10 dages rundrejse til Marokkos kongebyer Marrakech - Casablanca - Rabat - Meknes - Fes - Marrakech 1. - 10. marts 2015



Relaterede dokumenter
AKTIONÆRTUR TIL SLOVAKIET

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

ERHVERVSSTUDIETUR TIL BRATISLAVA 2016

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Eksklusivt retreat til Marokko med spa, wellness, shoppetur i Marrakesh og personlig sparring til din kreative business

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Island. 9. til 13. september

Ferietur til Dresden Dag for dag

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Marokko. -8-dages grupperejse i kasbaer & kongebyer

KOREAREJSER 2015 Foto: Rose

Flodkrydstogt på Donau - med fly

CTB TRAVELS CITY TOURS BARCELONA VIN-, GASTRONOMI- & KULTURREJSE

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

EFTERÅRSTUR til ALTENAHR Oktober 2016

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

8 dages oplevelsesrejse til bazarbyen Marrakech. Rejseplan MARRAKECH ALADDINS BAZAR 

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Eventuel framelding: Ved eventuel framelding er depositum tabt.

Island med Folkeskolen juli 2012

Danske Biografer planlægger en 6 dages tur til Dubai, og vi har hermed fornøjelsen at fremsende nærmere information samt tilmeldingsblanket.

Jul i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Aladdins Bazar 8 dages oplevelsesrejse til bazarbyen Marrakech

Bornholm - Østersøens perle

Island maj Udrejse fra Billund lufthavn

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

8 dages cykelferie i Cuba

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Foreløbigt program til Historiske Huses studietur til Andalusien, oktober 2018

Tag med til Warszawa i efterårsferien Busrejse i perioden oktober 2014

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Nytår i Rom. Højdepunkter dage Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra: Pris fra:

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Mandag d. 1. oktober.

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Tur 1508, Kultur og Isbjerge - oplev Nuuk, Kystskib til Jakobshavn samt Diskobugten 10 dage/9 nætter

Stjernerejse i Sydslesvig - en rejseoplevelse helt tæt på juli 2014 Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Tyrkiet. Scanbird ApS Kultur & Fugle Istanbul & Bursa. med Politiken Plus september 2015

Marokko. Marrakech og de nordlige byer

Sommer tur til Budapest

Tag med Ørkenroserne på studietur til Marokko i uge 44, 2017 Et 1001 nat danse eventyr i Marrakech

Andalusien - Sydspanske klassikere

Grand Hotel Bernardin

Marokko. Det klassiske Marokko. Telefon Historiske og religiøse seværdigheder i Marokkos gamle kongebyer

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Toscana - Flyv på busrejse

Schweiz - fra sin smukkeste side

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

5 dagstur med bus til Berlin

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Eventyr i Marokko 15 dages rejse til det eksotiske Marokko

Ad Kongevejen til Marrakech

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Så går turen til prinsessens landsdel. Jeg medbringer dog min egen, men jeg er jo heller ikke en prins...

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Nord om Sahara 8 dages klassisk rundrejse til Marokko

Dagsprogram. Søndag (ca. 4½ t. inkl. pauser)

Smagen af færøerne ,- 4 dage. Ring

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Udrejse fra Danmark til Zary Efter endt opsamling i Danmark, kører vi mod vort overnatningshotel i Zary i Polen, hvor middagen venter.

Regional Wonca Congress of Family and Community Medicine

PROVENCE, Fréjus

Nordjylland - Skagen - Læsø

Toscana - Flyv på busrejse

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Telefon- og Turtjenestens program for. Dragør

Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland

Program TAORMIA. København, den 3. juni, VEDR.: Rejesfondens forårsturen til Sicilien den 28. april - 1. maj 2016.

Amsterdam. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Safari og badeferie i Kenya

Vandreeventyr mellem berberlandsbyer og fri leg i Marrakech. Ophold MAROKKO - VANDREFERIE PÅ EGEN HÅND, MED LOKAL GUIDE VANDRING I ATLASBJERGENE

SPANSK. Undervisningskalender. 28. JANUAR 9. APRIL 18. JUNI 1. SEPTEMBER (sæsonstart) 11. NOVEMBER JANUAR

Golfrejse til Agadir og Marrakesh, Marokko, d

Luksusferie på Zanzibar

Postillion Hotel Dordrecht

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Ørkensand og eminent shopping i Dubai

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Petanque ved Middelhavet

YOGA RETREAT MAROKKO. 7 dage i fortryllende Marrakech og de smukke Atlasbjerge Læs mere

Kunstrejse til Madrid og Toledo den maj 2019

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Natur & Wellness i Island

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

Gladsaxe Internationale Venskabsforening.

Celle - Nytårsrejse. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Træner rejser til Beijing oktober 2010

Transkript:

10 dages rundrejse til Marokkos kongebyer Marrakech - Casablanca - Rabat - Meknes - Fes - Marrakech 1. - 10. marts 2015 Marroko har alt, hvad et rejsehjerte kan begære: en interessant historie, spændende monumenter, betagende smuk natur, fremmedartethed, en venlig befolkning og et godt køkken - bl.a. den skønne ragout Tajine, som simrer i timevis og findes i utallige variationer. Vi giver os god tid på denne rundrejse til Marokkos kongebyer: Casablanca med den imponerende moske - storslåede Meknes - eventyrlige Fes med verdens mest autentiske basar - Rabat med den spændende kirkegård og charmerende Marrakech. Naturen er grøn og frodig, som den kun kan opleves om foråret, og som baggrund har vi Atlasbjergenes sneklædte toppe Kulturguide: Verner Madsen, praktisk guide: Ruth Tilgaard assisteret af lokalguider Søndag den 1. marts 2015 København - Casablanca - Rabat Kl. 9.55 flyver vi med Air France via Paris med ankomst kl. 11.55. Videre kl. 12.45 med ankomst kl. 14.45 lokal tid Casablanca, Marokkos hovedby, som ligger flot ved vandet. Vi ser vi den imponerende Hassan II moske, som kong Hassan II lod bygge til minde om sin far kong Mohammed V, som døde i 1961. Han var højt respekteret, så der skulle bygges et storslået minde over ham, som ville blive byens stolthed. Den skulle ligge ud til vandet, fordi Guds trone er på vandet. Moskeen er fransk tegnet og bygget. Fra 1986 arbejdede periodevis 1400 mand om dagen og 1000 om natten på byggepladsen, således at moskeen kunne indvies kun 7 år senere på kong Hassan II 60 års fødselsdag - og ikke mindste dagen før profeten Muhammeds fødselsdag. Herfra er der ikke langt til Rabat, landets administrative hovedstad, hvor vi indkvarterer os for to nætter på hotel Darna www.hoteldarna.ma, som ligger lige inden for byporten til medina'en. Ordet medina betyder by på arabisk og hentyder til Marokkos gamle byer fra før 1900. I dag bruges ordet om den ældste bydel. En medina er omgivet af en forsvarsmur med adskillige byporte, og i centrum ligger der flere moskéer. Medina en er opdelt i forskellige kvarterer, der er fyldt med smalle gyder, har sin egen hammam (offentlig badstue), samt sine egne butikker. De dele af medina en, der kaldes souker har mange handelsfolk og håndværkere, ofte med en souk til hvert håndværk eller hver type handelsvare. Det har været en lang dag, så vi nøjes med at spise en let middag.

Mandag 2/3 Rabat med byrundtur Vi spiser god, marrokansk morgenmad med friskpresset appelsinjuice og hjemmelavede tykke pandekager med honning. Vort hotel ligger ganske tæt på byens interessante kirkegård, som ligger flot ud mod havet, sådan som kirkegårde skal, hvis det er muligt. Man kan gå via kirkegården frem til kasba en, som man får adgang til via en imponerende port. Husene i kasbaen er kalket kridhvide med knaldblåt fundament malet med indigo. Det er utroligt dekorativt og spændende at gå rundt i det krogede gader og beundre de smukke huse. Vi spiser frokost på havnen med udsigt til de store bølger, som tungt ruller ind mod stranden. Om eftermiddagen går vi tur i medina en, som er dejlig lokale og helt uturistet. Sen eftermiddag har vi vinsmagning af Marrokansk vin på hotellet. Tirsdag 3/3 Rabat Volubilis Moulay Idriss Meknes Vi sætter bagagen i bussen og kursen mod den gamle romerske ruinby Volubilis. som ligger i nærheden af Meknes i et frodigt område med oliventræer. Her ligger også Marokkos hellige by, Moulay Idriss, som først blev åbnet for ikke-muslimer i 1917. Vi spiser frokost hos en lokal familie. Herfra er der ikke langt til Meknes, også en af Marokkos gamle kongebyer, hvor vi indlogerer os for to nætter på Hotel Ibis Moussafir Meknes www.ibis.com/hotel-directory/gb/africa/morocco/meknes/meknes-hotel.htm. Det er ikke specielt eksotisk, men et udmærket hotel med en glimrende beliggenhed. Før vi checker ind besøger vi en af områdets vinproducenter Les Celliers de Meknès i deres flotte residens lidt uden for Meknes, hvor vi smager vinene fra landets kendteste vinområde. Onsdag 4/3 Meknes med byrundtur i hestevogn og til fod Vi bruger dagen på at se nærmere på Meknes, som blev bygget under Moulay Ismail, som levede i 1600-tallets Marokko og var en frygtet og grusom hersker. Vi ser først den berømte port Bab Al Mansour, en af Marokkos smukkeste porte. Derefter besøger vi i hestevogn og til fods det storslåede kompleks, som kongeslottet udgør. Når vi kommer til det gamle jødiske distrikt i medina en står vi af og fortsætter til fods. Medina en er dejlig lokal og uturistet. Ved frokosttid kører vi lidt uden for byen for at besøge landets måske bedste vingård Domaine Zounia, som er franskejet. Og det er ikke hvilken som helst fransk familie, det er de tidligere ejere af Cru Classé vingården Domaine du Fiuzal i Graves. Vi ser ejendommen og smager vine på internationalt niveau til frokost med hjemmelavet mad. Tilbage til Meknes, hvor aften er fri. Torsdag 5/3 til Fes over Mellematlasbjergene med stop i Ifrane og Azrou. Vi sætter kursen mod Fes og gør vores 1. stop i den smukke by Ifrane. Videre gennem det imponerende Mellematlas med stejle bjergsider og forrevne kløfter, vandfald og fyrretræer. Vejen vi kører på er komfortabel. Vi gør fotostop i Azrou området og spiser frokost på vejen. Fes er beliggende i en dal oppe i højderne. Den er Marokkos kulturelle højborg og er en af verdens mest velbevarede middelalderlige islamiske byer, med fantastiske minareter og moskeer. Så snart man træder inden for en af de fire middelalderlige porte i den omgivende

bymur, føler man sig hensat til fortiden. Kilometervis af smalle gyder i den smukke medina fra det 12. århundrede ser ud, nøjagtigt som da de blev anlagt, med høje husmure der beskytter indre gårdspladser mod heden fra middagssolen. Kolossale teosofiske universiteter, smukke moskeer, huse med blå kalker, haver med duftende appelsintræer, udendørs tehuse og fascinerende souker, er en del af sceneriet. Før vi kører ind i den gamle bydel stopper vi ved et udsigtspunkt, hvorfra vi kan nyde den spektakulære udsigt over hele byen. Derefter kører vi til hotellet, hvor vi indkvarterer os for to nætter på Palais d'hôtes www.palais-hotes.com, som er en smuk riad fra det 16. århundrede. En riad er et arabisk hus beliggende i en medina med en gård i midten og tagterrasse. Nogle riad er har den ypperste mosaik, små fontæner og træværk. Mange af dem er lavet om til små hoteller. Terrassen var oprindeligt kvindernes områder, til vasketøj mm, men i dag er det mere til sol og måltidsservering for gæster, som bor på riad'en. Det er utroligt, som der kan være virvar og støj udenfor, så snart man er inden for døren til en riad er alt roligt. Denne riad usædvanlig smuk og smagfuld med den skønneste indre overdækkede gård, som er indrettet med overdådige sofaarrangementer, hvor man kan sidde og nyde et glas myntete. Vi spiser middag på hotellets restaurant med 1001 nats stemning. Fredag 6/3 Fes med byrundtur Fes' medina er kæmpestor og meget overvældende. Vi spadserer rundt i medinaens snørklede og smalle stræder med de mange souk-er: resneri-souken, farveri-souken, sølvsouken og tømrer-souken, som man spotter længe før man kommer til den på grund af duften af cedertræ. Vi dvæler ved er den store Karaouine-moske, som har været universitet, som er ældre end Oxford og Cambridge. Vi går ad de smalle gyder i Mellah, det ældgamle jødiske distrikt i medina en. Mange af byens butikker stammer fra det 14. århundrede. Æsler lastet med huder haster mod garverier, hvor læder farves i knædybe bassiner med vidunderlige, stærke farver. Børn bringer fade med dej til de kommunale bagerier. I souken al-attarine er luften fyldt med duften fra eksotiske krydderier, sydende lamme-kebaber og honningdryppende kager. Her kan man finde nogle af Marokkos fineste berber-tæpper. Vi spiser frokost sammen, før eftermiddagen og aften er fri. Lørdag 7/3 Fes - vingårdsbesøg Marrakech Vi sætter kursen nordpå og kører mod kysten. Mellem Meknes og Casablanca i Ben Slimane besøger vi en af områdets gode vinproducenter Le Ryad du Vigneron, som viser rundt og serverer frokost ledsaget af vingårdens vine. Videre til kongebyen Marrakech, som blev grundlagt i 1062 af Almoravid-dynastiet fra Sahara. Her indkvarterer vi os for 3 nætter på et charmerende hotel La Ferme Berbère www.lafermeberbere.net, som ligger landligt 9 km. uden for Marrakech centrum. La Ferme Berbère er fransk ejet og drevet. Hotellet er indrettet i en oprindelig gård, som er smagfuldt renoveret. Der er 12 værelser, som ligger ud mod patioen eller i haven - to af dem er indrettet i berber-telte! Den benytter vi dog ikke. Der er en lille hammam, spa, pool og en restaurant, som serverer god, hjemmelavet mad på terrassen eller foran ildstedet, hvis det er køligt om aftenen. Vi spiser middag på Ferme Berbere. Patricia, som ejer stedet, er en formidabel kok. Intet sted i Marrakech får man bedre mad end her, efter vores mening.

Søndag 8/3 Marrakech med byrundtur Efter morgenmaden kører vi ind til centrum. Det første vi ser, er den berømte Koutoubiamoskés majestætiske silhuet, som dominerer de karakteristiske rødmalede huse. Minareten på Koutoubia-moskéen, som blev færdiggjort i 1147, regnes for den smukkeste i Nordafrika. Den har bl.a. været inspiration for den store moské i Sevilla La Giralda og Hassan-tårnet i Rabat. Derefter går vi med lokalguide på opdagelse i souk en. Det er en labyrint af små forskellige souk er med krydderier, læder, lamper osv. På vores tur besøger vi et par værksteder. Vi besøger også nogle af monumenterne i medina en, såsom Ben- Youssef koranskolen fra det 16. århundrede, som er et fantastisk eksempel på flot arabisk-andalusisk håndværk - og interessant for koranskolernes historie. Moskeen er vel det bedste eksempel på, at man her, som næsten overalt i Marokko, har hentet sin inspiration i Granada. Vi besøger også kort Musée de Marrakech, som ligger lige ved siden af Ben-Youssef og er indrettet i et tidligere rigmandshus med et fantastisk flot hovedrum med en kæmpemæssig lysekrone. Vi vender tilbage til Ferme Berbère for at spise frokost. Eftermiddagen er fri til at benytte sig af stedets lille wellness center eller hvis der er interesse for det, tage ind til byen for at gå i et traditionelt hammam (badeanstalt) i medina en. Det er sjovt at komme dér, hvor de lokale kommer og opleve, hvilken institution en badeanstalt er. Vi spiser middag på en dejlig restaurant nær vores hotel, hvor maden laves og serveres af kvinder. Mandag 9/3 Marrakech med byrundtur. I dag skal vi med lokalguide besøge de sâadiske gravsteder, som er af relativt nyere dato, og markant anderledes i deres arkitektur end Koutoubia Moskéen. Det er en overdådig nekropol bygget i 1700-tallet ovenpå resterne af de tidligere dynastiers gravsteder. Vi ser de tre separate mausolæer med guldbelagte søjler og marmorbuer, samt haven, som symboliserer paradis. Herfra går turen videre til Bahia-paladset, som var hovedsæde for storvesiren Ba Ahmed i slutningen af 1800-tallet. Paladset, som består af to dele, blev oprindeligt bygget af Ba Ahmeds far, storvesiren Si Mousa. Denne del af paladset er bygget op omkring en marmorbelagt gård med stjerneformede springvand samt cypres-, appelsinog jasmintræer. Sønnens palads var noget større og anlagt med brede døre, således at den overvægtige vesir kunne bevæge sig fra den ene salon til den anden. Vi spiser frokost, på en lokal restaurant, hvorefter resten af eftermiddagen er på egen hånd så vi kan opleve Jamaa-el-Fna pladsen (UNESCO verdensarv) i hjertet af Marrakech, lige ved indgangen til souk en. Her i skyggen af Koutoubia moskeen finder vi jonglører,

historiefortællere, improviserende musikanter, slangetæmmere og fakirer. Her kan vi få trukket tænder ud og blive spået. Sidst på eftermiddagen sættes borde og bænke op, og så serveres der ellers mad i lange baner, friskpresset appelsinsaft eller mere eksotisk: snegle i brændevin med smag af spidskommen. Vi nøjes dog med at se på de mange lækkerier som, nogle påstår, kræver tilvænnede maver. Tidlig aften vender vil tilbage til Ferme Berbere, hvor middagen serveres. Tirsdag 10/3 Marrakech København Vi spiser tidlig morgenmad før vi kører til Marrakech lufthavn, hvorfra DY afgår kl.10:20 direkte til København med ankomst kl. 15.40. Pris DKK 14.450-, der inkluderer fly ud til Casablanca, retur fra Marrakech (individuel pris pr. 10-2014), bus, indkvartering i dobbeltværelse med bad og toilet. Alle programmets besøg, entréer og måltider (9 frokoster + 5 middage). Alle nukendte skatter og afgifter. Danske og lokale guider. Drikkevarer til måltiderne er ikke inkluderet. Vin fra100-150 kr./fl. fås på internationale stedet. Dobbeltværelse brugt som enkeltværelse mod tillæg DKK 2.000 Man behøver ikke være bekymret for at skulle finde på spisesteder på egen hånd, når måltider ikke er inkluderet i programmet. Vi har masser af godt ideer til restauranter, hvor vi kan gå hen sammen, hvis der er interesse for det. Møntfoden i Marokko hedder Dirham. For 1 DKK får man godt 1½ Dh og for 1 får man 11 Dh. Man kan betale med næsten overalt. Mange steder tages også kreditkort. Tilmelding hurtigst muligt og senest 19/12 2014!!! Ret til ændringer forbeholdes 10/2014 Rejse 212

TILMELDINGSKUPON Marokkos Kongebyer 1. - 10. marts 2015 Undertegnede tilmelder sig rejsen til Marokkos Kongebyer med pers. Fulde og korrekte navne. Navne skal være i overensstemmelse med passet: Passager 1: Passager 2: Fødselsdato, pasnummer, udløbsdato og nationalitet som anført i pas: Passager 1 pasinfo: Passager 2 pasinfo: Adresse: Postnummer: By: Tlf. dag: Mobilnummer: e-mail: Ønsker twin dobbeltværelse med to enkeltstående senge: Ønsker grand lit dobbeltværelse med én bred seng: Ønsker dobbeltværelse brugt som enkeltværelse: Ønsker afbestillingsforsikring 6% af rejsens pris: (skal tegnes samtidig med indbetaling af depositum) Depositum for rejser i Europa DKK 3.500 pr. person, som opkræves efter tilmelding. Restbeløbet opkræves til betaling 10-12 uger før afrejse. Kuponen sendes til De Danske Vinrejser, Magstræde 7, 1204 København K.