THEMA DANICUM 'Ir. ::''i.lariu ar 1982 Nr. 1 vei. 4 REDAKTION: ISSN 0105-0117 Faglig redaktør: JAN MORTENSEN, Hovmarken 24. Fløng (Original-opgaver) DK-2640 Hedehusene, Danmark, Tlf. (02) 1646 63. Løsningsredaktør: WILLY ENGGREN.Vigerslev Alle 28, 2. sal tv. (Løsningsfrist 513) DK-2500 Valby, Danmark, Tlf. (01) 1618 46 Postgiro 6 40 38 67. Pris 1982: 80,00 kr. Teknisk redaktør: LEIF C. SCHMIDT. Rådmand Billesvej 25, (Bladforsendelse) DK-2610 Rødovre, Danmark. Tlf. (02) 912625 Dansk Skakproblem Klub 50 år Den 14. januar 1982 har vor klub eksisteret i 5o år. Vi gengiver her det første blad i vor protokol, der fortæller om klubbens fødsel.
2 For at hædre klubbens første formand K.Fabricius-Lauritzen, der døde i klubbens stiftelse sår den 6. ck'tober 1932, besluttede den daværende bestyrelse bestående af formanden H.V.Tuxen, kasserer Karl Ruben, sekretær R.Prytz samt bestyrelsesmedlemmerne K.A.K.Larsen og Poul Hage, at udsende en julehilsen med en af K.Fabricius-Lauritzens opgaver, Den nuværende bestyrelse har kendt til dette korts eksistens i flere år, m~n trods efterlysning lykkedes det os ikke at støve det op. Først efter vor overtagelse af J,P.Tofts samling dukkede kortet op, og vi er nu i stand til at gengive det i fuld størrelse. Jille (stiftet 14. Jan. 1932) København, julen 1932. vore Venner ønskes en glædelig.jul og et godt 5Vytaar! Af K. FABRICIUS-LAURITZEN * 1/1 1890 - t 6/10 1932. (Original). 'ljansk Skakproblem.J(,lub. ~ul!i LITTERATUR AN MELDELSER ved Jan Mortensen Hilmar Ebert: "FODR MEN ONLY11 - Nummer 1 juli 1981. Udgiver: Hilmar Ebert, Horbacherstrasse 12, D-5778 Remblinghausen. 1. opl. loo nun:rnereredeog signerede, 2o sider, xerograferet A4, 2 DM. 395 ortodokse træklængderekorder i opgaver med højst 4 brikker. 3o d i agr-amrner, resten i notation. Ortodoks må tages med et vist forbehold, for også serietrækkere er med. Ligeledes cr der mere end 395 opgaver, for i nogle tilfælde må to eller flere opgaver dele rekorden. En nyttig samling for alle, der vil danne sig et overblik over, hvad der eksisterer af rekorder. Løsninger og kilder findes dog ikke, herhenvises man til Kniests samlinger af Wenigsteiner (i seks bind). Et eksempel fra bogen er 1788, som vi overlader til løserens---eg8 n kunnen. (I nødstilfælde, se løsningen side 23). 3 "STRATEGIAtS GONDOLAT - STRA'.l'EGIE UND IDEE". Udvalgte slcakopgaver af Gyorgy Bakcsi, Budapest 1981. 64 sider, A5, offsett. 500 eks.1 ikke i handelen. Den ungarske internationale problemskakmester udgav i 1970 en samling af sine egne opgaver med titlen 11GONDOLAT ~s STRATtGU.11 Siden er der kommet mange til og denne bog gengiver 116 af disse. De fåtallige kommentarer er på ungarsk, men løsningerne er klart opstillet. Forordet findes på tysk. Mange af opgaverne er tvillinger, og det gælder også 1789, der har en speciel interesse for danske problemister ved at fremstille Løw-temaet. Dette består i, at en løber spærrer for samme sorte tårn fire gange (i en 2#). Hid til har ingen kunnet fremstille dette tema i en æstetisk tilfredsstillende form, men ved at fordele de fire spærringer på to tvillinger går det. 1789. Gyorgy Bakcsi & Janos Kiss 1 PR Magyar Sakkelet 1976 Mat i 3 Træk. 1788. Z.Maslar feenschach juni/juli 1976 2;.fB: skh4 7+12 A: 1 Txd6 tr 2 Txc6;.1 1 - Lb5 2 a5 1 - Ld5 2 Lc5 1 - ~xd6 2 exd8d B: 1 Tf5 tr 2 Txf4~ 1 - Le6 2 exd8d 1 - Le2 2 Lel 1 - Le4 2 Tf6 Løsning: 1 Da4 H8;.f 2+2
4 VANDRET: 1. Første del af navnet på kendt dansk problemblad 6. Anden del af navnet på kendt dansk problemblad 12, Transportabe~ adspredelse 14. Fantasiskakbrik 15. Mat i 16. Initialerne fra efternavnet ~å kendt dans~ 2roblemist (født 17/9 1892 - død 2o/3 1965) 17. Yderligere 18. Belægning 19. Kan man have brug for, for at få sine opgaver korrekte 22. Mandlige familiemedlerr.mer 24. Hændt 25. Gris 26. Forkortelse af fornavnet på kendt svensk problemist og opgaveredaktør (født 11/12 1948) 27. Land i vand 28. Fornavn ~å endt svensl problemist (født 26/2 1927) 3o. Bogstav nr. 15 + lo + 18 31. Eksklusiv forening 37. Fransk S-bane 38. Tidstransportør 39. Kartoffel 4o. Bør undgås under turneringsskak 43. Indrøm 44. Udstødes, når man opdager en biløsning i sin opgave 46. Lam 48. Gøgler ved hof 5o. Rugens blomstring og bestøvning 51. Skakbrik 53. Romertal 54. Vigtig dansk afgrøde 56. Kan et træk være 58. Anonym 59. Navnet på opfinderen af rating-system 60. Læreanstalten 62, Moderne udtryk vedrørende kønnene 63. Fornavn på to danske komponister med samme efternavn 64. Giver det altid, når man løber ind i en forgænger 67. Vokal 69. Vandløb 7o. Varme 71. i982 72. Interferere 73. Navnet på et forsvar i afslået D-gambit: 1 d4 d5 2 c4 c6 3 Sf3 Sf6 4 Sc3 e6 5 e3 Sbd7 6 Ld 3 dx c q LODRET: 1. Opgaveform 2. Hjælpemat i forkortelse 3. Initialerne på stærk dansk løser 4. Katolsk højti~ 5. Gud 6. Indenlandsk 7. Suk 8. Atter 9. Fantasiska~form lo. Udstyr ved ska~turncringer 11. Sættes eller sætter can 12. Forfatteren af denne krydsords fornavn 13. Malayisk dolk 17. Løsning af en skakopgave 19. illærkc 2o. Arte 21. Laver Lars Larsen ofte ved skakopgaver 23. Slå 25. Bloody Mary 27. Svimmel 29. Perif'eri 3o. Bandenavn 31. Kan en skakopgave være 32. Ønsker vi alle nogle flere af 33. Kan rr.anfå under øjnene 34. C i Isefjorden 35. Bogstav nr. 12 +byttet om 36. En af DSK's stifteres initialer + sidste efternavn (Tedt 2/5 1896 - død 22/12 1963) 41. Skif'teshvid og sort til 42. Begivenhed i DSK i 1982 45. Havde DSK match mod i 1963/64 47. Kommentarerne 49. Oversætter 52. Bestemt træ (på svensk) 54. Uafgjort 55. Vokaler 57. Fordres under partiet Eo. Fjerner en brik 61. Kræves til en skakcomputer 65. Område 66. Skader 68. Husdyr - eller er den, der ikke er medlem af DSK DSK udsætter 3 bogpræmier for løsning af rebus + krydsord, Indsendelser til: LEIF SCHMIDT senest 1. marts 1982 SKAK 5 KRYDS OG TVÆRS ved Leif Schmidt
6 7 UPPREPAT FORFORELSESPEL I HJALPMATT ved Helmer Ternblad Att stormastaren Paros skulle bli en av de forsta, som kom på id~n att i en hjalpmatt bygga in två på varandra foljande forforelsespel, ar inte overraskande: hans uppslagsrikedom kande inga granser och knappast någon id~ var for svår for hans tekniska formåga. Man bor beakta att han tog upp 'detta tema redan vid en tidpunkt, då skenspelet var det enda riktigt erkanda sattet att berika innehållet i en hjal1;matt, vi dai e att temat å'.rsår ski Lt svårt att bemå'. stra just i konstellatioen skenspel/losning. Att konstruktionen borde vara reciprok, alltså att de drag som ar forforelser i skenspelet skulle komma till ut f drando i losningen och vice versa, var for.paros en sjalvklarhet. Ett exempel på hur Paros klarade uppgiften kan vi se i 1790. 1790. Gyorgy Paros V. Tidskr. for Schack 1951 eller f4, kunna satta matt med vilken som helst av de två bonderna d2 o ch f2. Men for att forsvinna från tredje raden måste Tg3 slå den ena av vits springare - darmed tvingas vit att valja ratt lopardrag. Tornet få'.ngslar också en vit bonde - darmed elimineras det ena av de båda tankbara mattdragen. I typhanseende konstaterar jag betrå'.ffande1790 att "valet av ratt drag" åligger vit s åva L i det nå st Sista draget (P = penultima) som i det sista draget (U = ultima). llarmed kommer jag frau till typbeteckningen vp + vu. li.vensvarts bidrag till mattforingen (spos = svart positivt element) bor""'i1ci'teras - den ut gbrs har av upphåvande av verkningskraften hos en svart pjå'.s. Nar hjalpmatten med flera losningar (och/ eller varianter) antligen blev accepterad s ori en fullvardig kompositionsform, borjade hj1ilpmattens storhe~stid. Också på det speciella område, som denna artikel behandlar, blev uppblomstringen påtaglig. 1791. Petko A.Petkow l PR Sinfonie Scacchi. 1970 Att svarts alla fyra drag innebar f'ri gor-e Lse av en vi t pjå'.s,ar ett fornamligt spos: Dartill kommer linjeoppning---ror vit pjas i su. Också merlingar kan gestaltas inom typen vp + vu, åv en om ingredienserna da maste bli av enklaste sort. 1792. Laszl6 Lindner 1 PR Mag. Centenaris 1948-49 v. H2f B-D: Tc6-b5- c4-d5 4+11 I 1792 mås te vi t forst undv i ka att gora fel tempodrag med kungen, och sedan tvingas vit att se upp med de faltgarderingar, som svart åstadkommer, nå'.r han anbringar den blockad, som utgor uppgiftens spos. Vits felaktiga och riktiga drag låter sig ordnas reciprokt, i vp enligt modellen A/B och C/D, i vu enligt modellen A/C och B/D. - Fast uppgiften ar uppbyggd av detaljer, som ur min speciella synspunkt å'.rnågot banala, ar den som helhet givetvis en praktsak. Och den upgbr- ju en fyndplats f1:5r samlare av kungskors och tornkvad.rater! Jag overgår nu till en annan klassifikationstyp, nå'.mligenvp.±....],. I denna typ ar det for'st vit och sedap svart, som måste undvika att gora det felaktiga av två skenbart likvardiga drag. I 1793 frigors forst Se8, f1:5ratt den Skall kunna f1:5rberedaen dammatt på e4 eller d5. Det sker genom 1 Lg8 eller 1 Sf8, och vit tvingas nu - på grund av loparens verkningskraft på endare diagonalen - att vå'.ljaratt springarplacering Sedan måste svart frigora vits dam, vilket sker genom att La4 placeras på b-linjen. Men oavsett om loparen flyttas till b4 eller b6, så frigors darvid också en svart pjå'.s. Det gå'.llerdå for svart att vå'.ljaratt medicin, så att inte biverkningarna blir odesdigra for patienten! - Full reciprocitet foreligger, och ~ar upprepad frigoring av vit pjas. 1794. Helmer T ernblad Version Problem 1969 1793. Petko A.Petkow Kennst Du die Bibel 3/6 1970 H2f o.1.1.l 1.1.1.1 lo+l4 Om Tg3 utan någ:ra biverkningar kunde avlåg snas från tredje raden, skulle vi t, efter att ha garderat faltet e5 genom loparslag på d4 H2f 2.1.1.1 6+15 Den pr-ak t i.ga1791 visar också upp typen vp + vu-;-men det reciproka spelet i de båda losningarnas vp kompletteras i vardera Hlsningens vu av en forforelse, som inte kommer till utforande i någondera losningsforloppet (2.S:b4? i losning I och 2.Sf4? i losning II), H2f 2.1.1.1 6+12 H2~ 2.1.1.l 5+8 Med andra spos an i foregående exempel kan man-bringa ner pjasantalet betydligt. I 112± utgors spos av linjeoppning for vit pjifa ::;::-blockad.
Nu gor jag en tvar omkastning och lagger på svart hela ansvaret for att fel drag undviks, Typbeteckningen blir darmed sp + su. 1795. Fritz Hoffman Problemblad 1974 H2f 2.1.1.1 2+14 1795 ar ett primitivt men lustigt exempel. Svart måste slappa fram det vita tornet till mattsattning på åttonde raden, och det går bra genom att flytta c- eller d-bonden. Ett eller två steg? Om bonden flyttas ett steg, tvingas vit att oppna en linje for ett svart torn på forsta raden, och ettstegsalternativet ar alltså bara en forforelse. Men svart mås te skarpa uppmarksamheten en gång till: bondedragen har oppnat diagonaler. som behar-akas av svart och all tså måste skaras av utan att ytterligare någon diagonal oppnas. - Inget av forforelsedragen kommer i något sammanhang till utforande - också en form av konsekvens! I båda losningarna ar spos forst linjeoppning for vit pjas och darefter sjalvavskarning. Så valjer jag en ny blandtyp, namlå.g sn sp + vu. Har skall svart (liksom i 1794) redan i inleningsdraget se till att inte hamna på villospår, men vit måste "spela ratt" i mattdraget. I 1796 ser vi att svart med två ra's'k'a""drag av Sh6 kan blockera fal tet d4, vilket skulle mojliggora for vi t att efter.1 - Sxg6 satta matt genom 2 - Sf6 (men inte genom 2 - Sc3). Men Sh4 har ju blivit fangslad, och alltså ar hela denna spelfo- 8 ring "bara" en forforelse! ~åja svart ser sig for och låter i stallet springaren på d2 svara for blockaden på d4. Då fungerar losning I som den skall. Losning II uppkommer nar svart i stallet inriktar sig på att blockera faltet e5. Då kan vit efter 1 - e3 satta matt med 2 - Sc3 (men inte genom 2 - Sf6), detta under forutsattning att svart valt att agera med ratt springare, som i detta fall ar ShG. - Reciproci teten r komplett i vu men endast partiell i sp (medan den ena springaren utfor blockaden, står den andra still och for:1indrar att en vit pjas fangslas). Det spos, som svart valt att arbeta med (blockad), ar det mest latthanterliga. 1796. Jan Knoppel Eskilstuna-Kuriren 1951 H2f vit borjar 5+8 o.o.1.1 - o.1.1.1 Nar jag avslutar min framstallning med att återge 1797, får Jag en dubbel anknytning till den inledningsvis :itergivnalr19obåda uppgifterna ror sig med det svårbemåstrade komponentparet skenspel/losning och båda ar publicerade redan!'.ir 1951! 1797 renresenterar den sallsynta klass{fikationstypen su + vu, men an makligare ar att ett så rikt innehåll kunnat åstadkommas i en tvådragshjalpmatt, darsvarts forsta drag ar utelamnat!! - Reciprociteten ar givetvis perfekt, och i sin formfulla'..ndningtycks mig uppgiften kunna betecknas som en njutning for finsmakare. 1797. Vilmas Schneider Stella Polaris 1972:2 H2f 2.1.1.1 12+11 Efterskrift. Om någom påstår att temaexemplen åskådliggor "upprepad dualforhindring", så protesterar jag inte. Men somliga skulle gora det. Och sjalvaste Parosbrukademedeftertryckhavda att det a.r ot LlLbbrLdgt att applicera direktma tts områdets terminologi på hjalpmattsområdet. LCSNINGER: 1790. 1 - Lxf4? /Lxd4! 2 Txg2 f3?/ d3!i; 1 Tc3 Lxd4?/Lxf4! 2 T3xc2 d3?/f3!f. 1791. A: 1 Lb8 Sxe6?/Sxc6! 2 Sb5 Sxb4?/Se7!f. B: 1 Sc8 Sxc6?/Sxe6! 2 Se4 Sf4?/Sc7!f. 1792. A: l-lxe6 Kfl?/Kg2! 2 Lc4 S(l.3?/Sd7!f. B: 1 - Lxe6 Kg2?/Kfl!2Ld5 Se4?/Sa4!f. C: 1 - De8 Kf3?/Ke2! 2 Dc6 Sd7?/Sd3!f. D: 1 - De8 Ke2?/Lf3! 2 Db5 Sa4?/Se4!f. 1793. A: 1 Lg8 Sc7?/Sd6! 2 Lb6?/ Lb4! De4f. B: 1 Sf8 Sd6?/Sc7! 2 Lb4?/ Lb6! Dd5f. 1794. A: 1 Sbd4 Lfl?/Lc4! 2 Te5?/ B: 1 Sc7 Lc4?/Lfl! Se5! Ld5f. 2 Se5?/ Te5! Lg2f. 1795. A: 1 c6?/c5! Tc6 2 d6?/e5! Tc8I. B: d6?/d5! Txd8f. Td6 2 e6?/f5! 9 1796. A: 1 Sxf5?/Sxb3! Sxg6 2 Sd4 Sc3?/Sf6!f. B: 1 Sc4?/Sf7! e3 2 Se5 Sf6?/Sc3!I. 1797. 1 - - 2 Le7?/Se7! Sxf7?/ c7!f. 1 - Ka6 2 Se7?/Le7! c7?/ Sxf7!f. 1798. F.Giegold Die Welt 15. dec. 1978 51 11+7 1798 af en af vore gamle bekendte se 120, 745 og 1097, publiceredes efter forfatterens død i DIE WELTs skakspalte og var genstand for spaltens 75. løserturnering. 25 løste opgaven rigtigt, slet ikke noget dårligt resultat, men der var også mange, der ikke opdagede "fidusen". 1799 viste sig på trods af de få brikker - eller måske netop derfor - vanskelig. En sand Hydra, stønnede en af løserne. 1799. Karl Junker 1 PR DeutscheSchachzt. 1956 5-I 4+4
SKAKSPØGERI ved Jan Mortensen IV. lo Spillereglerne for forvandling var i tidligere tid udformet så løselig, at også en forvandling til konge var tilladt! I 1800 fører det nærliggende førstetræk 1 d8d til pat, men en forvandling til konge løser opgaven: 1 d8k Kc6 2 Tb2 Kd6 3 Tb6;of.Og lige sådan til den anden side: 1- Ke6 2 Tf2 3 Tf6;of.2 s pej l.mod elmatter i form af et symmetrisk ekko (snejlmat: matstilling, hvor alle 8 felter rundt om sort konge er ubesatte - modelmat: matstilling, hvor ingen hvid officer (dog evt. undtagen kongen) er overflødig, og hvor intetfelt rundt om sort konge er angrebet mere end en gang - ekko: gentagelse af samme matstilling). --Y- 1801 er løsningen: 1 h8k f6 2 Kg? Kg4 0 Kxhbl"""=et velkendt motiv er her forbundet med kongeforvandling. Når man har to konger, kan man sagtens 1802. Niels Høeg undvære den ene. I Skakbladet dec. 1913 1802 bruger hvid sin 21! 3+1 1803. H.D.B.Meijners Wiener Schachztg. 19o2 2~! 7+4 nyerhvervede konge til at sætte mat med: 1 b8k K- 2 Kb?;of.Og i 1803 er det den gamle K, der ofres: 1 c8k Txal (trussel) 2 Sc?;of. Og endelig kan man lade begge K stå i slag - sort kan jo kur; slå en af gangen: 1804 1 Sd6 Ta8+ 2 b8k 'ifxb8 3 Ta4;of; 2 - Txa7 3 Tb4;of (1 - Tc8 2 Ta4 Tc4 3 Txc4;of). 1804. V.Koroljkov 1969 3;of! 7+4 1800. E.Palkoska The Leader 19o3 3,f! 3+1 1801. A.Kchlrausch Bremer Nachrichten 1949 3;of! 5+4 1805. J.Jespersen Reading Observer 1911 S3;of! 11+8 1806. Bror Larsson Aftonbladet 31/8 1930 3,f! 4+2 1807. V.Holst Skakbladet nov. 19o7 2f! 4+3 11 En lidt anderledes opfattelse har Jespersen, som det ses i 1805. Hvid har to konger i en selvmat, men Skiftevis den ene og den anden bliver mat. 1 a8k a3 2 a7 a2 3 Tal Lxc6 eller Lxe4;of. Sort forvandling til konge ser man ikke tidt, faktisk kender jeg kun en opgave af denne art' nemlig 1806. Tilladeligheden af forvandling til konge fremgår af de to hvide majestæter på brættet. 1 Td3 (2 Ta3;of)strander på 1 - hlk! Rigtig er 1 Th7 K- 2 Th3; 1 - hld 2 Txhl. Da hvid forvandling til sort officer jo er tilladt i skakspøg, må det også være tilladt at forvandle til en sort konge. I 1807 giver hvid skak på en uvant måde: 1 a8k. Efter 1 - La6 2 Dxa6 er begge konger mat. I studien 1808 spiller hvid på at sætte sig selv pat. 1 e8st? Te5! 2 Kxb2. 1 e8sl? La4! 2 Ka2. 1 e8ss? Sf6/Sg7! 2 Kxb2. 1 e8sd? De4;of.Derfor 1 e8k! I tvillingen duer 1 f8sk? ikke: 1 - Kg7! Derimod 1 f8s og patten kan ikke ophæves. Forvandling til både hvid og sort konge, ovenikøbet dubleret, ser vi i 1809, der dog har en noget søgt fordring. Skinspil: 1 - h8sk 2 Kgh7 f8k=. 1 Kf8 h8k 2 Ke7 f8sk=. 1808. Jan Valuska 2 PR Czeskisk Skakforhund 1966 1809. H.Hultberg Aftonbladet 28/12 1930 ~emis! B: e7-f7 2+9 H~ælpemodelpat i 2 5+3 LØSNINGER TIL HJERNEVRIDEREN 1798. Stillingen forleder til rokade, øen det fører intet til. Og heller ikke 1 Tf? duer: 1 Tf?? g4 2 c6 Kd6 3 c7 e5! Den rigtige løsnin~ er 1 Tcl g4 2 Tc2 dxc2 3 Lcl a3 4 Tf4 (en overraskende og ikkelet-at-finde pointe) Kxf4 5 d4;of. 1799. At Ta3 skal sætte mat på 1. række, er jo nærliggende. 1 Tal? scl! og 1 Tc3? Sel! fører intet til på grund af patfaren. Og heller ikke 1 Ta2? Se5! Virkeligheden er en hel anden: 1 Kc2!! (tr 2 Tal+) Sel+ 2 Kdl Sc2 3 Te3 Sxe3+ 4 Ke2 Sxg4 4 Sf3;of.
12 ORIGINALOPGAVER 13 ORIGINALOPGAVER Idon Andersen 1810. Aalborg (DK) Eyjolfur O.Eyjolfsson 1811. Reykjavik (IS) Per Grevlund Kompositionsøvelse 33 1812. Aalborg (DK) 8hr. Selo S.Animitsa Kremenjovka (SU) 1819. Hilding Froberg 1820. Randen (S) Lars Larsen 1821. Sønderborg (DK) 2-/- 8+4 2-/- 'J+lo 2-I- 5+7 3-I- 3+2 3-I- 3+4 3-I- 13+9 Valentin Hugo Knuppert 1813. Vedbæk (DK) Lider Kom~~sitionsøvelse 34 1814. Moskva (SV) Zdenek Ma~ek Kompositionsøvelse 32 1815. Berouin (8S) Milas Zlata Marysko Olesnice (CS) 1822. Gunnar Frode Myhre 1823. Ranheim (N) M.B.Grischko Zhit6rnir-Centr 1824. (SU) 2-/- B: +sbb2 9+9 2-/- 11+3 2-I- 8+12 3-/- 6+lo 3-I- 5+8 = 3+5 C.J.R.Sammelius 1816. Rotterdam (NL) Schergili Suchitaschvili ) 1817. Gori (SU Kari Valtonen 1818. Tampere (SF) J6zsef Bajtay 1825. Heves (H) S.G.Burmistrov 1826. Vladivostok (SU) Dieter Muller Reichenbach i.v. (DDR) 1827. 2-/- lo+9 2-/- 14+lo 2-1- 6+7 S2-/- 8+8 S2-/- 9+12 33-/- 7+12
14 ORIGINALOPGAVER Paul Moutecidis Per Grevlund Leonid Makaronets J.P.Toft in memoriam 1828. Aalborg (DK) 1829. Lvov (SU) 1830. Thessaloniki (GR) 15 ORIGINALOPGAVER Andreas Thoma Kjell Widlert Anders Lundstrøm 1837. Negernbotel (D) 1838. Stockholm (S) 1839. Vindeln (S) S8;t: lo+3 S9;f: 7+8 Gyorgy Bakcsi Claude Goumondy 1831. Budapest (H) 1832. Paris (F) s14;t: 6+2 Janos Mikitovics 1833. Gyongyos (H) E2,f med skinspil 8+11 Michel Caillaud 1840. Longu~ (F) H2,f B: 3b3-e2 7+lo Oswaldo Faria 1841. Rio de Jan. (BR) H3,f 3+4 Hubert Gockel 1842. RUtz en-dvewer (D) H2,f 2.1.1.1 5+G H2,f B: Sc7-d6 7+7 H2,f 3.1.1.1 5+5 Hvem gør l,f? 13+11 S2,f Circe + maximurr:mer 6+9 2,f Circe 12+lo Istvan Persa 1834. Sa;j6keresztur (H) Cyril Swindley 1835. Dorotea (S) J6zsef Szentgyorgyi 1836. Budapest (E) Hans Gruber 1843. Bobingen (D) Marjan Kovacevic (YU), Reto List (CH) & 1844. Markus Ott (CH) Tibor Szab6 1845. Godollo (H) H2,f B: Tb7-d7 C som B + Sc6-cl D som C + Scl-h8 3+3 H2,f B: Be4-g6 'i+7 H2,f 2.1.1.1 5+4 Serieselvpat i 6 5+3 Berolinabønder (går skråt, slå lige, forvandling tilladt). Serie-H9,f 2+8 H5-pat 8+14
LØSNINGER til nr. 7, juli 1981, side 151-154 ved WILLY ENGGREN 16 Redaktionen ønsker alle godt nytår 1623. Aaholst & Larsen: 1 Sxc5 tr. 2 De4f, 1 - Kg6+/Ke5+/Lh3/Tb4 2 De6/ Seb7Sb3/Df77. Riktigt sk15na matter och ren tema.tik, men tyv1:trr ett ogarderat flyktfalt g6 (KV). Et harmonisk, velkomponert, problem uten hvite bønder (BB). 1624. Andersen: 1 Kg? tr. 2 Se5f, 1 - Sd3/Sf3/Dxf4 2 ed3/ef3/dc3f. Stort materiale, li te innhold (BB,KV). Ideen var at opnå 16 dobbeltbindingsmatter som "statisk Ruchlis" i skinspil, forsøgene 1 Te4? 1 Df5? 1 Kh6? Kh8? og Kg8? samt løsning, men er der mere end 14? Virker monoton og kedsommelig. 1625. Cheylan: Skinspil 1 - Dgl 2 Sclf. Forsøg 1 Df3? Dxg2 2 Dxg2f, men 1 - g4!. Løsning 1 Tf3 tr. 2 Txf2f, 1 - Dgl/Dxg2 2 Sf4/Dblf. Fiks Meredith (LL). For enkelt for Cheylan (BB). 1626. Eyjolfsson: 1 g3 træktvang. 1 Lh4? Lf4! At Ld5 er forvandlingsløber havde jeg set, men det gør ikke noget efter de nuværende regler (JM). Bortset fra Grimshaw på g5 er forsøket 1 Lh4 alt (BB). 1627. Grevlund: Skinspil 1 - Kxd5/Ke3 2 e4/dxd4f. Løsning 1 De? tr. 2 De5I, 1 - Kxd5+/Ke3 2 Sf4/Df4f. Endrede kryssjakker i god, gammel stil (BB). Skinspil er ellers en mangelvare i kornpositior..søvelserne (LL). vt er on15digt i 115sningen, vlh7 i sats (KV). LL foreslår at Td2 flyttes til dl, så Tel får en lille mission. 1628. Masek: 1Dd7 tr. 2 Te5f, 1 - Dxd3/Lxd3/Txb4/Th5/Sc6/Sf7 2 Dxb5/ Sc3/de4/Sf4/De6/Db7f. Tre par f15rsvar. SCita matter (KV). To varianter med binding af hvid og sort. Ville have høstet megen ros for?o år siden (LL). "Intet nytt under solen, Masek" (BB). 1629. Muller: Skinspill - e6/e5 2 Db5/Da2f. Løsning 1 De3 e6/e5/kc4/ f42 Dd4/Db3/Sb6/De4f. Trækpligt. Kunne vært laget i 1890 (BB). En Cippen stallning och skona matter, i synnerhet i sats (KV). Velkendt skema, se f.eks. G. Jonssons 1. pr. i ARBEJDER-SKAK, 2. halvår 1958 (LL). 1630. Petersen: 1 Dc6 tr. 2 Db5f, 1 - Txc5/Te5/Txd6/Txd4/Sc7 2 dc5/de5/ cd6/txd4/cb6f. Tårnkors. Det "manglende" skinspil 1- SxD skæmmer lidt (LL). Ufullstendig halvbinding (BB). 4 aftræk med bondebatteri - nydelig (LS). Fin udnyttelse af halvbindingerne. Denne meget elegante opgave skæmmes kun af den sorte springer på g7 (SÅ). 1631. Petterson: 1 Lgl tr. 2 f4f, 1 - Dxe4/Sxe4/Txe4/Sc4/Dxc5 2 Dxd6/ f3/dg7/sb3/dxc5f. 3 Sc1'.iffmannparader + en frigjøring og fint nøkkeltræk. Gammelt og godt! (BB). Igen en fornem opgave (SÅ). 1632. Svedberg: 1 g4 tr. 2 Te4f, 1 - Sxd4/Sxg4/1xd4/Ld6/Kxd4 2 Lh2/Sxg4/ Dxc?/Sd7/Dalf. 1 Sg4+?, 1 Sd7+? Kxd4! Tvådiagonalebatterier (forf.). Et "overlesset" problem (BB). Kunne forbedres 50% ~ed at flytte Ld3 til bl og tilføje sort Tel: ny temavariant. ved 1 - Se trækker 2 Sd3f (LL). 1633. Udartsev: 1 Sg? tr. 2 Df6f. 1 Sg3? Txh5! 1 Se3? Tc6! 1 Sd4? Lxc4! 1 Sd6? Dg4! Fire utspekulerte forsøk av hvi t springer. Godt! (BB). Kun 3 matter i løsningen. Udmærkede forførelser (11). 1634. Valtonen: 1 Sxe3 tr. 2 Dg4f, 1- e4/sxe3/ke4/dxe3/sf6 2 Sxd5/Txf7/ Tb4/Df3/Df5f. Tre sensationsløse bindingsmatter (BB). En frisk og krydret opgave. Dog kun en temavariant. Ifølge definitionen skulle La8 sætte mat efter 1 - e4 (LL). 1635. Fr15berg: 1 Sf4 tr. 2 Sd2+ og 2 Sg3+. 1 - h4 2 Sd2+ Kel 3 Sg2f, men ødelæggende dual: 2 Sg3+ er ikke pareret! 1 - hg4 2 8g3+ Kel 3 Sg2f. 1 - Kel 2 Sg2+ Kfl 3 Sd2f. 1 Dxd5 2 Le2+ Kel 3 Lf2f. 17 1- Dxc5+ 2 Dxcb. 1 Dxf4 2 Ddl+. Komplicerte og fine modelmatter, men flugtfel trov i nøkkel trekket er olikt Froberg (BB). Satsmatt etter 1 - Kg2 oppveier denne defekt (JB), Sehr,'sehr schwer (MP/HG). 1636. Hannelius: 1 Sd6.a42 Td8+ Ka? 3 Lglf, 1 - Kb8 2 Sc4+ Ka8 3 Sb6f. 1 Sd8? a4! 1 Se5? a4! Två modelmatter. 1 Se5? 1:trinte en forf15relse,då 1 - Kb8 2 Sc6+/Sc4+ dualistiskt (KV). Elegantere end den foregående (LL). 1637. Jens sen: 1 Sh5 tr. 2 Shf4+ ef4 3 gf4f. 1 - Lxd 7 2 g4+ Kxg4 3 srsz, 1-1e6 2 g4+ Lb3! 3 g5f. Overrasker..devending med den sorte løpers forv'andling fra å vær e diagonalbundet til horisontalbundet. En modellmattsopgave med liv i! (BB). Flere løsere overså vist denne fine pointe. 1638. Larsen: 1 Dc2 tr." 2 Dxc5f, 1 - Lb3/Lf3+/c4/Lc4 2 Dxb3/Kd2/Dd2/ Dxca. Tematisk forførelse, som overraskende mange løsere faldt i: 1 De2? Lf3 2 Dxf3 men 1 - Lb3+ 2 Kel Kd5! Dalton i løsning og forførelse (forf.). Et originalt opus av oppfinnsomme LL! (BB). Et kort hot. Vackre matter i var. 1 - Lf3+ och en switchback (KV). 1639. Mortensen: Teksten efter E.B. Cook er faldet ud. 1 e81 Ke6 2 f81 Kf5 3 Ld?f. Eor-d elen - cm man kan sige så - ved denne form er, at der kun er bønder, se artiklen side 160 (JM). Forlægget er 1846 af E.B. Cook, Ill. London News 1885: Kd4 1g5 Bb6 Be? Bf? Bh4 - Kd6 Bb? Bg6 Bg7 (6+4). 3f med løsning som ovenfor. - Små ting skaper også glæder! (BB). 1640. Sammelius: 1 Kfl (tr. 2 Se2f) h3 2 gh3+ Kh4 3 hg4+ Kg5 4 gh5+ Kh6 5 hg6+ Kg? 6 gh7+ Kh8 7 Tg8+ Dxg8 8 hg8d+ Kxg8 9 Sf5 Kf8 lo Th8f. Excelsior-bonden klattrer humoristiskt upp som en apa (KV). Excelsiortemaet på en må te som overgår selveste Sam Loyd 1 s klassiker fra 1861! Heftets bedste! (BB). Fint slalomløb (HM). Et superprodukt fra en af de store hollændere (1L). En perle (SÅ). 1641. Bakcsi: 1 Df8 Sf5/Se8/Sxe6 2 De7+/Df6+/Df4+. 1 Df3? Sf5! 1 Tg6? Se8! 1 e3? Sxe6! Dronningen leger kispuds med springeren (SA). Forførelser er sagen. Det kunne være morsomt at se ideen med modelmatter, her er kun en (LL). Zugwechsel (MP/HG). 1642. Gedda: 1 Se4 tr. 2 Sd6+, 1 - de4/fe4/sc4 2 Td8+/Kxd5+/Kb5+. 1 Sf?? Sc4! 1 Sc4? Sxc4! 1 Sxf5? gf5! 1 Tdxd5? hlb! Meget fin forførelsesopgave (SÅ). Sg3 står "på spring". Skade! Ellers en god opgave (GT). Mange løsere forsøgte 1 Sf7? Sc4 2 Kb5+? Kd7! 1643. Stein: liløselig, tilsigtet l Sf4 Lb2 2 Txe5+ Lxe5 3 Sd6+ Lxd6f, 1 - La3/Ld2 2 Dbl+ Sc2 3 Txb4+, men Lxb4 strander på 4 Dxb4+! Adskillige løsere påpeger, at opgaven er i orden, hvis der tilføjes en hvid bonde på b2. Altså ikke trykfejl! 1644. Animitsa: 1 Sd6 Se6 2 Sb? Sd4 3 Db5+ Sxb5 4 Sc5+ Lxc5f. 0vrige varianter er kortere. - En mærkelig opgave. Nøglen giver sig selv p.g.a. sorts trussell - Sxe4 og 2 - Sd2+. Kun en regulær variant (EM). Ligner nærmest en biløsning (SÅ). 1645. Moutecidis: Skinspil:.l - Txf3 2 g4+ Txh3f. Løsning: 1 Dd3+ Te2 2 Dbl+ Tel 3 Db5+ Te2 4 Df5+ Tf2 5 Df3 Txf3 6 g4+ Txh3f. Enkelt og grei t (BB). Typisk Moutecidisstil, man skal nå diagramstillingen, men med sort i trækket (SÅ). Meget, meget let (LL). 1646. Uvanovskij: l.o-o Kf5 2 Tel Kg5 3 Khl Kf5 4 Sd4+ Kg5 5 Se2 Kf5 6 Sgl Kg5 7 Ld8 Kf5 8 Lxc? Kg5 9 Lf4+ Kf5 lo Lg2 hg2f. Dual: 7 Te6 Kf5 8 Texc6 Kg5/Ke5 9 Lxf6+ Kf5 lo Lg2 hg2f. ~- 164 7. Bajtay: Ikke original, er tidligere publiceret i SKAKBLADET okt. 1980 nr. 10330. Undskyld! A. 1 Sa6 Sg3 2 Sc7 Se5f. B. 1 Sc6+ Ka6 2 Dd3 Sb6f. Fint samarbeide mellem figurene, men lettløst (BB). 1648. ten Cate: A. 1 Sel Td3 2 Kfl Tf3f. B. 1 Kh3 Ld3 2 Sh4 Lf5f. Hvid Grimshawisparsom udførelse (GT).Enflott miniatyrperle! ibb). Utrolig fin og entydig opgave med kun 5 brikker. Flol! (S ). 1649. Persa: A. 1 Txd5 Sh5 2 Sf4 Sg3f. B. 1 Sxf4 Td3 2 Td5 Te3f. Biløsii'irig"iB: 1 Tc3 Ta5 2 Tf3 Ta4f.-
18 1650, Puschkln: 1 Kd5 Se4 2 De5 c4f.. 1 Ke5 c4 2 Sd6 d4f.. 1 Tc5 Sc4+ 2 Kd5 e4f.. Udmærket, Blokader og 3.modelmatter med hvide bønder 1651. (LL). 3 fine bondematter. Vanskelig, selvom hk ikke deltager (SÅ). SchCinholzer:1 Sf7 Se3 2 Lc5 Le2f..1 Sd3 Ld5 2 Tc5 Sd6f., Ordinært tema i megøt fin udførelse (SÅ). Fint materiale., men velslitt (BB), Elegant og harmoniskt (KV), temaet er 1652. Soroka: 1 Td4 Sxa2 2 cll Sc3f.. 1 Ld4 Sb3 2 clt Sd2f., Biløsning: 1 Tdl Sb3 2 Tcl Sd2f. Den analoge "biløsning" 1 Lf4 Sxa2 2 Lcl Sc3f.?har forf. åbenbart set, siden Dh8 findes (SC). 1653. Swindley:! 1 elt Sd2 2 Txdl Sb3f.. ~ 1 ell Sdf2 2 Sdl Sd3f.. Biløsning i B: 1 f2+ Sdxf2 2 Sdl Sd3f.. hbc5 irriterer (BB). 1654. Latzel: 1 Kb7 Sd3 2 Ta7 Kb4 3 Ka6 Sc5f.. Dobbelt pladsveksel. 1655. 1 Sa8 Kb5 2 Tb6+ Ka5 3 Tb7 Sc6f.. Kamæleonekko. - Vanskelig (SÅ). Becker: 1.0-0-0 Ke2 2 Kb8 Se3 3 Ka8 Sd5 4 Tb8 Sc7f.. Næpve en 1656. nyhed (GT), Der Boyle: Retrograd er mange måder at lave kvalte matter på analyse viser, at sort sidst trak d7-d5, (SÅ). altså er en-passantslag lovligt: 1 ed6 ep cld 2 d7 De3+/Dgl+ 3 d4 Dxd4+ 4 Kxd4 e5+ 5 K- og 6 d8d,tf.. 2 - cd3+ 3 Kd6 Dc4 4 d8d+ Dc8 5 Dxc8f.. Det sværeste er såmænd at finde sorte svar, der trækker løsningen til 6 træk (SC). Denne gang havde Boyle bedre held med sin retroopgave. Til lykke! (SÅ). Synd med dualspillet i.5. trekket! (JB). Kun bønder. Max, 3+4=7 p. 1657. Skovlund: 1ablL2 Le4 3 Lb7B c8sf.. Duplex: 1 cb8t 2 Txb4 3 Tb2B ablw. Alforvandlinginy (for)klædning (Se). En dejlig afveksling, men lovlig mange sorte brikker (SÅ). I stedet for annihilationen på b4 ville jeg foretrække modelmat i begge løsninger (LL). Sehr hubsche AUW (MP/HG). 1658. Thoma: Tidligere publiceret som nr. 1395: 1 La6 Lgl 2 Sb5 Lb6f., Allerede bragt en gang for meget (EM). Udgår af løserturneringen. 1659. Thoma: A. 1 e8s Ta6 2 Sd6 Talf.. B. 1 b8l Th6 2 Ld6 Thlf.. Om muligt mere mager end 1395 (SC). Forf. betragter åbenbart vort blad somsinprivate papirkurv. Sådanne småtterier ville han sikkert ikke vove at sende til "SCHACH-ECHO", hvor han jævnligt optræder med langt bedre opgaver (GT). Har vi intet kvalitetskrav? (WE). I.Pedersen. 98/299~3~ G.Thomas ~. 97/272 4 S.Aaholst 97/134 2 M.Pfannkuche+H.Gruber. 96/198 E.Mortensen.. 96/164(5) J.Børner, Norge 95/245(1) T.Mantta, Finland 95/16l(i) S.Christensen. 94/209(5) G,Yacoubian, Frankrig. 91/259 K,Valtonen, Finland 88/258 T.Christiansen 84/lo6(2) G.Schiller, DDR. 84/ 69(2) L.Schmidt 84/323(3) LØSERUSTE L.Larsen.. 83/ 54(4~ B.Blikeng, Norge. 68/2ol(l O.Reeh." "." ". 65/ 0(4 K.Thrane. 63/344(1~ H.Dysted.. 61/231(3 B.Frederiksen 61/369(1 O.Kroll, USA. 57/332(2) H.Mortensen. 55/189 A.Welde, Norge. 52/ 52 A.Binderup. 51/387(1~ J.Uhre-Nielsen 47/ 4(1 O.Balslev. 22/ 47(1 MAXIMUM. "" "" 98/ 75 (6) Bedste løser blev denne gang IVER PEDERSEN, der scorede maximum. Bravo! Da Steen Christensen faldt lidt tilbage, blev der pludselig ekstra spænding før sidste runde i 1981. Han fører nu kun med 4 points foran Svend Aaholst.Altkan endnu ske! Vi byder Armand Welde, Norge, og Michael Pfannkuche, BRD, velkommen på løserlisten. Løserpræmie tilsendes Gunter Schiller, Olaf Reeh, Lars Larsen og Jan Uhre-Nielsen. Med. opgaverne i dette nummer starter kappestriden om at blive bedste løser i jubilæumsåret 1982. Hvem vil være med til at gøre vore topløsere rangen stridig? Løserreglerne findes i TREMA DANIOUM januar 1979 side 109-110. En kopi kan rekvireres. GAMAGE OG GOETHART IV. ved Jan Mortensen 1847 viser et tema, som man kan kalde gensidig gamage. Efter -L gxf4 trues 2 Tfg3f.. 1 - Ld3 binder Tdl, men samtidig spærres der for tårnet, så hvid kan tillade sig straks at frigøre den ved 2 Dd4f.. Og 1 - Td3 binder og spærrer for Lbl: 2 Dg7f.. Tdl og Lbl bytter altså rolle i de to varianter, og det er begrundelsen for navnet gensidig gamage. I modsætning til de tidligere viste eksempler på gamage er temabrikken ikke bundet i diagramstillingen, men dette er en konsekvens af den gensidige form. Opgaven indeholder islæt af Grimshaw og halvbinding, hvilket er indbygget i denne særlige form for gamage. Samme skema, men med bedre nøgle og en brik mindre viser 1848. 1 Td2 Td4 2 Dhlf., 1 - Ld4 2 De4f.. Andre ovstillinger med T og L er mig ikke bekendt (se dog 1851). Teoretisk kan tårnet flyttes et felt længere væk fra sk (Tcl i 1847) men nogen opgave af denne type har jeg ikke kunnet finde. To af mine egne tidligere forsøg var begge ukorrekte. Hvem forsøger? Men man kan erstatte T og L som temabrik med L og B. Dette ser vi i 1849. 1 Lb3 truer 2 TSh'ff.. 1 - Le6 2 Dxalf.;-1-- Be6 2 Dglf.. Langt ældre end 1849 og den ældste opgave med gensidig gamage i det hele taget er 1850. Der er langt flere brikker med her, m"8rldeo er velbegrundet, for foruden den genei.di ge gamage 1 Sa4 (2 Teb6f) Ld6/Bd6 2 De4/DblF træffer vi 2 ægte halvbindingsvarianter. 1 - Le5 2 Lg2f. og 1 - d5 2 Sc6f.. 1849. F.J.C. de Blasio Sjakk-Nytt 1947 2f. 7+7 19 1850. H.E.Funk Good Campanion 3/1923 2f. lo+9 1847. Luigi Oeriani Eskilstuna-Kuriren 1927 2f. 8+4 1848. Georg Thomas Arbejder-Skak 1942 2f 6+5 1851. H.E.Funk Good Campanion 5/1923 2f. lo+l3
2o 1852. I 1851 vises en variant af gensidig ga Faail Abdurahmanovic 1853. C.J.Oosterholt Schach-Echo 1975 4 HO Good Companion mage, hvor spærringerne ikke sker på februar 1924 samme felt. 1 Tg4 tr 2 Tf3t. 1 - Td5 2 Da3t og 1 - Lf5 2 Dxg5t er gamage; 1 - Ld5 2 Sf5t og 1 - Tf5 2 Scf5t er halvbinding. De 2 sorte bønder på a5 og g5 samt Shl er overflødige. I denne form og derudover spejlvendt publiceredes opgaven af Hugo Knuppert i SKAKBLADET okt. 2t lo+9 1940. Dommerne roste 2 f 12+7 opgaven i høje toner og tildelte den 1. PR, men altså desværre med urette. Lars Larsen sender os 1852, der er en moderne udgave af den gensidige gamage, hvor temavarianterne er fordelt på forspil og løsning. I diagramstillingen: 1 - Le" 2 Sc5t halvbinding; 1- Te5 2 Dh3t gamage. I løsningen ombyttes temaerne og matterne ændres: 1 Sxd2 (tr 2 Scl;i), 1 - Le5 2 Dxh7t; 1 - Te5 2 Ta3F. Den gensidige goethart er langt sjældnere, og det er kun lykkedes mig at opstøve et enkelt eksempel: 1853. 1 Tc4 truer 2 Sa8;i; 1 - Le6 2 Sf7f; 1 - Be6 2 Le?f, -- DET OVERRASKENDE FØRSTETRÆK IX. Dronninaen i hjørnet li. ved Jan Mortensen (Nr. VIII i denne serie fandtes i TREMA DANICUM okt. 1980, side 74). I 1854 er D hjørnetræk motiveret ved at D i første omgang skal forblive på a-linien og samtidigt skal have mulighed for at nå 1. række: 1 Da8 dxc d 2 Lbl Kxbl 3 Dhl;i; 1 - dxe4 2 Sa3 Lbl 3 Sc2;i, Et lignende motiv ses i 1855: 1 Dhl tr 2 Df3 og--2 De4. 1 -,Lf6 2 Df3; 1 - Le5 2 De4. Men sort spiller på pat 1 _ b2 2 Lg8 Kxg8 3 Das!. P.A.Larsen var jo KAK's far, så i dette tilfælde kan man sige, at hønen har lært af ægget. KAK var red. i MAGASI NET, hvor 1855.udkom. 1854. K.A.K.Larsen Skakbladet dec. 1917 3t 8+4 1855. P.A.Larsen Magasinet 6/9 1936 3-# lo+5 I 1856 kan cronni nøer;kun komme i funktion ved afskydning af kongebatteriet. Dette kræver en tilbagetrækning af dronningen til hjørnet, så hk kan komme til g2 og videre til h3. ~ovcdspillet er 1 Dhl Ta2 2 Kg2 Txa6 3 Kh3-#, nvor matstillingen ved sorts velvillighed er blevet til modelmat. En god bivariant opstår efter træk med Scl: 2 Txc4+ bxc4 3 Ke2f. Et batteri med dronningen som bagholdsbrik scr vi også i 185 7. I diagra'l!stillingenligger rnatter paratefter 1 - Scl/Sc3 2 D(x)c3-# og 1 - b2 2 Tc5t. 1 Dal fremkalder et indirekte batteri, der overtager dækningen af a4 i varianten 1 - Sb4 2 axo4f. ~;tlignende uo t iv ses i 1858 af samn.eforfatter. 1 Dhl Kxg5 2 Sg2 hxg2 3 h4f; 1 - hxg5 2 Dg2 hxg2 3 Sxg2;i. Jubilæumsskrift 1859. Bengt Giobel Tidskrift for Schack april 1933 Tilføj en ljs; derpå Hlt 14+15 21 1857. Sam. Loyd Detroit Free Press 27/4 1878 2t 8+4 I anledning af vort 5o års jubilævm har bestyrelsen besluttet at udgive et jubilæ L'.msskriftpå 24 sider.,jubilæums- skriftet vil blive tilsendt gratis til alle medlemmer og abonnenter. Evt. ekstra nurrre kan købes formedelst 3o kr. hos kassereren. THEMA DANJ ClJMc nytårskonkurrence omfatter igen i år 6 ikke helt almindelige opgaver. Enllverkan del.tage, og der udsættes to bogpræmier. Den ene tilfalder den løser, der får flest point, mens den anden præmie udtrækkes blandt alle løserne, således at hvert opnået point giver et lod. I tilfælde af ligestilling på førstepladsen, afgø- 1856. Valentin ~arin 5 PR Aftonbladets 4, turnering 19o2 3t 1858. Sam. Loyd Clevelarcd Voice 15/6 1879 3t NYTARS KONKURRENCE ved Jan Mortensen lo+l3 lo+4
22 1860, Bror Larsson Fairy Chess Review res placeringen af 1861. H.H.Schmit~ december 1946 evt. påvisning af biløsninger og andre feenschach maj 1973 ukorrektheder (bortse1 fra dette tilfælde tæller disse ikke med i turneringen), evt. lodtrækning. Fordringen i f-859 er letfattelig. E point for hver rigtig løsning. I 1860 er det alene sort~~dronning der trækker - den må ikke give skak og hvert af Se tekst 1+2 dens træk skal være Se tekst 8+8 længere end det forudgående. Hvordan lyder 1863. Olavi Riihiimaa den længste trækserie. 1864. Werner Schlitt Kennst Du die Bibel Husk at - ganske som (+) 1 PR Feenschach 29/4 1970 ved maksimummere - er 1959 diagonale træk længere end ortogonale træk med samme sidelængde (Pytagoras! ) 2 point. I 1861 er Lh8 tydeligt nok en forvandlet bonde. Spørgsmålet lyder nu: Hvor mange bønder har hvid forvandlet? Det er oplyst at hvid er i trækket. Skriv blot antallet (3 point). 1862 kræver intet H5= 3+16 diagram - det kornnier Hl" i 1,2,3,4,5 3+8 sa~men med løsningen: træk med hhv. hd,ht,hl Karl Fabel DIE SCJIWALhS og hb på G'/ BE aug. 1965. Anbring et vilkårligt antal springere (af samme farve), således at de tilsammen har størst muligt antal træk. En springer giver, hvis den står midt på brættet 8 træk og 64 springere giver o træk, så løsningen må ligge et sted der imellem. Send stillingen på diagram (4 point). 1863 er ikke trykt på hovedet, de sorte brikker står i bunden af brættet. Mange løsere fandt opgaven uløselig i sin tid, men THEMA DANICUMs løsere skulle nok kunne klare denne. De får 5 point for besværet. 1864 er en femling. Den blev publiceret efter forfatterens død og va:r--t'ilegnet udgiveren af FEENSCHACH W.Karsch i et særligt hefte i anledning af hans 60-års fødselsdag. A er nok den nemmeste af femlingerne, og E. så den giver kun 1 point, derefter 2,3,4,5 for hhv. B,C,D Løsninger til JAN MORTENSEN senest 15. februar 1982. 23 MIROSLAV HAVEL 100 AR ved Jan Mortensen 1865. M.Havel Swiat Szachowy 1932 Miroslav Kostal blev født 7. noverrber 1881 i den bøhn iske by Teplit z, Han begvnd t e at korrponere som 17-årig og nåede over 1700 opgaver inden sin død i Prag 8. juli 1958. Ko11tal publicerede alle sine opgaver under pseudonymet M.Havel. 500 af hans opgaver findes i bogen BOHEMIAN GARNETS, der udkom 1923 i A.C.Whites røde jules2rie. En fortsættelse heraf, omfattende 500 opgaver fra tiden 1923-43 udkom i Prag 1943 under samme titel: CESKE GRANA'l'Y,dil II. Efter hans død udkom en samling på 17ol af Havels opgaver i Prag 1975, 3# 6+13 stadig med samme titel: CESKE GRANA TY 1898-1958. Havel er den fornemste repræsentant for den DønmisKe scil, og nans opgaver er præget af høj teknisk kunnen og fuldendt smag. Pladsen tillader ikke at definere den bøhmiske stil, men typisk for denne er modelma tterne og den udprægede økonomi, specielt hvad angår det hvide materiale. Modelmatterne er dog ikke altafgørende, betydning har også den uventede måde disse opstår ud fra en harmonisk sammenhæng mellem de hvide og de sorte brikker. 1862, der er jævnaldrende med DSK, viser seks hvide officerer, men ingen Jo.videbønder. Hvide bønder er sjældent forekomrrende i bøhmiske opgaver (på grund af deres ubevægelighed vil de ofte medføre brud på økonomireglen), men de er på ingen måde bandlyste. Sort har næsten alle sine brikker på brættet (13 ialt). Med sort konge på randen og et trods alt ret stort hvidt materiale synes modelmatter ikke særlig sandsynlige, men se alligevel: 1 Df8 Dg2 (trussel) 2 Lxb5+ Kxa5 3 Sc4#. 1 - Sxf8 2 Sc4+ bxc4 3 Lb7#; 1 - Kxa5 2 Db4+ Kxb4 3 Txb5#; 1 - Le7 2 De8+ -Kxa5 3 Txb5#; 1 - La4 2 Lb7+ Kxa5 3 Sc4#. 5 modelmatter, den ene med bundet sort bonde. Dom i THEMA DANICUMs flertræksturneringer 1979 og 1980 Dommer Jan Mortensen Spærrefrist 1. april 1982 I 1979 publiceredes kun eri opgave (875), og denne var ukorrekt. Dommen omfatter derfor kun de i 1980 publicerede opgaver, ialt 7. Af disse var 13o3 ukorrekt og 13o2 af dommeren. Den eneste udmærkelse tilfalder 1300, der er et udmærket eksempel på Dr. Kraemerstema: En figur for et tempo (se TREMA DANICUM jan. 1980 side 6). 1 Lg8 Le8 2 Sg6 (tr 3 Sf4) Lxg6 3 Lf7. 1300. G.Sundman 1 PR Thema Danicum 1980 4# lo+4 Løsning til nr. 1788: 1 Kd7 Kh2 (tempotræk) 2 Ke6 Kg2 3 Kf5 Kfl 4 Kg4 Ke2 5 Kh3 Kf3 6 Kh2 Kf4 7 Khl Kh3 8 Lgl Sg3#.
24 Rettelser oo korrektioner til THEMA DANICUM ved WILLY ENGGIKN 1528. Grevlund: (aprill981): SCmeddeler, atder i hvert fald~rmindst 2264 løsninger, og at seriemat i 13 træk ikke er minimal, idet der både i A og B findes 4 matsætninger i 12 træk ved 1 Kd?. 5 Kxa3 6 Kxb2 8 Kxd2 lo Kxf2 11 K(x)g3 12 Le4~. Det er det, vi plejer at kalde Serie-Hll~! (WE). Forf. meddeler at nr. 1425 herefter må stå alene. 1544. Thomas: (aprill981): hbf2-e2. Hereftererdualen1Df3 e4 2 Txc6~ blevet ophøjet til løsning! 1546. Tolstot: (april 1981): Dualen fjernes ved +sbg5 (forf.). 1668. Hage: juli 1981): Er mat i~ træk (LL). Lars Larsen har desuden venligt peget på en række fejl i forrige nummer: 1700 har flere dualer efter 1 - Kel, f.eks. også 2 Lfl eller 2 DO. 17ol: Trussel 2 Del. 1707: 1 bc4? Df5! 1711: Løsningen er 1 Lg,S. 1715: Løsning mangler: 1 T'd"S"t'ræktvang.17lb:l'ier er ikke dual efter l-lf6, somermed skak! Løsning mangler:lsg6 tr. Sxh8f. 1717: Løsningl La2. 1721: Hvid bonde på e4 mangler. 1764 har tre modelmatter: 1 - d5 2 c8d+ Kxf7 3 Dd7~. 1775: 1 - Sc5 parerer ikke-t ruslen. 1778: Sætningen"ikke 2 Lxd a på gr. a, frigørelsen." slettes, idet det også 13trander på Kxd4. Vi siger mange tak! Som det fremgår af omtalen ved 1778 er det misvisende, at der på side 185 midtpå står, at Lars i 3 opgaver viser kombinationen af Antigoethart og Antigamage, det er jo kun i de iq. første opgaver! FOREIGNERS TREMA DANICUM is a quaterly published by DANSK SKAKPROBLEM KLUB (The DanishChess Problem Society). Foreigners and libraries may subscribe. The contributionfor 1982is d s kr, 80,00 (about 25 DM or 11 US-$) post free by ordinary mail. Subscribers are advised to renew in January. All back issues are still obtainable at the following prices: Vol. 1, 1976-77 (very few) 80,00 d.kr., Vol. 2, 1978-79 llo,oo d v kr. Vol. 3, 1980-81140,ood.kr. Singlenumbers oryearsupon request, ifavailable. Payment to post office giro account Copenhagen 6 4o 38 67, Dansk Skakproblem Klub, Willy Enggren, Vigerslev Alle 28, 2.tv., DK-2500 Valby. If payd by bank transfer, 15,oo d.kr. must be added. For 1982 andrager kontingentet uændret 80, oo kr., men vi opfordrer stadig vore medlemmer og abonnenter til at støtte udgivelsen af det udvidede THEMA DANICUM ved at yde et ekstra bidrag, gerne det dobbelte beløb! Beløbet bedes indbetalt i januar 1982 på medfølgende girokort til postgiro 6 4o 38-67. 'l' I'.l'E.L.OPGAVEN: Dansk Skakproblem Klub har i tidernes løb udskrevet en hel del tematurneringer. Den sidste af disse havde nummeret 54, og dommen bragtes i THEMA DANICUM, okt. 1980. Nr. 1 blev udskrevet i DSK's 1. år, nærmere betegnet ved DSK's møde 7. april med frist til næste møde den 12. maj. Temaet lød: Modelmat med 7 i matstillingen virksomme hvide officerer (med yderligere betingelser). Turneringen var i 2 afdelinger. En begynderafdeling for opgaver i 2 træk og er:.åben afdeling for opgaver i 3 træk. Præmietageren i den åbne afdeling har tidligere været bragt som titelopgave (nr. 756, jan. 1979). Dette nummers titelopgave vandt 1. præmien i begynderafdelingen (alle øvrige opgaver var ukorrekte!) og var af vor store teoretiker Viggo Klausen. Domæen blev bragt i SKAKBLADET juli 1932 og igen i DSK' s årsskrift 1932. Løsningen på 1787 lyder: 1 Dbl Tb2 2 Lc4~. Opgaven er altså bragt over et år før Viggo Klausens debutopgave, se Leif Schmidts artikel THEMA DANICUM juli 1980 (1327), og iøvrigt er det ikke den eneste af Viggo Klausens opgaver, der er publiceret før debutopgaven.