GLAS GLARMESTERI ARKITEKTUR DESIGN TEKNIK EFTERÅR 2007 04 07 Metro med panoramaudsigt 12 Danmarks største glasmontre 22 Nye tider for gammelt håndværk
KOMMENTAR Knivskarpt håndværk GLAS Glarmestertidender Tidsskrift for Glarmesterlauget i Danmark Efterår 2007 04 Udgiver Glarmesterlauget i Danmark Gothersgade 160 1123 København K T 3313 6510 F 3313 6560 W www.glarmesterlauget.dk Redaktion Hans-Georg Nielsen (ansvh) Poul Henrik Madelung Lise Lotte Beck Raunkjær Casper Christensen, Adam Pade Annoncer Forlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund T 3525 3400 F 3525 3401 M glas@forlaget-coronet.dk ISSN 1604-8016 Tryk Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri A/S Næste udgave primo februar 2008 Redaktionen slutter 10. januar GLAS udsendes fire gange om året til medlemmerne af Glarmesterlauget i Danmark og disses medarbejdere samt til fagets samarbejdspartnere blandt leverandører, rådgivere og teknikere. Abonnement Kr. 200,- ex. moms Tilsluttet Forleden så jeg et TV program om to kokke. Den ene var en yngre chefkok på en kendt restaurant, den anden var en midaldrende kogekone. De brændte for deres arbejde, ja de gav begge udtryk for, at de følte, at de nærmest havde en mission. Kogekonen glædede sig over, at kunderne kunne lide hendes gode enkle mad, det var det afgørende for hende. Chefkokken kæmpede hele tiden med sig selv for at nærme sig det optimale, hans mål var, som han sagde, knivskarpt håndværk. Jeg var imponeret over begge kokke. De kæmpede begge mod forfladigelse og mod klamp. I disse for håndværket ganske gode tider er det vigtigt, at vi prøver at skønne over fremtidens krav. Dette gjorde Laugets hovedbestyrelse for nylig på et 12 12 seminar, og det gjorde Håndværksrådet på sit repræsentantskabsmøde ultimo oktober. Mange ting blev vendt på begge møder, men det helt centrale tema var begge steder, at vi nu og i fremtiden som i fortiden skal værne om og kæmpe»i disse for håndværket ganske gode for håndværket. tider er det vigtigt, at vi prøver at Der er mange udfordringer for skønne over fremtidens krav.«det gode håndværk. Digitaliseringen af byggeriet: Det skal vi følge op! Industrialisering af byggeriet: Det kræver omstilling hvis det bliver til noget. Politikere og myndigheder, som for at beskæftige sig selv skaber flere og flere regler, som giver mere og mere administration. Der skal kæmpes for den bedste uddannelse og for gode lærlinge i tilstrækkeligt antal, vi skal følge og udnytte de nye materialer og markeder, og det skal hver dag demonstreres overfor kunderne, at vi brænder for at yde vores bedste. Vi har alle en tendens til at synes, at alt var lettere og bedre i gamle dage. Det var det ikke. Trods alle udfordringer, så demonstrerer programmet om de to kokke, at der stadig er god plads til og et stort behov for godt, ja knivskarpt håndværk. Hans-Georg Nielsen Direktør
AKTUELT Strømafbryder i glas Glas kan også anvendes til lyskontakter. Designeren Morten Bergstörm fra Malmø har lavet nogle 8 x 8 cm lyskontakter, som er CE-mærket, hvor frontpladen er i glas, som fås i fire forskel- lige farver, mens selve kontakten er i stål. ( Kort leveringstid på Jydsk Vindueskompagni har lanceret et nyt energivindue i træ/ alu. Ifølge en pressemeddelelse har vinduet markedets laveste u-værdi helt ned til 0,8 og er dermed foran bestemmelserne i det kommende bygningsreglement, der træder i kraft næste år. Vinduerne fås i alle størrelser næst Energivindue med lav u-værdi og matcher både minimalistisk arkitektur og de traditionelle 60 er- og 70 er-parcelhuse. Vinduerne er forsynet med et klik-system, der bevarer trævinduernes egenskaber, mens en aluminiumpåsætning sørger for flotte, vedligeholdelsesfri vinduer. Verdens mindste kran Max loft 3,4 m x 3 tons Totalbredde 1,38 m Max. bom-længde 15,5 m Dieseldrevet Max. tryk 0,36 kg/cm 2 - gør den i stand til at færdes på alle underlag, lige som lillebroderen! Farbriksparken 24 2600 Glostrup Tlf. 39 56 19 30 www.sømod.nu 4 GLAS 04 2007
AKTUELT INDHOLD 07 Autentiske tynde sprosser Metro med panoramaudsigt 22 3D trylleri 24 Nye tider for gammelt håndværk Stadig flere boligejere vælger koblede vinduer og døre, når den ældre villa eller ejendom skal renoveres på fuldendt vis, beretter direktør John Hesselholt, Frovin Vinduer & Døre A/S i Kalundborg. Firmaet har netop leveret knap 2.000 koblede vinduer og døre til Porcelænshaven på Frederiksberg, hvor Sjælsø Gruppen omskaber Den Kgl. Porcelænsfabrik til et eksklusivt kvarter med en blanding af bolig og erhverv. De koblede vinduer er skabt præcis som forrige århundredes kittede sprossevinduer med et enkelt lag 4 mm glas yderst og et forsatsvindue indvendigt. Eneste men væsentlige forskel er, at den udvendige vinduesramme og den ind vendige forsatsramme er koblet sammen. Det betyder, at vinduet åbnes som et ganske almindeligt vindue, og at de to rammer kun skal adskilles, når vinduet skal pudses ekstra grundigt. Frem til 1930-1940 fik ni ud af 10 huse monteret vinduer med tynde, kittede sprosser. 10 GLARMESTERI Det transparente hus 12 GLARMESTERI Danmarks største glasmontre FOTO: TORBEN ESKEROD bekaert_glas_0711.eps 2007-11-01 09:30:11 18 DESIGN Vandskæring i glas EFTERÅR 2007 04 FORSIDEN: Kunsteren Ruth Campau blev fra starten inddraget i opførelsen af byggeriet Nordlyset i København. Læs side 16. 04 2007 GLAS 5
ARKITEKTUR METRO MED PANORAMAUDSIGT AF POUL HENRIK MADELUNG Den nyåbnede metro-station i Københavns Lufthavn bygger på avancerede og kreative glasløsninger. FOTO: GLAS Automatik til åbning af ovenlys. FOTO: VILHELM LAURITZENS TEGNESTUE I september åbnede den ny Metro-forbindelse til Københavns Lufthavn, så det nu er muligt at komme fra centrum af København til lufthavnen på 14 minutter. Den nye metrostation, Lufthavnen, er opført i forlængelse af Terminal 3, så man har kun en kort gåtur fra metrotoget til check-in. Ligesom Terminal 3 har Vilhelm Lauritzen Arkitekter stået for metrostati- FOTO: VILHELM LAURITZENS TEGNESTUE 6 GLAS 04 2007
ARKITEKTUR on Lufthavnen. Det er en elegant, lys metrostation, som har skullet finde sin plads midt i et trafikknudepunkt mellem motorvej, togskinner, lufthavnsveje, parkeringshuse og lufthavnen. Absolut ikke det enkleste sted at bygge, men det er sket, så både praktiske og etiske ønsker er opfyldt, samtidig med at bygningen fremtræder med egen selvstændighed. Der er anvendt meget glas til metrostationen, hvor væggene i stationsdelen, hvor togene stopper, er lavet i lighed med de øvrige metrostationer. Disse vægge er nemlig en del af det avancerede system, der gør, at metrotogene kan være førerløse. De øvrige glasdele er lavet af DA-Facader, Greve. Det er ovenlys, gavlen i stationen og ikke mindst Foyer en, der forbinder stationen med Terminal 3. Stationens gavl med store ruder giver et flot kig til togenes ankomst og afgang. 04 2007 GLAS 7
ARKITEKTUR FOTO: VILHELM LAURITZENS TEGNESTUE Øverst: Passagen over lufthavnsvejen og forbindelsen mellem Terminal 3 og stationen. Tv.: Terminal 3, som den nye station er tilpasset til. FOTO: GLAS 8 GLAS 04 2007
ARKITEKTUR Foyer en er en cirka 60 meter lang forbindelsesgang, der i 1. sals højde bringer passagerne hen over en transportvej i lufthavnen og ind i Terminal 3. Væggene er structural glazing ruder, der er limet i en ramme, som så er boltet på et antal lodrette rør. I alt er der 110 ruder på 110 x 400 cm lavet i 16 mm hærdet lamineret glas, hvor kanten af glasset har serigrafitrykt mørk kant. Sandblæst med glaskorn DA-facader har først monteret glasset i en glasblæst rustfri stålramme en sandblæsning med glaskorn giver det rustfrie stål en meget flot overflade. Monteringen er sket på DA-facaders værksted, hvor de 176 kg tunge ruder er monteret vandret med specialbånd og lim. Det var et krav, at limen fik syv dage ved konstant temperatur til at hærde i, inden de store ruder kunne transporteres til lufthaven. Glarmester Poul Skaarup fra DA-Facader beretter, at det har været en krævende præcisionsopgave at sikre, at bånd og lim sad lige på den 4 meter lange kant. Til monteringen i lufthavnen var det nødvendigt at udvikle en lille specialbygget truck, der dels kunne løfte de tunge ruder, dels kunne vende med en lille radius. Gavlen i stationsbygningen består af tre store ruder og to dørpartier i siderne til nødudgange. Arkitekten ville gerne have haft en stor glasrude i gavlen, men de fysiske begrænsninger har gjort, at der er tre ruder på 220 x 360 cm med fire smalle stolper, så der er et meget fint panoramakig over området og til togenes ankomst og afgang. Bedre til dagslys Ruderne er i 16 mm hærdet, lamineret Stadip Diamant leveret fra Uniglas. Stadip Diamant er et såkaldt jernfattigt glas som er ekstra klart, da det ikke er svagt grønfarvet som almindeligt glas. Det medfører øget transmission af lys og solenergi, og omgivelsernes farver virker klarere. Da gavlen i stationsbygningen vender mod nord, er det ikke problematisk med den øgede mængde solenergi i bygningen. Gavlen er monteret lige ud til motorvejen til Øresundsbroen, så det var nødvendigt med nøje planlægning af logistikken ved monteringen af de store ruder inklusiv aftale med politi og vejmyndigheder om afspærring af et spor på motorvejen. DA-facader har også stået for at montere Vitral ovenlys i stationen. Disse ovenlys er lavet med 40 oplukninger og er en del af et avanceret system til styring af ventilation og brandsikring i bygningen. Samtidig giver ovenlyset et behageligt lys i bygningen, som kan lede passagerne på den korte gåtur mellem fly og tog. Der er ingen tvivl om, at en væsentlig del af de godt 20 millioner årlige passager til Københavns Lufthavn vil få glæde af den flotte og funktionelle metrostation. 04 2007 GLAS 9
GLARMESTERI Billederne: Præcision krævedes af både tømrer og glarmester. DET TRANSPARENTE HUS AF HANS-GEORG NIELSEN En nyopført funkisvilla i Galten ved Århus er bygget på lys og glas. I landsbyen Skovby med Galten ligger en ny funkisvilla med masser af glas og lys. Villaens ejer, managementkonsulent Claus Rothmann, ønskede sig et transparent hus. Glarmester Gjerulff fra Silkeborg kom på banen, da huset stod halvt færdigt, fortæller projektleder Jesper Vittrup fra Glarmester Gjerulff, så der var delvist tale om en bunden opgave.»bygherren stod selv for trappen og derfor også for glastrinnene,«fortsætter Jesper Vittrup.»Vores rådgivning gik indledningsvis på beslagtyper og glasvalg. Så efter et par timers diskussion havde vi faktisk i fællesskab løsningen klar.«passerer to etageadskillelser»når der er tale om en større og vanskelig opgave, er forberedelsen vigtig. Jeg tager den ansvarlige montagemand med til opmålingen,«forklarer Jesper Vittrup.»Dette af hensyn til kontrolmåling, men 10 GLAS 04 2007
GLARMESTERI især for, at vi kan diskutere selve processen og monteringsmuligheder.«det blev hurtigt klart, at en vigtig forudsætning for et godt resultat var, at tømrerens arbejde er meget præcist, idet glasvæggen ved trappen går fra kældergulv til 1. sals højde, det vil sige otte meter. Desuden passerer glasvæggen to etageadskillelser. Claus Rothmann finder, at den opnåede samlede løsning svarer til den vision, som fik ham til at starte byggeriet. Et hus med en masse lys og enkle løsninger. Inddragelsen af Glarmester Gjerulff i detailprojekteringen var med til at finde de brugbare løsninger. Det gav diskussioner og nogle forsøg og det ønskede resultat. Claus Rothmann finder grund til at fremhæve fordelen ved, at glarmesterfirmaet ikke kun varetog glasdelen, men også var med i diskussionen vedrørende de tilgrænsende fag, herunder også smedearbejdet. Overvælder ikke Husets beboere og gæster overvældes ifølge bygherren ikke af de forholdsvis store glaspartier. Kun på den udvendige altan kan der blive tale om lidt højdeskræk. Et særligt problem gav bygherrens store hund. Den skulle opholde sig i husets gangareal, når den var alene. Løsningen blev en Dorma Manét glasskydedør. Claus Rothmann og Jesper Vittrup understreger begge to, at projektet viser, at det er vigtigt, at man ved glasløsninger som de valgte fra starten også tænker i mulighed for rengøring og/eller matteret glas hvor nødvendigt. Bygherren er samlet godt tilfreds med byggeriets forløb. Kun glasleverandørens leveringstid på det af glarmesteren bestilte glas finder han anledning til at undre sig en smule over. Den rene glasløsning kan give lidt højdeskræk. OLE G. JØRGENSEN Rådgivende Ingeniørfirma ApS Gunnar Clausens Vej 24 B DK - 8260 Viby J. Tlf.: 8628 3799 www.ogjoergensen.dk planlægning og bygherrerådgivning konstruktioner aluminium stål glas natursten 04 2007 GLAS 11
GLARMESTERI DANMARKS STØRSTE GLASMONTRE FOTO: VBINGE FOTO: VBINGE AF POUL HENRIK MADELUNG Danmarks største udstillingsmontre sådan kan man karakterisere den nyeste attraktion i Bramming: Et Historium i glas indrettet i en gammel motorhal. Billederne.: De mange små spotlysgiver gode muligheder for at oplyse glasmontren. 12 GLAS 04 2007
GLARMESTERI FOTO: VBINGE Bramming Egnsmuseum åbnede den 27. oktober 2007 en helt ny kulturhistorisk udstilling, et Historium opbygget i en gigantisk glasmontre på godt 100 kubikmeter, der strækker sig over hele to etager. Historiet er museets selvgjorte betegnelse en sammentrækning af historie og glaskonstruktioner som akvarium, terrarium og sælarium som betegnelse for Danmarks største udstillingsmontre. Den store glasmontre er 5,5 meter i højden og har et grundplan på 7 x 2,8 meter. Den er konstrueret som en glaskube ophængt over en let stålkonstruktion. I 1. sals højde er der en svalegang, der gør det muligt at betragte montren fra alle sider. Montren er bygget i Andelsselskabet Bramming Elektricitetsværks gamle motorhal fra 1919. Siden 1990 har lokale kræfter arbejdet på at udvikle museet som et aktivt kultursted med permanente udstillinger, skiftende særudstillinger, musikarrangementer, foredrag og så fremdeles. Glashylder med matfolie Den store montre på 100 kubikmeter bruges til at udstille museets flere tusin- 04 2007 GLAS 13
GLARMESTERI FOTO: VBINGE FOTO: VBINGE De svævende glashylder med nogle af de tusinde udstillingsgenstande. FOTO: VBINGE de museumsgenstande, der er placeret på glashylder af 6 mm glas med matfolie, som er ophængt i stålstænger fastgjort i loftet eller står som piedestaler på stålstænger på gulvet. Loftet i montren er også af glas, beklædt med en farvet folie. Uden om montren er der placeret forklarende tekstplader, der fortæller de besøgende om historien bag genstandene inde i montren. Silikonestreng som hængsel Montreglasset er 8 mm hærdet glas, som er monteret af Glarmester Fich-Rasmussen i Bramming. Glasset er fastgjort med bolte i stålkonstruktionen, der er udført af Toxværd Maskinforretning. Der er lavet glasdøre i montrerne ved at lime glasset med en silikone, så silikonestrengen fungerer som hængsel for dørene. Glarmester Knud Fich-Rasmussen fortæller, at det har været en spændende udfordring at sikre, at de forskellige udskæringer i glasset til blandt andre de kraftige ståldrager i bygningen var præcise samt at sikre gode og stærke fuger på montren. Fiberlys Belysningen i den store montre er lavet ved hjælp af fiberlys, hvor lysbokse fra fire bokse oven på montren via 116 fibrer sender lys ned i montren. Dette skaber dels gode muligheder for at indstille lyset til den enkelte udstillingsposition, dels giver den fordel, at der kan anvendes store lysmængder i montren uden opvarmning med deraf følgende risiko for beskadigelse af genstandene. Historium et og udstillingens layout er designet af arkitekt Mikael Thorsted fra Studio 8 i København, der har stor erfaring med udstillingsopgaver. Designet er sket i samarbejde med museets daglige leder, Mogens Hansen. Bramming Egnsmuseum, Pederstræde 4, 6740 Bramming. www.brammingegnsmuseum.dk 14 GLAS 04 2007
ANNONCE GlasData på Internettet Trenden på IT-markedet går ikke længere på selv at købe sit system, men i stedet leje sig ind via Internettet. Mens det hidtil har været almindeligt at købe sit økonomisystem og installere det på sin egen PC eller server, vælger stadig flere nu at leje sig ind på en central Internet-server. Dette giver nogle klare fordele. Åbenlyse fordele Den helt store fordel er at man har adgang til sit økonomisystem uanset hvor man befinder sig, fx hjemmefra, fra sommerhuset, ja endda fra bilen bare man har en PC med adgang til Internettet. Og det er ikke svært at forestille sig yderligere muligheder i fremtiden fx via mobiltelefon. Også revisoren eller en evt. ekstern bogholder kan nemt få adgang til systemet. Og får man brug for IT-assistance, fx for at ændre udseendet på fakturaen, kan konsulenten gøre det hjemmefra. Investeringen bliver typisk mindre, da man ikke skal købe et økonomisystem, men blot lejer sig ind. Dog skal man selvfølgelig regne med nogle opstartsomkostninger. Sikkerhedskopiering behøver man heller ikke at bekymre sig om: Den foretages automatisk på den centrale server om natten, så man kan sove roligt. Også opdateringer til systemet foretages automatisk, så man er sikker på at køre på nyeste version. Afviklingen af programmerne og især søgning på data, vil ofte være hurtigere fordi en central server er langt kraftigere end en almindelig PC. Ulemper? Jamen, er der da slet ingen ulemper? Det kommer an på ens egen indstilling. Man kommer jo aldrig til at eje sit program og man skal måske også lige vænne sig til at ens dyrebare data ligger et eller andet sted ude i byen. Her er det vigtigt at sikre sig at leverandøren har sørget for den fornødne sikkerhed og backup. Den månedlige ydelse er også højere end hvis man selv havde købt systemet. Men typisk skal man jo under alle omstændigheder betale en månedlig ydelse for vedligeholdelse af programmet og evt. adgang til hotline. Endelig kan Internetforbindelsen også blive afbrudt, men dette er heldigvis meget sjældent i Danmark næsten lige så sjældent som afbrud i telefonforbindelser og el. GlasData på Internettet GlasData er ubestridt det mest udbredte økonomisystem blandt danske glarmestre. De første glarmestre tog det i brug i begyndelsen af 1980'erne og det er i dag en uundværlig del af hverdagen for langt over 100 glarmestervirksomheder. Som en naturlig del af udviklingen for at dække glarmestrenes behov, tilbydes GlasData nu også via Internettet. Og teknologien er gennemprøvet! I øjeblikket kører 18 virksomheder på Finn Levinsens server i Glostrup foruden flere større virksomheder, som har deres egen Internet server. Sikkerhed Løsningen er baseret på en Linuxserver, som er noget af det mest stabile på markedet og afvikler programmet ekstremt hurtigt. På brugerens PC skal installeres et lille program, en klient, som sørger for kommunikation og kryptering af data til Linux-serveren. Adgangen er selvfølgelig også sikret med passwords. Serveren er placeret i et af de store teleselskabers IT-centre, hvor man har specialiseret sig i at være hotel for den slags servere med alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Hver nat tages der sikkerhedskopi af data til en server placeret et andet sted i Københavnsområdet. Systemkrav For at få adgang til GlasData Internet, skal man have en PC med Windows styresystemet. Der skal installeres et lille klient-program, som sørger for kommunikationen, og sikkerheden omkring denne, til og fra Internet serveren. Desuden skal man selvfølgelig have en internetforbindelse på mindst 512Kbit/sekund, gerne højere. Men da forbindelsen kun bruges til at sende skærmbilleder, tasteslag og print frem og tilbage, er der ikke behov for ekstremt hurtige forbindelser. Priser Den månedlige omkostning afhænger selvfølgelig af hvor mange firmaer der skal oprettes på serveren og hvor mange brugere der skal have adgang. Typisk koster en løsning med ét firma og én bruger 650 kr. om måneden ekskl. moms. Dertil kommer opstartsomkostninger, som varierer afhængigt af om man i forvejen har GlasData eller skal have konverteret sine data fra et andet system. Konvertering af data kan ske fra alle gængse systemer. Yderligere oplysninger hos: Finn Levinsen ApS Telefon: 49 17 66 11. E-mail: info@finnlevinsen.dk Web: www.finnlevinsen.dk
KUNST AF CASPER CHRISTENSEN Kunstneren Ruth Campau har farvesat et nybyggeri på Amerika Plads i glas. Det blev til både glaskunst og ingeniørkunst. NORDLYSET Kunst integreret i byggeriet Hvid og uskyldig ligger Nordlyset i det østlige København. Omgivet af byggekraner og farvede bygninger skiller den sig markant ud. Både på grund af den hvide farve, den let vredne form samt de meget iøjnefaldende glasskillevægge på altanerne. Det arkitektoniske over Nordlyset er flot og spektakulært med en mængde interessante detaljer. Men hvad der pifter bygningen langt højere op på en glasmands interesse-index er, at glaskunst er blevet integreret i byggeriet. Ikke overraskende blev skribenten af denne artikel ramt på nysgerrigheden. Hvordan kan det gå til, at kunsten har fundet vej ind i byggeriets ofte tids- og profit-pressede program? Ikke helt overraskende er hjælpen kommet udefra. Fra offentlig side blev der i sin tid sat en byplanlægger på hele Sdr. Frihavn. I planen for området bestemmer en klausul, at skal der bygges en byggegrund på Amerika Plads, skal en kunstner arbejde med på projektet. Arkitektfirmaet C F Møller kontaktede derfor kunstner Ruth Campau om at gå ind i et samarbejde for via kunst at give bygningen et udtryk, der samtidig FOTO: TORBEN ESKEROD 16 GLAS 04 2007
KUNST For alle altaner på ydersiden af Nordlyset gælder det, at altan-adskillelserne er monteret med ét kulørt glas og ét hvidt glas. skulle fungere som en integreret del af byggeriet. Resultatet kan i dag ses ude på Sdr. Frihavn i København. Solen krystalliserer For at integrere kunsten er glasvægge i par monteret som altanadskillelser altid med ét kulørtfarvet og ét hvidfarvet glas. Ved at glasset rager ud over bygningens facade, udnyttes dette til at fange solens stråler, der nærmest krystalliserer sig på kanten af glasset. Hver lejlighed i byggeriet har to altaner eller terrasser, som der via store vinduer indefra er helt åbent ud til. Det farvede lys bliver derfor meget synligt både inde og udefra. Går man en tur omkring bygningen, ændres farven i det farvede glas ved hvert vrid bygningen tager. Går gåturen langs med facaden, kan det ses, at altanadskillelserne er monteret forskudt i forhold til hver etage. Det skaber illusionen af en række himmelstiger, når der kigges op og hen langs med facaden.»jeg finder det håndholdte penselstrøg utrolig fascinerende,«fortæller Ruth Campau.»I en tid, da alt er fabrikeret, giver det et unikt menneskeligt udtryk.«04 2007 GLAS 17
KUNST Ved at benytte silketryk på glas kan man frembringe helt unikke skyggevirkninger. FOTO: TORBEN ESKEROD 18 GLAS 04 2007
KUNST Da det ikke var fysisk muligt at male på alle glassene, blev der i stedet benyttet silketryk på de 2 x 6 mm laminerede glasvægge for at tilnærme sig det håndmalede strøg så meget som muligt. Glarmester Villy Nielsen fra V N Glas & Facadecenter A/S i Herfølge besøgte sammen med entreprenøren, Pihl & Søn, samt kunstneren over to omgange en glasfabrik i Tyskland. Dette for i fællesskab at godkende de fremstillede glas på grund af projektets kompleksitet grundet de mange mønstre og farver. Flere lag af farver Også for glarmester Villy Nielsen var opgaven en stor og spændende udfordring.»det var da helt sikkert, at den store mængde kommunikation, der foregik frem og tilbage mellem arkitekt, kunstner og glarmester, var meget udfordrende og krævede overblik. Men alt i alt foregik samarbejdet med kunstner Ruth Campau strålende og uden de store gnidninger.«udover altanadskillelserne er silketrykt glas også brugt i indgangspartiet og som væg i elevatorskakten. Silketrykket i indgangspartiet er brunt. Når der kigges ind gennem glasset, opnås en fascinerende effekt af flere lag af farver, da silketrykket på elevatorskakten inde i opgangen er rødt. I elevatorskakten gradueres den røde farve fra tæt i bunden til løst i toppen. Villy Nielsen husker mest tilbage på den kæmpe udfordring, der lå i at montere glasset i elevatorskakten.»mellem trappen og elevatoren havde vi 6 cm luft, hvor vi kunne hejse glasset op mellem etagerne. Vi blev nødt til meget omhyggeligt at kantbeskytte glassene og så via en manuel talje langsomt hejse glassene op dertil, hvor de skulle monteres. Samtidig var der så meget håndværkerlarm, at vi blev nødt til at kommunikere via mobiltelefoner fra etage til etage. Det har bestemt været et svært, men også meget spændende projekt, og jeg synes, vi er endt med et rigtigt godt resultat.«farverejse går om ad trappen Også for kunstneren var oplevelsen overordnet positiv.»det har været en enormt god oplevelse som kunstner at arbejde med byggeri. Samtidig er det svært at acceptere pludselige ændringer. For eksempel blev selve elevatorstolen lukket i stedet for åben, hvilken vil sige, at den farverejse en tur i elevatoren skulle have været, kun kan opleves hvis trappen benyttes,«udtaler Ruth med et suk, men mener, at projektet overordnet har været meget tilfredsstillende. Københavns smukkeste byggeri Torsdag den 1. november 2007 blev Nordlyset af Københavns Kulturfond præmieret som byens smukkeste byggeri 2006. Både arkitektfirmaet C.F. Møller og kunstner Ruth Campau blev præmieret. Flere af Ruth Campaus projekter med glas kan opleves på www.campau.dk. 04 2007 GLAS 19
TEKNIK VANDSKÆRING I GLAS EN FREMTID AF UANEDE MULIGHEDER AF CASPER CHRISTENSEN Med 3.000 kilometer i timen og presset ud af en snæver dyse bliver vand til en klinge så stærk, at den kan skære i glas præcist, miljøvenligt og uden at beskadige materialet, der skæres i. Billederne: And skåret ud af to lag farvet glas, støbelamineret omkring et stykke klart glas. Den ultratynde vandstråle skærer med en utrolig præcision uden at skade eller opvarme objektet. Ovenfor: Eksempel fra boliginteriør. At benytte vand til at skære i objekter er ikke nogen ny opfindelse. Teknikken har været kendt de seneste 40-50 år i den form, man anvender nu. Ideen bag vandskæring er, at vand under tryk typisk op til 4000 bar presses ud gennem en meget tynd dyse på 0,1 mm med en hastighed på omkring 3.000 km/t. Den forventede effekt opstår vandet bruges som en laser til at skære. Ved skæring i hårde materialer bruges en abrasiv vandskæring, hvor vandet tilsættes fint sand, som ved de høje hastigheder bliver selve det skærende element. Ved skæring af blødere materialer mindskes trykket og dermed hastigheden på vandstrålen. Dette betyder, at vandskæring kan bruges til at skære i alt fra aluminium og glas til skum. Der er mange fordele ved at benytte vandskæring. Metoden gør, at skæringen er kold, så skærekanterne på objektet bliver ikke opvarmede. Der er intet direkte overfladetryk på elementet, og præcisionen i skæringen er meget høj med en tolerance på under ± 0,2 mm. Derudover 20 GLAS 04 2007
TEKNIK Glasforsikring med stærk dækning skæres kanterne så fint, at grater undgås, og yderligere efterbehandling af skærefladerne dermed også undgås. Sidst men ikke mindst er skæringen yderst miljøvenlig uden støv, skidt og kemisk forurening. FØRST FOR NYLIG TIL GLASBRANCHEN Først de senere år har metoden på industrielt niveau fundet vej til glasbranchen. I 2006 tog Saint-Gobain vandskæring i brug i forbindelse med en fabrik i Polen, der blandt andet fremstiller autoglas. Teknikken kan bruges til for eksempel at udføre udskæringer i bagruder, hvis et gennemgående stoplys ønskes monteret. Tidligere indehaver af Cai Christensen A/S i Roskilde, Poul Erik Christensen, har benyttet teknikken de seneste seks-syv år. Selve vandskæringsmaskineriet koster adskillige millioner kroner, hvorfor Poul Erik fandt en smed, der havde maskineriet, og som var interesseret i at prøve noget nyt.»i begyndelsen havde vi problemer med, at skærestrålen rikochetterede tilbage op på bagsiden af glasset og afsatte ridser, men efter flere eksperimenter løste vi problemet ved at lægge en blød overflade på bordet under glasset.«samme problemstilling løb Saint-Gobain også ind i fem år senere. Deres løsning var at hæve produktet op på gummiklodser og sænke toppen af bordet ned under vand for dermed at undgå rikochettering. OGSÅ TIL KUNST Cai Christensen i Roskilde har disse mange år udnyttet vandskæringen til at lave kunst, figurer, præmier, eller hvad fantasien ellers har budt på. Skæremaskinen arbejder ved hjælp af CAD/ CAM systemet, hvilket betyder, at en skitse, der skannes ind, er alt, hvad der er behov for. Poul Erik giver et eksempel ved hjælp af en glas-and, de har fremstillet.»først udfører jeg en støbelaminering af to stykker farvet glas omkring et stykke almindeligt glas. Herefter programmerer vi vandskæreren til at skære så mange ænder som muligt ud af det givne glasstykke. Selv ridserne, der aftegner mund og øje, kan maskineriet programmeres til at lave.«den høje præcision kombineret med farvede glas gør, at kun fantasien og kreativiteten sætter grænser for, hvad der kan frembringes. Tekimex International ApS www.tekimex.dk info@tekimex.dk Glas håndteres bedst af fagfolk også når det skal forsikres Forsikring af glas, sanitet, lysskilte, spejle, og keramiske/induktions kogeplader i erhvervs- og boligejendomme. Få et uforpligtende tilbud Baldersbuen 21 2640 Hedehusene tlf.: 46 56 03 43 fax: 46 56 05 23 Glastransport Glaslager Bilinventar DANSK GLASFORSIKRING A/S Telefon 45 87 13 66 danskglasforsikring.dk 04 2007 GLAS 21
GLARMESTERI NYE TIDER FOR ET GAMMELT HÅNDVÆRK Blyindfatning af glas er et gammelt glarmesterspeciale. Oven i købet så gammelt, at Miljøministeriet helt havde overset eksistensen af det under udarbejdelsen af den ny bekendtgørelse om bly, der netop er blevet offentliggjort. Fra 1. november 2007 er det forbudt at anvende bly i byggeriet. Bly må kun anvendes til reparationer samt om- og tilbygninger på bygninger, hvis bygningerne er fredede eller bevaringsværdige, eller hvis der er tale om kirker af kulturhistorisk betydning. Baggrunden for at forbyde bly i byggeriet er, at blyet kan vaskes ud med regnvandet og ende AF LISE LOTTE BECK RAUNKJÆR Blyrudens storhedstid er for længst forbi, men der er stadig glarmestre, der udfører det ædle håndværk. Nye regler om anvendelse af bly i byggeriet sætter ikke en stopper for fremstilling og reparation af blyruder. i grundvandet til skade for miljø og folkesundhed. I det lys er det forståeligt, at der skal sættes en stopper for brug af bly til eksempelvis inddækninger på tage, når der i dag findes materialer, der kan erstatte blyet. INGEN ALTERNATIVER Problemet er, at der ikke findes et godt alternativ til bly i blyruder. Bly har som det eneste metal de egenskaber, der er nødvendige, når glarmesteren indfatter mosaikker af glas. Glarmesterlauget har kontaktet Miljøstyrelsen for at få klare retningslinier for brug af bly til blyindfatning af glas. Da det ikke i denne omgang har været intentionen at forbyde hverken fremstilling eller reparation af blyindfattet glas, vil det ifølge Dorthe Lerche, Miljøstyrelsen, ikke være forbudt at reparere blyindfattet glas, selv om det er til bygninger, der ikke er fredede eller bevaringsværdige. Ifølge Miljøstyrelsen er det således stadig både tilladt at nyfremstille og reparere blyruder, uanset hvor de skal anvendes. Derimod er glas, der er farvet med bly ikke tilladt i byggeriet eller andre steder. Denne melding fra Miljøstyrelsen er de glade for hos Dansk Glasmosaik A/S.»Der findes ingen gode alternativer til bly, når man fremstiller eller reparerer blyruder. Vi har forsøgt med for eksempel messing, men kalme af messing er ikke bøjelige, og samlingen foregår med messingbeslag og silikone. Det fungerer ikke,«påpeger Hans Jørgen Kristensen, Dansk Glasmosaik A/S. Hans Jørgen Kri- BLYINDFATNING AF GLAS Fremstilling af blyruder kræver håndelag og erfaring. Hans Jørgen Kristensen fra Dansk Glasmosaik demonstrerer, hvordan det gamle glarmesterspeciale udføres. Glasset skæres med hjulskærer. For at opnå den nødvendige præcision anvendes en slæde. Slæden kan indsilles med en nøjagtighed på en kvart mm. Fremstilles store blyruder med mange små dele, kan meget små unøjagtigheder få fatale følger. Skæres buer anvendes en rundskærer. Det er også muligt at skære på fri hånd med en tegning som underlag. Glassene placeres i det ønskede mønster, og blykalmene skæres til med den krumme blykniv. Blykalmene er trukket på maskine til den ønskede bredde. De tilskårne blykalme presses mod glaskanterne og skubbes på plads med blykniven. Blykalmene kan formes med hænderne, så de følger glassets kant. For at fastholde blyruden inden lodning monteres to stykker glas langs blyrudens kant med stifter. Blykalmene bliver strøget til med et hjemmegjort redskab af akryl. Der duppes stearinolie på de samlinger, der senere skal loddes. Stearinolien får bly og 22 GLAS 04 2007