ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR. 6 AUGUST 2013 26. ÅRGANG Efter en fantastisk sommer, er Sejlerskolen igen klar. Efter en fantastisk sommer, er Sejlerskolen igen klar til at genoptage aktiviteterne. Efterårssæsonen starter i uge 32, hvor bådene sejler til Korshavn. De har været på Stige Ø, i sommerferien, hvor de er blevet vasket og har fået foretaget mindre reparationer, så de nu er i fin stand, til de sidste øvelsessejladser og Klubmesterskabet. Sejlerskoleeleverne skal på natsejlads den 6. 7. september, som det fremgår af annoncen andet sted i Klubnyt, håber vi på stor tilslutning. www.odensesejlklub.dk 1
Formandens klumme Ove Thode Sørensen Der er ingen, der i denne sommer kan klage over vejret til deres sommertur. Det skulle da lige være for meget eller for lidt vind, og så det med vindretningen. Men alle skulle være tilgodeset. Nu håber vi bare at eftersommeren bliver lige så god. Odinsbro er under vejs. Jeg skal fra entreprenøren M.T. Højgaard meddele at der fra ca. medio september og til først i oktober kan der være vanskelig passage i Odense kanal og enkelte dage helt lukket, som følge af montage af Odinsbro. Mere detaljerede data kommer i september Klubnyt. Korshavn har været godt besøgt, med omkring 900 gæstende både. Den nye betalingsautomat har også fungeret tilfredsstillende, mere om dette andetsteds i bladet. Sejlerskolen er klar til anden halvdel af den praktiske sejlads, afsluttende med aflæggelse af prøver den 21. september. Det blev besluttet på forårets generalforsamling, at alle bådejere skulle have en kontrakt på havnepladsen på Stige Ø. Disse kontrakter er vedlagt til underskrift med dette nr. af Klubnyt. Pigerne er også begyndt at rører på sig. De starter op tirsdag den 10. september. Det skal her bemærkes, at alle klubbens piger er velkommen, og de gamle meget gerne ser nye ansigter i deres fællesskab. Vores bestyrelsesmedlem Carsten Møller Sørensen har været meget aktiv med ansøgning af sponsorater. Det har givet det positive resultat, at der nu skulle være penge nok til en renovering/fornyelse af klubhusets tag. Arbejdet forventes iværksat i løbet af efteråret. Det en endnu ikke besluttet hvornår C-holdet går i gang igen. Men sikkert er det, at der er opgaver nok at tage sig af, og der også her er brug for nye hænder. Med disse ord vil jeg ønske alle en god eftersommer. 2
Nyt fra sejlerskolen. Efter en fantastisk sommer, er Sejlerskolen igen klar til at genoptage aktiviteterne. Efterårssæsonen starter i uge 32, hvor bådene sejler til Korshavn. De har været på Stige Ø, i sommerferien, hvor de er blevet vasket og har fået foretaget mindre reparationer, så de nu er i fin stand, til de sidste øvelsessejladser og Klubmesterskabet. Sejlerskoleeleverne skal på Natsejlads den 6. 7. september, og som det fremgår af annoncen andet sted i Klubnyt, håber vi på stor tilslutning. Praktisk prøve, vil foregå i Korshavn den 21. september, hvor 6 elever skal afslutte deres Duelighedsprøve. Sæsonafslutning og overrækkelse af beviser, foregår i Klubhuset den 9. oktober, kl. 19.00. Vinterundervisningen, med navigation, starter mandag den 30. september 2013, kl. 19.00. Undervisningen foregår hver mandag, frem til medio februar, med fri i uge 42 og 51. Undervisningen bliver igen under kyndig ledelse af Hans Bach, og hvis der er OS medlemmer, som har lyst til at deltage, er det muligt, ved at henvende sig til Hans, på telefon 66186431/26218606. Det kan ske på de samme betingelser, som gælder for Sejlerskolens elever, d.v.s. undervisningen koster kr. 1400,-, og hertil skal der bruges materialer for ca. kr. 750,- og afgift til censor, ved afholdelse af prøve, ca. kr. 300,-. Deltagelse i 2014? Sejlerskolen vil kunne optage 7 nye deltagere i den kommende sæson, og såfremt der er OS- medlemmer som ønsker at deltage, bedes de kontakte John, på telefon 29269926 eller mail jovi@c.dk, i løbet af efteråret. Med sejlerhilsen John Christensen 3
NATSEJLADS! Sejlerskolen vil gerne igen i år arrangere en natsejlads for alle medlemmer af ODENSE SEJLKLUB. Fredag den 6. september 2013 klokken 19.00 Vi vil starte fra vores havn lystbådehavnen Stige Ø, med kurs mod: Ballen Havn, Samsø. Ingen kapsejlads, men en oplevelsessejlads. Allerbedst ville det være, om du og din besætning havde plads, og overskud til, at have en sejlerskoleelev med ombord. Vore elever er igen i år meget videbegærlige, -i alle aldre, og -af begge køn, og vi vil finde en du matcher med, -helt sikkert! -så det bliver rigtig sjovt, ikke mindst interessant for Jer også. Erfaren sejler, og du har prøvet at sejle om natten, vil nok være at foretrække, men ellers er alle velkomne til at deltage og lære, hvis du er på natsejlads for første gang. Altså med afgang her fra kl. 19.00, en elev eller to med i hver båd for at sejle ind i natten og anduve havn ved midnatstid på Samsø. Fortælle om hvad vi ser, og hvordan du navigerer om natten, og hvordan du/i har båd, vil helt sikkert være interessant for din elev. Vel i havn, -evaluering på havnen, og se på flere fyr i den klare nat. Selvfølgelig hygge ombord -og så til køjs. Lørdag, morgenskafning, og så retur til Korshavn eller Odense. Kunne det ikke være sjovt? Det er så givende at øse af sin sejlererfaring! Det bliver naturligvis godt vejr. (-vi sejler nemlig ikke ud i dårligt vejr). Som skrevet er sejladsen for alle. Meld dig til og -- vi holder øje med dig. Jo, -vi mener der helt bogstaveligt! vi passer på hinanden! Med venlig og opfordrende hilsen på vegne af SEJLERSKOLEN, Odense Sejlklub, Hans Bach Tilmeld dig personlig eller på mailadressen: uohb@webnetmail.dk. 4
Billetautomaten til havnepenge. Vi har med spænding set frem til hvordan det ville komme til at fungere med billetautomaten i Korshavn til betaling for gæstesejlere. Efter et lidt mat besøgstal i april og maj, nok pga. det dårlige og kolde vejr, må vi sige at juni og juli har været ganske fornuftige, således at statistikken fra 1. april til 1. august ser således ud, at der totalt har været 781 overnattende betalende gæstebåde. Takket være mange af jer medlemmers agtpågivenhed (ingen nævnt, ingen glemt, men tak til dem der bar) med en venlig henstilling til gæstesejlere om, at de skal benytte automaten, så tror jeg ikke, at det er det store antal gæster, der ikke har betalt. Automaten har drillet og gør stadig med ikke at ville udskrive en kvittering, men heldigvis har den fungeret fint med udskrivning af billetter. Sæsonen er jo langt fra slut endnu, med mulighed for endnu flere besøgende, så jeg er sikker på, at det viser sig at være en god investering og løsning vi har fået til afløsning af en fast havnepengeopkræver. Gælder kun i forretningen på Skibhusvej 71, 5000 Odense C Telefon: 66 12 38 30 5
Pigeaftener Sæsonstart - tirsdag den 10. september kl. 19.00 i klubhuset Til jer, der ikke har været med tidligere, kan vi fortælle, at vi mødes hver anden tirsdag i hele vintersæsonen. Der syes, strikkes, hækles og snakkes. Vi er rigtig gode til at snakke og hygge os, så du må gerne være med, selv om du ikke lige har lyst til at lave håndarbejde. Nogle af deltagerne har sommetider bøger med, der kan hjembringes som foræring eller lån, så du kan både få nyt læsestof og få ryddet op i din egen reol. Vi laver kaffe og te, og vi skiftes til at have brød med. Det kan være hjemmebagt eller købebrød, alt efter hvad den enkelte foretrækker. Det er aftalt, hvem der tager med den første gang og resten kan vi snakke om, når vi ses. Hvis du ikke kan komme den første gang eller er forhindret andre gange, kan du, som nævnt ovenfor, regne med, at det sæsonen igennem vil være hver anden tirsdag, altså i ulige ugenumre. Vi plejer at slutte ved udgangen af marts eller først i april. Vi er også med på kalenderen på klubbens hjemmeside, så hvis du har mulighed for at se den, kan du altid se datoerne for hele sæsonen. Kig ud til nogle hyggelige timer. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Annalise Jørgensen sekretær 6
Korshavn Korshavn er ikke Korshavn, hvis ikke Marmara ligger ved broen. Marmara er kort sagt en institution i Korshavnbroen. For mange medlemmer og især deres børn, har Marmara siden den blev overdraget klubben af et medlem helt tilbage i 70érne, været et kæmpe aktiv både ved vedligeholdelse af bro, men måske mest for vore mange børn, der gennem årtier har fået et minde for livet og tilført Marmara mange sømil i Korshavn. Da Institutionen skulle etablere de nye flydebroer i Stige blev Marmara brugt som arbejdsbåd, hvorved den selvfølgelig fik en del knubs og skrammer ud over det normale brug. Institutionen lovede, at Marmara ville blive sat i stand efter brug. Det løfte må man sige til fulde er blevet indfriet med et meget flot resultat, hvor Ove Harmony har været tovholder for teamet bag istandsættelsen. Ved standerhejsningen modtog Korshavnbroen, fra Birgit og Svente, en flot donation øremærket til anskaffelse/reparation af borde/bænke. En meget kærkommen donation, som hurtigt blev omsat og brugt til nye bænke i vindlyet, udført i vanlig Ove og Lilian Nordana kvalitet, bl.a. med et mobilt drinksbord. Bænken var dårligt blevet færdig, førend medlemmerne tog den i anvendelse for at holde formen. Derudover blev der også indkøbt et nyt bord/bænkesæt, samt lavet reparation af de gamle sæt. Henning 7
8
Nye medlemmer Ungdom Jalte Schaarup Senior Tom Thorsen Senior/Fartøjsejer Niels Kristian Wilson Jan Glææsner Hansen VELKOMMEN I KLUBBEN Sejlerskolen Nete Dahl Vibeke Høy Worm Fødselsdag 11. september Bent E. Jørgensen 80 år TILLYKKE Tak Hjertelig tak for venlig opmærksomhed på min fødselsdag. Buketten var flot og fulgte os på ferie i 14 dage. Per Christensen Tusind tak for den flotte Hortencia vi modtog i anledning af vores "runde fødselsdage" i maj. Mange hilsener Mette & Finn, Susser Rigtig mange tak for opmærksomheden ved min 70 års fødselsdag, den 27. juni, jeg havde en rigtig god dag. Vejret var ikke så godt, det beklager jeg meget, den 27. er jo syvsoverdag og som vejret er den dag vil det være i 7 uger, siger et gammelt vejrvarsel. Kærlig hilsen Niels Chr. 9
Klubhus: Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C, tlf. 6590 4123 Klubbens postadresse: Musvågevej 30, 5210 Odense NV Klubbens postgiro: 910 5115 Klubbens e-mail: formand@odensesejlklub.dk Klubbens hjemmeside: www.odensesejlklub.dk Klubbens organisation Formand Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail: formand@odensesejlklub.dk Næstformand Ulrik Freisleben, Poppelvej 37, 5230 Odense M, tlf. 2963 0918 e-mail: naestformand@odensesejlklub.dk Kasserer Tom Vangsgaard Kaspersen, Ejby Kirkevej 28, 5220 Odense SØ tlf. 2374 9941, e-mail: kasserer@odensesejlklub.dk Sekretær Annalise Jørgensen, Anne Maries Allé 55, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3553 e-mail: sekretaer@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Klubhusforvaltning Svend Jensen, Uglebjergvej 87, 5230 Odense M, tlf. 2179 2504 e-mail: klubhus@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Havn og plads Havnefoged for O.S. Bjarne Karsten Rasch, Lunden 11, 5320 Agedrup tlf. 6160 9750 e-mail: havneudvalg@odensesejlklub.dk Havnekontor e-mail: inst.stige@live.dk Bestyrelsesmedlem / Korshavnbroen Henning Sørensen, Dragebakken 32, 5250 Odense SV, tlf. 2320 0495 e-mail: korshavn@odensesejlklub.dk 10
Bestyrelsesmedlem / Leder af ungdomsafdelingen Jonas Hansen, Søparken 109, 5260 Odense S, tlf. 2258 8385 e-mail: ungdom@odensesejlklub.dk Bestyrelsesmedlem / Uden portefølje Carsten Møller Sørensen, Plantagevænget 3, 5462 Morud, tlf. 6591 9182 e-mail: karin.carsten@morudnet.dk Sejlerskoleleder John Christensen, Hesteskoen 28, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3214, mobil 2926 9926 e-mail: sejlerskole@odensesejlklub.dk Klubhusvært Lis Hansen, Hammeren 87, 5320 Agedrup, tlf. 2259 5683 e-mail: klubhusvaert@odensesejlklub.dk Formand for den selvejende institution Lystbådehavnen Stige Ø Lars Johansen, Valnøddevej 24, 5270 Odense N, tlf. 2346 5355 e-mail: lars@johansen.mail.dk Udmeldelse af OS Lov 6: Udmeldelse af klubben kan finde sted pr. 1. april eller 1. oktober. Skriftlig begæring herom må være kassereren i hænde senest 1. marts eller 1. september, og medlemmets kontingentforhold skal være bragt á jour. - - - Klubnyt-redaktion : Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail : klubnyt@odensesejlklub.dk Deadline for modtagelse af indlæg til næste nr. er den 1. september 2013. 11
12