Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Transkript

1 Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen

2 Generelt - Kapitlerne og bilagene om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde: - Registrering - Data til beregning af energiforbrug - Besparelsesforslag - Skal, bør, kan

3 Ejerens oplysninger - Udfyldt Ejeroplysningsskema (bilag 05), herunder oplysninger om evt. planlagte bygningsforandringer - BBR-ejermeddelelse eller alternativt oplysninger om ejendommens bruttoareal og opvarmet areal, samt oplysninger om ejendommens anvendelse - Kopi af oplysninger om kedel fra mærkat fra seneste kedeleftersyn - Kopi af driftsjournaler for ejendomme omfattet af krav hertil, jf. 19, stk. 2 i energimærkningsbekendtgørelsen - Navn og adresse m.v. samt oplysninger om evt. administrator - Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi- og vandforbrug og omkostninger til samme - Evt. oplysninger om enhedspriser for vand og el (energikonsulenten kan alternativt gennemføre beregningerne på standardpriser ud fra bilag 31) - Oplysninger om afregning af varme i flerfamiliehuse - Kopi af evt. hulmursattest - Bygningstegninger - Oplysninger om evt. ventilations- og køleanlæg

4 Energimærkning og -besparelser - Beregning af energimærke med standardforudsætninger - Beregning af energibesparelser med standardforudsætninger for enfamiliehuse ellers: Effekten af energibesparelser skal beregnes med udgangspunkt i den nuværende ejers faktiske driftsforhold (drifttider, temperaturer mv.) for: - Varmeanlæg - Klimaanlæg - Belysning Energikonsulenten skal anføre, hvilke driftstider og temperaturer der er lagt til grund for beregningen

5 Varmt brugsvand Registreringer - Anlægsbeskrivelse - Varmtvandsforbrug - Brugsvandssystem - Varmtvandsbeholder - Varmetab fra tilslutningsrør til varmtvandsbeholder - Ladekredspumpe - Cirkulationspumpe til varmt brugsvand - Vandvarmere

6

7 Varmt brugsvand Beskrivelse af standardforbrug I ejendomme hvor der ikke måles forbrug af varmt vand skal energikonsulenten skønne et årligt forbrug af varmt brugsvand. Energikonsulenten skal kontrollere at det skønnede forbrug ikke oversiger ejendommens samlede vandforbrug. I boliger kan energikonsulenten antage et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr. m² opvarmet etageareal, hvis der ikke er målt. Dog mindst 15 m³(60 m²) og højst 60 m³(240 m²) pr. boligenhed. Forbruget er jævnt fordelt I andre bygninger end boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal. Der kræves en tillægsberegning, for bygninger med et faktisk højere forbrug, til energirammen Hvis der ikke er mulighed for at måle varmtvandstemperaturen kan den skønnes til 55 C. Beskrivelse af faktisk forbrug Hvis der er måler anvendes varmtvandsforbrug fra driftsjournaler og faktisk varmtvandstemperatur som input. Energikonsulenten skal anbefale at der installeres måler til varmt brugsvand og det føres i driftsjournal.

8 Varmt brugsvand Beskrivelse af beholder

9 Varmt brugsvand Beskrivelse af system Individuelle elvandvarmere? Individuelle gasvandvarmere? Varmetabet findes af: DS452 mv. PUR er som regel ækvivalent med den dobbelte isoleringstykkelse af mineraluld

10 Bilag 24 Varmetab fra varmtvandsbeholdere Varmetabet findes af: DS452 mv. PUR er som regel ækvivalent med 1½ gange isoleringstykkelse ved mineraluld W/K

11 Varmt brugsvand Beskrivelse af system Tilslutningsrør og brugsvandsrør Energikonsulenten skal beskrive rørstrækningen entydigt. Brugsvandsvandrør registreres ligeledes entydigt, der ses bort fra varmetabet fra koblingsrør, som bliver kolde mellem tapningerne. Cirkulationspumpe Effekt El-tracing Ladekredspumpe Kan også være en varmtvandsprioritetspumpe. Effekt Ladekredspumpestyring? Ladeeffekt Normalt antages en ladeeffekt på 0,1 kw pr. liter beholdervolumen.

12 Varmefordelingsanlæg Registreringer - Opbygning og temperatur - Rør og komponenter -Pumper

13 Varmefordelingsanlæg Energikonsulenten skal registrere om anlægget er et 1-strengsanlæg eller 2- strengsanlæg. Dimensionerende frem- og returløbstemperatur (ved -12 C). Energikonsulenten skal angive de dimensionerende frem- og returløbstemperatur ved en dimensionerende udetemperatur på -12 C. Hvis der er en lavere dimensionerende fremløbstemperatur i dele af varmefordelingsanlægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer til varmeanlægget. Hvis der er forskellige dimensionerende returtemperaturer fra forskellige dele af anlægget, angives den samlede, vægtede returtemperatur. Hvis oplysninger mangler kan temperatursættet, som var almindeligt på opførelsestidspunktet (Bygningsreglementet) evt. bruges. Hvis bygningen er efterisoleret, skal energikonsulenten skønne, om der skal anvendes en lavere temperatur. 90/70 har været almindelig brugt helt optil 1990* *70/40 kom i BR95 80/40 tidligere ved fjernvarme Typisk blev der dog lagt sikkerhed ind så man fik 80/60

14 Varmefordelingsanlæg Beskrivelse af pumper Energikonsulenten skal indhente oplysninger om pumpernes drift. Pumperne skal opdeles i følgende hovedtyper: Pumper i konstant drift året rundt Pumper i konstant drift i opvarmningssæsonen, men sommer stoppet Pumper i tidsstyret drift i opvarmningssæsonen Kombi-pumper som både cirkulerer vand til rumopvarmning og til varmtvandsbeholderen (findes normalt kun i små anlæg med kedel). Pumpens nominelle effekt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Pumpens reduktionsfaktor fastsættes i henhold til SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov - Beregningsvejledning. Typisk 0,8 til 0,4 afhængig af pumpens proportionalitet

15

16 Varmerør Beskrivelse af rør Energikonsulenten skal registrere alle rør, der: Ligger udenfor den opvarmede del af bygningen Ligger indenfor den opvarmede del af bygningen, men er uden udetemperaturkompensering. Energikonsulenten skal derfor undersøge om og i hvilket omfang varmefordelingsanlægget er forsynet med udetemperaturkompensering. Varmetabet fra rør, som ligger i den opvarmede del af bygningen og er forsynet med udetemperaturkompensering, antages at kunne komme bygningen til gode

17 Varmerør Beskrivelse af rør Rørstrækning Rørstrækningerne skal navngives entydigt. Rørstrækningerne skal opdeles i hensigtsmæssige dele afhængig af temperaturer og dimensioner, således at beregning af varmetabet kan ske på en enkel måde. Rørlængde Energikonsulenten må gerne foretage et overslag, men skal sikre at den således bestemte rørlængde ligger indenfor 15 % afvigelse i forhold til en komplet opmåling. Eksempel på skjulte rør Ved et 2-strenget anlæg opgøres rørlængden til 4 x husets længde + 2 x husets bredde, begge dele målt udvendigt. Tegninger kan her anvendes. Opmåling kan ske ved medhjælp.

18 Varmerør Beskrivelse af rør Varmetab Energikonsulenten skal om nødvendigt måle isoleringstykkelse på rørstrækningerne. Varmerørenes isoleringsgrad kan variere, og nogle meter kan være uisolerede. I særlige tilfælde kan energikonsulenten anvende en gennemsnitlig isoleringsgrad. Energikonsulenten skal dog altid registrere uisolerede varmerør og medtage dem i energiplanen. Bilag 25

19 Varmerør Bilag 25.1 Varmetab fra rør

20 Varmerør Bilag 25.2 Præisolerede rør i jord

21 Ækvivalent rørlængde for ventiler og andre armaturer Opmåling af rørlængder tillægges ækvivalent rørlængde for ventiler og andre armaturer. Ækvivalent rørlængde for typiske ventiler og pumper: Lille ventil (< 25 mm) 0,2 m Middel ventil ( 25 mm, < 50 mm) 0,5 m Stor ventil ( 50 mm) 1,0 m Stor ventil med flanger ( 50 mm) 1,5 m Pumpe 2,0 m

22 Varmerør Beskrivelse af rør Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren for typiske rørplaceringer fremgår af bilag 20 Eksempel Varmeanlæg placeret i uopvarmet, uisoleret kælder Uisoleret etageadskillelse 0,5 Isoleret etageadskillelse 0,7 Udetemperaturkompensering? Energikonsulenten skal registrere om rørstrækningen har udetemperaturkompensering. Sommerstop? Energikonsulenten skal registrere om rørstrækningen er omfattet af sommerstop.

23 Varmerør Bilag 20 Temperaturfaktor, b for rør og varmeanlæg

24 ¾ uisolerede ventiler 10 stk. 5 1,18 0,7 J J

25 Varmefordelingsanlæg Bilag 26

26 En-strengs anlæg med lodrette strenge. Vandet fordeles foroven fra den vandrette ledning med luftpotte, hvilket giver en enkel udluftning. Da der kun føres een streng til radiatorerne får anlægget et tiltalende udseende, hvilket foretrækkes ved anlæg hvor rørene ligger synligt.

27 En-strengs anlæg med vandret fordeling. Foretrækkes ved anlæg hvor man ikke ønsker lodrette strenge op gennem lokalerne. Anlægget er sværere at udlufte idet alle radiatorerne skal være udstyret med luftskruer.

28 To-strengs anlæg med vandret fordeling. Foretrækkes ved anlæg hvor man ikke ønsker lodrette strenge op gennem lokalerne. Anlægget med vendt retur.

29 To-strengs anlæg med fordeling foroven. Fordelingsledningen placeres oppe på loftet og forsynes med udluftningspotte, hvorigennem udluftningen lettes.

30 To-strengs anlæg med fordeling forneden Bruges ofte i bygninger hvor der ikke er plads til rørinstallationer på loftet. Fordelingen sker derfor med fordelingsledninger under kælderloft. Øverste radiatorer forsynes med luftskruer.

31

32

33 Varmefordelingsanlæg Statusbeskrivelse af varmefordelingsanlæg Varmefordelingsanlægget er 2-strengs med vandret fordeling i overvejende uopvarmet kælder og lodrette stigstrenge placeret i skakte gennem lejlighederne. Der er strengregulering- og afspærringsventiler på stigstrengene. Isolering er mm på alle rør. Ventiler er uisolerede.

34 Kondenserende gas/oliekedel Dugpunkt 56 C for gas 48 C for olie

35 Solvarme I: God solfanger(vacuum) II: Alm. Type plansolfanger III: ikke selektiv solfanger

36 Varmepumpe COP Coefficient Of Performance

37 Varmepumpe COP Coefficient Of Performance

38 Krav til Bruttoenergiforbrug Kilde: Isover.dk

39 Krav til Bruttoenergiforbrug

40 Sagsgangen

41 Krav til Bruttoenergiforbrug Eksempel: 180 m2 parcelhus Formlen for boliger er /A Altså /180 = 82,2 Huset energiramme er: 82,2 kwh / m2 år

42 Beregning med BE06

43 Beregning med BE06

44 Beregning med BE06

45 Beregning med BE06 Oversigt over tendenser Fremløb/retur Solvarme og gaskedel Gaskedel Varmepumpe 70/40 70,5 kwh/m2 79,8 kwh/m2 95,0 kwh/m2 55/50 70,1 kwh/m2 79,4 kwh/m kwh/m2 45/40 69,8 kwh/m2 79,2 kwh/m2 83,0 kwh/m2 35/30 69,6 kwh/m2 78,9 kwh/m2 77,8 kwh/m2 32/27 69,5 kwh/m2 78,9 kwh/m2 76,3 kwh/m2

46 Farligt anlæg 50 C 35 C 30 C Varmepumpe

47 Fjernvarme Nominel effekt Dimensionerende varmebehov inklusive varmt brugsvand. Dog mindst ladeeffekten til varmtvandsbeholderen. Varmetab fra veksler Bereregnes efter bilag 23 VBV På sekundærside eller ej. Minimums vekslertemperatur VBV og varmekurve: VBV varmekurve: 0 C installationer i enfamiliehuse uden forbedringer før Tomgangstab W/K Uden varmtvandsbeholder Temperaturfaktor for opstillingsrum b faktor / bilag 21 efter

48 Veksler --- bilag 22

49 Veksler --- bilag 22

50 Konklusion Varmeanlæggets temperaturer har betydning for en varmeproducerende enheds virkningsgrad Dog ikke ret meget for kondenserende gas og oliekedler Og ej heller så meget for et solvarmeanlæg, da bidraget til rumopvarmningen i mange tilfælde er begrænset For varmepumpeanlæg er det afgørende at der opereres med lave fremløbstemperaturer Man skal passe på med at introducere enkelte varmeafgivere som kræver en højere fremløbstemperatur.

51

52