ÅRSRAPPORT 2013 EASJ.DK

ÅRSRAPPORT 2013 EASJ.DK

3 Indhold Institutionsoplysninger Institutionen Bestyrelsen Daglig ledelse Institutionens formål Bankforbindelse Revision Ledelsesberetning Præsentation af Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Uddannelser, studerende og ansatte i 2013 Organisationen i 2013 Rammerne for udvikling af studiemiljøer i 5 campusbyer Årets faglige resultater Redegørelse om EASJ s kapacitetsopbygning til styrkelse af udviklings- og evidensbasering Årets økonomiske resultat Driftsindtægter Driftsomkostninger Ledelsens forventninger til 2014 Den økonomiske udvikling Hoved- og nøgletal Målrapportering Mål 1. Bedre kvalitet i uddannelserne Mål 2. Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Mål 4: Øget innovationskapacitet Mål 5: Styrket udviklings- og evidensbasering Mål 6: Internationalisering Årsregnskab Regnskabsgrundlag Generelt om indregning og måling 6 6 6 7 7 7 7 8 8 8 8 9 9 10 11 11 11 12 12 13 14 14 14 15 15 16 17 18 18 18

5 Indhold Anvendt regnskabspraksis Generelt om indregning og måling, fortsat Leasing Omregning af fremmed valuta Segmentoplysninger Resultatopgørelsens hovedbestanddele Omsætning Omkostninger Finansielle poster Balancen Materielle anlægsaktiver Nedskrivning af anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavender Finansielle gældsforpligtelser Pengestrømsopgørelse Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Likvider Resultatopgørelse for kalenderåret Balance 31. december Pengestrømsopgørelse for kalenderåret Noter Særlige specifikationer Fripladser og stipendier Påtegninger Den uafhængige revisors erklæringer Konklusion Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen 19 19 19 19 19 19 19 20 20 20 20 21 21 21 21 21 22 22 22 22 23 24 26 27 30 31 32 34 35 35

6 Institutionsoplysninger Institutionen Erhvervsakademi Sjælland Lyngvej 19-25 4600 Køge Telefon: 50 76 26 00 E-mail: easj@easj.dk Hjemmeside: www.easj.dk CVR-nummer: 31 66 14 71 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Hjemstedskommune: Køge Kommune Institutionen Tim Christensen, formand Arne Pedersen, næstformand Michael Bang, forretningsudvalgsmedlem Peter Jakobsen, forretningsudvalgsmedlem Jørgen Sloth, forretningsudvalgsmedlem Søren Christensen Astrid Dahl Steen Sørensen Gert Svendsen Jorun Bech Michael Kaas Andersen Marlene Selvig-Hansen Lene Andersen Evan Lynnerup Søren Clausen Johnny Damsted Andersen Jesper Østrup Ulla Koch Henrik Holmer Ole Marqweis Bjarne Pedersen, medarbejderrepræsentant Chresten Marstrand, medarbejderrepræsentant

7 Daglig ledelse Ulla Skaarup, rektor John Norman, resursechef Lene Brysting Renault, administrationschef Institutionens formål Erhvervsakademi Sjælland er en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region Sjælland, og omfattet af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Bankforbindelse Danske Bank Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup

8 Ledelsesberetning Præsentation af Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Erhvervsakademi Sjælland er ét af ni erhvervsakademier i Danmark og som sådan en del af en ny uddannelsessektor, der udbyder og udvikler videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og samtidig varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med de erhverv, som uddannelserne retter sig imod. Erhvervsakademi Sjællands mission er at uddanne kompetente mennesker til job og medvirke til at udvikle ny viden, der kan bidrage til vækst og innovation i det lokale erhvervsliv. Vi har en vision om at styrke relationen til erhvervslivet og at samarbejdet om praksis er udbytterigt for såvel virksomheder, som de studerende og underviserne. Vi skal ligeledes sikre, at brede målgrupper, unge som lidt ældre, får mulighed for en uddannelse, der via internationalt udsyn, udviklingsorienterede og innovative miljøer og fokus på tværfaglige kompetencer fører til job, egen virksomhed eller videreuddannelse. På Sjælland har vi en særlig forpligtelse til at hæve uddannelsesniveauet og sikre gode muligheder for at praksisorienterede og teknisk/merkantilt orienterede mennesker finder veje til virksomhederne med et solidt grundlag for at bidrage til regionens kompetenceudvikling og dermed vækst. Den regionale udbudspolitik cementeres af EASJ s placering i 5 byer: Køge, Nykøbing F., Næstved, Roskilde og Slagelse. Uddannelser, studerende og ansatte i 2013 EASJ udbyder i alt 25 fuldtidsuddannelser med 13 tilknyttede deltidsuddannelser. I 2013 kom 3 nye uddannelser til (1 professionsbacheloruddannelse og 2 akademiuddannelser), mens bacheloruddannelsen i Leisure Management blev hjemtaget af University College Sjælland. I alt 3.269 STÅ (ressourceudløsende årselever) har været i gang i 2013, en stigning på 8,7%. Heraf 787 på åben uddannelse, et fald på 9,6% i forhold til 2012. Vi har ca. 500 udenlandske studerende fra mere end 20 forskellige lande. Optaget i 2013 steg med 16% og vi har dimitteret 907 i alt, en stigning på 20%. (145 i Køge, 57 i Nykøbing, 262 i Næstved, 335 i Roskilde og 108 i Slagelse). Aktivitetsstigningen har medført en mærkbar forøgelse på medarbejdersiden med en stigning i årsværk fra 202 i 2012 til 233 årsværk i 2013. De tværgående funktioner og kravene til en kompleks og voksende organisation har betydet, at rektoratet er blevet udvidet. Organisationen i 2013 I 2013 blev EASJ for alvor en selvstændig del af det videregående uddannelsesbillede i Danmark. Efter sektorevalueringen i april, den politiske aftale om at etablere en selvstændig sektor for erhvervsrettet uddannelse i maj og den endelige lovs vedtagelse i december har retningen og rammerne for EA erne fået substans. Dette, suppleret med loven om institutionsakkreditering og ikke mindst Statens indgåelse af en overenskomst med underviserorganisationerne, der mærkbart har ændret ved aftaleforholdene omkring undervisningsafviklingen, har betydet at EASJ i 2013 har styrket organisationen på flere områder.

9 Organisationen er blevet tilpasset med en direktion, en gruppe af campuschefer med overordnet tværgående ansvar for drift og uddannelser, og som noget nyt, er der ansat en gruppe af fuldtidsstudieledere med ansvar på den daglige drift og udvikling af de enkelte uddannelser. Studieledere er sammen med medarbejderne udset til at udmønte tankerne i den nye stillingsstruktur, der indebærer lektorkvalificering af medarbejderne for at sikre det kvalitetsløft af alle uddannelser, der ligger som bagvedliggende paradigme for al aktivitet fremover. For at supplere og skabe gode rammer for dette kvalitetsløft på uddannelserne er der i rektoratet etableret 3 centre og 3 stabsområder (Økonomi/controlling, HR/Kvalitet samt Kommunikation) - Center for Erhverv og Udvikling, som danner ramme om EASJ s arbejde med videngrundlag, erhvervslivskontakt, forskning og udvikling - Center for Efter- og videreuddannelse, som koordinerer og udvikler EASJ s øgede fokus på efteruddannelse - Center for Sammenhængende Studieservice, som sikrer effektivt og serviceorienteret vejledning, optag, merit og alle øvrige studenterorienterede forhold såvel nationale som internationale. - Økonomi og controlling, der har gennemført udviklingen af EASJ s budgetmodel og decentralt økonomirapporterings- og styringssystem. - HR og Kvalitet, som har store opgaver i at sikre EASJ s efterlevelse af overenskomstforventninger, medarbejdernes kompetenceudvikling, gennemføre tilfredsheds- og trivselsundersøgelser samt gøre EASJ klar til institutionsakkreditering. - Kommunikation, der eksternt skal synliggøre EASJ s uddannelser for studerende og aftagere og internt medvirke til sammenhæng i akademiets arbejde på tværs. Rammerne for udvikling af studiemiljøer i 5 campusbyer I 2013 blev EASJ s fysiske rammer i form af egne bygninger og lejede lokaliteter genstand for analyser af eksisterende muligheder og begrænsninger i bestræbelserne på at sikre optimale studiemiljøer i de 5 byer, hvor EASJ udbyder uddannelser. I flere byer har der igennem flere år været arbejdet på campusudvikling, et arbejde EASJ også har været en del af qua tilhørsforholdet til erhvervsskolerne. Det bliver i 2014 vigtigt, men også vanskeligt, at få afgjort i hvilke rammer og sammenhænge EASJ s uddannelser, studerende og medarbejdere er bedst tjent med i forhold til det kvalitetsløft, der skal præsteres. Årets faglige resultater EASJ s væsentligste faglige resultat er de 907 dimittender, som blev færdige med deres uddannelser i 2013. Endvidere er de mange samarbejder med erhvervslivet i form af projekter, praktikophold, show cases, matchmaking events, innovationsforløb, drivhuse som inkubatorer for iværksætterspirer osv. resultater, som vi er meget tilfredse med. Den internationale indsats med mange samarbejdsrelationer, udvekslinger og en stadig bedre integration af de internationale studerende bærer i samme retning. Vi er mindre tilfredse med, at vi har vanskeligt ved at nå målene om bedre gennemførelsesprocent på uddannelserne. De faglige resultater udtrykt i mål i udviklingskontrakten fremgår af målrapporteringen af denne. (side 12 16) Det kan tilføjes, at uddannelsen til Procesteknolog og Laborant er succesfuldt blevet turnusakkrediteret. Tre nye uddannelser er blevet akkrediteret til udbud i 2014. AU i Ernæringsteknologi, AU i Hygiejne- og Rengøringsteknik og PBA i Innovation og Entrepreneurship.

10 Hele organisationen har haft mulighed for at deltage i udarbejdelsen af de strategiske handlingsplaner for 2014-15, med dertil hørende campusplaner. Disse planer relateres direkte til udviklingskontraktens indsatsområder. Redegørelse om EASJ s kapacitetsopbygning til styrkelse af udviklings- og evidensbasering. Det overordnede princip for EASJ s arbejde med udviklings- og evidensbasering er, at det understøtter udviklingen af uddannelsernes videngrundlag (erhverv og udvikling), at det understøtter det tværgående samarbejde i akademiet til understøttelse af også mindre uddannelsesmiljøer, og at der er fokus på de regionale erhvervsudviklingsindsatser. For at matche disse principper og for at sikre opfyldelsen af særligt mål 4 om øget innovationskapacitet ogmål 5 om styrket udviklings- og evidensbasering i udviklingskontrakten 2013-14 har EASJ etableret Center for Erhverv og Udvikling (CfEU). Centret har til opgave at sikre indsatsen og fremdriften på disse to strategiske områder og ikke mindst som supporterende serviceenhed at sørge for at indsatsen forankres i de faglige miljøer. CfEU s interne organisering afspejler prioriteringer og valg i udviklingskontrakten, idet den definerer fem overordnede ansvarsområder: Innovation; ledelse i SMV er; fødevare og sundhed; bæredygtigt byggeri og produktion; kommunikation og formidling. Centret er bemandet med 1 udviklingschef og 3 udviklingsledere. Centret har projektansvaret (men ikke videnudviklingsansvaret) for de 11 projekter og de mange innovationsforløb, der er angivet som opnåede resultater i målrapporteringen. CfEU har etableret en række grundlæggende værktøjer, som sigter mod at sikre strategisk retning samt drifts- og leverancesikkerhed i FoU-arbejdet og erhvervslivskontakten. Projektstyringsværktøjet PRINCE2 er obligatorisk ramme om alle udviklingsaktiviteter i EASJ. CfEU har udviklet en intern videncentermodel, der baseres på fagligt netværk og som på den måde kan danne grundlag for synergier mellem fagligheder på tværs af campusser. Det har været et centralt kriterium i udviklingen af modellen, at den løfter videncentertanken ud af en lokal campusbinding og op på et tværgående niveau. Aktuelt arbejdes der med Center for Entrepreneurship og Nytænkning (CEN), Videncenter for Fødevarelogistik og Videncenter for praksisbasering. CfEU har i løbet af 2013 testet en model for kvalitetssikring af videnudvikling, som kan supplere mere traditionelle kompetenceudviklingstilgange, som f.eks. Ph.D.-produktion. Modellen knyttes til konkret anvendte FoU-projekter (Underviserpraktik-projektet og Virksomhederne ind i uddannelseprojektet). Her knyttes en eller flere interne medarbejdere på projektet til en ekstern faglig og metodisk sparringspartner, som har en videnskabelig baggrund. I de konkrete tilfælde er en lektor fra CBS knyttet til medarbejderne. Modellen udvikles løbende. Ud over denne model arbejdes der også med mulighed for etableringen af Ph.D.-forløb og øvrige forskningssamarbejder med store forskningsinstitutioner (SDU, RUC og DTU). 1 Ph.D. er igangsat i samarbejde med CBS. CfEU samarbejder internt med især Center for Efter- og Videreuddannelse om CRM-system mhp. at sikre en professionel og effektiv relation til eksterne samarbejdspartnere. Herunder indtænkes såvel medarbejdere som studerende, der både via praktikperiode og gennem forskellige projektarbejder danner den store basis for praksisrelationen.

11 Relationen til og understøttelsen af de faglige miljøers arbejde og udvikling foregår gennem en klyngemodel, som er udviklet i løbet af 2013 og implementeres i 2014. Modellen er i lighed med videncentermodellen konstrueret med henblik på en integration af faglige miljøer på tværs af campusser. Den overordnede klyngetanke rammesætter tre hovedklynger, merkantil, teknisk og IT, hvor især den tekniske hovedklynge udskiller tre underklynger, byggeri og konstruktion, produktion og proces samt fødevarer. Konkret implementering på alle uddannelser bliver hovedopgaven i 2014, samtidig med integrationen af forsknings- og udviklingsopgaver i de mange adjunkturforløb, der skal igangsættes i 2014. Årets økonomiske resultat Resultatopgørelsen for året 2013 Årets resultat er et overskud på 10.7 mio. kroner svarende til 5.1% af omsætningen. Resultatet i 2012 var 2.5% af omsætningen. Resultatet betragtes som tilfredsstillende, specielt da erhvervsakademiet har behov for at generere den nødvendige konsolidering og likviditet til forestående udvidelser og campusbyggerier. Driftsindtægter De samlede driftsindtægter udgør 208.6 mio. kroner, hvilket ikke helt lever op til forventningerne. Afvigelsen stammer fra mindre statstilskud end forventet, et lidt større frafald på fuldtidsuddannelserne end forventet og tilbagegang på åben uddannelse, primært de åbne hold som udslagsgivende faktorer. Driftsomkostninger De samlede driftsomkostninger udgør 196.9 mio. kroner, hvilket er mindre end forventet. De væsentligste faktorer er manglende forbrug på puljer hensat til statens selvforsikring, sygdom og barsel samt generel påpasselighed i driften. Undervisningens gennemførelse Løn til undervisningens gennemførelse er sammenlignet med 2012 på et acceptabelt niveau. Skiftet til ny overenskomst midt i finansåret har udløst mere overtid end forventet. Overtiden er dog sammenlignet med 2012 faldet med 7% og undertiden med 46%. Øvrige omkostninger er sammenlignet med sidste år faldet med 21%. Denne afvigelse tager udgangspunkt i en justeret registreringspraksis, nærmere udskilt i årsregnskabets note 3. Ved en udligning af denne forskel er omkostningsniveauet på niveau med 2012. Ledelse og administration Omkostningerne til ledelse og administration er steget med 24%, hvilket primært er løn som følge af ny ansættelser. Omkostningsforøgelsen tilskrives en budgetteret og nødvendig styrkelse af rektoratets stabsfunktioner, herunder etablering lovpligtige forsknings- og udviklingsaktiviteter i erhvervsakademiets nyoprettede Center for Erhverv og Udvikling som den væsentligste faktor, men også på økonomisiden er der tilført ekstra personale. Bygningsdrift Omkostningerne til bygningsdrift er stigende i takt med erhvervsakademiets vækst, anskaffelse af bygninger samt vedligeholdelse af disse. Stigningen fra 2012 til 2013 afspejler ikke udelukkende de faktiske omkostninger på driften i 2013 men også en underbudgettering i 2012 på enkelte drifts- og leje aftaler. Samt dobbelt husleje i en periode på 6 måneder i forbindelse med flytningen fra Haslev til Næstved.

12 Ledelsens forventninger til 2014 I 2014 forventer vi at have fokus på at få alle tiltag fra 2013 til at virke, og ikke mindst at forholde os til nye forventninger til sektoren om at løfte kravet om kvalitet og sammenhæng i det videregående uddannelsessystem. Vi står foran et spændende år med implementering af en ny lov, indkøring af en ny bestyrelse, ansatser til udarbejdelse af ny strategi, forberedelse til institutionsakkreditering og ikke mindst konsolidering og udbygning af de resultater, der organisatorisk såvel samt fagligt er opnået i 2012 og 2013. Kodeord bliver kvalitet, øget gennemførelse, videngrundlag, styrket erhvervslivskontakt og kompetenceudvikling på alle fronter. Der ligger en meget stor opgave i at få organisationen og medarbejderne godt i gang med adjunkturforløb i forbindelse med implementering af den nye stillingsstruktur. Den regionale uddannelsesdistribution ligger os naturligt stærkt på sinde og derfor vil hovedindsatsen blive at udvikle og sikre et godt tværfagligt studiemiljø på alle 5 campusser og på alle 25 uddannelser. Tværgående og tværfaglige uddannelsesmiljøer, der leverer bredspektrede kompetencer med tydelig faglighed, mere kvalitet og mere undervisning. Vi forventer at sætte ekstra fokus på pædagogisk udvikling og kritisk gennemgang af alle uddannelser for at kunne leve op til kvalitetskravene og vi glæder os til at kunne etablere nye uddannelsesudvalg, der er tiltænkt en nøglerolle i at sikre erhvervslivs- og udviklingsrelevansen. Endelig vil vi i 2014 fokusere på at udbygge struktur og indhold af vores ledelsesinformationssystem for at kunne agere hurtigt og aktivt på udviklingen. Den økonomiske udvikling På trods af at FFL14 indeholder, som de seneste finanslove, stadige generelle nedsættelser af taksterne for 2014 med 2%, forventer Erhvervsakademiet en moderat stigning på driftsindtægterne fordelt med en stigning på de danske fuldtidsstudier, mens det forventes, at såvel efter- og videreuddannelsesområdet som det internationale vil falde en smule. Der forventes øget aktivitet i Center for Erhverv og udvikling, og den øgede aktivitet forventes at generere en del ekstern medfinansiering. Det forventes at omkostningerne til undervisningens gennemførelse fastholdes på det nuværende niveau. Det primært med udgangspunkt i en reduktion af overtiden. Omkostninger til drift af bygninger vil være stigende, da der i 2014 realiseres vedligeholdelsesplaner og ansættes personale til regulær bygningsdrift. Der vil i regnskabsåret være ekstraordinært fokus på dette område.

Hoved- og nøgletal 13

14 Målrapportering

15

16

17

18 Årsregnskab Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Den Selvejende Institution Erhvervsakademi Sjælland er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som, fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (http://www.modst.dk/oeav). Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten for 2013 er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde erhvervsakademiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå erhvervsakademiet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til tilskudsreglerne. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:

19 Anvendt regnskabspraksis Generelt om indregning og måling, fortsat Der foreligger en forpligtende salgsaftale, Salgsprisen er fastlagt, Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Der er kun tale om operativ leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Der er ingen transaktioner i fremmes valuta i 2013. Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. Resultatopgørelsens hovedbestanddele Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet Generelt om indregning og måling.

20 Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse Markedsføring Ledelse og administration, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter Bygningsdrift Aktiviteter med særlige tilskud Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og ikke realiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50 pct. af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2012 50 år Særligt udstyr til undervisningsbrug overtaget 1. januar 2012 5-8 år IT-udstyr efter 1. januar 2012, der ikke afskrives i anskaffelsesåret 3 år Udstyr og inventar efter 1. januar 2012, der ikke afskrives i anskaffelsesåret 3 år Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK 50.000 eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter

21 Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver, der omfatter huslejedeposita, måles til dagsværdien, svarende til huslejekontrakters nominelle beløb. I en fraflytningssituation må påregnes en reduktion af det deponerede beløb til brug ved retablering af det lejede. Der er dog ikke aktuelt planer om fraflytning før uopsigeligheds-periodens udløb (2018). Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på Erhvervsakademiets erfaringer fra tidligere år. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser Erhvervsakademiets pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning.

22 Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver, herunder betalte huslejedeposita. Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser. Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger, primært bankindestående.

Resultatopgørelse for kalenderåret 23

24 Balance 31. december

Balance 31. december 25

26 Pengestrømsopgørelse for kalenderåret

Noter 27

28 Noter

Noter 29

30 Særlige specifikationer

31

32

33 Bestyrelsen Køge, den 20. marts 2014 Endvidere erklærer bestyrelsen nedenfor på tro og love, at opfylde habilitetskravene i 14 i lov om professionshøjskoler/erhvervsakademier for videregående uddannelser. Navn Underskrift Udpeget af Tim Christensen, formand Køge Handelsskole Lene Andersen Michael Bang, forretningsudvalgsmedlem Søren Christensen Astrid Dahl Peter Jakobsen, forretningsudvalgsmedlem Steen Sørensen Gert Svendsen Michael Kaas-Andersen Arne Pedersen, næstformand Jørgen Sloth, forretningsudvalgsmedlem Jorun Bech Evan Lynnerup Marlene Selvig-Hansen Jesper Østrup Johnny Damsted Andersen Søren Clausen Henrik Holmer Ulla W. Koch Ole Marqweis Bjarne Pedersen Chresten Marstrand Køge Handelsskole CELF CELF EUC Sjælland EUC Sjælland ZBC ZBC Selandia-CEU Selandia-CEU Roskilde Handelsskole Roskilde Handelsskole Uddannelsescentret Roskilde Uddannelsescentret Roskilde Roskilde Tekniske Skole Roskilde Tekniske Skole SOSU Sjælland KKR Sjælland UCSJ Region Sjælland Medarbejderrepræsentant Medarbejderrepræsentant

34 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for Erhvervsakademi Sjælland Påtegning på årsregnskabet 2013 Vi har revideret årsregnskabet for Erhvervsakademi Sjælland for perioden 1. januar til 31. december 2013, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt Uddannelsesministeriets vejledning af december 2013 om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler og dertil hørende paradigme af december 2013. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt ministeriets vejledning og paradigme. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1291 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.