D O M Afsagt den 15. januar 2015 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Gry Berdiin (kst.). 16. afd. nr. S-3267-11: Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Morten Rosendahl) og 16. afd. nr. S-3366-11: Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Morten Rosendahl) og 16. afd. nr. S-3735-11: Anklagemyndigheden mod T3 (advokat Morten Rosendahl) Helsingør Rets dom af 18. oktober 2011 (1-2364/2011) er anket af T1 med påstand om frifindelse i forhold 1 20, subsidiært formildelse i disse forhold. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen den 22. og 23. august 2012 nedlagt påstand om skærpelse.
- 2 - Efter de nedlagte påstande er forhold 21 25 i dommen ikke omfattet af anken. Helsingør Rets dom af 31. oktober 2011 (1-2355/2011) er anket af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen den 22. og 23. august 2012 påstået domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet samt skærpelse af bødestraffen og konfiskation af 86.000 kr. Helsingør Rets dom af 25. november 2011 (1-2617/2011) er anket af T3 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen den 22. og 23. august 2012 påstået skærpelse både for så vidt angår bøde og konfiskation. Sagens behandling for landsretten De tre ankesager, der er blevet behandlet sammen, blev hovedforhandlet med bevisførelse og procedure den 22. og 23. august 2012. Ved en beslutning af 30. august 2012 traf landsretten afgørelse om at opfordre anklagemyndigheden til at søge afklaret, hvorvidt EU s fiskeriforskrifter kan antages at være til hinder for nationale bestemmelser som i bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2008. Af landsrettens retsbog af 30. august 2012 fremgår, at landsretten, når en udtalelse fra anklagemyndigheden foreligger, vil tage stilling til eventuelt efter supplerende procedureindlæg om sagerne kan optages til dom, eller om det vil være nødvendigt med en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Ved mail af 27. maj 2014 sendte anklagemyndigheden en kopi af en udtalelse af 15. maj 2014 fra Justitsministeriet. Udtalelsen, der vedrører sagens EU-retlige problemstillinger, herunder om der er grundlag for præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, er udarbejdet efter at sagen samme dato har været behandlet i Juridisk Specialudvalg.
- 3 - Efter drøftelse med anklager og forsvarer besluttede landsretten herefter at udsætte sagerne på skriftlige indlæg fra parterne, hvorefter sagerne ville blive optaget til afgørelse på det foreliggende skriftlige grundlag. Forsvareren har herefter afgivet et skriftligt procedureindlæg af 15. oktober 2014. Som bilag til procedureindlægget er medsendt 8 bilag, herunder et notat af 14. oktober 2014 vedrørende sagens EU-retlige spørgsmål fra advokatfirmaet Kromann Reumert. Notatet er et tillægsnotat til et tidligere notat af 11. september 2009 fra advokatfirmaet. Anklagemyndigheden har afgivet et skriftligt procedureindlæg af 10. november 2014. Forsvareren frafaldt herefter den 15. december 2014 at fremkomme med et afsluttende processkrift. Endelige påstande Forsvareren har i sit skriftlige procedureindlæg af 15. oktober 2014 nedlagt endelig påstand principalt om frifindelse under henvisning til, at den bekendtgørelse, som efter tiltalen er overtrådt, er i strid med EU-retten, subsidiært at sagen forelægges EU-Domstolen med henblik på afklaring af, hvorvidt bekendtgørelsen er i strid med EU-retten, og mere subsidiært at bødestraffene nedsættes. Anklagemyndigheden har i sit skriftlige procedureindlæg af 10. november 2014 nedlagt endelig påstand om skærpelse af de idømte bødestraffe. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og af vidnet vicefiskeriinspektør Henrik Nielsen, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten. Der er endvidere afgivet forklaring af A. Den i byretten af vidnet B afgivne forklaring i sagen S-3267-11 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens 923.
- 4 - Tiltalte T1 har supplerende forklaret blandt andet, at der stort set hver eneste uge kommer nye love og regler på området. Han holder sig orienteret via Fiskeritidende, som han får tilsendt hver uge. Fiskerne taler også indbyrdes om reglerne. De bliver diskuteret meget, idet de i visse tilfælde kan forekomme urimelige og også meget svære at forstå, da de formidles i lovsprog. Formanden for den lokale fiskeriforening påtager sig i visse tilfælde at foretage nærmere undersøgelser af, hvordan reglerne skal forstås. Af og til indhentes oplysninger fra ministeriet. Han forstod reglerne således, at det er tilladt at fiske hummer i område 3, når det sker med selektive redskaber uden for gydeperioden. De selektive redskaber sikrer, at torskene kan gå ud af trawlet, således at det kun er ganske få torsk, som bliver i nettet. Han har muligvis læst den relevante bekendtgørelse, men han har ikke forstået, at der var tale om et totalt forbud mod at fiske i område 3. Han havde ikke fisket i området med risiko for en bøde på 400.000 kr., hvis han havde forstået, at det var ulovligt. Den lave hastighed ved hummerfiskeri skyldes, at trawlet skal nå bunden. Område 1-3 har i mange år været gode områder at fiske hummer i. Det skifter fra dag til dag, hvor det er bedst at fiske, og fiskerne kommunikerer løbende herom. Han har plottet områderne ind, således at de er markeret på hans computerskærm på kutteren. Han var derfor klar over, at han fiskede i området, men han havde ikke forstået bekendtgørelsen således, at der var totalt forbud mod fiskeri i området. Fiskerikontrollen fik løbende meldinger om hans positioner, så de var klar over, hvor han fiskede. De var også på havnen næsten hver dag og kontrollerede hans fangster, uden at de sagde, at der var noget galt. Han fortalte ikke, at han havde fisket i område 3, men det kunne kontrollørerne selv se, idet det i logbogen er angivet, at han fiskede i det statistiske rektangel 41G2, som indeholder område 3. Tiltalte T2 har supplerende forklaret blandt andet, at han så godt som muligt holder sig orienteret om nye regler. Da han ikke har råd til at være medlem af Dansk Fiskeriforening, holder han sig orienteret via Fiskerforum på internettet. Hvis han skulle læse alt, ville han imidlertid ikke komme i gang med at fiske. Han søger derfor at finde de nye regler, som er relevante for ham. Han blev ikke opmærksom på den bekendtgørelse, han er tiltalt for overtrædelse af. Han mener, at han på et tidspunkt af Fiskerikontrollen fik oplyst, at han kunne fiske i område 1. Der blev ikke talt om område 3. Han taler ikke meget med sine kollegaer i Gilleleje havn. Han har løbende investeret i selektive fiskeredskaber, og mener, at han har styr på reglerne herom, men han har ikke styr på områderne. Han har sejlet med biologer og har med dem fisket i alle områder også i område 3. Han kender ikke begrebet
- 5 - fakta-blad. Han er ikke stødt på det i Fiskerforum. Når han bliver opmærksom på områder, der ikke må fiskes i, plotter han dem ind på sin computer, så de fremgår af skærmen. På grund af denne sag har han i 2 år ikke kunnet sejle med biologer. Den dom, han blev idømt den 27. januar 2011, skyldtes, at Fiskerikontrollen på et tidspunkt kom ombord og konstaterede, at han havde ulovlige redskaber. Han blev instrueret om, hvilke redskaber han lovligt kunne anvende. Han anskaffede de anbefalede redskaber og har fisket med dem siden. Fiskerikontrollen var på havnen næsten hver 2. dag. Han har ikke søgt at skjule sig. Fiskeriinspektionen har hele tiden kunnet følge ham. Hvis han ville skjule sig, havde han slukket for sin GPS. Tiltalte T3 har supplerende forklaret blandt andet, at han holder sig orienteret om nye regler på samme måde som de øvrige tiltalte. Han er medlem af Danmarks Fiskeriforening og følger Fiskerforum på internettet. Bilag-6 meddelelser fra Fiskeridirektoratet hænges op i auktionshallen. Han fisker, som regel, som han plejer. Hvis reglerne bliver ændret, uden at han er blevet bekendt med det, tager han en dummebøde og indretter sig herefter. Den lokale formand for fiskeriforeningen foretager af og til undersøgelser, hvis der er tvivlspørgsmål, og på havnene taler de om de fiskeriforbud, som indføres. Han havde dog ikke forstået, at det var blevet forbudt at fiske i område 3. Han havde forstået, at der alene var krav til fiskeredskaberne, og han anskaffede de samme redskaber som de øvrige og satte også område 1 ind på sin computer, idet dette område dækker det hele. Han fulgte reglerne, der gælder for område 1. Vidnet vicefiskeriinspektør Henrik Nielsen, der har afgivet forklaring for byretten i alle 3 sager, har supplerende forklaret blandt andet, at kuttere med en længde på mere end dengang 15 m og nu 12 m skal have VMS-systemet installeret. De data, som inspektionen modtager herfra, lagres i en landsdækkende database. Man forsøgte på et tidspunkt at gennemføre straffesager på baggrund af de registrerede GPS-oplysninger. Så vidt han husker, skete der frifindelse i et par sager, hvorefter de registrerede oplysninger mistede deres værdi i relation til straffesager. Systemet er nu ændret, således at det giver alarm, når et skib sejler langsomt gennem område 3. Kontrolbesøg sker som regel ved, at 2 personer tager til en havn, hvor de går ombord på fartøjerne, når de kommer ind, og kontrollerer deres papir-log. I dag sammenholdes den med den elektroniske logbog, som dog ikke fandtes i 2010. Det kontrolleres navnlig, at lasten svarer til logbogen. Fangstmængderne er dog ikke så
- 6 - interessante som tidligere, da fiskerne nu får tildelt årskvoter. Han har ikke været på kontrol i nogle af de forhold, der er omfattet af de foreliggende sager. Hvis en fisker oplyser, at han har fisket i det statistiske rektangel 41G2, kan han ikke ud fra logbogen vurdere, om der er tale om fiskeri i område 3. Det kan han først konstatere ved at sammenholde oplysningen med VMS-oplysningerne, men han er ikke bekendt med, om man dengang foretog en sådan kontrol. Fiskeriinspektionen har nok ikke været så god til at anvende GPS oplysningerne tidligere. Der foreligger en selvanmeldelse, hvis en fisker har ført sin logbog således, at det alene af logbogen kan udledes, at der er fisket ulovligt. En sådan selvanmeldelse vil normalt føre til nedsættelse af sanktionen. Det er dog sjældent, at det sker. En oplysning om fiskeri i 41G2 er ikke en selvanmeldelse. Der kan jo være tale om lovligt fiskeri. Da han modtog oplysningerne fra Greenpeace, blev de sammenholdt med inspektionens egne oplysninger, som fremgår af logbog og VMS-oplysninger. Han kender ikke til baggrunden for, at Greenpeace henvendte sig. Farten ved hummerfiskeri var 2 3 knob, da han selv fiskede. Det kan godt være, at den i dag kan være lidt højere. Da han lavede påtaleanmodningerne i disse sager, tog han udgangspunkt i sædvanlig praksis, som denne blandt andet er fastlagt af Højesteret. Han og hans kollegaer bliver ofte stillet spørgsmål om fortolkningen af reglerne, når de møder fiskerne på havnene. De svarer på stedet evt. efter at have indhentet supplerende oplysninger. I nogle tilfælde henviser de fiskerne til at spørge centralt. Han husker ikke, hvor mange forhold der er omfattet af hans påtaleanmodninger. Det er muligt, at der er tale om 100 forhold med krav på godt 1,5 mio. kr. Han er ikke klar over, hvor stor en andel af Gillelejes fiskere, der er omfattet af hans påtaleanmodninger. Den omhandlede bekendtgørelse gælder kun danske fiskere. Sverige har en stort set tilsvarende regel for svenske fiskere. Der er ikke nogen regler, der forbyder for eksempel tyske fiskere at fiske i område 3. Vidnet A har forklaret blandt andet, at han ved en ankedom afsagt af Østre Landsret er blevet straffet med bødestraf for overtrædelser af straffelovens 264, stk. 1, nr. 1, fordi han har været ombord på et antal kuttere og monteret GPS-sporingsudstyr. Greenpeace blev også dømt. Greenpeaces aktion skete på baggrund af flere uafhængige oplysninger om ulovligt fiskeri i område 3, som i begyndelsen af 2009 var blevet helt lukket for fiskeri. Greenpeace foretog først en visuel overvågning og opsatte en radar, som dog ikke kunne overvåge de små fartøjer. Efter forskellige andre tiltag, hvor det kunne konstateres, at flere fiskere søgte at skjule deres spor, når de var i området, blev der installeret GPS-sporingsudstyr på først én og senere 6 kuttere. Det blev herved muligt at dokumentere, at der var tale om meget omfattende
- 7 - ulovligt fiskeri i perioden fra marts 2010 til slutningen af august 2010. Det indsamlede materiale blev afleveret til Fiskeriinspektionen i Roskilde. Herefter afsluttede Greenpeace aktionen. Område 3 var blevet lukket primært af hensyn til torskebestanden, men han er klar over, at det i overvejende grad var hummere, der blev fisket i området. Der var dog en bifangst af torsk, som ikke blev smidt over bord igen. Det relevante danske retsgrundlag Ved kongelig resolution af 11. maj 1933 ratificerede Danmark en konvention med Sverige angående fiskeriforholdene i de til Danmark og Sverige grænsende farvande. Efter artikel 2 i konventionen, der trådte i kraft den 22. juni 1933, tillader de kontraherende stater hinandens fiskere at drive fiskeri i deres respektive farvande i nærmere angivet omfang. Efter aftale mellem myndighederne i Danmark og Sverige blev der med virkning fra 1. januar 2009 lukket for torskefiskeri i Kattegat og det nordlige Øresund. Reguleringerne blev gennemført som nationale reguleringer af henholdsvis Danmark og Sverige. Reguleringen er foretaget ved 3 områdelukninger i form af sæsonlukning i et nærmere defineret område kaldet område 1, et lukket område kaldet område 2 i en nærmere defineret mindre del af område 1, hvor det bortset fra den 1. januar til den 31. marts er tilladt at fiske med selektive redskaber, der reducerer fangsten af torsk til et minimum, samt et permanent lukket område, område 3, ligeledes i en nærmere defineret mindre del af område 1, hvor alle former for fiskeri er forbudt hele året. For Danmarks vedkommende er den nærmere regulering foretaget ved bekendtgørelser udstedt i medfør af Fiskeriloven. Den seneste bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 trådte i kraft den 21. april 2010 og erstattede bekendtgørelse nr. 182 af 13. marts 2009, som tidligere havde erstattet bekendtgørelse nr. 1415 af 23. december 2008. Af bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010 fremgår blandt andet følgende: 5. I et område kaldet område nr. 3 beliggende i det sydøstlige Kattegat og afgrænset som anført i bilag 3, etableres et permanent lukket område med forbud mod enhver form for erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri i perioden fra den 1. januar til den 31. december. Der gælder ingen undtagelser fra forbuddet. 6. Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde 2-5.
- 8-7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2010. Den langt overvejende del af område 3, der er beliggende i det statistiske rektangel 41G2, er beliggende i svensk farvand, og efter sagens oplysninger må det fiskeri, der er rejst tiltale for, anses for udøvet i svensk farvand. Det følger af fiskerilovens 3, nr. 3, jf. 2, stk. 1, at loven og dermed den ovenfor nævnte bekendtgørelse for så vidt angår fiskeri udøvet uden for dansk fisketerritorium alene finder anvendelse for fiskeri med dansk indregistreret fartøj. Det er i Justitsministeriets notat af 15. maj 2014 oplyst, at bekendtgørelsen administreres sådan, at fiskeriforbuddet i hele område nr. 3 alene finder anvendelse i forhold til danske fiskerfartøjer. Det er for landsretten oplyst, at der i Sverige er gennemført en lovgivning svarende til den danske. Det er videre oplyst, at aftalen fra 2009 mellem Danmark og Sverige ved noter af henholdsvis 3. og 4. december 2008 er notificeret over for Kommissionen. Det relevante EU-retlige retsgrundlag Rådet har med hjemmel i den dagældende artikel 37 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtaget forordning nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse af bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (Grundforordningen). Forordningen, der trådte i kraft den 1. januar 2003, er ophævet med virkning fra den 1. januar 2014, men de relevante bestemmelser i artikel 9 og artikel 10 er i det væsentlige videreført i bestemmelser i Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 1380/2013. Af Grundforordningen fremgår blandt andet, at: Artikel 1 Anvendelsesområde 1. Den fælles fiskeripolitik omfatter bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer, akvakultur og forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter, for så vidt disse aktiviteter udøves på medlemsstaternes område eller i EF-farvande eller af EF-fiskerfartøjer eller, med forbehold af flagstatens primære ansvar, af borgere i medlemsstaterne. 2. Den fælles fiskeripolitik fastsætter sammenhængende foranstaltninger vedrørende:
- 9 - a) bevarelse, forvaltning og udnyttelse af levende akvatiske ressourcer b) begrænsning af fiskeriets indvirkning på miljøet c) betingelser for adgang til farvande og ressourcer d) strukturpolitik og forvaltning af flådekapacitet e) kontrol og håndhævelse f) akvakultur g) den fælles markedsordning, og h) internationale forbindelser.... Artikel 3 Definitioner I denne forordning forstås ved: a) EF-farvande: de farvande, der henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion med undtagelse af farvandene omkring de territorier, der er nævnt i bilag II til traktaten. g) Bestand: en levende akvatisk ressource, der forekommer i et givet forvaltningsområde. Artikel 4 Foranstaltningstyper 1. For at nå målene i artikel 2, stk. 1, træffer Rådet EF-foranstaltninger for adgang til farvande og ressourcer og for bæredygtigt fiskeri. 2. Foranstaltningerne i stk. 1 træffes under hensyn til foreliggende videnskabelig, teknisk og økonomisk rådgivning, og især de rapporter, der udarbejdes af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) nedsat ved artikel 33, stk. 1, samt på baggrund af rådgivning fra de regionale rådgivende råd i henhold til artikel 31. De kan navnlig omfatte foranstaltninger for de enkelte bestande eller grupper af bestande til begrænsning af fiskeridødeligheden og fiskeriets indvirkning på miljøet ved: g) at der vedtages tekniske foranstaltninger, herunder: i) ii) etablering af områder og/eller perioder, hvor fiskeri er forbudt eller begrænset, herunder beskyttelse af gyde- og vækstområder iii) Artikel 9
- 10 - Foranstaltninger truffet af medlemsstaterne inden for 12-sømilezonen 1. En medlemsstat kan træffe ikke-diskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og til at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt inden for 12 sømil fra sine basislinjer, forudsat at EF ikke har truffet foranstaltninger, der vedrører bevarelse og forvaltning specifikt for dette område. Medlemsstaternes foranstaltninger skal være forenelige med målene i artikel 2 og må ikke være lempeligere end eksisterende EF-bestemmelser. Hvis de foranstaltninger, som en medlemsstat vedtager, kan tænkes at berøre en anden medlemsstats fartøjer, må de først træffes, efter at Kommissionen, den pågældende medlemsstat og de relevante regionale rådgivende råd er blevet hørt om et udkast til foranstaltningerne, som skal være ledsaget af en begrundelse.. Artikel 10 En medlemsstats foranstaltninger, der kun vedrører fiskerfartøjer, som fører medlemsstatens flag Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af bestande i farvande under deres højhedsområde eller jurisdiktion, forudsat a) at foranstaltningerne udelukkende gælder for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i EF, eller, såfremt der er tale om fiskeriaktiviteter, som ikke udføres af et fiskerfartøj, for personer, som er etableret i den pågældende medlemsstat, og b) at de er forenelige med målene i artikel 2, stk. 1, og ikke er lempeligere end eksisterende EF-bestemmelser. Af bilag I til Grundforordningen om adgangen til kystfarvande som fastsat i forordningens artikel 17, stk. 2, fremgår, at Sverige har ret til ubegrænset fiskeri efter alle arter inden for 3 sømil (målt fra kystlinjen) til 12 sømil i de danske kystfarvande i Kattegat. Det fremgår videre, at Danmark har en tilsvarende adgang til at fiske i de svenske kystfarvande i Kattegat. Af Rådets forordning nr. 850/1998 af 30. marts 1998 (Teknikforordningen) med senere ændringer om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer fremgår blandt andet følgende: Art. 1. Denne forordning om fastsættelse af tekniske bevarelsesforanstaltninger gælder for fangst og landing af fiskeressourcer i de farvande, der henhører under medlemsstaternes
- 11 - højhedsområde eller jurisdiktion, og som ligger i en af de regioner, der er fastlagt i artikel 2, jf. dog artikel 26 og 33... Art. 46 Stk.1. 1. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af bestande a) når der er tale om rent lokale bestande, som kun er af betydning for fiskerne i den pågældende medlemsstat, eller b) i form af betingelser eller detaljerede ordninger til begrænsning af fangsterne ved tekniske foranstaltninger i) som supplerer dem, der er fastsat i Fællesskabets fiskeriforskrifter, eller ii) som er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastlagt i nævnte forskrifter, forudsat at disse foranstaltninger kun gælder for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, eller for personer, der er etableret i den pågældende medlemsstat, når der er tale om fiskeri, der ikke udøves af et fiskerfartøj. Stk.2. Kommissionen underrettes om alle planer om indførelse eller ændring af nationale tekniske foranstaltninger så betids, at den kan fremsætte sine bemærkninger. Hvis Kommissionen senest en måned efter denne meddelelse anmoder herom, suspenderer den pågældende medlemsstat iværksættelsen af de påtænkte foranstaltninger indtil udløbet af en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen, for at Kommissionen inden for denne frist kan træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1. Fastslår Kommissionen ved en beslutning, der meddeles alle medlemsstaterne, at en påtænkt foranstaltning ikke er i overensstemmelse med stk. 1, kan den pågældende medlemsstat ikke iværksætte foranstaltningen, medmindre de nødvendige ændringer foretages. Den pågældende medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen om de vedtagne foranstaltninger efter at have foretaget eventuelle nødvendige ændringer. Stk.3. Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om deres tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1. Stk.4. På Kommissionens initiativ eller på begæring af en medlemsstat kan spørgsmål om, hvorvidt en national teknisk foranstaltning, der anvendes af en medlemsstat, er i overensstemmelse med stk. 1, afgøres efter proceduren i artikel 48. Hvis en sådan afgørelse træffes, anvendes bestemmelserne i stk. 2, tredje og fjerde afsnit. Stk.5. Foranstaltninger vedrørende fiskeri fra land meddeles Kommissionen af den pågældende medlemsstat til orientering. I EU-Domstolens dom af 16. januar 2003, sag C-265/01, Pansard m.fl. er det i præmisserne blandt andet anført: Nationale bestemmelser
- 12-14 Den franske minister for transport udstedte den 19. marts 1980 bekendtgørelse nr. 794 P-3 om regulering af fiskeriet og om landing af jakobsmuslinger (herefter»bekendtgørelsen«). I bekendtgørelsens artikel 1 bestemmes, at det»[u]d for kysten mellem den belgiske og den spanske grænse [...] fra den 15. maj til den 30. september [er] forbudt at fiske jakobsmuslinger«, og i dennes artikel 3 bestemmes, at»[l]anding af jakobsmuslinger [ikke] er [...] tilladt i en periode med fangstforbud«. Hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål 15 Annie Pansard m.fl., der er havfiskere, fiskede jakobsmuslinger i farvandene omkring Jersey (Kanaløerne) med fiskerfartøjer, der var indregistreret i Frankrig, og på grundlag af licenser, der var udstedt af Jerseys myndigheder. De landede disse fangster på den franske kyst, nemlig i Saint-Cast Le Guildo fra den 24. maj til den 2. juni 2000, og i Saint-Suliac den 30. juli 2000. Da landingerne var i strid med bekendtgørelsen, blev der rejst straffesag mod Annie Pansard m.fl. ved den forelæggende ret. Spørgsmålene 20 For at kunne give en fortolkning af fællesskabsretten, der er relevant for den forelæggende ret, bemærkes, at de fællesskabsretlige bestemmelser på fiskeriområdet er af afgørende betydning for hovedsagens afgørelse. 21 Det andet præjudicielle spørgsmål, der er det spørgsmål, der skal besvares først, må herefter forstås således, at den forelæggende ret nærmere bestemt ønsker oplyst, om Fællesskabets fiskeriforskrifter er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter jakobsmuslinger, der er fanget i en anden medlemsstats farvande, i et bestemt tidsrum ikke må landes på en del af den pågældende medlemsstats kyststrækning. Domstolens bemærkninger 27 EF-traktatens artikel 40 (efter ændring nu artikel 34 EF) bestemmer, at medlemsstaterne udvikler den fælles landbrugspolitik for markederne for landbrugsvarer i løbet af overgangsperioden og fastlægger den senest ved udløbet af denne periode med henblik på at nå de i EF-traktatens artikel 39 (nu artikel 33 EF) nævnte mål. 29 Domstolen har endvidere allerede fastslået, at når Fællesskabet i henhold til artikel 40 har oprettet en markedsordning inden for en bestemt sektor, er medlemsstaterne forpligtet til ikke at gøre undtagelser fra denne ordning eller i øvrigt tilsidesætte den
- 13 - (jf. dom af 18.5.1977, sag 111/76, Van den Hazel, Sml. s. 901, præmis 13, og af 17.10.1995, sag C-44/94, Fishermen's Organisations m.fl., Sml. I, s. 3115, præmis 52). 31 Den omstændighed, at der findes en fælles markedsordning, udelukker dog ikke, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat kan træffe bestemmelse om nationale foranstaltninger på de vilkår, der er fastlagt i et fællesskabsretligt regelsæt, som er en del af en sådan ordning (jf. dommen i sagen Fishermen's Organisations m.fl., præmis 53). 34 Medlemsstaterne kan imidlertid, som det fremgår af artikel 10, stk. 1, første og andet led, i forordning nr. 3760/92 træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcerne i farvande, som henhører under deres højhedsområde eller jurisdiktion, såfremt disse foranstaltninger vedrører strengt lokale bestande, som kun er af interesse for fiskere fra den berørte medlemsstat, og udelukkende finder anvendelse på fiskere fra den berørte medlemsstat. 35 Det bestemmes endvidere både i artikel 46, stk. 1, i forordning nr. 850/98 og i samme artikel, som ændret ved forordning nr. 1298/2000, at en medlemsstat kun kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, hvis de vedrører rent lokale bestande, som kun er af betydning for denne medlemsstat, eller angår betingelser eller detaljerede ordninger til begrænsning af fangsterne ved tekniske foranstaltninger, forudsat at disse foranstaltninger - i henhold til bestemmelsen i forordning nr. 850/98 - kun gælder for fiskere fra den pågældende medlemsstat, er forenelige med fællesskabsretten og er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik og - i henhold til bestemmelsen i forordning nr. 1298/2000 - kun gælder for fiskerfartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, eller for personer, der er etableret i den pågældende medlemsstat, når der er tale om fiskeri, der ikke udøves af et fiskerfartøj. 36 Det fremgår således af ovenstående, at den kompetence, medlemsstaterne har til at træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer, er undergivet visse begrænsninger. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vedtage på dette område, skal således angå rent lokale bestande eller udelukkende være rettet mod personer fra den pågældende medlemsstat eller fiskerfartøjer, der fører denne medlemsstats flag, og må kun finde anvendelse på farvande, der hører under dennes højhedsområde eller jurisdiktion. 37 Den nationale bestemmelse, der er omhandlet i hovedsagen, går imidlertid ud over den berørte medlemsstats kompetence, idet den for det første hverken omhandler rent lokale bestande eller betingelser eller detaljerede ordninger til begrænsning af fangsterne ved tekniske foranstaltninger og for det andet forbyder landing af fisk, der er fanget i farvande, der ikke hører under den nævnte medlemsstats højhedsområde eller jurisdiktion.
- 14 - Afgørelse På grundlag af disse præmisser kender DOMSTOLEN (Sjette Afdeling) vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af Tribunal de grande instance de Dinan ved kendelse af 28. juni 2001, for ret: Fællesskabets fiskeriforskrifter er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter jakobsmuslinger, der er fanget i en anden medlemsstats farvande, i et bestemt tidsrum ikke må landes på en del af den pågældende medlemsstats kyststrækning. Parternes synspunkter Forsvareren har navnlig gjort gældende, at de tiltalte bør frifindes, da det følger af Rådets forordning nr. 850/1998 og forståelsen af denne, jf. ovennævnte dom afsagt af EU-Domstolen, at bekendtgørelse nr. 391 af 16. april 2010, som der er rejst tiltale for og dømt efter, er i strid med EU-retten, idet den overvejende del af område 3 er svensk farvand og dermed ikke hører under dansk højhedsområde eller jurisdiktion. Herefter og da det tillige er usikkert, om et fangstforbud som det omhandlede er en teknisk foranstaltning i Teknikforordningens forstand, har forsvareren nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at der sker en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Anklagemyndigheden har navnlig gjort gældende, at de omhandlede danske regler ikke er i strid med EU-retten, og at der ikke foreligger en sådan tvivl om reglernes forenelighed med EU-retten, at der er grundlag for at stille præjudicielle spørgsmål til EU-Domstolen. Der er herved henvist til de synspunkter, som er anført i den udtalelse, som Justitsministeriet har afgivet efter forelæggelse for Juridisk Specialudvalg. Supplerende personlige oplysninger Det fremgår, at T1 tidligere er straffet gentagne gange for overtrædelse af fiskerilovgivningen, herunder med en bøde på 5.600 kr. ved Østre Landsrets ankedom af 23. april 2004, og bøder på henholdsvis 2.500 kr., 13.000 kr. og 5.000 kr. ved bødeforlæg vedtaget den 16. marts 2005, den 15. maj 2009 og den 10. februar 2011. Det fremgår, at T3 er yderligere straffet for overtrædelse af fiskerilovgivningen med en bøde på 7.500 kr., jf. bødeforlæg vedtaget den 13. august 2012.
- 15 - Landsrettens begrundelse og resultat Ad skyldsspørgsmålet Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at de tiltalte i overensstemmelse med byrettens bevisresultater er skyldige i overtrædelse af den omhandlede bekendtgørelse, der indeholder et klart og umisforståeligt forbud mod enhver form for fiskeri i område 3. Efter en gennemgang af de EU-retlige regler og de synspunkter, som er gjort gældende af parterne, herunder i de nævnte procedureindlæg, finder landsretten, at de omhandlede danske regler ikke er i strid med EU-retten. Landsretten bemærker herved, at Danmark efter de indgåede aftaler og folkeretten utvivlsomt kan udøve fiskerikontrol og retsforfølge danske fiskere for overtrædelser begået i det omhandlede område 3, selvom dette overvejende er beliggende i svensk farvand. Landsretten bemærker herved, at den omhandlede bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af fiskeriloven, administreres sådan, at den i overensstemmelse med fiskeriloven alene finder anvendelse for fiskeri udøvet fra dansk indregistreret fartøj, når der er tale om fiskeri i område 3. Bekendtgørelsen findes på denne baggrund ikke at være i strid med de EU-retlige regler i de nævnte forordninger, herunder artikel 10 i Grundforordningen og artikel 46 i Teknikforordningen. Der lægges herved vægt på, at fiskeriforbuddet, der alene finder anvendelse i forhold til fiskerfartøjer, der fører dansk flag, må anses for indført med henblik på bevarelse eller forvaltning af bestande, og at det udgør en teknisk foranstaltning, der supplerer EU s fiskeriforskrifter, sådan som dette begreb må forstås i lys af artikel 4 i Grundforordningen. Landsretten finder heller ikke, at der er en sådan tvivl om fortolkning af EU-retten, at der er grundlag for at forelægge eventuelle fortolkningsspørgsmål for EU-Domstolen, inden landsretten træffer afgørelse. Den omstændighed, at det kan forekomme vanskeligt - herunder i lys af en fortolkning af EU-Domstolens dom i sag C-265/01, Pansard - at få et fuldstændigt overblik over de EU-retlige regler på området, kan ikke i sig selv føre til, at der sker præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen. Ad konfiskation og straf
- 16 - Landsretten tiltræder, at de konfiskerede beløb i overensstemmelse med praksis er fastsat med udgangspunkt i fangstens værdi med fradrag af 10 %. Herefter og efter de nedlagte påstande stadfæstes dommenes bestemmelser om konfiskation. Landsretten finder, at bødestraffene i overensstemmelse med fast praksis som udgangspunkt bør fastsættes til 1/3 af værdien af det konfiskerede, når den pågældende - som de tiltalte - er ejer/medejer af fartøjet. I de foreliggende sager kan det ikke have betydning for udmålingen af bøden, at de tiltalte T1 og T2 kun har fanget et mindre antal torsk som bifangst i området, hvor de efter det oplyste ikke fiskede efter torsk, og hvor T2 har forklaret, at han troede han lovligt kunne fiske med netposer med 300 mm maskestørrelse. Det kan heller ikke tillægges betydning i formildende retning, at T3 ikke har fanget torsk under sit fiskeri i området. Det findes også uden betydning, at de tiltalte i deres logbog har angivet fiskeri i det statistiske område, hvori område 3 er beliggende. Der er ikke herved sket en selvdeklarering, som efter praksis kan føre til strafnedsættelse. Under hensyn til, at der er tale om ankesager med et relativt afgrænset faktum, hvis behandling i landsretten - som følge af overvejelser af EU-retlige spørgsmål - tidsmæssigt i væsentligt omfang har oversteget det rimelige, finder landsretten, at bødestraffen bør nedsættes til det halve, jf. straffelovens 82, nr. 13. På denne baggrund finder landsretten, at de tiltalte med udgangspunkt i de konfiskerede beløb skal idømmes følgende straffe: T1, hos hvem der konfiskeres et beløb på 259.872 kr., straffes med en bøde på 43.000 kr. i forhold 1 20, således at den samlede bødestraf under hensyn til de øvrige forhold fastsættes til 63.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage. T2, hos hvem der konfiskeres et beløb på 82.000 kr., straffes med en bøde på 13.500 kr. Under hensyn til bødeforlægget vedtaget den 10. februar 2011 fastsættes straffen som en tillægsstraf. Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
- 17 - T3, hos hvem der konfiskeres et beløb på 20.000 kr., straffes med en bøde på 3.000 kr. Det tiltrædes, at bøden er fastsat som en tillægsstraf. Forvandlingsstraffen er fængsel i 6 dage. I øvrigt stadfæstes dommene i det omfang, de er anket. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten. T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens domme i sagerne mod T1, T2 og T3 stadfæstes med den ændring, at T1 straffes med en bøde på 63.000 kr. med en forvandlingsstaf af fængsel i 20 dage, at T2 straffes med en bøde på 13.500 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage, og at T3 straffes med en bøde på 3.000 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 6 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.