Langdistanceturneringens 2. runde



Relaterede dokumenter
Langdistanceregatta bliver international

Lollands Havørn. Styrmandsmøde ved Lollands Havørn 2011 Foto Jens Højkrog

Den sidste finish inden medaljerne uddeles

Favoritterne gjorde rent bord i Præstø

Præstø inviterer til årets første langdistancekaproning

Lollands Havørn. Feststemning ved Nakskov Roklub under Lollands Havørn. Foto Niels Iversen

Danmarks bedste langdistanceklub og -roer 2016

Koldingfjordens Slotsregatta

Kampen om pole position inden finalen

Danmarks bedste langdistanceklub og -roer 2017

Langdistancefavoritterne blev presset på Alssund

Nyborg Roklub Bente Irring, Charlotte Buchwaldt og Brian Rene Sørensen har haft en forrygende sæson og kan hjemføre samlet bronze i 10 km åben mix.

Side 1 af 6. Tryk, tempo, tænding, Tissø Indskrevet: 3/6, Af Leif Thygesen, MTU & Nakskov Roklub Foto: Johannes Andersen, MTU

Jakob Øjvind Nielsen M ,97 Københavns Roklub Jens Martensen M ,00 Københavns Roklub Jonas Thygesen M ,00 Københavns Roklub

Særdeles vellykket sæsonstart i Vejle

Opløftende langdistancestart i Nakskov

Kampen om førstepladsen spidser til

Startet 10:43: :21:31 2:13:36. Startet 10:42: :21:01 2:13:41. Startet 10:39: :27:27 2:20:05. Startet 10:33:59 0.

file://g:\ld_resultatarkiv\2007\ htm

Langdistancesæsonen indledes på Nakskov Fjord

Sønderborg Roklub inviterer til Alssunds Røde Løver

Jyske Mesterskaber og Nordic Open

Langdistanceroerne åbner sæsonen i Nakskov

Præstø inviterer til langdistance-finale

Port of Copenhagen 2011, Københavns Roklub

Langdistanceturneringen Imponerende Præstø debut Indskrevet: 11/8, Af Leif Thygesen. Foto Johannes Andersen.

file://g:\ld_resultatarkiv\2007\ htm

Motionsturneringen september 2010

DSR Energy både på land og vand

DM for Senior i Vingsted September , 200 og 300 meter

Femte gang med succes

Danske politimesterskaber i

Talentløbet den 17. juli.

Svanemøllebugtens Blågrønne Vande 2010, Danske Studenters Roklub

Motionsturneringen 5. runde august 2010

Danske politimesterskaber

Beretning fra EM Master i pilzen juli 2016.

Motionsturneringen 1. runde 2011

En lidt trist snitter til Motionsturneringen 12 klubber har forladt turneringen

De Åbne Jyske Mesterskaber i Silkeborg blev en kæmpe succes

DDBU byder velkommen til de Danske Mesterskaber i individuel keglebillard 2012/2013i Billardklubben Frem Kolding.

Motionsturneringen maj måned

Odense langdistance (lørdag)

Motionsturneringen september 2013

Motionsturneringen juni måned

Aktiviteter i Middelfart Roklub ud over de normale trænings og klubaftener Sæson 2014/2015

Beretning fra WEC Blanquefort, Frankrig sep 2013

NYHEDSARKIV GODT NYTÅR TIL ALLE MEDLEMMER OG STØTTER AF ROKLUBBEN

Talentprisen 2014 går til Viktor Anker

European Youth Cup Héviz, Ungarn maj 2016

Foræ. ldremøde. Dagsorden BAGSVÆRD ROKLUB. Evaluering af sæson Præsentation af trænere. Præsentation af projekter 2007

Resultatliste fra; Det Jydske Mesterskab på 300 meter - 201

Standerstrygningstale 2015

Resultater Fynske Mesterskaber 2015

Motionsturneringen 7. runde 2012 Randers tog fusen på alle også sig selv!

Motionsturneringen 3. runde

Nicklas Manager Sebastian Hove Emil Dose Martin Ford

Motionsturneringen 4. runde

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Tilpasset dansk mesterskab i 11-

Langdistanceturneringen Intens langdistancespænding efter Sønderborg Indskrevet: 16/6, 2009

Motionsturneringen 2. runde. Svendborg Roklub blev under en rotur hyldet med sækkepibemusik

Motionsturneringen 4. runde juli 2010

Koldings nye flagskib. Kolding Boldklub / Nr. Bjært Strandhuse - Elite

Motionsturneringen juni 2013

NR. 22 JULI 2011 ÅRGANG

Stævnereferat Tårnby Games 2017

2008 Hulspil. Peter Launer Bæk. Slagspil. Frederik Nielsen. Senior Hulspil. Mikkel Grimsgaard

Supermotionsligaklubberne har bidt sig fast

Coastalbåde ansøgning DANFOSS - FABRIKANT MADS CLAUSENS FOND

Motionsturneringen En million kilometer passeret

Referat fra LDKU-mødet, lørdag den 14. november 2015 i Nyborg Roklub

Resultater fra: Veteranstævnet i Skibby 2010 Kr. Himmelfartsdag

Rønne Roklub regerer. Motionsturneringen. Supermotionsligaen

Nye kupgraduerede i klubben

Reportage sponsorer. DM4 Vejle.

Til kamp mod valgflæsket

Europæiske politimesterskaber i. fodbold for kvinder

Velkommen til: Synkrosektionens områdemøde Søndag d 15. maj 2011 kl

Kampprogram. mod. mod. mod. mod. mod. mod. Kampens bold sponsor: Serie 1 Damer. Søndag d. 23. april kl på Lødderup Stadion

Nyhedsarkiv Struer Svømmeklub har sluttet året af med 21 medaljer ved MidtVest Cup 2 og med 11 medaljer ved Ålborg Cup

Mødereferat. Mødedato 12. november 2016

Nyhedsarkiv Michael Terp Olesen 5 dobbelt Vest Dansk Mester

Formandens beretning. Blovstrød IF Fodboldafdeling

Temperaturen er faldet væsentligt det er ikke mere end 25 grader og overskyet perfekt rovejr for os danskere.

Motionsturneringen oktober 2010

KOFUNKAN WORLD CUP 2014

Det Jydske Mesterskab Århus skydebane I Skibby 2008

Lørdag den 7. september kl

Jyske Bank løbet. DM 4 og SM 2 Lørdag d. 16. juni 2018

Danske. Af Bjørn Bæk Nielsen og Gunnar Nørager DPIF fodboldudvalg Fotos: Gunnar Andersen og Robert Hansen, DPIF

Boost formen efter ferien..!

De danske roere giver 2012-sæsonen kølvand

Danmarks bedste motionsroklub MTU søsætter Motionsturneringen DM i Motionsroning

Beretning for spilleudvalget 2011

Motionsturneringen første runde

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

Bobler december 2015

Motionsturneringen syvende og sidste runde

Ordinær generalforsamling i Roklubben Viking Lørdag den 27. februar kl i klubhuset. Havnevej 10 Faxe Ladeplads REFERAT

Transkript:

Langdistanceturneringens 2. runde Spændende, flot og intens langdistanceroning på Alssund Af Leif Thygesen, LDKU Vejret spillede op til en god langdistancekaproning - der var lidt vind, men ingen store bølger og da Sønderborg Roklub samtidigt havde styr på alt det organisatoriske blev det en fin, flot og fornem langdistancekaproning ved Verdens Ende. Der var ikke en finger at sætte på arrangementet, der var styr på detaljerne og så havde Sønderborg til alles tilfredshed fået udvidet sortimentet i cafeen jo det blev endnu en dejlig dag i Sønderjylland. Der var test af et nyt system, hvor deltagerne skulle installere en lille app på deres mobiltelefon, og på den måde kunne man så tracke deltagerne under løbet. Systemet er endnu under udvikling, men viste lovende takter, dog skal deltagerne lære at uploade et foto af sig selv, det gør det hele sjovere, siger Johannes Andersen, Sønderborg Roklub. Signaturen havde mulighed for at afprøve systemet fra Nakskov og det virkede. Det er enkelt og billigt, så her en mulighed, som Johannes Andersen har lovet at arbejde lidt videre med. Det nye tilmeldingssystem var atter en gang i ilden, og der opstår endnu små problemer undervejs, så dommerformand Annie Kaalby har meddelt, at man kører resten af sæsonen 2013 igennem med begge systemer. Signaturen fik også lejlighed for at lege fjernbruger i det nye tilmeldingssystem, og den næsten live streaming, der foregår, er faktisk rigtig god. Det var spændende omkring det tidspunkt, hvor bådene gik i mål at sidde og følge med, og rigtig godt er det, at handicaptiderne er regnet ud næsten i samme øjeblik som båden passerer målstregen. Men endnu er der et lille stykke vej inden systemet fungerer helt, og der er også noget efteruddannelse af alle dommerne, der skal klares på en eller anden måde. Sønderborg Roklub bød pænt velkommen til Alssunds Røde Løver. Både overraskelser og favoritsejre Sportsligt blev det en pose blandede bolsjer i bedste betydning. I fire ud af fem klasser løb favoritterne med guldet, men i 10 km åben mix måtte de regerende mestre fra Viking endnu en gang se sig slået denne gang af den kombinerede firer fra KR og ARK. I kampen om medaljerne i de enkelte klasser kom der også bemærkelsesværdige resultater. I Masterklassen lykkedes det Middelfart at presse sig foran DSR med tre sekunder og således taget sølvet lige for næsen af studenterroerne, mens Silkeborg i kvindernes klasse debuterede i sæsonen 2013 med at vinde bronze. 10 km åben mix. Kaptajn Kenny og hans kække københavnere knuser konkurrenterne I Præstø var KR/ARK: Andersen, Andersen, Schmidt, Adersen og Klein over et minut efter Viking: Sværke, Hansen og Bruun, men på Alssund slår Kaptajn Kenny og hans kække københavnere tilbage. Båden Tømmergraven blev sendt hen over Alssunds vover med fuld power og gik gennem vandet som en gloende varm sørøversabel gennem et halv kilo lurmærket smør. Vi havde byttet lidt rundt på pladserne i båden og sat tempoet ned fra 34 til 31/32 og det gav mere rytme og fart i båden, da vi så ramte hinanden bedre, fortæller en glad Kenny Andersen efter løbet. I øvrigt var Kennys smil i følge sædvanligvis velinformerede kilder efter løbet så bredt, at den der stod ved siden af måtte flytte sig.

Viking må konstatere, at de ikke har marginalerne på deres side. I Præstø var der ti sekunder op til guldet, på Alssund er der syv sekunder. Dem kan man altid finde et eller andet sted undervejs, og løbet er langt fra kørt for sydsjællænderne, om ikke andet er der lagt op til en forrygende duel i Nakskov om små fjorten dage. I den samlede stilling har både KR/ARK og Viking nu hver 18 point, men KR/ARK ligger nummer et i kraft af deres førsteplads på Alssund. Nyborg Roklub Palæobåden: Bente Irring, Charlotte Buchwaldt og Brian Sørensen på vej til en særdeles fortjent bronzemedalje i 10 km åben mix. Bronzemedaljen går til Palæobåden Sørensen, Irring og Buchwaldt og dermed belønnes nyborgenserne for deres tålmodighed og flid. Ved flere regattaer i 2012 måtte man nøjes med sekundære placeringer, men i år ser det ud til at Palæobåden agter at blande sig helt oppe i medaljerækken, og på den måde sørge for at der fortsat tilflyder Nyborg Roklub hæder, ære og langdistancemedaljer. DSRs firer 7x+3y (eller XXXXXYXYXY): Larsen, Alnor, Henningsen, Ralfkiær og Samson slutter denne gang som nummer fire og må nok konstatere, at tronen som Danmarks bedste langdistancefirer vakler. Ved sæsonens to første kaproninger er bronzevinderne i klassementet 2012 begge gange blevet slået af KR/ARK. Aarhus-Rønne: Olsen, Meinert og Wegner rykker i forhold til Præstø fem pladser frem. I Sønderborg roede man i egen båd, og det er nok en god del af forklaringen på den pæne fremgang men om Olsen, Meinert og Wegner synes, at fremgangen er stor nok, er nok en anden historie KR-2: Kristensen, Simonsen og Carlsen kan også konstatere fremgang i forhold til Præstø, hvor det blev til en ottendeplads. Denne gang slutter man som nummer seks. Roklubberne i Kolding havde sendt to hold til Sønderborg. Første koldinghold Lemon Moons: Gregersen, Nielsen og Rasmussen finder vi på syvendepladsen. Det andet koldinghold Team TSC: Møller, Laporte og Kjær slutter som nummer 14. Ruderklub am Wansee Berlin, (Silberrücken): Marianne Pyrczek, Ingo Brokat og Carl Friedrich Ratz havde taget turen fra Berlin til Sønderborg for at være med I Alssunds Røde Løver. I baggrunden er det KR 2: Kristensen, Simonsen og Carlsen.

Varde Roklub, Thetis: Jensen, Haagen og Balje, der blev nummer ni i Præstø, avancerer en enkelt plads og slutter som nummer otte. På niendepladsen finder vi Ægir, De fede pingviner: Nielsen, Andersen og Hjortshøj. Kampen om 10. pladsen, blev samtidig klubkaproning for Randers Roklub. Randers Roklub 2: Sørensen, Hovøre og Hohwü har indtil videre håneretten over for Randers Roklub 1: Christensen, Andersen og Eschelund, der må se sig henvist til 11. pladsen af klubkammeraterne. 12. pladsen går til DSR-10ÅM2-Ull: Nielsen, Elgaard Larsen og Stæhr Olsen. Vores tyske venner fra Berlin, der havde fundet vej til Sønderborg slutter som nummer 13. På holdet Silberrücken und Verstärkung roede Brokat, Ratz og Pyrczek. Svaret på det store 10.000 dollars spørgsmål om hvordan en roklub fra Berlin finder på at melde sig til en langdistancekaproning i Sønderborg er, at Carl-Friedrich Ratz fra holdet for cirka 20 år siden roede i Germania i Sønderborg, og på den måde kender området. Men hyggeligt og dejligt var det da at have deltagere helt fra Tysklands hovedstad. Den arrangerende klub Sønderborg Roklub får lov til at lukke døren i 10 km åben mix. På 15. pladsen er det Sønderborg 2: Outzen, Bräuner og Hammerstrøm og som nummer 16 Sønderborg 3: Neumann, Pedersen og Ladelund. 10 km åben mix er stadig en meget åben og jævnbyrdig affære og så absolut klassen, der leverer mest sprængstof til Langdistanceturneringen. Masters mix 10 km. Middelfart og DSR i intens duel Hellerup: Månsson, Bloch og Weise vinder atter guld. Hellerupianerne benytte lejligheden til at teste en ny type ror, der nærmest minder om roret på en sejlbåd. Håndværkere har et ordsprog, der lyder noget i retning af: Godt værktøj er det halve arbejde, hvortil den dovne håndværker tilføjer, så køber vi to sæt værktøj og holder fri men så nemt er det nu ikke. Admiral Månsson og hans mandskab må trods alt stadig arbejde ved årerne, men det skader naturligvis ikke, at man har grejet i orden - og så var testen af det nye ror et forsøg på undgå afdrift, som rammer Jørgen Andersen i sidesø. Om det virkede blev der ikke klarhed over på Alssund. Her var vinden lige ret ind for eller agter, siger Arne Månsson. Gulderup undskyld Hellerups masterhold Johnny Bloch, Thomas Weise og Arne Månsson føjede endnu en førsteplads til den alenlange sejrsliste, da der blev roet i Sønderborg Kampen om andenpladsen blev en særdeles tæt affære. I sin optakt kaldte Signaturen Middelfart Marsvinene : Bendtsen, Lykke Jensen og Scheffel for De evige bronzevindere. Når sandheden skal frem vandt Middelfart faktisk sølv tre gange i 2012, men samlet blev det til bronze. Om det var for at sætte Signaturen på plads vides ikke, men fakta er det, at Middelfart denne gang får henvist DSR til bronzepladsen med tre sekunder. For DSR-10MM-Hjalte: Yde, Smidt og Juhler blev det et trin ned på podiet, men tre sekunder er kun lige et lidt hurtigere skift næste gang, og så er den tidsforskel udlignet. Middelfart og DSR pressede hinanden så hårdt, at man samlet kom tættere på Hellerup. I Præstø var der over et minuts fritid til hellerupianerne, men i Sønderborg er tidsforskellen mellem guld og sølv reduceret til 35 sekunder. Der er et pænt hul til nummer fire Sønderborg Roklub: Plesner, Hinsby og Dyhr, og endelig slutter Humlebæk, Badedyrets Hyldest: Thorsen, Søndergaard og Stagaard som nummer fem. Med fem deltagere og knivskarp konkurrence beviser Masterklassen endnu en gang sin eksistensberettigelse - noget som Langdistancenetværket må tage med i sine overvejelser før man drejer nøglen til klassen på årets evalueringsmøde til november.

Senior kvinder 10 km. Silkeborgs come back genlyd Hurtige biler, ishockey og roning. Jane Bech Thøgersen, Silkeborg er en alsidig kvinde med mange interesser og talenter. På Alssund var Jane sammen med Louise Friis Hansen og Julia Hirsch tilbage ved en langdistancekaproning. Og det blev et come back, der rungede og gav genlyd over Alssund. Fra 0 til bronze i løbet af en regatta. Jo, det var en fornem præstation af de tre midtjyder. Man kan nu håbe, at Jane & Co. ikke lader det blive ved denne ene regatta, men tager udfordringen op og napper de sidste tre kaproninger, og på den måde kommer med i klassementet. I øvrigt har Silkeborg været savnet ved langdistancekaproningerne i de seneste sæsoner - for blot et par år siden var Silkeborg et kraftcenter for langdistanceroning, så det var dejligt igen at se repræsentanter fra den midtjyske klub. DSR-10W-Fenris: Stine Rosbjerg, Sophie Heiden Laugesen og Lise Markussen roede sig til endnu en sølvmedalje ved årets anden langdistancekaproning i Sønderborg Guldet gik igen til DSR-10W-Hu: Tardrup, Dahl-Petersen og Jepsen, men det var ikke uden en smule dramatik. Anne Katrine Bisgaard måtte melde afbud på grund af eksamen, og træner Ulrik Ralkiær måtte derfor i sidste øjeblik omformatere sine tropper. Reserven blev fundet i den nærmeste omgangskreds - om man så må sige. Kirsten Kirk Jepsen, der i 2009 sammen med Mette Berner Christensen og Anne Christoffersen udgjorde et uovervindeligt kvindehold fra DSR, blev hentet frem fra gemmerne, og på trods af manglende træning og samroning kunne førstepladsen fra Præstø forsvares med succes. Det fortæller lidt om klassen hos DSRs piger og ikke mindst Kirsten Kirk Jepsen, der i øvrigt også har et par VM-medaljer på CV et. Der var atter en gang sølv til DSR-10W-Fenris: Rosbjerg, Laugesen og Markussen. De tre studenterroere har et forspring på over to minutter ned til bronzen. Glade medaljevindere i kvindernes klasse.

For KR: Krarup, Holck og Mejlbjerg blev det vel ikke lige den placering man havde drømt om. Men sølle seks sekunder skiller københavnerne fra en plads på podiet, og til de tre friske piger er kun at sige: Ned i båden igen seks sekunder kan man altid indhente, og allerede om små fjorten dage er der et nyt slag, der skal slås i Nakskov. Varde Roklub ror årets bedste løb og henter i forhold til Præstø nøjagtigt et minut på KR. Mathiasen, Jensen og Balje følger de øvrige deltagere pænt til dørs, og er med til at skabe bredde i kvindernes klasse, og det er faktisk en meget vigtig ting. Kvindeklassen uden Vardes deltagelse ville være noget mere kedelig og sportsligt har Varde så afgjort sin berettigelse i klassen. De åbne spørgsmål i kvindeklassen er om Silkeborg deltager næste gang, og om Humlebæk atter er med i Nakskov. Åben mix 25 km. Humlebæk urørlige Resultatlisten for 25 km åben mix for Alssunds Røde Løver er en fotokopi af resultatlisten fra Præstø. Vi skal helt ned til femtepladsen før vi finder ændringer i forhold til årets første regatta, og denne ændring skyldes, at KR er nyt hold i klassen. Der er fortsat pæn spredning og spænding er det så som så med. Hvor det i 10 km åben mix er sekunder, der skiller mandskaberne, er det i 25 km åben mix minutter. Humlebæk, Vi gør det igen: Tramm, Olsen og Probst udviser ingen nåde. Er paven katolik? Er kronprinsesse Mary smuk? Kan en korkprop flyde? Vinder Humlebæk 25 km åben mix? Fortsæt selv rækken af spørgsmål, som man kun kan svare ja på. Guld til Humlebæk i 25 km åben mix Tramm, Olsen og Probst er lige så sikkert som at juleaften falder den 24. december Foto sonderborg-roklub.dk Roklubben Viking: Zangenberg, Sværke og Hansen er kommet lidt tættere på Humlebæk forbedringen er 21 sekunder i forhold til Præstø, men en forbedring af forskellen i den kategori er nok snarere en statistisk usikkerhed. Humlebæk kan følge Viking på alle 25 kilometer og Torpedoen fra Humlebæk har helt styr på konkurrenterne. DSR-25ÅM-ULL: Juhler, Samson og Dahl-Petersen beviser med endnu en bronzemedalje, at det ikke var en tilfældighed, at holdet kom på podiet i Præstø. Også her er forskellen til nummer fire Aarhus-Rønne: Wegner, Olsen og Meinert skrumpet lidt ind cirka to minutter kan Aarhus-Rønne hente i forhold til forskellen i Præstø, men med en forskel på 40 sekunder er der endnu åbent vand mellem de to både. KR-Nu er vi her jo alligevel: Andersen, Andersen, Holck, Krarup og Mejlberg, der er en kombination af KR/ARK fra 10 km åben mix og KRs kvindehold, havde en lidt turbulent tur fortæller Kenny Andersen fra holdet. En af holdets mandlige roere måtte undervejs træde af på naturens vegne, og det koster jo noget tid. Aflevering af vand blev ikke fulgt op af indtagelse af vand, og derfor meldte der sig så kramper jo det var ikke lige alt, der lykkedes for københavnernes 25 km åben mix hold, og holdet slutter dermed på en femteplads. Man kan næsten høre den uheldige roer udbryde: Sådan noget pis! Roklubben Skjold: Krusell, Toreld og Jensen kan notere endnu en sjetteplads som i Præstø. Silberrücken, Berlin: Hoger, Axenhausen, Just, Hasse og Brokal deltog, og gjorde dermed Alssunds Røde Løver til en international regatta. Tak for det!

Signaturen håber, at det var rejsen værd at deltage i Sønderborg og få en rotur på det smukke Alssund i det pæne vejr. Silberrücken er noteret for en syvendeplads. Senior mænd 25 km. DSR tættere på Kalundborg Med holdet Thor Buch Grønlykke, Jacob Jespersen og Peter Gammeltoft samt et lån af Hellerups båd Jørgen Andersen forsøgte DSR for alvor at udfordre Kalundborg. Og studenterroerne kom da også tættere på Kalundborg: Hansen, Christensen Bang og Kristensen. 43 sekunder i de regerende mestres favør stopper uret på efter 25 kilometer på Alssund - i Præstø var tidsforskellen på mere end fem minutter, så der er tale om en klækkelig forbedring, men trods det kan den sjællandske trio hjemføre årets anden guldmedalje. Vores roere har jo travlt med så mange andre ting end roning, så det kniber med at få trænet sammen og at sætte de samme hold ved alle fem regattaer. Vi må nok se i øjnene, at hvis vi for alvor skal udfordre Kalundborg kræver det lidt mere samroning af holdene, siger DSRs træner Ulrik Ralfkiær. DSR-25M-NN Thor Buch Grønlykke, Peter Gammeltoft og Jacob Jespersen i Hellerups båd Jørgen Andersen. Foto sonderborg-roklub.dk På tredjepladsen finder vi endnu et DSR hold. Rasmussen, Tougaard og Jensen udgør holdet, der kaldes DSR-25M-Fenris. I Præstø blev det til sølv, men i Sønderborg må man nøjes med bronze, men det er dog fortsat en podieplads. DSR-25M-Hu: Korremann, Schjerning og Møller Andersen fuldender feltet hos mændene på en fjerdeplads. Mændenes klasse kunne sagtens bruge et par hold mere for at skabe lidt mere bredde og intensitet i klassen. Kolding Roklub, der i år arrangerer langdistancefinalen den 24. august, var repræsenteret af to hold i Sønderborg. Her er det Team TSC Christian Kjær, Susanne Laporte og Jens W Møller, der endte på en 14. plads i 10 km åben mix.

Vi ses i Nakskov Lørdag den 22. juni roes forårsfinalen i Nakskov. Nakskov Roklub har lavet en sponsoraftale med rederiet Færgen om et meget begrænset antal fribilletter til Langelandsfærgen: Spodsbjerg Tårs for bådtransporter (personbil med trailer over seks meter). Ønsker I at komme i betragtning til en fribillet skal I sende en ansøgning til Signaturen. Regler og procedurer er de samme som ved ansøgning om en fribillet til Storebælt. I indbydelsen til Lollands Havørn står der, at man skal indbetale startgebyret til en konto i Jyske Bank. I mellemtiden er online betalingen i det nye tilmeldingssystem kommet op at køre, så brug det i stedet. Signaturen skal beklage de modstridende oplysninger. Man kan læse mere om Lollands Havørn på Nakskov Roklubs hjemmeside: www.nakskovroklub.dk lthygesen@youmail.dk