诲 诲 诲 眴 Rundt om Alexanderplatz Af Kjeld Christoffersen kjch@stiften.dk Turisterne strømmer til Berlin. Flere og flere millioner år for år. Nogle kommer med fly, andre med bil, og en tredje gruppe foretrækker at træde ind i Tysklands nye gamle hovedstad via den imponerende hovedbanegård, som blev åbnet i 2006. Men hvor skal man vende og dreje sig hen, når man træder ud af ICE-toget og står på perronen i tredje sals højde. Hvad skal man se? Hvor skal man bo? Ja, hvordan angriber man i det hele taget denne storby som turist? 眶 眶 ʪ ʪ ʪ Spørgsmålene kan ikke besvares entydigt, for det hele afhænger af, om man er førstegangs-gæst eller tidligere har fået Berlin så meget ind under huden, at man absolut må dertil mindst én gang om året. Et godt udgangspunkt er Alexanderplatz - i folkemunde kendt som Alex. Ikke nogen skønhedsåbenbaring i sig selv. Da østtyskerne fjernede ruinerne efter krigen, erstattede de dem med ucharmerende betonbyggeri. Og først efter Murens fald i 1989 er der blevet taget fat på at mildne indtrykket af den centrale plads. Det vil kræve mange kræfter endnu. Så hvorfor egentlig vælge Alexanderplatz? Fordi den ligger centralt midt i Berlins omfattende trafiksystem med S-bahn, U-bahn, sporvogne og buslinjer. Og fordi der er så kort til det skatkammer af seværdigheder, som det østlige Berlin rummer. Denne artikel dækker ikke Berlin. Jeg skulle have haft samtlige 16 sider og et par søndages tillæg mere for blot at komme omkring, hvad der er værd at se i byen. Derimod er formålet med den at give en idé om, hvad man kan opleve, hvis man tidligere har afviklet Berlins hovedattraktioner og i stedet tager en tur i kvartererne rundt om Alex. Med gode erfaringer fra tidligere valgte vi endnu engang Park Inn Hotel, der rager 37 etager op på den nordlige del af Alexanderplatz. Hotellets kommunistiske fortid er ikke til at ane, derimod er der tysk effektivitet og stor venlighed. Først på bustur Nok var ideen til denne miniferie klar, men en tradition blev ikke forsømt, da vi først var kommet ind med tretoget fra Århus og havde indlogeret os på hotellet. Vi skal lige have Berlin ind i kroppen. Ned til Karl Liebknecht Strasse og hoppe på en linie 100 eller 200. De har samme endestation, Berlin Zoo i Vest, men kører forskellige veje til målet, begge forbi talrige Berliner-attraktioner. Det blev 200 ind mod Zoo, bl.a. forbi Potsdamer Platz, og 100 (den mest turistede) tilbage langs Tiergarten og forbi Rigsdagen og Brandenburger Tor. Begge kører ad Unter den Linden. Og så er det fint, hvis man i todækkerbusserne kan få plads foran øverst - hold da op en udsigt til de travle berlinere, mens vi blot kan læne os tilbage i sæderne - vi har ferie. En tur i retten Efter et solidt tysk morgenmåltid, skal benene røres. Nu skal vi ud at se ting, vi ikke har set før i Berlin. Ikke tv-tårnet, den udsigt har vi fra hotellet. Vi skal i retten, men først skal vi lige på Alexanderplatz kikke på Verdensuret, der er af stål, aluminium og emalje. Rejst i 1969 for at fortælle østberlinerne, hvad klokken var ude i verden, nu de ikke selv kunne komme derud. Herfra er der ikke mange skridt til Littenstrasse, hvor Amtsgericht Mitte og Landgericht Berlin residerer. Da vi ikke er tiltalt for noget, skal vi blot inden for i den gigantiske bygning, der, efter at sidste mursten var lagt i 1905, var den næststørste bygning i Berlin efter Stadtschloss. Det vi søger, er lige inden for hoveddøren af det, der er tilbage af bygningen. Prægtige trapper og hvidt smedejern, der slynger sig mellem de slanke, nygotiske søjler. Gå de tre etager op og nyd denne enestående hall i wiener-arkitekturens Secessions-stil.
Indtil 1990 var DDR s højesteret at finde i bygningen, og skulle dommen gå én imod, og man stadig var på fri fod, er der et par hundrede meter herfra mulighed for at søge trøst og styrke i Berlins ældste gaststätte fra 1621 Zur letzen Instanz i et af de maleriske huse i den trange Waisenstrasse. Men først efter klokken 12. På vejen dertil kan man kikke lidt på de rester, der stadig er tilbage af den oprindelige bymur fra 1200-årene. Vi skal tilbage til nutiden via fortiden. Nær den tætbefærdede Grunerstrasse finder vi i et grønt område ruinerne af en gotisk franciskanerkirke. Munkene byggede kirke og kloster midt i 1200-årene, og bygningerne stod næsten uændrede til 1945. Klostret blev revet ned, men ruinerne af kirken fik lov at stå. På den anden side af Grunerstrasse knejser Berlins røde rådhus, der efter sammensmeltningen af byen er dens hoved-rådhus, og når man passerer det, går man lige ind i Nikolaiviertel. Her lå nogle af Berlins ældste huse, indtil de blev ødelagt under krigen, så det er i dag kopier af gamle bygninger, man ser i de smalle gader. Kun Knoblauchhaus i Poststrasse overlevede krigen, og er i dag museum, hvor man kan se interiører fra et middelklassehjem i de tidlige 1800-år. Vi skrår forbi rådhuset og gennem den lille park til Marienkirche, der betragtes som en af de mest spændende i Berlin på grund af interiøret. Men berlinske kirker fattes ofte penge, således også her, og ved indgangen kan gæsterne (vist nok mest børnene) opbygge glasmosaikker efter tydelige tegninger. Hver glasbrik koster 2,50 euro (cirka 19 kroner). Det gamle jødekvarter Fortsæt fra Marienkirche ad Spandauer Strasse mod Hackescher Markt til den anden side af S-bahn stationen. Det er svært at overse Hackesche Höfe - ejendomme med ni forbundne gårde. De smukke bygninger er fra 1906, men blev stærkt beskadiget under krigen. De er ført tilbage til den oprindelige stil, og gårdene rummer et væld af restauranter, barer og ikke mindst butikker, der kan give enhver power-shopper blod på tanden. I den anden ende kommer man ud i Sophienstrasse og er nu midt i det gamle jødekvarter. For tiden er der ikke adgang til kirkegården, der er under restaurering, men vi ser dog i Grosse Hamburger Strasse et stærkt mindesmærke til erindring om jøderne, der blev myrdet under Holocaust. I samme gade mangler en bagbygning, og på de to gavle, der stødte op til den, finder vi skilt på skilt op i højderne navnene på de familier, der boede her. Dominerende i området er den nye synagoge med den forgyldte store kupel i Oranienburger Strasse. Desværre ikke åben i de januardage, vi besøgte byen, men der er adgang for gæster på andre tider det meste af året. Den oprindelige bygning stod færdig i 1866, men blev delvis ødelagt under Krystalnatten i 1938 og tilføjet sit banesår af de allieredes bomber i 1943. I 1958 besluttede regeringen at rykke ruinerne ned, og først i perioden 1988-1995 blev synagogen genopført. DDR på museum Hvor skal man begynde, og hvor skal man slutte i Berlin? Slutningen blev DDR-museet lige ned til Spreefloden, hvor udflugtsbådene lægger til over for Berliner Dom. Her kan man sætte sig ind i, hvordan livet var i den kommunistiske DDR-stat. Nogle kan lide at blive fotograferet i den legendariske Trabant - bilen som man måtte vente på i årevis - andre vil gerne afprøve Stasi s aflytningsystem. Taget i betragtning hvor effektivt Stasi arbejdede, er det lidt småt med kun ét anlæg - og det er da også altid optaget på museet. Så i stedet måtte vi trække skuffer ud eller åbne skabe for at se DDR-folkets beklædning. Det meste var kunststof. Vi kikker også ind i den tids lejligheder, ja det kommunistiske paradis får ikke for lidt her. Men det var jo det, vi gik ind for at se. Dejligt at vi kan træde ud på gaden, trække den friske luft, sætte os ind i ICE-toget midt på eftermiddagen og uden yderligere formaliteter sætte kurs mod Århus.
Hvem ville ikke gerne have gjort det i perioden mellem 1961 og 1989? Dengang var DDR ikke et museum, men virkelighed. Geografi: Tysklands hovedstad med 3,4 mio. indbyggere. Halvdelen er under 35 år. Beliggende 615 km fra Århus - eller 6-7 timers kørsel i bil. Med toget tager rejsen 6½ time, og så slipper man for at have bilen med i storbyen. Rejsen dertil: Vi valgte ICE-toget, der hver dag kører direkte fra Århus klokken 8.05 og ankommer til Berlin Hauptbahnhof 14.36. Rejsen er en time hurtigere end med den tidligere Prag-ekspres. Retur hver dag fra Berlin klokken 15.22 og ankomst til Århus 22.07. Laveste pris for enkeltrejse er 299 kroner (tirsdag-torsdag) og 349 kroner de øvrige dage (begrænset antal billetter). Vi lod DSB Rejsebureau strikke rejsen sammen, så vi også havde et sted at sove - i dette tilfælde Park Inn Hotel på Alexanderplatz. Prisen (tog+hotel i tre nætter) er fra 1. marts (undtagen messedage) 2186 kroner for standard, og 575 kroner mere, hvis man vil flotte sig med at rejse på 1. klasse. Billigste rejse og billigste hotel, Hotel Pension Bregenz, koster fra 1821 kroner kroner for 1. person og 1351 kroner for 2. person for tre nætter i dobbeltværelse uden bad og toilet. Med bad og toilet er prisen fra 2106 kroner for 1. person og 1636 kroner for 2. person. Som udgangspunkt er prisen for togrejse og en nat på hotel, og man tilkøber så ekstra nætter, så man selv bestemmer rejsens længde. Et tip: Hvis man blot én gang skal i teater, til opera eller musical er der i talrige tilfælde mange penge at spare ved at købe Berlin Welcome Card. Priserne begynder ved 16,50 euro for 48 timer, og der er rabat til 130 seværdigheder samt fri transport med de offentlige transportmidler. For 21,50 euro kan man bevæge sig frit i 72 timer i zone A og B. Vil man f.eks. overvære musicalen Mamma Mia i Theater am Potsdamer Platz er der 17,50 euro at spare på de bedste pladser, når man køber billet på forestillingsdagen. Med kortet følger et lille hæfte på 148 sider, der fortæller om rabatmulighederne og de forskellige bydele. Kortet kan købes hos DSB rejsebureau, på hovedbanegården i Berlin ved ankomsten eller i turistinformationerne og i mange tilfælde også på hotellerne. Information: www.berlin-tourist-information.de eller Tysk Turist Information i København, telefon 33 43 68 00. Internet: www.tyskland.travel.dk Geografi: Tysklands hovedstad med 3,4 mio. indbyggere. Halvdelen er under 35 år. Beliggende 615 km fra Århus - eller 6-7 timers kørsel i bil. Med toget tager rejsen 6½ time, og så slipper man for at have bilen med i storbyen. Rejsen dertil: Vi valgte ICE-toget, der hver dag kører direkte fra Århus klokken 8.05 og ankommer til Berlin Hauptbahnhof 14.36. Rejsen er en time hurtigere end med den tidligere Prag-ekspres. Retur hver dag fra Berlin klokken 15.22 og ankomst til Århus 22.07. Laveste pris for enkeltrejse er 299 kroner (tirsdag-torsdag) og 349 kroner de øvrige dage (begrænset antal billetter). Vi lod DSB Rejsebureau strikke rejsen sammen, så vi også havde et sted at sove - i dette tilfælde Park Inn Hotel på Alexanderplatz. Prisen (tog+hotel i tre nætter) er fra 1. marts (undtagen messedage) 2186 kroner for standard, og 575 kroner mere, hvis man vil flotte sig med at rejse på 1. klasse. Billigste rejse og billigste hotel, Hotel Pension Bregenz, koster fra 1821 kroner kroner for 1. person og 1351 kroner for 2. person for tre nætter i dobbeltværelse uden bad og toilet. Med bad og toilet er prisen fra 2106 kroner for 1. person og 1636 kroner for 2. person. Som udgangspunkt er prisen for togrejse og en nat på hotel, og man tilkøber så ekstra nætter, så man selv bestemmer rejsens længde. Et tip: Hvis man blot én gang skal i teater, til opera eller musical er der i talrige tilfælde mange penge at spare ved at købe Berlin Welcome Card. Priserne begynder ved 16,50 euro for 48 timer, og der er rabat til 130 seværdigheder samt fri transport med de offentlige transportmidler. For 21,50 euro kan man bevæge sig frit i 72 timer i zone A og B. Vil man f.eks. overvære musicalen Mamma Mia i Theater am Potsdamer Platz er der 17,50 euro at spare på de bedste pladser, når man køber billet på forestillingsdagen. Med kortet følger et lille hæfte på 148 sider, der fortæller om rabatmulighederne og de forskellige bydele. Kortet kan købes hos DSB rejsebureau, på hovedbanegården i Berlin ved ankomsten eller i turistinformationerne og i mange tilfælde også på hotellerne. Information: www.berlin-tourist-information.de eller Tysk Turist Information i København, telefon 33 43 68 00. Internet: www.tyskland.travel.dk
Rundt om Alexanderplatz Af Kjeld Christoffersen kjch@stiften.dk BLÆNDENDE. Når man træder indenfor i Amtsgericht Mitte i Littenstrasse blændes man i hall en af de prægtige trapper med de hvide smedejernsgitre. VERDENSURET. I et hjørne af Alexanderplatz kan man se, hvad klokken er slået verden over. I baggrunden det 37 etager høje Park Inn Hotel.
SYNAGOGEN. Den guldbelagte kuppel i Den nye Synagoge i Oranienburger Strasse stråler i solen. under Holocaust. TIL MINDE. I Grosse Hamburger Strasse finder man dette mindesmærke for de berlinske jøder, der blev myrdet FORNYELSE. Der er altid byggekraner i sving på Alexanderplatz - her i den østlige del. ÆLDST. Gaststätte»Zur letzen Instanz«i Waisenstrasse er det ældste i Berlin. Her blev serveret første gang i 1621. Berlin Hauptbahnhof er i sig selv en seværdighed. I den nye banegård fra 2006 - tidligere Lehrter Stadtbahnhof - ankommer og afgår togene såvel i kælderetagen som øverst oppe. Og på etagerne imellem er et helt indkøbscenter samt en række restauranter og fastfood-butikker. Alt er i beton, stål og glas, og bygningen fylder markant op i landskabet ved Spree-floden. ICE-toget fra Århus ankommer på øverste etage, hvorfra også S-bahn kører. Nok er Muren mellem øst og vest fortid, men i Berlin er den ikke glemt, og hist og her skyder der også rester af den op. På årsdagen for Murens fald 9. november blev der opstillet syv nye informationstavler, der er kvadratiske og måler 3,60 meter - samme højde som Muren havde. Ved tryk på en knap kan man få information på otte sprog.
Et af stederne er ved East Side Gallery lang Spree-floden, men her er det nok de tilbageværende 1300 meter af Muren, der vækker størst opsigt. Tag S-bahn til Ostbahnhof, så er der kun få hundrede meter til Mühlenstrasse, der følger floden adskilt af Muren, som 118 kunstnere fra 21 lande i 1990 udsmykkede med deres indtryk af stedet. Siden har vejret været hård ved kunstværkerne, og bedre er det ikke blevet af, at graffitimalere også har givet deres mening til kende ved at male ovenpå. Alligevel er det værd at tage vandringen mellem Schillingbrücke og Oberbaumbrücke. Kommer man ikke til East Side Gallery kan de nye mindesmærker for muren også ses ved Potsdamer Platz, ved den tidligere grænseovergang Bornholmer Strasse, i Bernauer Strasse, tæt på Rigsdagen i Ebertstrasse, i Niederkirchnerstrasse og ved Checkpoint Charlie. KYSSET. Det berømte kys mellem præsident Leonid Bresjnev og DDR-lederen Honecker på Muren er overmalet med graffiti. På selve museet East Side Gallery kan man se en kopi af maleriet samt fotografiet af begivenheden MURENS CV. En af udsmykningerne af Muren ved Mühlenstrasse fortæller dens korte historie Rigsdagen med den markante kuppel er nok den seværdighed i Berlin, der har længst åbningstid: hver dag mellem klokken 8 og 24. De sidste besøgende lukkes dog ind gennem sikkerhedskontrollen klokken 22. I de fleste tilfælde skal man have god tålmodighed med at stå i den lange kø op ad rigsdagstrappen, men er man først inde og oppe, kan man kun beundre Lord Norman Fosters bygningsværk, hvorfra der er fremragende udsigt over byen.