K o l t n y t 1. årg. nr. 4, november 2013 gratis



Relaterede dokumenter
Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. november gratis -

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

Fuglebakken juni 2015

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

L o k a l c e n t e r K o l t g å r d e n

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Nyhedsbrev. uge

Nyhedsbrev fra klynge 2

Uge-dag Tidsrum Aktivitet Sted Med-arbejder: Lærkebo Lærkebo Ditte Holdmotion

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Lokalcenter Koltgården. Koltnyt

KLC-Bladet November 2014

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

OSTEN P FALKE Jan uar 2019 Figur 1

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Rosenbladet Juni - juli 2015

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

December 2012 Januar Julemarked på Lyngparken.

Bøgen. Nr. 20 Januar Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. september gratis -

Plejecentrene Poppelbo

Bøgen. Nr. 13 juni Udgiver: Forenede Care - Bøgeskovhus [1]

FALKEPOSTEN. december

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

1. Carl Erik Østergaard 19. Asta Amdisen Pedersen 22. Ester Thomsen 24. Jørgen Clement Avisen for Othellos beboere og brugere

Aktiviteter med beboerne

Nyhedsbrev Tingager Plejehjem forår 2019

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

OSTEN P ALKE F Oktober 2015 Figur 1

Julemarked på Lyngparken.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

HJEMMET HJEMMET HJEMMET. Nyhedsbrev uge

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Arrangementer Lokalcenter Vejlby efterår 2015

April-Maj-Juni. Søbro Lokølcenter. Gårdhøvecøfåen. www. sa b rob ru g erraad. d k. hjemmeside - Sp e cielle øru angementer

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

JUNI-NYT FRA KUNDBY SKOLE

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

FALKEPOSTEN. December

USTEN P OLKE F Apri l 2016 Figur 1

DAMSØGAARD POSTEN NR. 5 MAJ Alle hverdage. Hver mandag Gamle minder for mænd kl Hver tirsdag Gamle minder for damer kl. 13.

Årgang 8, nr. 1 Januar Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

FALKEPOSTEN. Juli. F Forsidens foto er fra fællesmiddag og bål Sankt Hans eftermiddag

Det sker i Alslev i Julen

HOLDGYMNASTIK: Onsdage i kirke- mødesalen kl Tirsdage, torsdage og fredage tilbydes der individuel træning efter nærmere aftale.

Nyhedsbrev uge

--- Storagergaard Fritidshjem --- En Portion Fritter. Januar 2018

Lyngparkens venner. Udgives af: Jan. - Febr I værkstedet ved Solsikken arbejdes der flittigt med at lave fuglehuse og foderbrædder.

August, september og oktober Bestyrelsen :

LOKALCENTER TRANBJERG. Koloritten. Februar Marts. Gratis

September Et månedsblad for beboere, pårørende, personale, samt gæster på Plejecenter Lindehaven. Side 1

Nyhedsbrev. uge

OSTEN P FALKE aug ust 2018 Figur 1

Bauneposten Maj juni 2018

Sophienyt. Telefontid : mandag torsdag kl. 08:00 til 11:00 og kl. 13: : Fredag kl. 08:00 til 11:00 og kl. 13:00 15.

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

MULTIPOSTEN. til den aktive bruger. Juli/August. Aktivitetscenter Præstø Rosagervej Præstø. Tlf

Hovergården November 2018

KRISTIANSLYSTPOSTEN. Kristianslyst Områdecenter Nørreallé 53, 7700 Thisted. Tlf Kalender for August 2018

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Hovergården Marts 2019

Kunstnerhuset KARAVANA. Månedsbrev januar/februar 2018

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Hovergården JUNI 2017

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Område Syd. Lokalcenter Kildevang. Aktivitetstilbud

EFTERÅRSFEST FOR BEBOERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE TORSDAG D. 1. OKTOBER 2015 KL MENUEN OFFENTLIGGØRES SENERE PRIS PR. PÅRØRENDE: KR.

Dagstur til børnenes vel for beboerne på Hovergården. Tirsdag d. 21/5 Kl Ud i det blå Husk tilmelding til dagcentret

FALKEPOSTEN. november

Aggerhusavisen. November Parkvej Præstø Tlf Løssalg kr

Hovergården NYTTIGE TELEFONNUMRE: Dagcenter: Kørsel til dagcenter: Kan kontaktes fra kl man-fredag. Centerleder:

Traditioner i Børnehuset Viften.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. december 2012 januar gratis -

FALKEPOSTEN. December

KOMMENDE ARRANGEMENTER

FALKEPOSTEN. december

Rosenbladet Udgivet af Rosengården Plejehjem, Dagcenter og Café

Fuglebakken juni 2016

Bauneposten september & oktober 2019

Hovergården. Glædelig jul & godt nytår. December

Den 8. blev der holdt julebanko, som var årets sidste bankospil. Der var stort fremmøde, og som altid havde Bodil sørget for fine præmier.

Bofællesskabet Stenlille

Nr. 1 - december Åbent hus d. 4. september. Det nye støttecenter tager form. Alle ansatte på støttecentret

Program for 2. halvår af 2015 og lidt mere

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Ammershøj bladet Velkommen til Januar 2019

OSTEN P FALKE tober 2018 Figur 1

TAK til jer, som har givet bidrag til bevarelse af bussen på Falkenberg.

Transkript:

Koltnyt gratis 1. årg. nr. 4, november 2013

Redaktionen Kirsten Hedegaard (ansvarshavende) E-mail: kirstenhedegaard@post.tele.dk Kirsten Nielsen E-mail: kvorkn@gmail.com Inge Pedersen E-mail: ingeblak@mail.dk Svend Erik Poulsen e-mail: g.s.poulsen@it.dk Deadline for indlæg til næste nummer er den 25. januar 2014. Indlæg sendes på mail til kirstenhedegaard@post.tele.dk eller afleveres i Caféen på Koltgården. Koltnyt nr. 1 årgang 2 udkommer i februar 2014. Gudstjeneste på Koltgården i Den Blå Café Torsdag den 5. december kl. 13.45 15.30 Med Lucia optog. Fredag den 20. december Julegudstjeneste kl. 13.30 Torsdag den 9. januar kl. 13.45 15.30 Torsdag den 6. februar kl. 13.45 15.30 Efter gudstjenesten er der kaffe. Alle er velkomne Side 2 Koltnyt

Koltnyt Så er vi på banen med Koltnyt nr. 4, det sidste nummer i år. Og vi må nok sige, at I har taget godt imod bladet. Tanken med bladet var ikke kun, at det skulle kunne købes på Koltgården og i plejeboligerne, men også at man skulle kunne få det i lokalområdet. De, der kommer her jævnligt, er jo ret godt orienteret om, hvad der sker. Hvorimod de, der aldrig kommer på Koltgården og alle de nye tilflyttere måske også gerne ville se, hvad der sker. Især nu hvor der fra Byrådets side er åbnet op for at alle kan bruge det lokale center. Og hvad er der så sket? Vi har søgt og fået penge til at lave KOLTNYT, så det nu bliver gratis, så kan vi komme langt rundt i vort store område. Det er Koltgårdens Venner og Kolt-Hasselager Fællesråd, der har sponsoreret bladet, og en stor Tak til dem. Glædeligt er det også, at der er så mange, der vil bidrage til bladet, både om hvad der er sket, men også om hvad der sker fremover. Det er ikke sikkert at vi kan finde plads til alle bidrag, men vi vil gøre, hvad vi kan. Nyt fra Brugerrådet Der har været travlhed omkring valget, og heldigvis lykkedes det jo endnu en gang at få alle 9 pladser besat. Det var godt, da der er mange opgaver at tage fat på. Tirsdagsåben gør et stort arbejde med at få nogle gode foredrag og musik til alle arrangementerne, og dejligt at de er så godt besøgte, så er der noget ved at arrangere det. Nu hvor året går på held, vil vi gerne ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår. Kirsten Hedegaard Brugerrådsformand Koltnyt Side 3

Fremtidens lokalcenter et hus for alle, uanset alder! I direktionen i Område Syd arbejder vi med udgangspunkt i Sundhed og Omsorgs strategi De 5 ledetråde. En af ledetrådene er Al magt til borgerne. Denne ledetråd er vi i direktionen (direktionen består af en områdechef og to viceområdechefer) særligt optaget af, og vi har på forskellig vis arbejdet med den gennem et længere stykke tid. Senest har vi fortalt om vores tanker og drøftet disse sammen med formænd og næstformænd for de 6 brugerråd i Område Syd. Men vi vil også gerne endnu længere ud med vores tanker, ideer og planer, så vi kommer i kontakt med den brede befolkning i vores område. Vi tager det nemlig meget alvorligt, når der står Al magt til BORGERNE og ikke Al magt til BRUGERNE. Det vil sige, at vi er optaget af, at give magten til borgerne i lokalområdet og ikke udelukkende til de nuværende brugere af lokalcentret. Vi vil gerne arbejde med de oprindelige tanker omkring lokalcentrene, nemlig at det skal være lokale medborgerhuse. Vi ønsker, at vores lokalcentre er huse, der er til alle og for alle, uanset alder! Vi ønsker at sætte fokus på berigende samvær på tværs af generationer, bl.a. fordi vi tror på, at det kan hjælpe os til at modarbejde de tre unødvendige omsorgslidelser, som vi ved plager mange ældre mennesker, nemlig ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Byrådet har netop givet os en hjælpende hånd, idet de har besluttet, at der ikke længere er en aldersbegrænsning på hvem der må bruge vores cafeer. Vi kan nu reelt byde alle i lokalsamfundet indenfor på lokalcentret, og det skal vi benytte os af. Side 4 Koltnyt

En af sætningerne i Sundhed og Omsorgs strategi er: Vi vil optimal borgerinddragelse og brugerstyring af områderne. På Lokalcenter Koltgården er vi allerede langt. Vi har rigtig godt samarbejde med et fantastisk konstruktivt og velfungerende brugerråd, og dermed er vi et godt skridt på vejen mod brugerstyring. Men vi er også så privilegeret, at vi har foreningen Koltgårdens Venner, der ligeledes yder en fantastisk indsats i lokalområdet. Samtidig har vi en masse engagerede frivillige, der virkelig gør en positiv forskel. Men kan vi åbne endnu mere op og byde yngre generationer indenfor i fællesskabet, til gavn for både de ældre og de yngre? Det tror vi på, at vi godt kan! Det er ikke udelukkende en helt fantastisk vej at gå, der er også sten på vejen og sten i skoen det ved vi godt. Men det skal ikke forhindre os i at gå denne vej, og vi opfordrer hermed jer alle til at gå ud af denne vej sammen med os. En vej som vi bygger, mens vi går, for ingen af os ved præcist, hvilket terræn vi kommer ud i. Men en ting ved vi helt sikkert, VI KAN KUN LYKKES I FÆLLESSKAB! Morten Ilsøe Områdechef Koltnyt Side 5

Indsamling til Bussen - Bogsalg Det er dejligt at der er så godt gang i bogsalget. Indtil nu er der solgt bøger for ca. kr. 1.200,00 meget flot. M E N de der er så venlige at komme med bøger, vil I ikke godt sætte dem ned i Datastuen i kælderen ved bogreolerne, så fylder vi op efterhånden, og kan holde orden ovenpå tak J. I alt står der nu kr. 15.000 på buskontoen imponerende, især da vi jo ikke rigtig har annonceret det endnu, men nu er der da til en lille reparation eller et syn. Koltgårdens Venner Bestyrelsen for Koltgaardens Venner bestræber sig på at lave arrangementer, som tilgodeser alle vore medlemmer. Derfor vil nogle arrangementer alene være for beboerne på Koltgaarden og Plejeboligerne og andre for de selvhjulpne medlemmer. Derfor arrangerede vi i juli måned en bustur for beboerne på Koltgaarden gennem det østjydske landskab med mål på Alrø, nemlig Café Alrø. Her havde vi bestilt megatarteletter til alle. Og jeg skal da love for, at de var megastore, een tartelet var mere end rigelig for de fleste. Vejret var ikke så godt, men vi skulle jo ikke ud at gå, men blot nyde de korngule marker fra vores pladser i bussen. Både bestyrelsen og de deltagende beboere nød denne eftermiddag. Medio august arrangerede vi grillfest på Koltgaarden for samtlige beboere (nogle fra Plejeboligerne havde ledsagere med). Vi hyggede os med grill- Side 6 Koltnyt

mad og drikkevarer. Vi fik da også sunget lidt med musikledsagelse af Lis Just. Begge arrangementer var gratis. I bestyrelsen arbejder vi på højtryk med at anbringe størstedelen af vores arv på en betryggende og ansvarlig måde. I skrivende stund er ca. 1/3 anbragt med et rimeligt renteafkast. Vi satser på at anbringe i 3 forskellige pengeinstitutter, så vi er garanteret hjælp fra Staten, hvis banken krakker. Vi har forkastet flere tilbud fra banker, dels fordi vi synes, renteafkastet var for lille og dels fordi, vi var usikre på bankens stabilitet. For at gå med både livrem og seler har vi kontaktet bl.a. Banktilsynet for at få oplysninger om givne banker, men dette tilsyn må/kan ikke give os oplysninger om bankernes stabilitet, så vi er helt overladt til os selv, men vi arbejder videre, og synes egentlig, det er en spændende opgave. Af arrangementer i den nærmeste fremtid kan vi nævne, at vi den 21.11. jo har arrangeret en bustur til Tivoli i København med spisning undervejs (madpakker) og aftensmad i Restaurant Påfuglen i Tivoli. Den 29.11. inviterer vi samtlige beboere til fælles julehygge med spisning, små julegaver og fællessang af vore dejlige julesange. Lørdag den 14.12. afvikler vi så vores julebanko med rigtig fine gevinster så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Den sidste søndag i januar 2014 vil vi traditionen tro indbyde til fælles frokostkomsammen med underholdning. Vi arbejder også så småt på at arrangere nogle søndagseftermiddagskaffearrangementer med underholdning her i løbet af foråret, men foreløbig er der intet konkret endnu. Selv om det er lidt i god tid vil vi fra bestyrelsen ønske alle vore medlemmer og beboere en rigtig glædelig jul og på gensyn i 2014." Ruth Iversen Koltnyt Side 7

Nyt fra frivilligkoordinatoren Koltnyt Fællesskab og nye vinde Mens efterårsorkanen raser, og vejret fortsat er mildt, står roserne endnu i fuldt flor, græsplænen skal fortsat klippes og ukrudtet gror. Mon sommeren varer lige til jul? I frivilligområdet har vi ikke brug for orkaner eller andre vejrlige forhold for at hjælpe hinanden. Her står frivillige sammen om det, der nytter, spreder glæde og fællesskaber, og de støtter de, der kan have det svært og have brug for opmuntring og støtte. Her hjælper og bidrager mennesker med det, de har lyst til og det, der giver dem mening, og byder gerne ind med alternative forslag og ideer, som vi kan udvikle. Alle andre, der ikke er frivillige, kan måske undre sig over, hvorfor mennesker bruger tid på noget, som de ikke honoreres for. De fleste mennesker har brug for at gøre en forskel på en eller anden måde, og den glæde frivillige udtrykker, når de ser andre mennesker får indhold i tilværelsen, er den forskel, som fylder frivillige med glæde og tilfredshed. I 2013 har frivillige alene og sammen med Brugerråd understøttet og udviklet det frivillige virke i mange nye sammenhæng, som bl.a. betyder at cafeen, Netcafeen, netværksgrupper er udviklet på lokalcentret. I plejeboligerne og på lokalcentret er frivillige med til at skabe liv med sang og mange forskellige arrangementer, som giver liv og glade dage. Nem ID, Facebook, Spisevenner, Selvtrænerforeninger og Selvtræner-vennerne er nye tiltag, som vi nu arbejder med i det frivillige virke. Frivillige lærer førstehjælp, og i pårørendesammenhænge arbejdes der ihærdigt på at udvikle og forbedre forholdene for familier til slægtninge, der har det svært. Frivillige etablerer sig i fællesskaber, danser, spiser, synger og tager på oplevelser og ferie sammen og trækker andre med i fællesskaber. Side 8 Koltnyt

Nye tider står for døren, og vi skal i det frivillige indstille os til det nye, som bl.a. er, hvordan borgere endnu mere kan tage del i livet på vore lokalcentre. Vi vil gerne spille sammen med lokalsamfundet og med alle generationer. Vi kan allerede nu glæde os ved, at dagpleje og børneinstitutioner med små skridt, tager del i hverdagslivet i plejeboligerne. Men måske kunne vi også tænke samspil med skole, kultur, sport og fritidsområderne og drage gensidig nytte af hinandens ressourcer på kryds og tværs til gensidig glæde. Vi vil gerne spille sammen med Fællesråd og Lokalråd, og håber på at kunne åbne vort lokalcenter først og fremmest gennem cafeerne til vores lokalområder bl.a. med fællesspisninger men også gerne i mange andre sammenhæng. Vi er mange frivillige men aldrig mange nok og efterlyser helt konkret frivillige til vore netværksgrupper og Netcafé, samt datastuen og frivillige SPISEVENNER. Men har du, kære læser, en god ide, er vi meget åbne for at tænke med i nye initiativer sammen med dig. Interesserede kan henvende sig til undertegnede, Inga Klode. Til sidst vil jeg takke alle frivillige og brugere af Lokalcenter Koltgården for den store imødekommenhed alle udviser i samspillet om det frivillige fællesskab på lokalcenter og i plejeboligerne. Og selvom roserne blomstrer, og der endnu er en måned til jul vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul med et glædelig på gensyn i 2014, hvor vi vil styrke fællesskaber på kryds og tværs til gensidig glæde i vores lokalområde. Mange hilsner fra Inga Klode Frivilligkoordinator Tlf. 5164 8977 mail: inkl@aarhus.dk Koltnyt Side 9

De forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg er et årligt lovpligtigt tilbud til alle ældre over 75 år. Dog undtages borgere der modtager både pleje og praktisk hjælp eller bor i en plejebolig. Hvad er et forebyggende hjemmebesøg? Et forebyggende hjemmebesøg former sig som en uformel samtale med udgangspunkt i din aktuelle hverdag. Du bestemmer indholdet, men det kan f.eks. være glæder og vanskeligheder ved at blive ældre, interesser eller emner der har betydning for din sundhed og trivsel. Den forebyggende medarbejder har tavshedspligt og kan ikke bevilge ydelser som f.eks. hjemmehjælp og hjælpemidler men henvise til rette instans. Hvad kan du bruge besøget til? Du kan få støtte til at bevare og styrke dine ressourcer, få inspiration til at gøre dagligdagen lettere og til at opsøge nye fællesskaber. Du kan også få viden om de mangeartede tilbud, der er i kommunen, og om hvor du kan henvende dig, hvis du får brug for hjælp. Kontakt Forebyggelseskonsulent/sygeplejerske Gitte Sand. Besøgsmedarbejder/fysioterapeut Didde Erlang Madsen. Mandag til torsdag 8.30-9.00 på tlf.: 8713 3309 eller læg en besked hos lokalcentrets kontor, tlf.: 8713 3000, så bliver du kontaktet. Det er også muligt at sende en mail til: gsa@aarhus.dk Side 10 Koltnyt

Høstfest på Koltgården Så oplevede vi det endnu engang et brag af en høstfest. Arrangeret af Lions Club Kolt-Hasselager og Brugerrådet på Koltgården. Lørdag den 28. september 2013 tog de glade og veloplagte Løver og medlemmer af Brugerrådet imod, da 97 gæster mødte op på Koltgården og tog plads ved de smukt dækkede borde. Der var feststemning helt fra starten, og den steg hurtigt i takt med det hyggelige samvær og den lækre 3-retters menu vi fik serveret med tilhørende hvidvin og rødvin. Menuen bestod af laks og rejer med grøn salat som forret. Hovedretten var langtidsstegt svinekam med sovs, kartofler og en dejlig rødkåls-salat. Desserten var en dejlig islagkage. Der var musikalsk underholdning hele eftermiddagen. Det var et glædeligt gensyn og genhør med Emil, som vi kender fra tidligere fester. Han er vist medlem at den store Løvefamilie. Det var hans store repertoire af kendte sange og melodier, som fik folk til at synge og nynne med, og som under og efter kaffen lokkede nogle ud på dansegulvet. Det blev en dejlig eftermiddag. Stor var også gensynsglæden hos os gamle garvede brugere af Koltgården, at vi mødte Joan, der tidligere var økonoma og leder af køkkenet på Koltgården. Hun var trofast mødt op i køkkenet, som vi kender hende med forklædet på. Der blev jo til slut sagt tak til alle, som havde bidraget til at gøre dagen festlig, og det skal der også siges herfra. En stor tak til Lions og til Brugerrådet og alle som har haft en finger med i festen. Den første Lions fest var en forårsfest i år 2000 med et stort telt, med 150 mennesker. Så har der været fest hvert år siden, og til næste år kan Lions i Kolt-Hasselager fejre 25-års jubilæum. Det er godt, der er nogen, der holder fast i de gode traditioner. Det har vi brug for. Koltnyt Side 11

Højskoledage Vitaminer til hjernen Højskoledage på Lokalcenter Koltgården 2 + 3 + 4. oktober. Igen i år kunne planlægningsgruppen præsentere et godt program for Daghøjskolen. Det blev også taget godt imod, idet 91 deltagere mødte op. Højskolestemningen mærkede vi lige fra morgenstunden den første dag, og hver dag begyndte jo dejligt med morgensang akkompagneret af Jenny Andersen på klaver. Uden mad og drikke, dur det ikke, så køkkenet var på mærkerne og klarede flot morgenkaffe, middagsmad, og eftermiddags-kaffe til den store forsamling. Efter morgenkaffen den første dag, var emnet: Goddag, det er hjemmesygeplejersken. Det var tidligere hjemmesygeplejerske Sonja Ølgaard, som fortalte om sit liv som hjemmesygeplejerske, og om, hvordan det var at komme fra uddannelse og arbejde på hospitaler i København i 1950 erne, og fra en ledende stilling på Sct. Hans hospital til at arbejde som hjemmesygeplejerske langt ude på landet, hvor hun sammen med sin mand havde købt en landejendom. Det blev til 25 år på den post, hvor der var mange uventede ting, hun måtte tage stilling til. Vi fik også et indblik i hjemmesygeplejerskernes job dengang. Det har sikkert ændret sig, selvom de nok kommer ud for lidt af hvert også i dag. Eftermiddagen bød på underholdning med skuespiller Ejnar Hans Jensen og pianist Pia Hessner. Emnet var: Spørg stumtjeneren. Det var en udmærket ide til en teatercabaret, hvor publikum kunne vælge rekvisitter fra stumtjeneren, og så optrådte Ejnar Hans Jensen med historier, som knyttede sig til hver enkelt rekvisit og kostume, der relaterede til hans liv på scenen. Pia Hessner akkompagnerede og gav sit besyv med i nogle af historierne. Derefter sluttede den første dag, hvor jeg følte mig godt oplyst og underholdt. Senere har jeg erfaret, at der var delte meninger om dagen. Det bekræftede mig i, at der er en vis sandhed i den vending vi af og til bruger: Side 12 Koltnyt

Det afhænger af øjnene, der ser og ørene, der hører. Da jeg har stærkt nedsat syn, så har jeg ikke mulighed for at iagttage kropssprog og mimik, men jeg må koncentrere mig om at lytte, så derfor kan tingene opfattes forskelligt. Den næste dag var jeg desværre forhindret i at deltage, men senere viste det sig, at det blev en dag med megen humor. Formiddagens emne var: Hvordan kommer man gennem livet? Det var pensioneret kriminalassistent Hugo Mortensen. Han har en fortid inden for ordenspolitiet og politiets efterretningstjeneste. Men hvordan han nåede dertil på trods af indlæringsvanskeligheder, usportslig kropsbygning, manglende kvindetække, en mislykket militærkarriere og job som tørvegraver/tipvognslokomotivfører i Store Vildmose. Ja, det fik Daghøjskolens deltagere en munter forklaring på. Eftermiddagens emne var: Sort humor, så englene synger. Det var sognepræst ved Helligåndskirken Henrik Oest, som tog sig af det emne. Sort humor finder man inden for forskellige grupper, hvor det fungerer fint, og mange elsker det. Men det skal i visse tilfælde bruges med omtanke. Henrik Oest fik det belyst med eksempler fra nogle af humorens mestre, Gustav Wied, Storm P og Mark Twain. Fredag var sidste dag, og da var emnet: Humor og livsmod ved filosof John Engelbrecht. Det var Humorens Robin Hood, som stjæler fra de vittige og giver til de kedelige. Det var som sædvanlig en formiddag, hvor vi fik lattermusklerne rørt. Hvis man nu bare kunne huske de anekdoter, John Engelbrecht ryster ud af ærmet, men det er umuligt, så det er bare om at nyde øjeblikket. Så nærmede afslutningen sig med en lækker festmiddag, kaffe, småkager og chokolade. Samtidig nød vi et dejligt samvær og fællesskab med sang og en masse snak. Mange tak til planlægningsgruppen for et stort arbejde. Tak fordi I holder ud trods trange tider. Tak til køkkenet for lækker mad og et kæmpe arbejde, og dernæst en tak til alle for stor hjælpsomhed. Frida Nielsen Koltnyt Side 13

Program for Tirsdagsåben kl. 13.30 15.30 5. november Mortensbanko Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 12. november Kl. 10.00 kl. ca. 14.00 Tøjsalg, smykker m.m. Gratis kaffe og småkager 19. november Underholdning af Vejlbykoret Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 26. november Juletraditioner og sange Fortalt af Christian Foged Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 Salg af billetter til julefrokost den 10. december 2013 1. december Kl. 10.00 kl. 14.00 Julemarked (se side 19) 3. december Julebanko Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 Salg af billetter til julefrokost den 10. december 2013 10. december Julefrokost Se opslag Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, tak for jeres store deltagelse i 2013. Side 14 Koltnyt

Program for Tirsdagsåben 2014 kl. 13.30 15.30 7. januar Banko Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 14. januar Fra vintersne til midnatssol i Grønland Uforglemmelige rejser bringer os fra Kap Farvel i syd til Ilulissat i Nord. Lysbillede- og rejseforedrag v/britta og John Malm. Pris for kaffe m/brød kr. 20,00. 21. Januar Fra kl. 14.00 til kl. 16.00, Bemærk det ÆNDREDE TIDSPUNKT! Mød os på Cassiopeia Pris kr. 50,00 (se side 23) Billetsalg 7/1 og 14/1 2014, fra kl. 12.00 til kl. 13.30 28. januar Charmekursus for mænd Kommunikationskursus med Gunhild Weisbjerg. Skal livet opfattes som det store tag selv bord, hvor vi bestemmer, hvilke retter vi vil have? Gunhild Weisbjerg sætter spotlight på forholdet mellem de to køn, om mænd og kvinders forskellige brug af sproget, en del af forklaringen på, at kvinder efter få år bliver sure hysteriske madammer, og at mænd udvikler konedøvhed og bliver så lukkede at de skal åbnes med en dåseåbner. Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 4. februar Banko Pris for kaffe m/brød kr. 20,00 Koltnyt Side 15

Læserbrev: Fra Frida Nielsen, Pilegårdsvej 54 D. Mange tak for jeres initiativ til bladet Koltnyt. Jeg har lige fået augustnummeret. Det er dejligt, at følge med og se, hvad der er sket, og hvad der skal ske. 1. Men så vil jeg lige hæve pegefingeren en lille bitte smule. Tænk på, at vi er gamle og for nogen kniber det at læse. Jeg hører fra jævnaldrende, (omkring 84 85 år) at det er svært at læse bladet, og så mister man lysten til at tage det med, når det er udkommet. Brug en anden skriftstørrelse, evt. en anden skrifttype. Jeg er så heldig, at jeg på grund af stærkt nedsat syn, er berettiget til et CCTV, (en skærm som forstørrer tekst) så jeg kan godt læse det, men det vil knibe for mange andre. 2. Så i nyttige telefonnumre er Inga Klodes nr. 54 64 89 77; men i hendes indlæg skriver hun tlf. 51 64 89 77. 3. Endelig skal jeg gøre opmærksom på gudstjenesten på Koltgården, som I skriver er den 5. september. Men jeg har lige set i kirkebladet, at det er den 12. september. For at undgå misforståelser, må I hellere undersøge, hvad der er den rigtige dato og så sætte en seddel på døren ind til salen med den rigtige dato. I august blev der lidt misforståelse, men heldigvis kom der rigtig mange til gudstjenesten den 8. august. Det er nogle dejlige eftermiddage, så der skal jo helst ikke gå kuk i det. Venlig hilsen Frida Nielsen Svar: Kære Frida Tak for din mail, den blev jeg meget glad for, det er dejligt når der er lidt tilbagemelding på det man laver, også når man får lidt kritik. Side 16 Koltnyt

1. Den lille tekst da jeg fik Koltnyt fra trykkeren ringede jeg omgående og brokkede mig, fordi de havde lavet en mindre tekst end den de havde fået fra mig. De beklagede meget og lovede at det ikke ville gentage sig. Jeg synes også den er for lille, det er svært at læse, og det var netop meningen med den større skrift, at alle skulle kunne læse det. 2. Telefonnummer på Inga Klode jeg har først nu set at de har taget telefonlisten fra Koltnyt nr. 1 med og ikke den jeg har sendt med Koltnyt nr. 3. Jeg tager fat i synderen med det samme. (Trykkeriet har beklaget meget). 3. Gudstjeneste jeg havde fået en liste over gudstjenester for hele året fra præsten. Det var så bare uheldigt, at de flyttede en af dagene, uden at jeg fik noget at vide. Så jeg vil lige følge op på at de datoer jeg har tilbage, at de også holder. Med venlig hilsen Kirsten Hedegaard Redaktør Brugerrådsvalg 2013 Brugerrådet 2014 2015 Til opstillingsmødet i september var der 9 kandidater, der meldte sig til brugerrådet, det betyder at der er fredsvalg og de 9 er valgt for en 2-årig periode. De tiltræder den 1. januar 2014. Svend Erik Poulsen ønskede ikke at genopstille, men vi vil gerne sige tak til Svend Erik for en aktiv og inspirerende indsats. Det nye Brugerråd kommer til at bestå af følgende: Erla Hovvang, Anders Kjær Jensen, Agnes Nielsen, Kirsten V. Nielsen, Inge Pedersen, Jens Pedersen, Grethe Poulsen, Lis G. Thomassen og Kirsten Hedegaard. Koltnyt Side 17

Markedsdagen 2013 Endnu engang blev det et flot arrangement og godt besøgt, vejret var næsten med os. Det startede med øsende regn, men solen kom hurtigt frem. Der var mange boder udenfor, der solgte næsten alt muligt, hestevogn og lirekassemand. Der var også lotteri både med små og store gevinster. Desværre er patchwork-tæppet, som blev vundet på rød serie A nr. 165 ikke afhentet endnu. Indendørs var der kagekonkurrence, hvor nedenstående fik første pladsen og harmonikaspilleren gav det en ekstra stemning. Vi fik også besøg af Senior tv, som efterfølgende har vist vores markedsdag mange gange på deres kanal. Tak til alle de frivillige som var med til at få dagen til at forløbe planmæssigt, uden dem var det ikke muligt at lave et så stort arrangement. Jytte Rasmussens opskrift på vinderkagen til Kagekonkurrencen ved Markedet 2013: Gulerodsroulade med smørcreme, 2 roulader = 40 personer. Rouladebunde 5 æg 100 g sukker 100 g. mel 1 tsk. stødt kanel 25 g. smør 100 g. gulerod 1 spsk. sukker Smørcreme 300 g. smør 2 dl. flormelis 4 æggeblommer 1½ dl. gulerodssaft ½ dl. citronsaft Tilbehør: Pynt; gulerodsspåner evt. gulerodssaft. Fremgangsmåde: Rouladen bages 7-8 min. Smør cremen på - og rul rouladen fast - pak den stramt med bagepapir - lad rouladen sætte sig mindst en time i køleskab - pynt og servér. God appetit. Side 18 Koltnyt

Løvfaldstur Ja, nu er det slut med den dejlige sommer 2013, som jeg tror, vi alle har nydt, med den sluttede vi af med en dejlig tur den 15. oktober med tirsdagsåben til Himmelbjerget, hvor vi sikkert alle har været flere gange. Med den skønne natur og de skønne farver skoven har for tiden, var det som et eventyr at stå på toppen af Himmelbjerget (147 m) og kigge ud over det smukke landskab. (Jeg måtte for mig selv synge, der er et yndigt land). Vi havde god tid til at gå rundt og nyde det, vi havde en flink chauffør, der fortalte os rigtig meget om hele turen og hvad vi så. Vi kørte fra Himmelbjerget igennem de smukke Silkeborg skove til Knudhule Badehotel, hvor vi fik dejlig kaffe med lun hjemmebagt kringle, lækker lagkage og hjemmebagte småkager, der smeltede på tungen. Der var god tid bagefter til at gå ud og nyde solen på terrassen eller gå en tur til vandet. Tak for en rigtig dejlig eftermiddag J Rita K. Julemarked på Koltgården Søndag den 1. december 2013, kl. 10.00 kl. 14.00. Her kan man købe julegaver eller måske forkæle sig selv lidt. Derudover er der mulighed for at få noget at spise og drikke i cafeen. Alle er velkommen til at kigge forbi. Ønsker du selv at have en bod kan du kontakte: Lone Ø. Kristensen, tlf. 2014 4608 eller mail: loha3b@gmail.com Koltnyt Side 19

Juletræsfest på Koltgården Kunnerupvej 196, Kolt, Hasselager Alle, store som små i Hasselager-Koltområdet, indbydes til en gammeldags traditionel juletræsfest; søndag den 15. december 2013, kl. 14.00 kl. 17.00 Kom og syng med på de gamle julesange, dans om juletræet, leg med alle nisserne og spis pebernødder. I Den Blå Cafe kan man købe kaffe, gløgg og æbleskiver m.m. Så kære børn, tag far og mor, bedstemor og bedstefar, oldemor og oldefar under armen og tag dem med til en dejlig hyggelig eftermiddag. Måske vil tante og onkel også med, alle er velkomne. Alle børn fra 0 15 år vil få en godtepose med hjem. Pris kr. 25,00 pr. voksen person. Børn 0-15 år gratis. Tilmelding til nedenstående senest den 7. december 2013 efter først til mølle princip. Brugerrådet, Kirsten Hedegaard, tlf. 8628 4652, mail kirstenhedegaard@post.tele.dk eller frivilligkoordinator Inga klode, tlf. 5164 8977, mail: inkl@aarhus.dk Side 20 Koltnyt

Nyheder Aarhus Kommune indbyder til rigtig mange spændende foredrag for frivillige og pårørende og andre interesserede, gå ind på www.aarhus.dk/frivilig og se det store udbud. EDB: På Koltgården er der en Netcafé, som alle kan komme og bruge, den er åben fra kl. 8.00 til kl. 15.00 hver dag. Ønsker man hjælp, kan Rita kontaktes på tlf. 5150 6302 eller mail: Rita.laursen@gmail.com I Datastuen i kælderen er der undervisning i mange programmer, se opslag på Koltgården eller ring til Kirsten Hedegaard tlf. 8628 4652, og hør om der er noget for dig. Det er vigtigt, at så mange som muligt, prøver at komme ind i den digitale verden, da Folketinget har bestemt at pr. 1. november 2014 får man ikke længere post fra det offentlige i postkassen ved huset men i den digitale E-boks på nettet. Facebook kursus den 21. november 2013, kl. 13.00 16.00 på Koltgården. Tilmelding til Inga Klode, tlf. 5164 8977. Husk også: Linedans tirsdag kl. 16.00. Krolf mandag og fredag fra kl. 10.00. Der sker meget mere se aktivitetstilbuddene der hænger på opslagstavlen. Spisevenneraften på Folkestedet den 21. november 2013, kl. 16.00-18.30. Der serveres varm suppe, det er gratis men husk tilmelding. Kom og hør om dette projekt, som der stadig kan søges penge fra. Tilmelding er først til mølle: Senest den 11/11-2013 til: jadj@aarhus.dk Koltnyt Side 21

Caféen På Lokalcenter Koltgården serveres den 21. november 2013 en dejlig buffet. Kom julefrokosten i forkøbet og kom i førjulestemning. Maden vil have et strejf af jul over sig og serveres kl. 12.00-14.00. Side 22 Menu: Sild med karrysalat. Medister med julekål. Frikadeller med rødkål og rugbrød. Sirupslagkage og kaffe. Pris: kr. 60,00. Tilmelding er ikke nødvendigt, men vil være dejligt enten personligt i caféen, på tlf.: 8713 2977 eller på mail: bjmi@aarhus.dk Vi håber at se dig. Hilsen Caféudvalget BEMÆRK Alle er velkommen til at spise i Den Blå Cafe, både store og små, unge som gamle. Cafeen har åbent hverdage fra kl. 10.00 til kl. 13.30. Her kan købes varm mad, smørrebrød, salatbar m.m. I weekend er det frivillige, der serveres middagsmaden, her er der åben fra kl. 12.00 til kl. 13.00. Så kig forbi og oplev den gode stemning og det sociale samvær i Caféen. Koltnyt

Mød Os på Cassiopeia Den 21. januar 2014 kl. 14.00 16.00 på Koltgården Oplev Michelle Elmhøj og Nicolaj Cornelius i en hyldestforestilling til dansk teater, film og operettes største komponist Kai Normann Andersen. Akkompagneret af pianist Mathias Grove synger, fortæller og fremfører de nogle af de sange, som tidligere blev sunget af bl.a. Liva Weel, Bodil Kjer og Marguerite Viby, som f.eks.: Glemmer du, Musens sang og Jeg har elsket dig, så længe jeg kan mindes. Elegant og musikalsk bliver De taget med på en rejse gennem Kai Normann Andersens liv og de kunstnere, som han omgav sig med. Historien bag Mød mig på Cassiopeia Det er nu snart 100 år siden, at en ung bankmand debuterede som komponist på Nørrebros Teater. Karrieren fortsatte med lynets hastighed og Kai Normann Andersens navn og evner blev med ét slået fast i dansk teater. I mange generationer efter har vi danskere sunget den ene Kai Normann-sang efter den anden og stadig formår denne vidunderlige musik at glæde og bevæge os. Publikum kan derfor se frem til en forestilling, hvor livsglæden er i højsædet og hvor denne fortryllende musik vil bringe minderne frem. Forestillingen blev oprindelig skrevet til Revymuseet i 2010 og opsat på selve Kai Normann Andersens 110 års fødselsdag. Pris kr. 50,00. Koltnyt Side 23