v/martin Egeskov Pedersen S. Frederiksen, Ølgod Telefon: 7651 1142 (direkte) E-mail: me@frederiksen.eu
Krav til jer! Sikkerhedsdatablade (MSDS) Arbejdspladsbrugsanvisninger (APB) (Arbejdspladsvurdering? (APV)) Mærkning (LOFS, GHS, CLP) Anskaffelse Opbevaring Håndtering Bortskaffelse
Sikkerhedsdatablade Forkortes ofte MSDS eller SDS Er en 16 punkts oversigt over et kemisk stof/produkts egenskaber Danner udgangspunkt for APB en. Der skal forefindes et gyldigt SDS for alle de faremærkede stoffer, der er i lokalet (og min. 1% af sundhedsfarligt eller miljøfarligt stof, eller min. 0,1% af et persistent, bioakkumulerende eller giftigt stof eller et meget persistent og meget bioakkumulerende stof, eller hvis det står på listen i bilag 14 i REACH ) Leverandørens pligt at levere SDS er! Teknisk datablad / produkt er IKKE et gyldigt SDS! www.frederiksen.eu
16 punkter 1.identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden 2.fareidentifikation 3.sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer 4.førstehjælpsforanstaltninger 5.brandbekæmpelse 6.forholdsregler over for udslip ved uheld 7.håndtering og opbevaring 8.eksponeringskontrol/personlige værnemidler 9.fysisk-kemiske egenskaber 10.stabilitet og reaktivitet 11.toksikologiske oplysninger 12.miljøoplysninger 13.forhold vedrørende bortskaffelse 14.transportoplysninger 15.oplysninger om regulering 16.Andre oplysninger.
Jeres SDS-opgave 1. Indhente og ajourføre SDS for alle farlige stoffer 2. Opbevare ajourførte SDS er i lokalet
Arbejdspladsbrugsanvisninger Forkortes ofte APB Der skal udarbejdes APB for følgende (på skoler groft sagt kemikalier med faresymboler!): a) Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter Miljøministeriets regler b) Stoffer og materialer, der er optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil c) Materialer, der indeholder 1% eller derover (for gasformige materialer 0,2%) af et stof optaget med en grænseværdi i Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer d) Materialer, der indeholder 1% eller derover (for gasformige materialer 0,2%) af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter Miljøministeriets regler om klassificering. Herudover skal arbejdsgiveren udarbejde en brugsanvisning for visse isocyanater. Arbejdgiveren skal udarbejde en brugsanvisning for stoffer og materialer ved arbejdsprocesser, hvor der bruges asfaltmaterialer.
APB - II Arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsbrugsanvisning, som omhandler virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Den kan udarbejdes på baggrund af oplysningerne i leverandørbrugsanvisningen og eventuelle tekniske datablade. Hvis et stof eller materiale bruges på forskellig måde på en virksomhed, kan det være nødvendigt, at der udarbejdes flere forskellige arbejdspladsbrugsanvisninger. Omvendt kan man for stoffer og materialer, der ligner hinanden med hensyn til farlighed - og bruges på samme måde - nøjes med at lave én fælles brugsanvisning. Formålet med arbejdspladsbrugsanvisningen er bl.a., at ansatte skal kende de farer, der er forbundet med brugen af stoffet eller materialet, og især kende til foranstaltningerne imod disse farer. Konklusion: Lav en APB per produkt!
APB - III De ansatte skal have arbejdspladsbrugsanvisningen udleveret og skal instrueres effektivt. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at der udarbejdes brugsanvisninger, og for deres indhold. Brugsanvisningerne udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen. Arbejdsgiveren skal holde arbejdspladsbrugsanvisningerne ajour med ændringer i leverandørens brugsanvisninger samt med ændringer i anvendelsesmåde. Erfaringer af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, der gøres under arbejdet, skal tilføjes brugsanvisningerne. Arbejdspladsbrugsanvisninger bør være daterede og eventuelt nummererede.
APB - IV Brugsanvisningerne skal opbevares tilgængeligt for de ansatte. Når de ansatte er blevet sat grundigt ind i brugsanvisningerne, kan disse fx slås op i nærheden af arbejdspladsen eller samles på et sted, som de ansatte har let adgang til. En brugsanvisning i elektronisk form er kun anvendelig på arbejdspladser, hvor computere er en integreret del af arbejdet. I dette tilfælde er det nødvendigt med en sikkerhedskopi på papir, da elektroniske systemer kan gå ned, så der ikke er adgang til brugsanvisningerne. Mærkningen på emballagen og leverandørens brugsanvisning kan være tilstrækkelig, hvor der arbejdes med så små mængder stoffer og materialer, at arbejdet kan sammenlignes med den private brugers, samt når brugen kun sker lejlighedsvis såsom brug af kontorlim. Selv om det kun kræves, at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer omtalt i afsnit 1, bør arbejdsgivere vurdere, om ikke også andre stoffer og materialer med fordel kunne forsynes med en brugsanvisning. Brugsanvisninger kan fx også være vigtige for stoffer og materialer, som under brugen eller processen kan udvikle farlige stoffer. Som eksempler kan nævnes plastic, der under forarbejdning kan afgive sundhedsfarlig røg og dampe samt arbejde med støvende isoleringsmaterialer.
APB - V En arbejdspladsbrugsanvisning kan være: 1. En brugsanvisning udarbejdet specielt til arbejdspladsen 2. En leverandørbrugsanvisning, hvor der er plads til tilføjelser under de enkelte punkter, suppleret med oplysninger, beregnet til den aktuelle arbejdssituation 3. En samling af relevante leverandørbrugsanvisninger plus fx en laboratorieinstruks, der sammenskriver de konkrete forhold, der gør sig gældende på det pågældende laboratorium 4. Et tillæg, som beskriver forholdene på virksomheden, hæftet sammen med en leverandørbrugsanvisning. (At-vejledning C.0.11 )
Jeres APB-opgave Udfærdige APB er for alle farlige kemikalier Ajourføre APB er: Anvendes et kemikalie på flere måder, kan det blive nødvendigt med flere APB er ved ændring i lokale forhold eller ændring i sikkerhedsdatabladet Ved nye erfaringer omkring håndteringen Udskrive og opbevare APB
Arbejdspladsvurdering Forkortes ofte APV Dette er sikkerhedsrepræsentantens ansvar!!
Mærkning ( Etiketter ) Der skal etiketter på alle kemikalier. Der må hverken overmærkes eller undermærkes! Der er helt konkrete krav til etikettens udformning! I praksis er det for en skolelærer stort set umuligt at lave en korrekt etikette alene! Brug etiketbestillingsliste eller software
Jeres etiket-opgave Sørge for, gyldige etikettter på alle kemikalier! Etiketten matcher SDS-faremærkning Etiketten er læsbar Vær især opmærksom på egne omhældninger og gamle flasker fa leverandøren
Anskaffelse Giftige og meget giftige stoffer kan kun købes på en P301 rekv. Udenatueret sprit kan kun købes med en toldtilladelse Narkotikaprækursorer kan kun købes med en specialtilladelse. RISØ-kilder kan købes uden tilladelse Matas/Materialister er holdt op med at sælge kemikalier I byggemarkeder/supermarkeder skal de have SDS er på farlige kemikalier liggende til udlvering på forespørgsel
Giftige stoffer (T og Tx) AT accepterer normalt ikke længere giftige stoffer på skolen.. Dette uagtet, at skolens har søgt og fået politiets tilladelse til indkøb af stoffet. Og uagtet korrekt mærkning og opbevaring Og uagtet, at det kun er til lærerdemonstration..
Narkotikaprækursorer Kat. 1, 2 kræver, at skolen har Skat s tilladelse til indkøb af disse Fx piperidin etc. Kat. 3 kræver ikke tilladelse, men skolen har pligt til at holde øje med forbruget.. Fx eddikesyre, kaliumpermanganat og acetone
Toldtilladelser.. Danske folkeskoler får stort set aldrig tilladelse til at indkøbe udenatueret ethanol. Frederiksen må ikke sælge til skoler uden tilladelse, og skal i øvrigt føre nøje regnskab over salget.
Jeres anskaffelses-opgave Sørg for at indhente nødvendige tilladelser ellers får I bare afslag.
Emballage & Opbevaring Lysfølsomme Salpetersyre Hydrogenperoxid Æter (www.peroxider.dk) Natrium Metalpulver (Magnesium, aluminium, zink) Godkendt vs ikke-godkendt emballage
Jeres opbevarings-opgave Sikre, at Kemikalier opbevares aflåst og ventileret Oplaget af brandfarlige ikke overstiger tilladte Giftige stoffer opbevares i giftskab Radioaktive kilder i strålingssikret, aflåst skab Trykflasker i henh. Direktivet Emballagen og mærkningen er i orden!
Håndtering / anvendelse Råolie Syntetisk råolie kan ikke laves harmløs nok Og de enkelte fraktioner bliver giftige Kviksølv Bliver også påtalt af AT Borax (giftig) R60 : Kan skade forplantningsevnen. R61 : Kan skade barnet under graviditeten
Værnemidler Overvej god laboratorieskik Altid engangshandsker, der skiftes ved stænk Altid sikkerhedsbriller Fordele Aldrig tvivl om brug eller placering Let at formulere APB God opdragende effekt
Forbudte stoffer Når klokken ringer (p. 54) LOFS = Listen over harmoniseret klassificering af kemiske stoffer http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/kem ikalier/stoflister+og+databaser/ http://ecb.jrc.ec.europa.eu/classificationlabelling/clp/
Substitutionsprincippet AT Gummiparagraf Trichlorethan Benzen => heptan? Chloroform => tetrahydrofouran, n-heptan Stofferne er uønskede i industrien, men til laboratoriebrug er de godkendte det betyder IKKE, at man ikke bør substituere dem med mindre farlige! http://www.catsub.dk Ideer til projekter?!
Substitutions-eksempel Bestemmelse af saltindholdet i havvand Bestemmelse af saltkoncentrationen i havvand eller fødevarer udført som en Mohr titrering. I denne titrering titreres med (overskud af) sølvioner (fra sølvnitratopløsning), der reagerer med chloridionerne (fra "saltet") under dannelse af tungtopløseligt sølvchlorid. Chromationen anvendes her som indikator, idet overskydende sølvioner danner det farvede, tungtopløselige sølvchromat. I virkeligheden er det næsten bare dovenskab at anvende kaliumchromat som indikator for, hvordan titreringen er løbet til ende. Man kunne også titrere til man med sikkerhed har tilsat overskud af sølvioner (evt. bedømt visuelt), og derefter bestemme saltindholdet ved at (suge)filtrere bundfaldet fra, tørre det og til slut veje det og regne eller sammenligne med en standardrække (det vil sige tilsvarende forsøg udført med en stribe opløsninger med velkendt saltkoncentration som man bagefter kan bruge til på en graf at plotte vægt som funktion af koncentration). Saltskoncentrationen kan også bestemmes på anden vis fx ved inddampning af afvejede mængder saltvand og efterfølgende sammenligning med en standardrække. Man kan også anvende densiteten af saltopløsningen til at bestemme saltindholdet. Igen kan koncentrationen bestemmes ud fra en standardrække med velkendt saltkoncentration. Eller brug 2,7-dichlorfluorescein som indikator i stedet! Se forsøgsbeskrivelse på www.frederiksen.eu under varenr. 820760-8 http://www.lmfk.dk/artikler/data/artikler/1001/1001_22.pdf
Gravide og ammende Arbejdsgiveren skal lave en vurdering af risikoen for den gravide og fosteret, når gravide arbejder med eller udsættes for stoffer og materialer med følgende risikosætninger på etiketten: R39: Fare for varig alvorlig skade på helbred R40: Mulighed for kræftfremkaldende effekt R45: Kan fremkalde kræft R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader R48: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning R49: Kan fremkalde kræft ved indånding R60: Kan skade forplantningsevnen R61: Kan skade barnet under graviditeten R62: Mulighed for skade på forplantningsevnen R63: Mulighed for skade på barnet under graviditeten R64: Kan skade barnet i ammeperioden R68: Mulighed for varig skade på helbred. Stoffer og materialer, der er mærket med andre risikosætninger, kan også have effekter, som fosterets celler kan være følsomme over for. Derfor skal arbejdsgiveren også lave en vurdering, når gravide og ammende arbejder med eller udsættes for følgende stoffer og materialer: Kræftfremkaldende stoffer og processer, Hormonforstyrrende stoffer, Flygtige stoffer og organiske opløsningsmidler, Bekæmpelsesmidler, Tungmetaller, Anæstesigasser, Kvælende gasser.
Jeres anvendelses-opgaver At minimere eksponering under hensyntagen til undervisningsmål og gældende lovgivning.. = EN STOR UDFORDRING
Bortskaffelse / affald Affaldskoder i SDS Eller brug det forsimplede system Fast affald Flydende uorganisk, surt Flydende uorganisk, basisk Flydende organisk Z-affald (organiske halogener, kviksølvholdigt, cadmiumsalte, ether, smørsyre mfl.) Se vejledning under varen 901350 på www.frederiksen.eu!
Bortskaffelse / affald II Fast kemikalieaffald må aldrig opsamles i dunkene med de flydende affaldsarter på grund af risikoen for katalytiske effekter. Opsamles i stedet hver for sig i originalemballagen eller i små plastbeholdere, som etiketteres, lukkes til og opbevares samlet i en passende kasse, eller en 20 liters blikspand med låg med stødabsorberende materiale imellem. Natrium skal opbevares under petroleum i egnet emballage f.eks. originalemballagen med etikette og pakkes så forsvarligt, sammen med fast affald
Jeres affalds-opgaver Sikre, at Kemikalieresterne og dunkene er mærket så godt som muligt Affaldet opsamles i henhold til reglerne.. Give pedellen besked.. (den kommunale genbrugsstation er forpligtet til at modtage jeres affald)
Og nu til noget helt andet
EU s nye kemikalielovgivning GHS (Globale harmoniseringssystem, UN) CLP (klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, EU) CLP er EU s implementering af UN s globale harmoniseringssystem (fylder 1335 sider..)
CLP De nye mærkningsregler vil gøre det nemmere for virksomhederne at skelne mellem akut skadevirkning og langtidsvirkninger. Virksomhederne vil hurtigt kunne se eventuelle farer ved brugen af et stof eller materiale. Nogle materialer vil modsat tidligere blive klassificeret som farlige efter CLPforordningen. Lokalirriterende stoffer i materialer skal fx klassificeres ved en lavere koncentration end i dag, og det betyder, at flere materialer bliver klassificeret som lokalirriterende. Leverandører og brugervirksomheder skal overveje, om de farlige stoffer kan udskiftes med mindre farlige stoffer substitution. Bemærk, at det er selve CLP-forordningen, der er juridisk bindende. Arbejdstilsynets materiale om CLP-forordningen skal opfattes som Arbejdstilsynets vejledning om reglerne i forordningen. Materialet fokuserer på sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger, som er Arbejdstilsynets område. Derfor er oplysningerne om klassificering og mærkning i materialet ikke fuldt dækkende.
CLP-deadlines 1. dec. 2010 Rene, kemiske stoffer skal mærkes efter CLP SDS skal være med begge Allerede markedsførte stoffer må fortsat sælges med gammel mærkning (DPD) hylderydningsprincippet indtil 1. dec. 2012 1. dec. 2012 Alle stoffer SKAL mærkes efter CLP 1. juni 2015 Produkter/blandinger skal mærkes efter CLP Hylderydningsprincippet til 1. juni 2017
REACH REACH - Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier. EU har lavet REACH-forordningen for at få registreret og dokumenteret brugen af kemiske stoffer, så mennesker og miljøet bliver beskyttet og virksomhedernes konkurrenceevne og innovative tiltag øges Eksponeringsscenarier
Danske myndigheder Miljøstyrelsen (www.mst.dk) Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) Arbejdstilsynet (www.at.dk) Beredskabet /Kommunen (www.brs.dk) (www.retsinfo.dk) Vi afventer opdaterede, danske særregler! Brug derfor Når klokken ringer eller ring og spørg!
AT vejledninger Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer (At-vejledning C.0.11, november 2005) Elevers anvendelse af stoffer og materialer i grundskolen (Atmeddelelse nr. 4.01.7, September 1998) Gravides og ammendes arbejdsmiljø (At-vejledning A.1.8, Jan. 2009) Leverandørbrugsanvisning (sikkerhedsdatablad) og teknisk datablad for stoffer og materialer (At-vejledning C.0.12, Maj 2003) Metallisk bly og blyforbindelser (At-vejledning C.0.8, Marts 2002)
GHS-piktogrammer