Til. Hvidovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Oktober 2015 HVIDOVRE FRILUFTSBAD SOLVARME - FORUNDERSØGELSER

Til Hvidovre Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 HVIDOVRE FRILUFTSBAD SOLVARME - FORUNDERSØGELSER

HVIDOVRE FRILUFTSBAD SOLVARME - FORUNDERSØGELSER Revision 0 Dato 2015-10-20 Udarbejdet af NHR Kontrolleret af BKL Godkendt af NKH Beskrivelse [Valgfri 1] [Valgfri 2] Ref. 11000 18816 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk R:\2015\1100018816\5 Projekteringsfaser\Rapport solvarme 20.okt. 2015.docx

solvarme - forundersøgelser INDHOLD 1. INDLEDNING 1 2. KONKLUSION 2 3. BAGGRUND 4 3.1 Hovedbygning 4 3.1.1 Tagflade 4 3.1.2 Statik 4 3.1.3 Eksisterende installationer 4 3.2 Præstemosehallen 4 3.2.1 Tagflade 4 3.2.2 Eksisterende installationer 4 3.2.3 Statik 5 3.3 Nuværende bassinopvarmning 5 4. MULIGHEDER FOR SOLVARME 7 4.1 Energibehov 7 4.2 Solfangertyper m.m. 7 4.2.1 Hældning 7 4.2.2 Tagintegrerede solfangere anbefalet løsning. 7 4.2.3 Standardsolfangere 7 4.2.4 Vakuumrørssolfangere 8 4.2.5 Bassinsolfangere 8 4.2.6 El- og varmeproducerende solpaneler PVT 8 4.3 Solvarme på hovedbygningen 300 m2 8 4.3.1 Tilslutning af solfangere til bassiner og bygningens anlæg 9 4.4 Solvarme på Præstemosehallen 340 m2 9 4.4.1 Tilslutning af solfangere til bassiner og bygningens anlæg 10 4.5 Solvarme på både hovedbygning og hal medfører behov for varmelagring 11 4.6 Lagringsbehov 11 4.7 Solvarme tilbage til fjernvarmenettet 12 4.8 Overdækning af bassiner 12 4.9 Økonomi 13 4.9.1 Alternativ finansiering af solvarme på hovedbygning 13 4.9.2 Overdækning 13 5. NÆSTE SKRIDT 15 5.1 Diverse afklaringer 15 5.2 Tidsplan 15 6. BILAG 17

solvarme - forundersøgelser

Side 1 1. INDLEDNING Nærværende rapport beskriver mulighederne for at anvende solvarme sammen med fjernvarme til opvarmning af bassinerne i Hvidovre Friluftsbad. Der ses også på mulighederne for at eventuel overskydende solvarme kan leveres til fjernvarmenettet og/eller anvendes til brugsvandsopvarmning og centralvarme. I dag går der en anseelig mængde fjernvarme til at holde temperaturen i bassinerne på de ca. 27 C, som brugerne foretrækker. I 2013 kostede opvarmning af bassin og bygning ca. 110.000 kr., hvoraf bassinerne udgør den største post. Uden opvarmning kan der forventes temperaturer fra omkring 15-18 C og op til 20-24 C i juniaug. i bassinerne. Det har været forsøgt, at dække bassinerne til om natten for at holde på varmen, men dette er opgivet igen pga. hærværk. Undersøgelserne har omfattet: Solfangere på hovedbygning Solfangere på Præstemosehal Forskellige solfangertyper Overskudsvarme til fjernvarmenet Statik Overdækning Økonomi Rapporten er udført aug.-sep. 2015 på baggrund af en gennemgang på stedet, oprindelige tegninger, målte forbrug samt oplysninger fra Hvidovre Kommune og producenter.

Side 2 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Rapporten gennemgår de muligheder, der er for at etablere solvarme og afsluttes med at sætte priser på løsninger og besparelser. 2.1 Sammenfatning På baggrund af et ønske fra Hvidovre Kommune undersøges der for mulighederne for solvarme på friluftsbadet. Der er fra kommunen opstillet 3 scenerier, som ønskes undersøgt nærmere. 1. Solvarme anlæg på hovedbygningen, 300 m 2 solfangere 2. Solvarme anlæg på Præstemosehallen, 340 m 2 solfangere 3. Solvarme anlæg på hallen og hovedbygning, i alt 640 m 2 solfangere I undersøgelsen er bygninger og tekniske installationer gennemgået, hvorefter der afklares for energibehov, solfangertyper incl. solceller, mulige anlægsopbygninger, overdækning af bassiner samt økonomi. Scenarie 1-300 m2 tagintegrerede solfangere på hovedbygningens østvendte tag Østvendte solfangere yder mindre end sydvendte, men forskellen reduceres ved lave hældninger i det aktuelle tilfælde ca. 9 grader. Placering af solfangere på hovedbygningen giver en enklere tilslutning til de eksisterende bassininstallationer end ved en placering på hallen. Investeringen er ca. 1,4 mio. kr. og simpel tilbagebetalingstid er 21 år. Scenarie 2-340 m2 tagintegrerede solfangere på Præstemosehallens sydvendte tag Sydvendte solfangere yder mere end østvendte, men forskellen reduceres ved lave hældninger. Solfangere med lille hældning yder lidt mindre, men vælges andre hældninger skygger solfangerne for hinanden medmindre der placeres færre. Der er plads til ca. 10% flere m 2 solfangere end på hovedbygningen. Solvarme produceret udenfor badesæsonen kan i stort omfang udnyttes i hallen. Her giver de sydvendte solfangere et godt tilskud i foråret og i mindre grad i efteråret. Solvarmen vil erstatte opvarmning med naturgas, der er ca. 20% dyrere end fjernvarme. Investeringen er ca. 1,9 mio. kr. og har simpel tilbagebetalingstid er 19 år. Scenarie 3 begge anlæg, i alt 640 m 2 tagintegrerede solfangere De 2 anlæg vil tilsammen give en meget høj dækningsgrad set på månedsbasis, men det vil reelt give et problem med overproduktion i varme perioder. Dette scenarie kræver at installeres et større varmelager. Der er regnet med en 100 m3 tank. Det er dog ikke afklaret, hvor den kan placeres. Investeringen er ca. 3,8 mio. kr. og har simpel tilbagebetalingstid er 23 år. 2.2 Konklusion Undersøgelserne peger på 2 mulige placeringer af solvarmeanlægget. Som nævnt ovenfor vil de 2 løsninger tilsammen give en overproduktion af solvarme på nogle tidspunkter.

Side 3 Det anbefales derfor at arbejde videre med en placering på hallen scenario 2 -, hvor der opnås den bedste økonomi. 2.2.1 Alternative løsninger I løbet af undersøgelsen fremkom der andre løsninger end de tre scenarier, som kommunen fremlagde. Anden ejerskab af anlægget på hovedbygningen ved Hvidovre Fjernvarme, EBO Consult Hvidovre Fjernvarme har forslået, at de står for finansiering og drift af anlægget imod en mindre leje af tagarealet til anlægget. Dermed vil de levere solvarmen til friluftsbadet til uændret pris som før. Hvidovre Kommune opnår på den måde ikke en økonomisk besparelse, men en reduktion i CO 2 på 12,7 ton om året. Overdækning af bassinområdet Med en overdækning er der mulighed for at spare energi, da det vil begrænse varmetab og fordampning fra bassinet. I kombination med solvarme vil det medføre, at der er brug for færre m2 solfangere. Investeringen for ren overdækning er ca. 4 mio. kr. og har simpel tilbagebetalingstid på mere end 60 år. Andre fordele ved overdækning er reduceret fordampning (spædning af færre m3 vand), mindre snavs i vandet, bedre anvendelighed i dårligt vejr og mulighed for at forlænge badesæsonen. Hybrid løsning med PVT solpaneler (produktion af el og varme) Det interessante ved denne løsning er bl.a. at paneler kan levere ca. 20% af solenergien som el og ca. 40-50% som varme. Hvis strømmen anvendes til opvarmning og dermed ikke tilsluttes elnettet, kan der være en mulighed for at undgå selskabsdannelse. Dog skal dette undersøges i forhold til elforsyningsloven. Derfor er der ikke angivet priser for denne løsning.

Side 4 3. BAGGRUND I dette afsnit beskrives bygningerne med fokus på installationer og tagflade. Beskrivelse af tagopbygning og hældning er baseret på tegninger af bygningerne. Installationer er beskrevet på baggrund af gennemgang juni 2015. Desuden er nuværende varmeforbrug i hovedbygning incl. bassiner beskrevet, 3.1 Hovedbygning 3.1.1 Tagflade Tagfladen er 318 m2 med ca. 9 graders hældning mod øst. Taget er opbygget som et skråt loft med indvendig beklædning, dampspærre, 75 mm Rockwoll, hulrum (ventileret?), ru og pløjede 1*4 brædder, 3 lag built-up pap. Enkelte træer syd for bygningen skygger nogle timer om dagen på en mindre del af taget, men de kan måske beskæres? 3.1.2 Statik Der er lidt forskellige oplysninger for taget over toiletbygningen og over omklædningsbygningen. Under forudsætning af at max. afstand mellem bjælker er ca. 0,8 m og spændet ca. 4,4 m (som der står i beregningerne), samt at bjælker er 5 " x 6 " så holder taget til solvarme. Det bør dog undersøges inden anlægget etableres, om bjælkestørrelser og afstande er som der står i de statiske beregninger, idet der som nævnt er forskellige oplysninger om toiletbygningen og omklædningsbygningen. 3.1.3 Eksisterende installationer Der er indført fjernvarme via skolen, der ligger syd for bygningen dvs. der sker ingen veksling af varmen på skolen til en sekundærkreds. Fremløbstemperaturen på fjernvarmen er om sommeren 65-70 C. En varmtvandsbeholder opvarmes af fjernvarmen. Den leverer varmt vand til bruserne i bygningen. Kommunen har estimeret forbruget til ca. 1300 m3/år a ca. 38 C. Via en varmeveksler opvarmer fjernvarmen centralvarmeanlægget. Udenfor badesæsonen holdes bygningen på min. 10 C. Via en anden varmeveksler opvarmer fjernvarmen bassinvandet. En Siemens Synco 700 undercentral styrer anlæggene. 3.2 Præstemosehallen Hallen indeholder en håndboldbane, der kan opdeles til f.eks. badminton samt klublokaler med cafe. I salen er der ikke vinduer og derved kan solvarme via vinduerne ikke bidrage til opvarmningen. Hallen er lukket ult. juni primo aug. 3.2.1 Tagflade På tagfladen er det muligt at anvende ca. 2*360 m2 med 10 graders hældning mod syd hhv. nord. Taget er opbygget som et skråt loft med indvendig beklædning, 50 mm isolering, dampspærre, 150 mm Rockwoll, 50 mm hulrum (ventileret), VF-krydsfiber, 2 lag tagpap. I salen er der en række åbninger (klapper?) for røgventilation ca. 1 m fra kip og på begge sider af taget. Her kan ikke etableres sollvarme. 3.2.2 Eksisterende installationer Hallen opvarmes af en kondenserende naturgaskedel Weishaupt Thermo Kondens (ikke mest effektive type pga. krav om min. cirkulation over kedlen).

Side 5 En varmtvandsbeholder opvarmes af kedlen med en fremløbstemperatur på 65-70 C.. Den leverer varmt vand til bruserne i bygningen. Kommunen har estimeret forbruget til ca. 200 m3/år a ca. 38 C. Der er plads til opstilling af en buffertank ca. 1 m diameter og højde 2,5 m (1,5-2 m3). Kedlens integrerede styring regulerer kedel og centralvarme. Beholderen har sin egen styring. 3.2.3 Statik Statikken er vurderet udfra de eksisterende statiske beregninger af stålrammerne. Der er forudsat den samme procentvise forøgelse på udnyttelsesgraden som på forøgelsen af lasten. Det medfører, at der ikke er beregningsmæssige problemer med bæreevnen. Enkelte steder er der en overskridelse på ca. 4 %, men med de sikkerheder der arbejdes med og div. usikkerheder vurderes det, at rammerne godt kan holde til solfangere. Friluftsbadet med hovedbygningen, med østvendt tagflade, vest for bassinerne. Hallen ligger nord for bassinerne. 3.3 Nuværende bassinopvarmning Hvidovre Friluftsbad har 2 uoverdækkede bassiner på ca. 25*15 m (375 m2) hhv. ca. 10*3 m (30 m2). Det store bassin indeholder ca. 350 m3 og soppebassinet ca. 15 m3 i alt ca. 375 m3 incl. rør og beholdere. I perioden ca. 1.juni-1.september holdes bassinerne på ca. 27 C ved opvarmning med fjernvarme. Bassinerne har et fælles vandbehandlingsanlæg placeret i den nordlige del af kælderen under hovedbygningen. Her renses og opvarmes vandet. Fjernvarmen til bassinopvarmning kommer via Præstemoseskolen og dækker også centralvarme og opvarmning af varmtvandsbeholder.

Side 6 Periode 2013 Marts 10 April 7 Fjernvarme MWh Middeltemperatur C Soltimer Vind m/s Maj 68 13,8 251 4,6 Juni 72 15,2 252 3,7 Juli 56 18 289 3,3 Aug. 60 17,4 222 3,2 Sep. 0 2014 Marts 10 April 8 Maj 29 12,3 240 3,2 Juni 85 15,5 250 3,1 Juli 47 20,1 298 3,2 Aug. 0 Sep. 19 Varmeforbrug samt udetemperaturer, soltimer og vind (DMI for København og Nordsjælland). Forbrug af fjernvarme ligger på 29-85 MWh/måned. Det lave forbrug maj 14 skyldes sandsynligvis at friluftsbadet kun har været åbnet en del af måneden (den var kold).

Side 7 4. MULIGHEDER FOR SOLVARME Der er opstillet 3 scenarier i et notat marts 15 fra MULTIHUSET. Det er aftalt at Rambøll gennemgår og uddyber forslagene. I de beregninger, der er udført, er anvendt data for 12 m2 standardsolfangere. 4.1 Energibehov Det vurderes udfra ovenstående forbrug at der typisk skal bruges ca. 50 MWh pr. måned til at opvarme bassinet. Temperatur til-fra solfangere skal være min. 30-35 C. Herudover går en mindre del til opvarmning af brugsvand incl. cirkulation. Der forudsættes 15 MWh pr. måned a 35-70 C juni-aug.. Forbrug til centralvarme forudsættes at være minimalt og indgår ikke i beregningerne. I det omfang der er overproduktion i f.t. ovenstående kan dette sandsynligvis afsættes til fjernvarmeinstallationen i bygningen. I givet fald forudsættes temperaturerne til-fra solfangerne at skulle være 35-70 C. Udenfor badesæsonen er er der et mindre varmeforbrug og solvarmeanlæggets ydelse vil ind i mellem overstige dette. 4.2 Solfangertyper m.m. 4.2.1 Hældning Generelt er der arbejdet med en hældning på solfangere svarende til tagets hældning dvs. 9-10 grader. Herved kan solfangerne lægges op på tagene uden anvendelse af stativer. Vælges andre hældninger/orienteringer skygger solfangerne for hinanden medmindre der placeres færre. Den lave hældning er meget tæt på det optimale, da solfangerne får en ekstra stor produktion i sommermånederne og tilsvarende mindre om vinteren. NB Ulempen ved den lave hældning kan være at evt. kondens på glassets inderside vil dryppe ned på absorberen og give pletter på denne. I flg. Sonnenkraft (solfangerproducent) er dette kun et æstetisk problem holdbarhed og ydelse ændres ikke. Med solfangernes lave hældning vil det ikke kunne ses, når man kigger op på solfangerne fra terrænniveau. En anden ulempe kan være tilsmudsning, idet selvrensningen med regnvand vil være lidt dårligere med den lave hældning. Der imidlertid flere eksempler på at lave hældninger omkring 10 grader kan fungere tilfredsstillende. 4.2.2 Tagintegrerede solfangere anbefalet løsning. Solfangerne samles på stedet. Der er set på solfangere fra Sonnenkraft (tidligere Velux selskab), der bl.a. producerer solfangere til tagintegration. For at kunne fylde tagfladen ud kan solfangerne leveres i forskellige længder og bredder, med mindste mål 1*1,2 m (h*b). Ved at kombinere størrelserne kan de ydre mål på den færdige solfanger tilpasses taget. Når elementerne er lagt op og rørene forbundet, monteres der inddækninger, så solfangerelementerne fremtræder som en stor flade. Rørinstallationerne er skjult under inddækningerne. Ydelsen ved integrerede solfangere er typisk en smule højere end for almindelige solfangere, da kant- og rørtabene er mindre. Det er denne løsning, der er arbejdet videre med i rapporten. 4.2.3 Standardsolfangere Det billigste anlæg pr m2 fås med 12 m2 solfangerelementer, hvoraf Arcon-Sunmark er den største producent. Imidlertid vil det ikke være muligt at udnytte tagfladen i samme omfang, som man kan med tagintegrerede solfangere. Besparelsen pr. m2 vil være ca. 5% på den samlede anlægsudgift. Rørinstallationerne vil være synlige.

Side 8 4.2.4 Vakuumrørssolfangere Solgangere med vakuumrør er meget effektive ved høje temperaturer og kan nå op mod 300 C, hvor almindelige solfangere kan nå op omkring 200 C. Til gengæld er de mindre effektive ved lave temperaturer. Ved bassinopvarmning kan det dreje sig om 5-10-15% mindre produktion. Prisen pr m2 er op mod det dobbelte af almindelige solfangere. Der er ikke arbejdet videre med denne type solfanger i undersøgelsen. 4.2.5 Bassinsolfangere Der Findes en specielt udviklet, simpel og billig type solfangere til opvarmning af udendørs bassiner. Der er typisk tale om uisolerede solfangere med en lavere effektivitet og sandsynligvis kortere holdbarhed, da de er udført af sort plast. De er ikke egnede til at levere varme med højere temperaturniveauer. Tommelfingerregel for bassinsolfangere er at de skal have et areal som bassinarealet, hvor almindelige solfangere kan nøjes med 0,5*bassinareal. Udfra denne tommelfingerregel passer de mulige 300/340 m2 solfanger at passe godt til bassinstørrelsen. Der er ikke arbejdet videre med denne type solfanger i undersøgelsen. 4.2.6 El- og varmeproducerende solpaneler PVT En del af udviklingsarbejdet med solceller omfatter solceller, der også kan levere varme - såkaldte PVT. Der er en vis modsætning heri, da el-ydelsen falder ved stigende temperaturer. Det der alligevel gør det interessant er bl.a. at hvor de bedste paneler leverer ca. 20% af solenergien som el, vil de tillige kunne yde 40-50% som varme. Princippet er specielt interessant, hvis der er tale om super-lavtemperaturvarme som f.eks.bassinopvarmning. Med den nuværende lovgivning er det ikke umiddelbart muligt for kommuner at producere el med solceller, men hvis strømmen anvendes til opvarmning enten direkte eller via varmepumpe - i beholdere m.m. er det en anden sag. Vælges det at gå videre med projektet kan der indhentes pris på PVT, for at se om det er et godt alternativ til traditionelle solfangere. Ændres lovgivningen vil det være forholdsvis enkelt at anvende strømmen, som den højkvalitets energikilde den er til pumper, belysning m.m. Muligheden er senest beskrevet i Danvaks månedsblad. Inden man går videre med denne løsning bør der indhentes en principgodkendelse fra rette myndighed. 4.3 Solvarme på hovedbygningen 300 m2 Solfangere med tagets hældning mod øst Taget er brutto ca. 318 m2. Hvis solfangere lægges direkte på tagfladen med samme hældning dvs. ca. 9 grader mod øst vil der kunne være ca. 300 m2 effektiv solfangerflade mod øst. En østvendt placering vil alt andet lige give en lavere ydelse end en sydvendt især forår og efterår.

Side 9 Dækning af varmebehov med et 300 m2 østvendt solvarmeanlæg 40-45% af opvarmningsbehov dækkes Behov for varmelagring er ikke større end det kan klares ved at lade bassintemperaturen variere nogle få grader. Alternativ løsning med sydvendte solfangere Panelerne vil skygge for hinanden i denne stilling dvs. færre paneler og udgifter til stativer. Produktionen reduceres med 20-30% i f.t. ovennævnte løsning og en større del falder udenfor badesæsonen. Der vil være større effekt af de skyggende træer. Rent æstetisk er det ikke en god løsning. Der er ikke arbejdet videre med denne løsning. 4.3.1 Tilslutning af solfangere til bassiner og bygningens anlæg Solpanelerne oplægges i 1,25-10 m2 færdige elementer og forbindes over tagfladen. Herfra trækkes hovedrørene ned og tilsluttes på 2 varmevekslere en til bassinkreds og en til bygningens fjernvarmeinstallation. Fjernvarmeinstallationen bruges til at fordele solvarme til varmtvandsbeholder og centralvarmeanlæg. Dette kræver en accept fra fjernvarmeforsyningen. 4.4 Solvarme på Præstemosehallen 340 m2 Solfangere med tagets hældning mod syd Tagflade til rådighed er brutto ca. 360 m2 på den side, der vender mod syd. Hvis solfangere lægges direkte på tagfladen med samme hældning dvs. ca. 10 grader vil der kunne være ca. 340 m2 effektiv solfangerflade.

Side 10 Med 340 m2 solfangere kan ca. halvdelen af bassinopvarmning dækkes Alternativ løsning med optimal hældning på 30-35 grader, men færre m2 Ydelsen vil være en smule mindre især forår og efterår med en lille hældning set i f.t. en optimal optimal hældning på 30-35 grader. På årsbasis er ydelsen ved 35 graders hældning beregnet til netto 545 kwh/m2, hvor de 9 graders hældning giver netto 539 kwh/m2. Imidlertid vil panelerne skygge for hinanden i denne stilling dvs. færre paneler og udgifter til stativer. Årsproduktionen for anlægget vil reelt reduceres med 40-50% og en større del falder udenfor badesæsonen. Der er ikke arbejdet videre med denne løsning. Supplerende løsning med nordvendte solfangere Udbyttet fra solfangere på den nordvendte tagflade kan overvejes. Med den lille hældning vil årsudbyttet være 20-30% mindre end fra den sydvendte flade og der vil være noget mindre produktion udenfor badesæsonen. Merprisen for at lægge solfangere mod nord begrænses af at nogle af installationerne vil være fælles for de 2 tagflader dvs. prisen pr. kwh bliver af samme størrelse som. En ren sydvendt løsning. Imidlertid opstår der et større behov for varmelagring se efterfølgende. 4.4.1 Tilslutning af solfangere til bassiner og bygningens anlæg Solfangerne forbindes på taget og der føres 2 rør ned til teknikrummet. Her tilsluttes på en bassinvarmeveksler, der overfører varme til bassinvandet. Mellem varmeveksleren og de rør, der ligger mellem vandbehandlingssystemet og bassinerne lægges en 50-60 m lang rørstrækning. Det forudsættes at de nye rør tilsluttes på de eksisterende rør med T-stykker tæt på det store bassin. Pga. de lave temperaturer kan der anvendes uisolerede PE-rør nedlagt i en længde i Lecasten eller tilsvarende frem til bassinernes cirkulationssystem. Med denne løsning kan solvarmen kun levere bassinopvarmning til hovedbygningen. Et plus for løsningen er at hallen kan udnytte solvarmeanlægget, når bassinet er lukket, ved at solvarmen også tilsluttes kedelanlægget. Der bør installeres en 1-2 m3 akkumuleringstank. Ønskes det at levere varme med højere temperaturer til hovedbygningen skal der tilsluttes i kælderens installationer (se ovenfor), hvilket giver 80-90 m isolerede fjernvarmerør. Ved overgang til fjernvarme kan solfangerne fortsat anvendes som beskrevet ovenfor.

Side 11 4.5 Solvarme på både hovedbygning og hal medfører behov for varmelagring Der vil kunne installeres i alt 640 m2 solfangere på hovedbygning og hal. Løsningen kan ikke anbefales pga. periodevis overproduktion. Beregning viser at der er næsten 100% dækningsgrad, men også et behov for varmelagring På månedsbasis ser det ud til at behov og produktion passer ret godt sammen, men da solindstrålingen varierer meget i løbet af sommeren vil der i perioder blive produceret mere varme end der er behov for der opstår et behov for varmelagring. Se nedenfor. 4.6 Lagringsbehov Som det fremgår af ovenstående vil en dækningsgrad på mere end 50% medføre et behov for decideret varmelagring udover hvad der kan lagres i bassinerne. Kurven viser behov for en lagertank på op mod 100 m3 ved 640 m2 solfangere Der kan lagres op mod 1 MWh i bassinet, hvis der arbejdes med mulighed for at lade temperaturen stige 2 grader f.eks. 26-28C. I virkeligheden må man regne med en større stigning, da stor

Side 12 produktion på solfangerne også betyder stor direkte solopvarmning af bassinerne. Samtidig vil varmetabet fra bassinerne mindskes pga. de højere lufttemperaturer, der typisk vil være i en periode med megen sol. Med det 300 m2 østvendte anlæg kan akkumuleringsbehovet dækkes ved at variere bassintemperaturen Det vurderes ikke at være rentabelt at indbygge et varmelager. Der er endvidere en udfordring med placeringen af en tank på omkring 100 m3. Løsningen er at nøjes med et af de beskrevne anlæg, hvor der ikke skal etableres varmelager. Et alternativ kan være at bruge fjernvarmenettet som lager se nedenfor. 4.7 Solvarme tilbage til fjernvarmenettet EBO, der administrerer fjernvarmen i Hvidovre, har været kontaktet vedr. solvarmeanlægget. Dir. Erik Christiansen oplyste: Salg af varme til fjernvarmenettet er ikke muligt, da Hvidovre Fjernvarme i flg. aftale med VEKS ikke må købe varme fra andre end VEKS. Dermed kan fjernvarmenettet ikke bruges som lager. Det er ikke muligt pt. at sige om det er lovligt at sende fjernvarme ind på brugersiden (og primærsiden) af fjernvarmemåleren og derved levere solvarme til varmtvandsbeholder og centralvarme den vej. Der skal ske en forhåndsgodkendelse. Fjernvarme til Præstemosehallen er planlagt til 2021-22. Det kan ikke rykkes frem. Hvidovre Fjernvarme kan tilbyde at finansiere/etablere/drive/eje solvarmeanlægget i 20-25 år og i den periode betale (en lille) leje af taget. Varmen betales som hidtil og til uændret pris. I denne situation kan varmen sandsynligvis leveres tilbage til nettet og man kan etablere det store anlæg på begge bygninger. 4.8 Overdækning af bassiner Der har i nogle år ikke været overdækning på bassinerne om natten. Tidligere forsøg med overdækning er opgivet efter hærværk. En ny overdækning skal være robust og ikke for dyr i f.t. at der stadig er tale om et friluftsbad. Med en overdækning er der mulighed for at udvide åbningsperioden og/eller spare energi. En overdækning vil begrænse varmetab og fordampning fra bassinet evt. begge, således at færre m2 solfangere er nødvendige. Der kan være tale om følgende muligheder:

Side 13 Boblehal er billig, men ikke så robust. Med kun et lag plast vil der i perioder komme kondens på indersiden af hallen. Fast overbygning udføres af lette materialer f.eks. træstolper, gitterspær, 2-3 lags isolerende plast, nogle faste glaspartier for at give udsyn, skydedøre så der kan åbnes op i godt vejr. En løsning kan være at tage udgangspunkt i en fabrikshal, der kan koste fra ca. 5000 m2 og opefter. Teflonfolie i nogle tilfælde udføres tagkonstruktion i flerlagsteflon folie for at lukke solen ind (Lalandia, Sundby, Fredericia m.fl.), Der skal tænkes over, hvordan fugten styres. I almindelige svømmehaller anvendes meget effektive ventilationsanlæg. I en svømmehal, der kun skal anvendes 3-4 måneder om sommeren, er det sandsynligvis ikke rentabelt at investere i dyr ventilation. 4.9 Økonomi Økonomien i de 2 foreslåede løsninger er vist i bilag 1 (hovedbygning) og bilag 2 (hallen). Nøgletallene er vist her. SOLVARME PÅ HOVEDBYGNING beløb i 1000 kr. Anlægsudgift 1396 Driftsbesparelse 66 STB (simpel tilbagebetalingstid) 21 år Denne løsning er den enkleste, men har færre m2 solfanger end anlægget på hallen Der er anvendt en pris på 55 øre/kwh fjernvarme, en gaspris svarende til 67 øre/kwh og en elpris på 1,50 kr./kwh SOLVARME PÅ HAL beløb i 1000 kr. Anlægsudgift 1889 Driftsbesparelse 98 STB (simpel tilbagebetalingstid) 19 år Denne løsning er lidt mere kompliceret, men har flere m2 solfanger og de vender mod syd Levetid for solvarmeanlægget kan sættes til 20-25 år, men der er mange eksempler på ældre anlæg. Det er forudsat at tagenes overflade (tagpap) er i så god stand, at det ikke er nødvendigt at renovere dem. Er dette ikke tilfældet må denne udgift anses at være en del af almindeligt vedligehold. Integrerede solfangere vil beskytte tagpappet mod især sol og forlænge levetiden adskillige gange. 4.9.1 Alternativ finansiering af solvarme på hovedbygning Som nævnt ovenfor kan Fjernvarmeværket optræde som betaler/ejer/driftsansvarlig for anlægget i første omgang på hovedbygningen. 4.9.2 Overdækning Som beskrevet ovenfor vil en overdækning af det store bassin dvs. min. 30*20 m (der er herved 2-3 m gangareal rundt om bassinet) koste fra kr. 4 mio. (5000 kr/m2 + div.).

Side 14 4.9.3 Tilskud Der er mulighed for at opnå CO2-tilskud til energibesparende projekter. Tilskuddenes størrelse varierer, men kan i dag anslås til at have en værdi på ca. 50.000 kr.(178 MWh a 300 kr.).

Side 15 5. NÆSTE SKRIDT 5.1 Diverse afklaringer Hvis det besluttes at gå videre med projektet bør næste skridt være at få afklaret diverse usikkerheder i projektet: 1. Måling af forbrug til varmt brugsvand, cirkulationstab og centralvarme over en længere periode. 2. Kan interne fjernvarmeledninger bruges til fordeling af solvarme? 3. Er bassin og installationer i god stand? er vandfordeling i bassin ok? 4. Skal bassiner overdækkes? det betyder meget for varmeforbruget. 5. Gennemgang af konstruktioner på stedet 5.2 Tidsplan Hvis solvarmeanlægget skal være klar til badesæsonen vil der kunne skitseres følgende tidsplan: Dec. - seneste tidspunkt for beslutning Jan. projektering Feb. prisindhentning og aftale Marts opstart installationer April udførelse og aflevering Maj bassinopvarmning starter medio maj

Side 16

Side 17 6. BILAG 1. Økonomi hovedbygning 2. Økonomi Præstemosehallen

Side 18

Side 19 HVIDOVRE FRILUFTSBAD - SOLVARME 2015.10.01 Forundersøgelser okt. 2015 Bilag 1 Anlægsudgifter og driftsbesparelser, overslag SOLVARME PÅ HOVEDBYGNING BYGNINGSDEL ANLÆGSUDGIFT BELØB I 1000 KR. Anlægsudgift Solfangere 300 m2 a 1,67 500 Inddækninger+beslag 300 m2 a 0,53 160 Arbejdsløn 100 Stillads m.m. 30 Rør teknikrum-tag 20 m a 1 20 Veksler m.m. bassin 60 Veksler m.m. fjernvarme 40 Bygningsarbejder 20 CTS 40 El 30 Div. 40 Uforudsigelige udg. 156 Rådgivning 200 Samlet anlægsudgift 1396 Driftsbesparelse Fjernvarme erstattet af solvarme 130 MWh 0,55 72 (der er regnet med at 10% af solvarmen ikke udnyttes) Elforbrug 2 MWh 1,5-3 Driftsudgifter -3 Samlet driftsbesparelse 66 STB (simpel tilbagebetalingstid) 21

Side 20

Side 21 HVIDOVRE FRILUFTSBAD - SOLVARME 2015.10.01 Forundersøgelser okt. 2015 Bilag 2 Anlægsudgifter og driftsbesparelser, overslag SOLVARME PÅ PRÆSTEMOSEHALLEN BYGNINGSDEL ANLÆGSUDGIFT BELØB I 1000 KR. Anlægsudgift Solfangere 340 m2 a 1,67 567 Inddækninger+beslag 340 m2 a 0,53 181 Arbejdsløn 120 Stillads m.m. 50 Rør teknikrum-tag 30 m a 1 30 Veksler m.m. bassin 60 Akkumuleringsbeholder m.m. 100 Tilslutning til eksisterende anlæg 50 Rør til bassin 70 m 1,5 105 Bygningsarbejder 20 Belægninger m.m. 40 CTS 40 El 30 Div. 50 Uforudsigelige udg. 216 Rådgivning 230 Samlet anlægsudgift 1889 Driftsbesparelse Fjernvarme erstattet af solvarme 131 MWh 0,55 72 Naturgas erstattet af solvarme 50 MWh 0,67 34 Elforbrug 3 MWh 1,5-5 Driftsudgifter -3 Samlet driftsbesparelse 98 STB (simpel tilbagebetalingstid) 19