Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt uden for almindelig arbejds tid. Derfor kan I spare mange penge på at slukke for cirkulations pumpen til det varme brugsvand uden for arbejdstid. Når I stopper cirkulationspumpen, bliver rørene kolde, og varmetabet ophører. I en bygning på 5.000 m 2 kan en investering i urstyring til 3.000 kr. give en årlig besparelse på 50.000 kr. Uret er tjent hjem på 20 dage. Center for Energibesparelser
Hvad kan I gøre? Spar på energien til varmt brugsvand Stop cirkulationspumpen, når der ikke er brug for varmt brugsvand. Altså uden for arbejds- og brugstid. Sæt urstyring på, så kører det af sig selv. Uret er hurtigt tjent hjem. Gennemgå systemet for manglende isolering. Alle rør og ventiler skal isoleres. Et standardisoleret varmtvandsrør har kun et varmetab på ca. 7 watt pr. meter, mens varmetabet fra et uisoleret rør er 6½ gange større, nemlig ca. 45 watt pr. meter. Et standardisoleret rør har som udgangspunkt 20-30 mm isolering. Det kan anbefales at øge denne isolering til 40-50 mm. Nedlæg unødvendige tappesteder for varmt vand. Overvej, om I kan nøjes med én varmtvandshane f.eks. pr. toiletgruppe/etage. Installer små decentrale elvandvarmere, hvis de kan erstatte konstant cirkulation af varmt brugsvand i et stort cirkulationssystem med lille varmtvandsforbrug. Det kan give store energibesparelser. Sørg for at energioptimere rørsystemet. Ikke mindst ved ombygning og renovering. Gå efter så korte rørledninger som muligt. Fremløbsrørets længde og dimension har også indflydelse på varmetabet. Hvis der er kort afstand mellem vandvarmer og tappested, kan en mindre rørdimension få det varme vand hurtigere frem. Det kan betyde, at cirkulation slet ikke er nødvendig. Baggrund Hvorfor skal I slukke pumpen? Varmeforbruget til varmt brugsvand kan være en overraskende stor post i energiregnskabet. I offentlige bygninger og erhvervsbygninger med et relativt lille forbrug af varmt vand kan varmetabet fra rørsystemet med cirkulation meget vel være 5-10 gange større end energiforbruget til selve opvarmningen af det varme vand. Det kan altså være dyrt at holde cirkulationen i gang af hensyn til et lejlighedsvist behov for eksempelvis at vaske hænder uden for arbejdstid. Årsagen er, at systemet taber varme hele tiden, når rørene altid er varme også om sommeren. Kun en mindre del af varmen fra rørene kan bruges til rumvarme, alt efter hvor mange meter rør der ligger i de opvarmede rum. I bygninger med overskudsvarme vil varmen fra rørene betyde både unødvendigt varmetab og forøget energiforbrug til køling. Hvad kan I spare? Langt de fleste kontorbygninger kan spare rigtig mange penge på at slukke for cirkulationspumpen til det varme brugsvand uden for arbejdstid. I en kontorbygning på 5.000 m2 kan en investering i urstyring til 3.000 kr. eksempelvis give en årlig besparelse på 50.000 kr. Uret er tjent hjem på 20 dage. Besparelsen gælder i en bygning, hvor rørene er dårligt isolerede, så der bliver spildt meget varme på vejen fra varmtvandsbeholderen til tappestedet. Men også i en bygning, hvor rørene er velisolerede, er besparelsen anseelig, nemlig 10.000 kr. om året. Dermed er uret tjent hjem på 4 måneder. 2 af 5
Varmetab Hvor meget varme der går tabt fra rørene, afhænger af flere faktorer: Driftstiden for cirkulationspumpen (et år er på 8.760 timer, arbejdstiden på 2.200 timer ~ ¼ af året). Hvis bygningen kun er i brug inden for almindelig arbejdstid, vil driftstimer ud over de 2.200 timer årligt altså alt andet lige give anledning til unødigt varmetab. Hvis bygningen generelt bliver brugt ud over almindelig arbejdstid, vil grænsen være tilsvarende højere, inden der er tale om energispild på drift af pumpen. Isoleringen af både rør, ventiler og beholder/veksler. Et standardisoleret varmtvandsrør har et varmetab på ca. 7 watt pr. meter. Et uisoleret rør har et varmetab på ca. 45 watt pr. meter. Et standardisoleret rør har som udgangspunkt 20-30 mm isolering. Om rørene løber i uopvarmede eller opvarmede rum. Rørlængden, både for varmt brugsvand frem og cirkulationen retur. Dimension på rør og ventiler, beholderstørrelse og vekslerstørrelse. Vandtemperatur. Som udgangspunkt skal det varme brugsvand være over 50 C og maksimalt 60 C. Den anbefalede maksimumtemperatur skyldes, at temperaturer over 60 C giver markant større kalkudfældning. Jo højere temperatur, des større varmetab. Fig. 1: Isolering med rørskåle på varmt brugsvands-rør og cirkulationsrør Udvendig Lovkrav DS 542 Anbefalet* rørdimension, mm < 60 t, mm > 60 t, mm Opvarmede rum, mm Uopvarmede rum, mm 12 15 20 30 18 20 22 20 28 35 30 40 42 30 40 50 48 30 60 40 50 60 < 60 t: Anlæg i drift mindre end 60 timer pr. uge. Minimumisolering efter DS 542. > 60 t: Anlæg i drift mere end 60 timer pr. uge. Minimumisolering efter DS 542. Isoleringsnorm Anbefalet isolering* Opvarmede rum: For rør placeret i opvarmede rum anbefales isolering øget med 10 mm. Uopvarmede rum: For rør placeret i uopvarmede rum anbefales isolering øget med 20 mm. * Anbefalet isoleringstykkelse vil afhænge af den lokale energipris og driftsforhold. 3 af 5
Årlig udgift til varmt brugsvand i kontorbygning på 5.000 m 2 ved 4 forskellige systemer De 4 systemer: Dårligt isoleret system (D) v. konstant drift (K). Dårligt isoleret system (D) m. urstyring (ur). Godt isoleret system (G) v. konstant drift (K). Godt isoleret system (G) m. urstyring (ur). Beregning inkluderer: Tab, varmetab fra systemet (reduceret til 70 %, da 30 % skønnes at bidrage til rumopvarmning). Varmt vand, varmeforbrug til opvarmning af koldt vand. Pumpe, elforbrug til pumpedrift. Fig. 2: Årlige udgifter til varmt brugsvand i en 5.000 m 2 stor kontorbygning. Fig. 3: Pris på vask af hænder pr. gang. 80.000 Tab Varmt vand 60.000 Pumpe 10.000 D-K G-K Kr. 40.000 Kr. 6.000 20.000 2.000 0 D-K D-ur G-K G-ur 0 5 gange/år 25 gange/år 100 gange/år D = dårligt isoleret anlæg G = godt isoleret anlæg K = konstant drift 8.760 t/år ur = urstyring 2.200 t/år 4 af 5
Decentral varmtvandsbeholder kan erstatte konstant cirkulation Hvis der er et reelt behov for varmt vand uden for den generelle arbejdstid, kan I overveje at sætte decentrale vandvarmere tæt på det sted, hvor behovet er. En elvandvarmer kan, trods den noget højere energipris og CO 2 -udledning, give en stor besparelse, hvis den erstatter konstant cirkulation i et stort varmesystem med et lille forbrug af varmt brugsvand. Men det kommer an på en konkret vurdering af den enkelte bygnings varmesystem og brug. Sådan gør I: Måling af forbruget Start med at måle det reelle behov for varmt vand. Forbruget kan aflæses i m 3 på varmtvandsbeholderen, hvis der er en separat vandmåler. Er der ikke måler på beholderen, er det en god idé at sætte én på. Energiforbruget alene til det varme vand er mere vanskeligt at måle, fordi der ofte er en fælles måler for det samlede varmeforbrug til både rumvarme, ventilation og varmt vand. Aflæs derfor forbruget i perioder, hvor I kan slukke for rum- og ventilationsvarmen, så der kun er forbrug til varmt vand. Vælg en periode, hvor der er normalt varmtvandsforbrug, og aflæs energimålerne ved periodens start og slutning, og noter tidsperioden. Både varmtvandsmåler og måler på varmeanlægget skal aflæses. Bemærk: Bakterier Manglende cirkulation kan give risiko for øget bakterievækst i systemet. Hvis der er en høj koncentration af bakterier og slimdannelse på indersiden af rørene i varmesystemet, skal det selvfølgelig afhjælpes under alle omstændigheder. Et stop for cirkulationspumpen uden for arbejdstid forudsætter, at varmesystemet har et lavt indhold af bakterier. I kan undersøge bakterievæksten i rørene ved at få foretaget en vandanalyse hos en konsulent. I bygninger med syge og svage personer, som sygehuse og plejehjem, bør pumpen ikke stoppes. I boligejendomme med mange boliger med fælles varmtvandsproduktion er det sjældent, der kan blive enighed om, hvornår pumpen kan stoppes, men det kunne overvejes. Til opvarmning af 1 m 3 varmt vand kræves ca. 50 kwh. 1 m 3 x (55 C-12 C) x 1,163 = 50 kwh Gang varmtvandsforbruget (i m 3 ) med de 50 kwh, og sammen lign med det målte energiforbrug på varmemåleren. Så har I et grundlag for at vurdere, om det bedre kan betale sig at sætte decentrale varmvandsbeholdere op. Læs mere: SBi-rapport 2009:10, Varmt brugsvand, måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger. BYG-ERFA, Erfaringsblad (53), 28.05.2010, Varmt brugsvand i bebyggelser brugskvalitet, bakterievækst, cirkulation. 5 af 5