xx. den 29. maj 1995 J.nr. xxxx Notat om etablering af ventilation ved termisk bearbejdning af plast. Konklusion Arbejdstilsynets praksis om etablering af foranstaltninger som procesventilation fx i form af punktudsugning for at undgå unødig påvirkning ved varmeforarbejdning af plast kan beskrives som, at der kræves udsugning: hvis der dannes røg ved processen, hvis processen giver gener, herunder lugtgener, for processer som extrudering, folieblæsning, blæsestøbning og sprøjtestøbning, eller for andre varmeforarbejdningsprocesser som fx termoformning/ vakuumformning og svejsning, når bearbejdningen sker ved temperaturer større end evt. lig med temperaturer, hvor der dannes luftvejsirriterende stoffer, kræftfremkaldende stoffer m.m. i den pågældende plast. Luftforurening og luftvejsirriterende stoffer dannet ved termisk bearbejdning af plast Ved opvarmning af plast kan der afgives eventuelle restmonomerer, tilsætningsstoffer og dannes nedbrydningsprodukter. Den luftforurening, der dannes ved termisk nedbrydning af plast, er meget kompleks og afhænger af temperatur og plasttype. Fx dannes der ved termisk bearbejdning af PE (polyethylen, herunder HDPE og LDPE) ved temperaturer over 200 O C bl.a. formaldehyd (kræftfremkaldende), aerosoler, eddikesyre, myresyre, acrolein, acetaldehyd, acetone, butanon, methanol, ethanol, hexan, butan, propan, etc. (luftvejsirriterende stoffer). Ved analyser er der påvist ca. 50 forskellige stoffer, herunder syrer og aldehyder som er luftvejsirriterende selv i meget små koncentrationer, jf. Bo Jensen et al. : "Plastbase", Arbejdsmiljøfondet, København 1989. Deutsches Kunststoff-Institut, Darmstadt, og RCC Umweltchemie AG, Itingen/Basel, har identificeret 37 forskellige stoffer dannet ved extrudering af polyethylen ved 200 o C. 1
Der er lavet en række undersøgelser af eventuelle gener ved plastforarbejdning. Bo Jensen et al.: "Arbejdsmiljøproblemer i den danske plastindustri - en interviewundersøgelse", Arbejdsmiljøfondet 1991, beskriver bl.a. gener ved termisk bearbejdning af PE. Ved sprøjtestøbning og extrudering er generne: irritation og hovedpine. Ved svejsning er generne: slimhinde- og øjenirritation. Der nævnes, at der sjældent sker grænseværdi (GV) overskridelser, samt at evt. målinger viser lave værdier - men ikke desto mindre får folk irritation af øjne, næse og slimhinder. Bogen anbefaler bl.a. at lave punktudsugning. J.B.Madsen et al.: "Nedbrydningsprodukter og helbredsforhold ved termisk plastforarbejdning", Ugeskrift for læger (1988), beskriver, at der er målt nedbrydningsprodukter fra plast (PE) ved temperaturer mellem 200 og 320 O C, og at der ses irritation af luftveje og slimhinder. K.Rasmussen et al.: "Plastsvejsning. Irritation og allergi", Ugeskrift for læger (1988) beskriver svejsning i PE og PVC. PE-svejsning giver irritationsgener evt. rhinitis, men det er svært at sætte en præcis årsag på. Irritationerne ses specielt ved maskiner med synlig røgfane fra svejsestedet. Ved målinger fandtes værdier for kulmonoxid, acetone og formaldehyd, som var 1-11 % af GV. Generelt gælder, at jo højere temperaturen er under opvarmningen, jo flere stoffer, røg og dampe vil der dannes. Mange af de dannede stoffer såsom aldehyder og organiske syrer er stærkt luftvejsirriterende. Nogle stoffer kan være kræftfremkaldende stoffer. Det kan være svært at bedømme eventuelle synergistiske effekter af stofferne. Samtidig kan der dannes aerosoler (plastrøg), som tilsvarende kan irritere luftvejene. Der kan være væsentlige lugtgener på plastvirksomheder, ofte kaldet plastlugt, samtidig med at eventuelle målinger giver meget lave resultater for GV-brøksummen (langt mindre end 0,1). Ved forarbejdning af plast ved opvarmning er det vigtigere at se på temperaturen, temperaturstyringen, plastmaterialet samt eventuelle lugtgener for at vurdere situationen og nødvendigheden af ventilation, end vurdering af måleresultater. Ved måling af nogle få parametre og kun nogle af de dannede stoffer og beregning af GV-brøksummen for disse stoffer får man ikke givetvis oplysninger, der kan være sigende for luftkvaliteten og tilstedeværelse af luftvejsirriterende stoffer i lokaler, hvor der foregår varmebearbejdning af plast. Klager afgjort af Arbejdsministeriet 2
Midt i 1980erne blev der behandlet en række klagesager i Arbejdsmiljørådet om etablering af ventilation ved termisk bearbejdning af plast for at afhjælpe gener ved processer som HF-svejsning, dybtrækning af folie og sprøjtestøbning. Det drejer bl.a. om xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx, HFsvejsning), xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx, HF-svejsning), xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx) behandlet på Arbejdsmiljørådets møde den xxx 1985 og xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx, plastsprøjtestøbemaskiner) behandlet på Arbejdsmiljørådets møde den xxx 1989. Arbejdsministeriet tiltrådte direktoratets indstilling om at etablere udsugning ved maskinerne. Ved afgørelserne lagde Arbejdsministeriet vægt på, at de konstaterede gener hos de ansatte må anses som arbejdsrelaterede, at det er teknisk muligt at nedbringe påvirkningen under henvisning til Arbejdstilsynets erfaringer om, at etablering af udsugning afhjælper generne ved varmeforarbejdning af plast. Det påpeges, at en unødig påvirkning skal undgås, uanset at grænseværdien ikke er overskredet. I forbindelse med Arbejdstilsynets kræftkampagne 1989-1990 blev niveauet hævet med henblik på foranstaltninger som procesventilation i form af punktudsugning ved forarbejdning af plast ved opvarmning, hvor der er mulighed for at afgive kræftfremkaldende stoffer. Efter behandling i Arbejdsmiljørådet den xx 1991 og efter fornyet besøg på virksomheden xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr.xxx) afgjorde Arbejdsministeriet efter indstilling fra direktoratet, at afgørelsen om at etablere effektiv lokaludsugning ved varmeprægeprocessen ophæves, da temperaturen ved varmeprægeprocessen er lavere end tidligere antaget, og at klagen betragtes som bortfaldet. Plastmaterialerne SAN og PMMA ville ved opvarmning til temperaturer på 140 o C og derover henholdsvis 160 o C og derover afgive dampe med sundhedsskadelig effekt. Den konkrete varmeprægning foregik ved lavere temperaturer end de 140 o /160 o C. Efter behandling i Arbejdsmiljørådet fastholdt Arbejdsministeriet kravet om anvendelse af åndedrætsværn ved visse typer arbejde, der skulle foregå inde under emhætter etableret til at fjerne forureninger fra extrudering af plast på xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx). Arbejdsministeriet har afvist at realitetsbehandle klagesager, hvor klagefristen er overskredet, da der ikke var angivet særlige nye omstændigheder, der kan begrunde realitetsbehandling uanset overskridelse af klagefristen for xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx, ventilation ved sprøjtestøbemaskiner) og xxx (AM j.nr. xxx, AT j.nr. xxx, ventilation ved vakuumformningsmaskiner og støv fra plastbearbejdningsmaskiner). 3
Arbejdstilsynets praksis for krav til etablering af ventilation Direktoratet har hørt fire Arbejdstilsynskredse om praksis for etablering af ventilation ved forarbejdning af plast ved opvarmningsprocesser som sprøjtestøbning, extrudering, termo/vakuumformning og svejsning. Det drejer sig om Arbejdstilsynet i København og Frederiksberg, Arbejdstilsynet i Københavns amt, Arbejdstilsynet i Århus amt og Arbejdstilsynet i Vejle amt. Praksis er, at der skal etableres procesventilation ved forarbejdningsprocesser som sprøjtestøbning, blæsestøbning, extrudering, folieblæsning, samt termoformning/vakuumformning. Udformningen af procesventilationen er punktudsug ved opvarmningsstedet som fx dysen. Ved plastsvejsning er svejsetemperaturen altafgørende for hvor mange dampe, der dannes. Ved den meste svejsning som varmluftsvejsning, varmkantsvejsning og glødetrådsvejsning sker der en nedbrydning af plasten ved svejsestedet, der dannes luftvejsirriterende dampe samt evt. kræftfremkaldende stoffer, og der kan være lugtgener. Her er procesventilation nødvendig. Ved opstart og nedlukning dannes der lidt plastfnidder, der kan brænde fast på varmelegemet, hvorfor punktudsuget er centralt for at undgå lugtgener m.m. Ved snekke- og dyserens fx ved skift af batch eller til anden plasttype arbejdes ved højere temperatur end normalt med øget afdampning til følge. Nogle steder bruges en gasbrænder på dysen for at rense denne, også med øget afdampning til følge. Samtidig er det vigtigt med god rengøring, da affald, støv og plastfnulder kan skabe overophedning og fastbrænding på varmelegemer. For nogle plasttyper sker der stort set ingen nedbrydning under en bestemt temperatur. Dette gør sig gældende for PMMA (polymethylmethacrylat) ved temperaturer lavere end 160 o C, for PP (polypropylen) ved temperaturer lavere end 220 o C og for PE (polyethylen) ved temperaturer lavere end 200 o C. For de øvrige plasttyper kan nedbrydningen siges at være minimal under en vis temperatur. For PS (polystyren) drejer det sig om temperaturer lavere end 150 o C, for ABS (acrylonitril butadien styren copolymer) og for SAN (styren acrylonitril copolymer) om temperaturer lavere end 140 o C, for PET (polyethylenterephthalat) om temperaturer lavere end 250 o C, for PVC (polyvinylchlorid) om temperaturer lavere end 145 o C, for PC (polycarbonat) om 4
temperaturer lavere end 260 o C. For andre plastmaterialer gør andre temperaturforhold sig gældende. Såfremt bearbejdningstemperaturen kan holdes under den pågældende temperatur, samtidig med at der er temperaturstyring af processen, og at der ikke er gener herunder lugtgener ved bearbejdningen, er det ikke er nødvendigt med procesventilation. Der kræves foranstaltninger til at undgå påvirkninger, hvis krympning af fx polyethylenfolie sker uden sikring af, at temperaturen holdes på et niveau (dvs under 200 O C), hvor der ikke dannes dampe - polyethylenfolie kan krympe ved 160 O C. Ved HF-svejsning og ultralydsvejsning sker svejsningen inde i emnet, som har forholdsvis lave overfladetemperaturer. Her er det sjældent nødvendigt med procesventilation. Dog kan det i konkrete tilfælde være nødvendigt med ventilation, hvis der er lugtgener ved svejsningen. Sammenfattende kan Arbejdstilsynets praksis om etablering af foranstaltninger som fx punktudsugning for at undgå unødig påvirkning ved varmeforarbejdning af plast beskrives som: hvis der dannes røg ved processen, hvis processen giver gener, herunder lugtgener, for processer som extrudering, folieblæsning, blæsestøbning og sprøjtestøbning, eller for andre varmebearbejdningsprocesser som fx termoformning/ vakuumformning og svejsning, når bearbejdningen sker ved temperaturer større end evt. lig med temperaturer, hvor der dannes luftvejsirriterende stoffer, kræftfremkaldende stoffer m.m. i den pågældende plast. 5