DEN EVIGE JÆGER SIDE 6. NEM LUKKER ASSURAN- DØR-AFDELING side 2. BUNDET PÅ HÆNDER OG FØDDER Side 4. TRE UD AF FIRE SYNES GODT OM BLADET Side 8

MEDLEMSBLAD FOR ASSURANDØRKREDSEN / EN FINANSKREDS I FINANSFORBUNDET / MARTS 2014 DEN EVIGE JÆGER Torben Cramer, der er pensionskundechef hos Nordea Liv og Pension, har i 28 år skudt med bue og pil og nedlagt vildsvin og sågar en vandbøffel. I dag er han danmarksmester i at nedlægge 3D modeller af dyr SIDE 6 NEM LUKKER ASSURAN- DØR-AFDELING side 2 BUNDET PÅ HÆNDER OG FØDDER Side 4 TRE UD AF FIRE SYNES GODT OM BLADET Side 8

2 NY STRATEGI Af journalist Berit Villadsen Nem Forsikring lukker assurandør-afdeling Første oktober sidste år blev syv assurandører i Nem Forsikring fritstillet. Dårligt salg, manglende rentabilitet og ny forretningsstrategi med onlinesalg var begrundelserne for fyringerne, som ikke kom bag på assurandørerne. I to år havde de ikke været en del af selskabets strategi Da Nem Forsikring fyrede fem privatassurandører og to erhvervsassurandører fredag den 27. september 2013, var der ingen tårer eller fortvivlede udbrud. Fyresedlen kom nemlig ikke bag på assurandørerne. Tværtimod, fortæller Karl Erik Olsen, næstformand i den tidligere assurandørforening i Nem Forsikring. Normalt vil man sige, at folk bliver kede af det. Men der var ikke nogen, som begyndte at græde. Der var flere, der sagde; Nå, det var så det. Andre virkede nærmere som om de var lettede, og tænkte nu skete det, så blev økonomien i første omgang skubbet lidt i baggrunden. Så jeg var overrasket over folks reaktion, siger Karl Erik Olsen, pensioneret erhvervsassurandør. Fyringen af assurandørerne havde ligget i kortene i et stykke tid. Helt præcist siden januar 2011, hvor Nem Forsikring blev stiftet på baggrund af en fusion mellem de to forsikringsselskaber Forsikring Fyn og Midtjysk Forsikring. Meldingen fra det nye selskab var, at assurandørerne ikke indgik i det fremtidige Nem Forsikrings forretningsstrategi. Og direktøren i Nem Forsikring, Carsten Møller Pedersen, som kommer fra det tidligere Midtjysk Forsikring, lægger heller ikke skjul på, at fyringerne var ventede. Der er egentlig ikke noget overraskende i, at vi opsiger assurandør- erne. Det har hele tiden været vores forretningsstrategi. I forbindelse med fusionen lagde vi en ny strategi, hvor vi ville sælge privatforsikringer på en anden måde. Meldingen har hele tiden været, at privatassurandørerne ikke passer ind i konceptet. Men vi har omvendt også sagt, at så længe man tjener sin løn, får man lov til at beholde jobbet. Vi var ikke utilfredse med assurandørerne. Men vi kunne se, at de ikke nåede de budgetter, der var sat op. Og det var ikke aggressive budgetter. Så det var ikke længere rentabelt, siger Carsten Møller Pedersen, direktør i Nem Forsikring. Uenighed om selskabets strategi Assurandørerne var ikke enige i selskabets nye strategi, og det gav de også udtryk for til ledelsen. I 2011 stiftede de Assurandørforeningen for Nem Forsikring. Baggrunden for stiftelsen var ifølge den tidligere assurandørforenings næstformand Karl Erik Olsen en generel utilfredshed med måden, assurandørerne blev behandlet på. Vi var en selvstyrende Jeg forstår godt, at assurandørerne ikke synes, det var en god melding at få, at de ikke passede ind i strategien, siger Carsten Møller Pedersen, direktør i Nem Forsikring. gruppe, der fik lov til at passe os selv. En sælger vil gerne have et klap på skulderen, det fik vi aldrig. Så vi følte ikke, at der blev sat pris på os. I den ugentlige statusrapport var vi aldrig nævnt. Assurandørtegningen gled man henover. Det var som om vi ikke eksisterede. Vores trivselsundersøgelse var også meget, meget ringe, siger Karl Erik Olsen. Direktør i Nem Forsikring Carsten Møller Pedersen afviser, at selskabet bevidst har forsøgt at fryse assurandørerne ud. Han forstår godt, at meldingen om den nye strategi var svær at sluge for assurandørerne. Men han mener, selskabet har handlet i god tro igennem hele forløbet. Jeg forstår godt, at assurandørerne ikke synes det var en god melding at få, at de ikke passede ind i strategien. De var ikke enige med mig i strategien, det snakkede vi om flere gange. Men det ændrede ikke på noget. I dag kan man så diskutere, om vi allerede i forbindelse med fusionen skulle have fyret dem. Det er svært at sige. Vi følte dengang en forpligtigelse til at Foto: Bennie Hansen

NY STRATEGI 3 Normalt vil man sige, at folk bliver kede af det. Men der var ikke nogen, som begyndte at græde. Der var flere, der sagde; Nå, det var så det, siger Karl Erik Olsen, pensioneret erhvervsassurandør, om beslutnignen om at lukke assurandør-afdelingen. Vi var en selvstyrende gruppe, der fik lov til at passe os selv. En sælger vil gerne have et klap på skulderen, det fik vi aldrig. Så vi følte ikke, at der blev sat pris på os Karl Erik Olsen, tidl. næstformand i den nu lukkede assurandørforening tilbyde folk en fortsat ansættelse Vi ville gerne behandle dem pænt, og jeg synes stadig, at det i den situation var mere anstændigt at give dem mulighed for at bevare deres job fremfor at fyre dem, siger Carsten Møller Pedersen. Mulighed for job som erhvervsassurandør Aftageren for privatassurandørerne var udover telefonsalg, salg via nettet. Sidst i november måned lancerede Nem Forsikring et onlinebaseret lavprisselskab Next Forsikring, hvor kunderne skal betjene sig selv online, hvorved omkostningerne holdes nede. Og lavprisselskabet er kommet godt fra start. Rigtig godt endda, lyder det fra Carsten Møller Pedersen. Salget på nettet går over vores forventning. Vi er positivt overraskede dels over mængden, men også over kvaliteten af kunderne. Det er fornuftige kunder vi får ind, kunder vi gerne vil have. Og jeg må konstatere, at det for os er mere rentabelt at tegne ind på anden vis end assurandørerne, som er en dyrere salgskanal. Og vi har ikke set nogen kvalitetsmæssig forskel på kundeporteføljen. Skadesprocenten er lige så fin, produktmikset lige så højt, og antallet af policer er lige så højt. Så jeg ser ingen saglige årsager til, at vurdere assurandørsalget som værende bedre kvalitet end det salg, vi får ind nu, siger Carsten Møller Pedersen. Nem Forsikring har stadig to erhvervsassurandører ansat. I modsætning til deres to fyrede erhvervsassurandørkolleger, var deres salg direkte koblet op på forsikringsselskabets samarbejdspartnere, som er en fortsat del af selskabets strategi. Og den del af salget går faktisk så godt, at det ikke er usandsynligt, at forsikringsselskabet i en nærmere fremtid får brug for en erhvervsassurandør mere. For i modsætning til privatforsikringer, mener direktøren stadig, at markedet for erhvervsforsikringer er for kompliceret til at blive taget over telefonen eller nettet. Og skulle en af de tidligere ansatte erhvervsassurandører søge jobbet, har de ifølge Carsten Møller Pedersen et fortrin frem for andre ansøgere, hvis de befinder sig i det aktuelle område og har de rette kompetencer.

4 DET JURIDISKE HJØRNE Bundet på hænder og fødder I Finansforbundet ser vi mere og mere, at arbejdsgivere præsenterer en medarbejder for en kundeklausul, konkurrenceklausul eller for begge dele. Hvad gør man? Hvad betyder det at blive omfattet af en klausul? Og kan man overhovedet gøre noget, hvis det er et vilkår for ansættelsen, at der skal gælde en kunde- eller konkurrenceklausul? Så længe man er i et ansættelsesforhold og får løn fra arbejdsgiveren, er man bundet af loyalitetsforpligtelsen. Det betyder, at man skal opføre sig loyalt over for sin arbejdsgiver. Denne forpligtelse gælder også i en opsigelsesperiode også selv om man er fritstillet og den indebærer blandt andet, at man ikke må påtage sig arbejde i en konkurrerende virksomhed. Spørgsmålet er, hvad der gælder, når ansættelsen er udløbet. Hvad må man så? Når et ansættelsesforhold udløber, kan man under normale omstændigheder frit tage ansættelse hos konkurrenten og beskæftige sig med arbejde, der konkurrerer direkte med den tidligere arbejdsgiver. Ud over de begrænsninger, der gælder i markedsføringsloven som vi alle er omfattet af, om vi bryder os om det eller ej kan man have aftalt begrænsninger i, hvad og hvem man kan beskæftige sig med i et efterfølgende nyt ansættelsesforhold. Er man omfattet af en konkurrenceklausul, betyder det, at man ikke må tage ansættelse hos en konkurrent i et vist tidsrum, efter at man er ophørt i ansættelsen hos den pågældende arbejdsgiver. En kundeklausul begrænser, hvilke kunder man må beskæftige sig med i et vist tidsrum fremover.

DET JURIDISKE HJØRNE 5 Af Bente Kjær Koch, advokat Illustration: Morten Voigt Begge klausuler medfører en stor begrænsning i, hvilket arbejde man kan tage efterfølgende. Så allerede når man begynder at overveje et nyt job, vil man opdage, at man med en klausul i kontrakten er bundet på hænder og fødder. Er klausulen til forhandling? Sidder man i en ansættelsessituation og skal skrive under på en ansættelseskontrakt, skal man være ekstra opmærksom, hvis kontrakten indeholder en kunde- eller konkurrenceklausul. Selv om situationen ofte er den, at man har fået sit ønskejob, måske med god løn og gode ansættelsesvilkår, så vær kritisk, hvis det er et vilkår, at man er omfattet af en klausul. Fra Finansforbundets side er det altid vores anbefaling, at man sætter sig godt og grundigt ind i, hvad klausulen omfatter. Herudover om klausulen er til forhandling. Man skal altid gøre op med sig selv, om man overhovedet er villig til at påtage sig begrænsningerne i en klausul, eller om klausulen hvis den ikke kan forhandles ud betyder nej tak til jobbet. Hvis den ikke kan forhandles ud af kontrakten, kan man altid prøve at forhandle en mere lempelig begrænsning end den, man i første omgang blev præsenteret for. Det kan for eksempel være, at en konkurrenceklausul kun skal gælde i et geografisk område, eksempelvis i en radius af 25 kilometer fra arbejdspladsen. Det kan også være, at man kan begrænse sin kundeklausul til udelukkende at gælde bestemte, navngivne kunder. Det er altid en god ide at gå i dialog med arbejdsgiver om, hvad det er for begrænsninger der er vigtig for virksomheden set i forhold til dine fremtidige muligheder for at få et andet job. Du kan få råd og vejledning om klausulen og din kontrakt hos Finansforbundets jurister og faglige konsulenter i Rådgivning. Man skal altid gøre op med sig selv, om man overhovedet er villig til at påtage sig begrænsningerne i en klausul, eller om klausulen hvis den ikke kan forhandles ud betyder nej tak til jobbet Det er før set, at man midt i et ansættelsesforhold bliver præsenteret for et tillæg til den allerede eksisterende ansættelseskontrakt i form af en kunde- eller konkurrenceklausul. Det kan meget vel være en væsentlig stillingsændring, som skal varsles med det opsigelsesvarsel, som arbejdsgiver har i tilfælde af opsigelse. Hvis man ikke vil acceptere fremover at være bundet af klausulen, kan man sige nej tak, hvorefter man er opsagt med de vilkår, som gælder ved opsigelse af arbejdsgiver. Vælger man at acceptere, vil klausulen være gældende ved udløbet af det pågældende varsel. Også her er det vigtigt, at man går i dialog med arbejdsgiver og forsøger at forhandle et resultat, som man selv kan leve med. Og det er igen en god ide at kontakte Rådgivning i Finansforbundet for at få hjælp i denne situation. Groft sagt er det aldrig en fordel for en lønmodtager at være omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul. Kompensation Efter funktionærloven skal der gives en kompensation på mindst 50 procent af den løn, man tidligere fik fra arbejdsgiver, så længe klausulerne gælder. Det er uanset, om der er tale om en konkurrenceklausul eller en kundeklausul eller begge dele. Og man skal herudover være opmærksom på, at den tidligere arbejdsgiver kan modregne i kompensationen for andet passende arbejde. Udtrykket passende arbejde fortolkes meget bredt. Det betyder, at såfremt man finder et passende arbejde, der ikke strider mod klausulen, modtager man i praksis ingen kompensation for klausulerne. Endvidere står det arbejdsgiver frit for at opsige en klausul med en måneds varsel. Det kan i virkeligheden betyde, at man kan gå i en lang ansættelsesperiode og ikke føle sig i stand til at søge et job i en virksomhed med sammenfaldende kunder, og hvor man ender op med at få ingen eller en meget ringe kompensation, fordi klausulen bliver opsagt. For konkurrenceklausuler gælder der dog særlige regler om en engangskompensation på tre måneders løn, selv om klausulen opsiges. Kontakt Finansforbundet for at få råd og vejledning, inden du underskriver en kunde- eller konkurrenceklausul.

6 PORTRÆT Torben Cramer er pensionskundechef hos Nordea Liv og Pension. Og han tager det med livdelen meget alvorligt. I 28 år har han skudt med bue og pil og nedlagt vildsvin og sågar en vandbøffel. I dag er han danmarksmester i at nedlægge 3D modeller af dyr Af journalist Berit Villadsen DEN EVIGE JÆGER For fire år siden forhøjede den dengang 49-årige assurandøruddannede Torben Cramer fra Nordea Liv og Pension sin livsforsikring. For Torben Cramer skulle på sin livs rejse til Northern Territory i Australien for at nedlægge en 1.000 kilo tung vandbøffel med bue og pil. Og han var ikke 100 procent sikker på, om han kom hjem igen. Inspirationen til turen fik Torben Cramer i et af de amerikanske buejagtblade, han som passioneret buejæger abonnerede på. Et billede af en buejæger foran en nedlagt vandbøffel, rørte noget dybt i ham. Især fordi det var sket med en gammeldags bue uden tekniske hjælpemidler. Da jeg så det billede tænkte jeg, det er det ultimative, hvis det kan lykkes. Men samtidig tænkte jeg også, det er for åndssvagt at sætte sit liv på spil. Jeg har en kone og tre børn, fortæller den 53-årige Torben Cramer. Nedlagde vandbøffel i garagen Pensionskundechefen fra Nordea Liv og Pension kunne dog ikke slippe tanken om at nedlægge en vandbøffel med bue og pil. Og selvom han i sin research stødte på bueskytter, som var blevet lemlæstet og dræbt af det ekstremt tykhudede, stærke dyr, besluttede han sig for at udleve drømmen. I tre år forberedte og planlagde han turen. Han studerede vandbøflerne i Knuthenborg Safaripark, og tegnede til familien og naboernes store fornøjelse en naturtro udgave af en vandbøffel i pap, som han tilbragte mange timer med at nedlægge i sin garage. Researchen og træningen gav pote. Det vidner hans private billeder om. Iført camouflagetøj og påklistrede blade står Torben Cramer foran en australsk vandbøffeltyr, som han har nedlagt med bue og pil. En bedrift, der ifølge hans egen vurdering kun er godt ti mennesker i hele verden, som har udført med en langbue, som er den bue, der indenfor bueverden er den mest enkle og samtidig en af de sværeste buer at mestre. Fra dyr til 3D modeller I dag er vandbøflen i pap skiftet ud med 3D dyremodeller, som står i Torben Cramers garage. Et vildsvin, et rådyr, en kalkun, en ræv og en and, som pensionskundechefen har købt i dyre domme, for han er allerede gået i gang med sit næste mål. Oplevelsen med vandbøflen var det ypperste, han nåede at nedlægge med For mig er det spændingen i oplevelsen og den mentale udfordring i at lave det perfekte skud, når du er presset, der holder mig til ilden. Du bliver aldrig udlært i at have ro i dit hoved, når du skyder, og det er alfa og omega i det her

PORTRÆT 7 Friheden og jagten på kunderne har altid tiltrukket mig. Især forhandlingsspillet har jeg altid synes var interessant. At sidde overfor virksomhederne, som holder på det, som er deres, og så komme og sige, at jeg har et bedre tilbud og prøve at bevise det for dem, siger Torben Cramer om sit job som pensionskundechef. bue og pil, og måske var det med til at give ham skubbet til at prøve noget andet. For tre år siden besluttede han helt at stoppe med at skyde dyr af kød og blod efter helt at have mistet lysten. I stedet kastede han sig over 3D bueskydning, skydning af 3D modeller af naturtro dyr lavet af skum. Samme år han skiftede fra jagten til sporten, blev han danmarksmester, og er det stadig i dag. I år blev pensionskundechefen fra Nordea Liv og Pension nummer seks til VM på Sardinien, en turnering med ca. 350 deltagere fra omkring 50 lande. Og topplaceringen er ikke tilfældig, når det gælder Torben Cramer. Han er konkurrencemenneske med stort K. Når han går ind i en sport, gør han det 120 procent. Han undersøger feltet, hvem er de bedste, og hvordan kan han komme til at blive en af dem. Jagten på kunderne I jobbet er han også målrettet, når det kommer til jagten på kunderne. Ligesom i bueskydningen, er det de enkle arbejdsredskaber, han bruger i mødet med kunderne. Han foretrækker et blankt stykke papir og en pen, frem for en computer. Og kræver mødet slideshow er han tilhænger af 10 frem for 20. Han vil hellere have det hele i hovedet, som han siger, og så fokusere på kunderne. Kort og kontant. Og det har han gjort, siden han i 1984 startede som allroundassurandør hos Baltica Forsikring. Friheden og jagten på kunderne har altid tiltrukket mig. Papirarbejdet og administrationen er måske knap så meget mig, men jeg accepterer det som en del af gamet. Men forhandlingsspillet har jeg altid synes var interessant. At sidde overfor virksomhederne, som holder på det, som er deres, og så komme og sige, at jeg har et bedre tilbud og prøve at bevise det for dem og vel og mærke uden det drejer sig alene om pris. Det er ikke alle Torben Cramers kolleger, som kender til bøffelhistorien eller pensionskundechefens passion for 3D bueskydning. Måske er det også derfor, at kraniet af den nedlagte vandbøffel efter fire år stadig står i garagen. Jeg har aldrig været til trofæer, for jeg bryder mig ikke om døde dyr på væggen. For mig er det spændingen i oplevelsen og den mentale udfordring i at lave det perfekte skud, når du er presset, der holder mig til ilden. Du bliver aldrig udlært i at have ro i dit hoved, når du skyder, og det er alfa og omega i det her. Hvis jeg vinder en skydekonkurrence, hvor jeg har skudt dårligt, går jeg hjem og siger, LÆS TORBEN CRAM- ERS EGEN HISTORIE OM BØFFELJAGTEN PÅ Bueogpil.dk jeg skal træne noget mere. Mit succeskriterium er ikke resultatet, men at holde fast i min strategi og gennemføre den på den rigtige måde. For mig er processen ekstrem vigtig i forhold til målet, og processen er never ending i den her sport.

8 LÆSERUNDERSØGELSE Af journalist Carsten Jørgensen Tre ud af fire synes godt om bladet Læserundersøgelse blandt knap 600 medlemmer viser udbredt tilfredshed med bladets indhold men uenighed om, hvorvidt bladet skal udkomme på tryk eller kun elektronisk. Sidstnævnte spørgsmål deler også Assurandør Kredsens bestyrelse 76 procent mener overordnet, at Assurandør Kredsens blad er meget godt eller godt, viser den læserundersøgelse fra december 2013, som 594 medlemmer har deltaget i. Loyaliteten er også ganske høj. 78 procent af de adspurgte oplyser, at de har læst både oktober- og december-nummeret, mens blot ni procent ikke har læst i nogle af de to blade. Jørgen Lykke, formand for Assurandørforeningen i Codan, er glad for, at bladet bliver bedømt så positivt på indhold og kvalitet. Det er en dejlig cadeau til kredsen, siger han. Per Pedersen, formand for Assurandørforeningen ved Lærerstandens Brandforsikring, er enig. At tre ud af fire svarer meget godt eller godt til, hvad de synes om bladet, viser at bladet har en eksistensberettigelse, siger han. Læserundersøgelsen, der blev iværksat af kredsbestyrelsen for også at få medlemmernes vurdering af, om den trykte version af bladet skal skrottes til fordel for udelukkende en elektronisk udgave på Assurandorkredsen.dk, giver ikke noget helt klart svar på dette. 48 procent angiver, at de foretrækker bladet i en papirudgave, mens 34 procent foretrækker at få det i en elektronisk form. Efterfølgende har et flertal af kredsbestyrelsen besluttet at opretholde det trykte blad indtil videre, mens det også er muligt at downloade en pdf af bladet på hjemmesiden og læse det på skærmen. Billigere at udkomme elektronisk Samme uenighed gør sig gældende blandt kredsbestyrelsens medlemmer. Per Pedersen lægger ikke skjul på, at han foretrækker en elektronisk udgave af bladet. Jeg har svært ved at forstå, at assurandører, der siger de er innovative og fremsynede, og som dagligt sidder og arbejder med en bærbar computer eller en ipad, så alligevel holder fast i at læse et blad på papir. I mit selskab udkommer personalebladet kun elektronisk, og vi læser i forvejen alt muligt andet på skærmen. Derfor mener jeg ANONYME KOMMENTARER FRA UNDERSØGELSEN Hvis vi kan spare lidt penge på at lave bladet elektronisk så er jeg tilhænger af dette. Og ved at printe bladet, så ligner det jo det trykte blad. Ikke særligt flatterende dette, men jeg læser bladet på wc; O) derfor får jeg det læst, når det er på papir. Som pensionist vil jeg være glad for, at det trykte blad fortsætter. I mit selskab udkommer personalebladet kun elektronisk, og vi læser i forvejen alt muligt andet på skærmen. Derfor mener jeg også, at det bør være o.k. at læse kredsbladet elektronisk, siger Per Pedersen. Jeg vil helst have kataloget som en flot pdf, der kan læses på ipad, mobilen og computeren. Jeg får i forvejen så meget elektronisk post, som jeg ofte ikke eller kun overfladisk kigger på, hvorimod det trykte blad gemmes og læses meget grundigt og ofte flere gange. Synes, at det er spild af penge at trykke bladet, og det er ikke en særlig grøn profil at gøre det.

LÆSERUNDERSØGELSE 9 Fakta: Det svarer de Hvad synes du overordnet om kredsbladet? Meget godt 19 % Godt 56 % Hverken godt eller dårligt 20 % Mindre godt 1 % Dårligt 0 % Ved ikke 3 % Læste du det elektroniske blad, det trykte blad eller begge dele? Jeg læste det trykte blad 65 % Jeg læste det elektroniske blad 11 % Jeg læste begge dele 21 % Ved ikke 2 % Foretrækker du bladet i elektronisk eller trykt form? Jeg foretrækker bladet elektronisk 34 % Jeg foretrækker bladet i trykt form 48 % Jeg er ligeglad 18 % (Kilde: Assurandør Kredsens undersøgelse blandt 594 medlemmer af kredsen i december 2013) også, at det bør være o.k. at læse kredsbladet elektronisk, siger Per Pedersen og peger på, at der kan spares mange omkostninger ved ikke at få bladet trykt og omdelt af Post Danmark. Flere læser et trykt blad Jørgen Lykke er ikke enig med Per Pedersen. Han mener, det er en god ide både at udgive bladet på papir og elektronisk for derved at ramme så mange som muligt. Min holdning er, at det giver værdi at udsende bladet på papir til medlemmernes private postkasse. Det vil betyde, at flere løber bladet igennem og at flere vil læse artiklerne, og det viser undersøgelsen jo også, siger Jøren Lykke. Jeg tror, at man opfatter det lidt mere personligt og privat relateret, når det dumper ind derhjemme og man kan vise det til sin ægtefælle og børn. Modsat hvis det alene var elektronisk, så ville mange nok ikke nå det, fordi man vil opfatte det mere arbejdsrelateret. Og man får i dag så mange mails, at en del bare bliver slettet eller ignoreret, da man har så travlt med kunder osv. på arbejdet, fortsætter han. Min holdning er, at det giver værdi at udsende bladet på papir til medlemmernes private postkasse. Det vil betyde, at flere løber bladet igennem og at flere vil læse artiklerne, og det viser undersøgelsen jo også, siger Jørgen Lykke. CHARME & SELVTILLID FORPLIGTER! DEN ERFARNE ERHVERVSASSURANDØR KURSUS 0.30 Læs mere og tilmeld dig på forsikringsakademiet.dk Forsikringsakademiet A/S Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Kyst Telefon 45 16 50 00 forsikringsakademiet.dk 6765_Den_erfarne_assurandør.indd 1 03/03/14 13.31

10 CITATER Det er blevet mere almindeligt, at tilbagetrækning sker senere og senere. Det er lidt komisk, når man samtidig ser, at flere ledere i den finansielle sektor går som 60-årige. Jeg synes, at det kunne være sjovt at være her, når PFA fylder 100 i 2017, men det kræver, at jeg synes, det er sjovt, at jeg kan gøre en forskel, og bestyrelsen synes, det er det rigtige. Så jeg går ikke i morgen. Henrik Heideby, 64 år og adm., direktør i PFA Pension til Berlingske Business Det vigtigste i politik er ikke parlamentarisk politik, men det, der sker mellem mennesker i hverdagen. Hver gang vi smiler til én på gaden og lige viser hensyn i bussen eller holder døren på vej ind i butikken, bliver alle gladere og mere tillidsfulde. Civilsamfundet vokset. Fællesskabet vokser. Vi tager langsomt, men sikkert magten fra hovedkvartererne med deres bange mænd og kvinder, der ikke tør se i øjnene, at de alligevel ikke har styr på det. Det er nemlig civilsamfundet, der bærer samfundet. Tor Nørretranders, forfatter og foredragsholder til Magasinet Ud & Se Der findes ikke noget større end kontrasten mellem at holde lang ferie og så tage hjem og arbejde hårdt bagefter. Med nogle af mine jævnaldrende, som er stoppet med at arbejde fra den ene dag til den anden, har jeg oplevet en meget hurtig forsuringsproces. De bliver pludselig sure på politikerne, på medierne og på danskerne. Det er helt ufatteligt, hvor mange forsurede danskere, der bor i Sydfrankrig. Hans Engell, 65 år og politisk kommentator til Magasinet Ud & Se Jeg har et nøgleord i livet, det er respekt. Det er et must. Når jeg så møder ting, hvor der er mangel på respekt, har jeg svært ved at kapere det. Michael Laudrup, fodboldtræner på pressemøde efter sin fyring i Swansea Det er som om, det er første gang i verdenshistorien, at et dyr i en zoologisk have er blevet aflivet og obduceret. Men vi gør altså det her jævnligt og vil også blive ved med det. Bengt Holst, videnskabelig direktør Københavns Zoo til tv2.dk

TROMPET 11 Kom til generalforsamling Assurandør Kredsen afholder ordinær generalforsamling Fredag den 9. maj 2014 kl. 10.00 Munkebjerg Hotel Munkebjegvej 125, 7100 Vejle Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er Georg Poulsen, tidligere formand for Dansk Metal samt Solveig Ørteby, næstformand for Finansforbundet gæstetalere. Georg Poulsen, 84 år, var i årene 1978-1991 en meget karismatisk formand for Dansk Metalarbejderforbund. I sine yngre år før formandsposten var han aktiv kommunist i DKP og siden byrådsmed- lem for SF i Helsingør, men som Metal-formand gjorde han sig bemærket ved at bekæmpet venstrefløjen inden for fagbevægelsen, han har vendt sig stærkt mod konflikter uden klart formål og uden sikkerhed for sejr, og han har været atomkrafttilhænger. Jeg er ikke maskinstormer-jeg vil være med, hvor der skabes resultater, har Georg Poulsen sagt. Invitation Du inviteres herved til at deltage i kredsgeneralforsamlingen og opleve både tidligere formand for Dansk Metal Georg Poulsen samt Finansforbundets næstformand Solveig Ørteby. Kredsgeneralforsamlingen er en delegeret forsamling, der består af delegerede fra assurandørforeningerne samt fra Landsforeningen. Det betyder, at du som medlem ikke har stemmeret på generalforsamlingen, men kredsen ser gerne så mange af Assurandør Kredsens medlemmer som muligt til generalforsamlingen. Hele arrangementet afsluttes med en frokost. Det vil glæde kredsen at se dig. Tilmelding vil vi bede dig foretage på post@assurandor.dk senest den 25. april 2014. Foreningsnyt Assurandør- og kundechefforeningen i Tryg Vi har gennem de seneste måneder oplevet en meget turbulent tid for mange assurandører, som har betydet stor usikkerhed for den enkelte. Det har på ingen måder forbedret arbejdsglæden og trygheden i ansættelsen. Der er gennemført flere store ændringer i salgsorganisationen, forandringer der påvirker den enkelte assurandør rigtig meget i hverdagen. Desværre er der også reduceret betydelig i antallet af assurandører i pension, der i stedet er tilbudt kontorstillinger, uden der er reduceret i de samlede mål. I erhverv og industri har rigtig mange assurandører fået ny chef, nye kollegaer og ny arbejdsplads/-sted, så de står over for en meget forandret hverdag, der naturligvis påvirker dem meget. Alt det, der er sket, betyder, at der skal bruges en del kræfter på at finde en god rytme i den nye hverdag sammen med kampen for at nå de meget ambitiøse mål, der er for den enkelte. Vi har holdt en del forhandlingsmøder med selskabet om vores kommende kontrakt. Vi glæder os over, der er en god tone, og vi oplever fremdrift i meget forskelligt tempo i de forskellige delforhandlingsudvalg. Vi ønsker, der skal være stor arbejdsglæde og tryghed i ansættelsen for alle assurandører i Tryg og håber selskabet fremover vil gøre alt for, at vi får arbejdsglæden og trygheden i ansættelsen tilbage.

12 TROMPET Af Mette Bruun, juridisk konsulent Godtgørelse til afskedigede over 60 år Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter 2a i funktionærloven, som man kan få, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse Tidligere var en medarbejder, der ved fratrædelsen kunne få udbetalt alderspension fra sin arbejdsgiver, efter fast dansk retspraksis afskåret fra at få fratrædelsesgodtgørelse, uanset om medarbejderen ønskede at gå på pension eller ej. Selvom man aldersmæssigt er berettiget til at gå på pension, kan man godt have et brændende ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, og man kan meget vel have behov for fratrædelsesgodtgørelsen for at lette overgangen til et nyt arbejde. Spørgsmålet om, hvorvidt den gældende praksis kunne være aldersdiskriminerende, blev rejst ved Vestre Landsret, der inddrog EU-domstolen i sagen. Sagen blev omtalt i medierne som Ole Andersensagen. EU-domstolen vurderede, at den danske retspraksis var i strid med EU-reglerne, hvorfor arbejdsgiver valgte at udbetale fratrædelsesgodtgørelse til Ole Andersen, som ikke ønskede at gå på pension, selvom han kunne. Ole Andersen-sagen har affødt en række nye sager, idet spørgsmålet om, hvornår man har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere, ikke er helt klart. Ole Andersen meldte sig i første omgang ledig og modtog dagpenge, hvorefter han startede egen virksomhed. Men hvad med de medarbejdere, som kun melder sig ledige for en kortere periode, dem, som er sygemeldte, dem, som går på efterløn, dem, som går i del- tidsarbejde, og så videre. Det har vi stadig ikke en præcis afklaring af. Højesterets dom Højesteret har fredag den 17. januar 2014 afsagt dom i 15 sager om rækkevidden af funktionærlovens 2a for medarbejdere mellem 60 og 65 år. Sagerne er en udløber af Ole Andersensagen. De 15 sager blev i første omgang afgjort ved Østre og Vestre Landsret i april 2013, hvor det blev slået fast, at afgørende for, om man har krav på fratrædelsesgodtgørelse, er, om man reelt har forfulgt sin erhvervsmæssige karriere efter fratrædelsen. Det er værd at bemærke, at landsretten anser en periode med 4½ måneds ledighed og aktiv jobsøgning for at være tilstrækkeligt. Højesteret når helt på linje med landsretten frem til, at der må foretages en konkret bevismæssig vurdering af, om pågældende medarbejder må antages midlertidigt at have givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en erhvervsmæssig karriere. Vurderingen må foretages i hver enkelt sag, og sikkert er, at der stilles ganske store krav til jobsøgningsaktiviteternes tidsmæssige udstrækning og omfang. Lovgivning Højesteret finder, at der ikke kan udledes generelle retningslinjer for, hvornår man opfylder betingelserne for at få fratrædelsesgodtgørelse. Sådanne retningslinjer må lægges fast politisk, hvorfor det er op til lovgivningsmagten at foretage en ændring af funktionærloven. Højesterets dom betyder derfor, at der, indtil der kommer en lovændring, også fremover hersker usikkerhed om, hvornår man som opsagt medarbejder over 60 år har gjort tilstrækkeligt for at forfølge sin erhvervsmæssige karriere og dermed har krav på fratrædelsesgodtgørelse. På den baggrund er Finansforbundets fortsatte råd til de medlemmer, som ikke får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse fra deres arbejdsgiver, og som har et reelt ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet, følgende: Sørg for at rejse kravet over for arbejdsgiver Meld dig ledig i a-kassen Går du på efterløn, bør du jobsøgningsmæssigt agere, som om du var ledig Gem dokumentation for dine jobsøgningsaktiviteter i både opsigelsesperioden og efterfølgende Sørg for at holde dit CV med mere opdateret og at benytte dig af jobsøgningsdatabaser med mere. Husk, du kan altid kontakte Finansforbundet, Assurandør Kredsen eller din faglige repræsentant, hvis du vil vide mere om emnet.

Af journalist Carsten Jørgensen DET POLITISKE ARBEJDE 13 Hvad laver udvalget? Assurandør Kredens medlemsblad sætter luppen på arbejdet i de forskellige udvalg og ansvarsområder. Denne gang handler det om SFR ansvarsområdet Sektor, Forbruger og Regulering, der blandt andet beskæftiger sig med at styrke forståelsen for finanssektorens betydning i samfundet. Uffe Pedersen fra kredsbestyrelsen fortæller her om udvalget Hvem sidder i ansvarsområdet? Hver kreds i Finansforbundet har repræsentanter i ansvarsområdet. Fra Assurandør Kredsen deltager kredsbestyrelsesmedlem Uffe Pedersen fra If Forsikring. Desuden deltager kredsformand Carsten Nielsen som repræsentant for Finansforbundets hovedbestyrelse. Hvad laver ansvarsområdet? SFR beskæftiger sig med tre overordnede emner. Det første har overskriften ansvarlig og fair regulering, hvor vi især overvåger og drøfter den internationale regulering af finanssektoren, som EU har på dagsordenen. Det andet emne handler om sektorens ansvar og image, hvor man må sige, at vi har no- Uffe Pedersen gle udfordringer. Det tredje overordnede emne er sektorens udvikling og rolle i samfundet, som for eksempel omfatter digitalisering, outsourcing og konsolidering. Hvordan fungerer samarbejdet i udvalget? Det er et ekstremt spændende udvalg at deltage i. Vi har mange interessante oplægsholdere ude fra fx professor Jesper Rangvid, Nykredits ekspert i regulering Jesper Berg eller folk fra Finanstilsynet til at give os input på møderne. Og vi, repræsentanter fra kredsene i Finansforbundet, er gode til at udveksle erfaringer fra vores virksomheder. Hvad har du særligt fokus på i udvalget? Som assurandørernes repræsentant var jeg meget opmærksom på det tiltag, EU for nogle år siden havde med at begrænse variable lønninger. Det er heldigvis lagt død lige nu. Desuden er jeg som repræsentant i If s tværnationale samarbejdsudvalg meget aktiv, når vi drøfter EWC er (European Working Councils red.). Reelt handler de fleste drøftelser i ansvarsområdet dog om bankerne. Forsikringsområdet fylder højst 5-10 procent. Men jeg kan af og til bidrage med andre perspektiver i debatten end de øvrige deltagere, der har et bankmæssigt bagland. Da vi på et møde drøftede de såkaldte skyggebanker der tilbyder finansiering FAKTA: Udvalg/ansvarsområder: Forsikringsakademiet Medlem og forbund Arbejdsliv og karriere Sektor, forbruger og regulering Beskæftigelse og velfærd uden at være rigtige banker gjorde jeg opmærksom på, at bankerne jo selv er en slags skyggeforsikringsselskaber, der gerne sælger forsikringer, selv om de ikke er rigtige forsikringsselskaber, Har du en opfattelse af, om de øvrige lytter til dig? Jeg synes generelt, at de øvrige er meget lydhøre over for os. Det er absolut min opfattelse, at vi er respekteret. Når mange af emnerne relaterer sig til bankverdenen, er det klart, at vi dér holder lav profil, men når vi så endelig siger noget, føler jeg mig sikker på, at det også tillægges en vis vægt. Vores kontakt i Finansforbundets formandskab Michael Budolfsen er også god til løbende at informere om de tiltag, der sker på nordisk plan via NFU og på internationalt plan via UNI Europe Finance, hvor han har politiske poster.

14 MEDLEMSSTATUS 1.650 medlemmer ultimo februar 2014 Assurandør- og Kundechefforeningen i Tryg Antal medlemmer 246 Jens Klindt, Boeslunde Jørgen Kauling, Værløse Kim Nissen, Slagelse Mads Rahbek, Herning Martin Brandt Kofoed, Smørum Morten Andersen, Kgs. Lyngby Morten Nielsen, Aabenraa Niels Ebbe, Nakskov Stefan Djokic, Frederiksberg Thomas Skovbo, København Ø Claus Prip, Bramming John Powers Bates, Helsingør Keld Søndergaard, Hjørring Nicolai Kalmar, Uldum Rasmus Rævskær Thomsen, Lystrup Assurandørforeningen i Codan Antal medlemmer 185 Ibrahim Öztürk, Roskilde Jacob Lykke Risgaard, Kjellerup Michael Rasmussen, Tjele Muammer Basoda, Taastrup Rune Bjærre, Hvidovre Søren Seidler, Vejle Øst Bjarne Leth, Lemvig Bjarne Steen Henriksen, Tommerup Jacob Bjerg Østerby, Aarhus Kent Lindkvist Clausen, Kværndrup Morten Andersen, Kgs. Lyngby Niels Lindberg Grann, Hadsund Rune Christiansen, Horsens Rune Rasmussen, Brøndby Søren Kejser, Højbjerg Thomas Skovbo, København Ø Assurandørforeningen i Topdanmark Antal medlemmer 406 John Powers Bates, Helsingør Jan Lindorff, Vordingborg Kim Nissen, Slagelse Kjeld Pedersen, Væggerløse Lars Astrup, Hellerup Michael Petersen, Holbæk Niels Dreyer, Allerød Peter Holk, Fjerritslev Rasmus Andersen, Thisted Søren Thue Løland, Farum Assurandørforeningen ved Lærerstandens Brandforsikring G/S Antal medlemmer 23 Assurandørforeningen i Danica Pension Antal medlemmer 113 Christian Boiskouv Pedersen, Odense C Louise Mølbæk Andersen, København S Niklas Hartvig Pedersen, Rødovre Bo Lykke Nielsen, Greve Karen Holmegaard, Aakirkeby Trine Levin Egeskov, Holte Branddirektørforeningen i Købstædernes Forsikring Antal medlemmer 21 John Springborg, Lystrup Assurandørforeningen i Aros Antal medlemmer 20 Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring Antal medlemmer 14 Flemming Mattesen, Aabenraa Jesper Momsen, Brørup Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Antal medlemmer 35 Connie Haugaard, Rødvig Stevns Jan Lindorff, Vordingborg Kim Henrik Jensen, Næstved Krista Sindberg, Odense SV Lars Gam, Holbæk Lene Johansen Huyon, Rudkøbing Marianne Ellemand, Slagelse Morten Kops-Hansen, Odense NV Pernille Henningsen Bjerring, Agedrup Søren Thue Løland, Farum Tina Ringmose Lindberg, Store Heddinge Tommy Steen, Humlebæk Trine Jensen Winton, Rudkøbing Erwin Sattler, Hvidovre Frank Pehrsson, Herlev Peter Gam, Rudkøbing Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Antal medlemmer 16 Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea Pension Antal medlemmer 60 Casper Rotne, Holbæk Martin Eising, Viby J Mikkel Strøbech, Vanløse Erik Friis-Nielsen, Tjæreborg Kim Lennert Hvid, Haderslev Assurandørforeningen i If... Antal medlemmer 27 Ole Chander, Aalborg SØ Søren Kejser, Højbjerg Ibrahim Öztürk, Roskilde Kasper Steen, Randers SV Michael Rasmussen, Tjele Assurandørforeningen i SEB Pension Antal medlemmer 62 Erik Friis-Nielsen, Tjæreborg Rasmus Rævskær Thomsen, Lystrup Kristian Sønderby, Køge Peter Meinert, Farum Assurandørforeningen i Gjensidige Antal medlemmer 74 Arne Justesen, Viborg Betina Lykke Petersen, Roskilde Betina Pedersen, Svendborg Brian Hansen, Holte Casper Hansen, Hillerød Casper Munch, Odense NV Claus Asmussen, Aalborg Sv Claus Gram Schjoldager, Horsens Claus Idor Jacobsen, Lille Skensved Claus Jepsen, Haderslev Claus Max Rasmussen, Randers NV Dan Hedberg Jensen, Skive Darko Vedel Rasmussen, Odense S Erling Lindblom Herler, Holbæk Eva Hybel Rasmussen, Slagelse Flemming Busk Olesen, Silkeborg Gert Hansen, Odense SV Hans Jørgen Hansen, Silkeborg Henrik Nisgaard Rasmussen, Kastrup Jann Olesen, Holstebro Jens Chr. B. Mortensen, Grenaa Jens Mikkelsen, Vejle Jes Peter Jessen, Broager Jesper Gertz, Langeskov Jesper T W Schnefeldt, Varde Jonas Molander, Slagelse Jørn Bendorff, Ribe Karsten Helmer Frederiksen, Ringsted Lars Aggergaard, Ørsted Lars Astrup, Hellerup Lars Bo Malmolin Jørgensen, Græsted Mia Lykke Henriksen, Stege Michael Engberg Arnhild, Karlslunde Ole Boyum Johansen, Aabenraa Palle Kristensen, Søndersø Ralf Larsen, Sporup Rasmus Johannessen, Årslev Rasmus Løgsted Pedersen, Thisted Steen Christensen, Gislev Steen Edsholt-Gaust, Jyllinge Steffen Nielsen, Slagelse Søren Hansen, Aabenraa Torben B. Pedersen, Grindsted Jens Agerbo, Hinnerup Assurandørforeningen i GF Forsikring Antal medlemmer 16 Nicolai Kalmar, Uldum Rasmus Fabius Meinecke, København S Landsforeningen Antal medlemmer 320 Birgitte Bach Saidi, Dragør Flemming August Broen, Ringsted Jesper Kjær, Odense NV Lasse Bøgelund Nielsen, Tølløse Peder Ring Bertelsen, Svendborg Rachel Filemonsen, Sisimiut Svend Erik Christensen, Aabenraa Xenia Mikkelsen, Nørresundby Bo Jakobsen, Nykøbing Sj. Carsten Bonde Petersen, Assens Erik Funder, Horsens Jacob Lykke Risgaard, Kjellerup Jan Nørgaard, Århus V Jens Peder Pedersen, Aalborg Sø Jørgen Riis Ebbesen, Horsens Nikolaj Nordø, Hjørring Ole Chander, Kolding Ole Stage, Hobro Oscar Nilsson, Herning Peter Michael Larsen, Lille Skensved Rosa Katrine Heilmann, Vejen Søren Henry Sørensen, Væggerløse Thomas Asger Sørensen, Støvring Torben Grønbek, Horsens Waqar Ahmed, Skødstrup

15 Kontakt til foreningerne Formandskab Formand Carsten Nielsen, SEB Pension Ole Døssing Christensen, Topdanmark Assurandør Kredsens assurandørforeninger Assurandørforeningen i Aros Thomas Steen Vilhelmsen Virkelyst 58 9300 Sæby Tlf. 21 20 33 01 Mail: tsv@aros-forsikring.dk Branddirektørforeningen i Købstædernes Forsikring Carsten Haslund Højagervej 67 2960 Rungsted Kyst Tlf. 29 69 77 61 Mail: cah@kab.dk Assurandørforeningen i Lokal Forsikring Gunner Jensen Akacievænget 4684 Holmegaard Tlf. 40 47 71 53 Mail: gj@lokal.dk Assurandørforeningen i Thisted Forsikring Poul Daniel Larsen Snitingshøj 25 7700 Thisted Tlf. 61 62 83 42 Mail: pdl@thistedforsikring.dk Assurandørforeningen i Topdanmark Ole Døssing Christensen Svingelvej 11 Elsborg 8840 Rødkærsbro Tlf. 2020 7439 Mail: odc@topdanmark.dk Assurandørforeningen i Codan Forsikring Jørgen Lykke Eremitageparken 203,2,-C 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 30 37 80 28 Mail: jlq@codan.dk Assurandørforeningen i Danica Pension Per Søgaard Lindevej 17 V Sottrup 6400 Sønderborg Tlf. 21 41 65 82 Mail: pe.s@danicapension.dk Assurandørforeningen i GF Forsikring Erik Henriksen Lundgaardsparken 64 7600 Struer Tlf. 24 94 65 21 Mail: erhe@gfforsikring.dk Assurandørforeningen i Gjensidige Jakob Klink Søvænget 52 7451 Sunds Tlf. 40 28 77 29 Mail: Jakob.klink@gjensidige.dk Assurandørforeningen i If Forsikring Uffe Pedersen Sofiensdalsvej 9 9200 Aalborg Tlf. 40 90 77 29 Mail uffe.pedersen@if.dk Assurandørforeningen ved Lærerstandens Brandforsikring Per Pedersen Gammel Kongevej 150, 3. th 1850 Frederiksberg C Tlf. 20 95 12 60 Mail: ppedersen@lb.dk Konsulent- & Kundechefforeningen i Nordea Pension Mogens Edvard Pedersen Degnevænget 7 8464 Galten Tlf. 61 55 34 85 Mail: Mogens.edvard. pedersen@nordea.dk Assurandørforeningen i SEB Pension Carsten Dahl Liljevænget 3 6710 Esbjerg V Tlf. 22 60 51 77 Mail: carsten.dahl@seb.dk Assurandørforeningen i SEB Pension Carsten Nielsen Algade 1, 3. th 4000 Roskilde Tlf. 40 72 76 08 Mail: carsten.nielsen@seb.dk Assurandørforeningen i Sønderjysk Forsikring Helle Thomsen Sønderport 62 62 Aabenraa Tlf. 51 64 16 34 Mail: hth@soenderjysk.dk Assurandør- & Kundechefforeningen i Tryg Lone Hansen Eliassensvej 85 6000 Kolding Tlf. 22 20 82 86 Mail: lone.hansen@tryg.dk Landsforeningen Carsten Nielsen, Formand Assurandør Kredsen Udgiver: Assurandør Kredsen Applebys Plads 5 Redaktion: Carsten Nielsen (ansvh.) Kommunikation, Forsidefoto: Finn Andersen Layout: Oplag: 1.900 Udgivelsesterminer: 4 gange årligt. 1411 København K Telefon: 3296 4600 Telefax: 3296 1225 Finansforbundet Annoncer: Katrine Kruckow, Finansforbundet Næste nummer udkommer: 6. juni 2014 E-mail: post@assurandor.dk www.assurandorkredsen.dk Kontakt Briddi Escherich Telefon 3266 1357 Produktion: ProReklame ApS, Hillerød ISSN-nr.: 1902-9519 Nr. 1 marts 2014 / 11. årgang

16 Tjen din egen løn eller forsvind Carsten Nielsen Formand I denne udgave af bladet kan du på side 2 læse en artikel om NEM forsikring, som har valgt at afskedige syv assurandører. Af artiklen fremgår det, at direktør Carsten Møller Pedersen har konstateret, at det er mere rentabelt for NEM Forsikring at tegne ind via internettet end ved at anvende assurandører som salgskanal. Denne afsætningsform har selskabet tilsyneladende arbejdet hen imod siden januar 2011. Man har ikke villet fyre assurandørerne, hvis blot de selv kunne tjene deres løn..! Det vil jeg mene, er et gennemgående krav i vores branche. Forskellen er blot, at i alle andre selskaber, behandles medarbejderne anstændigt. De bliver supporteret og uddannet, samt ikke mindst behandlet anstændigt som medarbejdergruppe, hvilket selvfølgelig er det mindste, man kan forlange som arbejdstager i dette land. Blot ikke i NEM Forsikring. Her har man været ladt alene som assurandør. Tålt men ikke værdsat. Tjen din egen løn, eller forsvind. Dette har været den eneste form for opmærksomhed, assurandørerne i NEM forsikring har fået fra deres ledelse. Det havde været mere Assurandørerne er rigeligt deres løn værd, når man ser på deres evner til at generere god og lønsom forretning til selskaberne anstændigt at afskedige assurandørerne fra dag et, og som ledelse koncentrere sig om den strategi man tror på. Det, JEG tror på, er, at assurandørerne IKKE er en dyr afsætningskanal. Assurandørerne er rigeligt deres løn værd, når man ser på deres evner til at generere god og lønsom forretning til selskaberne. Assurandørerne er også de bedste til at fastholde kunderne i porteføljerne. Dette er jeg heldigvis ikke ene om at mene. Alle de førende forsikrings- og pensionsselskabers ledelser, er enige i, at assurandørerne er en rigtig vigtig salgskanal. At internettet så er et fornuftigt supplement for nogle kunder, er der ingen tvivl om. Jeg ser en fremtid, hvor der er plads til begge afsætningskanaler. Den dag kunderne står i kø udenfor selskabernes digitale døre for at få lov til at tegne forsikringer og pensioner, vil jeg måske ændre mine holdninger. Indtil da ser jeg en lys fremtid for assurandørerne. Der er stadig masser af muligheder derude.