Magiske Thailand. Kejserbyerne Beijing & Chengde 10 dage



Relaterede dokumenter
Kejsere & Terrakottakrigere

Kejserstaden Beijing

ANTON REJSER BEIJING JANUAR 2010

Kejserstaden og Den Store Mur

Kejserstaden & Den Store Mur

Rundrejse til Kina Oplev Beijing og Den Kinesiske Mur inden dagstoget bringer os i ekspresfart til hyggelige kanalbyer og det moderne Shanghai

OPLEV KINAS FANTASTISKE HOVEDSTAD MED DANSK REJSELEDER

Kina Ekspressen. med dansk rejseleder

Kejsere og Terrakottakrigere

Udvalgte højdepunkter

KOREAREJSER 2015 Foto: Rose

Oplev Dubai by night og besøg Abu Dhabi. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Kejsere & Terrakottakrigere

Kejserstaden Beijing

Pragtfulde Kina. 15 dages komplet rundrejse til Kinas højdepunkter. Kulturel Oplevelsesrejse med

Det bedste af Kina & Tibet

Kina Ekspressen. Kontakt: Tlf.: læs mere på med dansk rejseleder

Kinas Højdepunkter. med dansk rejseleder. Kontakt: Tlf.:

Inspiration Rejsemål: Verona Baseret på 18 deltagere

Træner rejser til Beijing oktober 2010

RETREAT I THAILAND. med sparring og mentoring til din kreative proces. - Med kreativ rådgiver Dorthe Walbum og rejseleder, antropolog Lise Kloch

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Kulturrejse til Beijing 22. september 1. oktober 2010

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Kina - Beijing. Oversøisk Rejsedag Kom og få inspiration og information. Se mere på

Kina - Beijing 8 dage

Island. 9. til 13. september

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Mallorca/Cala Bona: Fly detaljer:

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

PINSETUR 2014 til Weingut Schauf fredag d. 6. juni - mandag d. 9. juni

Rejsebrev fra Changzhou, Kina juni 2014

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Hornbill Festival/Nagaland og Arunachal Pradesh

Kinesisk Nytår. 8 dage. i Beijing. Kun kr Oversøisk Rejsedag Kom og få inspiration og REJSEBESKRIVELSE - DAG FOR DAG

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Tag med på en forlænget weekend til færøerne og smag på det færøske køkken. Oplev hyggelige Tórshavn, som er Færøernes største by.

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Morten Andersen i Saints Hall of Fame

Kejserhæren 10 dages rundrejse til Beijing & Xian

Pinsetræf 2016 på Bornholm maj

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Værd at vide om. New Zealand. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Det Vilde Kina. Kontakt: Tlf.: læs mere på med dansk rejseleder

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den april 2011

Island maj Udrejse fra Billund lufthavn

I kan i bilagene se praktisk information omkring turen, som vil blive uddybet på lørdag den 13. december kl. 12 i lokale 284.

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Kejsere & Terrakottakrigere

På eventyr i Dubai ,- 12 dage. Ring

Vuggestuen Heimdalsvej

SILKEBORG IDRÆTSFORENING VETERANKLUBBEN STIFTET DEN 29. FEBRUAR 1984.

Værd at vide om. Portugal. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Magiske Thailand. Kejserbyer & krydstogt på Yangtze-floden 15 dage

PUDS FORMEN OP...TÖLT I TOSCANA...!!

Værd at vide om. Zimbabwe. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Island med Folkeskolen juli 2012

Værd at vide om. Tyrkiet. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Tag med til toppen af Mount Meru med dansktalende rejseleder. Dette smukke bjerg byder på en udfordrende og naturrig oplevelse.

Værd at vide om. Colombia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kinas Højdepunkter. Kontakt: Tlf.: læs mere på med dansk rejseleder

Nyd en helt fantastisk rundrejse. Sri Lanks Højdepunkter Det bedste af Vietnam Rundrejse i Thailand

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

8 dages cykelferie i Cuba

Værd at vide om. Guatemala. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Kina - Vandreferie på Muren Til fods på verdens mest fascinerende bygningsværk

Med AlpeGolf & Holstebro RejseCenter til Kina. Rejseplan for golf og kulturrejse til Beijing 7. november november 2006

Kina - Vandreferie på Muren Til fods på verdens mest fascinerende bygningsværk

Pas cu pas,- et skridt ad gangen.

Kære forældre og elever

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Friendship Exchange mellem Kissimme Bay Rotary Klub, distrikt 6980, Florida og Horsens Vestre Rotary Klub, distrikt 1450

Værd at vide om. Sydkorea. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

KENYAS NæSEHORN OG ROVDYR

TANZANIAS HøJDEPUNKTER OG ZANZIBAR BADEFERIE

Beijing, Kejserstaden

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Værd at vide om. Laos. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Værd at vide om. Nicaragua. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Danske Biografer planlægger en 6 dages tur til Dubai, og vi har hermed fornøjelsen at fremsende nærmere information samt tilmeldingsblanket.

Prag - Jul i Prag. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Dragelandet Kina. med dansk rejseleder

Uganda Perler På Stribe

Værd at vide om. Australien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Værd at vide om. Malaysia. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Sverige - Vandring ad Kungsleden

Andre rejser til Færøerne. Den klassiske rundrejse på Færøerne. Færøerne på kryds og tværs Det Færøske Køkken Klassiske Færøerne og Island

Vietnams Vidundere. Højdepunkter i Vietnams smukke landskab. - v. i e t n a m. j s e. r e. r u n d. 16 dages rundrejse med dansk rejseleder

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Safari og badeferie i Kenya

Burma - cykelferie i Myanmar

TAG MED SENIORKLUBBEN TDC OG BRAVO TOURS TIL

BADMINTON VM GUANGZHOU & HONG KONG AUGUST 2013

Opgaver til:»tak for turen!«

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Værd at vide om. Spanien. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Transkript:

Magiske Thailand Kejserbyerne Beijing & Chengde 10 dage med dansk rejseleder Rundrejse til Kinas storslåede kejserbyer Beijing & Chengde Kom helt tæt på Kinas imperiale storhedstid med en rundrejse til kejserens monumentale hovedstad i Beijing og hans sommerresidens i bjergbyen Chengde. Tag med på en fantastisk rundrejse i Kina, hvor det kejserlige Kina er i fokus. Rejsen tager jer helt tæt på de enorme bygningsværker og monumenter, som var med til at demonstrere og anskueliggøre kejserens ophøjethed og helt særlige status. Det ene imponerende arkitektoniske kejserlige prestigeprojekt efter det andet - først i Beijing med bl.a. Den Forbudte By og Himlens Tempel og herefter i Chengde med det fantastiske residensområde og de enestående og velbevarede templer med Puning templet og Little Potala templet i spidsen, træder frem for jeres øjne. Lægger man hertil et besøg ved Den Kinesiske Mur og mere nutidige oplevelser som besøg ved Det Olympiske Stadion i Beijing, cyketlaxi rundt i Beijing og smagsoplevelserne ved det skønne kinesiske køkken, forstår man hurtigt, at her er en rejse, der byder på særegne oplevelser på alle planer. Pris fra: Kr. 8.890,- Afrejser 2013: 01.11, 11.11 Afrejser 2014: 29.01, 17.02, 03.03, 11.04, 11.10

Kontakt: Tlf.: 70 20 19 15 kina CHENGDE Nordkorea pyong BEIJING le Fl od en Gu Det Gule Hav D SEoul Sydkorea Fly Bus Tog By Rejsen dag for dag DAG 1 DANMARK - BEIJING, KINA Afrejse fra København til Kinas hovedstad, Beijing Midt på aftenen sætter vi os til rette i SAS-flyet, som skal bringe os direkte til Kinas hovedstad, Beijing. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet mellem København og Beijing. DAG 2 BEIJING Ankomst til Kina, Det Olympiske Stadion, velkomstmiddag Sidst på formiddagen lander vi i Beijings internationale lufthavn, og efter indrejseformaliteterne tager vi straks hul på vores omfattende og spændende udflugtsprogram. Første stop er parken foran det imponerende Bird Nest Stadium. Som navnet antyder, har det topmoderne stadion form som en enorm fuglerede. Det var på dette stadion, at atleterne kæmpede om medaljer ved De Olympiske Lege i 2008. Fuglereden har plads til 80.000 tilskuere og er med et skelet på 110.000 tons stål blandt verdens største stålkonstruktioner. Byggeriet tog fem år og anslås at have kostet omkring 2,5 milliarder kroner. Inden vi kører til vores hotel, ser vi også den nye nationale vandsports-arena, der pga. sit design, også kaldes Isterningen. Der er denne dag inkluderet forplejning på flyet, let frokost og velkomst- på kinesisk. Den Himmelske Freds Plads er med sine 40 ha blandt de største offentlige pladser i verden. Den blev anlagt 1651 og udvidet til sit nuværende omfang i 1958, samtidig med at der midt på pladsen blev rejst en 36 meter høj obelisk med motiver af Folkets Helte i kampen mod at befri Kina. Omkring, og på pladsen, finder man bl.a. kinesernes parlament, Folkets Store Hal, historiske bygninger, mausoleet for den store landsfader Mao og det kejserlige palads, Den Forbudte By. Der bliver lidt tid til at gå rundt på pladsen på egen hånd, inden vi mødes foran det store billede af formand Mao over Den Himmelske Freds Port. Samme sted som Mao udråbte Folkerepublikken Kina i 1949. Kejserpaladset, Den Forbudte By, ligger lige nord for Den Himmelske Freds Plads. Her, inde bag de tykke røde mure, boede og levede landets skiftende kejsere gennem næsten 500 år med hele deres hof af eunukker, konkubiner og tjenestepiger, beskyttet af kejserens livgarde, frem til 1912, hvor den sidste kejser Puyi abdicerede fra magten. Han beholdt dog sin titel og var tvunget til at leve i byen indtil 1924, hvor han blev afsat som kejser. I al den tid var almindelige borgere forment adgang til den kejserlige by, medmindre de var meldt i forvejen, i lovligt ærinde eller var indbudt af hoffet. Trodsede man forbuddet, blev man et hoved kortere. middag. DAG 3 BEIJING Kejserudflugten Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By, Kulhøjen, Byplanmuseet, Himlens Tempel og Peking Opera eller tid på egen hånd Dagen i dag står i kejsernes tegn. Første stop bliver på Den Himmelske Freds Plads, eller Tian An Men-pladsen, som den hedder Sådan er det heldigvis ikke længere, og vi er velkomne til at krydse broen til paladset og opleve den prægtige by, som datidens kinesere måtte nøjes med at fantasere om. Paladset havde nærmest karakter af en lille by og skulle efter sigende omfatte ikke mindre end 9999 rum. Vi besøger ikke alle, men har derimod god tid til at vandre gennem lange korridorer og over paradepladser til Den Højeste Harmonis Hal. Dette var hjertet i det kinesiske rige, for

det var i denne vældige bygning med de tykke, røde mure og de svungne gule tegltage, at dragetronen stod. Det var herfra Himlens Søn udstedte dekreter og love, der havde gyldighed i selv de mindste af rigets byer tusindvis af kilometer borte. Der var også love, som kun gjaldt borgerne i Beijing. For eksempel befalede kejseren, at ingen bygninger i Beijing måtte være højere end murene omkring den kejserlige by. Først efter at den sidste kejser blev styrtet, blev der bygget højere. Vi spadserer gennem smukke haver med krogede træer og store kar til konkubinernes kvarter, der ligger tæt på kejserens private gemakker. På den måde kunne de let tilkaldes, hvis Himlens Søn havde kræfter tilbage efter en lang arbejdsdag. Undervejs lytter vi til beretninger om magtfulde børnekejsere, intrigante eunukker, mord på konkubiner og meget, meget mere. Lige nord for Den Forbudte By ligger Kulhøjen, en gammel kejserlig park, som består af jord, der blev gravet væk for at skabe paladsets voldgrave. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over det kejserlige palads og den centrale del af Beijing. I godt vejr mødes ældre kinesere for at spille kort, synge eller danse. Senere besøger vi byplanmuseet få hundrede meter fra Den Himmelske Freds Plads. Det er ikke et kedeligt og støvet museum, for her er alt det nyeste inden for teknologi taget i brug, så man på en spændende og overskuelig måde kan få et godt overblik over Beijings historie og byens udvikling og forvandling. Sidste stop på dagens udflugt er ved byens vartegn, Himlens Tempel, der er det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, som tidligere lå omkring det gamle Beijing. I kejsertidens Kina mente man, at dette var universets centrum, og to gange om året drog kejseren hertil for at bede til de himmelske guder og forfædre. Årets første besøg blev aflagt for at bede om en god høst, og årets andet besøg skete, når høsten var i hus. Templet er bygget i træ helt uden brug af søm, og på en terrasse af hvid marmor hæver det cirkelrunde tempel sit blåt-glaserede tegltag mod Beijings himmel. Indenfor i templet findes mange af de tavler af forfædre, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede til Himlens Søn. Tilbage på hotellet er der tid til et lille hvil inden der om aftenen er mulighed for at komme ind og se, og ikke mindst høre Beijing Opera. Den må endelig ikke forveksles med vores egen form for opera, det er nemlig en besynderlig blanding af sang, dans, mimik, tale og akrobatik. Ønsker man ikke at deltage på dagens udflugt er dagen til fri disposition og oplevelser på egen hånd. Rejselederen giver naturligvis gerne gode råd og idéer til aktiviteter. Der er denne dag inkluderet morgenmad samt frokost og aftensmad på udflugten. DAG 4 BEIJING Udflugten Beijings dagligdag Sommerpaladset, cykeltaxi, de oprindelige beboelseskvarterer, Himlens Tempel og Peking And eller tid på egen hånd Vi begiver os til den nordvestlige del af Beijing for at besøge Sommerpaladset. I århundreder fungerede stedet som sommerbolig for Kinas skiftende kejsere, og her, ved bredden af den kunstigt skabte Kunming-sø, søgte de tilflugt for sommerens støv og varme inde i Beijing. Her knejser pagoder med svungne gule tage fra toppen af fyrretræsklædte bjerge i fællesskab med kunstfærdigt overdækkede gangstier, der snor sig gennem parken til pavilloner og svungne broder, som alle spejler sig i søens blanke vand. Der er ikke noget at sige til, at især enke-kejserinde Cixi havde et

nært forhold til paladset og de smukke rolige omgivelser. Dog er det så som så med freden i den nu offentligt tilgængelige park. Men skønheden og den tidløse atmosfære er stadig til stede. Senere begiver vi os ned ad de små snævre gader i Beijing, for at besøge de berømte hutonger, som er traditionelle boligkvarterer bygget dengang, man stadig overholdt reglen, om ikke at bygge højere end kejserpaladsets mure. Både her og i parkerne kommer man tæt på den enkelte kinesers hverdag. Vi sætter os godt til rette i de ventende cykeltaxier, som skal bringe os til et af de ældste boligkvarterer i Beijing. Vi kører med gennem de smalle gader, der flankeres af traditionelle lave gårdhavehuse, som kineserne har døbt hutong. Ordet hutong stammer fra det mongolske ord hottog, som betyder brønd. Det giver god mening, for de gamle huse er nemlig bygget op omkring de brønde, som mongolerne gravede for at skaffe vand til deres heste. For at beskytte sig mod tyveknægte byggede beboerne deres huse tæt op ad hinanden, og efterhånden opstod de smalle gader, vi ser i dag. Vi besøger en familie og ser, hvordan de bor og lever, og hører om deres hverdag, og hvordan der er at bo i de oprindelige beboelseskvarterer, som oftere og oftere må vige pladsen for moderne byggerier. Senere går vi på opdagelse mellem boderne på kvarterets marked. Næste stop er ved byens vartegn, Himlens Tempel. Templet ligger i en park og er det bedst bevarede af de mange templer og offersteder, som tidligere lå omkring det gamle Beijing. I kejsertidens Kina mente man, at dette var universets centrum, og to gange om året drog kejseren hertil, for at bede til de himmelske guder og forfædre. Årets første besøg blev aflagt for at bede om en god høst, og årets andet besøg når høsten var i hus. Templet er bygget i træ helt uden brug af søm, og på en terrasse af hvid marmor hæver det cirkelrunde tempel sit blå-glaserede tegltag mod Beijings himmel. Indenfor i templet findes mange af de forfædre tavler, røgelseskar og musikinstrumenter, som blev brugt, når kejseren kom for at bede til Himlens Søn. Dagens sidste stop er ved Hongqiao markedet, eller Perlemarkedet som det også kaldes, er et af Beijing mest kendte og spændende markeder, der på trods af navnet sælger alverdens ting. Fordelt på seks etager tilbydes alt hvad hjertet begærer. Lige fra ting man nemt kan undvære til elektronik, tøj, lædervarer, perler og smykker. Lige bag ved Perlemarkedet ligger legetøjsmarkedet hvor der ligeledes er mulighed for at kaste sig ud i forhandlingens kunst når der skal købes nyt legetøj med hjem til børnene eller børnebørnene. Om aftenen står den på en af Kinas kulinariske oplevelser, når vi sætter os til bords på for at smage den berømte Peking and. Mange timers forberedelse er gået forud, før det sprøde andeskindog kød kan serveres med små tynde pandekager, hoisin-sauce og friske forårsløg. Der er denne dag inkluderet morgenmad samt frokost og aftensmad på udflugten. DAG 5 BEIJING - CHENGDE Bus til Chengde og sightseeing ved Den Kinesiske Mur på vejen Morgenmaden nydes på hotellet, vi checker ud og gør klar til nye oplevelser udenfor Beijing, nærmere betegnet den kejserlige sommerby i Chengde, 230 kilometer nordøst for Beijing. Chengdes vej til evig berømmelse blev påbegyndt under Qingdynastiet (1644-1911), hvor kejseren, i bestræbelserne på at beskytte rigets nordlige flanke mod Mongolerne, besluttede at

bygge en sommerresidens med ikke mindre end 21 (midlertidige) paladser, blandt dem det nu så kendte Mountain Resort og de omkringliggende templer (The Eight Outer Temples). Selve byggeriet begyndte i 1703 og varede helt indtil 1792. Sommerpladset og de omkringliggende templer er således årsagen til vores besøg i denne ellers upåagtede by. På vejen mod Chengde gør vi forskellige stop for sightseeing, bl.a. ved Den Kinesiske Mur, nærmere betegnet ved Jingshanling sektionen. Denne del af den enorme mur er ialt ca. 10 kilometer lang og flot restaureret i begyndelsen af sektionen. Denne del strækker sig over hele 5 pas og har 67 tårne og 2 signaltårne. Efter at vi har nydt dette fantastiske monument er det tid til frokost, der nydes på en lokal restaurant. Herefter fortsættes mod Chengde, hvor vi checker ind ved ankomst. Der er nu tid til afslapning på egen hånd, inden vi sammen går til middag på en lokal restaurant. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. DAG 6 CHENGDE Eight Outer Temples, Puning Templet, Den Imperiale Park (The Mountain Resort) Efter morgenmaden står der sightseeing hele dagen på agendaen med fokus på: The Eight Outer Temples om formiddagen The Mountain Resort om eftermiddagen The Eight Outer Temples, som i realiteten består af 12 templer, ligger nordøst for det kejserlige paladsområde og nær Gubeikuafsnittet af Den Kinesiske Mur, og er utroligt smukke og hver især milepæle indenfor kinesisk historie, kultur, religion og arkitektur. Templerne blev bygget for at styrke enheden med andre folkelige minoriteter, og templerne blander derfor forskellige arkitektoniske stilarter som Han-stilen, mongolsk stil og tibetansk stil. Templerne er, som kejserpaladsområdet, optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. De 8 af templerne sorterede direkte under kejserhoffet, derfor navnet. Ikke alle templer er lige seværdige og betydningsfulde, og andre er ikke åbne for offentligheden. Vi fokuserer på de vigtigste og på vores sightseeing om formiddagen vil vi koncentrere os om Puning templet. Et andet vigtigt tempel er Putuo Zongchengzhi, eller Little Potala, som templet også kaldes, som vi ser i morgen. Puning templet kaldes også Big Buddha Temple, fordi templet rummer en stor statue af Buddha. Statuen er knap 23 meter høj og vejer ca. 110 tons. Buddhaen er usædvanlig ved at være udført i træ, og går generelt for at være den største Buddha i verden, der er udført i træ. Puning templet er bygget i 1755, med inspiration fra det beømte Samye kloster i Tibet, og som en hyldest til den tibetanske udgave af buddhismen. Templet er generelt en skøn blanding af kinesisk og tibetansk arkitektur, og omdrejningspunktet i templet er den knap 37 meter høje Dachang Pavilion, som rummer føromtalte Buddha. Pavilionen er særdeles smuk med sine røde murstensmure og de gyldne, svungne tage. Puning templet er særdeles stort med sine ialt 23.000 m 2. Herefter er det blevet tid til frokosten, som vi nyder på en lokal kinesisk restaurant. Med lidt mere energi på tanken er vi klar til eftermiddagens oplevelser, hvor vi skal besøge The Mountain Resort, Kejserens sommerpalads. Hvad I skal møde her er intet mindre end imponerende. Selve den

kejserlige sommerresidens (The Mountain Resort) er i omfang større end Den Forbudte By og Sommerpaladset i Beijing tilsammen og er omgivet af en 10 kilometer lang mur. Chengde sommerpalads er det største tilbageværende imperiale haveanlæg i Kina. Området består grundlæggende af selve paladsområdet med diverse bygninger og det store landskabsområde, som landskabsarkitektonisk er en sand perle. Det smukke søområde er anlagt efter traditionelle principper for kinesisk havedesign, baseret på kinesisk mytologi. Der er i alt 8 søer med tilhørende bygninger og templer i forskellige arkitektoniske stilretninger, der falder harmonisk ind i det omgivende landskab, der tilstræber at ligne området syd for Yangtze-floden. Dertil kommer det enorme flade landskab og bjergene, der tilsammen danner en fantastisk smuk ramme om sommerpaladset. Paladsområdets bygninger er bygget i traditionel, kinesisk stil, uden den overvældende udsmykning, som man kan se i Beijing, men stadig med den værdighed og højtidelighed, som er en kejser værdig. Sommerpaladset er således det absolut fineste eksempel på Kinas kejserlige haver, og man brugte her forskellige traditionelle metoder til at kombinere landskabstræk fra det sydlige Kina med det nordlige Kinas græsstepper til et holistisk område med mere end 120 bygninger. Vi har god tid til at opleve dette enestående sted. Efter besøget ved Mountain Resort vender vi tilbage til hotellet for afslapning og for at blive frisket op inden middagen i aften. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad. DAG 7 CHENGDE - BEIJING Putuo Zongchengzhi Templet (Little Potala Palace), smukke landskaber og lokalt håndværk Efter morgenmaden på hotellet checker vi ud og sætter os i bussen, der skal køre os retur til Beijing. Inden vi når så langt, skal vi have endnu flere oplevelser i bagagen. Formiddagens højdepunkt er besøget ved det nok mest imponerende tempel af de førnævnte Eigth Outer Temples, nemlig Putuo Zongchengzhi, eller Little Potala, som templet også kaldes. Templet blev bygget i 1790 til kejser Qianlong til hans 60 års fødselsdag. Der er, som skrevet, klar inspiration fra det berømte Potala-tempel i Lhasa i Tibet med de trapezformede vinduer og de skrånende mure. At templet skulle være en kopi af templet i Lhasa er dog nok en tilsnigelse, da mange vinduer er blinde, og adskillige af bygninger er uden indre, så templet blev bygget for en stor del for at imponere kejseren. Det lykkedes flot, og vi bliver såmænd nok også imponeret. Ikke blot af de smukke bygninger i den arkitektoniske fusion mellem kinesisk og tibetansk stil, men også af templets enorme størrelse på 220.000 m 2. Adskillige smukke pavilloner, pagoder og templer, alle udstyrede med flotte gyldne tage, pryder området. Templet tjente i sin tid ikke kun som hjemsted for buddhistiske ceremonier og festivaler, men var også et sted, hvor kejseren kunne tage imod udsendinge fra andre lande og i det hele taget foretage officielle handlinger fra. Efter besøget her er det tid til frokost, som vi nyder undervejs på en lokal restaurant. Efter frokost sætter vi kursen mod Beijing og på vejen passerer vi Chengde downtown, og der bliver plads til at se lokalt håndværk. Vi ankommer til Beijing sidst på eftermiddagen, hvor vi checker ind på vores hotel og bliver frisket op inden vi spiser aftensmad på en lokal restaurant. Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

DAG 8 BEIJING Tai Chi og tilkøb af udflugtspakken Madlavning, silkefabrik og Kung Fu-show eller tid på egen hånd I den tidlige morgenstund tager vi i en nærliggende park. Her kan man hver morgen opleve et fantastisk folkeliv, hvor især den ældre generation dyrker gymnastik, folkedans, Tai Chi, kortspil, korsang, badminton og drageflyvning. Herefter tilbage til hotellet for morgenmad. Herefter er resten af dagen til fri disposition, men ønsker man flere oplevelser med rejselederen, er der mulighed for at tage på en sidste ekstraudflugt. Formiddagens aktivitet består i dag af et madlavningskursus ud i den kinesiske kogekunst. Det kinesiske køkken er jo verdensberømt og rummer en af de ældste madlavningstraditioner i verden. Det kinesiske køkken er omfangsrigt og deles traditionelt set op i 4 hovedkøkkener: Beijing køkkenet (eller Mandarin-køkkenet om nogen vil), det krydrede Sichuan-køkken, Guangzhou-køkkenet (eller det kantonesiske køkken, som vi kender det fra Danmark og Shanghai-køkkenet). Vi kommer til at stifte bekendtskab med Beijing-køkkenets lyksaligheder denne formiddag, hvor vi selv er med på markedet for at hente ingredienserne til retterne, der skal tilberedes efterfølgende. Sluttelig nyder vi de helt sikkert fantastiske kinesiske retter, som vi selv har været med til at lave. Eftermiddagen står på besøg på en silkefabrik, hvor vi iagttager den komplicerede produktion fra puppe til færdigt produkt. Derefter er der mulighed for at købe produkterne. Fra silkefabrikken kører vi direkte til noget helt andet: Et Kung Fu show på et nærliggende teater. Kungfu er en fællesbetegnelse for hård, kinesisk kampkunst. Kungfu er en af de ældste former for asiatisk kampkunst og kan dateres tilbage til Den Gule Kejser, Qin Shi Huang Di, der samlede de kinesiske småstater til ét rige, Zhongguo, Riget i Midten. Han grundlagde kampsystemet Quan fa, nævens princip. Kung Fu er stamfaderen til de fleste senere opståede former. Kung Fu deles i to hovedkategorier: Den nordlige skole og den sydlige skole. Den nordlige skole kendetegnes ved langstrakte armbevægelser, høje spark og springspark. Den sydlige skole gør især brug af lave, styrkekrævende kampstillinger og korte armbevægelser. I de fleste former for Kung Fu indgår både slag, spark, parader og greb i kampteknikkerne. Nyd de til tider halsbrækkende og åndeløse øvelser! Herefter retur til hotellet. I har af resten af dagen til på egen hånd at slappe af og nyde Beijing. Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost på udflugten. DAG 9 BEIJING Tid på egen hånd og afskedsmiddag Morgenmaden nydes på hotellet, og herefter har I det meste af en hel dag på egen hånd til yderligere oplevelser i Beijing eller også se nærmere på nogle af de ting, I allerede har oplevet. Den danske rejseleder giver naturligvis gode råd til aktiviteter og idéer til hvordan dagen kan bruges. Vi mødes igen kl. 18.00 i hotellets lobby, hvorefter vi i samlet flok tager på kinesisk restaurant for at nyde en skøn afskedsmiddag. Efter middagen vender vi tilbage til hotellet. Der er denne dag inkluderet morgenmad og aftensmad. DAG 10 BEIJING - DANMARK Afrejse fra Beijing og ankomst til Danmark Efter morgenmaden checker vi ud og kører direkte til lufthavnen, hvor SAS-flyet mod Danmark letter midt på eftermiddagen. Efter en begivenhedsrig rejse til Riget i Midten ankommer vi til Danmark samme dags aften. Der er denne dag inkluderet morgenmad og forplejning på flyet.

PRISER PR. PERSON OG AFREJSEDATO REJSENS PRIS INKLUDERER: Fly nonstop tur/retur København - Beijing med SAS. Alle kendte skatter og afgifter. Transport, udflugter og entréer jf. prg. 5/6 nætter i Beijing på turistkl. hotel. 2 nætter i Chengde på turistkl. hotel. Morgenmad dagligt. 4x frokost og 5x aftensmad. Drikkevarer til nævnte måltider (1 øl/ vand). Engelsktalende lokalguide. Dansk rejseleder. REJSENS PRIS INKLUDERER IKKE: Sygdomsafbestillingsforsikring. Rejseforsikring. Visum til Kina (formular fremsendes ved bestilling af rejsen). Drikkepenge til lokalguider og chauffører (ca. USD 40-45). Provinstilslutning (ring og hør nærmere). Eventuelle ekstra arrangementer. Personlige fornødenheder. Tillæg for enkeltværelse. Alt som ikke er nævnt under rejsen inkluderer. afrejse 2013 1. november, 11. nov. kr. 8.890,- afrejse 2014 29. januar kr. 8.690,- 17. februar kr. 8.690,- 3. marts kr. 8.890,- 11. april* kr. 9.890,- 11. oktober* kr. 10.990,- *= Turen er på 9 dage og den sidste dag på egen hånd udgår. FORLÆNGELSE OG ÆNDRINGER: Rejsen sælges som en hel pakke, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. FORBEHOLD OG ÆNDRINGER: Der tages forbehold for ændringer i programmet. I samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere tilstræber vi altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men udefrakommende faktorer kan medføre ændringer og programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle vores rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra vores gæster. Ved eventuelle ændringer fremsendes et opdateret program straks efter disse er foretaget. TILLÆG OG TILKØBSUDFLUGTER Eneværelse kr. 2.190,- Kejserudfl. & Peking Opera kr. 500,- Beijings dagligd. & Peking And kr. 500,- Mad, silke og Kung Fu Show kr. 400,- (udflugter inkluderer måltider jf. dagsprogram). BETALING: Depositum er kr. 3.000,- pr. person som skal indbetales 7 dage efter bestilling. Restbeløb betales 60 dage før afrejse. DELTAGERANTAL: Rejsen gennemføres med min. 15 deltagere og maks. 32 deltagere. Der tages forbehold for trykfejl - opdateret 130731 - ubn

Praktisk information til rejsen Krav til rejsedeltagerne Alle eventyrlystne, der ønsker at opleve en anderledes og fremmed kultur i en verdensdel, hvor tingene ikke nødvendigvis er som i Danmark, kan deltage på vores rejser. Alle i normal fysisk form kan deltage. Rejsen anbefales ikke til gangbesværede. Tøj og sko Vores rundrejser er forholdsvis aktive rejser, så det er vigtigt, at tøjet er praktisk og behageligt. Shorts (ikke for korte), sommerkjoler, T-shirts og ærmeløse bluser kan for det meste anvendes, og man skal ikke, som andre steder i Asien, være specielt opmærksom på beklædningen når templer og helligdomme besøges. Det anbefales at medbringe gode sko, som man kan holde ud at gå i og have på det meste af dagen. Det vil også være en god idé at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at beskytte sig mod bussens aircondition. Kineserne selv går meget afslappede klædt, og der er ingen grund til at medbringe aftenkjoler og jakkesæt. Kina følger vores årstider så om vinteren er det vintertøjet, som skal medbringes. Vaccinationer Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. For alle rejser til Kina, kræves det, ligesom herhjemme, at man som minimum er vaccineret mod stivkrampe og difteri. Herudover anbefales det, at man kontakter egen læge eller Danske Lægers Vaccinations Service på www.sikkerrejse.dk. Valuta Køb Kinesiske Yuan renminbi i egen bank eller hos Forex og/eller medbring kreditkort. Der kan hæves penge de fleste dage. Danske kroner kan veksles i banker og på få hoteller så det anbefales at medbringe US-dollars eller Euro som så veksles til lokal valuta. Elektricitet Indien har 220 volt som i Danmark. Oftest er det også samme type stik som i Danmark, men da der findes flere forskellige typer stik, tilrådes det at medbringe et adaptersæt med varierende valgmuligheder. Drikkepenge I de fleste lande, vi rejser i, udgør drikkepenge-delen hovedparten af lønnen for de ansatte i turismeindustrien. Drikkepenge er noget de ansatte har ret til, men som ingen lov sikrer dem. På prissiden har vi angivet et beløb som vi anbefaler. Oftest samles drikkepengene ind af den danske rejseleder, som så står for tildelingen til de rette personer. At give drikkepenge er frivilligt, men god kutyme. Mad og drikke Morgenmaden på hotellerne er både kinesisk og vestlig. Den serveres typisk som buffet og består oftest, udover kinesiske morgenmad, af æg, brød, smør, marmelade, juice, frisk frugt, kaffe og te. Til frokost og aften serveres der varm mad på kinesisk manér. Det kinesiske køkken byder på smagsretninger der spænder fra det helt neutrale til det meget krydrede og stærke. Kernen i måltidet er en skål ris hvortil der serveres diverse varme og kolde retter indeholdende kød, grøntsager og fisk. Det anbefales at man kun drikker vand på flaske.