Marsk & Muld. Farup Sogneblad. 9. årgang nr. 6 - August - September 2004



Relaterede dokumenter
for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

Nyhedsbrev Uge

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

I dette nummer: September års fødsel- 1 dag. Fødselsdage mv. Anitta skriver. Bruger/ pårørenderåd. Høreomsorg. Venner af Skovvænget

Marsk & Muld Farup Sogneblad. 14. årgang nr. 5 august- september 2009

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

FESTUGE 23. Sdr. Rind Stadion - Klovenhøjvej 6

(Øster) Højst Aktiv Uge 36

Mærkedag: 02. juni 04. juni 06. juni 07. juni

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

Skoleåret på Nordskovens friskole.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

VELKOMMEN Forældremøde på Herning Gymnasium

ma ti on to fr lø sø

VNI BYFEST I VESTER NEBEL

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Æblebladet. Sæby Nr.15

Næste Aadum Nyt udkommer i uge 1. Sidste frist for aflevering: FREDAG D. 18/12-15 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, , ,

Sportsuge program 2016

Årsmøde i Hjertemotion september 2019

AUGUST-NYT. fra Kundby Skole

for Lyne Sogn November 2015

Sengeløse Gymnastik- og Idrætsforening byder velkommen til endnu et forrygende LOPPEMARKED. på Idrætsanlægget i Sengeløse

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

Efterårsprogrammet For 2015 Fra d.11/8 til d.9/12

Program for Hylke Festuge lørdag d. 15. søndag d. 23. juni

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 12 December årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Oddense-Otting. november Det er så nemt - at skifte til os. Det er lettere end du tror! Ring og aftal et møde!

ST RAN DPOSTEN JUNI 2016 PLEJECENTRET VINTERSBØLLE STRAND

Haveforeningen. Og bag mig sol og blød mig regn! Jeg plukker mine nødder og trasker langs et brombær hegn med plovmuld under fødder.

Samuelsgården. Skolevænget Oksbøl

Eftermiddagstur. Mandag den 17. juni kl besøger vi sammen med Medborgerklubben 2 haver på Rosenalle i Videbæk.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

Dus Mellervang Børnerådsmøde i Pyramiden

Arrangementer for Brøndum, Hvidbjerg og Rettrup. vinterhalvåret 2015/2016

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@fibermail.dk Friskolen i Lemming

Fuglebakken juni 2015

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Impulsen. Maj og juni. Månedsplan Juni. Uge 23. Dorte madbar

Orkanen Singleklubben med pli.

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

Oktober 2013 INDHOLD I DETTE NUMMER

Nyhedsbrev. September Juniorklubberne. Langeskov - Kerteminde - Munkebo Nymarken & Dalby

NRUI Sports- og Byfest 2010

10. september 2009 TAK!

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Sognebladet Oddense-Otting

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Månedsinformation. Skole og SFO

Mogenstrup Sportsuge 2016

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Kirkebladet. Hér finder du os. Lundforlund Gerlev Slots Bjergby Sludstrup Pastorat. Juni - August 2014

Billeder fra vores TORSDAGS-SKAK hvor vi ind. imellem er så heldige at få helt op til 3 fantastiske Skakpædagoger på besøg af gangen.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

November ÅRGANG

Kærlig hilsen din SFO

Her i Sokkehuset er vi i fuld gang med planlægning af sommerens aktiviteter.

Kom med: Byfest program maj. Følg os på facebook. Borbjerg - løbet bilorienteringsløb friluftsgudstjeneste

Henrik. September 2008 Side 3

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Januar 2014 nr. 5. Om Medlemsnyt

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Juni 2014

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Krejbjerg - Nyt Februar 2016

S K O L E N Y T. Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få bøger skal tygges og fordøjes. Francis Bacon

HUSK TILMELDING TIL EFTERÅRSSTYKKET

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Nyhedsbrev nr. 46. Lockout. Afsked. Fra skolen. Nørreskov-Skolen, den 8. marts 2013

Skolelederen juni s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni s. 7

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

ARENDSE NYT Februar 2014

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Indholdsfortegnelse Februar 2016

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 36. Årgang

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

TÅRUP FORSAMLINGSHUS VENNER AKTIVITETSPROGRAM

Kære børn og forældre! Torsdagsbrev d. 30. november 2006

Våbeneftersyn på Pistol Tirsdag den 25. oktober kl. 19. I år er det kun én dag så der er ingen vej tilbage mød op. Nr. 4 oktober kvartal 2005

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

Nyhedsbrev Fritidsklubben BFC Marts 2011

Nyhedsbrev uge

Nyhedsbrev nr

ma ti on to fr lø sø

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Fælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge

UGEBREV nr. 31 uge 15

Impulsen Torsdag 3-10 Fredag 4-10 Airbrush m. Tom - Kanin-møde i Kaninhulen kl.15.00

Fastelavn på Kulturcenter Værestedet. SØNDAG D. 7. Februar mellem kl og

November/December 2014

Kirkeblad. for Hjerm Sogn HJERM POSTEN Serner-Pedersen. Ewaldsvej

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Transkript:

Marsk & Muld Farup Sogneblad 9. årgang nr. 6 - August - September 2004

Farup Kirkevej 33 6760 Ribe Tlf. 75 41 03 73 REDAKTIONENS SPALTE Bladet udgives den 1. i alle lige måneder. Materiale indleveres som hidtil til Villy Lønne på diskette eller med let læselig håndskrift. Elin Hjuler - Erling Pedersen - Gert Vejlgård Villy Lønne, Farup Kirkevej 14, tlf. 75 41 02 54 E-mail: biltoft@post.tele.dk Layout: Nico Reklame, Bramming, oplag: 425 stk. NB - sidste dato for aflevering af stof til okt. - nov. udgaven er MANDAG den 6. september 2004. Loppemarked i Farup Forsamlingshus Husk vi holder loppemarked i forsamlingshuset lørdag d. 11. september. Lopper kan året rundt afleveres hos Lauge og Lene, Farup Kirkevej 18. Desuden vil man som sidste år kunne aflevere lopper i Forsamlingshuset fredag d. 10. september om aftenen. Vi afhenter også gerne lopper. Ring til Bo Schmidt 24270285 eller Kim Jørgensen 75411494. Høstfest Traditionen tro holdes der høstfest i Forsamlingshuset d. 2. oktober. I år har bestyrelsen valgt at holde høstfest på en ny måde. Vi vil selv lave maden, som er et ta selv buffet og derefter et dessertbord. Vi har valgt at gøre det på denne måde for at holde prisen nede, og for at vise at vores nye køkken fungerer. Musikken vil i år traditionen tro være Alex & Mogens Prisen for denne aften vil være 130 kr. vi håber at mange vil møde op til denne aften for at støtte Forsamlingshuset. Folk fra både by og land er velkomne. Der vil blive omdelt sedler senere med orientering om tilmelding. Julefrokost Som noget nyt i år vil forsamlingshuset arrangere julefrokost d. 27. november. Bestyrelsen vil prøve at arrangere julefrokost for at se om vi ikke kunne samle de lokale firmaer, private klubber og de lokale. Det vil sige alle er velkomne. Menuen vil være et jule ta selv bord. Musikken vil blive levret af Uno Wierød som spiller alt fra popmusik fra 50 erne, Rock n roll fra 60 erne, hits fra 70 erne & 80 erne, country & western, der er musik lige fra de sidste nye danske og udenlandske hits og tilbage til 50 erne. Vi håber på stort fremmøde til denne aften. Der vil blive omdelt sedler senere med orientering om pris og tilmelding. Ny bestyrelse Der er sket ændringer i bestyrelsen i Forsamlingshuset Formand Kim Jørgensen Næstformand Bo Schmidt Kasserer Alex Madsen Sekretær Lotte Erri Elka Thuesen Rene Grosmann Ruth Hundebøl 2

Skolebestyrelsens årsberetning 2003-2004. Værdigrundlag. Hen over sommeren 2003 fik vi arbejdet med skolens værdigrundlag gjort færdig. Det er tidligere blevet præsenteret i en informationsfolder, så jeg vil nøjes med at nævne nøgleordene i værdigrundlaget: Lærested, værested, udviklingssted, forældrekontakt, lokal-samfund og fristed. Mobning. I forlængelse af arbejdet med værdigrundlaget var det naturligt også at arbejde med mobning. Skolens pædagogiske personale og skolebestyrelsen deltog i et fælles arrangement med Valdemarskolen og Nørremarkskolen, hvor eksperten i mobbebekæmpelse, Helle Høiby, fortalte om at forebygge og komme mobning til livs. I forlængelse heraf har vi i skolebestyrelsen udarbejdet og vedtaget en mobbepolitik. Målet er selvfølgelig en mobbefri skole. Forebyggelse af mobning skal bl.a. ske ved, at lærerne taler med klasserne om omgangsform m.m. Derved bliver børnene mere opmærksomme på, hvordan de behandler hinanden, og hvordan mobning kan komme til udtryk. Det er også vigtig, at alle børn ved, at man ikke skal finde sig i at blive mobbet, eller opleve at andre bliver mobbet. Endelig skal de opleve, at de bliver taget alvorligt af de voksne. Forældresamarbejdet er også en del af moppepolitikken. Det er meningen, at mobning fremover skal tages op på forældremøder i alle klasser, således at vi forældre også kan lære at opdage tegn på mobning og medvirke til at stoppe den med det samme. Den nye fællesskolebestyrelse. Fælles skoleskolebestyrelse har være på dagsordenen flere gange i årets løb. Vi har drøftet høringssvar, haft debatmøder med politikerne m.m. og der har været valg til den fælles skolebestyrelse. Vi oplever en god stemning i forhold til samarbejdet med Valdemarskolen og ser frem til de næste 2 års arbejde i den fælles skolebestyrelse. Den nye fællesledelse. Her i foråret har vi oplevet at den gamle talemåde: Kommer ny folk, kommer ny skikke. stadig gælder. Efter Vagn Lindblads fratrædelse har Kirsten tyvstartet samarbejdet med ledelsen på Valdemarskolen, som nævnt i et tidligere nyhedsbrev. Det har bl.a. betydet, at lærernes tid og opgaver bliver blandet på en ny måde. Der er ændret på definitioner af, hvordan tiden kan/skal bruges. Det har vist sig at give nogle nye muligheder. Den nye folkeskolelov tildeler flere dansk og matematiktimer i 1.-3. klasse, engelsk allerede fra 3. kl. og mere idræt i 6. kl. Der er ikke bevilget fuld dækning til disse udvidelser i undervisningen, men det er lykkedes give alle klasserne de vejledende timer ved at samle, blande og dele klasserne på nye måder. Der bliver stadig brug for samlæsning af klasser i mange fag. I næste skoleår bliver 2. og 3. kl slået sammen med én klasselærer, men de fleste dansk og matematiktimer vil klasserne stadig få hver for sig. Der bliver igen plads til, at én lærer foruden klasselæreren deltager i skole-hjem-samtalerne i alle klasser. Vi kan også se frem til, at lærerne til næste år igen kan deltage i sommerfesten. De nye vinde vil også komme til udtryk i skolens fysiske rammer. Omklædningsrummet er allerede i gang med en ombygning, så det bliver muligt for drenge og piger at bade adskilt. I løbet af sommerferien bliver gulvbelægningen i stueetagen udskiftet, noget som har været tiltrængt meget længe. Til næste år står gulvene på 1. sal for tur. I forbindelse med gulvarbejdet skal lokalerne ryddes, og det har givet anledning til overvejelser om, hvordan skolens rum kan udnyttes bedst muligt. Det bliver spændende at se, hvad det fører med sig. På skolebestyrelsens vegne Lillin Villadsen 3

Ikke af storhed men af nødvendighed. Menighedsrådet ved Farup kirke henvendte sig i efteråret 2002 til undertegnede med henblik på at få udarbejdet et projekt til istandsættelse af kirkens tagværk med nyt blytag på skib og tårn. Tagene var utætte. Et blytækkerfirma havde vurderet at tagene skulle fornyes. Blytagene på kirken var oplagt i 1932, samtidigt med tårnets opførelse. Tagene på skibet og tårnet havde store problemer med vandindtrængning, hvilket udefra kunne ses med mange påloddede blylapper; revner i blyet var tætnet med fugemasse. Der kunne iagttages råd og svampeangreb i tagværket. Derfor kontaktedes Dansk Bygningsanalyse i Kolding, der ved en efterfølgende undersøgelse kunne konstatere omfattende skader på tagværket. Det var med andre ord en nødvendighed at få rådet bod på tagenes dårlige beskaffenhed. I samarbejde med ingeniør Peter Riisøe-Hansen udarbejdede undertegnede et projekt med budget til istandsættelse af det skadede tagværk og fornyelse af blytagene. Projekt og budget blev godkendt af myndighederne, dvs. stiftsøvrigheden og nationalmuseet. Med baggrund i erfaringen fra mange års virke indenfor restaurering havde ingeniøren og jeg forventet, at der udover de synlige råd og svampeskader på skibets tagværk, også ville være skader i bjælkeenderne, der er skjulte, idet de er indmuret. Bygningsarbejdet blev herefter påbegyndt i april d.å. Efter at stillads var opstillet om tårn og skib, kunne blyet aftages og tagværk og murkroner frilægges. Tårnets tagværk var som forventet i god stand, om end spirets tømmersamlinger vurderedes meget yderlige placeret, hvilket kan have været årsag til svingninger i konstruktionen. Blytagets utæthed var således også forstærket af orkanen i dec. 1999, der havde løsnet mange af blypladerne. For at fremtidssikre det omlagte blytag er spirets tagværk derfor blevet stabiliseret ved et stort antal nye jernbeslag. Tårnets vejrhane var kraftigt rustangrebet. Den er nu istandsat af smeden, og bliver p.t. nymalet herunder bliver vejrfløjens kugle guldbelagt, som den har været tidligere. Skibets murkroner, dvs. det område hvor tagværket står ned på murværket er nu senest blevet frilagt, og de kraftige egebjælkers vederlag på murværket synlige. Og hvilket syn! Omfattende rådskader kom for dagens lys. Enkelte bjælkeender er helt bortsmuldrede. Men her er jo også tale om et tagværk der er oplagt for ca. 800 år siden! Imidlertid har de seneste årtiers utætheder i blytaget desværre bidraget til yderligere dårligdom: for der har på flere af spærene samt i flere af bjælkenderne kunnet konstateres svampeangreb af et sådan omfang, at meget skal fornyes for at genskabe tagværkets stabilitet. Et tagværk fra middelalderen hører naturligvis til noget umisteligt af vores kulturarv. Derfor skal også istandsættelsen udføres således at gamle håndværksteknikker respekteres. Det tømmer som udskiftes udføres af egetømmer i tilsvarende dimensioner; og reparationssamliger udføres således at det kun er de dårlige og svækkede dele af bjælker og spær der bortskæres. Dette arbejde er nu i gang og vil vare til et stykke ind i eftersommeren. Blypladerne der nedtages omstøbes og genbruges, så her er der tale om konsekvent genbrug!. Blytagene på kor og apsis samt kapellet fornyes efterfølgende. Her forventes dog ikke de samme skader i tagværkerne som på skibet. I forbindelse med istandsættelsen af tagværker og fornyelsen af blytagene bliver også andre dele af kirkebygningen istandsat. Optrængende grundfugt i skibets sydmur har været årsag til afskalninger og algedannelser på murværkets udvendige og indvendige overflader. Derfor etableres der nu et udvendigt dræn ved skibets sydside - og indvendigt repareres sydvæggens puds. Gamle el-føringer fornyes. Udvendigt bliver kirken kalket efter at alle over- 4

flader er blevet afrenset for alger og løs puds. Istandsættelsesarbejderne forventes færdiggjort, således at kirken kan tages i brug igen til advent. I mellemtiden er der i en periode indrettet en lille kirke i kirkens østende, som vil kunne anvendes indtil bjælkerne i skibets østende skal repareres. Som et lille kuriosum har det kunnet iagttages, at skibets tagværk i hvert fald en gang tidligere er blevet istandsat. Sandsynligvis er det foregået for nogle århundreder siden. Og istandsættelsen har været meget konsekvent og brutal: samtlige spærfag er blevet afsavet ved bjælkesamlingerne og derefter nedskåret. De rådne bjælkender er herefter afsavet. Desværre har denne afsavning betydet en afkortning af bjælkelagets længde og en sænkning af tagværkets højde. Derfor har det været nødvendigt at udføre store skalke på spærene, hvilket har givet taget et kraftigt svaj forneden. En sådan fremgangsmåde har sikkert været acceptabel i datiden. I dag ønsker vi at værne om den værdifulde arv som vore gamle kirker udgør. Istandsættelsen af kirkens tagværker og blytage er således ikke af storhed men af simpel nødvendighed. Jørgen Overby, arkitekt. I foråret 2003 blev der taget et fællesbillede af alle elever og lærere på Farup Skole. Desværre har Odense Luft-og Skolefoto ikke været gode til opmærksom på hvordan man kan bestille billedet. Billedet kan fås ved at indbetale 70,00 kr. til Girokonto 1098772. anfør ordrenr. 7589. Billedstørrelse 20 x 30 for et fællesbillede. Opgiv navn og adresse, så bliver billedet sendt direkte. Venlig hilsen Lillin Villadsen. AKTIVITETSKALENDER August 2004 Fredag 6. - 7. Landsbyfest. Søndag 8. Fodboldstævne Hviding. Lørdag 21. 4H-afslutning. Torsdag 26. Orientering- og opstillingsmøde til menighedsråd. 19.30 Forsamlingshuset Lørdag 28. - 29. Ungdomsklubben har arrangeret en kanotur. September 2004 Fredag 3.- 5. Borger- og Gymnastikforeningen får besøg fra Tyskland Torsdag 9. Fællesspisning 18.30 Forsamlingshuset Torsdag 9. Fisketur, Det Gule Rev (Hirtshals) Lørdag 11. Jagtforeningen har arrangeret rævejagt i majs Lørdag 11. Forsamlingshuset har arrangeret loppemarked Lørdag 11. Hillerup-fest 5

PROGRAM FOR LANDSBYFESTEN I FARUP DEN 6. OG 7. AUGUST 2004 FREDAG: 18:00 Landsbyfesten starter og boden åbner. 18:00 Fodbold junior og seniorholdene. 18:30 Håndbold junior og seniorholdene. 20:30 Kaffe, kage og hygge i teltet. 21:00 Playbackgrandprix meld dig/jer til Ruth på 75 42 41 45. 22:00 Fyrværkeri. LØRDAG: 09:30 Flaghejsning og morgensang ved Menighedsrådet og Elin Hjuler. 10:00 Morgenkaffe og rundstykker i teltet - serveret af Lokalarkivet. 10:00 Børneloppemarked, kom og sælg dit legetøj og andet. Ingen tilmelding. 10:00 Fodboldkampe starter - børneholdene. 10:30 Håndboldkampe starter - børneholdene. 11:00 Tombolaen åbner. 13:00 Farmercup. Tilmelding og spørgsmål besvares hos Jesper 75 42 41 47, Ulla 75 41 07 36 eller Jette 75 41 00 03. 18:30 Festteltet åbner medbring mad til fælles ta selv bord. Husk service! Lokal underholdning (forhåbentlig). Musik, leveres af lokal kunstner, til kl. 01.00 Entre voksne 30 kr. Børn 10 kr. N.B. Det er i år muligt i et vist omfang at reservere plads i teltet til festen lørdag aften. Det vil dog først være muligt fra fredag aften. Det er i år Lokalarkivet, der står for servering af kaffe, kage/lagkage og rundstykker i teltet, så kom og støt dem - de har hårdt brug for pengene. Menighedsrådet er også med aktivt i år. De tager sig af flaghejsningen og morgensangen og nogle af medlemmerne har tilbudt at søge for borddækningen til lørdag aften. Sædvanen tro er der lejet hoppepude til de hoppeglade festdeltagere. Så vi Forsamlingshuset og F.S.B.G. opfordrer alle, uanset alder og rang, at tage sin nabo under armen og komme til landsbyfest, hvor der altid er hygge og sjov. Mvh. Forsamlingshuset og F.S.B.G. 6

INDRE MISSION August Onsdag d. 25. studiekreds hos Ruth Lønne. IMT 14+18 September Onsdag d. 8. og torsdag d. 9. Bibelkursus i Farup missionshus. Alle møder begynder kl. 19.30 GUDSTJENESTER Kirkesiden August Søndag d. 1. 8. s.e.trin. kl. 10.00 Søndag d. 8. 9. s.e.trin. kl. 9.00 Søndag d. 15. 10. s.e.trin. kl. 9.00 J.B.H. Søndag d. 22. 11. s.e.trin. kl. 19.00 Søndag d. 29. 12. s.e.trin. kl. 10.00 September Søndag d. 5. 13. s.e.trin. kl. 9.00 J.B.H. Søndag d. 12. 14. s.e.trin. kl. 10.00 Høst/ indsamling Søndag d. 19. 15. s.e.trin. kl. 9.00 Søndag d. 26. 16. s.e.trin. kl. 10.00 Oktober Søndag d. 3. 17. s.e.trin. kl. 10.00 KIRKEBIL Der kan altid bestilles bil til gudstjenester eller møder i konfirmandstuen. Ring gerne dagen før til Ribe taxa tlf. 75 420088. TIRSDAGSKLUB Første møde i Tirsdagsklubben efter sommerferien bliver tirsdag d. 28. september. Da får vi besøg af tidl. seminarielektor Uwe Dall, Ribe, som vil fortælle fra sin opvækst i det sønderjyske. Sønderjyske fortællinger fortalt på sønderjysk humoristiske glimt fra en sønderjysk landsby omkring 1950 kalder han sit foredrag. Hvis nogen kender Uwe Dall fra fortælleaftenerne i Quedens gård i Ribe, ved de, at der venter en lun og dejlig oplevelse. Tirsdagsklub fra 14.30-16.30 Kaffe 10 kr. DANMISSION Efterårsmøde i distriktet tirsdag d. 7. september. Gudstjeneste kl. 19.00 i Zions kirke. Derefter møde med hjemvendte missionær fra Tanzania, Gudrun Vest. Kvindestævne tirsdag d. 28. september i Bramming missionshus. Missionær Ruth Sloth Pedersen fortæller fra Madagaskar, kl. 14.-17. FLAGHEJSNING OG MORGENSANG v. landsbyfesten. I samarbejde med borger & gymnastikforeningen står menighedsrådet og undertegnede for en kort morgensang ved landsbyfesten d. 7. august. Det sker i forbindelse med flaghejsningen lørdag formiddag. Se yderligere program over landsbyfesten. EH MENIGHEDSRÅDSVALG 2004 Tirsdag d. 9. nov. skal der landet over være valg til menighedsrådene. Inden da holdes der et offentligt orienteringsmøde. Det sker her i sognet TORSDAG d. 26. AUGUST kl. 19.30 I FARUP FORSAMLINGSHUS Formanden vil på mødet give en orientering om, hvad menighedsrådet har arbejdet med de sidste 4 år. Dernæst vil der, hvis forsamlingen ønsker det, blive forsøgt opstillet en kandidatliste. Tirsdag d. 28. september kl. 19.00 er sidste frist for indlevering af kandidatlister. Er der den aften kun indleveret én liste, bortfalder valget d. 9. nov. I Farup har der været en lang tradition for fredsvalg, som man kalder det, når der er enighed om en kandidatliste. Om det også bliver tilfældet denne gang, er ikke til at vide men ønsker man indflydelse er det vigtigt at være med ved orienterings mødet. MØD DERFOR OP OG TAG DEL I SAMTALEN DEN 26. AUGUST I FORSAMLINGSHUSET Menighedsrådet v. Farup kirke 7

GUDSTJENESTE I KIRKELUNDEN Vejret kunne have været varmere, da der søndag d. 13. juni blev holdt gudstjeneste i Kirkelunden. Men godt med overtøj og varme tæpper og læ fra de store træer - gjorde, at det lod sig gøre. Et stort, smukt kors af rafter, bundet på ægte spejdermaner, udgjorde sammen med udsigten til kirkens apsis og den blå himmel alterpartiet i den udendørs kirke. Og skolekoret nåede frem og gav prøver på deres kunnen. Efter gudstjenesten var der lejlighed til at kravle op i kirketårnet og betragte den nye bly, som nu er lagt, studere det hårdt medtagne træværk samt nyde en vidunderlig udsigt over sognet. Se arkitekt Jørgen Overbys beskrivelse af restaureringen af kirkens tag andet steds i bladet. HØSTGUDSTJENESTE søndag d. 12. sept. kl. 10,00 Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide, og lydt man hører lærken slå som før ved forårstide. Den unge rug af mulden gror med grønne, lyse klinger, men storken længst af lande for med sol på sine vinger. Hver stubbet mark, vi stirrer på står brun og gul og gylden, og røn står rød og slåen blå, og purpursort står hylden. og georginer spraglet gror blandet asters i vor have, så rig er årets sidste flor: oktobers offergave. At flyve som et forårsfrø for sommerblomst at blive er kun at visne for at dø, kan ingen frugt du give. Hvis modenhedens milde magt af livet selv du lærte, da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte. (Alex Garff) 8