest - problematiske/belastende plantebeskyttelsesmidler. RØDE plantebeskyttelsesmidler defineres ved, at de indeholder aktivstoffer, som ikke er optaget på listen over godkendte aktivstoffer, jf. Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Midler med aktivstoffer, der ikke er optaget på listen, kan ikke lovligt markedsføres eller anvendes i EU. For RØDE plantebeskyttelsesmidler vil det ikke være muligt at beregne den afgift, der skulle være betalt efter afgiftsloven, hvis midlet var godkendt, da det RØDE plantebeskyttelsesmiddel ikke er godkendt i EU. Derfor vil et tilstrækkeligt datagrundlag ikke være tilgængeligt for at kunne foretage en egentlig beregning efter afgiftslovens principper. Der foreslås følgende satser for beregning af bøder for RØDE plantebeskyttelsesmidler: Tabel 1 - satser for 8 typer af plantebeskyttelsesmidler inddelt i 5 grupper Type af plantebeskyttelsesmiddel»sats«pr. kg/liter i kr. 1) vækstreguleringsmidler, 2) algemidler og desinfektionsmidler samt 100 3) afskrækningsmidler 4) ukrudtsmidler 1.000 5) svampemidler 300 6) insektmidler 4.000 7) jorddesinfektionsmidler og 8) rodenticider 800 De foreslåede satser som grundlag for beregning af bøder tager afsæt i beregningsprincipperne i den ændrede afgiftslov. Satserne er fastsat ud fra en samlet vurdering af middeltypens (potentielle) farlighed. Der er samtidig taget hensyn til belastningsniveauet, gennemsnitligt forbrugsmønster (dvs. hvor stor afgiften, hvis den var trådt i kraft, ville være for de lovlige midler, der indkøbes i dag) og på afgiftsspændet mellem de i dag godkendte produkter inden for de 8 typer af plantebeskyttelsesmidler. Der foreslås derfor en opdeling af satserne afhængig af, hvilken type plantebeskyttelsesmiddel der er tale om, idet miljøbelastningen for hver type plantebeskyttelsesmiddel er forskellig og dermed ville afgiften, hvis der blev op- 12

krævet afgifter af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, også være forskellig. Opdelingen i sådanne grupper er således sket ud fra en generel betragtning. Satserne er dog fastsat i den øvre del af afgiftsspændet for de fem grupper ud fra en formodning om, at de ulovlige plantebeskyttelsesmidler, som vil blive markedsført, anvendt eller besiddet, vil være midler, som har en stor miljøbelastning og derfor ville placere sig i den øvre del af afgiftsspændet for den enkelte gruppe, hvis der skulle betales afgift efter den ændrede afgiftslov. GUL GULE plantebeskyttelsesmidler defineres som plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er godkendt i EU, men som ikke indgår i midler, der er godkendt i Danmark enten på grund af nationale forhold, f.eks. grundvandsrisiko, eller fordi der er tale om plantebeskyttelsesmidler, som ikke er søgt godkendt i Danmark. Derfor vil et tilstrækkeligt datagrundlag ikke være tilgængeligt for at kunne foretage en egentlig beregning efter afgiftslovens principper. Det er derfor heller ikke for GULE plantebeskyttelsesmidler muligt at beregne den afgift, der skulle være betalt efter afgiftsloven, hvis midlet var godkendt, hvorfor det også her foreslås, at bødeberegningen for GULE plantebeskyttelsesmidler tager udgangspunkt i satserne nævnt ovenfor i Tabel 1. Dog skønnes det, at plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, som er godkendt i EU, er mindre problematiske/belastende end de, der ikke er godkendt i EU (RØ- DE). Derfor fastsættes satserne for GULE plantebeskyttelsesmidler til 75 % af satsen i den enkelte gruppe pr. liter eller kg plantebeskyttelsesmiddel, som nævnt i Tabel 1. GRØN GRØNNE plantebeskyttelsesmidler defineres som plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der allerede indgår i plantebeskyttelsesmidler, som er godkendt i Danmark. De kan være identiske eller næsten identiske med plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i Danmark. Dog vil et GRØNT plantebeskyttelsesmiddel ikke være godkendt i Danmark, idet det er importeret fra udlandet og bærer en etiket, der ikke er affattet på dansk. Der kan derudover være forskel i produktsammensætningen, som vil kunne bevirke, at et GRØNT plantebeskyttelsesmiddel heller ikke vil kunne godkendes i Danmark. Det foreslås, at bødeberegningen i sager, hvor der er sket markedsføring, anvendelse eller besiddelse af GRØNNE plantebeskyttelsesmidler tager udgangspunkt i et skøn, der foretages med direkte udgangspunkt i afgiftsloven på baggrund af oplysninger om, hvilket aktivstof der indgår i midlet. Udgangspunktet for bødeberegningen fastsættes således på baggrund af den afgift, der gælder for et næsten tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, som er godkendt i Danmark, og som indeholder det samme aktivstof. Hvis der på tidspunktet for markedsføring, besiddelse eller anvendelse er godkendt mere end et plantebeskyttelsesmiddel med det pågældende aktivstof i Danmark, skal bødeberegningen tage udgangspunkt i afgiftsatsen for det plantebeskyttelsesmiddel, der har den højeste afgift (efter den ændrede afgiftslov). Miljøstyrelsen udarbejder en gang årligt en liste over samtlige godkendte plantebeskyttelsesmidler med angivelse af afgiften for hvert enkelt middel. Denne liste gøres tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.mst.dk). 3.1.3.1.3. Bødeberegningen ved markedsføring eller besiddelse efter import til eget brug af ulovlige plantebeskyttelsesmidler Fra plantebeskyttelsesmiddelforordningens ikrafttrædelse den 14. juni 2011 udgik begrebet import forstået som import af plantebeskyttelsesmidler til Danmark fra et andet EU land - fra kemikalielovens kap 7 og blev i stedet omfattet af begrebet markedsføring i forordningens art. 28. Forordningen definerer i art. 3, nr. 9, markedsføring som værende:»besiddelse med henblik på salg i fællesskabet, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, samt selve salget og distributionen og andre former for overførsel, men ikke tilbagelevering til den foregående sælger«. Import af plantebeskyttelsesmidler til eget brug er således ikke omfattet af forordningens definition på markedsfø- 13

ring. Efter afgiftsloven opstår der et afgiftskrav ved import til Danmark, og der skal derfor tages højde for dette i sanktioneringen. Der skelnes i forslaget til bødetakster således ikke mellem import med henblik på videresalg og besiddelse som følge af import til eget forbrug. Begrundelsen herfor er, at modellen for bødeberegningen ellers forholdsvist let ville kunne udhules, idet det vil være særdeles vanskeligt at modbevise en påstand om, at en import er sket til eget brug og ikke med videresalg for øje. Ved bødeberegning for sager om markedsføring eller besiddelse efter import til eget brug af RØDE eller GULE plantebeskyttelsesmidler foreslås det, at bøden udmåles efter de nævnte satser i Tabel 1, tillagt en procentvis forhøjelse. For de GRØNNE plantebeskyttelsesmidler tager bødeberegningen udgangspunkt i et skøn, der foretages med direkte udgangspunkt i afgiftsloven på baggrund af oplysninger om, hvilket aktivstof der indgår i midlet, jf. herom nærmere afsnit 3.1.3.1.2 ovenfor. For alle tre kategorier af plantebeskyttelsesmidler (RØDE, GULE og GRØNNE) udgør den tillagte forhøjelse 100 %. Den samlede bøde for markedsføring af f.eks. 20 kg ulovlige RØDE ukrudtsmidler (jf. Tabel 1) vil derfor være: (20 x 1.000 = 20.000 + 20.000) = 40.000 kr. For 20 kg ulovlige GULE ukrudtsmidler vil bøden være 20 x 1000/0,75 = 15.000 + 15.000) = 30.000 kr. For 20 kg ulovlige GRØNNE ukrudtsmidler vil bøden være: (20 x afgiftssatsen (jf. afsnit 3.1.3.1.2. ) = beløb + det samme beløb) = samlede bøde. Begrundelsen for, at bøden skal tillægges en procentvis forhøjelse, er dels, at der skal tages højde for, at lovovertræderen ikke som hvis der var tale om et godkendt middel skal betale en afgift efter afgiftsloven, og dermed har lovovertræderen opnået en besparelse, dels et ønske om at hæve bødeniveauerne. Bødestørrelsen skal derfor ses som en samlet bøde for den opnåede økonomiske fordel ved ikke at betale afgift samt for overtrædelse af reglerne om markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler. Da der ved bødeberegningen indregnes, at lovovertræderen har opnået en økonomisk fordel ved ikke at have betalt afgift, skal der ikke ske konfiskation af en opnået økonomisk gevinst i disse sager. Det foreslås samtidig, at en bøde ved markedsføring af ulovlige plantebeskyttelsesmidler som minimum skal udgøre 30.000 kr. for RØDE plantebeskyttelsesmidler, minimum 20.000 kr. for GULE plantebeskyttelsesmidler og minimum 10.000 kr. for GRØNNE plantebeskyttelsesmidler. I de få situationer, hvor der er tale om parallelimport, og hvor produktet opnår en godkendelse indenfor den fastsatte frist, vil afgiften kunne beregnes, og afgiftsunddragelsen skal derfor sanktioneres efter afgiftsloven på lige fod med, hvad der gælder ved afgiftsunddragelse for godkendte produkter. Hertil kommer strafsanktioneringen efter kemikalieloven for den ulovlige markedsføring, (se i øvrigt afsnit 3.1.2. ). 3.1.3.1.4. Bødeberegning ved anden besiddelse og anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler For sager, der alene vedrører besiddelse eller anvendelse, hvor straffesagen ikke tillige angår markedsføring eller besiddelse efter import til eget brug af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, kan der ikke ved bødeberegningen indlægges en generel antagelse om, at lovovertræderen har opnået en økonomisk fordel i form af en sparet afgift. Bødeberegningen for anvendelse eller besiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler foreslås dog stadig at tage udgangspunkt i satserne, som nævnt ovenfor under afsnit 3.1.3.1.2., idet disse angiver et skøn over den miljø- og sundhedsmæssige belastning, som det pågældende plantebeskyttelsesmiddel kan udgøre, når det anvendes og dermed også for lovovertrædelsens alvor. Den samlede bøde for besiddelse eller anvendelse af f.eks. 20 kg ulovlige RØDE ukrudtsmidler (jf. Tabel 1) vil derfor være: (20 x 1.000) = 20.000. For 20 kg ulovlige GULE ukrudtsmidler (jf. Tabel 1) vil bøden være: (20 x 1.000/0.75) = 15.000. For 20 kg ulovlige GRØNNE ukrudtsmidler vil bøden være (20 x afgiftssatsen (jf. afsnit 3.1.3.1.2. )) = den samlede bøde. I tilfælde, hvor der i en konkret sag kan dokumenteres, at en lovovertræder har opnået en økonomisk besparelse som følge af, at brugeren af plantebeskyttelsesmidlet eller besidderen har købt et plantebeskyttelsesmiddel, som ikke har været afgiftsbelagt, skal denne økonomiske gevinst konfiskeres, eller bøden skal forhøjes. 14

Det foreslås samtidig, at en bøde for besiddelse eller anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler som minimum skal udgøre 20.000 kr. for RØDE plantebeskyttelsesmidler, minimum 15.000 kr. for GULE plantebeskyttelsesmidler og minimum 10.000 kr. for GRØNNE plantebeskyttelsesmidler. Det bemærkes herved, at bødeniveauet efter miljøbeskyttelseslovens 110, stk. 1, i sager hvor der foreligger skærpende omstændigheder ligeledes udgør minimum 10.000 kr., når en overtrædelse er sket som led i erhvervsudøvelse. Der er samtidig lagt vægt på, at det med lovforslaget er tilsigtet, at bødeniveauerne skal forhøjes. 3.1.3.1.5. Undtagelsessituationer ved markedsføring eller anvendelse/besiddelse af visse midler I de ganske få situationer, hvor der er tale om plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet er omfattet af plantebeskyttelsesmiddelforordningens art. 22 om godkendte lavrisikostoffer, eller der er tale om produkter, som ikke indeholder et kemisk aktivstof i traditionel forstand, foreslås det, at bøden fastsættes til minimum 5.000 kr. Godkendte lavrisikostoffer efter art. 22 forventes bl.a. at være mikroorganismer. Et aktivstof, der ikke er kemisk i traditionel forstand, kan f.eks. være uproblematiske planteekstrakter, uproblematiske naturligt forekommende mikroorganismer, insektforvirringsferomoner, uorganiske jernforbindelser og lignende produkter. Det foreslås, at der ved bødefastsættelsen i den konkrete sag lægges vægt på, om der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, se i øvrigt afsnit 3.1.4. Når der for sådanne typer plantebeskyttelsesmidler foreslås et lavere bødeniveau, skyldes det, at den miljø- og sundhedsmæssige belastning, der kan forårsages ved markedsføring, besiddelse eller anvendelse af ovennævnte typer af plantebeskyttelsesmidler, vurderes at være meget lav, hvilket bør afspejles i bødestørrelsen. Dette stemmer overens med principperne i afgiftsloven, hvor afgiften baseres på midlernes miljø- og sundhedsbelastning, og hvor f.eks. mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler alene pålægges en afgift på 3 pct. af den afgiftspligtige værdi. Nedenfor beskrives, hvordan tidligere sager er afgjort sammenholdt med, hvordan de fremover vil skulle afgøres efter den foreslåede 59, stk. 6: 3.1.3.1.6. Eksempler på beregning af bødestørrelser i de foreslåede kategorier RØD 1. I 2008 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på 8.000 kr. for ulovlig besiddelse af 4 liter af i alt tre slags ukrudtsmidler med aktivstoffer, der ikke indgår i plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt i Danmark eller i EU. Da der i dette tilfælde alene er tale om ulovlig besiddelse, foreslås bøden beregnet, som angivet i afsnit 3.1.3.1.4. ovenfor. Bøden beregnes derfor som mængde gange sats for ukrudtsmiddel i Tabel 1 pr. liter eller kg plantebeskyttelsesmiddel, (4 liter x 1.000 kr. = 4.000 kr.), som vil udgøre den samlede bødestørrelse. Men da minimumsbøden for besiddelse af RØDE plantebeskyttelsesmidler foreslås fastsat til 20.000 kr., udgør bøden for ulovlig besiddelse i erhverv i dette tilfælde 20.000 kr. 2. I 2010 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på 11.000 kr. for ulovlig besiddelse af 2 liter ukrudtsmiddel, der ikke er godkendt i Danmark eller i EU. Da der i dette tilfælde alene er tale om ulovlig besiddelse, foreslås bøden beregnet, som angivet i afsnit 3.1.3.1.4. ovenfor. Bøden beregnes derfor som mængde gange sats for ukrudtsmiddel i Tabel 1 pr. liter eller kg plantebeskyttelsesmiddel, (2 liter x 1.000 = 2.000 kr.), som vil udgøre den samlede bødestørrelse. Men da minimumsbøden for besiddelse af RØDE midler foreslås fastsat til 20.000 kr., udgør bøden for ulovlig besiddelse i erhverv i dette tilfælde 20.000 kr. GRØN 1. Der blev i 2003 ved dom givet en bøde på 35.000 kr. for overtrædelse af afgiftsloven ved afgiftsunddragelse på 41.594 kr. og for overtrædelse af kemikalieloven for ulovlig import og videresalg af 700 liter 15

svampemiddel. Derudover skulle den unddragne afgift på 41.594 kr. betales til SKAT. I Danmark er der godkendt tilsvarende plantebeskyttelsesmidler, og afgiften vil i dag udgøre 41 kr. pr. liter. Erhvervsmæssig markedsføring af det ulovlige svampemiddel vil således i dag medføre en afgiftsunddragelse på 28.700 kr., og ved beregning af 100 % tillæg ved bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vil dette resultere i en samlet bøde på: ((700 liter x 41 kr.) = 28.700 + 28.700) = 57.400 kr. 2. I 2007 blev der ved bødeforelæg vedtaget en bøde på 12.000 kr. for overtrædelse af kemikalieloven for ulovlig import af 1.800 liter ukrudtsmiddel samt en bøde på tilsammen 20.000 kr. (fordelt på 5 forskellige parter) for overtrædelse af afgiftsloven ved at have unddraget det offentlige for en afgift på 60.232 kr. Derudover skulle den unddragne afgift på 60.232 kr. betales til SKAT. I Danmark er der godkendt et tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, og afgiften vil i dag udgøre 73 kr. pr. liter. Erhvervsmæssig markedsføring af det ulovlige ukrudtsmiddel vil således medføre en afgiftsunddragelse på 131.400 kr. og ved beregning af 100 % tillæg ved bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vil dette resultere i en samlet bøde på: ((1.800 liter x 73 kr.) = 131.400 + 131.400) = 262.800 kr. 3. I 2007 blev der ved bødeforelæg vedtaget (se ligeledes afsnit 3.1.3) en bøde efter kemikalieloven på 5.000 kr. for ulovlig import af 150 liter ukrudtsmiddel. Der var ved importen unddraget det offentlige for en afgift på 1.891 kr., men der blev ikke fremsat krav om bøde for afgiftsunddragelsen. I Danmark er der godkendt et tilsvarende plantebeskyttelsesmiddel, og afgiften vil i dag udgøre 178 kr. pr. liter. Erhvervsmæssig markedsføring af det ulovlige ukrudtsmiddel vil således medføre en afgiftsunddragelse på 26.700 kr. og ved beregning af 100 % tillæg til bødeudmålingen i forhold til afgiftsunddragelsen vil dette resultere i en samlet bøde på: ((150 liter x 178 kr.) = 26.700 + 26.700) = 53.400 kr. Alle eksempler forudsætter, at der er tale om sager, hvor overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelsen af erhverv og under omstændigheder, som beskrevet i lovens 59, stk. 2, eller tilsvarende regler udstedt med hjemmel i 59, stk. 4, 2. pkt. 3.1.4. Bødeudmålingen beror fortsat på en konkret vurdering Som det fremgår ovenfor, er det først og fremmest som et generelt princip foreslået, at der for markedsføring, besiddelse eller anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler bør ske en væsentlig skærpelse af bødeniveauet i form af minimumsbøder og en differentiering alt afhængig af produktets mængde og farlighed. De foreslåede principper for strafudmåling vil endvidere medvirke til at sikre en ensretning af bødeudmålingen i sager om erhvervsmæssig markedsføring, anvendelse og besiddelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler og sker under omstændigheder som beskrevet i lovens 59, stk. 2. De ovenfor nævnte bødeniveauer foreslås således at gælde som grundbødetakster i sager omfattet af 59, stk. 6, jf. stk. 2. Dette skyldes, at der med forslaget allerede sker en differentiering af bøden, afhængig af faren for miljøskade eller den tilsigtede økonomiske fordel i form af en sparet afgift. Spørgsmålet om, hvilken straf der skal udmåles i den konkrete sag, vil dog fortsat bero på domstolenes samlede vurdering af sagens omstændigheder. Det betyder, at der både kan være grundlag for at give en højere eller lavere bøde end det foreslåede bødeniveau alt afhængig af, om der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder. Det vil eksempelvis være en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen har medført en større skade på miljøet, hvis der er givet indskærpelser forud for overtrædelsen, eller hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Hvor der foreligger særligt grove og skærpende omstændigheder ved overtrædelse af reglerne om markedsføring, anvendelse eller besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, kan overtrædelsen straffes med frihedsstraf, jf. lovens 59, stk. 2, og tilsvarende regler, udstedt med hjemmel i 59, stk. 4, 2. pkt. Overtrædelsen kan derudover også straffes med en tillægsbøde, jf. straffelovens 50, stk. 2. Allerede i dag findes eksempler på frihedsstraffe. Til eksempel kan nævnes en dom fra 2007, hvor der var importeret 43,9 kg og 2.225 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi af 470.934 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 157.676 kr. I sagen fandt byretten, at 16

overtrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med betinget fængsel samt en tillægsbøde på 100.000 kr. Endvidere kan til eksempel nævnes en dom fra 2011, hvor der var importeret ca. 6.000 liter ulovlige plantebeskyttelsesmidler, som havde en samlet værdi 3.273.043 kr., hvorved det offentlige var blevet unddraget en afgift på 1.090.905 kr. I denne sag fandt byretten, at overtrædelse af kemikalieloven og afgiftsloven skulle straffes med fængsel i 9 måneder, hvor 30 dage af straffen skulle afsones straks, og den resterende del af fængselsstraffen blev gjort betinget, samt en tillægsbøde på 545.000 kr. Der er ikke med forslagets 59, stk. 6, om skærpet strafudmåling påtænkt en skærpelse i forhold til kriterierne for, hvornår frihedsstraf bliver anvendt. Der bør således ved særligt grove eller systematiske overtrædelser fortsat være mulighed for frihedsstraf. Som eksempler på situationer, hvor frihedsstraf bør komme på tale, kan nævnes overtrædelser af stor økonomisk betydning og overtrædelser, der har karakter af organiseret kriminalitet. 3.2. Frakendelse og nægtelse af autorisation 3.2.1. Gældende ret 3.2.1.1. Reglerne for sprøjtecertifikat/sprøjtebevis og om frakendelse/nægtelse Der har siden starten af 1990 erne eksisteret en ordning med krav om uddannelse og bevis (sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis) for visse personer, der erhvervsmæssigt anvender plantebeskyttelsesmidler. Reglerne fremgår i dag af bekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 om undervisning og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. for erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler (herefter undervisningsbekendtgørelsen) med senere ændringer. De personer, der er omfattet af den gældende ordning, er i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser dem, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse for andre, og dem, der erhvervsmæssigt udfører bekæmpelse i egen eller forpagtet bedrift. Visse persongrupper er fritaget fra kravet om sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis (personer, der i forvejen har en relevant uddannelse eller har gennemgået et relevant kursus, og elever under uddannelse og instruktion af en person med certifikat eller bevis). Et sprøjtecertifikat erhverves via uddannelse og bestået eksamen. I praksis tilbydes uddannelsen ligeledes til personer, der rådgiver om køb og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (f.eks. planteavlskonsulenter). Sprøjtecertifikatet erhverves via et kursus af 74 timers varighed og en eksamen med fire delprøver inden for afgrænsede temaer om plantebeskyttelse. Den uddannelse, som skal gennemgås for at opnå et sprøjtecertifikat, og den eksamen, som skal bestås, omfatter bl.a. relevant lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og anvendelse heraf, samt eksistensen af og risiciene ved brugen af ulovlige plantebeskyttelsesmidler, og metoder til at identificere sådanne produkter. Der er i reglerne visse særligt definerede persongrupper, herunder personer, der kun kortvarigt og sjældent anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, som kan nøjes med at tage et sprøjtebeviskursus, der består af en uddannelse på 12 timer uden eksamen. Der er fastsat krav om gennemførelse af opfølgningskurser 4 år efter den første erhvervelse af et sprøjtecertifikat og herefter hvert fjerde år. Der gælder lignende regler for visse af de persongrupper, som er fritaget fra det grundlæggende krav om erhvervelse af sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Endelig gælder der i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer særlige regler for personer, der har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv. 17

Det er uddannelsesstederne (landbrugsskoler og AMU centre), der udsteder henholdsvis certifikater og beviser. Der er i dag 14 institutioner, der udbyder de pågældende uddannelser. Som led i implementeringen af rammedirektivet om en bæredygtig anvendelse af pesticider blev der i 2011 gennemført en ændring af kemikalielovens 38 b (lov nr. 294 af 11. april 2011 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og forskellige andre love, se L 115, FT-2010-11), som bl.a. bemyndiger ministeren til som noget nyt at fastsætte regler om, at forhandlere skal have et tilstrækkeligt antal ansatte, der har erhvervet et særligt uddannelsesbevis eller på anden vis har opnået fyldestgørende viden om miljø- og sundhedsmæssig forsvarlig anvendelse af bekæmpelsesmidler. Der blev endvidere fastsat en ny bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at salg af bekæmpelsesmidler til professionel brug kun kan ske til personer, der har et certifikat. De nye bemyndigelser er endnu ikke udnyttet. Der er ikke efter rammedirektivet eller gældende dansk ret krav om besiddelse af sprøjtecertifikat/ sprøjtebevis ved import og besiddelse af plantebeskyttelsesmidler, ligesom salg af plantebeskyttelsesmidler til ikke professionel brug ikke kræver, at køber har et certifikat/bevis. Der er ikke i dag hjemmel i kemikalieloven til at nægte eller frakende et sprøjtecertifikat/bevis, hvis den pågældende har bestået den relevante eksamen/opfølgningskurser. Svensk ret I Sverige opnås et sprøjtecertifikat (kunskapsbevis) ved gennemførelse af et 4 dage langt kursus. Beviset kan tilbagetages, og det har været aktuelt i nogle tilfælde, hvor jordbrugere har udbragt ulovlige plantebeskyttelsesmidler eller udbragt dem ulovligt i områder, der er omfattet af særlige restriktioner med henblik på beskyttelse af vandmiljøet. Alle, der har opnået et sprøjtecertifikat i Sverige, er oprettet i et register hos den svenske myndighed Jordbruksverket. Her indgår oplysninger om navn, type af sprøjtecertifikat, som er opnået, og tidspunkt for opnåelsen af sprøjtecertifikatet. Forhandlere af plantebeskyttelsesmidler kan få et udtræk af denne liste til brug for kontrol af, at kunder, der køber plantebeskyttelsesmidler, har et gyldigt certifikat. Finsk ret I Finland bliver de, som har bestået en eksamen for opnåelse af et sprøjtecertifikat, indført i et register. Tysk ret I Tyskland findes også regler om sprøjtecertifikat. Der kan være forskelle i reglerne i de enkelte delstater. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre nye fælles regler, som bl.a. medfører udstedelse af plastikkort med billedlegitimation for de personer, der har bestået eksamen og erhvervet sprøjtecertifikat. Certifikatet kan tilbagekaldes, hvis lovgivningen ikke overholdes. Tilsvarende lovgivning om erhvervelse af sprøjtecertifikat m.v. - som den danske og den i de ovenfor refererede lande gældende eller planlagte - forventes at være gældende i alle andre EU-medlemslande, eller blive indført i nær fremtid, grundet kravet i rammedirektivet. 3.2.2. Forslaget Der har de senere år været en række omfattende sager om overtrædelse af reglerne om bekæmpelsesmidler i kemikalieloven, herunder om ulovlig import, videresalg og efterfølgende anvendelse af ulovlige plantebeskyttelsesmidler. I flere af sagerne har der været tale om organiseret kriminalitet. Som et groft eksempel kan nævnes en konkret sag med import og videresalg af 45 ton ulovlige plantebeskyttelsesmidler til 80 landmænd. På denne baggrund vurderes der at være behov for - som en yderligere foranstaltning til at forhindre nævnte former for overtrædelse af reglerne - at indføre regler i kemikalieloven, som muliggør nægtelse eller frakendelse af retten til f.eks. erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler eller andre er- 18

hvervsmæssige aktiviteter, som efter reglerne kræver en uddannelse/bestået eksamen som betingelse for at udføre aktiviteten. Med henblik på at kunne regulere dette er det nødvendigt at indføre en autorisationsordning. Dette imødekommer ligeledes kravet i rammedirektivets artikel 5, stk. 2, 2. afsnit, om mulighed for inddragelse af certifikater. Det bemærkes, at det ikke er præciseret nærmere i rammedirektivet, under hvilke betingelser et certifikat skal kunne inddrages. Det følger af direktivet, at salg af plantebeskyttelsesmidler til professionel brug kun må ske til personer, der besidder et certifikat (en autorisation). Den gældende bemyndigelse herom der omfatter såvel plantebeskyttelsesmidler som andre bekæmpelsesmidler, foreslås derfor videreført. Det foreslås således, at der indføres en bemyndigelse i kemikalieloven, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om autorisation som betingelse for at forhandle, erhvervsmæssigt anvende eller rådgive om anvendelsen af bekæmpelsesmidler og regler om autorisation for ansatte, der beskæftiger sig med salg af bekæmpelsesmidler hos forhandlere. Der er tale om en udvidelse af den gældende bemyndigelse, idet der ikke efter gældende regler er hjemmel til at stille krav om bevis (nu autorisation) som betingelse for at forhandle eller rådgive om anvendelsen af bekæmpelsesmidler. Den foreslåede ændring er ligeledes i overensstemmelse med den mulighed, som opstilles i rammedirektivets artikel 5, stk. 2, i forhold til personkreds. Der forventes i første omgang alene fastsat regler om autorisation som forudsætning for erhvervsmæssig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt krav om, at forhandlere af plantebeskyttelsesmidler råder over ansatte i åbningstiden, som har en autorisation. Selve autorisationsordningen forventes at blive udformet således, at en autorisation - medmindre der foreligger en grund til nægtelse af autorisation - meddeles til den pågældende på baggrund af indberetning fra et uddannelsessted om, at personen har opnået et uddannelsesbevis eller gennemgået en relevant uddannelse, samt at den pågældende indbetaler et gebyr til dækning af udgifterne til etablering og drift af et register over autoriserede. Der sendes herefter et autorisationsnummer til vedkommende. Der udstedes efterfølgende en ny autorisation, når personen har gennemført det foreskrevne opfølgningskursus efter fire år, og indberetning herom samt indbetaling af gebyr er modtaget. Denne fremgangsmåde vil ligeledes blive anvendt i forhold til ansatte hos forhandlere, som har opnået et uddannelsesbevis. Det er tanken, at Miljøstyrelsen etablerer en database/it portal til driften af autorisationsordningen, hvorefter uddannelsesinstitutionerne vil få pligt til straks at indberette oplysninger om kursister (navn, adresse, CPR-nr., type uddannelsesbevis, dato for opnåelse af beviset m.v.), der erhverver sig et uddannelsesbevis via bestået eksamen eller deltagelse i opfølgningskursus. Uddannelsesinstitutionerne vil samtidig få pligt til at registrere sig med henblik på, at de kan få adgang til at indberette til IT portalen. Personer, der har en relevant uddannelse, og som derfor er undtaget fra kravet om erhvervelse af sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, forventes selv at skulle indsende deres eksamensbevis, hvis de ønsker at opnå en autorisation. Efter kontrol af, at der er indbetalt gebyr, og at der ikke foreligger en grund til nægtelse, registreres autorisationen af Miljøstyrelsen på IT portalen. Det foreslås endvidere, at der føres et elektronisk register over autoriserede. Formålet hermed er først og fremmest, at alle forhandlere af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse skal have adgang til oplysninger om autorisationer med henblik på, at de kan kontrollere, hvorvidt købere af plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til professionel brug, har en gyldig autorisation. Registeret gøres offentligt tilgængeligt med respekt af persondatalovens regler, særligt behandlingsbetingelserne i lovens kapitel 4. Administrationen af registret vil således bygge på saglighed og proportionalitet, og der vil blive foretaget den nødvendige ajourføring af oplysningerne, der samtidig løbende vil blive kontrolleret for eventuelle fejl og mangler. Registret vil hjælpe myndighederne med at administrere reglerne på området, og det vil samtidig udgøre den nødvendige dokumentation, som de autoriserede har brug for med henblik på at varetage hvervene som erhvervsmæssig bruger af plantebeskyttelsesmidler og som ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler. Der er foretaget en konkret interesseafvejning ved udarbejdelsen af register- 19

hjemlen. Behandlingen af oplysninger om strafbare forhold er en nødvendig del af arbejdet med at vedligeholde et ajourført og pålideligt register. Miljøstyrelsen sikrer, at en autorisation slettes af registeret, når autorisationen frakendes ved dom eller bortfalder på grund af, at det lovpligtige opfølgningskursus ikke er gennemført til tiden, efter at pågældende indehaver af autorisationen er orienteret om konsekvenserne heraf. Ved udarbejdelsen af de nærmere regler om registret vil Datatilsynet blive hørt. De nærmere regler om pligt til digital kommunikation vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse herom i det parallelt fremsatte lovforslag nr. L 97 om ændring af lov om kemikalier (Ændringer som følge af biocidforordningen, digital kommunikation, indhentelse af oplysninger om andre varer og oprettelse af registre over stoffer, blandinger og andre varer). Med lovforslaget vil der ikke blive etableret nogen hindring af den frie bevægelighed for personer og tjenesteydelser inden for EU. Dette medfører, at også personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet og vedligeholdt ved opfølgning i andre EU- eller EØS-lande eller i lande, som EU har indgået aftale med om udøvelse af lovregulerede erhverv, og som agter at etablere sig erhvervsmæssigt som bruger af plantebeskyttelsesmidler i Danmark, eller som ønsker at anvende plantebeskyttelsesmidler her midlertidigt eller lejlighedsvist, vil kunne opnå adgang hertil. Uddannelseskravene fremgår af rammedirektivet, og der vil herefter ske fuldstændig anerkendelse af gyldige, sammenlignelige uddannelser. De nærmere regler herom vil blive fastsat i undervisningsbekendtgørelsen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 8 vedrørende forholdet til EU-retten. Selve autorisationsordningen for dem, som erhvervsmæssigt anvender plantebeskyttelsesmidler og for de ansatte hos forhandlere, som skal autoriseres, vil blive etableret inden den 26. november 2013 som foreskrevet i rammedirektivets artikel 5, stk. 2. Med baggrund heri etableres en overgangsordning, jf. forslagets 2, stk. 3, som sikrer, at alle, der ønsker at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, og som allerede har et gyldigt sprøjtecertifikat/sprøjtebevis, kan blive autoriserede og vil fremgå af registeret/ IT portalen inden den 26. november 2015, som er fristen efter rammedirektivet for, hvornår al salg af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse alene må ske til personer, som er autoriseret til at måtte sprøjte med plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt. Personen må dog ikke ved dom eller bødevedtagelse være straffet efter denne lovs ikrafttræden for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler efter 59, stk. 2, eller efter bestemmelser udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt. eller for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler i medfør af 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse. Dette følger af lovforslagets 2, stk. 3, 2. pkt. Efter november 2015 vil køb af plantebeskyttelsesmidler til erhvervsmæssig anvendelse og den efterfølgende brug af midlerne således forudsætte, at den pågældende person har fået en autorisation fra Miljøstyrelsen. Alle tidligere sprøjtecertifikater, der er udstedt af uddannelsesinstitutionerne, vil ikke længere udgøre et tilstrækkeligt grundlag. Uddannelsesinstitutionerne vil alene udstede uddannelsesbeviser, som ikke i sig selv giver ret til at anvende plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, men som vil være grundlaget for Miljøstyrelsens udstedelse af autorisationer. 3.2.2.1. Nægtelse og frakendelse af autorisationer Som beskrevet ovenfor foreslås det, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om administrativ nægtelse af autorisation, hvis personen er blevet straffet efter 59, stk. 2, eller efter bestemmelser udstedt i medfør af 59, stk. 4, 2. pkt., for overtrædelse af regler om plantebeskyttelsesmidler eller efter bestemmelser udstedt i medfør af 110, stk. 3, 2. pkt. i lov om miljøbeskyttelse for overtrædelse af regler om sprøjteudstyr og indretning af vaskepladser m.v. til plantebeskyttelsesmidler. Det foreslås endvidere, at en autorisation kan frakendes ved dom i forhold til personer, der allerede har en autorisation, og som straffes for overtrædelse af de ovennævnte regler. Frakendelsen kan alt efter domstolens bestemmelse ske for et nærmere fastsat tidsrum fra 1 til 5 år. I den forbindelse foreslås ligeledes, at anklagemyndigheden indberetter oplysninger til miljøministeren om personer, der er frakendt autorisa- 20