SOLRØD. 4,6 MIO. KR. Så meget kan Solrød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:



Relaterede dokumenter
HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AABENRAA. 50,6 MIO. KR. Så meget kan Aabenraa Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SYDDJURS. 23,7 MIO. KR. Så meget kan Syddjurs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

GRIBSKOV. 3,0 MIO. KR. Så meget kan Gribskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

GENTOFTE. 63,2 MIO. KR. Så meget kan Gentofte Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

AARHUS. 235,0 MIO. KR. Så meget kan Aarhus Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØRSHOLM. 7,3 MIO. KR. Så meget kan Hørsholm Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

VEJLE. 75,6 MIO. KR. Så meget kan Vejle Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FANØ. 2,7 MIO. KR. Så meget kan Fanø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 29,3 PCT.

ROSKILDE. 68,2 MIO. KR. Så meget kan Roskilde Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SILKEBORG. 52,8 MIO. KR. Så meget kan Silkeborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NYBORG. 26,5 MIO. KR. Så meget kan Nyborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

NÆSTVED. 64,5 MIO. KR. Så meget kan Næstved Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

HOLBÆK. 25,8 MIO. KR. Så meget kan Holbæk Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HOLSTEBRO. 27,7 MIO. KR. Så meget kan Holstebro Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

KØBENHAVN 362,4 MIO. KR.

MARIAGERFJORD 22,4 PCT. Konkurrenceudsættelse i Mariagerfjord Kommune

DRAGØR. 10,9 MIO. KR. Så meget kan Dragør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BORNHOLM 22,3 PCT. En nedsættelse af kommuneskatten med 0,8 procentpoint. Årlige lønomkostninger for 101 skolelærere

HERNING. 60,2 MIO. KR. Så meget kan Herning Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

THISTED. 35,3 MIO. KR. Så meget kan Thisted Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HILLERØD. 22,6 MIO. KR. Så meget kan Hillerød Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

AALBORG. 141,1 MIO. KR. Så meget kan Aalborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

RANDERS. 64,4 MIO. KR. Så meget kan Randers Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDBY. 28,6 MIO. KR. Så meget kan Brøndby Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HALSNÆS. 21,4 MIO. KR. Så meget kan Halsnæs Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HØJE-TAASTRUP 25,9 PCT. Konkurrenceudsættelse i Høje-Taastrup Kommune

BESPARELSESPOTENTIALET I HERNING KOMMUNE

VIBORG. 70,2 MIO. KR. Så meget kan Viborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERICIA 38,4 MIO. KR.

HELSINGØR. 60,3 MIO. KR. Så meget kan Helsingør Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

ODENSE. 111,5 MIO. KR. Så meget kan Odense Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BALLERUP. 41,0 MIO. KR. Så meget kan Ballerup Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

KOLDING. 57,7 MIO. KR. Så meget kan Kolding Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HJØRRING. 54,2 MIO. KR. Så meget kan Hjørring Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FAVRSKOV. 29,0 MIO. KR. Så meget kan Favrskov Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

BRØNDERSLEV 25,8 PCT. Konkurrenceudsættelse i Brønderslev Kommune

SORØ. 21,6 MIO. KR. Så meget kan Sorø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 25,7 PCT.

LYNGBY-TAARBÆK 28,3 PCT. Konkurrenceudsættelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

KØGE. 29,6 MIO. KR. Så meget kan Køge Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: 30,1 PCT.

JAMMERBUGT 10,0 MIO. KR. Hvorfor konkurrence? 0,2 Konkurrenceudsættelse i Jammerbugt Kommune Fokus på kvalitet 35,1 PCT. 33,6

FURESØ. 26,7 MIO. KR. Så meget kan Furesø Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

SVENDBORG. 45,8 MIO. KR. Så meget kan Svendborg Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

FREDERIKSHAVN 20,9 PCT.

HVIDOVRE. 49,4 MIO. KR. Så meget kan Hvidovre Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

SE HVOR GOD DIN KOMMUNE ER TIL AT SÆTTE OPGAVER I KONKURRENCE

Fakta om konkurrenceudsættelse

Biltilgængelighed for familierne i Danmark

Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Antal undersøgte kvinder efter 1. invitation (tæller)

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Bilag til Profilmodel 2014 på kommuneniveau

De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste

I regeringens Sundhedsstrategi Jo før jo bedre opstiller regeringen to ambitiøse mål frem mod 2025 for patienter med kroniske sygdomme.

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Yderkommuner vil være vinderkommuner

Statistik for anvendelsen af Netlydbog Juli 2014

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Sådan rammer nulvækst dit område

ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND

LO's jobcenterindikatorer 3. kvartal 2014

TABEL 1: FRAFLYTNINGER OPGJORT PÅ REGION

Efterskolen og kommunerne

Besvarelse af spørgsmål nr. 87 (Alm. del), som Kommunaludvalget

Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

Lettelser i topskatten gør Danmark skævere

Projektstatistik i Pleje.net

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Tema 1: Resultater, side 1

Udmelding af landstal for 2016

Den gyldne procent klumper sig sammen

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2016

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Bekendtgørelse xxxx-xx-xx nr. xxxx om landets inddeling i skatte-, vurderings og motorankenævnskredse

Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2017

fra 55 til 60 pct. og på den måde styrke muligheden for at arbejde pædagogisk målrettet med børnene og styrke det enkelte barns udvikling.

Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder

Q1 Dit barns alder 1 / 50. Inklusion i folkeskolen Besvaret: 352 Sprunget over: 0 100% 80% 60% 40% 20% 0%

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Reformen af førtidspension og fleksjob

Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015

Fakta om konkurrenceudsættelse 2014 LYNGBY-TAARBÆK STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Her er potentialerne for øget konkurrenceudsættelse i kommunerne

STATUS PÅ KOMMUNERNES KONKURRENCEUDSÆTTELSE

Transkript:

SOLRØD 4,6 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,1 procentpoint Årlige lønomkostninger for 10 skolelærere Årlige lønomkostninger for 12 social- og sundhedsassistenter Forudsætningen for besparelsespotentialet er, at kommunen løfter andelen af der udsættes for konkurrence, til niveauet blandt de 10 kommuner, der konkurrenceudsætter flest. Hvorfor konkurrence? Konkurrence om de kommunale sikrer, at ne løses bedst og billigst. Når kommunen sætter hjemmehjælpen eller renoveringen af en skole i fri konkurrence, giver man både private virksomheder og kommunen muligheden for at løfte opgaven. Den, der kan levere den bedste kvalitet til den billigste pris, vinder opgaven. Konkurrenceudsættelse i Kommune Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Hele landet Konkurrence om de kommunale bidrager til nytænkning af ne, fordi private virksomheder kan byde ind med nye måder at løse opgaven på med brug af f.eks. ny teknologi eller en ny organisering af opgaven. Nye løsninger kan gøre opgaveløsningen billigere, sikre medarbejderne mod nedslidning eller skabe miljøforbedringer. Fokus på kvalitet Det er vigtigt, at kommunerne stiller krav til de virksomheder, der byder ind på en opgave. Når tilbuddene vurderes, bør der samtidig ikke kun være fokus på pris. 35,2 PCT. Så stor en andel af Kommunes blev konkurrenceudsat i 2014. Gennemsnittet blandt top-10 kommunerne var 33,6 pct. Andelen af konkurrenceudsatte i forhold til alle udbudsegnede benævnes Indikator for Konkurrenceudsættelse,. Vægtningen af tilbuddene bør ligeledes suppleres med fokus på kvaliteten af de ydelser, som virksomhederne skal levere til kommunen. Fokus på kvalitet skal sikre, at det er sunde og veldrevene virksomheder, der løser kommunens. Læs mere på: www.di.dk/kommunefakta

BESPARELSESPOTENTIALET I SOLRØD KOMMUNE Besparelsespotentialet kan opdeles på seks hovedkonti i kommunerne. Forskellen i konkurrenceudsættelsen mellem Kommune og top-10 kommunerne målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse () ses nedenfor. viser konkurrenceudsatte i forhold til udbudsegnede. Kolonnen Ekstra konkurrenceudsættelse angiver, hvor meget Kommune skal konkurrenceudsætte yderligere i forhold til deres nuværende niveau, såfremt kommunen vil op på samme niveau som top-10 kommunerne. Endelig ses den potentielle besparelse, hvis Kommune løfter konkurrenceudsættelsen svarende til top-10 kommunerne. Det forudsættes, at kommunerne i gennemsnit kan spare 15 pct. for hver opgave, som udsættes for konkurrence. Se mere om beregningen og antagelserne bag på www.di.dk/kommunefakta Hovedkonto top-10 kommuner Byudvikling (Natur- og miljøbeskyttelse, redningsberedskab, stadions mv.) Ekstra konkurrenceudsættelse Besparelsespotentiale Pct. 74,5 68,9 0,0 0,0 Trafik og infrastruktur (Kollektiv trafik, veje mv.) Undervisning og kultur (Rengøring, ejendomsdrift, teknisk vedligehold af skoler mv.) Sundhed (Genoptræning, tandpleje mv.) Sociale (Ældrepleje mv.) Administration (It, administration mv.) 94,1 73,3 0,0 0,0 22,7 37,1 18,3 2,7 11,7 29,3 2,8 0,4 39,9 36,2 0,0 0,0 21,5 28,4 9,3 1,4 Total 35,2 33,6 30,4 4,6 Konkurrenceudsættelse i sammenlignelige kommuner Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Greve Ishøj Høje-Taastrup Køge Note: De sammenlignelige kommuner er valgt på baggrund af kommunernes budgetstørrelse For mere information se www.di.dk/kommunefakta eller kontakt konsulent Simon Sami Dalsø, DI SISD@di.dk / 33773952

BILAG: HOVEDKONTO 0 - BYUDVIKLING opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 0 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 0 Udbudte Byudvikling i alt 74,5 38,7 68,9 15,1 11,3 Jordforsyning 17,3 40,2 90,2 0,1 0,0 Faste ejendomme (boliger til flygtninge, byfornyelse mv.) 45,2 37,9 69,8 5,0 2,3 Grønne områder og naturpladser TOP-KOMMUNER FOR BYUDVIKLING 99,0 29,4 95,1 4,1 4,1 Stadion og idrætsanlæg - 39,5 95,7 0,0 0,0 Kirkegårde - 31,4 81,6 - - Naturbeskyttelse 100,0 51,3 92,9 0,7 0,7 Vandløbsvæsen 99,3 63,7 98,0 0,8 0,8 Miljøbeskyttelse mv. 98,6 38,0 94,9 1,2 1,2 Skadedyrsbekæmpelse og skorstensfejning 100,0 43,9 100 0,1 0,1 Redningsberedskab 68,1 32,0 87,7 2,9 2,0 Placering Kommune Udbudte 1 Esbjerg 87,1 153,9 134,1 2 Herlev 81,6 17,9 14,6 3 74,5 15,1 11,3 4 Nordfyns 70,4 30,5 21,5 5 Norddjurs 70,1 57,6 40,4 6 Ballerup 67,3 81,4 54,8 7 Vesthimmerlands 67,3 26,0 17,5 8 Billund 66,6 21,5 14,3 9 Samsø 66,1 7,0 4,6 10 Holstebro 65,4 55,0 35,9

BILAG: HOVEDKONTO 2 - TRAFIK OG INFRASTRUKTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 2 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 2 Udbudte Trafik og infrastruktur i alt 94,1 52,1 73,3 23,4 22,0 P-pladser og parkeringsanlæg 84,2 22,6 78,5 0,3 0,3 Kommunale veje (belægninger, vintertjenester, vejanlæg mv.) 92,2 53,7 89,6 15,7 14,5 Kollektiv trafik (bus-, jernbaneog færgedrift samt lufthavne) 98,7 74,4 100 7,3 7,2 Havne (havne og kystbeskyttelse) - 35,8 90,9 - - TOP-KOMMUNER FOR TRAFIK OG INFRASTRUKTUR Placering Kommune Udbudte 1 94,1 23,4 22,0 2 Frederikssund 91,6 81,4 74,6 3 Svendborg 77,6 100,8 78,2 4 Fredericia 77,5 46,9 36,4 5 Ballerup 77,3 63,3 48,9 6 Egedal 72,2 62,1 44,8 7 Vejen 71,5 92,9 66,4 8 Gladsaxe 70,5 80,5 56,8 9 Aalborg 70,3 545,9 383,5 10 Varde 69,6 82,2 57,2

BILAG: HOVEDKONTO 3 - UNDERVISNING OG KULTUR opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 3 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 hovedkonto 3 Udbudte Undervisning og kultur i alt 22,7 24,7 37,1 127,4 28,9 Folkeskoler 26,1 22,4 38,9 97,9 25,6 Ungdomsuddannelser 0,6 7,8 35,4 2,2 0,0 Biblioteker 7,9 14,6 27,1 10,5 0,8 Museer, teatre mv. 18,2 41,9 71,2 2,4 0,4 Fritidsaktiviteter mv. 14,4 36,5 72,6 14,5 2,1 Note: For folkeskoler og øvrige undervisningsinstitutioner er de udbudsegnede typisk relateret til facility management- og rengøringsydelser, teknisk vedligehold, arealpleje mv. Selve undervisningsopgaven tæller ikke med som en udbudsegnet opgave. TOP-KOMMUNER FOR UNDERVISNING OG KULTUR Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 43,8 9,5 4,2 2 Langeland 43,8 113,0 49,5 3 Lemvig 42,5 94,1 40,0 4 Ærø 41,0 16,9 6,9 5 Gribskov 37,9 208,5 79,1 6 Læsø 36,4 7,3 2,7 7 Herning 36,1 520,3 187,9 8 Stevns 35,3 83,7 29,6 9 Ikast-Brande 35,3 229,0 80,8 10 Varde 35,2 282,0 99,3 64 22,7 127,4 28,9

BILAG: HOVEDKONTO 4 - SUNDHED opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 4 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 4 Udbudte Sundhed i alt 11,7 16,1 29,3 16,0 1,9 Sundheds (genoptræning, fysioterapi, tandpleje, psykiatri, hospice-ophold, begravelseshjælp, befordring mv.) 11,7 16,1 29,3 16,0 1,9 TOP-KOMMUNER FOR SUNDHED Placering Kommune Udbudte 1 Fanø 62,3 7,1 4,4 2 Læsø 35,7 2,3 0,8 3 Frederikshavn 34,5 88,1 30,4 4 Stevns 31,8 27,8 8,8 5 Middelfart 31,0 39,2 12,2 6 Fredericia 28,4 66,9 19,0 7 Gribskov 28,2 44,1 12,4 8 Holstebro 27,6 92,6 25,6 9 Morsø 26,0 18,6 4,8 10 Norddjurs 25,5 63,8 16,2 72 11,7 16,0 1,9

BILAG HOVEDKONTO 5 - SOCIALE OPGAVER opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 5 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top-10 for hovedkonto 5 Udbudte Sociale i alt 39,9 25,2 36,2 397,8 158,7 Dagtilbud til børn og unge 9,5 12,5 20,7 120,8 11,5 Plejefamilier og opholdssteder 43,2 41,2 76,4 42,2 18,2 Pleje af ældre og handicappede 46,2 20,0 36,2 153,5 71,0 Rådgivning 79,7 21,2 89,2 2,2 1,7 Tilbud til voksne 60,9 28,0 59,4 33,8 20,6 Tilbud til udlændinge 100,0 73,9 100 8,5 8,5 Tilskud til førtidspensionister 100,0 99,5 100 0,0 0,0 Kontante ydelser 78,7 44,5 100 1,2 1,0 Revalidering 38,0 34,2 100 1,9 0,7 Arbejdsmarkedsforanstaltninger 75,0 56,4 77,2 32,8 24,6 Støtte til frivilligt socialt arbejde 92,2 56,2 100 0,8 0,8 TOP-KOMMUNER FOR SOCIALE OPGAVER Placering Kommune Udbudte 1 Gribskov 54,3 916,0 497,0 2 39,9 397,8 158,7 3 Jammerbugt 39,4 872,8 344,1 4 Albertslund 34,6 672,6 233,0 5 Holbæk 34,6 1473,5 510,4 6 Ringsted 33,7 735,9 248,3 7 Hørsholm 33,7 576,5 194,3 8 Vesthimmerlands 33,3 1068,9 356,3 9 Hillerød 33,3 1231,6 410,3 10 Greve 33,1 952,6 315,0

BILAG HOVEDKONTO 6 - ADMINISTRATION opgaven bedst og billigst. Nedenfor præsenteres graden af konkurrenceudsættelse for hovedkonto 6 i Kommune målt ved Indikator for Konkurrenceudsættelse (). viser konkurrenceudsatte i forhold til alle der er egnet til at sende i udbud. top- 10 hovedkonto 6 Udbudte Administration i alt 21,5 22,8 28,4 135,1 29,1 Administration, it og telefoni i kommunen, på jobcentre mv. Erhvervsudvikling, væksthuse, turisme, landdistrikter mv. 21,9 21,9 27,5 131,2 28,7 0,2 65,6 96,8 3,0 0,0 Adm. af lønpuljer 45,2 13,5 38,6 0,8 0,4 TOP-KOMMUNER FOR ADMINISTRATION Placering Kommune Udbudte 1 Samsø 38,2 39,2 15,0 2 Fanø 33,3 30,2 10,1 3 Syddjurs 30,9 224,6 69,4 4 Allerød 30,5 144,7 44,2 5 Frederikshavn 29,3 365,5 107,2 6 Skanderborg 29,1 305,7 88,9 7 Hillerød 28,5 288,7 82,3 8 Ringkøbing-Skjern 27,8 324,8 90,2 9 Langeland 27,3 86,5 23,7 10 Gribskov 27,0 308,0 83,3 62 21,5 135,1 29,1