Sverige - Vandring ad Kungsleden Den nordlige del af Kungsleden er nok den mest berømte del af Kongestien, som den hedder på dansk. Landskabet skifter konstant efterhånden som I bevæger jer igennem dalen omgivet af høje bjerge. Dette er en af de klassiske ture for dem, der ønsker en stor bjergoplevelse uden at være i topform. Turen anbefales til vandrere nogen erfaring med vandring. Vandring skal være nemt, sikkert og sjovt! Oplev en af verdens mest berømte vandreture i dit eget tempo. Den længste strækning mellem fjeldhytterne er 20 km. For at få mest ud af din vandretur, bør du have lidt erfaring fra vandreture og være i god fysisk form. Du vil maksimalt bære på mad til 2 dage og vægten af din rygsæk vil dermed være 1-2 kg tungere ift. vægten hjemmefra. Let tilgængelig vildmarksvandring ad Sveriges smukkeste sti, Kongestien Abisko Nationalparks frodige birkeskove og rivende floder Oplev midnatssolen nord for Polarcirklen i højsommeren Flotte udsigter over et farverigt fjeldlandskab med dybe dale og høje bjerge Lette dagsvandringer mellem bemandede hytter Vandring med en forholdsvis let rygsæk Informationsmøde med lokal fjeldguide Mulighed for at bestige Sveriges højeste bjerg Kebnekaise
Rejseplan Dag 1 Ankomst Abisko (380 moh) Ankomst til Abisko Turiststation i løbet af eftermiddagen. Kl. 18 er der informationsmøde med en erfaren fjeldguide, som giver jer opdaterede informationer om vandreruten. I får også her jeres vouchers, kort og andet informationsmateriale, som er inkluderet i pakken. Guiden vil naturligvis besvare de eventuelle spørgsmål, I måtte have, og give gode råd om vandreturen. Aftensmaden serveres i restauranten på Abisko Turiststation. Overnatning foregår med andre vandrere på fire-mands værelser på vandrehjemmet. (A) Dag 2 Abisko Abiskojaure (490 moh)
Vandretid: 5 timer (15 km) +150m. Efter morgenmaden starter jeres vandreeventyr. Den første del af Kungsleden bringer jer ad gode stier gennem Abisko Nationalparks birkeskove og langs med Abisko-floden. En del af ruten går ad bræddestier over vådområder. Undervejs findes meditationspladser markeret med en sten indgraveret med filosofiske citater. I underskoven findes forskellige bær og små blomster. I stiger ca. 100 højdemeter op til Abiskosøen, hvor den første hytte ligger i knap 500 meters højde. En tur i saunaen får nemt blødt kroppen op efter den første vandredag, og der er også mulighed for at bade i søen. Her i den første hytte kan I købe dagens aftensmad og morgenmad og frokost til i morgen. (M) Dag 3 Abiskojaure Alesjaure (780 moh) Vandretid: 8-10 timer (20 km) +330m/ - 40m Anden etape af vandreturen er den længste på hele turen og starter ud med opstigning til næste dal. Alesjaure-hytterne er omgivet af høje bjerge men kommer til syne længe før, I ankommer. Alesjaure er et knudepunkt, hvortil der kommer vildmarksvandrere fra alle retninger. Hytterne ligger på en klippe 20 meter hævet over søen. Sidst på eftermiddagen fyres der op under gruekedlen, og der varmes vand, så man kan få et bad, inden udsigten over landskabet nydes gennem vinduet inde fra saunaen Der skal provianteres til to dage, da der ikke er nogen butik i hytten i morgen. Dag 4 Alesjaure Tjäkta (1000 moh) Vandretid: 5 timer (13 km) +220 m Dagens distance er ikke så lang som i går og relativt nem. I vandrer parallelt med floddeltaet, hvor der er masser af fugleliv. Her er lavt hedekrat og klipper af kvartsit. I passerer endnu en meditationsplads, før I krydser floden Bossusjohka, og ruten runder nu bjerget Bossosvaras. I går tværs over plateauets enge og græsklædte hede med bjerge på alle sider undtagen mod nord, hvor I kommer fra. I krydser en slugt via en bro og er nu ved Tjäkta hytten. Pga. den relativt korte vandredag har I god tid til at nyde udsigten over dalen og de omkringliggende bjerge. Dag 5 Tjäkta Sälka (835 moh) Vandretid: 4 timer (12 km) +150m / -300m I begiver jer de sidste 150 højdemeter mod det højeste punkt på Kungsleden; Tjäktapasset i 1140 meters højde. Stien krydser et øde fladt plateau omgivet af bjerge. Der ligger ofte sne her langt hen på sommeren. Efter den svedige opstigning er det oplagt at tage en pause her, og hvis det blæser, kan I krybe i ly her i et shelter og nyde omgivelserne. På den anden side af passet åbner der sig igen en betagende udsigt. Nedstigningen er en smule stejl, og på vej ned mod bunden af dalen passeres endnu en meditationsplads, hvor det kan være tiltrængt at hvile lårmusklerne. Resten af turen over fjeldhede og morænelandskab er rimeligt letgået. Pludseligt kommer Sälka hytten til syne bag en høj kam. Der er igen mulighed for at komme en tur i sauna. I Sälka hytten skal I huske at proviantere til de næste to dage. Dag 6 Sälka Singi (720 moh) Vandretid: 5 timer (12 km) -100m En nem dags vandring bringer jer gennem Tjäktadalen til Singi hytterne. Hele dagen er der flotte udsigter både på langs og på tværs af ruten. I kan se bjerget Rusjka og formationerne Pyramiden og Drageryggen, som er del af bjergmassivet med Rabot-gletsjeren, opkaldt efter franskmanden Charles Rabot, som var den første på toppen af Sveriges højeste bjerg Kebnekaise. Kort før I ankommer til Singi hytten ad den stenede sti, åbenbarer Kebnekaise sig med sin sneklædte sydtop.
Dag 7 Singi Kebnekaise Fjeldstation (690 moh) Vandretid: 6-7 timer (14 km) +120/-150m I dag forlader I den egentlige Kungsleden for at gå mod Nikkaluokta i øst. Hele dagen fra morgen til aften kommer I igennem et dramatisk landskab, og I er omgivet af stejle bjergsider, høje tinder og gletsjere. Dalen bliver først smallere men åbner sig så op til en bred slette ned mod Kebnekaise Fjeldstation, der ligger bag en lille knold med en radiomast, godt beskyttet mod vestenvinden. På det sidste stykke er I igen under trægrænsen, og stien går blandt birketræer. Det er en større fjeldstation med næsten 200 sengepladser fordelt på to- og firesengsværelser, og her findes en velassorteret butik. (A) Ekstra dag: Bestig Sveriges højeste bjerg Kebnekaise I juli og august er der mulighed for at flette en ekstra dag ind i programmet med vandrebestigning af Kebnekaises gletsjerbeklædte sydtop på 2106 meter. I juni ligger der som regel stadig en del tøsne, hvorfor en bestigning her som regel ikke er mulig. Den nøjagtige højde varierer lidt afhængigt af gletsjerens afsmeltning. Det er en lang og hård 10 timers vandretur ad Østruten, som er en smuk og varieret rute. Fra toppen er udsigten formidabel, og man kan se ca. 10% af Sverige. Dette skal bookes hjemmefra. Dag 8 Kebnekaise Ladtjojaure Nikkaluokta (470 moh) Vandretid: 3-4 timer + bådtur (19 km, heraf 7 km med båd) - 220m Efter morgenmaden starter I turens sidste vandredag med at krydse en bro over elven Darfaljohka. Det går herefter jævnt nedad. Kort efter den sidste meditationsplads går I langs deltaet ned til Ladtjojaure-bådens anløbssted. Bådturen over søen sparer jer for 7 kilometers vandring. I går det sidste stykke gennem skoven til Nikkaluokta. Her er der mulighed for at få noget at spise i en lokal restaurant, hvis ikke I har købt frokost med fra Kebnekaise. Fra Nikkaluokta er der regelmæssig bus tilbage til Kiruna. (M) Prisen inkluderer 7 overnatninger i flersengsværelser Informationsmøde med en lokal guide i Abisko Aftensmad og morgenmad på Abisko Turiststation Aftensmad og morgenmad på Kebnekaise Fjeldstation Sauna ved hytterne i Abiskojaure, Alesjaure og Sälka Bådtur over Ladtjojaure søen Vandrekort Ikke inkluderet Transport fra Danmark til Kiruna/Abisko/Nikkaluokta t/r Administrationsgebyr kr. 145,-
Priser Afbestillings- og rejseforsikringer. Bestigning af Kebnekaise Pris fra DKK 4.190,00 Læs mere Du kan læse meget mere om denne rejse og se prisen via dette link: http://www.mountain-adventures.dk/trekking-og-vandreture/sverige-vandreferie/ 2016 Mountain Adventures Tilsluttet Rejsegarantifonden nr. 2529 E-mail: kontakt@mountain-adventures.dk CVR: 36027924